Original subtitles

Jean Claude Dumas er en kendt filmproducent der bor-

- med sin familie i franske Cote d'Azur.

Caroline er Jean Claudes datter, en ung og frimodig kvinde der-

- sammen med Philippe, hendes bror-

- er vant til at udnytte stuepigen seksuelt.

Geraldine er lige landet fra Paris for at besøge-

- sin faster og onkel og for komme til krafter efter lang tids sygdom.

Ved havet møder hun Michel der bliver forelsket i hende-

Geraldine er ikke ude efter at blive forelsket-

- men Michel får hende til at føle ting hun aldrig har følt før.

Hendes faster advarer hende at Michel ikke er andet end en kussetyv.

I mens præsenterer Philippe sin nye veninde for sin mor Sylvaine.

Og så boller han hende i haven mens moderen ser interesseret på.

Michel bestemmer en date med Geraldine.

Begge to har det så dejligt at de vil elske med hinanden.

De bliver begge forelsket og i sin passion præsenterer Michel hende-

- hjemme som sin kommende kone!

Michels søster Caroline og hendes veninde spiller tennis-

- og de beviser at de ved hvordan man ordner gartneres nosser!

Faktiskt er det sådan at Caroline ofte er på ham.

Jean Claude og Sylvaine byder de to turdelduer velkommn-

- og trods at de først virker glade-

- besvimer Michels mor da hun hører Geraldines efternavn.

Efter det forsøger hun at dem til at gå fra hinanden.

Uvidende om Sylvaines onde planer, tror de at hun besvimer af træthed-

- de forstår slet ikke hvad det er der foregår.

Jean Claude forsøger at finde ud af hvad det er der er galt med konen-

- han er meget forstående og rar.

Hun siger at hun har hovedpine og vil glemme alt.

Han bestemmer sig for at give hende lidt af hans egen fejlfrie terapi!

I mens opdager butleren at stuepigen spionerar på dem.

Prisen for at han ikke siger noget er et godt knald-

- og det får han af stuepigen!

Sylvaine forsøger at få Michel til at slå op med Geraldine.

Hun påstår at tøsen ikke elsker ham nok.

Michel som er meget gal beder sin far at få hende til at rejse.

Jean Claude forsøger uden at lykkes.

Sagen er at det bare er hende der kender til hemmeligheden-

- der gør at hendes søns relation med Geraldine er umulig!

- Ja? - Jeg er nød til at snakke med dig.

Det gælder min søn, som du forstår. Jeg ved at I ikke burde være sammen.

- Er han her? - Nej.

- Det var synd. - Han var nød til at gå ud.

Jeg ville snakke med jer om noget vigtigt.

Så er det bedst at du kommer ind.

- Hvad drejer det sig om? - I kan ikke se hinanden mere.

Det er yderst vigtigt! Husk at jeg er hans mor-

- og jeg vil ikke at der skal ske ham noget.

Du glemmer vist at jeg også har følelser. Jeg er en del af hans liv-

- og vi elsker hinanden.

Jeg burde ikke sige det her, men han er din bror!

Hvad! Det kan han ikke være! Det er umuligt!

Jeg tror dig ikke! Hvad snakker du om?

Silvester Stevenson, handikappet, og din mor er Louise Ground.

- Du må tro på mig, jeg ved det! - Hvordan ved du alt det her?

Kom og sæt dig her hos mig.

For 20 år siden var jeg alene og læste stadig.

Jeg delte lejlighed Louise, din mor. Det har du måske hørt om.

Hun var gift med en brittisk krigsrepporter.

Silvester Stevenson, der på grund af sit arbejde aldrig var hjemme.

Hun kedede sig og eftersom hun behøvede penge-

- havde hun nogle vilde... weekends.

Kom så, betal mig!

Føl dig hjemme.

Følg mig.

Du kan vel give mig et fint show for pengene, skat!

Bare rolig, du skal nok få noget for pengene.

Jeg bliver så satans kåd af din krop!

- Vent lidt, tag den ikke af! - Som du vil skat.

- Rart at træffes! - Tak det samme.

Louise, din luder! Jeg er træt af at se dig bolle med alle her i denne seng-

- som jeg er nødt til at sove i. - Hvad snakker du om?

Det er min krop og jeg gør hvad jeg vil med den!

- Hvorfor må du prostituere dig? - Se sådan her på det.

Hvis det ikke var jeg gjorde det her, havde vi ikke råd med denne lejlighed.

Du har måske ret, men det er mit sted og jeg er træt af at se-

- fyre komme og gå hele tiden! Jeg kan ikke invitere nogen hjem-

- eftersom du altid boller med nogen her!

Jeg er helre en luder end af sidde på røven hele dagen-

- og vente på at min søde mand skal komme hjem.

Det er som at snakke med en væg! Jeg stikke ned i byen!

Gå hvor du vil, men du er en kold skid-

- du skulle ikke kunne få pik om du så bad om det!

Og sådan var det hver dag. Samme sag hver dag. Det var ikke let.

Jeg bestemte mig for at vise hende at jeg ikke var frigid.

Jeg gjorde noget dumt, det ved jeg nu. Men jeg var nød til at vise hende.

Jeg bestemte mig for at få mig et knald samme aften.

- Drik din Cola. - Nej, den feder!

- Det er ikke sandt, skat. - Sådan er det mor.

- Hvad skylder jeg? - Et øjeblik...

- To sodavand, det bliver 900. - Tak.

- Skattefrit! - Behold drikkepengene!

- Velkommen igen! - Farvel!

- God dag! - Hvordan går det?

- Rart ar se jer. - Skål!

Hold op, se hende!

Den der skulle jeg ikke have noget imod!

Det skulle jeg heller ikke!

- Hej! - Hvad skulle det være?

- Champagne! - Har du vundet på lotto?

- Nej jeg er flad! - Den her koster penge!

Dine venner derovre kan sikkert byde mig!

- De er ligeså flade som dig. - Er der nogen der byder?

Nu er du vel morsom?

- Jeg ordner det. - Vil du betale?

- Ja, det er ikke noget problem. - Er du sikker?

Champagne var det, den bedste jeg har!

Her har du et glas, det her er et fint mærke!

Tror du at hun klarer to?

- Tag det lidt roligt! - Det skal jeg nok, skål!

Tak for champagnen drenge, må jeg sætte mig?

- Ja. - Tak.

Skål!

Se! Hun drak den.

Fandens også nu er den tom.

Nu skal vi more os! Hvem vil være først?

Min veninde siger at jeg er frigid, men jeg tror ikke det!

Jeg har jo fire stykker her!

Kom igen drenge hvad venter I på?!

Hun er virkelig i gang nu!

Damen, du kan vel gemme lidt til bartenderen også!

Senere inviterede hun mig til en mands hus. Det var hos hendes elsker.

Jeg kendte ham ikke, men...

- Hvad synes du om huset? - Det er så smukt.

Jeg inviterede en ven med, du vil sikkert synes om Sylviane.

Sylviane, det her er Jean Claude.

- Hej. - Dejligt at møde dig.

- Vi kan vel gå en tur. - Gør det.

Han var cirka 30 år gammel, og meget flot! Og rig!

Jeg blev forelsket i ham.

Han var forresten gift, og boede i det fantastiske hus med sin kone.

Men hun rejste en hel del, sådan fandt han Louise.

Og bollede hende overalt. Oppe, nede, overalt!

Og det var mig der var tosset med ham! Men han ville bare have hende.

Din mor kunne ikke så godt lide ham.

Stakkels Louise, for hende handlede det bare om sex og penge.

Hun elskede at bruge poolen. De plejede at gå derhen og...

Han ansøgte om skilsmisse uden at vide at hun også var gift.

Og jeg sagde ikke noget til nogen, men det var en fejltagelse.

Fejltagelsen at ikke sige noget...

Og fik lovat betale dyrt for det. Ingen af dem mistænkte noget-

- og jeg gik igennem et helvede!

Men hvordan kunne nogen af dem mistænke noget, jeg var jo en ven!

Alt eftersom tiden gik, blev jeg mere og mere forelsket.

Jeg elskede ham så meget, men han igonerede mig.

Og det gjorde bare saken værre for mig.

Jeg led en lang tid. Du ved ikke hvordan det er at elske en mand der...

Der kommer nogen, sig ikke et ord om det her.

Vi kan snakke videre på terrassen på Sofitel i morgen eftermiddag!

Hvad laver du her?! Sagde jeg ikke at du skulle holde dig borte fra Geraldine!

Du har ingen ret til at sige til mig hvad jeg skal gøre.

Hold op, begge to!

Men Geraldine skal blive min kone, fatter du det.

Skat, er alt som det skal? Jeg er så ked af alt det her.

Hun har ingen ret til at gøre sådan her, selvom hun er min mor!

Hold op, jeg har det fint.

Nej, jeg har hovedpine.

- Undskyld mig. - Har du det godt?

- Her er jo helt dødt! - Hold mund og spis!

Det er bedst at du går Maria.

Fy for fanden, jeg går og ser på tv.

Hvad er det der sker? Noget er forkert og jeg vil vide hvad det er!

Jeg klarer ikke når I ikke snakker med hinanden.

Jeg ved ikke engang hvad der er galt, spørg din far. Han ved det måske.

Du ved meget vel hvad der er galt. Tror du jeg kan lide det her?

Jeg er træt af det her mellem jer. Nu går jeg i seng!

Se hvad du har gjort! Du er ikke retfærdigt mod nogen af os!

Nu giver du mig hele skylden, når det er din egen skyld.

Jeg forstår dig ikke! Du virker til at være imod din søn, jeg forstår intet.

Du ved meget vel hvad det er der foregår. Du ved at jeg vil hjælpe ham!

Jeg kan ikke lade ham blive forelsket i den første og bedste luder.

Der er bare et at sige. Michel er en god dreng-

- han fortjener ikke det her. Det gør Geraldine helleriikke!

Du må huske at jeg er hans mor.

Jeg skulle gøre hvad som helst for at se ham lykkelig.

Så lad mig fortsætte, og bland dig ikke. Okay?

Jeg håber du har ret, men husk at han er meget ung.

Hej Charles! Hvad laver du i aften? Hvem er dine venner?

Jeg troede du skulle komme ind til mig i aften.

Mine venner kom og ville spille poker.

Lad mig spille færdigt, så kommer jeg ind til dig senere. Det lover jeg!

Hvis I vil spille kort, kan I vel spille strip-poker med mig!

- Hvordan har du det i dag? - Okay.

- Har du sovet godt? - Ja.

Hold op så er du sød.

- Jeg har ingen lyst nu. - Er der noget i vejen?

Nej, ikke noget. Jeg har et vigtigt møde. Det forstår du vel?

- God morgen Sylvaine. - Sæt dig. Vil du have kaffe?

Jeg er allerede på nummer to, jeg kan ikke holde op med at tænke på alt.

Hele historien er så forvirrende. Jeg kunne ikke sove.

Jeg er ked af det, men jeg ville at du skulle vide det for Michels-

- og for dine børns skyld.

Men der er meget jeg ikke har fortalt om din far og mig.

Jeg vil vide mere om min biologiske mor og om min far.

Den engelske krigsjournalisten! For mig er han den eneste far jeg har haft.

En dag fik din mor et brev, der stod der at hendes mand-

- var blevet alvorligt skadet og at han befandt sig på sygehuset i London.

Hun skal tage derhen med det samme. Jeg var der den dag...

Hej Sylvaine.

Du må have haft det sjovt i går aftes, du ser ud til at have det godt.

- Det her kom til dig. - Tak, lad mig se det.

- Hvor er Jean Claude? - I New York på forretningsrejse.

- Hans rejser er så besværlige. - Hvad med din mand? Noget nyt?

Nej, han er også væk. Jeg begynder at blive træt på situationen.

Du ved hvad jeg mener, jeg ønsker han kunne komme hjem.

Hvad skulle der så ske med Jean Claude?

Jeg skulle ikke se ham så ofte.

- Hvad er der? - Åh, Herre Gud!

Hvad er der?

Vær ikke urolig, han klarer sig, han er stærk.

- Men hans ben! - Du må tage næste fly til London!

- Han er ved at dø! - Nej, han klarer sig.

Sandheden var at han var i fare. Hun var nød til at rejse med det samme.

Eftersom Jean Claude var i New York og hun kunne ikke få fat på ham-

- så efterlod hun et brev hvor hun forklarede hele situationen.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg vidste han skulle være urolig-

- jeg bestemte mig for at ødelægge brevet, og fortælle at hun var gift.

- Sylviane? - Hvad er der Louise?

Kan du give ham dette brev til Jean Claude?

- Ja da. - Jeg skal afsted nu.

Ring så snart du kommer frem til London. Okay?

- Okay. - Det ordner sig.

Da han kom tilbage, fortalte jeg at Louise var gift-

- og at hun var rejst for at tilbringe weekenden med sin mand.

- Er der nogen hjemme? Sylviane? - Jeg er her Jean Claude.

- Hvordan går det? Jeg er her! - Herligt!

- Er Louise derude? - Hun er ikke her.

- Var? - Hun er ikke her.

Er der noget galt? Hvor er hun?

Jeg har dårlige nyheder, jeg skulle have sagt det for længe siden-

- men jeg vidste ikke hvordan. Du vil ikke synes om det her.

Louise er gift, jeg er så ked af det. Hun er sammen med ham nu.

Var?! Er Louise gift?! Det har hun aldrig sagt noget om!

Det var bare mig der vidste om det, jeg kunne ikke sige det.

Jeg tror ikke det er sandt. Hvor er hun taget hen? Hvorfor?

Hendes mand ringede og insisterede på at hun skulle komme til London.

Bliv ikke gal på mig! Det er ikke mig der har narret dig hele tiden.

- Du vidste det hele tiden! - Jeg?!

- Det er din skyld din kælling! - Kom tilbage! Hør på mig!

Han var tosset!

Og jeg forstod det eftersom han havde skilt sig uden at vide-

- at hun havde været gift hele tiden.

Han stak, skide sur på mig og resten af verden.

Den nat drak han sig skide fuld og...

Det her ser fint ud!

Hallo!

Jeg har et lille job til dig hernede!

Er der noget galt?

Jeg ved ikke hvad der skete efter det, men han kom fuld hjem.

Jeg lå allerede i sengen, og ventede ikke at han skulle komme.

Som du måske forstår, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre...

- Hvad skete der? - Så sent er det ikke!

Du burde sove lidt.

Skal jeg massere dig?

- Nej, lad mig være, jeg er træt. - Træt?!

Du er et håbløst fald! Du får det bedre i morgen.

Det skal jeg sørge for.

- Det er mig Sylvaine. - Hvordan går det Louise?

Ikke så godt. Min man er dårligere og jeg kan ikke forlade ham.

Jeg må passe ham. Men jeg er også urolig fr Jena Claude-

- jeg sagde i brevet at jeg bare skulle være væk i et par dage-

- men det tager sin tid her i London. Hvad skal jeg gøre?

- Han er endnu ikke tilbage. - Jeg er urolig.

Det skal du ikke være.

Jeg skal nok ordne så han er glad og tilfreds.

- Stiller du op for mig? - Ja, jeg ordner det.

Det vigtigste er at din mand får det bedre. Okay?

Jeg værdsætter virkelig det her. Du er en sand ven.

Hvad skulle jeg gøre uden dig?! Farvel!

Hej, har du en blyant og papir? Jeg vil skrive en sedel til Louise.

- Her. - Tak.

- Vil du have lidt kaffe? - Ja, det skulle være godt.

- Her har du kaffen. - Tak Sylvaine.

Kan du give den her til hende? Det er vigtigt... Du ved hvad jeg mener!

- Giver du den til hende? - Det kan jeg godt gøre.

Jeg må rejse en uge og jeg tager afsted i morgen.

Som du ved, så savner jeg Louise meget!

Jeg har været helt forvirret siden hun rejste.

- Jeg elsker hende, fatter du det? - Ja det gør jeg.

- Jeg vidste at du skulle forstå det! - Det gør jeg.

Jeg må afsted, jeg kommer om fem dage. Okay?

- Have en god rejse. - Vi ses. Giv den her til hende.

En uge senere kom han hjem og jeg sagde at hun ikke kom tilbage.

At hun var med sin mand og at hun ikke længere ville have ham.

Det gjorde ham endnu mere gal, det var også noget dumt at gøre.

Det forstår jeg nu.

Men jeg har altid betalt dyrt for det.

Jeg forsøgte tilfredstille hans smerte, men han ville ikke have mig.

Han elskede din mor, han blev deprimeret og var ude hele natten.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre.

Jeg ser på og det gør ingenting for mig drenge. Hvad siger I?

Fin røv. Fin fisse også. Jeg skulle kunne gå en omgang!

- Hvad synes I? - Jeg ved hvordan det vil gå!

Lad mig være i fred!

Stik!

Jeg går nu!

En uge senere ringede Louise og spurgte om Jean Claude.

Jeg sagde at han ikke ville træffe hende igen.

- Sylvaine? Er Jean Claude tilbage? - Ja, men han vil ikke tale med dig.

- Sagde han det til dig? - Ja, desværre.

- Jeg forstår, der er gået lang tid. - Jeg er ked af det for din skyld.

- Det gør ikke noget. - Okay, farvel.

- Jean Claude... - Har du hørt fra Louise?

Ja, hun ringede for et par dage siden, hun sa' at hun aldrig mere vil se dig.

- Hvorfor gør hun det her? - Jeg ved ikke.

Kom ind. Du ser træt ud.

Og han blev hos mig. Vi giftede os.

En måned senere ringede hun og sa' at hun ventede Jean Claudes barn.

Men hun ville lade sin mand tro at det var hans barn.

Hej, det er Louise. Jeg tænkte at du ville vide at jeg skal have barn.

Men vær ikke urolig, selvom det er Jean Claudes-

- så overbeviser jeg min mand om at det er hans så får han aldrig-

- at få at vide noget om mig og Jean Claude eller at barnet ikke er hans.

Vær ikke urolig. Jeg ved at han er lykkelig.

2 år senere ringede hun og fortalte at hun havde en pige, Geraldine.

Jeg ventede også et barn næsten samtidigt.

- Hej, hvem er det? Louise! - Jeg har det godt!

Jeg har det herligt, jeg er otte måneder henne!

- Jeg fik en pige, Geraldine! - Hvilket fint navn!

Jeg venter en dreng, han skal hedde Michel.

- Jeg er glad for din skyld! - Jeg kan takke dig for alt!

- Jeg må afsted, vi ses! - Farvel.

Nu forstår du hvorfor jeg har opført mig som jeg har gjort.

Jeg må passe på min søn, og på dig fra en forfærdelig synd.

Jeg er ked af at det blev sådan. Men jeg var nødt til at fortælle det.

Du må aldrig mere træffe Michel. Forstår du det?

Det skulle blive et problem hvis I fik barn. Er du ikke enig?

- Jeg vil snakke med min mor. - Det burde du gøre.

- Hej skat. - Hvor har du været?

- Jeg mødte Geraldine. - Du skulle holde dig væk!

Lad mig forklare, hun ringede til mig og sagde at hun ville træffe mig.

- Ringede hon? - Ja, hun sagde at det var vigtigt.

- Hvad kunne det være? - Hendes mor er en ven til mig.

Vi læste sammen for mange år siden.

Tro mig, Geraldine er datter til en gammel ven.

Og så er hun allerede gift! Du må tro mig min søn! Hun elsker dig ikke!

Lad mig være! Lad mig være!

Men Michael, du må tro mig, jeg vil bare dit bedste!

Hendes mor fortalte det. Geraldine sagde ikke nej! Hør her!

Det var på tide at du ringede. Jeg har ventet på at høre fra dig!

Du er ganske fræk! Hvor har du været? Du lod mig stikken!

Jeg har ikke glemt dig. Du ved hvor meget jeg altid arbejder. Altid!

Undskyld mig! Du ved at jeg elsker dig! Jeg savner dig, kan vi ses idag?

Hvorfor lige i dag? Bed mig! Hvis du vil træffe mig må du bede om det.

Søde, kom hjem til mig!

- Okay. - Kommer du?

- Mener du det? - Ja, jeg venter på dig.

Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig!

- Har du savnet mig? - Ja, men du har ju ikke ringet-

- jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro!

Jeg tænkte at du måske havde mødt en anden.

Geraldine! Skat! Kom til mor! Jeg er så glad for at se dig igen!

- Hvad er der? Har du problemer? - Nej.

- Fortæl mig det nu. Hvad er det? - Jeg mødte en fyr og blev forelsket.

- Hans navn er Michel Dumas. - Hvad er der forkert med det?

Hans far gjorde dig med barn, ikke?

Hvem har sagt det?

Det gjorde han, men det var for mange år siden. Du er ikke det barn!

Kom, så skal forklare det for dig.

Ja, jeg havde et forhold med Jean Claude Dumas i mange år.

Og ja, han gjorde mig gravid men du er ikke det barn.

Din far er Silvester Stevenson. Og han er englænder.

Da han var med i den forfærdelige ulykken med landminen-

- rejste jeg til London for at møde ham.

Det var da jeg fik at vide jeg var gravid.

Da jeg så ham på sygehuset indså jeg at jeg stadig-

- elskede ham og at jeg ikke kunne få et barn som ikke var hans.

Så jeg bestemte mig for en abort. Men jeg sagde ikke noget til nogen-

- for jeg var bange for at din far skulle får det at vide.

Da han kom ud fra sygehuset, levede vi igen som ægtefolk-

- og så b'lev du til.

- Mor, du har gjort mig så glad! - Elskede barn, jeg er så ked af det!

- Hvad vil du? - Jeg må snakke med dig!

Skrid!

Jeg vil ikke snakke med dig, det hjælper hverken dig eller mig!

- Søde, åben døren! - Hvad vildu mig?

Åben døren!

- Jeg ved alt! - Du må høre på mig!

- Jeg ved at du har en mand. - Det har jeg ikke.

Jeg har aldrig været gift! Du må tro på mig! Alt er en feljtagelse!

Jeg er ligeglad, jeg ved alt! Mor fortalte alt om dit syge liv.

Jeg er ikke gift! Din mor fandt på det på grund af en fejltagelse-

- som min mor gkorde for mange år siden.

Jeg kan ikke tro det, min mor fortalte...

Hun fandt på det hele.

Undskyld!

Jeg er så ked af det!

Kom med ind!

Det er hvad der skete, hele historien.

Jeg er glad for at du har ordnet alt med din mor.

Det er jeg også.

Nu behøver vi aldrig mere være urolige.