Original subtitles

BYGGER PÅ EN SAND HISTORIE. VISSE DETALJER ER ÆNDRET.

Her er den sande historie om en typisk sydstatsfamilie...

De var almindelige mennesker og levede almindelige liv.

...der blev berygtede.

Den største trussel levede lige midt iblandt os.

Denne amerikanske mordgåde bringes nu til live-

-via nyopdagede hjemmeoptagelser.

Optagelser, der kaster lys over...

Farlig. En mester i bedrag.

...hvordan det er at leve sammen med et amerikansk monster.

Året er 1962.

John F. Kennedy er præsident. En liter benzin koster 7 cent.

Det er en skøn sommerdag til en grillfest i Anniston, Alabama.

En af de mange familier, der nyder sommeren, er Hilley-familien.

Indbegrebet af 1960ernes amerikanske værdier.

Det nylige fund af en skattekiste af hjemmevideoer-

-bringer Hilley-familiens historie tilbage i fokus.

Der var en årlig familiefest, som vi deltog i.

Jeg bar tallerkener med anretninger ud for min mor.

Mikes mor hedder Marie Hilley. Hun er 29 på videoen her.

En eksemplarisk hustru og mor.

Hendes mand er den 33-årige fabriksleder, Frank.

Frank og Marie har været gift i 11 år.

På disse optagelser ses de sammen med resten af Hilley-familien-

-inden de blev berømte af alle de forkerte årsager.

De var ungdomskærester.

De lod til på alle måder at have medvind-

-og være et lykkeligt par.

Frank er familiemenneske og afholdt i byen.

Min far ville gerne virke hård-

-men havde det blødeste hjerte af alle, jeg har mødt.

Men Marie er den mest prominente i selskabslivet.

Hun var husmor, men altid ulasteligt klædt.

De var kendt og højt agtede i lokalområdet.

Det sørgede Marie for.

Et år før optagelserne her var de flyttet fra en lejelejlighed-

-til et større hus i en af de pænere dele af Anniston.

Min far købte et hus på McClellan Boulevard.

Min mor stod sikkert bag planen om at flytte-

-og at bo på den anden side af motorvejen højnede deres status.

Den stille, velfriserede forstad er lige netop det-

-Marie altid har drømt om. De bor blandt de velhavende og rige.

-Den skal ind i ekstraværelset. -Godt.

Huset kostede 13.000 dollar.

Huslejen var 81 dollar om måneden.

Min far bekymrede sig tit over, om de havde råd til terminen.

Marie tænker mindre på økonomien og fokuserer på familiens image.

Marie ville gerne imponere naboerne.

Hun ville have mere og mere og mere.

Disse aldrig før viste optagelser viser Marie Hilley i sin røde frakke-

-sammen med vennerne, Beatrice og Tony.

Der har vi Frank i sit søndagstøj.

De er på vej til deres ugentlige kirkebesøg.

De giver indtryk af, at alt er, som det skal være.

Men bag de lukkede døre, syv år efter at de flyttede ind-

-stiger presset om at kunne betale for det perfekte liv.

16-årige Mike mærker spændingerne.

Fødderne ned fra bordet.

De økonomiske problemer begyndte at tynge min far.

Meget skyldtes huset. Det kostede mere end hans tidligere bolig.

-Hvor skal du hen, mor? -Vi skal lede efter din far.

Kom så!

-Hvor er far? -På The Elks Club som sædvanlig.

Da min far begyndte at komme på The Elks Club-

-blev han der et par timer et par aftener om ugen.

Så opdagede jeg, at han blev væk længere.

Frank er blevet fast gæst til pokeraftenerne.

Jeg fornemmede spændinger i deres forhold.

Han følte, at han ikke kunne give hende alt det, hun ville have.

Frank har brug for penge.

Han tror, at det her er den bedste måde at skaffe dem på.

Marie er ikke ligefrem enig.

Jeg sad ude i bilen, mens hun gik ind.

Hun bankede på, da de ikke ville lukke hende ind.

-Frank? -Åh gud.

Jeg bad dig om ikke at komme. Det er en herreklub.

Du må komme hjem nu!

Jeg vidste ikke, hvad der skete indenfor-

-men far kom som regel hjem kort efter.

Det skabte en del spændinger imellem dem.

-Hvorfor tror du, jeg er der? -For at spille.

-Nej, for at tjene penge til dig. -Penge til mig?

De eneste, der tjener penge, er dine pokervenner.

En aften ramte en gryde eller pande væggen og vækkede mig-

-og jeg hørte dem råbe ad hinanden.

Hans lillesøster, Carol, er også bekymret.

-Er du vågen, Mike? -Kom bare ind.

Min far havde temperament og blev let ophidset.

Hvor mange penge har du brugt den sidste måned?

I 1972 flytter 20-årige Mike fra det anspændte hjem-

-og tager til Atlanta for at læse til præst.

Men forældrene er aldrig langt væk i tankerne.

Når man flytter, bekymrer forældrene sig om barnet-

-men børn kan også bekymre sig om forældre.

Fra tid til anden hørte jeg historier om, hvad der skete derhjemme.

En af historierne er ret foruroligende.

Min far var på The Elks Club og spillede poker med små indsatser.

Uden varsel brasede en person ind ad døren med en pistol-

-og røvede pokerspillet.

Åbenbart genkendte Frank mandens tatovering.

Det var Jim, en fast gæst på The Elks Club.

Frank og hans venner ville ikke lade ham slippe godt fra det.

Da han kom hjem med posen fuld af penge-

-ventede min far og de andre på ham på verandaen.

Goddag, Jim.

Jeg har forstået, at de gav ham en lærestreg, om man så må sige.

Og fik deres penge tilbage.

Du kan lige vove på at tage penge fra mig igen.

For Mike kommer denne mørke side af faderens liv som et chok.

Men nu, når han ser tilbage på optagelserne af sin familie-

-undrer han sig over at have overset tegnene-

-på de dødelige hændelser, der snart fulgte.

Når man stod indenfor og oplevede det hele indefra-

-var det ikke så ideelt igen.

I de grønne forstæder i Anniston, Alabama-

-som ses her på hjemmevideoerne-

-lader Frank og Marie Hilley til at udleve den amerikanske drøm.

Men deres voksende gæld skaber problemer i ægteskabet.

For deres søn, Mike, der er flyttet hjemmefra og læser til præst-

-kunne livet ikke være bedre.

Da jeg havde været på college i Atlanta i et år, mødte jeg en pige.

Hun hed Teri, og vi blev kærester.

Et år senere blev vi gift.

Deres bryllup i 1974 blev filmet af Teris far på hans Super 8-kamera.

Optagelsen er aldrig før blevet vist i tv.

For Mike minder optagelsen ham om planlægningen af den store dag.

Jeg overvejede grundigt, hvem jeg ville have som forlover.

Jeg blev ved med at vende tilbage til min far.

Frank er ham i den smarte, lyseblå smoking.

Marie står til højre i den cremefarvede kjole.

Af alle havde han haft størst positiv indflydelse på mig.

Det føltes kun passende, at han var forlover.

Men helt frem til i dag har Frank holdt på en hemmelighed.

Han var nær ved at måtte droppe brylluppet.

På grund af et alvorligt og mystisk helbredsproblem.

Han kunne ikke holde noget i maven.

Han tabte sig, men kunne ikke finde ud af, hvad der var galt.

Da Frank begyndte at blive syg, prøvede han at tage Alka-Seltzer.

Han prøvede alt for at få maven til at falde til ro, men uden held.

Nygifte Mike og Teri er ovenud lykkelige.

Til trods for Franks sygdom er det en skøn dag.

Alle var samlet og morede sig.

Det var glade tider.

Ti måneder senere ændrede alt sig.

Samme efterår forværres Franks sygdom.

Frank fik det ikke bedre, og de havde en familielæge.

Han kunne ikke finde ud af, hvad problemet var.

En søndag havde han det værre, og min mor og jeg tog hjem til dem-

-og jeg gik ind til Frank, der lå i sengen og gned sin arm.

Hvordan har du det?

De giver mig alt muligt.

Han sagde, at Marie havde talt med lægen-

-og skulle lære at give ham indsprøjtninger hjemme.

Min mor påtog sig den rolle, som hun havde, da vi var børn.

"Far er syg, og jeg må gøre alt for, at han får det bedre."

"Køre ham til lægen og sørge godt for ham."

Det lader til, at hun gør alt for at tage sig af ham.

Udefra ligner hun den ideelle kone-

-som passer sin mand, der får det værre dag for dag.

Blot et år tidligere stod Frank ved Mikes side til hans bryllup.

Det engang stærke familieoverhoved sygner hen-

-uden at lægerne ved hvorfor.

De følgende uger fik jeg et dagligt opkald om-

-at min far ikke reagerede positivt på behandlingen.

Min mor sagde noget, der burde-

-have fået alle alarmklokkerne til at ringe.

Hun sagde: "Hvis de ikke gør noget, dør han."

Dengang forstår Mike ikke sandheden bag Maries ord.

Den 25. maj 1975-

-var en af de værste dage i mit liv.

Telefonen ringede for syvende eller ottende gang den uge.

De sagde: "Din far er på hospitalet."

Jeg kastede nogle ting i en taske-

-og kørte den to timer lange tur til Anniston på halvanden time.

Det føles som at løbe i kviksand.

Man må hurtigt frem, men kan ikke.

Da jeg kom derhen, kiggede min mor op og sagde: "Hvad er der galt?"

Far trækker ikke vejret. Han kan ikke få vejret!

Frank? Frank! Hent lægen!

Da lægerne og sygeplejerskerne kom ud en efter en...

...kunne jeg se på deres ansigter, at han var død.

Lægerne aner ikke, hvad der forårsagede Franks død.

Jeg kommer aldrig til at kunne tale med ham igen.

Da jeg tog hen for at sige det til Carol-

-ramte erkendelsen af det mig endelig. Huset virkede så tomt.

Han kom ikke hjem. Han vil aldrig komme ind ad døren igen.

Obduktionen viser, at han døde af leverbetændelse og nyresvigt.

Ugen efter dukker hundredvis af mennesker op til begravelsen.

Vi kom hen på kirkegården. Rækken af biler var 8-10 km lang.

Jeg kan huske, at jeg tænkte, at på trods af smerten og sorgen-

-var jeg stolt over at være hans søn.

Mike beslutter sig for at flytte ind hos sin mor og søster.

Men inden længe begynder der at ske sære ting.

En nat lå jeg i sengen og hørte en lyd udenfor.

Jeg stod op og gik ned ad gangen-

-og ud af bagdøren og videre ud i haven.

Hvem er det? Hvem der?

Hvem der end lavede lyden er væk. Men Mike får øje på noget.

Der sidder en seddel på bagdøren.

Jeg tænker: "Hvor kom den fra? Hvorfor så jeg den ikke før?"

Der står: "Hvis du ikke flytter, ryger vi dig ud."

Mikes liv i familien Hilleys hus er ved at tage en skræmmende drejning.

Hans far, Franks, problemer, hjemsøger familien-

-fra hinsides graven.

Anniston, Alabama. 1976.

Det er den type pænt kvarter, som familier flytter til-

-for at føle sig trygge.

Men efter at Frank dør af en alvorlig sygdom-

-bliver hans enke, Marie, mål for en række trusselsbreve.

Jeg ser min mor som en hjælpeløs enke.

Hun kan nok ikke klare sig selv-

-og jeg vil vide, om hun er i fare-

-eller om der bare er nogen, der laver en dårlig spøg.

Da begynder Marie at få mystiske telefonopringninger.

Hallo?

Hallo. Hvem er det?

Jeg ringer til politiet!

-Hvad er der galt, mor? -Det er de der mænd igen.

Hun sagde, at nogen havde ringet og truet med at dræbe hende og Carol.

Jeg blev ved med at udspørge hende. "Hvorfor skulle nogen gøre det?"

De næste tre måneder tager brevene og dødstruslerne til.

Nogen tæt på Hilley-familien lader til at ønske at se dem døde.

Uden noget åbenlyst motiv.

Til sidst blev jeg virkelig rasende på hende.

Jeg følte ikke, at hun fortalte mig hele historien.

Jeg sagde, at hvis hun ikke fortalte, hvorfor det skete-

-ville jeg ikke høre om det længere.

-Hvorfor bliver vi truet? -Jeg ville ikke sige det.

Men din far...

Han efterlod sig spillegæld. Folk vil have den indfriet.

Hvad?

Hun kunne lige så godt have sagt, at far var i mafiaen.

Men jeg måtte tage det for pålydende dengang.

Afsløringen sætter gang i en anden tanke.

Hvad hvis Franks sære sygdom ikke var "smitsom leverbetændelse"?

Hvad hvis der var nogen, der ønskede at se ham død?

Men lige så mystisk, som de begyndte, hører truslerne op igen.

Mike og Teri håber på det bedste og flytter til Florida.

Marie opfordrer Carol til at glemme truslerne og leve et normalt liv.

Det går bedre i et stykke tid.

Tre år senere, i 1979...

Det er morgenen efter Carols skolebal.

Carol? Carol... Carol! Kom...

Carol køres på hospitalet.

Min mor ringede og sagde, at Carol var til skolebal dagen før.

Jeg tror, at hun drak og røg pot sammen med sine venner.

Derfor er hun så syg.

Jeg kender Carol godt nok til at vide, at hun ikke tager stoffer.

Der var noget, der ikke stemte.

Lægerne kan ikke se, hvad der er galt.

Efter at lægerne havde tjekket alt rent fysisk-

-prøvede de at finde ud af, om det kunne være psykisk.

For Mike lyder Carols pludselige sygdom alt for velkendt.

Carol blev syg uden grund og fik det ikke bedre.

Det var ligesom det, der skete med min far.

Hvad værre er, ved Mike, at moderen-

-ikke økonomisk kan klare den nyeste nødsituation.

Jeg var bekymret for, hvordan hun skulle kunne betale for det.

Mike kører den otte timer lange tur til Anniston fra Florida-

-for at hjælpe sin mor med at betale hospitalsregningen.

Mens hun var på hospitalet hos Carol, gennemgik jeg nogle papirer.

Der var hundredvis af gældsbeviser-

-så jeg vidste, at hun var i økonomiske vanskeligheder.

Hun havde sagt, at min far havde aktier i firmaet, hvor han arbejdede.

Mike håber på afkast fra investeringerne-

-så de kan betale hans mors gæld.

Jeg har talt med banken, Mike. De vil ikke lade mig se papirerne.

Det var vigtigt for mig at få styr på det-

-så jeg sagde til min mor: "Vi går ned i banken i morgen."

Jeg er så flov. Hvad skulle jeg gøre uden dig.

Næste morgen stod jeg op og spiste morgenmad-

-og før, jeg vidste af det, var jeg så syg som aldrig før.

Vi tog til samme læge som med Carol.

Han gav mig en indsprøjtning med noget kvalmestillende-

-og jeg var helt væk resten af dagen og kunne ikke gå i banken.

Maries økonomiske problemer må løses en anden gang.

Få måneder senere har Mike det fint og er tilbage i Florida.

Men hans søster, Carol, er nu i kritisk tilstand.

Lægerne er forbløffede over den voldsomme sygdom i familien.

Hun havde tabt sig meget, og hendes ben var delvist lammede.

Hun ligger i en hospitalsseng og får løbende taget prøver.

Den hengivne mor, Marie, viger ikke fra Carols side.

Til de får et uventet besøg på hospitalet.

Vil De lige følge med, mrs Hilley?

Det lokale politi dukker op.

-Hvad er problemet? -De må følge med på stationen.

Det må være en misforståelse.

Til stor overraskelse bliver Marie anholdt for at udstede gummichecks-

-og ført til fængslet i Anniston.

Det skabte stor opmærksomhed.

Ifølge hende selv, var det en fejl. Banken havde begået en brøler.

Men det er ikke en fejl. Marie har betalt sin gæld med gummichecks.

I Florida bliver Mike chokeret, da han hører om moderens anholdelse.

Men da får han endnu et opkald og er tvunget til at genoverveje alt.

En af Carols veninder sagde, at hun så Marie give Carol indsprøjtninger.

Freeda hævder, at Marie gav Carol indsprøjtninger.

En særlig medicin, der skulle hjælpe hende til at gå igen.

Jeg kunne ikke finde ud af, hvad der foregik.

Hvem talte sandt, og hvem gjorde ikke? Det var frustrerende.

Mikes alarmklokker ringer-

-fordi han husker, at hans mor også gav Frank indsprøjtninger.

Det var som et puslespil, der blev samlet. Alle brikker passede.

Jeg ringede til Carol og sagde: "Jeg har et spørgsmål."

-Har mor givet dig indsprøjtninger? -Nej. Selvfølgelig ikke.

Jeg kunne høre, at hun løj. Hun var bange.

Hun troede, at hendes mor fik ballade-

-over at give hende indsprøjtninger, så hun sagde nej.

Du er nødt til at være ærlig.

Har mor givet dig indsprøjtninger?

Ja, det har hun.

Mike føler sig magtesløs i Florida.

Han ringer til Carols læge for at fortælle om sin mistanke.

Dr. Thompson? Jeg tror, at Carol bliver forgiftet.

De så de hvide striber på hendes negle-

-og fastslog, at det var tegn på arsenik-forgiftning.

Jeg vidste nu, at hun havde forgiftet Carol.

Jeg håbede, at hun ikke også forgiftede min far.

Jeg ringede som det første til retsmedicineren i Anniston.

Jeg spurgte, om de kunne grave min far op og foretage en ny obduktion.

Nyheden om et muligt drab på ægtemanden-

-går ikke stille af i en lille by som Anniston.

Liget af Frank Hilley, Maries mand, bliver gravet op.

Han døde i 1975, antageligt af leverbetændelse.

Da vi hørte om opgravningen, tog mange af os ud til kirkegården.

Da historien blev trykt, talte alle i Anniston om den.

Historien om Audrey Marie Hilley er fuld af intriger og måske mord.

Det er som taget ud af en sæbeopera.

Marie er stadig i fængsel for checksvindel-

-da Mike beslutter sig for at besøge hende.

Jeg ønskede, at det ikke var sandt.

Selv om jeg ville vide, hvad der var sket, fik det at finde ud af det-

-mig til at lede efter noget, der betød, at det ikke var sandt.

Og den slags tanker gør en skør.

Jeg er så glad for, at du kom, skat.

Din egen datter, mor.

Det er latterligt. Du tror da ikke, at jeg gjorde det?

Du forgiftede din egen datter.

Men Marie nægter til det sidste.

Der er nogen, der vil skade mig.

Hun håbede på, at jeg troede på hende.

Jeg tænkte: "Jeg tror ikke. Jeg ved, at du er skyldig."

Nu skal du høre, hvad vi gør, Michael. Vi må...

Jeg var træt af at høre på hende. Jeg havde fået nok.

Uden fysiske beviser, der forbinder Marie med Carols forgiftning-

-kan politiet ikke tiltale hende.

Det er tante Freeda, der finder beviserne, da hun gennemsøger huset.

Der var forskellige ting på hylden, men jeg bemærkede en grøn flaske.

Det var flydende og klart som vand.

Jeg skulle til at stille den tilbage, men lod være.

Jeg overvejede at hælde det ud, men lod være.

Jeg lagde flasken i min håndtaske og tog den med på politistationen.

Laboratoriet bekræfter, at det er arsenik.

Marie bliver tiltalt for mordforsøg på Carol.

Men hendes advokat får hende løsladt mod kaution.

Tre måneder senere kommer resultatet af Franks obduktion.

Han er fuld af arsenik.

Det var en følelse af bedrag, smerte og vrede.

Alle følelserne flød sammen i en.

Franks mystiske sygdom. Carols uforklarlige sygdom efter ballet.

Mikes kvalmeanfald den dag, de skulle i banken.

Alt sammen arsenikforgiftning, og alt sammen var det Maries værk.

Marie bliver indkaldt til afhøring, men hun dukker ikke op.

Hun er ikke længere på det motel, hvor hun boede efter kautionen.

Marie Hilley er forsvundet.

Hun havde været væk i 24 timer. Jeg vidste intet.

Jeg anede ikke, om hun var i live eller død.

Menneskejagten ledes af FBI-agenten Wayne Manis.

Folk begyndte at udvise had og afsky over for hende.

De ville have hende fanget og væk fra gaderne.

De kunne ikke lide tanken om at gå i seng uden at vide, hvor hun var.

Engang troede jeg, at jeg så hende uden for mit hus.

Jeg ved ikke, om det var hende.

Men det kom tæt nok på, til at jeg holdt øjne og ører åbne.

Det blev en lokal legende. En lokal myte.

Hvor er Marie? Hvad sker der?

Hun er eftersøgt for både mord og mordforsøg.

I over tre år er hun på flugt fra loven.

Men Maries historie om bedrag og død tager endnu en chokerende drejning.

Efter mordet på sin mand, Frank-

-og forgiftningen af datteren, Carol, er Marie Hilley på flugt.

Engang misundte naboerne hendes ideelle familieliv-

-og har nu perfektioneret rollen som morder på flugt.

Marie gjorde alt rigtigt-

-som flygtning, der ikke ville fanges.

Hun kontaktede aldrig nogen, som hun havde kendt førhen.

Min mor var blandt FBIs ti vigtigste eftersøgte personer.

Det er ikke rart at gå på posthuset-

-og altid kigge efter et billede af hende.

Marie Hilley var den mest betydningsfulde, berygtede forbryder-

-i hele Alabama.

Jeg har nok haft 1.000 sager med flygtninge i min karriere.

Jeg har aldrig haft en, der var så umulig at opklare.

Hvordan kan den kvinde, som jeg engang så som hjælpeløs-

-klare det her?

Jeg mener, hvordan gør hun?

Mens Marie er væk, prøver resten af familien at leve normalt.

Der kommer fire årlige grillfester mere som denne-

-før Marie pludselig dukker op.

Det er aften, og jeg sidder på mit kontor i Anniston, Alabama.

Telefonen ringer, jeg tager den-

-og hører: "Hej, Wayne. Det er David Steele fra Vermont."

"Vi har vist fanget Marie Hilley." Jeg sagde: "Du store."

Hun har farvet sit hår blond og påtaget sig en helt ny identitet.

Men der er ingen tvivl. Det er Marie.

En kvinde ved navn Teri Martin er anholdt i Brattleboro, Vermont.

Hun har chokeret politiet ved at tilstå at være Audrey Marie Hilley.

Jeg kunne ikke kende hende. Hun kunne være gået forbi mig-

-uden at jeg havde genkendt hende.

Efter at Marie forsvinder, tager hun til Florida.

Under det falske navn, Robbi Hannon-

-mødte hun en mand på en bar, der hed John Homan.

De flyttede sammen. Han flyttede tilbage til sin hjemegn, New England.

Hun fulgte efter ham. Hun fik et job på en fabrik deroppe.

I 1981 bliver Marie og John gift.

Hun kaldte sig jo dog Robbi, så Robbi og John blev gift.

Hun havde sagt, at hun havde en tvillingesøster i Texas.

Af en eller anden grund tog hun ned for at besøge hende.

John fik et brev fra søsteren, hvori der stod, at hans kone var død.

Nogle måneder senere dukker hun op i New Hampshire.

Hun har tabt sig meget og har farvet sit hår.

Hun påstår, at hun er sin egen tvillingesøster.

Hun siger: "Jeg hedder Teri Martin og er din kones tvillingesøster."

John siger: "Jamen, kom dog indenfor."

Hun siger: "Vi må skrive en dødsannonce om Robbi."

De skriver en dødsannonce og får den trykt i avisen.

Den er fyldt med alle mulige falske oplysninger.

Ting, der ikke stemmer. Institutioner, der ikke findes.

Hun prøvede på at få sit gamle job tilbage.

Personalet på fabrikken troede ikke på hende.

Chefen ringer til en ven hos politiet-

-og beder ham tjekke hendes historie.

Han undersøger dødsannoncen, og der er tydeligvis noget galt.

De kigger i rapporterne og siger: "Teri Martin..."

"Der er en dame, som vi har ledt efter her i området-

-der hedder Terry Lynne Clifton." Hun er samme alder og højde.

Det sære er, at hun før har brugt aliasset Teri Martin.

Hun er eftersøgt for narkoforbrydelser.

Politiet konfronterer Marie uden for hendes arbejdsplads.

Vi tror ikke på, at dit navn er Teri Martin.

Hun ser på ham og siger: "Korrekt. Mit navn er Marie Hilley."

"Jeg er eftersøgt for checksvindel i Alabama."

Men da de tjekker efter, kan de se, at hun også er eftersøgt for mord.

Den 31. maj 1983 stilles Marie endelig for retten-

-for mordet på sin mand, Frank-

-samt mordforsøg på sin datter, Carol.

Alle havde deres forestillinger om en kvinde, der forgiftede sin datter-

-og sin mand.

Det overraskede mig, at hun var så lille. En lillebitte kvinde.

Ikke noget særligt.

Det var det bemærkelsesværdige. At hun ikke var noget særligt.

Under retssagen får Mike, familien og resten af USA-

-endelig sandheden om Marie Hilley.

Hun var blevet begunstiget ved Franks død-

-fordi han havde en livsforsikring på 30.000 dollar-

-og 50.000 dollar i aktier.

Den spillegæld, som jeg fik at vide, min far havde, fandtes ikke.

Han levede sit liv præcis, som jeg troede, at han ville.

De mystiske trusler og opringninger efter Franks død...

...var falske og opfundet af Marie-

-for at forklare de manglende penge, som hun havde brugt.

Da pengene, som hun fik for Franks død, begyndte at slippe op-

-tegnede Marie en livsforsikring til sin datter-

-på 25.000 dollar. Planen var at slå hende ihjel ligesom manden.

Marie Hilley bliver kendt skyldig og idømt fængsel på livstid.

Fire år går. En dag får Mike et chokerende opkald fra en journalist.

Han siger: "Ved du, hvor din mor er?"

Jeg svarede: "Ja, hun er i fængsel."

Han sagde: "Nej. Hun fik tre dages udgang og skulle komme i dag-

-men hun er ikke dukket op."

Jeg sagde: "Det er da løgn!"

Men Maries held er endelig sluppet op.

Der går fire dage. En kvinde vakler ud fra bjergene.

På alle fire kravler hun hen til det nærmeste hus.

Hun kravler op på verandaen og kradser på døren som en hund.

Det er Marie. Hendes krop er stærkt nedkølet.

Hun bliver kørt på hospitalet, men dør få timer senere.

Nu deler hun gravsten med sin mand.

Den mand, hun myrdede.

Hvor langt ville hun være gået, hvis hun ikke var blevet stoppet?

Hvis Carol Hilley var død, og de ikke havde fundet giften-

-hvor mange flere kunne hun så have dræbt?

Vi lærte altid at tage os i agt for fremmede-

-som blev anset for at være en trussel for familien.

I virkeligheden levede den største trussel lige midt iblandt os.

Da jeg så videoerne... Jeg har haft dem i årevis.

Jeg tænkte bare ikke over indholdet.

Jeg så min far komme ud af bagdøren-

-i huset og gå ud til bilen. Jeg holdt vejret et øjeblik.

Jeg tænkte, at han ser utroligt glad ud.

Men ti måneder senere er han død.

Og den kvinde, man ser i videoen, der ser så umådeligt uskyldig ud-

-er den, der myrdede ham.

J. Ulnits www.btistudios.com