Original subtitles

Så... og så ruller vi tilbage.

Og så hovedet... ja.

Farvel, fru Kauffmann.

Jeg er lige her.

Sieg Heil! Sieg Heil!

Hvem er dog den flotte fremmede?

Og hvem er den betagende kvinde?

- Godmorgen. - Børn.

Lad os gøre klar til præsident Roosevelt.

Hr. Ambassadør. Denne vej.

Ambassadør Henrik Kauffmann med familie.

Hr. Præsident.

- Mine akkreditiver. - Tak.

Jeg medbringer også en personlig hilsen fra Hans Majestæt kong Christian 10.

Kongen beder mig udtrykke hans ønske om et stærkt bånd mellem USA og Danmark.

Hans Majestæt ønsker også Dem og Deres familie alt vel.

Det er mig en glæde at tage imod Dem og Deres familie, og der er Charlotte.

Kom her.

- Er det ti år, siden vi sidst sås? - Alt for længe. Her er pigerne.

Tusind tak, smukke, unge damer.

Din far taler altid om dem.

- Kender du morfar? - Admiralen er en gammel ven.

Nu er det martini-tid.

Dejligt, at I er tilbage i Washington.

Vi har drømt om det i ti år. Lige siden Peking.

Ikke kun for familiens skyld. Amerika har længe stået på min ønskeseddel

især i lyset af den politiske udvikling i Europa.

Jeg traf i øvrigt din søster i sidste uge.

Jeg har ikke set Zilla i to år.

- Tak. - Skål for vores vidunderlige hustruer.

Skål!

- Der er limonade til børnene. - Kom, piger.

Det ser sort ud for Europa.

Hitler er ved den polske grænse. Måske står Danmark for tur.

Hvis tyskerne krydser vores grænser, hvordan stiller Amerika sig så?

Danmark ville have vores dybeste medfølelse.

Lader frihedens vogter bare stå til

hvis Hitler angriber et lille, uskyldigt naboland?

Vi ville protestere på det kraftigste.

Hvad mener De om Danmarks neutralitet?

- Er det en klog strategi? - Det er et godt spørgsmål.

Men et spørgsmål, jeg kun drøfter med mit sikkerhedsråd.

Hvad er der dog i vejen? Franklin syntes om dig.

Ja, som en far synes om sin datters filejs.

'Hvis jeg ignorerer ham, knalder hun ham nok ikke.'

Hvor er du dog vulgær.

Vi får krig, og amerikanerne griber ikke ind, når tyskerne går til angreb.

Hvis nogen kan få dem til det, er det dig.

Jeg kan ikke udrette noget, hvis Roosevelt synes, jeg er en lille fisk.

- Det har du ret i. - Hvad mener du?

Men du er en lille, farvestrålende fisk, ikke en kedelig, grå sild i en stime.

En klovnefisk, mener du?

Ja. Men en blændende en.

Tro mig. Jeg har kendt Franklin længe.

Piger, I var henrivende.

Han har kun nedsat arbejdsløsheden, fordi han har ansat folk i militæret.

- Arbejdsløsheden er den laveste længe. - Ja, fordi folk arbejder i militæret.

Den tyske arbejdsløshed har aldrig været lavere.

Motorvejene er det eneste positive...

Hvis tyskerne kommer, bliver Danmark kørt over. Så må vi være neutrale.

Skal vi bare lade andre tage kampen?

Hvis alle tænker som De, vinder Hitler krigen.

Så enkelt er det ikke. Den danske neutralitetspolitik er en balancegang.

Det er en skamplet, som er lavet, for at folk som De ikke skal tage stilling.

Der er mange hensyn. Et langt venskab med Tyskland skal ikke sættes over styr.

Vi kan også bare læne os tilbage og lade Hitler tage Europa.

Tag De Dem af hushandler og testamenter, så tager vi andre os af storpolitikken.

Ja...

Hvad laver De?

Nu bliver det vist lige for ophedet.

Sikke da et temperament.

Blechingberg, få ham til møde på mit kontor så hurtigt som muligt.

Ja.

- Fru ambassadør. - Zilla!

- Poppin! - Du er her.

Poppin, hvor er du blevet stor.

Piger, hvad med at vise Poppin jeres værelse?

Lad mig se dig engang. Du godeste, du ser yngre ud.

- Må jeg få lidt af det, du tager? - Landbrug og regelmæssig sex.

- Zilla, det er skønt at se dig. - Charlotte, jeg har en gave til dig.

- Du ved, jeg elsker tranebærsaft. - Og du ved, jeg elsker cosmopolitans.

Henrik, kom og hils på Zilla. Hun har tranebærsaft med.

Nu laver jeg et par cosmopolitans til os.

Dejligt at se dig igen, Zilla.

Det er også godt at se dig, Henrik.

I har vel nok et pragtfuldt hjem.

Haven er henrivende. Charlotte sagde, den var lille, men den er da perfekt.

Du er smuk.

- Ja. - Landsretssagfører Povl Bang-Jensen.

Send ham ind.

Tak, Arno.

- Det glæder mig, De kunne komme. - Jeg kan regne ud, hvorfor jeg er her.

- Kan De det? - De vil vel have en undskyldning.

- Intet kunne rage mig mindre. - Jeg havde ikke i sinde at give nogen.

Glimrende. Så er alle hypotetiske situationer afklaret.

- En drink? - Ellers tak.

De minder mig om mig selv, da jeg var ung.

- Det har jeg svært ved at tro. - Jo. Meget energi.

Meget vrede. Hvorfor er De så vred?

Menneskeheden er ved at begå kollektivt selvmord.

Ondskaben er ufattelig

og danskerne tror, de kan gemme sig bag neutraliteten som altid.

Enig!

- Hvad synes De, man skulle gøre? - Vælge side! Kæmpe imod!

Jeg rejser hjem og melder mig til hæren.

Nå, og blive skudt? Jeg kan ikke helt se perspektivet i det.

Sid nu ned. De står og flagrer.

Jeg tror, De har potentiale inden for diplomatiet.

Ah, jeg har andet at lave end at rende til havefester og drikke champagne.

Ved De, hvad der sker med diplomatiet under en krig?

Det bliver overflødigt.

Bestemt ikke, men det ændrer karakter.

Diplomatens rolle bliver mere flydende, og det giver mulighed for at handle.

- Hvis Tyskland invaderer Danmark... - Når Tyskland invaderer Danmark.

Når Tyskland invaderer Danmark, enig, så vil kongen og regeringen flygte

og så skal en stor del af kampen kæmpes herovrefra.

- Med en eksilregering? - Ja, med de andre ambassader rundt om.

Tror De virkelig, jeg blev diplomat bare for at drikke champagne?

Det ved jeg ikke. Det virker, som om De er blevet god til det.

Verden står pivåben nu, Indrømmet, det ser sort ud.

Men det er samtidig et mulighedsrum, hvor man kan forandre tingenes tilstand.

Fremover skal vi tænke internationalt. Orientere os mere mod Amerika.

Når krigen kommer, og den kommer, har jeg brug for sådan en som Dem.

Nu!

Poppin plagede om at få den

og allerede i andet løb brækkede den benet. Den trillede rundt.

Og den lille jockey fløj af som en kanonkugle.

- Poppin var knust. - Stakkels jockey.

- Stakkels hest. - Stakkels Poppin.

Stakkels mig og min pengepung!

Se lige Henrik

som han sidder der og plukker Mason.

- Mister han penge på sine projekter? - Gud nej da. Du kender Henrik.

- Han vinder altid. - I modsætning til min mand. Tab på tab.

Jeg fik den smukke, og du fik den gode.

Han kommer sent hjem fra Senatet

og lugter af ny parfume.

Åh, Zilla. Det er jeg ked af at høre.

Slå det ud af hovedet.

Jeg har lært at vælge mit humør.

- Kan man vælge sit humør? - Det kan du tro.

- Vil du lære det? - Gerne.

Tag en lille tår.

Tag nu en større tår.

- Tyskland, sieg Heil! - Heil! Heil! Heil!

- Tyskland, sieg Heil! - Heil! Heil! Heil!

Senatet er rådvildt ligesom resten af USA.

- Jeg ved heller ikke, hvor jeg står. - Hitler kan kun presses militært.

- Mor, hvem elsker du mest? - Far eller Zilla?

Begge to. Jeg elsker dem lige højt, og dig og Tilda.

Og Poppin?

Selvfølgelig elsker jeg Poppin. Takket være hende traf jeg jeres far.

Var jeg ikke rejst til Kina, havde jeg aldrig mødt ham og fået jer to.

- Vi havde nok slæbt ham med hjem. - I var opsatte på at smede os sammen.

Du strittede ikke imod.

Det har de vel ret i.

- Fortæl os mere om Kina. - Nej, nu er det vist sengetid.

Din lyseslukker!

Nej, det går ikke. Vi var på hemmelig mission.

- Vi var spioner. - Var I?

Vi befinder os i Gobiørkenen.

Kan I høre dem?

Krigerne fra sletten ligger i baghold derhenne.

Hestene var veltrænede.

Så de var lydløse i mørket.

Henrik, affyr en skudsalve mod dem.

Piger, hvis I lover ikke at sladre, lærer vi jer vores hemmelige spionsprog.

- Kom! - Lær os det!

Undskyld mig.

- Godnat, hr. Ambassadør. - Godnat, Vera.

Du må ikke gøre det sværere, end det allerede er.

Det har været en lang dag.

Ja, det har det vel.

- Godnat, skat. - Godnat.

At vi ikke er by og land.

Vi er ikke arbejdere, funktionærer

vore soldater er ikke fjender, men venner

der udelukkende vil beskytte danskernes neutralitet.

- Den Danske Ambassade. - Nate Porter, New York Times.

Må jeg få en kommentar til tyskernes invasion af Danmark?

Hallo?

Hallo? Må jeg få en kommentar fra ambassaden?

- Er regeringen flygtet? - De er stadig i landet.

- Bliver der kæmpet? - To timer ved den sønderjyske grænse.

Tab?

- Pinligt lave. - De havde ikke en chance.

De kunne vise, vi ikke er en nazistisk vasalstat.

- Vi bliver kimet ned af pressen. - Sig, jeg ingen kommentarer har nu.

- Er regeringen opløst? - Nej, de forhandler med tyskerne.

De vil fortsætte med at lede landet med eget politi og egne domstole.

Blot under militær tilstedeværelse af tyskerne.

Regeringen opfordrer alle til at optræde loyalt.

- Er der ordrer fra Udenrigsministeriet? - Nej. Ikke ud over telegrammet der.

Måske er det den bedste løsning.

Et samarbejde med nazisterne er jo dumtragisk!

Kontakt udenrigsministeriet igen.

Forhør dig hos alle danske ambassader i verden om, hvordan de forholder sig.

Vil du gøre det nu?

Ja.

- Så kongen er ikke flygtet. - Nej.

Der bliver ingen eksilregering, og de indgår aftale med nazisterne.

Ja.

Vi erklærer os uafhængige.

Men kan en ambassade det?

Vi tager ikke imod ordrer fra en regering, der ikke har en fri vilje.

Nej, det skal vi ikke.

Jeg vil blive hjemkaldt omgående. Det vil jeg.

Ja, vi skal ikke hjem.

- Hvilket nummer ønsker De? - Danmark, tak. Udenrigsministeriet.

- Henrik? - Ja. Hvad sker der, Nils?

- Hallo? - Hvad sker der, Nils?

Vi er ved at få det hele under kontrol. Tyskerne har forsikret

at besættelsen ikke er fjendtlig.

- Ikke fjendtlig? - Regeringen bliver. Vi er neutrale.

Det skal nok lykkes at redde vores demokrati.

Det er ikke det billede, vi får herovre.

Jeg er betænkelig ved at tage ordrer fra et ministerium med en pistol for panden.

Vi har selv valgt at få det hele til at glide.

Det er en linje, som både kongen og regeringen er enige om.

Jeg blev sendt herover af et frit Danmark.

Henrik, hør her. Vi har fået et ultimatum.

Overgivelse eller en total ødelæggelse af København. Forstår du det?

Forstår du det?

Hallo? Henrik?

Jeg overvejer at erklære mig uafhængig.

Uafhængig.

Du overvejer

at gå imod kongen og regeringen og svigte dit land?

Fatter du overhovedet situationens alvor?

Linjen er lidt dårlig. Nils, vi må ringes ved senere.

- Hallo! - Hallo...

Henrik!

Ved daggry indløb de første meldinger om den tyske invasion af Danmark.

Modstanden lader ikke til at have været stor.

Hr. Kauffmann, den danske ambassadør.

- De overgav sig søreme hurtigt. - Danmark er et lille land.

- Godt at se dig. - I lige måde.

Jeg overvejer at oprette en uafhængig ambassade her i USA

der skal repræsentere kongen og det frie danske folk.

Nu skænker jeg en drink til dig. Dit land er lige blevet besat.

En dansk udenrigspolitik styret af nazisterne går bare ikke.

Det er også i USA's interesse at bekæmpe det.

Har jeg USA's opbakning?

Skulle vi anerkende dig som Danmarks regering?

Din regering sidder stadig og forhandler med besættelsesmagten.

- De forhandler under tvang. - Det forekommer os at være frivilligt.

Vi vil ikke inddrages i andres krig.

Beklager.

For landets sikkerhed sørger fra nu af den tyske hær og flåde.

Undlad enhver passiv eller aktiv modstand.

Hej, far.

- Hej, far. - Bær bagagen ud ad den anden dør.

- Det er ikke et godt tidspunkt. - Vera, tag dem med ud.

Ud med jer, nu!

Nå... er der noget, jeg bør vide?

Den danske regering forhandler med tyskerne.

- Så tager de mod ordrer fra nazisterne. - Ja.

Jeg kan lægge afstand til regeringen

men uden USA's støtte bliver jeg sendt hjem.

- Aldrig i livet. - Vi er i krig. USA vil ikke inddrages.

Hvis Danmark kræver at få mig udleveret, er Amerika nødt til at efterkomme det.

- Du kan da ikke støtte nazismen. - Helt enig.

Kan du huske, hvad du engang sagde om diplomati?

Det er 50% information og 50% hasard.

Altså

må du satse.

Grib.

Jeg kom til dette land

for at repræsentere min konge og et frit og uafhængigt folk.

Det er stadig derfor, jeg er her.

Det demokratiske, fredelige Danmark

har måttet bøje sig for en overvældende overmagt.

Den danske regering er nu underlagt Tyskland

og som følge heraf tager jeg ikke længere imod ordrer fra Danmark.

Mørket har sænket sig over mit land.

Det er sket før, dengang mistede vi ikke modet

og det gør vi heller ikke nu.

Jeg vil arbejde for én ting:

Genopretningen af et frit og uafhængigt Danmark.

Mange vil arbejde sammen med mig, og jeg ved, at vi vil nå målet.

- Elskede, hvor er jeg stolt af dig. - Jeg med.

- Arno, kan vi få noget kaffe ind, tak? - Ja.

- Er der tikket noget ind? - Svenningsen.

Det var København. Svenningsen er rasende. Ministeren, alle sammen.

De her telegrammer er ankommet fra de andre ambassader. Se.

Danmarks ambassadør i Moskva kalder dig landsforræder.

- Der er fuld opbakning fra Iran. - Og fra ambassadøren i Argentina.

Brasilien... Mexico støtter os.

Fuld opbakning fra Egypten, fra Portugal og fuld opbakning fra Japan.

9 ambassader. Ikke mange af de 24 har meldt tilbage på vores udmelding.

- Vi er da flere, der viser vejen. - Bestemt.

- Tusind tak, frøken Lauring. - Tak, hr. Kauffmann.

Ud med jer. Telegram fra Svenningsen.

Ud, piger.

Ja. Svenningsen kræver, at vi anerkender den danske regering

og ordningen med nazisterne, ellers sender han en ny ambassadør omgående.

Nu er det ultimativt vigtigt, at vi har amerikanernes beskyttelse.

Og hvordan får vi det?

Jeg kan ikke komme igennem til Roosevelt.

Jeg har brug for din hjælp. Vil du ikke nok skaffe mig adgang?

Det koster.

Jeg er ked af at trække på din families forbindelser...

Moster Zilla og Poppin.

Hej, Poppin. Hej, moster Zilla.

Hvad sker der inde i det lille hoved? Må jeg lige se?

Ja!

Hr. Præsident. Jeg har brug for, at De støtter min uafhængige ambassade.

Det anede mig, De ville tale om det.

Må jeg give Dem et ydmygt råd?

Endelig.

Med mig på posten har De en fælle, der kæmper for den samme sag som Dem.

Hvis De ved, hvad vi vil, synes jeg, De skulle fortælle Senatet det

for det gør vi åbenbart ikke selv.

Det kan være, jeg gør det.

Amerikanerne er ikke interesseret i den europæiske krig.

De vil ikke dø for lande, de har lagt bag sig.

Men de vil vel gerne dø for den idé, Amerika er bygget på.

Idéer tænder en flygtig gnist

men ingen er rede til at kæmpe og dø for en tanke.

I sidste ende er der altid en ressource.

En præmie.

Et stykke jord.

En guldskat.

- Jeg tror, at du... - Jeg giver op.

En kvinde.

- Hvad med selvforsvar? - Europa er alt for langt væk.

Amerikanerne føler sig ikke truet.

Hvis Storbritannien falder, og Tyskland krydser Kanalen, så er De truet.

Nazisterne stopper ikke i Europa

og japanerne vil presse Dem fra den anden side.

Hvis man ikke vidste bedre

skulle man tro, at De forsøgte at sende USA i krig

for at beskytte Deres egen enegang. Mod Deres regerings vilje.

De.

Har et problem, hr. Kauffmann.

Det ved jeg godt.

Nu trænger jeg til en kop kaffe. Vil De give mig et skub?

Franklin, kan du huske de kager, du var så glad for, når du besøgte os på basen?

Zillas kager? De var jo legendariske.

Der kan du selv se.

Charlotte er sur over, at jeg fik hele æren.

Jeg havde mit hyr med alle de æg og krydderier

og så roste alle gæsterne Zilla, men det var mig, der havde knoklet.

Zilla kom slentrende til sidst og pyntede dem med glasur og bær.

Kom, Poppin.

Kom med mig, piger.

- Du er vel nok god til at danse. - Tak.

Skynd jer nu lidt.

Franklin, tak for i dag.

- Tak. - Selv tak.

Sig mig engang

prøver De at redde Dem selv eller hele verden?

Hvad er forskellen?

Godt. Jeg meddeler Deres regering

at vi stiller os skeptiske over for en eventuel afløser.

Og at vi mener, at de handler under tvang fra nazisterne.

- Så vinder De lidt tid. - Mange tak, hr. Præsident. Tak.

Jeg vil bare sige tak, Charlotte. Det var en flot gestus.

- Det glæder mig, du er tilfreds. - Nu har vi da en smule beskyttelse.

Det var et meget givtigt møde. Havde vi det ikke sjovt hos præsidenten?

- Kan I lide min nye frisure? - Den skummer for meget.

Det synes jeg også.

Hovsa.

- Hvad fanden er der i vejen med dig? - Det skal jeg sige dig, Henrik.

Min mand kysser min søster.

Vi har været hjemme i et halvt år, og så vælger du at gøre det? Min søster?!

Og du skal ikke benægte det. Jeg så jer.

- Er der stadig noget imellem jer? - Det er længe siden.

- Det er godt og vel fire timer siden. - Og det var en fejltagelse. Undskyld.

Du kan fandeme bande på, at det var en fejltagelse.

Zilla af alle mennesker! Er du ude på at tage hende fra mig?

Jeg vil ikke tage din søster eller nogen anden fra dig.

- Det får du nemlig ikke lov til. - Det vil jeg heller ikke, siger jeg jo.

Nej.

Du er min hustru. Lad nu ikke et øjebliks dårskab komme imellem os.

Tilda, gå ud!

Bare rolig, skat.

Jeg vidste, I havde haft noget sammen, men jeg tåbe troede, det var forbi.

Det var ingenting, og det er forbi.

Hvornår var det egentlig?

- Under den grumme Chiang Kai-shek? - Hold nu op.

Eller da de frygtelige mongolske soldater belejrede jeres telte?

Eller så du hende flette hår gennem lejrbålet i Gobiørkenen og tænkte:

'Hende vil jeg have, men hun er gift med min ven, så jeg nøjes med søsteren.'

- Jeg sover inde på kontoret. - Det kan du tro, du gør.

Jeg melder krig mod Tyskland!

Jeg melder krig mod Kina.

I den sidste tid er der indtrådt begivenheder af faretruende karakter.

Jeg melder krig mod... Tyskland!

De lovlige myndigheder må foretage de skridt, som er nødvendige

til beskyttelse af danske interesser.

Jeg melder krig mod Danmark!

En fortsættelse af sådanne tilstande vil være

af ødelæggende virkning for danske samfundsforhold.

Det her er lige kommet fra Danmark.

Udenrigsministeriet tilbageholder alle danske midler, indtil vi ændrer kurs.

Ja...

De ved, hvor de skal stikke kniven ind.

Det gælder også de andre ambassader. Mexico, Argentina.

Alle, der har fulgt vores linje, bliver ramt økonomisk.

- Vi må støtte dem, så godt vi kan. - Det kan vi ikke. Vi har ikke pengene.

De danske statsobligationer er i bund. Hvordan vil du betale renterne?

Amerikanerne har indefrosset alle danske midler. Vi kan ikke låne nogen penge.

- Vi skal betale obligationerne. - Det gør vi også.

Så snart vi selv har opkøbt nogle af dem først... billigt.

- Det der, det er kursspekulation. - Ja. Pengene går til et godt gøremål.

- Jeg vil ikke være med til det der! - Pjat.

- Køb selv obligationer i dit eget navn. - Vel vil jeg da ej!

Jeg vil lade være med at melde dig. Det er så langt, jeg vil gå.

Det var da altid noget.

Der findes andre likvider.

Danmarks guldreserve.

Danmarks guldreserve?

Inden besættelsen sendte regeringen hele den danske guldreserve i sikkerhed.

- Den blev sejlet til New York. - Er du alvorlig?

En kæmpe konvoj af både, guldet i midten.

Det ligger nu i Federal Reserve bag lås og slå.

- Du vil stjæle Danmarks guld? - Det frie Danmarks guld.

Du får aldrig amerikanerne til at give dig adgang til det guld.

Det ville kræve, at de anerkender dig på linje med en eksilregering.

Jeg har en idé.

Sådan. Væk med det.

Tegn verden. USA her og Europa her.

Kom.

- USA... - Ja. Og Europa her.

Det behøver ikke være så nøje. Spanien, Italien...

Spanien... Italien.

Og Norge... og Danmark.

Tegn hele Danmark. Hele kongeriget. Også Grønland.

- Grønland med? - Grønland med.

- Grønland. - Og Island.

Roosevelt har to problemer med det kort.

Hvis ikke han kan få fragtet sine fly til briterne, falder Storbritannien.

Og sker det, vil hele Europa være tabt til Hitler.

Men det er ikke hans eneste problem.

Hvad har grønlænderne, som Amerika gerne vil have fat i?

Kryolit. Til deres flyproduktion.

De vil have fat i kryolitten før tyskerne.

Hvis vi samler de to problemer til én løsning, hvad får vi så?

Nu er jeg en flyvemaskine. Jeg flyver fra Canada til Grønland.

Det kan jeg sagtens. Problemet er, der er ingen lufthavn her.

Og det kan man ikke bygge på grund af al isen.

- Jeg er sikker på, amerikanerne kan. - Ja?

Jeg kan flyve fra Grønland til Island på en hel tank og videre

for at forsvare London og bombe tyskerne.

Forstår du? Med baser i Grønland kan jeg beherske Nordatlanten.

Den dag Roosevelt forstår, at løsningen på begge hans problemer er Grønland

forstår han, at han har brug for mig.

Men kun de grønlandske landsfogeder kan give tilladelse til baser på Grønland.

Vi må udmanøvrere dem. De forstår vel sagens alvor. Vi må tænke utraditionelt.

Det skal jeg da lige love for, vi gør her.

Efter krigen bliver USA en stormagt

og hvis USA er på vores side, tør ingen besætte os igen. Punktum.

Hold da kæft!

Men, Henrik, vi har ikke mandat til sådan en aftale.

Derfor må vi tænke utraditionelt. Finde et smuthul.

- Smuthul? - Du er juristen.

- Det er landsforræderi. - Grønland er vores trumfkort.

Det her kan være begyndelsen til slutningen på Hitler.

Men, Svenningsen...

Jeg siger til Dem, at jeg ikke kan tage ansvaret længere. Ja, præcis.

Nej, det kører han fuldstændig enerådigt.

Men, Svenningsen...

Der er brug for en ny ambassadør.

Jeg vil gerne bede dig om en tjeneste.

Min medarbejder, Blechingberg, drikker og har oparbejdet en spillegæld.

Jeg tror også, han er rodet ind i noget kriminelt. Vil du sætte FBI på sagen?

Jeg videregiver hans navn til Hoover.

Uha! Alene navnet giver mig myrekryb.

Vi vil gerne drøfte USA's sikkerhed.

Det kræver ikke megen fantasi at forstå, at I gerne vil kontrollere Nordatlanten.

Jeg vil foreslå en byttehandel, som kommer alle til gode.

En flyvebase i Grønland ville lette adgangen til Europa.

Du har ikke råderet over Grønland, så det kan du ikke forhandle om.

- Vi kan sikkert nå frem til en aftale. - Hvad skulle det være for en?

Danmark er besat.

Vel bestemmer Danmarks uafhængige ambassadør i USA da over Grønland.

Det er de grønlandske landsfogeder næppe enige i.

De har ikke format til at handle i USA's interesse.

- Vi kan ikke tromle folkeretten. - Hvem taler om at tromle noget?

- Vi må tænke os lidt om... - Povl, behersk dig.

Vi skal også tale om den danske guldreserve.

Povl, ti stille.

I vil have guldet, og I belærer mig også om at tilsidesætte folkeretten.

Hvornår stopper det?

Jeg kan ikke hjælpe jer med Grønland eller noget som helst andet.

I har spildt alt for meget af min tid med problemer, I selv har skabt.

Farvel.

Tak for ulejligheden.

- Klodsmajor! - Jeg har migræne.

Sluk.

Hvordan går det?

Gud dolker min hjerne med en blyant.

Hvordan får vi amerikanerne til at lave en aftale med os og ikke landsfogederne?

Det ved jeg ikke, Henrik.

Vi bliver sendt hjem

hvis ikke vi får amerikanerne på vores side nu.

Og vi ryger i spjældet. Eller bliver skudt.

Hvad kan landsfogederne give amerikanerne?

De kan give dem en aftale.

En tidsbegrænset aftale, der stopper, når krigen slutter.

Hvad hvis vi forlængede den aftale?

Ja...

Man kunne godt tænke i, hvordan en eventuel aftale skulle kunne opsiges.

Eller ikke opsiges.

Hvad hvis jeg tilbyder amerikanerne en aftale, der ikke er tidsbegrænset?

En uopsigelig aftale?

Ja. Så amerikanerne kan beholde deres baser efter krigen.

Så nu vil du forære dem Grønland ud over krigens tid?

Til evig tid.

- Det er vanvid. - Ja.

Jeg kan lide det.

- Charlotte, det her med Zilla... - Jeg synes, vi skal glemme det.

- Du ved da... - Jeg sagde... glem det.

Jeg vil have, at det skal være som før, og at I to bliver gode venner.

For guds skyld, vi er søstre. Vi er mere end venner.

Jeg savner dig, Charlotte.

Du ser fjollet ud, som du sidder der.

Hvad savner du ved mig?

Jeg savner alt ved dig. Du er min hustru.

- Du savner min hjælp. - Også det.

- Danmark har brug for mig. - Verdensfreden har brug for dig.

Så kan du godt gå.

Nu laver jeg en drink til os.

Jeg ville aldrig såre dig.

Det ved jeg godt, min skat.

Tyske fly kaster højeksplosive bomber over London i et grusomt angreb.

Det britiske folk har brug for kampvogne, våben og ammunition

og alle mulige slags forsyninger.

For os er dette at regne for krig.

Medmindre hitlerismens fremfærd bliver bremset nu

kommer den vestlige halvkugle inden for rækkevidde

af nazisternes ødelæggelsesvåben.

Zilla, at købe hus i Washington er en vidunderlig idé.

Charlotte opdagede, at det var til salg.

- Goddag, frue. Hr. Præsident. - Her mangler bare en elevator.

- Hvorfor kigger vi to ikke på haven? - Endnu en vidunderlig idé.

- Denne vej. - Tak.

Jeg håber, Zilla køber huset.

Og jeg håber, hun aldrig slår græsset.

Så kan jeg komme og ligge i det lange græs

og ingen kan finde mig.

Har du aldrig lyst til bare at forsvinde?

Jeg kan godt holde på en hemmelighed, hvis du trænger til at lette hjertet.

Jeg tror, Henrik er forelsket i Zilla.

Hvor er livet dog ondskabsfuldt.

Det er så ydmygende.

Jalousien... er ved at æde mig op.

Eleanor er forelsket i sin nye veninde.

Jeg afventer forlovelsen.

Franklin, jeg er også forelsket i Eleanor.

Og jeg er lidt forelsket i Henrik.

Nogle ejer åbenbart evnen til at suge kærlighed til sig, når den byder sig.

Måske gør de os i stand til at elske dem.

Har du tænkt over det?

Måske er de kærlighedsdynamoer.

Måske kan man elske mere end én.

Hvad hvis det ikke gør os til mindre væsner

at vi må dele dem, vi holder af?

Du er vel nok moderne.

Franklin...

Henrik er overbevist om, at det ville gavne verdensfreden

hvis USA havde militærbaser på Grønland til evig tid.

Han mener, at det burde vores nation have.

Den Danske Ambassade, Du taler med Bang-Jensen.

Ja?

Ja, naturligvis.

Vi kommer. Tak.

Farvel.

Vi er bange for, at Churchill og Storbritannien ikke kan holde stand.

Vores fly når ikke hurtigt nok frem, og for mange bliver ødelagt

når hangarskibene bliver torpederet af de djævelske ubåde.

Vores efterretninger viser, at de tyske ubåde nærmer sig Grønlands østkyst.

Det er slemt nok.

Det er endnu værre, hvis de opretter baser og vejrstationer der.

Hvorfor er vejrstationer et problem?

Rekognoscering, bombetogter, hemmelige konvojer

bekæmpelse af fjendtlig flyaktivitet, alt afhænger af vejrobservationer.

Vores britiske fæller ville kæmpe i blinde...

- Hvis briterne taber, kommer vi i krig. - Hvad vil du så gøre?

Vi har undersøgt din idé om at flyve over Grønland.

Man kan godt anlægge en landingsbane deroppe.

Roosevelt vil gerne forhandle en aftale på plads nu.

- Du genovervejer altså mit tilbud? - Det skal følge protokollen.

Vi vil bede dig om at få landsfogederne i Godthåb til at underskrive den.

Bemærk punkt 10.

'Aftalen gælder, indtil parterne er enige om

at den nuværende trussel mod det amerikanske kontinent er væk.'

Sådan en aftale er i bund og grund uopsigelig.

Landsfogederne ville begå højforræderi, og det er der dødsstraf for i krigstid.

Du får aldrig landsfogederne med på den.

Men lad os da sende den af sted, og så kan du selv forhandle med dem.

Held og lykke med det.

- Vi må have Grønland før nazisterne. - Absolut.

Så indgå en aftale med landsfogederne, der gælder krigen ud.

Vi kan ikke bare aflevere baserne tilbage, fordi en krig slutter.

Nej. Det er et problem.

Det er så sandelig et problem.

Eller også har Roosevelt brug for en bedre forhandlingspartner

der har det overordnede perspektiv.

Vil du skrive under?

Ja. Og når jeg underskriver

skal USA anerkende mig som det frie Danmarks officielle repræsentant.

Jeg alene repræsenterer kongen.

Jeg vil have råderet over den danske stats indefrosne midler

indtægterne fra kryolitminen samt den danske guldreserve.

Giv os de baser, så kan alt lade sig gøre.

Du er kongen.

Dette er en femstjernet aftale.

USA har taget Grønland i forvaring for danskerne.

Det glæder mig på vegne af det besatte danske folk

at give dette bidrag til den frie verdens forsvar.

- Hr. Præsident, kig denne vej, tak. - Hr. Præsident...

Ind med jer.

Hr. Kauffmann, velkommen til Federal Reserve. Denne vej.

Nå, da, da.

- Ved I, hvad det er? - Det danske guld?

Penge? Dollars?

Lisa?

Det her... er fred i verden.

Hvis nogen fortæller jer, at man godt kan få fred uden penge

skal I ikke stole på dem. Den, der har pengene, vinder.

Vinder vi så nu?

Det gør vi nemlig.

- Til ambassaden i Mexico. - Mexico.

- Island. - Island.

- Og Sydafrika. - Sydafrika.

- Den egyptiske ambassade og Iran. - Egypten og Iran.

- Portugal. - Portugal.

- Brasilien. - Brasilien.

Og...

- Canada. - Canada.

Det er den sidste stak. Det burde holde dem kørende i tre måneder.

Henrik. Jeg har hjulpet Charlotte med hendes velgørenhed.

- Hvordan går det? - Godt. Barzons gav 10.000 i dag.

- Vidunderligt. - Hvordan går det med dig?

Så længe vi kan støtte de uafhængige ambassader i verden, er vi glade.

Godt.

Kom. Sæt dig hos mig.

Sæt dig nu lidt.

Av!

- Av! - Hold op med at klynke.

- Av. Jeg vil ikke have fletninger. - Pjat. Det klæder dig sådan.

- Av! - Hold så op med at klynke.

- Lad hende nu være, mor. - Gudfader bevares!

Gå med jer.

Nu!

Det er den bedste hummer, der kan købes for penge.

- Må jeg prøve at klippe din finger af? - Prøv bare.

- Åh nej, du skal... - Slip hende.

Det skal være min vielsesring. Jeg er fri!

Undskyld.

Undskyld.

Hvad er der i vejen, Charlotte?

Jeg tænker bare på, hvordan det var, da det kun var os to.

Kun Henrik og mig.

Jeg havde gladelig fulgt ham til verdens ende.

Lidt ligesom da vi to var børn. Uovervindelige.

- Jeg følte mig så stærk dengang. - Du er stærk.

- Du er den stærkeste, jeg kender. - Nej.

- Jeg har mistet min magi. - Charlotte...

Jeg forstår godt, hvorfor han er forelsket i dig.

Vås.

- Henrik elsker dig. - Du er meget smuk.

Fortæl mig, hvad der skete i Kina.

Hvad er der at fortælle?

Vi var unge. Jeg var forelsket i Mason.

- Jeg var forelsket i mig selv. - Var du forelsket i Henrik?

Nej. Vi var venner, ikke andet.

- Hvorfor tror jeg ikke på dig? - Hold så op, Charlotte!

Hvad laver I?

Vi fjoller bare. Pigesnak.

Vi må hellere komme tilbage til selskabet.

Hvem ved, om det er rigtigt eller forkert?

- Alt vel? - Jeg blev bare lidt utilpas.

Søde, lille Poppin kom ind for at se til moster Charlotte.

- Drik lidt vand, min skat. - Hellere champagne. Arno, hent det.

Champagne er dit motto, Charlotte.

- Hummeren var fantastisk. - Spis min. Jeg vil ikke have den.

- Piger, hvordan smagte jeres hummer? - Dejligt.

- Vi overvejer at tage til kapsejlads... - Ja?

Godaften. Undskyld ulejligheden.

Der er indløbet en ordre fra Udenrigsministeriet, som ikke kan vente.

- Hvis du vil komme med. - Næ, bare læs højt.

'Da De uden bemyndigelse og i strid med Grundloven

har underskrevet aftale med USA's regering om Grønlands forsvar

afskediges De ved kongelig resolution som Danmarks ambassadør i Washington.'

'Derudover tiltales De for højforræderi

efter straffelovens paragraf 89, 99 og 103

med mulighed for at idømmes fængsel på livstid.'

'Københavns Byret har udstedt en fængselskendelse

og fradømt Dem hele Deres personlige formue.'

'Ledelsen af ambassaden varetages indtil videre af Einar Blechingberg.'

'De bedes straks begive Dem til København.'

Hvad sagde manden?

Jeg er fjernet fra posten og skal rejse til København.

For en kortere bemærkning.

Det er simpelthen løgn.

Som der står, har regeringen pålagt mig at overtage ledelsen af ambassaden.

Vi skal af sted til lufthavnen. Jeg har orienteret Berle.

- De er ynkelig! - Nej, nej...

- Jeg rejser med. - Nej, nej, nej! Charlotte.

Det gør du ikke.

Det gør du ikke. Du bliver her.

- Holder du mig underrettet? - Selvfølgelig.

Sæt dig ned. Jeg skal nok tage mig af det hele.

Din familie bliver sendt ud efterfølgende. Jeg tager mig af dem.

- Hvad foregår der? - Det kan De jo læse.

Arno, vil De køre bilen frem? Vi skal til lufthavnen omgående. Tak.

Hvis du vil pakke lidt ejendele, så har vi selvfølgelig fem minutter.

- Tak, fordi I tager det så roligt. - Jeg tager med.

Nej, bliv her og pas på Charlotte og børnene.

- Nej. Vi falder sammen, Henrik. - Arno.

Skal jeg køre bilen frem?

Bare gør, som han siger.

Ja, det er jo ikke personligt.

Arno, vil De lade hr. Kauffmann gå ud ad bilen?

Berle.

De er blevet udvist af USA. De vil nu blive fløjet til New York

og videre derfra til Lissabon med båd.

Men det kan I ikke, det her.

Den danske regering har bedt mig om at overtage ambassaden.

Det er en kopi af FBI's dossier på dig, Einar.

Vi får dit mellemværende med dine kreditorer afviklet.

Du får en fratrædelsesløn, så du kan etablere dig i Danmark.

Du ved godt, det ikke er personligt.

Tak, Berle.

Kauffmann.

Nu har de forbandede amerikanere bare at gå ind i den krig!

Vi afbryder programfladen med sidste nyt.

Fra NBC's nyhedsredaktion i New York. Præsident Roosevelt udtalte i dag

at japanerne har angrebet Pearl Harbor i Hawaii fra luften.

Jeg gentager: Præsident Roosevelt siger, at japanerne har angrebet Pearl...

Den 7. December 1941.

En skammelig dato, der vil gå over i historien.

Jeg beder Kongressen om at erklære krig

mellem USA og det japanske kejserdømme.

Churchill ankommer til Washington til sin femte krigskonference med Roosevelt.

De skal drøfte det næste træk mod aksemagterne.

Roosevelt og Churchill mødes i Det Hvide Hus

for at lægge grundstenen til verdensfreden.

Kauffmann.

Winston, dette er Danmarks... nej, det frie Danmarks ambassadør.

Mig en ære, hr. Churchill.

Jeg bliver altid lidt brødflov om aftenen.

Hr. Præsident. De har min dybeste medfølelse angående Pearl Harbor.

- Det var en utilgivelig handling. - Det har da rystet de allierede sammen.

- Dem kan jeg lide, hr. Kauffmann. - De skal have en cognac.

Sid ned.

- Mine herrer. - Skål.

Her er hensigtserklæringen for De Forenede Nationer.

Jeg sagde lige til Roosevelt, at det kan blive en effektiv militærorganisation.

Det glæder mig, at De ser Danmark som et oplagt medlemsland.

Det er en køn forestilling.

I København logrer Deres regering for tyskerne

og her sidder De og vil slutte Dem til de allierede.

Jeg hørte en boksekamp i radioen forleden.

Jack mod Montgomery.

Da Jack taber på knockout, råber kommentatoren:

'Jack taber og overgiver sig som en dansker.'

Vi har soldater og officerer, der kæmper sammen med de allierede.

Der er også danskere, der kæmper på nazisternes side.

Da danskerne overgav sig uden kamp, holdt hele verden øje med dem.

De skal vide, at amerikanerne mener

at en dansker er lig med en kujon.

De Forenede Nationer er ikke en samling kujoner, Kauffmann.

Det er nationer, der vil stå sammen med de allierede og bekæmpe barbari.

Churchill og jeg ønsker, at De underskriver erklæringen.

Men hvis De vil være medlem af De Forenede Nationer

må De vise verden, at Danmark står sammen med os og ikke nazisterne.

Tak for rådet.

Mine herrer, farvel.

Kære landsmænd.

Det officielle Danmarks holdning har siden Danmarks besættelse

været en kilde til stadig uro og bekymring.

Vi ved meget vel her

under hvilken tvang regeringen i Danmark befinder sig.

Men at enhver indrømmelse synes nok så lille

først begyndt følger indrømmelse

på indrømmelse, indtil man som Danmark i dag står der

hvor hele landets fremtid står på spil.

At Danmark havde vanskeligt ved at gøre væsentlig militær modstand

er det muligt at få den offentlige mening i den frie verden til at forstå.

Men det vil ikke blive undskyldt af folket i de demokratier

der selv ofrer alt, hvis Danmark til sammenligning

viser ringe rygrad og handlingskraft over for den besættende magt.

Med alle gode ønsker om fremtiden

Henrik Kauffmann, ambassadør i Washington.

Velkommen, velkommen.

Ja, kære landsmænd, gode venner. Tak, fordi I er kommet i dag.

Vi alle har jo familie i Danmark

og vi er selvfølgelig bekymret for, hvordan de klarer sig gennem krigen.

Når vi har inviteret her i dag, er det for at bede jer om også at tænke over

hvad der vil ske med Danmark efter krigen. Hvilket eftermæle vil landet få?

Intet eftermæle overhovedet, efter min mening.

Når man ser bort fra de tilstedeværende naturligvis.

Som min hustru udtrykker, kan respekten for Danmark ligge et meget lille sted.

Men ligesom modige tyskere har vendt nazismen ryggen

har modige danskere vendt samarbejdspolitikken ryggen.

- Disse danskere må vi give en stemme. - Hørt!

Alle steder, hvor vi kan komme til orde

må vi pege på det uafhængige Danmark, på modstanden.

På de danske soldater og officerer, der har meldt sig under de allieredes faner.

I ved vel, at han har solgt en kæmpestor isklump for en bankboks fuld af guld.

Jeg kan godt selv gå.

Jeg kan godt selv gå.

Det kan ikke komme bag på nogen

at hans navn betyder 'købmand' på tysk.

Danmark, regeringen, ja...

Regeringen har smidt al værdighed over bord

og det er vores opgave at genrejse Danmarks ære.

- Hvor vover du? - Hvad er det, du kan lide ved Zilla?

- Hvad er det, du kan lide ved Zilla? - Alt.

- Sig, hvad du bedst kan lide. - Jeg kan lide alt ved hende.

Jeg kan godt lide hendes øjne og hendes hår. Hendes latter.

Jeg kan bedst lide hendes humoristiske sans.

Elsker du hende højere end mig?

Der er krig, og mennesker dør. Tag dig dog sammen!

Og du skal aldrig sætte mig i forlegenhed foran andre mere.

Er det forstået?

Så hold dog op.

Charlotte!

Lad os gå ud.

Ja?

Nå?

- Må jeg...? - Ja, ja. Sid ned.

Jeg har lige talt i telefon med Høegh-Guldberg

som talte personligt med kongen for tre dage siden.

- Kong Christian? - Den 10.

Og kongen har sagt, og nu citerer jeg:

'Jeg kan ikke kritisere den linje, som ambassadør Kauffmann fører.'

- Sagde han det? - Det sagde han.

Adspurgt om, hvordan han så på din enegang, sagde han:

'Jeg kan ikke kritisere den linje, som ambassadør Kauffmann fører.'

I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst

at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland

og i Danmark har overgivet sig.

Danmark er frit efter fem år. Fem års indædt modstand...

- Kauffmann længe leve! - Hurra, hurra, hurra!

Kong Christian ankommer til genåbningen af Rigsdagen. Grundloven...

Statsministeren er lidt forsinket.

Er du ikke glad for, at folk er i live, så de kan hylde dig?

Er du ikke glad for, nogen tog kampen op, så Danmark igen er frit?

Du har foræret Grønland væk, misbrugt kongens magt og brugt statens penge.

Du har ført privat udenrigspolitik. Stod det til mig, kom du i fængsel.

Så, så, Svenningsen. Lad os nu slå lidt koldt vand i blodet.

Velkommen hjem, Kauffmann.

Vi skylder Dem tak, men De gik satanedeme tæt til kanten.

- Hvis De vil undskylde mit sprog. - Alt forladt.

Har Svenningsen fortalt

at vi har flere gode lande i tankerne som Deres næste ambassadørpost?

Vi havde tænkt Asien.

De er klar over, at Roosevelt og jeg var ret tætte, ikke? Æret være hans minde.

Han understregede vigtigheden af gode samarbejdspartnere

der tør risikere noget i kampen for fred. Det samme mener præsident Truman.

Han vil ikke kunne forstå, hvis jeg ikke kom tilbage og færdiggjorde arbejdet

med at bringe Danmark ind i De Forenede Nationer.

- Ja. - Godt så.

Når Rigsdagen samles i morgen, ratificerer I min Grønlandsaftale.

Det er vi tvunget til...

I udnævner mig til minister og lader mig deltage i San Francisco-konferencen

og officielt bringe Danmark ind i De Forenede Nationer.

Det har vi en udenrigsminister til.

Med al respekt, statsminister Buhl, så har jeg adgangsbilletten.

Ikke Dem, ej heller vores udenrigsminister.

- Jeg synes, De bliver i Washington. - Tak.

- Jeg protesterer! - En sidste ting.

Alle de ambassadører, der sluttede op om min uafhængige linje, skal genansættes

og deres holdninger skal officielt godkendes.

Det ser vi på.

Her til byen kom 1300 repræsentanter for 46 forenede nationer.

Stemmer vi nu om godkendelsen af De Forenede Nationers Pagt.

Delegationer fra store og små nationer

og fra mange krigshærgede lande.

Det er en yderst historisk begivenhed.

Den store fortid ligger bag os.

De Forenede Nationers konference om international organisering

er hermed trådt sammen.

Det er nu, der skal handles.

I Deres hænder hviler vores fremtid.

Hvis vi ikke vil dø sammen i krig

må vi lære at leve sammen i fred.

De er der stadig. Intet har ændret sig.

Alle forræderne regerer stadig landet helt gnidningsløst.

Du har engang sagt

at man skal være heldig at møde en ærlig mand i politik.

- Bang-Jensen er en ærlig mand. - Og du lod ham kæmpe en ærlig kamp.

- Det er han sikkert dybt taknemlig for. - Ja.

- Gid der må komme flere som ham i FN. - Nu skal jeg sige dig en ting.

- Ja? - Der kommer ikke nogen som dig.

Hverken i FN eller noget andet sted.

Skål for den uforlignelige Henrik Kauffmann.

Skål for den smukke fru Kauffmann, uden hvem Danmark ikke ville være frit.

Fandeme så.

- Har jeg sagt, at jeg elsker dig? - Slet ikke nok.

Sikke en skam.

- Lad os blive hjemme i aften. - Ikke tale om.

I aften skal vi fejre sejren.

Som fruen vil.

Oversat af Helle Schou Kristiansen Dansk Video Tekst