Original subtitles

NETFLIX PRÆSENTERER

LENINGRAD. 1. NOVEMBER, 1971

Jeg blev født ind i en familie, som ikke var tæt knyttet.

Jeg var ikke den dygtigste elev i skolen, sprang fra universitetet

og arbejdede i tre år som vagt i en fangelejr.

Mit navn er Sergei Dovlatov.

Da jeg var otte, fortalte jeg min mor, at jeg ville være forfatter.

Siden da har det været min prioritet.

1960'erne er forbi med deres optøning,

stræben efter perfektion og relative frihed.

Nogen må have sagt: "Det er sjov nok for nu."

Så kom 1970'erne... og med dem frosten.

Mine forfattervenner og jeg kan ikke få udgivet noget om emner,

som vi skrev oprigtigt og med alvor om. Vi er tabu.

Pingerne lader, som om vi er luft, og bliver man ikke udgivet,

og er ikke medlem af Forfatterforeningen, så eksisterer man ikke i USSR.

Jeg er træt af at være et nul.

Jeg ved ikke hvordan,

men noget må ændre sig på den ene eller anden måde.

Det er virkelig underligt.

Sergei, skal du ikke forliges med din kone?

Vil du dø alene og ulykkelig?

Er du ikke blevet skilt nok gange?

Jeg drømte om Bresjnev igen. Vi talte om socialisme og udenlandske drinks.

Din bedstefar drømte om Stalin i 1937. Så blev han anholdt.

Har du hørt, at dem, der ikke er medlem af Forfatterforeningen,

bliver bandlyst fra aviserne?

-Vrøvl. -Nej, det er det ikke.

Brodsky troede ikke, det ville komme for retten, men det gjorde det.

-Hvorfor er din hånd hævet? -Et slagsmål om Vvedenskijs poesi.

Vvedenskij og Kharms døde en skrækkelig og stupid død.

Brodsky har problemer igen.

Skal du hen på din ynkelige avis eller bede om et job på bladene?

Du burde blive hjemme og skrive din roman.

Jeg kan tjene nok til at brødføde os. De kan rende og hoppe.

Højtiden nærmer sig, men jeg føler ingen glæde.

Brasilien - Guinea: 2-0, forudsigeligt.

Skruer du ned? Vi bor ikke i et palads. Vi deler lejligheden.

Skeletter...

-Hvad er et palads? -Et palæ i udlandet.

Skeletter, skeletter...

Lena, hør her. Jeg havde en drøm om Bresjnev. Han var meget venlig.

Vi spøgte og red sammen. Han kan i øvrigt godt lide piña coladaer.

Jeg kan fortælle dem, at Bresjnev og jeg er venner og ses i weekenden.

Mao lovede også at komme.

Nej, Lena, jeg er ikke begyndt at drikke igen.

Nej, slet ikke.

Det sner og regner. Her er iskoldt. Sergei, er du syg?

Lena.

Jeg prøvede at skrive hele natten.

Vær ikke så overfladisk. En skilsmisse betyder ikke, vi ikke er venner længere.

Jeg ville bare høre, hvordan du har det.

Synes du, at jeg ødelægger mig selv med alt dette postyr?

Noget er gået tabt.

Lena...

-Er det dine polypper igen? -Perikum hjælper ikke.

Kvalkved er godt.

Jeg gik en tur for at få varmen.

-Hej. -Goddag.

Højtiden nærmer sig. Det skal fejres.

-Hej. Har du nogle cigaretter? -De ligger derhjemme. Har du en?

-Nej. -Okay, farvel.

Kan du se manden dér? Spørg ham.

Hvad er der? Har du det godt?

Hvad, Glasha?

De forbereder festligholdelsen. Men den er du og jeg ligeglade med.

Hvad?

Lad os skrive en bog sammen. En stor en.

Nu går vi en tur.

Goddag.

Zionisterne er ude af kontrol. Golda Meir er en høg. Er du enig?

Zionisterne er ude af kontrol. Golda Meir er en høg. Er du enig?

-Det siger jeg videre til dem. -Hvem?

Zionisterne.

-Humanisterne. -Hvad?

-Impressionisterne. -Hvad?

Abstraktionisterne.

Og de dekadente, for en sikkerheds skyld.

-Hvordan går det? -Fint.

Undskyld.

-Går det godt? -Ja.

-Hvad hedder du? -Masha.

Masha? Hej, Masha.

-Hvor gammel er du? -Elleve.

En gang til. Elleve?

Det ser storslået ud, ikke?

Hvordan går det med skriveriet?

De sagde på redaktionen,

at dine noveller ikke bliver bragt i de næste to numre.

Du kan gøre mere som journalist på en fabriksavis.

-Hvorfor holdt du op? Det var bedre. -Skriveriet fører ikke til noget.

Ville Montesquieu blive Montesquieu i dag med sine Persiske breve?

Det ved jeg ikke. Jeg skal til Baltikum som fotojournalist.

Måske burde du skrive bøger eller rim om dyr for børn.

De er altid efterspurgte.

Det skal jeg overveje.

Sergei.

Tak.

Sergei, hej. Tal med dem. De er nervøse.

De har aldrig stået foran et kamera. Vi skal bruge en artikel om filmen.

En oprigtig en. Kan vi gøre det?

-Selvfølgelig. -Fint.

Det her er Sergei fra fabriksavisen.

I det virkelige liv er jeg økonom. Ligner jeg Gogol? De gav mig en paryk.

Overskægget er ægte. Jeg håber, at du vil skrive om optagelserne.

-Det vil jeg. -Fint.

Ser jeg okay ud?

-Goddag. -Skal vi begynde?

For et år siden påbegyndte vi byggeriet af skibet Platon Nifontov.

I dag, lige før Sovjetunionens nationaldag,

har redaktionen besluttet at lave en film om dette store skib.

I dag vil de følgende store digtere velsigne dette skib:

Aleksandr Pushkin, Leo Tolstoj, Fjodor Fjodorovitj Dostojevskij...

Fjodor Mikhajlovitj.

-Hør, jeg... Undskyld mig. -Fjodor Mikhajlovitj.

Undskyld. Må jeg begynde forfra? Jeg vil gøre det bedre denne gang.

-Goddag. -Hej. Pushkin.

-Dostojevskij, Fjodor. -En fornøjelse. Jeg har læst dine bøger.

Jeg er journalist på fabriksavisen Morskoy Put, Sergei Dovlatov.

En fornøjelse.

Hvad vil du, som Dostojevskij, fortælle det sovjetiske folk?

Unge pionerer, studerende, Komsomol- medlemmer? Fra et sakralt perspektiv.

Jeg ved ikke, hvad sakralt betyder, men det sovjetiske folk kan være stolt.

-Stolt. -Ja, skriv det ned.

Her, i begyndelsen af 70'erne, har vi næsten besejret grådigheden.

Det skyldes Forbrydelse og straf.

-Ikke sandt? -Ja.

-Jeg har læst den to gange. -To gange?

-Den anden gang var efter skolen. -Godt, at du læste den efter skolen.

-Tak. Det er nok. -Tak. Det var fint, Vania.

Du burde ikke tale om det sovjetiske folk.

-Du døde i det 17. århundrede. -Nittende.

-Du var der ikke. -Nej.

Aleksandr Sergeievich, jeg har også læst dine bøger.

Hvorfor opkaldte de ikke skibet efter den store digter Mandelstam?

Eller Blok eller Pasternak? Har du læst noget af Platon Nifontov?

Hvad mener du som skuespiller og fabriksarbejder?

Jeg har ikke læst noget af Nifontov, og jeg bryder mig ikke om Blok.

På grund af hans udskejelser.

Husker du "Med en krone af hvide roser kommer Jesus"? Hvorfor Jesus?

Hvad betyder det? Hvide roser er et symbol på et sovjetisk bryllup.

-Hvad? De hvide roser er... -Et symbol på vores sovjetiske bryllup.

Meget fint. Tak.

Sergei, er alt okay her? Pushkin, du har et andet interview. Jeg tager ham med.

Rart at møde dig. Natasha Rostova.

De inviterede mig for en sikkerheds skyld.

-De siger, jeg er en fiktiv figur. -Slet ikke. Du er ægte nok.

Faktisk bedre. Hun er fed, mens du er smuk.

Tak.

-Snezhana. -Franz Kafka.

-Rart at møde dig. -Jeg er fra fabriksavisen.

Jeg skriver føljetoner og arbejder med entomologi.

-Er du fra Frankrig? -Nej.

Frankrig er et kapitalistisk land. Hvad ville jeg lave her?

Snezhana, stol ikke på ham. Jeg kender mænd som ham.

Han er bare en journalist fra fabriksavisen.

Han vil udnytte din ungdom. Lad os få lavet filmen.

Ania, vi har en god cognac et sted.

-Efter optagelserne, okay? -Efter optagelserne.

-Sergei, kommer du? -Beklager, det kan jeg ikke.

-Måske efter... -Tak. Jeg drikker ikke.

Tak.

-Kafka? -Ja, Kafka.

-Underligt navn. -Ja.

-Er det din mors eller fars? -Fars.

-Franz, kom hjem til os. -Tak, Snezhana.

Det er sjovt.

Okay.

Snezhana, gør plads. Vi filmer Leo Tolstoj. Gå.

-Mit navn er Natasha Rostova. -Gå nu.

-Snezhana, bliv. Jeg taler med hende. -Okay. Vend den vej.

Tolstoj. Gå.

Jeg vil tale om den vigtige rolle, som russisk

og sovjetisk litteratur

har spillet i den sovjetiske arbejders moralske dannelse.

En bog er ikke kun en kilde til viden.

Den er en kilde til vores begejstring...

...og den moralske styrke, det kræver

at opbygge et nyt samfund, vores fremtid.

Lena, vær ikke så bøs.

Det er også svært for mig. Novellerne var nemme, men det er romanen ikke.

"Jeg eksisterede, jeg tænkte, jeg gik op i røg."

Kan du huske det digt?

Du ser herrens ud.

Lurvet.

Det er sjovt. Gogol og Pushkin tilbød mig en drink i dag, men jeg takkede nej.

Digteren Pushkin hader digteren Blok af religiøse grunde.

Den russiske kultur er noget rod. Virkeligheden er blandet med fiktion.

Og denne dumme fabriksavis. Verden er gået fra forstanden.

Skør er det nye normale, og det normale føles som et mirakel.

Man er enten selvisk eller barnlig.

Vil du være alene, så er det helt i orden. Så bliver vi skilt.

Du er grunden til alt det her.

At du ikke kan blive udgivet er ikke en undskyldning for at støde alle væk.

Vi kan løse det her.

Hvorfor sloges du med Yevtushenko?

Du kan ikke lide hans arbejde - fint nok. Men hvorfor dette drama?

Jeg må være barnlig.

Og jeg har ret om Yevtushenko. Han går med stramme elastikbukser.

Kan du godt lide mænd, der går med stramme elastikbukser?

Med røde sokker og en sløjfe på hovedet. Kan du godt lide det?

Katia!

Katia!

Lena? Kan du godt lide det?

Jeg kan ikke lide alt, han skriver. Men han har sine øjeblikke.

-Hej, far. -Hej.

Sig ikke hej, sig "godaften."

Hvordan har du det?

Du skal beslutte dig.

Vil du have en familie eller ej?

Kom.

Vil mor gå en tur med mig i morgen?

Ja, det vil mor.

-Hvordan har du det? -Godt. Alla fik en ny dukke.

Den er tysk. Næsten så stor som mig. Far, hvornår skal vi bo sammen?

Hvor fik Alla dukken fra?

Hvilken butik?

Det ved jeg ikke. Måske var dukken ked af det og fandt hende, ligesom dig.

Vil du gerne have sådan en dukke?

Nej, far. Du har ingen penge. Mor sagde, at du er sårbar, ikke ynkelig.

Mor siger, at du er meget talentfuld.

Skal vi besøge nogen, før vi tager hjem?

Bare et par timer, før du skal hjem til mor.

Det her er en ny, ufærdig ting.

"Det er lørdag, og underligt varmt.

Rødkælkene synger, som var det en juniaften.

Underligt, for det er kun en dag siden, at tjørnen kradsede mod mit vindue...

...jagtet af vinden, men jeg åbnede ikke vinduet.

Acacietræerne knitrede,

og brændende tordenskyer varslede den kommende frost.

Men alt er godt, og selv rødhalsen synger.

Jeg har arbejdet på de tjekkoslovakiske digte..."

En af hans digtsamlinger blev udgivet i Amerika.

Brodsky er et gammelt, jødisk efternavn. Min onkel hed Brodsky.

Men Aronzon er en ægte digter. Og det her?

"...er ikke så usædvanligt for mig. Det er mørkt..."

Hvordan kan man undgå at synes om dem?

Det kan man.

-Jeg kan godt lide dem. -Ikke mig. Og hvad så?

Fint.

Katia, skal du ikke danse?

Hør, Serge. Min redaktør siger, "Skriv noget positivt om elektricitet."

Alt, jeg kunne tænke på, var elektrificering og defloration.

Jeg ville skrive om en pige, der var elektriker. Smart?

Disse vitser er blot en livsillusion.

Jeg ydmygede mig selv på redaktørens kontor.

Vi bliver alle ældre, indtil vi bliver affældige mynder.

Du stjal i øvrigt min Faulkner.

-Hvor kan jeg købe en stor, tysk dukke? -Hvor skulle jeg vide det fra?

-Det er mit tørklæde. -Undskyld.

Sholom. Er du ked af det?

Jeg er en vits. Mine spytkirtler er stoppede.

Min læge sagde, at jeg skulle spise citroner.

Nu ser min mor bedrøvet ud, og det samme gør min kat.

Jeg var på Akademiet for nylig.

De sagde: "Kære Sholom, dine malerier er elendige."

-Vrøvl. Svar dem med foragt. -Du er en bedre maler end mig.

-Kom nu. -Giv Sholom noget portvin.

Sergei, hej. Har du nogle penge? Jeg skal til Arkhangelsk.

De har bestilt denne dumme artikel.

Jeg havde en drøm om Bresjnev. Han lovede at hjælpe.

Så vil jeg finde fred.

-Din barberskraber. Tak. -Selv tak.

Nikolay.

-Hvad syntes du om Brodsky? -Nogenlunde. Hvad med dig?

Jeg kunne godt lide det. Det var et smukt digt.

Om ti år

er der ingen Mandelstam, og denne Brodsky bliver glemt endnu tidligere.

Hvorfor blive vranten? Det er kedeligt. Bunin er en middelmådig forfatter.

De skrev alle nedslående bøger om vores land.

-Tal ikke sådan om Brodsky. -Stop dette vulgære vrøvl.

Hvad er så nedslående?

Er Mandelstam, Bunin og Blok ikke den russiske litteraturs kronjuveler?

Diskuter ikke med far, ellers tæver han dig.

Sergei. I Østen modsiger eller ødelægger nye ting ikke de gamle.

Slet ikke.

Lad os gå en tur.

Det er sent. Jeg er træt.

Jeg vil hjem, din selviske mand.

Tag din frakke på.

-Hej, Sergei. -Goddag.

-Genkender du mig? -Selvfølgelig.

Vi har mødt hinanden før.

Du har ikke læst dine historier for os i lang tid. Hvorfor ikke?

-Det ved jeg ikke. -Skriver du dem stadig?

-Mor, kom. -Det gør jeg.

Find på noget stort. Et manifest.

Manifester er ikke altid belles lettres. Jeg skriver på en roman.

-Jeg genlæser Steinbeck. -Jeg tror på dig. Du er meget talentfuld.

Hvorfor plager du folk med dine spørgsmål?

Det gør jeg ikke.

Sergei. Følg med mig. Det har været en skrækkelig dag.

Jeg mødte en ubegribelig kvinde. Hun tror, at Joyce er en udenlandsk drink.

Er der noget galt? Du ser bleg ud. Skal jeg tage et kig?

Joseph, det eneste, du ved om medicin, har du lært i lighuset.

Sholom Shvarts, en stor kunstner. Joseph Brodsky, en stor digter.

-Nikolay, endnu en stor kunstner. -Joseph. Hyggeligt at møde dig.

Sholom, fortæl ikke Joseph om din sygdom. Han arbejdede i lighuset.

Okay. Vi går nu.

Far, kom.

Kom, Katia.

-Hvor går vi hen? -Lad os drikke noget vin.

Vin? Her?

-Bare et glas. -Her.

Tak.

Hvad er det her? Henter nogen noget vin til mig?

Det her er noget vrøvl.

Det er latterligt.

Det er skrækkeligt.

Jeg inviterede mine venner fra den landsby, jeg var i eksil i, til Leningrad.

De er flinke folk, der hjalp mig meget.

Jeg reciterede mine digte for dem, og de forstod dem.

Men det tyder på, at vi er anderledes her.

Eller måske er det bare mig.

Hvis jeg går nu, lader ingen mig komme tilbage.

Vi har kun et moderland, ikke?

Emigranter lever et kummerligt liv. De er bange for alt.

Hør...

Undskyld. Er hun tung?

-Sov bare, skat. -Nej. Jeg vil ikke rejse.

-Sov videre. -Jeg vil ikke rejse.

Sproget er den eneste ting, der overlever.

Vi er den sidste generation, der kan redde russisk litteratur.

De lovede mig en udgivelse, men jeg tror ikke på dem.

-Dit barn vil fryse. -Fortsæt bare.

Jeg spørger dem ikke.

Jeg har villet blive forfatter, og intet andet, siden jeg var otte.

Da jeg var vagt i fangelejren, skrev jeg blandt fangerne.

Vi lignede hinanden med vores kronragede isser.

Hvorfor kronraget?

Sergei, arbejd ikke for de tidsskrifter.

Hvad?

-Glem alt om dem. -Far...

Skriv en historieroman.

Måske giver store skæbner mere mening.

Far.

Okay.

-Sov. -Jeg må videre.

Hvorfor store skæbner?

Rejs ikke.

Joseph, hvor kan jeg købe en stor dukke?

Ingen forventer det.

Sov videre, skat.

2. NOVEMBER

Manden, der spillede Pushkin, mistede sin frakke, da han var fuld.

-Ja, absolut. -Ikke sandt?

Natasha Rostova, ret beruset, tog en taxi hjem til Kapinagaden.

Hun inviterede alle med hjem.

Gogol ville gerne med, men skulle hente sit barn i børnehaven,

og hans kone er på HR.

Hvilken ynkelig finale for russisk litteratur.

-Der plejede at være kvinder, passion... -Det er ikke sjovt.

-Jeg kan godt lide at skrive om arbejde. -Godt.

Hold op med at gøre alt til et cirkus. Det er en fabriksavis.

Lad os tale med redaktøren.

Nej. En analytisk artikel om åndelighed. Nogle få, koncise linjer.

-Hvilken åndelighed? -Fyldt med storhed.

-Det er, som om vi arbejder på The Times. -Hvilken Times?

Hele verden kender den, men jeg har aldrig set en udgave.

Sergei. Vil du sige noget?

Du ignorerer mig.

Lad os tage til min fars dacha, og derfra til Bulgarien, til Golden Sands.

Det er et fantastisk sted.

Hvorfor siger du ikke noget?

-Goddag. -Goddag.

Så det var en spøg, og du elsker din kone.

Jeg troede, at du var forelsket i mig.

Hvad skulle jeg lave i Bulgarien? Hvorfor?

Skammer du dig slet ikke?

Sergei. Kom her.

Tal pænt til ham. Hvis han siger, du skal skrive artiklen om, så gør det.

-Selvfølgelig. -Fint.

-Goddag. -Dovlatov.

Hvorfor ser du sådan på mig? Kan du ikke se mig?

Hvorfor er du altid så sarkastisk?

Vær ikke så dekadent. Du skal skrive artiklen om optagelserne om.

Hvad er der så sjovt ved dem? Hvad er der så sjovt ved Gogol og Pushkin?

De led nok under borgerskabet.

Jeg har læst dit manuskript. Interessante detaljer, men helten...

Intet klart mål, på vej mod en moralsk fiasko.

Du skal skrive ægte litteratur, om sport og heltegerninger.

Du har ikke en helt. Du skal bruge en helt og en anti-helt.

Det er dramaturgiens første lov. Folk vil se kampen...

for socialistiske idealer. Hvor er din helt?

Vores samfund består af helte. Hver skoledreng er en fremtidig Herkules.

Hvad hvis helten bare ser på?

Han står på sidelinjen, spekulerer, lever sit eget lille liv.

I vores tid er tankens eksistens en heltedåd i sig selv.

Sergei, vi skal bruge en helt.

Hvis du ikke skriver artiklen om, så betaler vi dig ikke.

-Hvad handler Brodsky-digtet om? -Det er ligegyldigt.

Det er impressionisme, poesiens essens.

Det er ikke så slemt, men for affekteret.

Det mangler uddannelsesværdi. Hvem er dets publikum?

"Er det et fatamorgana?" Hvad hentyder han til?

Vi må hellere spørge Yevtushenko. Eller Antokolsky, Alekseyev.

-Det fungerer ikke i et tidsskrift. -Jeg er enig.

Hvorfor ikke Brodsky? Det egner sig til tidsskriftet.

Jeg hader at afvise Brodsky.

Jeg sagde, at han skulle tage et socialt standpunkt.

Det ville han ikke.

Det er alt for i dag.

Hvilken censur? Vi har ingen censur.

Det er et fantastisk digt.

Sovjetiske litteraturtidsskrifter havde en regel: Manglende talent er urentabelt,

talent er alarmerende, og genialitet indgyder frygt.

Middelmådige litterære evner var de mest salgbare.

-Goddag. -Goddag.

-Goddag. -Goddag.

Kan du huske mig? Dovlatov. Jeg sendte dig mit manuskript. Har du læst det?

Jeg gav dig det så mange gange, men du vil ikke bringe det,

og Forfatterforeningen vil ikke optage mig uden en udgivelse.

Du har afvist mig så mange gange.

Jeg husker, at dine venner reklamerede for den amerikanske maler Pollack

til de litterære møder.

Der var også et brev til Centralkomitéen om dig,

fordi du læste noget med et jødisk tema.

Det var dumt. Der begik du en fejl.

Hvorfor et jødisk tema? Der er også andre lande.

Vi skrev om almindelige mennesker. Der var ingen overdreven erotik.

-Så har du læst mit manuskript? -Undskyld mig.

Hvorfor giver vi upublicerede manuskripter til elever, der samler på genbrugspapir?

"Skibet sejlede i tågen.

Det er absurd, at skibet skulle lægge til, hvis det overhovedet var et skib."

Hvad er det? Er det et godt digt?

Brodsky er er geni, modsat os. Sådan er det.

Ved du godt, at du aldrig får noget udgivet?

Hvad kan jeg gøre?

Lad os gøre et forsøg.

Vi skal bruge et interview med en arbejder, der også er digter.

-Goddag. -Kuznetsov.

Han arbejder på metrobyggeriet. En simpel mand.

Hvis du afleverer interviewet på fredag, prøver vi at få det bragt.

Vi skal også bruge et digt om oliearbejdere.

Undskyld mig. Skriv under her, tak.

Et oprigtigt, ikke-affekteret et.

Skriv et talentfuldt, livsbekræftende digt.

Så udgiver vi måske også din fiktion.

Men uden dobbeltbetydninger. Noget positivt.

-Tak. Farvel. -Farvel.

-Hej, Sergei. -Held og lykke.

-Serge. Hvordan gik det? -Det ved jeg ikke.

Jeg skal skrive noget pis.

Noget vrøvl.

-En utrolig kraft. -Vi ses.

-Goddag. -Hej.

Kom.

Jeg gav dig min korte roman. Kunne du lide den?

Bare rolig. Den er god. Jeg har læst den.

Jeg tror ikke, at Pushkin kan gøre det.

Vi har fjernet en forfatter.

-Goddag. -Hej.

-Og Strugatsky... -Goddag.

Den er tynd, ikke?

Sergei... Det er en skam. Jeg beklager.

Så gør noget.

Se denne sandhedssøger!

Tynd! Pis.

Er det ikke utroligt?

De gav alle de manuskripter, de ikke udgiver, væk som genbrugspapir.

Det er folks liv.

Jeg kunne ikke stoppe dem.

Udgiver de Brodsky?

De afmonterede satsen i sidste øjeblik.

Jeg er en lille fisk.

Du er ikke lille.

Har du set King Kong?

Du er utrolig, Sergei. Det er bare...

Undskyld mig... Men var nogle af dem mine?

Sergei, du er en god forfatter. Det er du.

Undskyld mig.

Den tredje er der en fest i min fars vens dacha.

Du burde komme. Hvis han vil, kan han få dig optaget i Forfatterforeningen.

Få ham til at synes som dig.

Tag cognac med. Han foretrækker fransk cognac.

Hvor skal jeg få den fra?

-Goddag. -Goddag.

Anmeldelsen er en katastrofe.

Hvor meget længere?

Beklag dig ikke. Talent og succes er vinkelrette størrelser.

Zhenia.

Joseph.

Goddag, mine venner.

Mig...

Kan du hjælpe børnene med at bære genbrugspapiret til skolen?

De er trætte, og der er meget tilbage.

Du er så stor, men du har ingen medlidenhed. Det er koldt.

Der er meget affald her.

Kan du hjælpe?

Kom nu. Lad os gå.

Har du Remarques Kammerater?

Ved siden af mig.

-Har du Kammerater? -Hvad med den her?

Goddag.

-Har du Steinbeck? -Det ved jeg ikke. Lad os se.

Goddag. Har du Steinbeck?

Leder du efter udenlandske bøger?

Jeg har Nabokov, en roman om en affære med en ung amerikansk pioner.

Den er utidig, men interessant. Den blev forbudt. Den hedder Lolita.

Vil du have den? Vi har også Solzhenitsyn, men ikke på lager.

-Er du ny? Jeg har ikke set dig før. -Så hvad med Nabokov?

Kald mig kammerat Kaptajn. Er du fuld? Du kan kalde mig kammerat Kaptajn.

-Mig? Jeg har aldrig... -Hvad?

-Jeg... -Du har drukket.

-Nej! -Jeg melder dig.

Hvad?

Jeg har ikke læst Nabokov, men jeg noterer alle, der spørger om den.

Jeg laver en liste og rapporterer til Frolov.

-Hvem? -Frolov.

Frolov blev sendt til Afrika for at beskytte det arbejdende folk.

Forbered listen til den 5. november om morgenen og giv mig den.

-Er det forstået? -Ja.

-Giv mig en cigaret. -Ja.

-Var der nogle zionister? -Nej.

-Humanister? -Nej.

-Er Golda Meir en høg? -Nej. Ja, mener jeg.

-Ja? -Ja.

Godt.

Hvad er så sjovt? Hvad? Sodomitter? Nej?

-Nej. -Nej? Gå.

-Forstået? -Ja, kammerat Kaptajn.

-Forstået. -Af sted.

De er mine venner.

Kunstnere, slubberter, fulderikker og selv talentfulde folk.

Fyren med huen er David. Han er en kræmmer.

Han sælger importeret tøj, cd'er og tidsskrifter. Han er en nær ven.

-Hvem har brug for dem? -De er lige så gode som vores avantgarde.

Ikke værre end Malevich og Kandinsky.

-Jeg kan give dig et album. -Til tredobbelt pris? Du går konkurs.

-Nej, gratis. -David, gratis?

-Til låns i tre dage. -Nej, tak.

De burde se på vores album, ikke omvendt.

Du forråder avantgarde-kunsten og tjener på dine venner.

-Jeg er avantgarde. -Har du pensler?

Nej. Tag ikke tærten fra ham. Kødet har kogt for længe.

-Hvor kan jeg købe fransks cognac? -Nej. Hej.

-Har du fransk cognac? -Nej. Jeg ved ikke.

Kunstnerne er okay. Det er bare vores liv.

Nej? Okay.

Hej.

Sergei. Hvilken skostørrelse bruger du? Er det 47?

Hvad leder du efter?

-En vaskemaskine. Vyatka. -Jeg leder også efter Vyatka.

Der er flere års ventetid. Jeg venter stadig.

Jeg har ikke vasket mit tøj siden 1969.

Dette års cognac er sød. Hvorfor? Er du fra Yerevan?

-Ja. -Jeg er halvt armener, halvt jøde.

Er du? Hvad er dit job?

Det ved jeg ikke.

At gå fra forstanden.

Ironi er en god ting. Jeg læser til psykolog.

En af mine venner mener, at ironi er en nedadstigende metafor.

Hvad er en nedadstigende metafor?

"Hendes øjne er turkise" er en opadstigende metafor.

"Hendes øjne er som bremser" er en nedadstigende en.

-Jeg hedder Arevik. -Sergei.

Du må elske Hemingway. Gør du?

Ja. Han havde ikke tid til at elske mig. Blev fuld og skød sig selv. Godt gået.

En ad gangen. Lad os drikke ud. Der er en tår tilbage.

Lad os stjæle et svævefly og flyve væk.

Jeg gør nogle dumme ting...

...og drømmer om malerier, jeg vil male, men ikke kan. Jeg er et fjols, ikke?

Jeg kunne blive bedre end Pollack.

Det bliver jeg.

Der vil jeg blive.

Hvad er meningen ellers?

Jeg har besluttet at rejse. Her er...

Sangene, samtalerne... Du er ingen her, og det er jeg heller ikke.

Bliver det bedre der?

-Måske. -Nej. Du lyver over for dig selv.

Kom.

-På et svævefly. -Du lyver over for dig selv.

For et nyt liv.

Dejlig dag, ikke? Skal vi danse? Kom.

Det sner igen.

3. NOVEMBER

Snart er det vinter, og nu efterår.

Vidste du, at slaverne kalder olie ropa, kineserne kalder det iginol...

...og grækerne og romerne siger "petroleum"? Iginol lyder smukt.

"Jeg så på iginol uden at blinke. Petroleum er mit, og ropa..."

Det lyder lidt beskidt.

Gør du nogensinde slemme ting med vilje?

Skat, det ved du kun selv.

-Nej, jeg ved det ikke. -Hej. Giv mig en smøg.

Metrolinjen er ikke dyb.

Der vil snart ligge en hel by ved siden af den.

Jeg betaler dig tilbage på onsdag. Jeg låner af min svigermor.

Det her er Kuznetsov.

Kuznetsov!

En mand... fra tidsskriftet.

-Goddag. -Goddag.

Jeg er fra tidsskriftet, angående interviewet.

-Hvad hedder du? -Jeg vil tale med dig. Sergei.

Fortæl mig om dig dit arbejde, om dig selv, hvorfor du skriver poesi.

Jeg har intet at sige, Sergei. Beklager.

Det er latterligt.

De plejede at udgive mine ting: Severny Rabochy, Vyborgskaya Pravda.

Selv de franske socialister kom for at se en mand, der skrev poesi under jorden.

De havde cognac med, som jeg ikke drikker.

De spurgte om poesi, men jeg skriver ikke længere.

Min muse forlod mig. Så...

-Din muse? -Ja.

Det sker. Jeg har også problemer med min.

Nogle gange er hun grov over for mig og ydmyger mig.

Hvorfor skal jeg fortælle dig noget?

Hvorfor skal jeg fortælle dig noget?

Jeg skal lave det her interview.

Jeg kan ikke vende tilbage uden det.

Okay.

Vi mødtes om efteråret. Hun sagde, at hun hed Liuba.

Da jeg så hende... gjorde det mig ked af det.

Jeg købte en pels til hende, og så tænkte jeg...

...hvorfor købe kærlighed? Det er skammeligt.

Så hørte jeg en lyd, der kom fra en sovebarak...

Dunk, dunk. Jeg gik ind, og det var Tolik og Liuba.

Han gav hende smæk, og hun kunne godt lide det.

Jeg troede, at hun var anderledes.

Jeg brækkede Toliks næse.

Hvorfor?

Jeg så mere i hende, end der var.

Så...

Gav du hende smæk?

-Hvad? -Nogle mennesker kan godt lide det.

Jeg slår dig.

Undskyld. Jeg ville ikke gøre dig ondt. Tilgiv mig.

Jeg kan ikke glemme hende.

Jeg ville giftes med hende, tilbringe mit liv med hende.

Jeg skrev et digt. Avisen afviste det. "For meget Gud." Og hvad så?

Det er godt.

Hvorfor udgiver de ikke mine ting?

Hvorfor skriver jeg?

Der er ingen grund. Derfor er det vigtigt.

Hør her...

Må jeg låne din franske cognac?

Hvad er der sket?

Legetøjet er her stadig...

De små hænder...

Kom...

Frontlinjen var ikke langt herfra. Nazisterne smed en bombe.

Børnene gemte sig her. De blev dræbt på stedet.

I Frankrig og Italien fandt de kirker med søjler under jorden.

Her her vi kun jord og ligene i den.

27...

Sikke en skrækkelig dag.

-28. -Nina Petrovna.

29. En hel klasse.

Nej, de var for unge. Fem, seks år gamle.

En børnehaveklasse.

30.

31.

32.

De ville være 30 nu.

Der er gået 25 år, siden krigen sluttede.

25 år.

Der er gået 25 år.

Nina Petrovna, følg med mig.

34, 35.

Senere tog Kuznetsov og jeg til en chefs dacha.

Han skulle hjælpe mig med at komme ind i Forfatterforeningen og blive udgivet.

Der var en del partiarbejdere der, både erfarne og begyndere,

med deres koner, kærester og børn.

De lovede, der ville komme nogen fra byrådet.

Sergei, mød min ven, en forfatter fra Finland og ven af vores land.

-Det her er Dovlatov. -Sergei.

En ung journalist. Jeg foreslog, at han skrev noget godt.

Det vil han ikke. Han taler i øvrigt finsk.

-Kan du lide Finland? Har du været der? -Det har jeg ikke.

Har du læst min bog om Remarque? Et interview med ham.

Jeg var på ferie i Paris med ham. Har du været i Paris?

Det har jeg ikke.

-Sælger de piña coladaer i dit land? -Hvad?

Piña colada. Jeg drømmer ofte om dem.

-Har I kimbifrugter? -Du tager fejl. De hedder kiwifrugter.

Kimbi lyder smukt, som et lille dyr fra ens barndom.

-Kiwi lyder for trivielt. Hej. -Goddag.

Trivielt. Tak.

Hyggeligt at møde dig.

Kiwi!

Kiwi, kiwi.

Hvilken Paris, for guds skyld?

Hvilken Finland?

Hvorfor kom vi?

Hej. Jeg er lige kommet.

-Gift dig med mig. -Goddag.

-Vi ses. -"Frosten..."

-"Frosten synger..." -Jeg kender dig.

Du var med til konferencen i Jalta.

Undskyld mig.

-Hvad ville han? -Hør her.

"Frosten synger. Den har ikke mistet sin stemme endnu.

Snestormens ord er stadig hvide.

Det ser så smukt ud, når himlen taler med jorden."

-Er det godt? -Ja.

Min hund er syg...

"Om noget hemmeligt og levende, om det venlige univers...

...hvor man bliver født inde i sig selv i en oprigtig samtale.

Uden fint tøj og udsmykning, klar til den nye rejse...

...man ser på de knitrende brændeknuder, nu da roen har lagt sig."

-Er det godt? -Ja.

-Kan du godt lide det? -Ja.

Tak.

Tak.

Han er endelig fri. Han er jo værten.

Så mange gæster.

Jeg forberedte en indledning... Jeg skulle være kommet tidligere, med en butterfly.

Jeg har ikke købt en. Jeg havde ikke råd.

Semion Aleksandrovich. Glem det ikke.

Han er ikke stiv. Han kender alle i byen. Han vil have...

Han vil have lidt frihed. Prøv at blive venner med ham.

Han kan hjælpe dig med at blive udgivet.

Semion Aleksandrovich. Sergei Dovlatov.

Hyggeligt at møde dig. Semion.

Semion Aleksandrovich kan lide poesi, moderne litteratur og kunst.

Jeg elsker hans poesi siden 1965.

Undskyld mig.

Det er Sholokhov og mig. Han gav mig sin autograf.

Han er en dygtig forfatter.

Han roste min samling af digte.

Jeg bryder mig ikke om Sholokhov.

Han støtter, at forfattere bliver fængslet.

-Hvad vil du? -Blive medlem af Forfatterforeningen.

Så jeg kan blive udgivet.

Jeg sender mine historier til alle de litterære journaler,

og de er blevet afvist hundredvis af gange.

Jeg ved ikke, hvorfor de ikke vil udgive dem. Måske fordi jeg er jøde.

Hvorfor barakkerne?

Hvorfor lejren?

Det forstår jeg nu.

Du er talentfuld, men du ved ikke meget om livet.

Du skriver om bagateller.

For at hjælpe nogen, skal man tro på dem. Det her er ikke noget for mig.

Litteraturen skal være...

Hvad kan jeg gøre?

Det ved jeg ikke.

Giv ikke op.

En forfatter skal skrive om store, supertemporale ting.

Måske kan vi skrive et epos sammen. Et græsk epos.

Og oversætte det til latin.

Det er anderledes...

-Tag imod cognacen. -Nej, tak.

-Tag den. Den er god. -Jeg har allerede en hel kasse.

Bare rolig, Sergei. Kom til mit kontor.

Dit kontor?

Jeg kan undersøge din prostata.

Hvorfor prostata?

Er det til Forfatterforeningen? En ny procedure?

Hvad med de andre foreninger?

Musikernes?

Filmfotografernes?

Jeg er chef for urologiafdelingen. Vidste du ikke det? Jeg kender folk.

Jeg kan lide litteratur, klassiske studier.

Tak. Min prostata vil overveje det.

Åbningsreplikkerne var...

Yevtushenko er en god digter. Men der er lang vej igen.

Den er god.

Lad os skåle for Yesenin, Blok, Gumilyov, Pushkin, Lermontov...

Ingen klirren.

-De led alle en forfærdelig død. -Og hvad så?

-Kharms, Vvedenskij... -Vvedenskij blev slået ihjel.

-Jeg kan godt lide poesi. -Denne cognac lugter af bondegård.

"Og Schubert på vandet, og Mozart i fuglens larm,

og Goethe fløjtende på den bugtende sti..."

Det havde jeg glemt.

"...det venlige univers, hvor du fødes inde i dig selv...

...i en oprigtig samtale. uden fint tøj..."

-Anton, det her er Sholom. -Goddag. Kuznetsov.

Anton er en fremragende digter. Goddag, Sholom.

Sholom er en fremragende maler, men hans værker bliver ikke udstillet.

Det her er Kari. Ikke sandt, Kari?

Han er fra Finland. De bragte ham hertil for at beskrive, hvordan vores folk lever.

Han mødtes med Remarque i Paris...

...som vi aldrig vil besøge.

Boll er bedre end Remarque.

Fallada, Günter Grass. Man kan ikke få deres bøger her. Jeg har ikke læst dem.

Fortæl mig om Paris. Har du været på Moulin Rouge?

Moulin Rouge er et vulgært sted.

Jeg kommer aldrig til Paris. Jeg dør uden at se det.

Hvorfor udstiller du ikke dine værker?

De siger, de er noget bras.

Folk plejede at gøre grin med impressionisterne.

De sletter os.

"Frosten har ikke mistet sin stemme."

Er Günter Grass en god forfatter?

De sletter os.

Det er nok! Stop. Naboerne sover. Tag hjem.

I skal på arbejde i morgen.

Hold op! Jeg viser dig, hvordan man spiller. Gå hjem.

Tror du, at de er forfattere? Det er de ikke. De er rakkerpak.

Er du forfatter Dovlatov?

Generalsekretæren venter på dig.

-Der er blæsende i dag. -Goddag.

-Er hun din datter? -Det er jeg.

Kom.

-Goddag. -Dovlatov.

Bør vi sende vores soldater til Pakistan?

-Det synes jeg ikke. Hvorfor? -Hvad er Pakistan?

De vil ikke udgive mine værker, kammerat Bresjnev.

Lokalt bureaukrati.

-Så du overvejer Sydamerika? -Det ville være mere lukrativt.

Alle drikker piña coladaer der. Hemingway boede der...

...på en ø. Jeg ved ikke hvilken, Leonid Ilyich.

Jeg har læst det første bind af din roman.

Det var ikke så godt, men jeg rettede nogle ting, og nu er det mere artistisk.

Hvad med Mao? Skal jeg invitere ham på besøg?

Vil du skrive en bog sammen med mig? Milliarder ville læse den.

-Er det din datter? -Ja.

Din far og jeg skal skrive en bog sammen.

Hvad synes du?

Sig noget.

Katia, fortæl os, hvad du synes.

Kom nu.

Katia.

-Fortæl os, hvad du synes. -Hvad synes du?

Katia.

-Vær ikke bange. -Hvad synes du?

Katia. Fortæl os, hvad du synes.

Hvad synes du?

Fortæl mig, hvad du synes.

4. NOVEMBER

I morges vågnede Leningrad op til marcher. Højtiden nærmer sig.

Folk fejrer det allerede, og betragter udlændingene med mistro.

Der var ikke engang sne.

Den kom først i december.

Nogle gange begynder det at sne i september.

AT LEVE, STUDERE,KÆMPE, SOM DET VAR LENIN VILJE

Kan du låne mig 25 rubler? Ved du, hvor jeg kan købe en tysk dukke?

En stor en.

Intet. Beklager. Vi tales ved. Tak.

Hvem er du? Hænderne væk!

-Zverev, Pavel. Hvem er du? -Katia, kender du ham?

-Jeg er Katias far. -Skam dig.

Jeg er Lenas kollega, ph.d. Jeg taler syv sprog.

Jeg er også bokser. Få mig ikke til at banke dig foran din datter.

-Du skal fange mig først. -Stop.

Hej.

Han er min kollega, et godt menneske, intet andet.

-Han er ph.d. -Skammeligt.

Vær ikke latterlig. Du burde skamme dig.

Hvad skal du bruge ham til? Syv sprog! Til hvilken nytte?

Jeg kunne forstå det, hvis han var talentfuld.

Jeg vælger selv mine venner. Jeg arbejder hele dagen. Drop dramaet.

Der er intet drama. En skilsmisse betyder ikke, at jeg skal lide.

-Katia, kom. -Far, giv mig tilbage.

Lid ikke...

...selviske mand. Vidste du, at Katia havde bihulebetændelse?

Jeg har renskrevet dine manuskripter. Hent dem senere.

Jeg bestemmer selv, om jeg vil lide. Kald mig ikke selvisk.

Det forbyder jeg dig, Lena.

Sergei.

-Sergei. -Hej.

Hej, Sergei. De fik mig ikke genindsat på Kunstakademiet.

Kender du til Zharkikhs og Arefievs værker?

Vores unge kunstnere er dygtige.

Bedre end Pollack.

Synd, at de bliver opslugt.

Hej. Har du set Bob fra Kiev?

-Nej. -Undskyld. Jeg troede, at du var en anden.

-Hils Bob. -Hils Bob.

Chefer fortærer alle. Det gjorde de på zarens tid, og det gør de stadig.

Tænk ikke på dem.

Jeg havde et slemt skænderi med Lena igen.

Kan du låne mig 25 rubler? Jeg vil købe en dukke til Katia.

Jeg kan ikke, men du kan tjene dem. Du skal mødes med en Finn.

Han tager strømpebånd, cd'er og tøj med.

Du mødes med ham og tager tingene med til studiet.

Du får pengene den næste dag. Jeg ville gøre det selv,

men politiet kender mit ansigt.

Jeg ville blive taget.

-Kan du gøre det? -Ja.

Det er adressen.

Der er en underlig pige med en beret der. Hun smiler altid.

Har jeg vist dig mit Rothko-album?

Han er interessant. Jeg kendte ikke til ham.

Jeg byttede albummet for kaviar.

Goddag, kammerater, fremmede.

Har I mon piña coladaer?

Goddag. En hue... Er du spion?

Kan du lide Leningrad?

Ja.

Det er en fin by. Men mørk.

Det er en gammel bil. Motoren rasler.

Hvor længe har du gjort det her? Er du ikke bange?

Er du Dovlatov? Jeg kender din bror.

Han var også en kræmmer. Vi sad i fængsel sammen.

Han reddede mit liv der.

I et andet liv havde han været en Rothschild.

Kaptajn Frolov fangede ham.

-Han sagde, at du var forfatter. -Jeg ved ikke. Det prøver jeg at være.

Din bror er god nok. Du ligner ham meget.

Ærgerligt, at I to ikke vil dø af alderdom.

Jeg kan se den slags.

Skriv, mens du kan. Efterlad noget.

Det her er dumt og vulgært. Det er makabert.

Sergei. Bemærkede du, at han havde tabt sig?

Alle disse monumenter til partiledere må have udmattet ham.

Hvorfor har du ikke cd'er med? Jeg bad om Pink Floyd.

Jeg har også jeans.

Sælger de store tyske dukker med langt hår i Finland?

Det er ikke som her. Vi har masser af forskellige slags dukker. Millioner.

Vi har alt.

Kender du de moderne russiske forfattere? Solzhenitsyn, Yevtushenko?

Nej.

Har du hørt om Mandelstam?

-Aldrig. -Vi er som Mozart og Salieri.

Jeg er selvfølgelig Mozart.

-Er du Mozart? -Ja.

-Og jeg er Salieri? -Nej, du er Mozart.

Undskyld mig. Jeg kender Chekhov.

-Også mig. -Der kan ikke være to Mozart.

Kun en.

-Er malerierne dine? -Ja.

De må være til salg.

-De er mine. -Giv os beløbet.

Her er varerne.

Det er alt.

-Er det skrækkeligt eller ikke slemt? -Hvad er det?

Vil du have noget keşkül?

Jeg er armener. Jeg kan ikke lide tyrkisk mad.

Hvad, hvis vi spørger din jødiske partner?

Min jødiske partner respekterer min armenske del. I solidaritet.

Sergei, du er et fantastisk menneske.

Et stort talent.

Men det her er slemt.

Meget slemt.

Hvorfor gør du det?

Det vil hjemsøge dig. Du vil skamme dig.

Kys dem ikke i røven. Hvorfor skrive dette vrøvl?

Det er til et tidsskrift om olie. For penge.

Jeg forstår. Men der er andre måder at tjene penge på.

Vi kan stjæle en bil.

Det ville være mere ærligt.

Det løser sig. Vi finder en løsning.

Du får udgivet dine bøger. Jeg får udstillet mine værker.

Vi bliver gamle og ynkelige.

Vi henviser hinanden til vores læger.

Jeg drikker mig fuld. Det bliver min alkohol-protest.

Jeg binder mig selv til kæden.

Igen? Er du på druk?

-Hvad er så skægt? -Det modsatte af stolthed.

-Hej. -Sergei.

Bliv ikke fuld.

Bøller!

Velkommen, Sergei Dovlatov!

Hold dig ikke tilbage.

-Nadia, hers ikke med os. -Kom nu.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis vores unge lyttede til vores popmusik...

5. NOVEMBER

Kom og spis.

Suppen er virkelig god.

...det giver intet resultat.

Undskyld mig. Må jeg?

Ja.

Chef...

Jeg har Nabokov-listerne med. Folk var interesserede.

-Ja. -Lolita er farligere end man skulle tro.

-Den opildner til... -Jeg sagde, du ikke måtte drikke.

-Jeg er ikke fuld. -Du er fuld igen.

-Nej. -Du er fuld lige nu. Det er du.

Her er dem, der spurgte om Lolita.

Tag en dyb indånding.

Du er fuld. Godt gået. Jeg er stolt af dig.

Kan du hjælpe mig med at skaffe en vaskemaskine?

Kom hen på kontoret i morgen

og spørg efter kaptajn Malevich. Han har ansvaret for hvidevarer.

-Har han travlt, spørg efter Kandinsky. -Okay. Mange tak.

Kan du hjælpe mig med en motorcykel?

Er du gået fra forstanden?

Jeg...

-Du er fuld. Gå med dig. -Okay. Jeg forstår.

Tak.

-Kan I huske Consuelo Torres? -Det er så sørgeligt.

Sergei, det er vores ungdomssang. Du kan synge den til fester.

"En stjerne lyser på himlen,

og borestedet hviler ubekvemt.

Olien venter på vores hænder, og mit land venter på olie.

En pludselig skygge og et lys under jorden, den udmattede hjernes lyn.

Jeg spørger verden igen: 'Hvorfor er vi her? Hvorfor dette boretårn?'

Det skal være her. Hvad er alternativet?

Det bærer sin energiske byrde, så alle dem, der er blevet glemt

kan vaske deres hænder i det sorte guld."

-Er du skør? En tåbe? -Er du?

-Goddag. -Hvorfor?

Det skal være en højtidshilsen.

Jeg kan ikke gøre det... tage det alvorligt.

Det lød sjovt.

Sergei, hun er meget oprørt.

Sig undskyld.

Fortæl hende, at det skyldtes vodkaen.

Hun vil forstå. Hendes søn er en fulderik.

-Hvad har vodka med det at gøre? -Du må løse det.

Jeg har ikke lavet interviewet.

-Goddag. -Goddag. Kom ind.

Goddag.

Hvad skete der med Kuznetsov i går?

Drak I sammen? Var det noget, du sagde til ham?

Kuznetsov kom op at slås i går. Han blev anholdt.

Han brækkede næsen på redaktøren af Smena på grund af et digt om døde børn.

Hvilke døde børn? Det var et religiøst digt.

Ved du, at dit digt er virkelig dårligt?

Vil du skrive det om?

Og en historie... en positiv en.

Jeg ved ikke hvordan.

Jeg vågner op og tænker: "Det er en dårlig drøm."

Men det er ikke en drøm.

Jeg ved ikke, hvordan man skriver positive historier.

Litteratur kan ikke være positiv eller negativ.

Enten er den der, eller også er den ikke.

Tak, men jeg ved ikke hvordan.

Jeg kan skrive god fiktion. Jeg vil ikke skrive dårlig poesi.

Du har ret. Tak.

Er det et nej? Jeg forstår ikke.

Jeg ville ikke kalde det et nej...

...men det er ikke et ja.

Hvis du ikke vil...

Det er okay, at du sagde nej.

Har du set Skriget af Munch?

Han besøgte nok Den nationale økonomiudstilling.

Jeg forstår ikke denne slags kunst. Hvem er denne Munch?

Det er en individuel protest mod kapitalens magt.

Kender du vores kunstner, Ustiugov? Meget talentfuld. Fabriksarbejder.

Andrey ville ikke åbne døren.

-Åbn døren! -Andrey, luk os ind!

-Åbn døren! -Andrey, åbn døren!

Andrey!

Hvad er der sket?

-Andrey! -Hvad er der sket?

Andrey!

Andrey? Hvorfor gjorde du det?

-Hvorfor? Andrey? -Ring efter lægen.

Han er en god forfatter.

Hvorfor behandlede du ham sådan? Hvorfor står du her?

Hvad venter du på?

Hvad venter du på? Gør noget!

-Ring efter en ambulance. -Kom nu! Han er døende!

-Ring efter en ambulance! -Hvad venter du på? Gør noget!

-Han er døende! -Vi løfter ham. Stille og roligt.

Andrey!

-Andrey! -Forsigtigt.

De ville ikke udgive ham. Så? Det er han ikke alene om.

Andrey...

Rolig.

Vi skal søsætte dette skib så snart som muligt.

Det var vores kollegiale beslutning.

Vores fabriksarbejdere

besluttede at fejre Oktoberrevolutionen med det.

Ledelsen har støttet os...

...og vi gør vores bedste for at nå det.

Vores hold er berømt for sine traditioner.

Det kan blive endnu en god en.

Og vi er snart færdige med filmen.

Vi plejede at være venner med ham...

Sådan er det...

Vi skal udfærdige en lov...

Sergei? Sergei.

Hej.

Hej.

Har du nogle tændstikker? Hvor længe siden er det?

Syv år?

Jeg har arbejdet i Kazan.

Det er et magisk sted. Folk er anderledes der.

Du lovede at ringe, men det gjorde du ikke.

Undskyld.

Det gør ikke noget. Hvordan går det med din bog?

Nogenlunde.

Jeg er her til en filmoptagelse.

Jeg skal snart gå. Det er i en anden pavillon.

Banionis laver den... Han er med i den, mener jeg.

-Instruktøren er udlænding. -Hvem spiller du?

Hvem jeg spiller? Jeg...

Jeg har ingen replikker. Men det er en dygtig instruktør.

Hvordan har du det?

Gift? Skilt?

Kan du huske, da vi...

...brød ind på et museum og løb rundt der hele natten?

Det tænker jeg på næsten hver dag. Faktisk hver dag.

Hvordan har du det?

De beordrede mig til at skrive et skrækkeligt digt. Jeg sagde nej.

-Gjorde du? -Jeg bad redaktøren rende og hoppe.

Ja. Jeg forsøger at skrive en roman, men det fungerer ikke.

Udgiver de unge forfattere i Kazan?

-Ved du det? -Det ved jeg ikke.

Det tror jeg ikke.

Ved du, hvor meget mod det kræver...

...at være et nul og stadig være sig selv?

-Goddag, Zina. -Goddag.

Skriv dit skrækkelige digt.

Sig undskyld til redaktøren.

Det bliver ikke nemt, men det er det rigtige.

Tak. Tak for det.

Stepan! Stiopa!

Stepan!

"Du gav uden et ord, men mit hjerte var min spion.

Sig ikke, at vores skæbne er hård. Ingen afgrund skal skille os ad."

Goddag. Må jeg sidde her?

"Sid ned og hør efter. Der kommer en ondskab.

Du vil miste dit hjem, dit hjemland og dit ly."

Det skal forkortes.

Lad Ring 5 gøre det.

Jeg arbejder til kl. 19 i dag.

Farvel.

Jeg skal indsætte dette digt i en polsk film.

For at synkronisere det, skal man nogle gange bruge længere ord

og nogle gange kortere.

Hvor længe tager det?

Vagten er seks eller syv timer lang.

Nogle gange arbejder vi sent.

Men det er et godt job.

Sålen faldt af min sko på vej hjem.

Jeg snublede.

Jeg tænkte, hvis jeg skrev en roman, så ville jeg forene verden.

Hvad, hvis jeg ikke var skabt til at slås, men til at se ind i tidens nøglehul?

Til at se mig selv, verden omkring mig, folk omkring mig, ikke skrive romaner.

Ikke stå på et podium, men...

Nogle gange vil jeg bare forsvinde.

Nu er jeg her, og nu er jeg ikke.

Sergei, te?

Den er god. Tag noget selv. Tekanden er der.

Teen er god. Alting løser sig.

De hentede mig ind til en samtale.

Truede med at smide mig i fængsel.

-Okay. Tilbage til arbejdet. -Må jeg?

Goddag.

Okay...

"Jeg har ikke styrken til at rejse.

Den dragende kraft

i den sorte vind..."

Hvad er så morsomt?

Jeg bad redaktøren rende og hoppe.

Rende og hoppe? Godt gået.

-Kan du lide digtet? -Det er godt.

I det store hele. Fordi jeg skrev det.

Det er en kærlighedstrekant.

Jeg skulle sælge jeansene, men kunderne forsvandt.

Ingen køber tidsskrifterne.

Jeg beklager. Jeg kan ikke betale dig i dag.

Jeg kan ikke sælge noget.

-De tager ikke telefonen. -Jeg skal bruge dem i dag.

Jeg ville købe en dukke til Katia.

Vent et par dage, okay?

-Er der noget galt? -Nej, jeg har det fint.

Hvad, hvis jeg giver dig mit maleri?

Om 20 år kan du sælge det og tjene godt på det.

Impressionisterne blev ikke anerkendt på deres tid.

Ja. Folk forstod dem ikke og gjorde grin med dem.

Går du?

Jeg har bestilt, men nu har jeg ingen penge.

Det er tid til at skride.

Goddag. Glædelig højtid.

Det økonomiske sikkerhedsministerium. Må jeg tale med din ven?

-Sluk for musikken. -Følg med.

Følg med os.

Følg med os, borger.

Oberst Fedorchuk, økonomisk sikkerhed.

David Lvovich Vinogradov?

Du er mistænkt for sortbørshandel

i strid med paragraf 154 i straffeloven. Følg med os.

-Følg med, David Lvovich. -Følg med os.

-Rejs dig op, David Lvovich. -Vent.

-Følg med os. -Følg med betjenten.

David Lvovich, nu går vi. David Lvovich.

Stop.

Slap af, David Lvovich.

Undskyld. Det var så pinligt.

Hvad laver du? Du kommer til skade!

Stop!

Fulderik! Hvor skal du hen? Stop!

Stop!

Politi! Hvor skal du hen?

Dit fjols! Hvor skal du hen?

-Hvad fanden? -Jeg tilkalder nabopatruljen!

Hvordan skal du deltage i paraden med en brækket næse?

-Fulderik! -Hvor skal du hen? Stop!

Stop!

Stop!

-Kom tilbage! -Stop!

Sådan.

Sania, hvad er der galt med dig? Sania?

Kom her.

Oberst Fedorchuk, økonomisk sikkerhed.

-Kaptajn Obukhov. -Soldaten kørte en mand over.

-Jeg kørte bare af sted, og så... -Hvad kiggede du på?

-Han sprang ud... -Hvor var dine øjne? Han er død.

-Tag dig af det her, kaptajn. -Javel.

-Hvor var dine øjne, soldat? -Jeg så ham ikke. Det var hans skyld!

-Du ramte en mand. -Jeg så ham ikke!

-Det var ikke min skyld! Det var hans. -Fængsel.

-Hvad skal vi gøre? -Jeg er ked af det!

David Lvovich. Du godeste.

Er han død?

Han trækker ikke vejret.

Fortsæt, frøken.

Kom, Tisha.

Der er intet at se her.

-Hvad er der sket? -Tisha.

-Fortsæt, unge mand. -Det er ikke soldatens skyld...

Stakkels fyr. Soldaten kommer i fængsel. De vil afhøre ham.

Gud, vor Fader, vi anbefaler vores bror David i din hånd.

Befri ham fra alt ondt, så han vende hjem til din evige fred.

Åbn Paradiset for ham.

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige,

ske din vilje som i himlen således også på jorden.

giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.

Så, så.

Gud, vor Fader, vi anbefaler vores bror David i din hånd.

Befri ham fra alt ondt, så han vende hjem til din evige fred.

Åbn Paradiset for ham.

Du klarer det.

-Vi vil aldrig glemme ham. -Sådan.

-Herre, forbarm dig. -Rolig nu.

-Herre, forbarm dig. -Rolig.

Hører du mig? Hold ud.

Vi vil altid være der for dig. Vi vil ikke svigte dig.

Herre, forbarm dig.

Der venter et nyt, smukt liv. Vi er der med dig.

Hører du? Alting løser sig.

Du får børn og en familie.

Vi følges til hans grav for at græde og huske ham.

Og så vil din smerte forsvinde.

Alting løser sig. Et nyt og dejligt liv.

Der venter et nyt og dejligt liv. Vi er her med dig.

Hører du? Alting løser sig.

Jeg troede, at vores bøger ikke blev udgivet, og vores malerier forbudt,

fordi de ting, vi taler om, ikke eksisterer.

Det gjorde de i virkeligheden,

men myndighederne lod, som om de ikke gjorde.

Du ser ældre ud.

Hvornår sendte de dig hertil?

Var det i 1961 eller 1962? Jeg er ikke sikker.

Lige fra universitetet.

Det bliver regnvejr.

Det fungerer ikke for dig, vel?

Stedet her trækker dig tilbage.

Jeg kom tilbage. Af en eller anden grund troede jeg, at jeg ville blive forfatter.

Jeg skrev historier om fængselsvagter, fanger og en fyr fra Leningrad,

der skulle bevogte morderne.

Er du tilbage? Jeg sagde jo til dig, at en ægte ester skal bo i Canada.

Nu forstår jeg, at de er ens, soldaterne og fangerne.

Jeg bliver ikke forfatter. Og hvad så?

Jeg er glad på dine vegne.

Det er så deprimerende.

Gør plads!

Stop!

Læg øksen fra dig!

Jeg fandt en sten, der ligner et øje. Det er et varsel.

Jeg drømmer ofte om lejren, hvor jeg gjorde tjeneste.

Ifølge Solzhenitsyn er lejrene helvede. Det er os, der er helvede.

6. NOVEMBER

-Sergei, hvorfor er der gået så længe? -Jeg kunne ikke komme.

Jeg læste din artikel om optagelserne.

Som altid gjorde du grin med optagelserne af vores film.

Der er næsten ingen sarkasme. Jeg fandt ikke på det.

Pushkins skæbne er for tragisk til at gøre grin med.

Dine insinuationer om Gogols alkoholisme er malplacerede.

Jeg bad dig om at hæve dig over det!

Jeg forstår dig ikke. Jeg stolede på dig, men hvad gjorde du?

Det er en god film, men du skrev alle de ting om os.

Du har ødelagt fejringen af den. Det er ikke en højtid for dig, men for mig.

Foragter du os?

Selvfølgelig ikke. Undskyld.

Men de var elendige amatører, der lod som om de var forfattere.

-Jeg respekterer den klassiske litteratur. -Nu forstår jeg. Sergei!

Hvorfor vrænger du på næsen ad os?

Glædelig højtid. Du lovede os en oprigtig artikel.

-Ania, hvilken festlig frisure. -Rør ikke ved mig.

Okay. Jeg rører ikke ved nogen.

-Mange tak. -Glædelig højtid.

Sergei.

Har du mistet din paryk? Gogol er fuld igen.

Og hvad så? Vi fejrer noget, Sergei. Hvorfor håner du os? Hvad er der galt?

Vores avis er positiv. Hvad er der galt i det?

-Glædelig højtid. -Tak. I lige måde.

Kom her, Snezhana.

Sergei. Vi må fyre dig.

-Lige præcis. -Hvem skal fyres?

Vi må afskedige dig.

Du har brug for pengene... Men det går ikke.

Journalistikken træder i baggrunden for dig.

Mit råd er, at du rejser et andet sted hen.

Måske til Tallinn. Måske vil det fungere for dig der.

Vil du fortælle mig noget, Sergei?

Har du 20 rubler? Jeg vil købe en dukke til min datter.

Er det alt?

Dovlatov.

Kom. Lad os feste.

Det er en fin bil.

Den mexicanske konsul gav mig den.

Trehundrede hestekræfter.

Før jeg glemmer det...

Skriv en roman om Sparta på græsk.

Den skal være kraftfuld, som... Krig og fred.

Vi får den udgivet.

Sig nu ja.

Grækerne blev ofre for social darwinisme.

En cigaret?

-Den ægte vare. Importeret. -Nej, tak.

-De er fremragende. -Tak.

Kan kun købes hos Beriozka.

Semion lovede at hjælpe mig med at få en rolle i Sofokles-stykket.

-Kan du lide Sofokles? -Selvfølgelig.

En roman om grækerne?

I en græsk polis gik borgerne aldrig længere væk...

-Er du forfatter? -Journalist.

Hvilken skam. Du kunne blive forfatter.

Du burde gøre et forsøg.

Skriv en detektivroman eller noget om helte. Du ser så mandig ud.

-Og de stærke skuldre... -Tak.

Du kan gøre det. Gør et forsøg.

-Det vil jeg ikke. -Jeg ville gerne læse den.

Sergei, har jeg sagt, at jeg godt kan lide klassiske studier?

Ja. Sofokles.

Hvad? Synes du, at jeg er ynkelig? Du ser på mig sådan her.

-Skrid, vanskabning. -Hvad?

Skrid, vanskabning. Skrid med din bil og dine penge.

-Er du idiot? -Og dine piger og din dacha.

-Hvad glor du på? -Er du gået fra forstanden?

Hvad vil du have af mig?

-Hvad glor du på? Skrid! -Han er fuld.

-Sergei. -Du prædiker for folk.

Slap af. Hvad er der galt med dig? Jeg bad dig slappe af.

-Ynkelige folk. -Hvad handler dette drama om? Du...

Se på mig.

Hvad var det? Hvorfor gør du det her?

Jeg forstår dig. Jeg ved, hvad du gennemgår.

Jeg har været der selv. Jeg har prøvet det samme.

Men jeg bed tænderne sammen og klarede det.

Nu skal du bide tænderne sammen. Se på mig.

Bid tænderne sammen og klar det. Det kan du godt.

Skriv om de gamle grækere. Det var en fantastisk tid.

-Hvad er der galt med dig? -Skrid.

-Sergei, slap af. -Gå.

Gå.

Forsvind.

De indkaldte mig til en samtale. Truede mig med fængsel.

Jeg lånte nogle penge til dig af Liuda.

Her, tag dem. Du kan betale dem tilbage senere.

Jeg har ofte en drøm om... At vi ikke lever så længe.

Det er bare en drøm, ikke?

Hvad sagde du?

Ikke noget.

Du bliver ved med at høre ting.

Van Gogh døde i elendighed.

Hvad betyder det, om du bliver udgivet i dit hjemland?

Det er bare... en prøvelse.

Men en skam.

På den anden side er ishockey en fascinerende sport.

For altid.

For altid.

Fint!

For altid.

Hvad? Har du en varm kartoffel i munden?

Jeg vil ikke rejse. Jeg kan ikke komme tilbage.

Joseph Brodsky blev tvunget til at forlade USSR under trussel om fængsling.

Hans forældre fik aldrig tilladelse til at slutte sig til ham.

De døde i Leningrad uden at se deres søn igen.

I 1987 fik Brodsky Nobelprisen i litteratur.

Han døde 55 år gammel i USA og er begravet i Venedig.

Brodsky regnes for at være en af Ruslands største digtere.

Hvad er der sket?

-Hvad er der sket? -Ikke noget.

Lena og Katia venter på dig.

Katia sover allerede.

Sikke en uge!

Nu er feriedagene snart slut, og så starter hverdagen igen.

Alting er så dumt og skræmmende.

Det slutter aldrig.

Jeg bliver aldrig udgivet.

Så hvad nytter det?

Jeg gør det ikke for penge eller noget andet vulgært. Jeg må gøre det.

Det er den, jeg er.

En del af mig.

Når man er underdanig, mister man noget indeni,

og en dag forsvinder det helt.

Jeg kunne blive murer.

Min roman fungerer ikke.

Den bliver ikke udgivet.

Jeg bliver opslugt og ved ikke, hvordan jeg skal komme ud.

Det gør jeg ikke.

Kom, Sergei.

Jeg kan ikke.

Du kan ikke blive murer.

Du gjorde det rette.

Skriv ikke romanen.

Lyt ikke til nogen.

Dine bøger, dit hverv.

Det bliver ikke nemt, men... du finder styrken til det.

Du finder styrken. Vi vil støtte dig.

Der bliver bøger.

Alting løser sig.

Stille, Glasha.

Far, er du syg?

Hundene vil gå en tur.

Hvad er det?

Alting løser sig.

Jeg ved ikke hvornår, men det gør det.

Vi klarer det her.

-Hvordan går det? -Hvad skal du lave i ferien?

Ved du det ikke? Hvorfor?

Du ser træt ud. Det er svært for dig.

Det er okay.

Er I allerede fulde?

Jeg fortalte om dit besøg i dachaen. Han vil også besøge den.

-Hvorfor griner du? -Det var sjovt, det med urologen.

Hej.

Hej.

Hvordan går det? Hvordan går det med romanen?

Det går ikke godt indtil nu. Skriveblokering. Hvad med dig? Din mor?

Jeg arbejder med restaureringer.

-Skændes I igen? -Det er en venlig diskussion.

Jeg har altid respekteret dig. I enhver situation...

Jeg skulle ikke have begyndt det her. Undskyld.

-Det er okay. -Skål.

Vi er frie mennesker, ikke?

Sergei Dovlatovs bøger blev først udgivet i hans hjemland

næsten 20 år senere.

Da han emigrerede, blev han forenet med sin datter Katia og kone Lena.

Han døde i New York i 1990 i en alder af 48 af et slagtilfælde.

Efter din død indtog Dovlatov rollen som yndlingsforfatter

for millioner af sine landsmænd, som en af det 20. århundredes

mest indflydelsesrige forfattere.

Desværre oplevede han det ikke selv.

Sergei, giv mig et smil.

Vent. Hvor er Dovlatov?

Vi gør plads.

Sergei! Stig ind. Vi sidder på dit knæ.

Der er plads nok.

-Der er ikke plads. Kør. -Vi skal have dåsekød med kartofler.

Hvad laver du? Hvad fanden?

Se ham engang!

En stor mand med en følsom sjæl.

Sergei. Er du okay deroppe? Fald ikke ned.

Jeg har det fint.

Ugen var forbi, med sine store problemer og små glæder.

Jeg sad på bilens tag og tænkte, at vi eksisterede trods alt...

...med slidte frakker og hullede sko, mens vi drak og skændtes,

fattige og nogle gange talentfulde.

Vi var, og forblev med at være,

på trods af alt, på trods af alle problemerne.

Jeg tænkte også, at den eneste ærlige vej

var fejltagelsernes, skuffelsernes og håbets vej.

Filmskaberne takker befolkningen i Sankt Petersborg

for deres hjælp og støtte.

Tekster af: Jacob Jensen