All language subtitles for American.Monster.S02E09.WEBRip.x264-ION10

DETTE ER EN SAND HISTORIE.
VISSE DETALJER ER ÆNDRET

Det her er historien om
en almindelig arbejderfamilie.

Det var en lykkelig tid i vores liv.
Vi var lige blevet en familie på fem.

De udlevede den amerikanske drøm...

Vi manglede kun et hvidt stakit.

...da deres verden bliver
tilintetgjort af et koldblodigt mord.

Det blev gjort for at dræbe.

Personens liv var i mine hænder.

Politiet fangede den forkerte.
Det var en fejl.

Deres hjemmevideoer kunne udgøre
forskellen mellem liv og død.

Her er jeres bevis.

Hvad vil I have? Skrid!

De ved ikke, at et sted
i skyggerne gemmer sig et monster.

I denne person
gemte der sig en dyster side.

I august 1993 er Dowling-familien
på deres livs rejse.

Her henter vi
forsyninger i Disneyland.

Stemmen bag kameraet
tilhører 35-årige Kevin Dowling.

Sammen med ham er døtrene Amanda-

-og Kathleen.

Jeg zoomer ind. Her er mor.
Hun spiser Amandas hot dog.

Det her er hans kone:
Den hjemmegående mor Joanne.

Joanne og Kevin
har været sammen i ni år nu.

Vi mødte hinanden i 1984.

Vi havde et passioneret
kærlighedsforhold.

Han fik mig til
at føle mig ønsket og holdt af.

-Hvor er du Amanda?
-Disneyland.

Kevin er en ivrig videograf.

Joanne har bedt om,
vi slører ansigterne på hendes børn.

Kevin holdt af at filme særlige
lejligheder og familiebegivenheder.

Nu skal vi til Eventyrland.

Han filmede hverdagen i sit hjem
sammen med sine børn og sin kone.

Vi er på vej ind i Eventyrland.
Og børnene er allerede efter os.

-Hvornår må jeg prøve ting?
-Lige om lidt.

Kevin og Joanne har sparet
sammen til denne tur i månedsvis.

Kevin vil sikre sig, det bliver
en tur, børnene aldrig vil glemme.

Han var en god far.
Hans børn skulle ikke mangle noget.

Børnene nød det virkelig,
når han brugte tid sammen med dem.

Toilettet skyller selv ud. Amanda
var derinde, da det skyllede ud-

-og hun kom løbende ud med bukserne
nede om anklerne og græd.

Vi er i SeaWorld.
Det er anden dag på vores ferie.

Vi er på en parkeringsplads.
Et par ord fra Amanda Dowling?

-Hvad har du at sige?
-Jeg vil se delfinerne.

Og hvad med Kathleen Dowling?

Ferien har været god
indtil videre, men...

...Amanda spiste ikke
sin frokost i dag og var slem.

Kathleen spiste den,
så skyd ikke skylden på mig.

-Hvad med mor?
-Jeg har brug for et klimaanlæg.

Så smutter vi. Sådan.

Det er nu den 15. januar 1994.

Og Amanda fylder otte år.

Som altid gør
Kevin og Joanne deres yderste for-

-at gøre dagen mindeværdig
for deres børn og deres naboers børn.

Det var en lykkelig tid for os alle.

Kevin var en god familieforsørger.
Han arbejdede hårdt for at sikre-

-at jeg og mine børn fik det,
vi manglede og ønskede i livet.

Vi manglede aldrig noget. Aldrig.

Okay, lige ud. På med den. Sådan.

Selvom de er lykkelige,
mangler der en ting i deres familie.

Vi havde to smukke døtre,
men han ville gerne have en søn.

Det ville fuldende ham at få en søn,
der kunne videreføre hans navn.

Kevin skal ikke
vente længe på den drøm.

I november 1995 er Joanne gravid.

Kev, væk med det.

-Det er frygteligt.
-Hvad?

Det beklager jeg.

-Jeg ved ikke, om det er kaffe...
-Lad være at drikke det.

-Jeg kan normalt ikke få for meget.
-Vil du have noget drys?

Da Joanne snart har termin, er det
op til Kevin at underholde børnene.

Få den væk! Få den væk!

Åh, nej. Åh, nej! Ah!

Kun to dage efter denne video
ankommer baby Sean.

Som altid vil Kevin optage
ethvert magisk øjeblik.

Hans største ønske var en søn,
selvom han elskede sine døtre.

Det var en smuk dag,
da vores søn kom til verden.

Det var hårdt for ham.

-Vil I holde jeres bror?
-Hvad hvis vi ødelægger ham?

Nu de er fem, er det på tide for
Dowling-familien at komme videre.

I 1995 flyttede vi til Petersburg
og købte vores første hus.

Det var spændende. Vi skulle vælge
tæpper, bordplader og andre ting.

Vi så vores fremtid blive bygget.
Vi manglede kun det hvide stakit.

Det er første gang, disse videoer
bliver set af andre end familien.

Det er tydeligt, Dowling-familiens
liv ikke kunne være lykkeligere.

Det gjorde ondt.

Vi følte, vi havde styr på det
som familie. Vi blev tættere.

Vi følte, vi endelig fik det ud
af livet, som vi ønskede os.

Vi er okay. Nej.

Første juledag 1995.

Som mange andre hjem i USA var
hjemmet et arnested for begejstring.

Det var skønt, når det var jul.

Vi stod op med børnene, som var
spændte på at åbne deres gaver.

Jeg tager et kort og ser,
hvor det hører til.

-Jeg vandt 5.000 dollar i Matador.
-Må jeg låne nogle?

-Nej.
-Nej. Se. 500.

Fem og ti.

Joanne kan ikke vente med at se, hvad
der venter familien i det nye år.

Det var en tid, vi glædede os
meget til som familie.

Kan du smile til mig?
Nej? Hvad tænker du på?

-Det her er godt.
-Det her er snestormen i 1996.

Der er faldet i alt 80 cm sne.

Vi har snedriver på omkring
2,5 meter. Alt er lukket ned.

Men det, Joanne ikke ved, er,
at om mindre end et år-

-vil alt forandre sig.

Intet politi og ingen ambulancer.
Der er undtagelsestilstand.

Jeg vidste ikke, hvad der ville
ødelægge vores familie.

Det er sommeren 1996.

Rolig nu! Kom så!

På samme tid som Joanne
og hendes børn optager denne video-

-har 43-årige Jennifer Myers
en stille dag i et kunstgalleri-

-50 kilometer væk
i det vestlige Manchester.

Jennifer Myers
var alene i sit galleri.

En person kom ind.

Han trak en pistol
og sigtede på hende.

Hvad vil du have? Hvad vil du have?
Jeg har penge. Jeg har penge.

Han forsøgte at voldtage hende.

Heldigvis for Jennifer
bliver et bud hendes redning.

Buddet kom ind,
og overfaldsmanden smuttede.

Det var tydeligvis noget,
der var blevet planlagt.

Overfaldsmanden vidste, hun arbejdede
alene, og hvornår hun arbejdede.

Han vidste, hvor han skulle parkere
for hurtigt at kunne smutte.

Det var udtænkt.

Han havde sikkert
identificeret hende-

-som en, han ville voldtage.

Overfaldet sender chokbølger
igennem politiet i Manchester.

En, der er så dristig og skamløs
at gøre dette i dagslys-

-er en meget skræmmende person.

At have sådan en mand på fri fod
er en trussel for hele samfundet.

De skal finde ham - hurtigt.

Men Jennifer kan ikke
huske meget af hændelsen.

Jennifer beskrev, at han havde kasket
og solbriller med spejlglas på.

Man skal forstå,
at når man er udsat for et traume-

-er det sidste, man tænker på,
at få et signalement.

Det eneste,
Jennifer husker tydeligt, er-

-at hendes overfaldsmand var bevæbnet
med en stor, forniklet pistol.

Hvor er du dygtig. Langsom.

I mellemtiden, 50 km væk, er Dowling-
familien lykkeligt uvidende om-

-at der er
en overfaldsmand på fri fod.

Rolig nu.

Tre måneder efter denne optagelse
får familien en stor mulighed.

Kevin blev tilbudt en stilling
i en butik som leder.

Han var glad for sit nye job.
Det var hans drømmejob.

-Farvel, piger.
-Vi ses.

Det var en stor mulighed for Kevin.

Han fik en bedre løn og kunne være
hjemme hos familien om aftenen.

Som denne hjemmevideo tydeligt viser,
betyder familien alt for Kevin.

50 km væk kunne livet for Jennifer
Myers ikke være mere anderledes.

-Undskyld, skat. Er du okay?
-Ja.

Det er november 1996, og politiet har
endnu ikke fanget gerningsmanden.

Jennifer Myers gik ind i en butik.

Hun gik op til kassen.

Og han, der tog imod hendes penge,
vendte sig mod hende...

Ellers andet?

-Undskyld, hvad sagde du?
-Jeg sagde: Ellers andet?

Hun kunne genkende stemmen
mere end noget andet.

Hun mener, at det er manden
bag kassen, der overfaldt hende.

I det østlige Petersburg
var Joanne Dowling hjemme.

Det var en normal dag. Jeg lavede
mad, og telefonen ringede.

Jeg tog den, det var Kevin. Han
sagde: "Joanne, vi har et problem".

Hvad er det for et problem?

Min første tanke var,
at der var sket ham noget.

Et biluheld eller noget i butikken.

-Jeg er blevet anholdt.
-Anholdt? For hvad?

Manden bag kassen er Kevin Dowling.

Jeg var i chok. Der måtte
være tale om en forveksling.

Hvad foregår der?

Det var en tilfældig kvinde.
Hun kom ikke fra vores by.

Hun kom fra et helt andet amt.
Jeg troede ikke på, han var skyldig.

Mens Kevin bliver afhørt,
gennemsøger politiet hans bil.

Da politiet gennemsøgte bilen,
fandt de reb-

-der matchede det reb,
Jennifer Myers blev bundet med.

Det kunne have været reb,
han havde købt til jagt.

Det kunne sagtens forklares.

Politiet havde fat i den forkerte.

Kevin er den sødeste mand.

Han leger med børnene-

-og melder sig frivilligt til
at lave teselskaber for døtrene.

Jeg var overbevist om, de tog fejl,
og min mand var uskyldig.

Kevin bliver løsladt, og retssagen
skal starte i oktober 1997.

I retssagen skulle Jennifer vidne
og stå ansigt til ansigt med Dowling-

-og sige: "Det var den mand,
der forsøgte at voldtage mig."

Tanken om, min mand skulle
sidde i fængsel, gjorde mig dårlig.

Jeg var rasende.
Jeg havde lyst til at skrige:

"Find den rigtige gerningsmand.
Lad os være. Han er uskyldig."

Efter sin anholdelse bliver Kevin
fyret fra sit job i Sheetz.

Og det er op til Joanne
at forsørge familien.

Hun får et job i en lokal butik
som lagerstyrer.

Kevin er ikke længere sorgløs
og livsglad, som han plejer at være.

Han trak sig ind i sig selv.
Han ville ikke med ud nogen steder.

Han havde ikke lyst til
at tage ud sammen med børnene.

Truslen om den forestående retssag
gør det svært at komme ud af sengen.

Kevin?

Kevin, se på mig. Sig godmorgen.

Der går flere måneder, før Kevin
overhovedet kan finde et deltidsjob.

Det gjorde mig så vred at se min mand
blive dårligere og dårligere.

Han var ikke Kevin længere.

Jeg skød skylden på politiet for
at udsætte vores familie for det her.

Joanne ved det ikke endnu,
men hendes liv vil blive meget værre.

Dowling-familien er en tæt
sammentømret familie i Petersburg.

Men to år efter denne
rørende video bliver optaget-

-skal Kevin for retten for et
voldtægtsforsøg mod en vildt fremmed.

Vi var en familie. Han var ikke en,
der kunne gøre sådan noget.

I efteråret 1997, kun en dag
før retssagen skal begynde-

-beslutter Kevin at tage en tur ud
til en sø i nærheden.

Det var en normal oktobermorgen.

Kevin havde sit fiskeudstyr med og
planlagde at bruge dagen på at fiske.

Men denne fisketur bliver anderledes.

Her er vi ved Muddy Run.
Lad os tage ud at fiske.

Kevin vil lave
en videodagbog til sine børn.

Bliv ved med at spole ind,
indtil du er sikker.

Kevin fortalte mig,
han ville optage turen til børnene.

Så de kunne se den.
Det var en slags gave.

Når Sean ser denne video,
er jeg forhåbentlig sammen med ham.

Hvis ikke, så er det noget,
han kan kigge på.

Jeg er bange for, at vi ikke kommer
til at fiske sammen i lang tid.

Det her er mest til Sean,
men også til alle jer andre.

Jeg synes, det var en sød gestus
at lave dette videobånd-

-så børnene stadig
kunne have ham i deres liv.

Far skulle ikke være en fremmed,
når han kom hjem igen.

Vi må stå det her igennem.
Jeg er ikke skyldig.

Men ingen vil hjælpe mig.
Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Min største bekymring er, hvad der
skal blive af mor og jer børn.

Det er sikkert min sidste fisketur
i meget lang tid.

Den samme eftermiddag 65 km væk-

-frygter offeret Jennifer Myers
også den forestående retssag.

Ude på søen filmer Kevin stadig
sin videodagbog.

Det blæser op. Det sagde de godt nok
ville ske, men det er dejligt.

Han fanger ikke særlig meget,
men det virker han ligeglad med.

Det er dejligt at være ude,
selv hvis man ikke fanger noget.

Det er lidt...

...akavet at filme hele tiden
og ikke få fisket.

Derfor kan jeg ikke filme hele tiden.

Det ville være bedre,
hvis en anden havde filmet.

Jen? Det er mig.

To timer senere kommer Jennifers mand
Steven forbi for at se til hende.

Jen?

Jennifer Myers
er blevet brutalt myrdet.

Skat. Åh, gud. Hjælp!

Han var den, der slog alarm.

-Alarmcentralen.
-Min kone er blevet skudt.

Er din kone blevet skudt?
Ved du, hvem der skød hende?

-Nej.
-Hvor er hun blevet skudt?

-I ansigtet.
-Trækker hun vejret?

-Sir, trækker hun vejret?
-Nej.

Mens Steven snakker i telefon
med politiet, afslutter Kevin turen.

Det her er afslutningen på turen.
Jeg er sent på den, jeg skal hjemad.

Jeg skal hente mor på arbejde, Sean
skal hentes, og jeg skal lave mad.

65 km væk
summer galleriet af aktivitet.

Det er tydeligt, der ikke er tale
om et røveri, men en henrettelse.

Det var klart, at en person
havde haft til hensigt-

-at gå ind og dræbe Jennifer Myers.

Der er intet mordvåben på stedet,
men de finder nogle brugbare spor.

De fandt patronhylstre og fragmenter
af projektilet i Jennifer Myers.

Mordvåbnet lader til at være
en .38 eller en .357 pistol.

På trods af manglen på beviser
har politiet en oplagt mistænkt.

Der var en person,
som havde et stort behov for-

-at sikre sig,
at Jennifer Myers døde.

En, som stod til
en længere fængselsstraf.

En, hvis liv ville forandre
sig mærkbart. Det er Kevin Dowling.

Jeg tog telefonen, og personen i
røret sagde, han var kriminalbetjent.

Han ville tale med mig, for Jennifer
Myers var blevet fundet dræbt.

Kevin er stadig på natarbejde.

Jeg ved det ikke. Jeg var så bange.

De fortalte mig,
at Kevin var hovedmistænkt.

Nej, I tror vel ikke,
Kevin har noget med det her at gøre?

Politiet skal bruge det tøj,
Kevin havde på den dag.

Jeg var villig til at gøre alt for
at vise dem, de tog fejl-

-og bevise, min mand ikke var
den mand, de skildrede.

Han fiskede.

Det er ikke det eneste,
hun fortæller dem.

Han optog det!

Vi havde en videooptagelse af ham,
hvor han fiskede ude på en sø.

Så det var umuligt,
det kunne være ham.

Min holdning var:
Her er jeres bevis.

Kevin var ude at fiske imens-

-før og efter,
Jennifer Myers blev dræbt.

Jeg følte med Jennifer Myers,
men vidste, det ikke var min mand.

Jeg følte også med familien, men de
skulle finde den rette gerningsmand.

Kevin er den perfekte mistænkte
og derfor-

-den perfekte syndebuk for en,
som ville slippe godt fra mord.

Den person, de fandt på
gerningsstedet, kommer i søgelyset:

Jennifers mand Steven.

Mr Myers,
vi vil stille dig nogle spørgsmål.

I sådanne sager er det overvejende
en, der er tæt på personen-

-et familiemedlem eller lignende,
som er involveret.

En person skal kende Jennifer
for at ville slå hende ihjel.

Vi har identificeret mordvåbnet som
enten et .38 eller .357 håndvåben.

-I mordet på Jennifer?
-Ejer du et håndvåben?

De spurgte Jennifers mand,
om han ejede en pistol.

Ja. En .357.

Det håndvåben, han ejede, matchede
kalibrene på patronhylstrene.

Det er rystende.

Er det muligt, politiet har jaget
den forkerte mand i hele forløbet?

Skændtes du og din kone,
før det her skete?

Jeg hørte, politiet undersøgte
Jennifer Myers' mand-

-og betragtede ham
som hovedmistænkt i mordet.

Efterforskerne tager pistolen med.

Hvis mærkerne fra løbet matcher
kuglerne fundet på gerningsstedet-

-så kunne efterforskerne
stå ansigt til ansigt med morderen.

I Petersburg har mordet gjort livet
for Dowling-familien ubærligt.

Det var et stort gedemarked.
Medierne kontaktede mig konstant.

Det kom til det punkt,
hvor jeg ikke tog telefonen mere.

Ingen kommentarer.

At se min mand
på forsiden af aviserne-

-blive anklaget for mord
var som en knytnæve i maven.

Man mister pusten
og kan ikke trække vejret et øjeblik.

Det føltes, som om alle vidste det
og pegede og hviskede.

Uanset hvor jeg tog hen.

Kevin var uskyldig.
De havde fat i den forkerte.

Intet, de kunne sige eller vise,
ville få mig til at ændre mening.

Jeg stod ved hans side.

Nogle dage senere
kommer resultatet fra Stevens pistol.

Tak fordi du giver os besked.

Mr Myers pistol blev udelukket-

-som en pistol,
der kunne have dræbt Jennifer Myers.

Steven bliver udelukket
som sin kones morder.

Efterforskerne er tvunget til
at kigge nærmere på fiskevideoen.

Den er først af alt meget kort.
15 minutter lang.

Den skulle strække sig
over hele dagen.

Den skulle bevare mindet om hans
sidste fisketur, men varer 15 min.

Båndets varighed såvel
som hans adfærd forvirrer politiet.

Hans båd har ikke
bevæget sig imellem optagelserne.

Han tjekker uafbrudt sit ur,
hvilket ingen fisker gør.

Uret ville være blevet taget af.
"Jeg fisker. Jeg slapper af."

Der er også andre ting.
Man ser aldrig nogen fisk.

Der er mange sære ting på båndet-

-som ikke stemmer overens med,
hvad det foregiver at være.

Men tidsstemplet viser præcis
det tidspunkt, Jennifer blev myrdet.

Politiet ved, der er
en tidskode i videoen.

Det er en funktion, der kan blive sat
til alt muligt af brugeren selv.

Hvor svært er det at forfalske?

Politiet ved, det er nemt
at ændre tidsstemplet på en video.

Problemet er, det er svært
at bevise, det blev ændret.

De skal vise, tidspunktet på dagen
ikke stemmer med det på skærmen.

Jeg må slukke for kameraet.
Jeg skal flytte båden.

De skal bruge en ekspert,
som de ikke har inden for politiet.

Jeg er astronom.
Jeg analyserer planeternes atmosfære.

Politiet kontakter NASA-konsulenten
professor Robert Boyle.

Jeg bliver ikke sædvanligvis
inddraget i kriminalsager.

Det skulle være muligt at beregne
det præcise tidspunkt på dagen-

-fra Kevins skygger i båden.

Jeg bruger det samme princip,
som man bruger i et solur.

Skyggerne længde og solens placering
kan vise, hvad tid på dagen det er.

Det lyder simpelt, men da han ser
videoen, opdager han et problem.

Mit hjerte sank, for det var
tydeligt, det var mere kompliceret.

Mit solur bevægede sig.

Han sad både med front mod
forstavnen, mod venstre og mod højre.

Båden bevægede sig på søen.
Dens placering ændrede sig.

Og så ændrede det sig også,
hvor på søen den var.

Båden krængede nogle gange
fra side til side.

Og dermed ændrede længden
på skyggerne sig også.

Dowling-familiens fremtid
hviler på professor Boyles skuldre.

Mine data kunne lige så godt bevise,
manden var uskyldig som skyldig.

Personens liv var i mine hænder.

Kevin Dowling er hovedmistænkt
i et brutalt mord.

Giver du mig et smil?

Så er vi her igen.

Hans alibi er en fiskevideo,
men politiet er ikke overbevist.

Det er dejligt herude.

Der var mulighed for, Dowling havde
manipuleret tidsstemplet på videoen.

Politiet har hidkaldt astronomen
Robert Boyle til at hjælpe med sagen.

Vi hjælper ikke ofte i mordsager.
Vi har normalt et afdæmpet liv.

Han skal kende bådens placering
for at udregne solens retning.

Jeg skulle kende bådens størrelse
og dens form.

Jeg skulle vide,
hvor stor manden i båden var-

-og størrelsen på hatten,
der skyggede for hans ansigt.

Uden det kunne jeg på ingen måde
beregne, på baggrund af skyggerne-

-hvor solen stod på himlen.

Boyle udvælger
otte delbilleder i videoen-

-hvor han mener,
bådens position kan blive bekræftet.

Jeg printede dem ud,
så politiet kunne tage ud til båden-

-og placere båden på samme måde,
som den lå i disse billeder.

Og så skulle jeg have at vide,
hvor på kompasset forstavnen lå.

Med billederne i hånden
tager efterforskerne ud på vandet.

Det tog lang tid at genskabe.

Sådan.

Jeg tog med ud
og lavede nogle eksperimenter.

Det tager flere gange for politiet
at finde bådens præcise placering.

Nu kan professor Boyle gå i gang.

Jeg brugte faktisk en modeldukke.

Jeg satte dukken, så den matchede
mandens placering i båden.

Og så ville jeg
lyse med en lyskilde-

-så modeldukkens skygge
matchede mandens skygge.

Ved at lyse på den kunne jeg se,
hvor solen stod på himlen.

Da professoren beregner tidspunktet,
er der en ting, han har i baghovedet.

Det var tydeligt, politiet mente,
de havde den skyldige.

Men jeg var opmærksom på,
hans alibi kunne blive bekræftet.

Det tager seks måneder, men professor
Boyle får endelig udregningerne.

Det var før halloween.

Jeg var lige kommet hjem fra arbejde,
og vi lavede mad sammen.

Og så bankede det på døren.

Kevin åbnede, og jeg hørte:
"Vil du venligst komme herud?"

Jeg kiggede udenfor, og vores gade
var fuld af politibetjente.

Jeg var rasende.

Jeg var rasende, fordi vi
alle sammen skulle igennem det.

Det er ydmygende!
Det her er mit hjem.

Skrid med jer! Væk fra min græsplæne!

Mit raseri kendte ingen grænser.

Hvad glor I på!
Væk fra min græsplæne!

Jeg mistede min tro på retssystemet.
Min mand var uskyldig.

Her sover mine børn. Skrid!

Efterforskerne forklarer Joanne
præcis, hvad de har fundet ud af.

Efterforskerne kom ind, lod mig
falde ned og viste mig beviserne.

Kan jeg få dig til
at kigge på det her?

Hvad er det?

Det var ufatteligt,
for jeg måtte indse-

-at det var min mand,
der havde myrdet Jennifer Myers.

Undskyld.

Min verden brød sammen.
Jeg var hjemmegående mor i 13 år.

Jeg kørte ikke. Jeg arbejdede ikke.
Tæppet blev revet væk under mig.

Det føltes,
som om mit liv blev taget fra mig.

Den mand, der havde holdt mit og mine
børns liv i sine hænder, var væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg
skulle gøre. Jeg var fortabt.

Den 29. oktober 1997-

-bliver Kevin Dowling tiltalt
for mordet på Jennifer Myers.

Anklagerne brugte professor Boyles
udregninger til at lave en tidslinje-

-der viste, hvad de mente, der skete.

Kevin fiskede den morgen -
indtil omkring klokken 10:47.

I de første tre klip viste
tidsstemplerne sig at være korrekt-

-i forhold til de tider, jeg kom
frem til ved at kigge på solen.

Der er ikke meget her. Så jeg flytter
båden lidt og stopper optagelserne.

Men så klipper Kevin i videoen.

Der har ikke rigtig været bid endnu.
Jeg har ikke fanget noget.

Da båndet starter igen,
skulle der være gået 36 minutter.

Som astronom var jeg overbevist om-

-at tidsstemplerne
på den video ikke var korrekte.

Disse klip var filmet meget senere
end det, tidsstemplerne angav.

Efterforskerne mener,
Kevin tog tilbage til kysten-

-gemte sin båd, kørte ind til byen
og myrdede Jennifer Myers.

Vi kunne sige:
"Dette bånd, der er dit alibi, Kevin-

-er en forfalskning.
Og ikke bare det-

-men der er forkerte tidsangivelser
i det tidsrum, Jennifer blev myrdet."

De kommer frem til, Kevin kom tilbage
til søen omkring kl. 14:00.

Det er her, han indstiller
tidsstemplerne til omkring kl. 11:24-

-så det ser ud, som om
han stadig fiskede den morgen.

Det betyder, at dette
fredelige øjeblik og alt derefter-

-foregår lige efter,
han henrettede Jennifer Myers.

Det er en ret blæsende morgen.

Båden her driver ind mod kysten.

Lad os komme væk herfra.

Dowling blev kendt skyldig i mord.

Juryen afgjorde,
Dowling skulle have dødsstraf.

Vi kan forhåbentlig blive sammen
og tage ud at fiske næste gang.

Jeg vil aldrig kunne tilgive Kevin
for det, han har gjort.

Ikke bare mod Jennifer Myers'
familie, men også mod vores familie.

Det tilgiver jeg aldrig.

Vi ses.