Original subtitles

Vi er der snart, brormand. Hæng i.

Hæng i.

De er på plantagen. Ingen visuel kontakt.

Sid ned.

Hold en pause. Jeg finder en vej ind.

Er du okay?

Yaara, du skal hjem. Vi tager dig hjem.

Hey, er du okay?

Er du okay? Se på mig.

Det er 300 her. Vi nærmer os vores styrker.

Israelske styrker. Hey, hey, bliv nede.

Tag den uniform af.

Sænk våbnene.

ARABISK Stop, stop!

-Stop, stop! -Vi er israelere!

Skyd ikke! Skyd ikke!

-Skyd ikke! -Soldater, lad være med at skyde.

Skyd ikke.

Sagi, kom og tag ham. Kom.

Kommandant, 1A her. De er fundet, vi har dem.

Sådan!

Vi har krydset grænsen.

Enhed 68, evakuering på vej. Godt gået.

Tak.

Bashar, min dreng...

hvor har de taget hende hen?

Var det dig, der fik israelerne herind?

Hør på mig, min dreng.

Var det dig, der fik zionisterne herind eller ej?

Du må forstå, at de havde min datter.

Jeg sværger. Jeg havde intet valg.

Jeg havde intet...

Bashar.

Bashar... Bashar!

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

Kom indenfor.

Hun spørger efter dig.

Hun ved, at du er her.

Lige om lidt.

Jeg er ved din side, bare rolig.

Fortæl hende, hvad der skete.

Du var med ham. Det har hun brug for at vide.

Jeg kan ikke.

Jeg er med dig. Det er okay.

Det er okay, brormand.

-Tag forbi hende i morgen. -Ja.

Få ro på. Det er okay.

Undskyld, min elskede.

Jeg er virkelig ked af det.

Jeg er her.

Den klarer jeg.

Børnene havde en fornemmelse,

lige så snart i var inde. Jeg aner ikke hvordan.

Ido sad klistret til tv'et og så nyheder.

Hver gang Gaza blev nævnt, spurgte han: "Han er der, ikke også?"

Og jeg svarede: "Selvfølgelig ikke, vær ikke fjollet."

Du skulle have hørt jublen, da de sagde, at hun var i Israel.

Ido hoppede rundt i huset.

Wow... Hele landet var i glædesrus.

Det var vanvittigt, Doron.

Gud nåde din far.

Tænk, at han skulle begraves i Gaza.

Du var altid i hans tanker.

Han tænkte altid på sin familie og på fangerne.

Kom, min dreng. Vi må i gang, kom.

Du må gerne bo hos os. I morgen kan du, hvis du vil,

slutte dig til modstandsbevægelsen, kommandostyrken.

De vil tage imod dig med åbne arme,

men nu må du hvile dig og tænke på dig selv.

Tænk over, hvad din far ville have ønsket.

Kom, min kære dreng.

Rygtet siger, at det har været

en af Israels mest dristige operationer.

Vi kan nu afsløre, at redningen desværre

kostede en soldat livet.

Hans navn og rang er i øjeblikket fortroligt.

Han var gift, far til to og fra det centrale Israel.

GABI

-Hallo? -Er du på vej?

Doron? Doron, luk dig ikke inde, hører du?

Jeg tager derhen senere, Gabi, alene, når det er... overstået.

Det ligner dig ikke. Hvad er der med dig?

Kom nu, Doron. Det er din vens begravelse.

Hold op med det pjat, kom i tøjet og af sted.

Vi har brug for dig, Doron. Det er dit team.

Gabi, jeg lægger på nu, okay? Sig, at jeg sov over mig,

at jeg rekreerer, hvad som helst.

For guds skyld, Doron, gør det for mig. Jeg har brug for dig ved min side, okay?

-Jeg lægger på, Gabi, farvel. -For fanden da.

-Pris Gud! -Gud er stor!

-Pris Gud! -Gud er stor!

Han er blevet nationalhelt.

Vil du se noget andet interessant?

Nederst på side fem.

”Izz ad-Din al-Qassam-brigaderne meddeler med sorg,

at Hani Al Jabari omkom i en shahid-mission."

Utroligt.

Nu kan du godt sige op, hvad?

Det gør jeg måske.

Nå, skal vi?

-Nej, jeg skal til møde. -Hvilket møde? Alle er til begravelsen.

Vær ikke fjollet. Kom så.

Med vores sjæl og blod forløser vi al-Aqsa!

JIHAD HAMDAN

AVIHAI BEN-HAIM VELSIGNET VÆRE HANS MINDE

Undskyld, at jeg ikke dukkede op.

Det var for hårdt for mig.

Tænk, at jeg lod dig dø.

Hvorfor? Hvorfor? Fortæl mig det.

Pigen skulle de nok få befriet,

så hvorfor?

Du fulgte med mig...

Du fulgte med mig, og jeg kunne ikke redde dig.

Om forladelse.

Undskyld.

Dusinvis af modstandsmedlemmer der døde som shahider

i kampen mod den zionistiske fjendes styrker i Khan Yunis og Rafah,

blev stedt til hvile i dag.

Hundredetusinder deltog i begravelserne for vores heltemodige shahider,

der var medlemmer fra Hamas,

fra Al-Aqsa Martyrernes Brigade og fra Abu Ammar-brigaden i Rafah.

Fjendens tv-nyheder viste et interview med den unge israelske pige,

som blev befriet under denne grusomme mission,

der blev udført af fjendens hemmelige styrker inden for Gazastriben.

Lad os se.

Jeg tænkte på Elad,

og hvad der var hændt.

Han må have følt sig så ensom i Gazas gader.

De folk, der holdt os til fange,

lod ham dø alene.

De værdsætter ikke menneskeliv.

Hej, Hayfa. Hvordan går det?

Hvad vil du mig?

Det ved du godt.

Jeg har allerde sagt, at det ikke vil ske. Drøm videre.

Men hvorfor? Hvorfor, Hayfa?

Din mor er i fængsel.

Er det et sted for en dame som hende?

Dele celle med seks andre kvinder. Er det et liv?

Du er Satan.

Hun kunne blive sendt hjem i dag.

Et ord fra mig og hun er hjemme ved middagstid.

Stop. Hvorfor gør I det her mod os?

Har I intet hjerte?

Hvor grusomme og modbydelige kan I være?!

Så meget det kræver.

I går begravede jeg en af mine mænd, som din bror, Bashar, dræbte.

Og jeg lover dig, Hayfa, at jeg ikke helmer, før jeg har Bashar.

Lad mig beskrive et scenarie for dig.

Du og din mor vågner op om morgenen.

I laver maqluba eller mulukhiyah sammen

og kører til kontrolstedet.

I får adgang til Israel. Derfra kører I til Nafkha fængslet.

I kommer ind i fængselsgården

og ser Bashar, der venter på jer.

I krammer og kysser ham,

så sætter I jer ned for at spise og har en hyggelig stund sammen.

Alt, hvad du skal gøre, er at tale med ham,

få ham hen til grænsen og spørge efter kaptajn Ayub.

Det er det hele.

Du kan spørge mig tusindvis af gange, knuse mit hjerte en million gange,

men jeg hjælper dig aldrig!

Har du overvejet mit tilbud?

Din far ville have rådet dig til at lytte til mig.

Kære Bashar, jeg frygter for dig.

Det forstår jeg godt, Sheikh. Det gør jeg virkelig.

-Jeg har tænkt over dit tilbud, men... -Nej, du har ikke.

Du søger hævn. Du vil have blod.

Bashar, jeg kan se det i dine øjne.

Ja, det vil jeg.

Og jeg ved hvordan.

Ser De,

Abu Fadi fortalte mig, at jeg var knockout-bokser.

Et knockout er et vindende slag, Sheikh,

som modstanderen ikke kommer sig over.

Han sagde: "Tag imod slagene,

udmat din modstander, og så afslutter du med ét slag.

Et knockout."

Ærede Sheikh,

jeg ønsker Deres velsignelse.

Hvordan går det, Fahed? Hvordan går det med familien?

Fint, tak. Hvordan har du det? Hvad med benet?

Åh... mit ben har det fint,

det er mere heroppe, at det gør ondt.

Hvor? Dit hjerte? Har du fortalt det til lægen?

Det har det fint. Livet er bare hårdt.

Jeg er træt, Fahed. Så træt.

Udmattelse tærer kroppen, og bekymring dræber sjælen.

Jeg døjer med begge dele.

Rolig nu.

Okay.

Og din far? Venter han stadig på tilladelse til at rejse til Jordan?

-Nej, den har han fået. -Nå?

Gør det her ondt?

Han har ansøgt i årevis, men uden held.

Gør det her ondt?

I sidste uge fik han pludselig et opkald, og tilladelsen var klar.

Fantastisk. Bureaukratiets vidunder, hvad?

Ønsk ham god rejse.

Han bliver glad for at se sine børnebørn.

Mon ikke.

Okay, kom.

Det er Hila. Jeg kan ikke besvare opkaldet.

Læg venligst en besked.

Tak, fordi du ringer.

Israels præsident vil give dig en medalje.

Shin Bets chef vil give dig hånden.

Yaara vil være der med familien.

De vil alle bare takke dig, så tag dig sammen!

Godt. Må jeg spørge dig om noget?

Doron, det, I gjorde, var forbløffende og umuligt.

Hele landet er stolt af dig. Tag nu imod komplimenterne.

Vi mistede Avihai.

-Jeg mistede Avihai. -Tværtimod.

Du gjorde, hvad du kunne. Det vidste han.

Det vil Hagit også sige.

-Hvorfor besøger du hende ikke? -Fint, jeg gør det i morgen.

-Hør, hvor er Hila? -På Gazakontoret, hvor ellers?

-Døgnet rundt. Hele Gaza... -Er på krigsstien, ja.

-Sig til hende, at jeg ringede, okay? -Okay.

Jeg sender hende snart hjem for at tage en slapper.

Hvad skal det hele ende med, chef?

Det skal nok gå.

Doron...

Jeg hører, at hele Gaza er i oprør.

Du har kun hørt halvdelen.

Møder dagen lang, situationsvurderinger...

I har virkelig skabt røre.

Jeg så mig selv som Hamas-fange i 10, 20 år.

Forhør, tortur.

Uden at skulle se hverken dig eller mine børn.

Jeg ville befri hende.

Men Yaara var der ikke engang.

Hvad med Hagit? Skal vi besøge hende sammen?

Hør...

Det så ud til, at Yaara var der, ikke?

Det troede vi, men det er ligegyldigt nu.

Du fik hende tilbage, hvilket er fantastisk.

Du begriber ikke oprøret i den militære fløj. Det er rent kaos.

Burde hun have været der eller ej?

-Igen, min koordinator antog det. -Hvilket?

At hun blev flyttet. Hun var i Rafah dagen før.

Jeg antog, at de tog hende til Shifa.

Var det din antagelse eller din koordinators?

Hvad sker der for tredjegradsforhøret?

Burde hun have været på hopitalet eller ej?

Hvad vil du høre, Doron?

Vi måtte tage hurtige beslutninger midt i kaosset,

mens I var i felten med Hani og Bashar,

-så jeg tog en beslutning. -Udmærket.

Du skal ikke hænge det op på mig.

Du ville befri hende lige så meget, som jeg ville.

Nå? Jeg ville have Yaara. Du ville have Hani!

Ja da! Ved du, hvad det vil sige at fange Hani Al Jabari?

Hvad vi kunne få ud af ham, hvis vi fik ham?

Jeg ved bare, at Avihai er død.

Det tror du ikke, at jeg gør?

Sådan er jobbet. Det er teamets mål. Det er den rolle, du selv har påtaget dig.

Det er Israels største operation. I får en tapperhedsmedalje.

Skid hul i tapperhedsmedaljen!

Du løj over for mig, Gabi og alle!

Du gav falske spor! Du sagde, at Yaara ville være der!

Hvad med dig? Forfulgte du ikke Bashar, selv om Eli kaldte jer tilbage?

Gjorde du eller ej?

Så var dine ord, for vi er ens!

Er vi ens? Jeg har grænser. Jeg hverken lyver eller sender folk i døden!

Du kan flygte fra mig, væmmes, bande og svovle, hvad som helst,

men folk som os opnår ikke syndsforladelse.

Hvis du tror, at folk vil tilgive dine gerninnger, så tager du fejl.

Den betragtes som en af de farligste operationer,

der involverer en israelsk styrke i Gazastriben...

Øjeblik.

Øjeblik.

-Jeg kan komme tilbage senere... -Kom nu ind, din pestilens.

Wow.

Jeg har ryddet nogle skuffer til dig.

Har du ryddet nogle skuffer til mig?

-Ja. -Fedterøv.

Fedterøv? Jeg har købt ind for dig.

-Har du? -Jep.

-Hvad har du købt? -De der åndssvage yoghurter du kan lide,

med magnesium og uden magnesium,

der smager af sokker.

-Av... -Tudefjæs.

Din skiderik...

Bør vi ikke komme af sted?

Absolut, men lige om lidt.

De modtog tapperhedsmedaljer i præsidentboligen...

-Hvor meget bliver det, med nødderne? -85.

For den dristige redningsaktion af Yaara Zarhi...

Man skal være gak for at gøre det der.

Der blev også givet en tapperhedsmedalje

til den faldne soldats familie.

Ja, de er helt gak.

-Tak, hav en god dag. -I lige måde.

For deres indsats under beskydning

modtog de medaljer for det, der betragtes

som en operation, der skånede Israel for åben krig mod Hamas i Gaza.

Vi lignede mumier, voksfigurer.

Vær glad for, at du ikke havde høje hæle på.

Hvorfor skred vi så tidligt? Så I maden?

Sushi, søde sager...

Jeg kan nøjes med arak og nødder.

Jeg hader arak. Tag den.

Sikken ceremoni, hvad?

Hvis Avihai var her...

Hvis Avihai var her, var der ingen ceremoni.

Du har fået to af vores bedste mænd.

-Fred være med dig. -I lige måde.

-Fred være med dig.

Vi stoler på Gud.

Undskyld, at jeg ikke dukkede op. Det var for hårdt. Det er det stadig.

Det er okay.

Fortæl mig, hvad der skete.

Han var så tapper.

Selv da hele hans system svigtede, prøvede han at få mig til at le.

Han bad om sygeorlov.

Båtnakke...

Jeg var sikker på, at jeg kunne redde ham.

Han var så stærk,

men jeg fejlede.

Jeg prøvede. Tro mig, jeg prøvede.

Det ved jeg.

Det ved jeg, Doron. De har fortalt mig alt.

Du er vores familie, Doron.

-Må jeg gå ind og hilse på dem? -Naturligvis.

Hey.

-Hvad laver I? -Ikke noget.

-Doron, vil du fortælle en historie? -Om hvad?

Hvad som helst.

Vidste I, at jeres far og jeg engang var i Grækenland?

Vi havde et par fridage, så vi fløj dertil.

Vi anede hverken, hvor vi skulle hen, eller hvor vi skulle sove.

Vi havde ingen planer, men lejede et par motorcykler.

Det var så sjovt. Det var fedt.

Da natten faldt på, havde vi intet sted at sove,

fordi vi ikke havde planlagt noget,

så vi fandt en plet med græs.

Vi tændte et bål, fik nogle øl, noget fetaost og oliven...

Pludselig hørte vi nogle lyde.

Knurrende, hvinende, skrigende...

Jeres far sagde: "Det er løver." Jeg spurgte: "Løver? Vi er i Grækenland."

Han sagde: "Det er løver, det er løver." Nå, men, vi faldt i søvn.

Vi vågner op til en masse mennesker, der kigger på os

fra biler og busser... Jeg kigger op og ser et skilt: "Zoo."

Jeres far og jeg havde sovet ved indgangen til en zoo,

og alle gloede på os.

Som om I var dyr.

Vilde dyr.

Tekster af: Phoebus A. D. Moreleón