Original subtitles

DETTE ER EN SAND HISTORIE. VISSE DETALJER ER ÆNDRET

Det her er historien om en almindelig arbejderfamilie.

Det var en lykkelig tid i vores liv. Vi var lige blevet en familie på fem.

De udlevede den amerikanske drøm...

Vi manglede kun et hvidt stakit.

...da deres verden bliver tilintetgjort af et koldblodigt mord.

Det blev gjort for at dræbe.

Personens liv var i mine hænder.

Politiet fangede den forkerte. Det var en fejl.

Deres hjemmevideoer kunne udgøre forskellen mellem liv og død.

Her er jeres bevis.

Hvad vil I have? Skrid!

De ved ikke, at et sted i skyggerne gemmer sig et monster.

I denne person gemte der sig en dyster side.

I august 1993 er Dowling-familien på deres livs rejse.

Her henter vi forsyninger i Disneyland.

Stemmen bag kameraet tilhører 35-årige Kevin Dowling.

Sammen med ham er døtrene Amanda-

-og Kathleen.

Jeg zoomer ind. Her er mor. Hun spiser Amandas hot dog.

Det her er hans kone: Den hjemmegående mor Joanne.

Joanne og Kevin har været sammen i ni år nu.

Vi mødte hinanden i 1984.

Vi havde et passioneret kærlighedsforhold.

Han fik mig til at føle mig ønsket og holdt af.

-Hvor er du Amanda? -Disneyland.

Kevin er en ivrig videograf.

Joanne har bedt om, vi slører ansigterne på hendes børn.

Kevin holdt af at filme særlige lejligheder og familiebegivenheder.

Nu skal vi til Eventyrland.

Han filmede hverdagen i sit hjem sammen med sine børn og sin kone.

Vi er på vej ind i Eventyrland. Og børnene er allerede efter os.

-Hvornår må jeg prøve ting? -Lige om lidt.

Kevin og Joanne har sparet sammen til denne tur i månedsvis.

Kevin vil sikre sig, det bliver en tur, børnene aldrig vil glemme.

Han var en god far. Hans børn skulle ikke mangle noget.

Børnene nød det virkelig, når han brugte tid sammen med dem.

Toilettet skyller selv ud. Amanda var derinde, da det skyllede ud-

-og hun kom løbende ud med bukserne nede om anklerne og græd.

Vi er i SeaWorld. Det er anden dag på vores ferie.

Vi er på en parkeringsplads. Et par ord fra Amanda Dowling?

-Hvad har du at sige? -Jeg vil se delfinerne.

Og hvad med Kathleen Dowling?

Ferien har været god indtil videre, men...

...Amanda spiste ikke sin frokost i dag og var slem.

Kathleen spiste den, så skyd ikke skylden på mig.

-Hvad med mor? -Jeg har brug for et klimaanlæg.

Så smutter vi. Sådan.

Det er nu den 15. januar 1994.

Og Amanda fylder otte år.

Som altid gør Kevin og Joanne deres yderste for-

-at gøre dagen mindeværdig for deres børn og deres naboers børn.

Det var en lykkelig tid for os alle.

Kevin var en god familieforsørger. Han arbejdede hårdt for at sikre-

-at jeg og mine børn fik det, vi manglede og ønskede i livet.

Vi manglede aldrig noget. Aldrig.

Okay, lige ud. På med den. Sådan.

Selvom de er lykkelige, mangler der en ting i deres familie.

Vi havde to smukke døtre, men han ville gerne have en søn.

Det ville fuldende ham at få en søn, der kunne videreføre hans navn.

Kevin skal ikke vente længe på den drøm.

I november 1995 er Joanne gravid.

Kev, væk med det.

-Det er frygteligt. -Hvad?

Det beklager jeg.

-Jeg ved ikke, om det er kaffe... -Lad være at drikke det.

-Jeg kan normalt ikke få for meget. -Vil du have noget drys?

Da Joanne snart har termin, er det op til Kevin at underholde børnene.

Få den væk! Få den væk!

Åh, nej. Åh, nej! Ah!

Kun to dage efter denne video ankommer baby Sean.

Som altid vil Kevin optage ethvert magisk øjeblik.

Hans største ønske var en søn, selvom han elskede sine døtre.

Det var en smuk dag, da vores søn kom til verden.

Det var hårdt for ham.

-Vil I holde jeres bror? -Hvad hvis vi ødelægger ham?

Nu de er fem, er det på tide for Dowling-familien at komme videre.

I 1995 flyttede vi til Petersburg og købte vores første hus.

Det var spændende. Vi skulle vælge tæpper, bordplader og andre ting.

Vi så vores fremtid blive bygget. Vi manglede kun det hvide stakit.

Det er første gang, disse videoer bliver set af andre end familien.

Det er tydeligt, Dowling-familiens liv ikke kunne være lykkeligere.

Det gjorde ondt.

Vi følte, vi havde styr på det som familie. Vi blev tættere.

Vi følte, vi endelig fik det ud af livet, som vi ønskede os.

Vi er okay. Nej.

Første juledag 1995.

Som mange andre hjem i USA var hjemmet et arnested for begejstring.

Det var skønt, når det var jul.

Vi stod op med børnene, som var spændte på at åbne deres gaver.

Jeg tager et kort og ser, hvor det hører til.

-Jeg vandt 5.000 dollar i Matador. -Må jeg låne nogle?

-Nej. -Nej. Se. 500.

Fem og ti.

Joanne kan ikke vente med at se, hvad der venter familien i det nye år.

Det var en tid, vi glædede os meget til som familie.

Kan du smile til mig? Nej? Hvad tænker du på?

-Det her er godt. -Det her er snestormen i 1996.

Der er faldet i alt 80 cm sne.

Vi har snedriver på omkring 2,5 meter. Alt er lukket ned.

Men det, Joanne ikke ved, er, at om mindre end et år-

-vil alt forandre sig.

Intet politi og ingen ambulancer. Der er undtagelsestilstand.

Jeg vidste ikke, hvad der ville ødelægge vores familie.

Det er sommeren 1996.

Rolig nu! Kom så!

På samme tid som Joanne og hendes børn optager denne video-

-har 43-årige Jennifer Myers en stille dag i et kunstgalleri-

-50 kilometer væk i det vestlige Manchester.

Jennifer Myers var alene i sit galleri.

En person kom ind.

Han trak en pistol og sigtede på hende.

Hvad vil du have? Hvad vil du have? Jeg har penge. Jeg har penge.

Han forsøgte at voldtage hende.

Heldigvis for Jennifer bliver et bud hendes redning.

Buddet kom ind, og overfaldsmanden smuttede.

Det var tydeligvis noget, der var blevet planlagt.

Overfaldsmanden vidste, hun arbejdede alene, og hvornår hun arbejdede.

Han vidste, hvor han skulle parkere for hurtigt at kunne smutte.

Det var udtænkt.

Han havde sikkert identificeret hende-

-som en, han ville voldtage.

Overfaldet sender chokbølger igennem politiet i Manchester.

En, der er så dristig og skamløs at gøre dette i dagslys-

-er en meget skræmmende person.

At have sådan en mand på fri fod er en trussel for hele samfundet.

De skal finde ham - hurtigt.

Men Jennifer kan ikke huske meget af hændelsen.

Jennifer beskrev, at han havde kasket og solbriller med spejlglas på.

Man skal forstå, at når man er udsat for et traume-

-er det sidste, man tænker på, at få et signalement.

Det eneste, Jennifer husker tydeligt, er-

-at hendes overfaldsmand var bevæbnet med en stor, forniklet pistol.

Hvor er du dygtig. Langsom.

I mellemtiden, 50 km væk, er Dowling- familien lykkeligt uvidende om-

-at der er en overfaldsmand på fri fod.

Rolig nu.

Tre måneder efter denne optagelse får familien en stor mulighed.

Kevin blev tilbudt en stilling i en butik som leder.

Han var glad for sit nye job. Det var hans drømmejob.

-Farvel, piger. -Vi ses.

Det var en stor mulighed for Kevin.

Han fik en bedre løn og kunne være hjemme hos familien om aftenen.

Som denne hjemmevideo tydeligt viser, betyder familien alt for Kevin.

50 km væk kunne livet for Jennifer Myers ikke være mere anderledes.

-Undskyld, skat. Er du okay? -Ja.

Det er november 1996, og politiet har endnu ikke fanget gerningsmanden.

Jennifer Myers gik ind i en butik.

Hun gik op til kassen.

Og han, der tog imod hendes penge, vendte sig mod hende...

Ellers andet?

-Undskyld, hvad sagde du? -Jeg sagde: Ellers andet?

Hun kunne genkende stemmen mere end noget andet.

Hun mener, at det er manden bag kassen, der overfaldt hende.

I det østlige Petersburg var Joanne Dowling hjemme.

Det var en normal dag. Jeg lavede mad, og telefonen ringede.

Jeg tog den, det var Kevin. Han sagde: "Joanne, vi har et problem".

Hvad er det for et problem?

Min første tanke var, at der var sket ham noget.

Et biluheld eller noget i butikken.

-Jeg er blevet anholdt. -Anholdt? For hvad?

Manden bag kassen er Kevin Dowling.

Jeg var i chok. Der måtte være tale om en forveksling.

Hvad foregår der?

Det var en tilfældig kvinde. Hun kom ikke fra vores by.

Hun kom fra et helt andet amt. Jeg troede ikke på, han var skyldig.

Mens Kevin bliver afhørt, gennemsøger politiet hans bil.

Da politiet gennemsøgte bilen, fandt de reb-

-der matchede det reb, Jennifer Myers blev bundet med.

Det kunne have været reb, han havde købt til jagt.

Det kunne sagtens forklares.

Politiet havde fat i den forkerte.

Kevin er den sødeste mand.

Han leger med børnene-

-og melder sig frivilligt til at lave teselskaber for døtrene.

Jeg var overbevist om, de tog fejl, og min mand var uskyldig.

Kevin bliver løsladt, og retssagen skal starte i oktober 1997.

I retssagen skulle Jennifer vidne og stå ansigt til ansigt med Dowling-

-og sige: "Det var den mand, der forsøgte at voldtage mig."

Tanken om, min mand skulle sidde i fængsel, gjorde mig dårlig.

Jeg var rasende. Jeg havde lyst til at skrige:

"Find den rigtige gerningsmand. Lad os være. Han er uskyldig."

Efter sin anholdelse bliver Kevin fyret fra sit job i Sheetz.

Og det er op til Joanne at forsørge familien.

Hun får et job i en lokal butik som lagerstyrer.

Kevin er ikke længere sorgløs og livsglad, som han plejer at være.

Han trak sig ind i sig selv. Han ville ikke med ud nogen steder.

Han havde ikke lyst til at tage ud sammen med børnene.

Truslen om den forestående retssag gør det svært at komme ud af sengen.

Kevin?

Kevin, se på mig. Sig godmorgen.

Der går flere måneder, før Kevin overhovedet kan finde et deltidsjob.

Det gjorde mig så vred at se min mand blive dårligere og dårligere.

Han var ikke Kevin længere.

Jeg skød skylden på politiet for at udsætte vores familie for det her.

Joanne ved det ikke endnu, men hendes liv vil blive meget værre.

Dowling-familien er en tæt sammentømret familie i Petersburg.

Men to år efter denne rørende video bliver optaget-

-skal Kevin for retten for et voldtægtsforsøg mod en vildt fremmed.

Vi var en familie. Han var ikke en, der kunne gøre sådan noget.

I efteråret 1997, kun en dag før retssagen skal begynde-

-beslutter Kevin at tage en tur ud til en sø i nærheden.

Det var en normal oktobermorgen.

Kevin havde sit fiskeudstyr med og planlagde at bruge dagen på at fiske.

Men denne fisketur bliver anderledes.

Her er vi ved Muddy Run. Lad os tage ud at fiske.

Kevin vil lave en videodagbog til sine børn.

Bliv ved med at spole ind, indtil du er sikker.

Kevin fortalte mig, han ville optage turen til børnene.

Så de kunne se den. Det var en slags gave.

Når Sean ser denne video, er jeg forhåbentlig sammen med ham.

Hvis ikke, så er det noget, han kan kigge på.

Jeg er bange for, at vi ikke kommer til at fiske sammen i lang tid.

Det her er mest til Sean, men også til alle jer andre.

Jeg synes, det var en sød gestus at lave dette videobånd-

-så børnene stadig kunne have ham i deres liv.

Far skulle ikke være en fremmed, når han kom hjem igen.

Vi må stå det her igennem. Jeg er ikke skyldig.

Men ingen vil hjælpe mig. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Min største bekymring er, hvad der skal blive af mor og jer børn.

Det er sikkert min sidste fisketur i meget lang tid.

Den samme eftermiddag 65 km væk-

-frygter offeret Jennifer Myers også den forestående retssag.

Ude på søen filmer Kevin stadig sin videodagbog.

Det blæser op. Det sagde de godt nok ville ske, men det er dejligt.

Han fanger ikke særlig meget, men det virker han ligeglad med.

Det er dejligt at være ude, selv hvis man ikke fanger noget.

Det er lidt...

...akavet at filme hele tiden og ikke få fisket.

Derfor kan jeg ikke filme hele tiden.

Det ville være bedre, hvis en anden havde filmet.

Jen? Det er mig.

To timer senere kommer Jennifers mand Steven forbi for at se til hende.

Jen?

Jennifer Myers er blevet brutalt myrdet.

Skat. Åh, gud. Hjælp!

Han var den, der slog alarm.

-Alarmcentralen. -Min kone er blevet skudt.

Er din kone blevet skudt? Ved du, hvem der skød hende?

-Nej. -Hvor er hun blevet skudt?

-I ansigtet. -Trækker hun vejret?

-Sir, trækker hun vejret? -Nej.

Mens Steven snakker i telefon med politiet, afslutter Kevin turen.

Det her er afslutningen på turen. Jeg er sent på den, jeg skal hjemad.

Jeg skal hente mor på arbejde, Sean skal hentes, og jeg skal lave mad.

65 km væk summer galleriet af aktivitet.

Det er tydeligt, der ikke er tale om et røveri, men en henrettelse.

Det var klart, at en person havde haft til hensigt-

-at gå ind og dræbe Jennifer Myers.

Der er intet mordvåben på stedet, men de finder nogle brugbare spor.

De fandt patronhylstre og fragmenter af projektilet i Jennifer Myers.

Mordvåbnet lader til at være en .38 eller en .357 pistol.

På trods af manglen på beviser har politiet en oplagt mistænkt.

Der var en person, som havde et stort behov for-

-at sikre sig, at Jennifer Myers døde.

En, som stod til en længere fængselsstraf.

En, hvis liv ville forandre sig mærkbart. Det er Kevin Dowling.

Jeg tog telefonen, og personen i røret sagde, han var kriminalbetjent.

Han ville tale med mig, for Jennifer Myers var blevet fundet dræbt.

Kevin er stadig på natarbejde.

Jeg ved det ikke. Jeg var så bange.

De fortalte mig, at Kevin var hovedmistænkt.

Nej, I tror vel ikke, Kevin har noget med det her at gøre?

Politiet skal bruge det tøj, Kevin havde på den dag.

Jeg var villig til at gøre alt for at vise dem, de tog fejl-

-og bevise, min mand ikke var den mand, de skildrede.

Han fiskede.

Det er ikke det eneste, hun fortæller dem.

Han optog det!

Vi havde en videooptagelse af ham, hvor han fiskede ude på en sø.

Så det var umuligt, det kunne være ham.

Min holdning var: Her er jeres bevis.

Kevin var ude at fiske imens-

-før og efter, Jennifer Myers blev dræbt.

Jeg følte med Jennifer Myers, men vidste, det ikke var min mand.

Jeg følte også med familien, men de skulle finde den rette gerningsmand.

Kevin er den perfekte mistænkte og derfor-

-den perfekte syndebuk for en, som ville slippe godt fra mord.

Den person, de fandt på gerningsstedet, kommer i søgelyset:

Jennifers mand Steven.

Mr Myers, vi vil stille dig nogle spørgsmål.

I sådanne sager er det overvejende en, der er tæt på personen-

-et familiemedlem eller lignende, som er involveret.

En person skal kende Jennifer for at ville slå hende ihjel.

Vi har identificeret mordvåbnet som enten et .38 eller .357 håndvåben.

-I mordet på Jennifer? -Ejer du et håndvåben?

De spurgte Jennifers mand, om han ejede en pistol.

Ja. En .357.

Det håndvåben, han ejede, matchede kalibrene på patronhylstrene.

Det er rystende.

Er det muligt, politiet har jaget den forkerte mand i hele forløbet?

Skændtes du og din kone, før det her skete?

Jeg hørte, politiet undersøgte Jennifer Myers' mand-

-og betragtede ham som hovedmistænkt i mordet.

Efterforskerne tager pistolen med.

Hvis mærkerne fra løbet matcher kuglerne fundet på gerningsstedet-

-så kunne efterforskerne stå ansigt til ansigt med morderen.

I Petersburg har mordet gjort livet for Dowling-familien ubærligt.

Det var et stort gedemarked. Medierne kontaktede mig konstant.

Det kom til det punkt, hvor jeg ikke tog telefonen mere.

Ingen kommentarer.

At se min mand på forsiden af aviserne-

-blive anklaget for mord var som en knytnæve i maven.

Man mister pusten og kan ikke trække vejret et øjeblik.

Det føltes, som om alle vidste det og pegede og hviskede.

Uanset hvor jeg tog hen.

Kevin var uskyldig. De havde fat i den forkerte.

Intet, de kunne sige eller vise, ville få mig til at ændre mening.

Jeg stod ved hans side.

Nogle dage senere kommer resultatet fra Stevens pistol.

Tak fordi du giver os besked.

Mr Myers pistol blev udelukket-

-som en pistol, der kunne have dræbt Jennifer Myers.

Steven bliver udelukket som sin kones morder.

Efterforskerne er tvunget til at kigge nærmere på fiskevideoen.

Den er først af alt meget kort. 15 minutter lang.

Den skulle strække sig over hele dagen.

Den skulle bevare mindet om hans sidste fisketur, men varer 15 min.

Båndets varighed såvel som hans adfærd forvirrer politiet.

Hans båd har ikke bevæget sig imellem optagelserne.

Han tjekker uafbrudt sit ur, hvilket ingen fisker gør.

Uret ville være blevet taget af. "Jeg fisker. Jeg slapper af."

Der er også andre ting. Man ser aldrig nogen fisk.

Der er mange sære ting på båndet-

-som ikke stemmer overens med, hvad det foregiver at være.

Men tidsstemplet viser præcis det tidspunkt, Jennifer blev myrdet.

Politiet ved, der er en tidskode i videoen.

Det er en funktion, der kan blive sat til alt muligt af brugeren selv.

Hvor svært er det at forfalske?

Politiet ved, det er nemt at ændre tidsstemplet på en video.

Problemet er, det er svært at bevise, det blev ændret.

De skal vise, tidspunktet på dagen ikke stemmer med det på skærmen.

Jeg må slukke for kameraet. Jeg skal flytte båden.

De skal bruge en ekspert, som de ikke har inden for politiet.

Jeg er astronom. Jeg analyserer planeternes atmosfære.

Politiet kontakter NASA-konsulenten professor Robert Boyle.

Jeg bliver ikke sædvanligvis inddraget i kriminalsager.

Det skulle være muligt at beregne det præcise tidspunkt på dagen-

-fra Kevins skygger i båden.

Jeg bruger det samme princip, som man bruger i et solur.

Skyggerne længde og solens placering kan vise, hvad tid på dagen det er.

Det lyder simpelt, men da han ser videoen, opdager han et problem.

Mit hjerte sank, for det var tydeligt, det var mere kompliceret.

Mit solur bevægede sig.

Han sad både med front mod forstavnen, mod venstre og mod højre.

Båden bevægede sig på søen. Dens placering ændrede sig.

Og så ændrede det sig også, hvor på søen den var.

Båden krængede nogle gange fra side til side.

Og dermed ændrede længden på skyggerne sig også.

Dowling-familiens fremtid hviler på professor Boyles skuldre.

Mine data kunne lige så godt bevise, manden var uskyldig som skyldig.

Personens liv var i mine hænder.

Kevin Dowling er hovedmistænkt i et brutalt mord.

Giver du mig et smil?

Så er vi her igen.

Hans alibi er en fiskevideo, men politiet er ikke overbevist.

Det er dejligt herude.

Der var mulighed for, Dowling havde manipuleret tidsstemplet på videoen.

Politiet har hidkaldt astronomen Robert Boyle til at hjælpe med sagen.

Vi hjælper ikke ofte i mordsager. Vi har normalt et afdæmpet liv.

Han skal kende bådens placering for at udregne solens retning.

Jeg skulle kende bådens størrelse og dens form.

Jeg skulle vide, hvor stor manden i båden var-

-og størrelsen på hatten, der skyggede for hans ansigt.

Uden det kunne jeg på ingen måde beregne, på baggrund af skyggerne-

-hvor solen stod på himlen.

Boyle udvælger otte delbilleder i videoen-

-hvor han mener, bådens position kan blive bekræftet.

Jeg printede dem ud, så politiet kunne tage ud til båden-

-og placere båden på samme måde, som den lå i disse billeder.

Og så skulle jeg have at vide, hvor på kompasset forstavnen lå.

Med billederne i hånden tager efterforskerne ud på vandet.

Det tog lang tid at genskabe.

Sådan.

Jeg tog med ud og lavede nogle eksperimenter.

Det tager flere gange for politiet at finde bådens præcise placering.

Nu kan professor Boyle gå i gang.

Jeg brugte faktisk en modeldukke.

Jeg satte dukken, så den matchede mandens placering i båden.

Og så ville jeg lyse med en lyskilde-

-så modeldukkens skygge matchede mandens skygge.

Ved at lyse på den kunne jeg se, hvor solen stod på himlen.

Da professoren beregner tidspunktet, er der en ting, han har i baghovedet.

Det var tydeligt, politiet mente, de havde den skyldige.

Men jeg var opmærksom på, hans alibi kunne blive bekræftet.

Det tager seks måneder, men professor Boyle får endelig udregningerne.

Det var før halloween.

Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, og vi lavede mad sammen.

Og så bankede det på døren.

Kevin åbnede, og jeg hørte: "Vil du venligst komme herud?"

Jeg kiggede udenfor, og vores gade var fuld af politibetjente.

Jeg var rasende.

Jeg var rasende, fordi vi alle sammen skulle igennem det.

Det er ydmygende! Det her er mit hjem.

Skrid med jer! Væk fra min græsplæne!

Mit raseri kendte ingen grænser.

Hvad glor I på! Væk fra min græsplæne!

Jeg mistede min tro på retssystemet. Min mand var uskyldig.

Her sover mine børn. Skrid!

Efterforskerne forklarer Joanne præcis, hvad de har fundet ud af.

Efterforskerne kom ind, lod mig falde ned og viste mig beviserne.

Kan jeg få dig til at kigge på det her?

Hvad er det?

Det var ufatteligt, for jeg måtte indse-

-at det var min mand, der havde myrdet Jennifer Myers.

Undskyld.

Min verden brød sammen. Jeg var hjemmegående mor i 13 år.

Jeg kørte ikke. Jeg arbejdede ikke. Tæppet blev revet væk under mig.

Det føltes, som om mit liv blev taget fra mig.

Den mand, der havde holdt mit og mine børns liv i sine hænder, var væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var fortabt.

Den 29. oktober 1997-

-bliver Kevin Dowling tiltalt for mordet på Jennifer Myers.

Anklagerne brugte professor Boyles udregninger til at lave en tidslinje-

-der viste, hvad de mente, der skete.

Kevin fiskede den morgen - indtil omkring klokken 10:47.

I de første tre klip viste tidsstemplerne sig at være korrekt-

-i forhold til de tider, jeg kom frem til ved at kigge på solen.

Der er ikke meget her. Så jeg flytter båden lidt og stopper optagelserne.

Men så klipper Kevin i videoen.

Der har ikke rigtig været bid endnu. Jeg har ikke fanget noget.

Da båndet starter igen, skulle der være gået 36 minutter.

Som astronom var jeg overbevist om-

-at tidsstemplerne på den video ikke var korrekte.

Disse klip var filmet meget senere end det, tidsstemplerne angav.

Efterforskerne mener, Kevin tog tilbage til kysten-

-gemte sin båd, kørte ind til byen og myrdede Jennifer Myers.

Vi kunne sige: "Dette bånd, der er dit alibi, Kevin-

-er en forfalskning. Og ikke bare det-

-men der er forkerte tidsangivelser i det tidsrum, Jennifer blev myrdet."

De kommer frem til, Kevin kom tilbage til søen omkring kl. 14:00.

Det er her, han indstiller tidsstemplerne til omkring kl. 11:24-

-så det ser ud, som om han stadig fiskede den morgen.

Det betyder, at dette fredelige øjeblik og alt derefter-

-foregår lige efter, han henrettede Jennifer Myers.

Det er en ret blæsende morgen.

Båden her driver ind mod kysten.

Lad os komme væk herfra.

Dowling blev kendt skyldig i mord.

Juryen afgjorde, Dowling skulle have dødsstraf.

Vi kan forhåbentlig blive sammen og tage ud at fiske næste gang.

Jeg vil aldrig kunne tilgive Kevin for det, han har gjort.

Ikke bare mod Jennifer Myers' familie, men også mod vores familie.

Det tilgiver jeg aldrig.

Vi ses.