All language subtitles for The blood of others (Le sang des autres)(1984).da

1938 var et pacificeringens år.
Frankrig og England gav efter-

-for Hitlers territoriale krav.

Nazisterne og de italienske
fascister hjalp general Franco med-

-at styrte Spaniens demokratiske
regering i en blodig borgerkrig-

-og franskmændene indgik usikre
alliancer for at stoppe fascisterne.

Dagligdagen var domineret
af hvisken og skygger.

Det var stilheden før krigens storm.

BASERET PÅ EN ROMAN
AF SIMONE DE BEAUVOIR

…i Spanien hver dag. Kun gennem
solidaritet overvindes uretten.

De må ikke slippe ustraffet!
Vi må støtte de spanske arbejdere!

Vi må marchere side om side,
uden vold.

Vi må samles i tusindtal på søndag.
Stå sammen, kammerater!

Der er den igen. Hun lader den stå
ude hele natten for at pine mig.

- Vil du have den? Så får du den.
- Den er så flot.

Jeg kan se mig selv cykle
rundt i parken om søndagen.

Giv mig en knappenål.

- Bedre?
- Meget. Nu er det din.

Og hun giver dig 15 franc for den.
Kun til dig, kæreste."

- Jeg må vente længe på den cykel.
- Det er ikke givet.

Så er den der vist.

- Synes De om den?
- Nej, Gigi. Den var bedre før.

Udmærket.
Yvonne syr den færdig i aften.

Hej.

Jeg har en pakke til
Madame Grandjouan. Det haster.

Vil De gå op med den?
Så henter jeg den.

Du ligner en rig pige.
Jeg kunne slet ikke kende dig.

- Hvad tror du, den koster?
- Den er nok dyr.

- Stjæl den til mig.
- Hvad?

Jeg klarer portnersken. Tag den
og mød mig ved Place St. Sulpice.

- Er du vanvittig?
- Det er vigtigt. Gør det nu bare.

Den er forfærdelig tung,
Mademoiselle.

Gør det for min skyld!

Pokkers også!

- Tusind tak.
- Hvad går der af dig?

- Skal jeg ende i fængsel?
- Du vil afskaffe privat ejendomsret.

- Skal jeg så stjæle naboens cykel?
- En eneste gang...

Jeg beder dig om en tjeneste,
men du er for fej.

Hold op med at spejle dig!

Jeg har en aftale i aften,
men vi kan gå ud i morgen.

Aflys det!
Jeg vil så gerne ud i aften.

- Beklager. Det er Jean Blomart.
- Det er altid Blomart.

- Hvem er dit mystiske idol?
- Idol? Du er ikke for klog.

Hans far ejer en del trykkerier.
Jean foregiver at være arbejder.

- Det lyder interessant.
- Hvorfor?

Du forstår det ikke.
Du ønsker, at alle er lige.

Og du tror, du er en ener.
Men det er du ikke.

Vent. Hvorfor er du forelsket i mig,
hvis der er tusind andre som jeg?

- Fordi jeg elsker dig.
- Du kunne elske en anden.

- Ja, hvis jeg ikke havde mødt dig.
- Javel, ja.

Det var et hypotetisk spørgsmål.
Du misforstod mig.

Problemet er, at jeg skal være enig
i alt, du siger, ønsker og tænker.

Du blæser på mine behov. Du elsker
mig, men beder jeg om noget...

- ...så nægter du!
- Visse ting gør man bare ikke.

Elsker man, gør man de ting.

- Hvor skal du møde Blomart?
- Port Salut, klokken syv.

- Er Jean Blomart her?
- Derinde.

- Har De set Paul Perrier?
- Han kommer om lidt.

- Jean Blomart.
- Helene Bertrand.

- Pauls forlovede?
- Siger han det?

- Er det ikke sandt?
- Ikke helt.

Undskyld.
Vil du have noget at drikke?

Nej. Jeg kom for at bede Paul...
Du vil måske gøre mig en tjeneste?

- Hvad?
- Vil du hente min cykel?

Den står hjemme i gården,
et par gader herfra.

Der er nogen,
jeg helst vil undgå at møde.

Og hvis vedkommende
ser mig tage den?

Der sker ikke noget.
En ny, blå cykel. Rue Servandoni 28.

- Udmærket. Sig til Paul, jeg kommer.
- Tusind tak.

- Goddag. Er Jean Biomart gået?
- Han kommer igen om lidt.

Godt. Vil De give ham disse
plakater til på søndag?

De er fra Madeleine.

- Paul!
- Hej, Madeleine.

- Hvad laver du her?
- Hvem er Madeleine?

- Hun arbejder sammen med Blomart.
- Hans kæreste?

- De går i seng sammen. Hvorfor?
- Jeg har lige hilst på ham.

- Har du hilst på ham? Skønt.
- Han er skøn.

Ikke alene ser han rigtig godt ud,
han er også vældig imødekommende.

- Hvor skal jeg stille din cykel?
- Tak. Var der problemer?

Ikke spor. Hej, Paul.

- Er det din cykel?
- Hendes. Jeg hentede den.

- Tænk, hvis de havde snuppet ham!
- Så var jeg blevet ked af det.

- Har jeg stjålet den?
- Jeg ville selv, men de kender mig.

Og så gjorde du mig til tyv.
Pokker til pige du har, Paul!

- Det barnlige pjat er dumheder.
- Hun savner den ikke.

"Tag fra de rige og
giv til de fattige". Ikke sandt?

- Personligt gør jeg ikke den slags.
- Men du stjal for min skyld.

- Tak.
- Det var så lidt.

- Afleverer du den, eller skal jeg?
- Jeg skal bare bruge den i aften.

Jeg sætter den tilbage i morgen.

Bliv og spis sammen med os.

Fortsæt I bare med jeres politik.

- Du er tidligt hjemme.
- Er det dig, Helene?

- Ja, Madame de Kaillich.
- En sød kjole, lille ven.

Jeg kommer om lidt, mor.

Folkemassen spredes, men politiet
afspærrer stadig Ave. Wagram-

-hvor oprøret fandt sted.
Der er ikke anmeldt flere episoder.

Marcel Delisle,
Triumfbuen.

Hvor mange?
Ja, vi har ringet til dr. Duval.

Det skal jeg sige. Tak.

Mademoiselle...?
Åh, er det Dem?

Jeg søger Paul Perrier.

Han kommer straks. Tag plads.

Nej, tak.

Sikke en smuk kjole.
Har De selv syet den?

Forsigtigt!

Hent lægen.

- Hej. Skulle jeg ikke hente dig?
- Jeg ville gå en tur.

- Hvad er der sket?
- Doriots fascister splittede mødet.

- Var Jean Biomart med?
- Hvorfor det?

Jeg spørger bare.

- Hvad med bannerne?
- Vi henter dem i morgen.

Lad mig hjælpe. Sæt dig.

Kors, hvor jeg synes, det er dumt
at lade sig slå fordærvet.

Socialister, demokrater,
kommunister... Hvad I end er.

Det bløder endnu.

- Går det?
- Ja tak.

- Lad mig se såret.
- Hej, Rene.

- Det er ikke så slemt, vel?
- Nej.

Værsgo.

Tak.

- Må jeg spørge om noget?
- Ja.

- Kan vi ses en dag?
- Ja!

- Nej, for resten.
- Hvorfor ikke?

Mit arbejde. Jeg har ikke tid til
at involvere andre i mit liv.

- Du er ikke ansvarlig for mig.
- Det ville jeg føle.

- Undskyld, nu er den ødelagt.
- Pyt, jeg beholder den alligevel.

Farvel, Helene.

Skal vi gå?

Vi må snakke om det her.

Lad os gå i biffen.
De spiller Jean Gabin på Odéon.

- Jeg gider ikke se en dum film.
- Har du andre forslag?

Det har jeg.
Jeg går hjem.

Jeg har et forslag.
Lad os gifte os.

- Så jeg altid står til rådighed?
- Hvad er der med dig?

- Ved du ikke, jeg elsker dig?
- Nej. Det er netop det.

Hvad skal jeg gøre?
Dåne hver gang jeg ser dig?

- Jeg går hjem.
- Hvorfor er du sur på mig?

- Det ved jeg ikke.
- Hvad er der sket?

Det helede hurtigt.

"Monsieur Jean Biomart."

Nydelig håndskrift.
En, jeg kender?

- Paul Perriers pige.
- Hende den kønne?

- Skriver hun til dig?
- Det er det fjerde brev.

- Skal du ud i dag?
- Nej, jeg skal lave plakater.

Du skal da ud.

Er hun tyve år?
Jeg forstår dig.

- Hvad mener du?
- Har I et forhold?

Nej.

Du arbejder for meget. Lad os gå ud
med Marcel og Denise i aften.

Kom over ved syvtiden.
Så går vi ud og danser.

Jeg ser herrens ud.

Ja, men...

Jeg vil være sammen med dig.

Hej!

Hej.

Helene, du kender Madeleine.

Og der har vi... Denise.

Deroppe sidder
min bedste ven Marcel.

- Hvad laver du her?
- Jeg elsker at danse. Gør du også?

- Ja, men jeg kan ikke.
- Dans med hende.

- Sådan mente jeg det ikke…
- Det er med livet som indsats!

- Hvorfor skriver du ikke til mig?
- Jeg vil ikke opmuntre dig.

- Kommer I sammen?
- Ja.

Vi har kendt hinanden længe.

Og du og Paul?

Har I slået op?

Men han elsker dig stadig, ikke?

Jeg elsker ikke ham.
Hvordan skulle jeg kunne det?

Hvad nu?

- Hvad er der?
- Ikke noget. Lidt hovedpine.

- Sæt dig ned.
- Nej, jeg henter nogle piller.

- Lad mig gå. Sæt dig ned.
- Jeg vil ikke ulejlige...

Det gør du ikke. De andre skal bare
fortsætte, hvis jeg ikke kommer.

De er her ikke. Marcel ville nok
ind og have en drink et sted.

Nå, men vi tager et stort bord.

Vi bliver seks.

Går det bedre?

- Er du glad for, du kom?
- Ja. Er du?

Det ved du godt.

Jeg ved ikke, om du husker det...

I et af mine breve spurgte jeg,
om du ved, hvorfor vi er til.

Ja...

Hvad skulle jeg svare?
Det kan ingen svare på.

- Hvor gammel er du?
- Det vigtigste er, at vi er her.

- Jeg fulgte efter dig.
- Nu i aften?

Da jeg skrev det brev til dig,
anede jeg ikke-

-hvad jeg skulle med mit liv.
Men nu ved jeg det. Tak.

Marcel og de andre kommer ikke, vel?

Betyder det noget?

Du havde ikke hovedpine.
Det var ligesom med cyklen.

Jo, jeg har hovedpine.
Men da du gik, tænkte jeg...

Jeg ville bare gerne
snakke med dig alene.

Du er utrolig. Det er ikke så sært,
jeg ikke besvarede dine breve.

Jeg ved, hvad jeg føler.
Gør du også?

- Hvor gik de andre hen?
- Vil du med dem eller svare mig?

Jeg har ingen svar.

- Hvor gik de hen?
- Så lad være med at svare, men bliv.

Gerne, men...

- Hvilken restaurant?
- Balzar.

- Det er i nærheden. Vi går derhen.
- Nej! Men gå du bare.

- Undskyld, jeg ødelagde din aften.
- Du ødelagde ikke noget.

Det er Madeleine, ikke?

Hun har intet med sagen at gøre.

Du er ung og meget smuk.

Du har ret til at nyde livet.
Glem mig.

Undskyld. Undskyld.

- Hvordan går det, Helene?
- Godt.

Jeg går hjem til mor med dem.
Vi ses til spisetid.

Hej.

Nu er det mig,
der følger efter dig.

Jeg er lige kommet hjem
fra en kongres i London.

Vil du smage?

- Jeg bor lige om hjørnet. Kaffe?
- Lad os gå.

Hyggeligt.

Hvem er det?

Fra et af min fars trykkerier.
Kender du Biomarts Forlagene?

Ja, ja. De laver vores lærebøger.
Du må være rig.

Det har jeg lagt bag mig.
Min far og jeg blev uvenner-

-da jeg organiserede hans arbejdere.
Vi er ikke på talefod.

Jeg sætter kaffe over.

- Bare jeg var rig.
- Hvad ville du så gøre?

Købe en stor bil og køre Yvonne
og hendes mor en tur på landet.

- Det ville hendes mor nyde.
- Og hvad med dig selv?

Mine ønsker kan ikke opfyldes.

Hvad ønsker du dig sådan rigtigt?

Tja, en modebutik.

Nej, jeg vil hellere sove
længere hver morgen.

Hvad ønsker du dig?

- Den slags tænker jeg aldrig på.
- Det burde du. Tænk på mig.

Fint. Gå nu.

Det er anderledes i år.
Mindre opstyltet og søgt.

Hvad skal jeg sige?
Mere arkitektonisk.

Yvonne siger,
at du har designet kjolerne.

- Er det sandt?
- Ja.

Kom og arbejd for mig i New York.
Gør det. Bare et år.

Ih, New York!
Det tager du vel imod?

- New York, ja...
- Sagde du ja?

Nej, jeg mente, at jeg forstår.
Ikke at jeg rejser.

Du skal ikke svare nu. Tag mit kort.
Jeg bor på "Ritz" indtil tirsdag.

New York?

Sikke en fantastisk mulighed.

Nå...

Hvor er jeg tåbelig.

Jeg troede... Glem det.

Nej, sig det nu.

Jeg troede, du elskede mig.

At vi skulle giftes
og skabe et liv sammen.

- Det bliver krig.
- Det gør ingen forskel for os.

Vi kommer fra hinanden.

Du er dygtig. Det er en chance
for at få en karriere.

Mit liv er politik.
Det er ikke noget for dig.

Lad mig afgøre det.

Jeg elsker dig.

Jeg vil giftes med dig.

Tiden er ikke til ægteskab.

REBELLER ANGRIBER BARCELONA
FOLK FLYGTER NORDPÅ

SPANIEN FORHINDRER
FLYGTNINGE I AT NÅ FRANKRIG

FRANKRIG ÅBNER GRÆNSEN
FOR LOYALITETSFLYGTNINGE

Længe leve Frankrig!

Ved han ikke, at Frankrig nægter
at hjælpe spanierne?

Hej...

Har du et øjeblik?

Et suppekøkken for flygtninge!
Stopper det fascisterne?

- De kan ikke stoppes i Spanien nu.
- Det er det, jeg vil snakke om.

- Jeg vil derned.
- Det er forbi. Franco har vundet.

Der er stadig en lille chance.
Jeg vil med i den spanske milits.

- Hvorfor?
- Her gør jeg ingen gavn.

- Du kan hjælpe mig over grænsen.
- Det er for svært.

Og for farligt.
Det kan gå galt.

Nu begynder du igen.
Jeg er ikke dit ansvar.

Jeg bebrejder dig ikke,
hvis der sker noget.

Jeg vil gerne af sted, Jean.

Jeg ordner det.

- Rejser du på grund af os?
- Os?

Du og jeg,
eller du og pigebarnet Helene?

- Du og jeg, selvfølgelig.
- "Du og jeg" findes ikke mere.

Vi havde et åbent forhold, ikke?
Vi ville ikke bindes.

Ikke giftes eller bo sammen.
Tidspunktet var forkert, sagde vi.

Det var det også.

Det er det stadig.

Det er anderledes med hende.
Det ved du.

- Hun er gravid, ikke?
- Hvabehar?

Vidste du ikke det?
Hun har forhørt sig om en abort.

Afløs mig lige.

- Jeg er straks tilbage!
- Glem mig ikke, Jean. Grænsen.

Jeg ordner det!

- Jeg kommer!
- Lad mig, Madame.

Nej, lille ven. Jeg åbner.

Undskyld, Madame.
Jeg søger Helene.

Hun er utilpas.
Kom igen en anden dag.

Undskyld.

- Går det, lille ven? Vil du have te?
- Nej, Madame.

- Gå bare i seng igen.
- Hvad har du taget?

Var det piller? Hvornår?

- Jeg henter lægen.
- Nej!

Adressen ligger der. Madame Monge.
Hun har ingen telefon.

Skynd dig. Der er gået 12 timer,
og hun lovede at komme.

Det er umuligt at få en taxa.
Metroen er meget hurtigere.

Er det ikke bare skaberi?
Jøder klynker altid.

Hun er ikke jøde.

Åh, undskyld. Men den gamle
er jøde, så det troede jeg.

Sandheden er,
at de og frimurerne er fjenden.

Tag nu Hitler. Jeg er ikke
tyskervenlig, men han er ikke slem.

Han gør noget ved jøderne.
Og amerikanerne er upålidelige.

Roosevelt! Mage til navn.
Han har også en stor næse.

Her…

Vask Dem ordentligt.

Voila! Tilfreds?

Vent!

Døren!

- Sådan. Så er det overstået.
- Må jeg tale med hende?

Nej, ikke nu.
Det er ikke noget for mænd.

Kan hun flyttes? Senere, altså.

Vil De flytte hende? Forståeligt.
Det går nok. Tag en taxa.

- De er vel den pågældende herre?
- Ja.

Det bliver 50 franc.
Jeg tager ikke overpris.

- Hvor er Yvonne?
- Hun gik hjem.

Ifølge lægen har du en infektion
og feber. Du skal passes.

- Jeg vil have mit tøj. Hvor er det?
- Stille nu.

Du bliver her. Yvonne skal arbejde,
og hendes mor kan ikke passe dig.

Jeg hjælper dig til hægterne.

Jeg elsker dig.

Åh, altså.
Det ville jeg gerne tro på.

Det er det værste af det hele.

- Madeleine!
- Jean!

- Hvad er det?
- Du kender Charles Arnaud.

- Monsieur Biomart. Og hvem er det?
- Mile Bertrand, en kilde til glæde.

- Hvornår er du kommet hjem?
- For nogle uger siden.

- Jeg tog lidt ferie efter krigen.
- Og det?

Det er ikke noget.

- Spil ikke helt.
- Hold op, Charles!

- Jeg hader helte.
- Hvorfor kontaktede du mig ikke?

Jeg har haft så travlt.
Du skal ikke bekymre dig.

Jeg er også imod, at man blander
sig i andre folks krige.

Og De, Mademoiselle? Vil De slås
for tjekkerne og polakkerne?

Min far døde i den sidste krig.
Dagen før våbenhvilen.

- Et perfekt svar.
- Jeg burde have stoppet dig.

Helene... Må jeg kalde dig det?

Fyren er besværlig.
Han påtager sig skylden for alting.

Dostojevskij sagde: "Vi har
ansvaret for alt og alle." Vås!

Typisk russisk vås.
Vi har ikke ansvaret for udlændinge.

Ti stille, Charles.
Du trætter den søde pige.

- Ved du, at Marcel har meldt sig?
- Så kom han før mig.

- Krigen kommer til september.
- Krige starter altid i september.

Efter høsten.

- Hvad nu?
- Det er, som om du ønsker krig.

- Det forstår jeg simpelthen ikke.
- Jeg lever i virkeligheden.

Jeg vil ikke engang tænke på krig.

Og når den kommer,
lader du som ingenting?

- Jeg vil ro.
- Det kan du ikke.

Skal vi vædde?

Jamen, så værsgo.

- Er det til Madame Miller?
- Ja, men vi mangler foret.

Hun skulle sende det fra Tyskland,
men det er ikke kommet.

Har I ikke hørt det i radioen?
Forhandlingerne mislykkedes.

England har erklæret krig.

Ja, kære piger.
De frygtelige tider er begyndt.

Vær ikke så deprimeret.
Han får orlov.

Det vil jeg blæse på.
Han skal hjem for altid.

Om jeg så skal bruge en af Gigis
dumme introduktionsskrivelser.

- Prøv en anden. Hun er besværlig.
- Jeg kender ikke andre.

Opsøg hans forældre.

Jeans forældre?
Er du rigtig klog?

- Hvad kan de gøre?
- Man ved aldrig.

Goddag. Jeg har en tid.

- Goddag, Mademoiselle Bertrand.
- Tak, fordi jeg måtte komme.

Min mand kommer straks.
Han taler i telefon.

- Tag plads. Vil De have te?
- Ja, tak.

- Mælk eller citron? Det er køligt.
- Citron, tak.

- De er altså en ven af Jean?
- Ja.

Hvordan har han det?
Vi ses ikke så ofte, forstår De.

Jeg fik brev forleden.
Han ligger ved infanteriet i Dieppe.

Dieppe?

Undskyld forsinkelsen.

Goddag. Mig en fornøjelse.

Det fremgik ikke af Deres brev…

Hvad drejer det sig om?

Madame Grandjouan, som De kender,
foreslog, at jeg opsøgte Dem.

- Jeg tænkte, at De måske kan hjælpe.
- Hjælpe?

Sæt Dem nu ned.

Hun mente, at De måske gerne så,
at Jean fik en mindre farlig post.

- Gigi Grandjouan?
- Ja, hun kender en general.

Han har brug for folk med
Jeans erfaring ved staben i Paris.

Det hjælper, hvis en indflydelsesrig
person lægger et ord ind...

Hvem skal kæmpe mod tyskerne,
hvis alle får en post i Paris?

- Jeg ønsker ikke, han bliver dræbt.
- Det er der ingen, der gør.

Henri, må jeg...
Vil De undskylde os et øjeblik?

42. INFANTERI

Jeg har en introduktionsskrivelse
og søger oberst Catelas.

- Jeg beder Dem…
- Hvad vil De obersten?

Jeg søger min forlovede.
Jean Biomart, 42. regiment.

Repentigny... Fronten.

- Jeg burde faktisk anholde Dem.
- Er De fra militærpolitiet?

- Ja. Bliver De hentet på stationen?
- Nej, jeg skal på besøg.

Hos kæresten?
Pas på, han kan få ballade.

Han er ikke min kæreste,
men min bror.

- Hvad er det, der er så vigtigt?
- Hans kone er syg.

Væk sergenten, Marc. Væk ham!

Du milde!

Hold udkig efter MP'erne, Richard!

Hvilket brev?

Det er allerede sendt.
Gigi har ordnet alt. Du skal bare-

-anmode obersten om
at arrangere en forflyttelse.

Jeg trækker mig ikke.
Aldrig i livet.

Hvorfor ikke?
Frygter du vennernes reaktion?

Krigen kan sagtens vindes
uden dine fire-fem skud.

- Prøv for en gangs skyld at forstå.
- Forstå?

Jeg vil blæse på den dumme krig.
Den gør ingen forskel.

Dør du, tager jeg livet af mig.

- Krigen handler ikke kun om os.
- Jo, den gør.

Jeg vil gøre alt for dig.
Lyve, snyde, stjæle-

-forråde mit land, begå mord.

Åh, nej! Her.

Hun kommer med et brev.

Må jeg se brevet?

- Og De kender Henri Biomart?
- Ja.

Kom ind, Mademoiselle.

- Mimi! Tyskerne er brudt igennem.
- Er du sikker?

- De sagde det i radioen.
- Vi er invaderet!

Mor sidder ved radioen.
Hun bliver bange. Jeg må hjem.

Jeg går hen til Jean.
Jeg kommer efter spisetid.

- Hvornår er du kommet?
- I eftermiddag.

- Hvorfor gjorde du det?
- Du måtte ikke blive slået ihjel.

Værsgo, slå mig eller forlad mig.
Gør, hvad du vil.

- Hellere det end at du bliver dræbt.
- Verden tilpasser sig ikke dig!

- Især ikke når vi er sammen.
- Du opsøgte min far bag min ryg!

- Jeg kunne ikke gøre andet.
- Beklager. Jeg tager tilbage.

Tyskerne er brudt igennem!

Nu bliver du dræbt. Jeg kunne kun
forlænge dit liv et par dage.

Ved du, hvad du har gjort?
Nej, det gør du vist ikke.

Du er et barn. Jeg skulle ikke
have forelsket mig i dig.

- Det gjorde du ikke.
- Jo.

Nej. Du sagde, du elskede mig.

Men du elskede ikke som jeg.

- Helene...
- Jeg elsker dig så højt.

- Hør på mig.
- Men hvorfor skulle du elske mig?

Jeg vil ikke narre mig selv mere.
Jeg henter mine ting.

- Det er slut.
- Gå ikke.

Du behøver ikke at flytte ud.
Jeg tager tilbage i aften.

- Jo. Jeg henter mit tøj senere.
- Gå ikke!

Jeg går nu.

Jeg burde ikke have blandet dig
ind i det her. Det er min skyld.

Tilgiv mig.

Ønsk mig held og lykke.

- Ønsker du dig nu held?
- Ja.

Godt, godt. Held og lykke.

Fra Jean.

Han er såret og ligger
på sygehuset i Arras.

En lang rejse.
Jernbanen er blokeret.

- Lad os gå ind og tale om det.
- Nej. Jeg finder en anden udvej.

- Kom ind. Vi taler om det i morgen.
- Nej!

- Ved du, hvad du gør?
- Ja.

- Tag den her. Du får brug for den.
- Kan du klare dig?

Ja.

Her er Radio France.
Marskal Petain, formand for...

Godaften, Madame.
Må jeg overnatte på Deres jord?

Kære landsmænd! Efter anmodning af
republikkens præsident-

-står jeg inde for regeringsmagten,
støtten til vores tapre hær...

- ...hvis heltemod...
- Hvor skal du hen?

- Arras.
- ...mod en langt overlegen fjende...

…og støtten til vore veteraner,
som jeg har den ære at lede.

Med hele folkets støtte
står jeg til tjeneste for Frankrig-

-for at lindre dets lidelser.
I denne smertefulde stund-

-går mine tanker til de flygtninge,
som vandrer rundt på vore veje.

De har min fulde medfølelse.
Med sorg i hjertet...

- ...beder jeg Dem nedlægge våbnene.
- Du kan sove her ved ilden.

Goddag, Monsieur.
Må jeg bede om lidt mælk?

Selvfølgelig, Mademoiselle.

De, der! Stop!

Stop nu!

- Vil Mademoiselle køre med?
- Nej, tak.

- Hvor skal De hen?
- Til Arras.

- Den herre er her ikke.
- Hvor er han?

Hvor er fyren?

- Han er sendt af sted.
- Han er krigsfange i Tyskland.

- Der er jo våbenhvile.
- Vi sikrer Frankrig for vore egne.

Derfor tager vi fanger.

- Gå bare i seng, mor.
- Lyset gik ud. Et dårligt varsel.

- Jeg tænder det igen.
- Det er stadig et dårligt varsel.

Hun ser træt ud.

Gigi? Hvor er du?

- Karl-Heinz!
- Min elskede!

Fantastisk!

- Hvordan var der i Berlin?
- Frygteligt.

Se det for dig. Te og kager med
Føreren og Eva Braun klokken fem.

Typisk for den lavere middelklasse.

Det bliver ikke bedre i aften.
Middag med general Klausen, SS.

For ti år siden var
han forsikringsagent.

At tænke sig. Forsikringsagent!
Hvor er du, Schmidt?

Sådan er det? Ved du,
hvad min nye opgave går ud på?

- At drive udenlandske jøder sammen.
- Arme skat. Hvad vil du gøre?

Ved du, hvor hun bor nu?
På "Ritz" med en tysk general.

- Det er løgn!
- Nej. Hun kendte ham før krigen.

- Spørg Marie. Hun var der.
- Ja. Han har en suite øverst oppe.

- Lille Helene. Hvornår er du kommet?
- I aftes.

Vi må gøre os klar.
Hun er nedenunder med en tysker.

- Generalen?
- Nej, fabrikanten.

- Vores nye chef.
- De har helt ret.

Stoffet er enestående.
De tyske stoffer er meget smukke.

Slemme, Helene!
Hvor har du været så længe?

Jeg har stået alene
med en bunke ordrer.

Herr Bergman… Tillad mig
at præsentere miss Bertrand.

Det må jeg sige!

- Madame har talt om Dem.
- Jeg har været væk i tre uger.

- Fandt du Jean?
- Nej. Han er krigsfange i Tyskland.

Krigsfanger er en smertefuld affære.
Det var lettere at sende dem hjem.

På sygehuset sagde de, at de først
kommer, når alle tyskere er ude.

Det gælder måske nogle. Men lidt
held og et ord på rette sted…

Sæt Dem ikke.

De er så smuk, som De står der.

- Jeg tænkte… Hvor kan jeg ansøge?
- Hos mig, måske.

Nej, jeg driller. Er manden
en slægtning eller Deres kæreste?

Blot en ven. Jeg ville sætte
stor pris på Deres hjælp.

- Jeg har kontakter i Berlin.
- Vidunderligt!

Vi ville være yderst taknemlige.

Jeg skal ind på kommandanturen
og skal forhøre mig om proceduren.

Ja.

- Spis frokost med mig i morgen.
- En sand gentleman.

Så taler vi om det.

Denne ven i Tyskland
er ikke Deres kæreste?

- Han er blot en ven.
- Det er ærlig talt godt nyt.

- Skriv hans navn og rang.
- Han var i Arras.

Skriv det. Jeg lover intet,
men vil gøre mit bedste.

Det skal gå via de rette kanaler,
så det kan tage tid.

De er så smuk.

- Taler De tysk?
- Nej.

Sært, som ens liv kan forandres
totalt af et tilfældigt møde, ikke?

Var det ikke for krigen,
sad vi ikke sammen her.

Har De været i Tyskland?
Jeg skal dertil i næste uge-

-men forsøger at gøre det kort.
Jeg kan ikke være væk fra Paris.

Ikke nu.

Det er, som om…

Jeg kan ikke forklare…

Pludselig er jeg både frygtelig
lykkelig og frygtelig bange.

- Ved De, hvad jeg mener?
- Nej.

Jeg må ikke spolere frokosten.

Deres papirer!

Bare rolig, jeg er alene.

Der er ingen, der bider.

- Lad mig se, hvad I har med.
- Vagterne har rodet det hele sammen.

- Hvornår kommer Bergman tilbage?
- Det ved jeg ikke.

- Tror du, jeg er dum? Du ved det.
- Nej, Madame.

Jo, du gør.

Spil ikke uskyldig over for mig.

- Jeg ved, du gerne vil med ham.
- De tager fejl.

Udmærket.
Partiet fra Frankfurt.

Det er smukt, ikke?

Mærk. Det er så blødt, så blødt.

Meget smukt.

Nej...

Nej!

- Tilgiv mig. Det var dumt.
- Jeg kan ikke arbejde for Dem.

Jeg ved ikke, hvad der skete.
Det gentager sig ikke.

- Ingen kender mine følelser for Dem.
- Alle tror, jeg er Deres elskerinde.

- Portnersken spytter på mig.
- Hun er enfoldig.

Er hun?
Jeg går sammen med en tysker.

- Hold op!
- Må jeg gå nu?

Vent et øjeblik!

Før De siger op,
vil De måske gerne høre nyt.

- Om Deres soldaterven.
- Ja.

Han skulle være i Schwartzwald,
så nu gælder det næste skridt.

Interesseret?
Næste skridt er hans løsladelse.

- Men hvis De rejser…
- Det gør jeg ikke!

Bliver De?
Det er fornuftigt. Tak.

Men han er Deres kæreste, ikke?
Jeg har vidst det hele tiden.

Men jeg gør det for Dem alligevel.
Når man er forelsket-

-gør man ting, man ikke burde.

Kom, jeg følger Dem hjem.

Hvad foregår der?

Politiet tager de udenlandske jøder.
De går tyskernes beskidte ærinde.

Jeg har købt blomster til mor,
og blomsterhandleren advarede mig.

- De tager mor!
- Gå til Place St. Germain.

Vent i kirken.
Der leder de ikke.

Vær på vagt.

- Yvonne de Kaillich?
- Nej.

Deres papirer!

- Hvad laver De her?
- Besøger min veninde.

- Konen er invalid og skal bæres.
- Møg! Vi henter hende i morgen.

Bed Deres veninde være her. Ellers
ryger den gamle ned ad trappen.

Er de gået?
Sig til Yvonne, hun skal blive væk.

De må ikke tage hende!
Sig, de allerede har taget mig.

- Hun må ikke komme hjem.
- De tager hverken Dem eller Yvonne.

Luk ikke op for nogen.
Jeg kommer tilbage.

- Jeg skal tale med Herr Bergman.
- Har De en aftale?

- Jeg kan komme, når jeg vil.
- Vent, så ringer vi til ham.

Ja?

Hvem?

Send hende straks op.

Dejligt at se Dem.

Kom indenfor.
Hvad kan jeg stå til tjeneste med?

Dejlig suite jeg har fået, ikke?
Lad os skåle.

Jeg er meget glad for at se Dem.
Her er vist nogle kiks…

Det haster, Dieter. Jeg kommer
for at bede om hjælp til min ven.

Deres ven…
Han er altså kommet hjem?

Nej. Det er Yvonne, min veninde.
Politiet tager udenlandske jøder.

- De henter hendes mor i morgen.
- Jeg beklager.

- Kan du ikke gøre noget, Dieter?
- Nej.

- Jøderne kan ingen hjælpe.
- Du ville gøre ting, du ikke burde.

Tror du, jeg ønsker at afvise dig?

Hvorfor ser du sådan på mig?

Opsøg general Von Loenig.
Han står for jødespørgsmålet.

Nej, han anholder dig!

Vær fornuftig, Helene.
Vi kan intet gøre.

Intet!

I to er som familie for mig.

Interneringslejren skulle
ligge et sted i Sydfrankrig.

Jeg kan passe hende.
Vi er sammen.

De er her.
Vi tager hende med ned og møder dem.

Kom, mor.

Kære børn.
Da jeg var barn i Rusland-

-betød det held at sætte sig lidt,
før man indledte en rejse.

Sæt jer ned, kære børn.

Så, så. Vi må ikke være bange.

Franske krigsfanger fra
Tyskland ankommer til spor 6…

Undskyld, men det er vist mig.

Forhåbentlig. Jeg har set mange tog.
Fader Augustin har sendt mig.

- Fra skolen?
- Han sender tøj.

Tag det på og opsøg denne adresse.

Spørg efter Monsieur Le Prince.
Kontakt ikke nogen.

M. Le Prince?
Anden sal, sminke. Chalimar-rummet.

Kom ind.

- Oberst Davis?
- London hørte, De var løsladt.

- God tur? Jeg er ankommet med fly.
- Fra London?

Jeg er her for give Dem en opgave.

- Husker De Dacourt?
- De Gaulles stab. London, 1938.

Han har valgt Dem til chef for
den illegale efterretning i Paris.

Opsøg vores skjulested på
Ave. D'Orléans 29. Vi mødes der.

De næste fjorten dage
går med efterretningsarbejde.

Og tag i øvrigt
ikke kontakt til nogen.

- En kop te?
- Nej, tak.

Deres navn er "Pasteur".

- Her er skjulestedet.
- Et helt slot.

De er her.

- Problemer?
- Nej.

Hils på Pasteur.

Skønt, Jean!
Jeg kan ikke kalde dig Pasteur.

- Hvorfor blev du løsladt?
- De var vel trætte af mig.

I kan snakke sammen lidt.
Der er møde om et kvarter.

Få fat i et ur. Du kom for sent
til mødet på Bonnes Nouvelles.

De kan fange og skyde os
i løbet af fem minutter.

- Det gentager sig ikke. På ære.
- Du sætter andres liv på spil.

Dejligt at se dig, Paul!

- Jean skal arbejde sammen med os.
- Nå?

- Og hans veninde Helene?
- Hun har det vel godt?

- Udmærket. Hun er kollaboratør.
- Du er gal.

- Er du stadig jaloux?
- På grund af en tyskertøs?

Jean…

Helene omgås faktisk en tysker.
En Dieter Bergman.

Og så lige den aften jeg vasker hår!

- Jeg har savnet dig.
- I lige måde.

- Så lang tid uden et brev!
- Vi slog jo op.

- Hvornår kom du?
-| dag.

Hvad er der?

Jeg har set Denise,
Marcel og Madeleine.

Og?

Sagde de noget om mig?

Fortæl mig, hvad der foregår.

Jeg arbejder for Gigi,
og hun kender mange tyskere.

Folk som Madeleine og Denise…
Du ved, hvordan de er.

Hvis Gigi samarbejder
med tyskerne…

- Så er du kollaboratør.
- Kollaboratør?

Fordi jeg designer kjoler til
nogle tykke tyske husmødre?

Det er så længe siden.
Skal vi skændes om noget så dumt?

Hvem er Bergman?

Åh, javel.

Han arbejder i den tyske handels-
kommission. Er vores bedste kunde.

Hvad har de ellers sagt?

- At du går ud med ham. Omgås ham.
- Det er sandt.

Bergman hjalp mig.
Han har hjulpet os begge.

Var han involveret i min løsladelse?

Han gjorde det på min anmodning.
Han er forelsket i mig.

Men han har ikke rørt mig.
Tror du mig?

Jeg tror dig.

Det var derfor,
du gik til dem først.

Intet er forandret.
Politik er altid vigtigere end mig.

Hvis de tror, jeg er kollaboratør,
så lad mig gøre noget mod tyskerne.

Du har intet imod tyskerne.

- Du ville gøre det for min skyld.
- Hvad er forskellen?

Jeg så, der var lys.

Der står du. Og som sædvanlig
er du ikke glad for at se mig.

Hvad laver du?
Pakker, henter dine ting?

Din ven er altså tilbage,
og nu stopper du her.

Du skal vide, at han ikke
er en ven for dig. Hører du?

Han står i Gestapos register.
Ved du hvorfor?

- Nej.
- Han er farlig.

Han organiserede antityske
demonstrationer før krigen.

Og for din skyld
hjalp jeg sådan en mand.

- Vi er begge to dybt taknemlige.
- Virkelig?

Det må vi snakke om. Sæt dig.

Sæt dig!

Hvad kan jeg sige?
Jeg siger til mig selv om og om igen-

-at det må høre op,
og jeg må glemme dig.

Men jeg kan lige så godt sige,
at jeg skal tage livet af mig.

Og nu er Blomart tilbage.
Det er ham eller mig.

Naturligvis stikker du af nu,
og jeg ser dig aldrig igen.

- Hører du efter?
- Ja.

Du må fortsætte dit arbejde her.
Du må lade mig se dig.

Kun her.
Jeg forlanger ikke meget.

Men denne gang er det en ordre.
Du må ikke stikke af.

- Hører du, elskede?
- Jeg er ikke din elskede.

Jo, du er.

Jeg kender ingen skam mere,
glemmer al ære og venlighed.

Kærligheden er hverken
venlig eller ærefuld.

- Den er ubarmhjertig.
- Sig ikke det.

Tror du, jeg siger det af lyst?

Tving mig ikke til at true din ven.

- Jeg finder et plaster.
- Nej.

Forstår du det nu?

Bliv her for din vens skyld.

- Jeg skal nok blive.
- Godt.

- Jeg kører dig hjem.
- Vi ses på arbejdet i morgen.

- Mathieu er tysk kollaboratør.
- En sand fransk fascist. Et svin.

Valgt af tyskerne til at organisere
en slags nationalmilits.

Og kendt for at overtage nogle
af SSs mere tunge opgaver.

Jeg hørte ham i Marseilles.
Mage til lede ideer.

Jeg kunne have kvalt ham.
Og det havde været let.

Det er måske ikke så svært nu.

Han ankommer til Hotel Meurice
i denne uge. Vi ved ikke hvornår.

- Der er Raoul jo.
- Det er ikke nok.

Vi må smugle et våben ind.
Alle visiteres og skal vise pas.

- Vi kan lave et.
- Unødvendigt. Vi har en med pas.

Hvem?

Ingen madder, brødet er sluppet op.
Det er det store samtaleemne.

"Hvem har kød og smør?"

Hvad er der?

- Gruppen har en opgave til dig.
- Det er jo det, jeg vil.

Det er ikke det, jeg vil.
Det er for farligt, jeg aflyser.

Nej. De mister tilliden til mig,
og så kan vi ikke være sammen.

Jeg vil være en del af det,
der er en del af dig.

- Så gør du det kun for min skyld.
- Jeg gør det for vores skyld.

Hvad går det ud på?

Hej.

- Gør vi det?
- Ja.

- Han har sagt det til hende i dag.
- Værsgo.

- Og du instruerer hende?
- Er det ikke risikabelt?

- Hun er jo kollaboratør.
- Jeg forsvinder bagefter. Sådan.

Der er andre, der er i fare.
Hvad med Raoul?

Han rører ikke Helenes våben.
Han får en rigtig pistol senere.

Mener I,
at hun risikerer livet for ingenting?

Vi sætter hende på en prøve.
Klarer hun det, kan vi bruge hende.

Hun kan være værdifuld.

De siger i radioen,
at amerikanerne går med i krigen.

Jeg tvivler. Hvorfor skulle de
udkæmpe vores krig?

Vi skal have en pistol
ind på Hotel Meurice.

- Hvor ofte visiterer de dig?
- De er helt holdt op.

- På hvilken etage bor Bergman?
- Tredje.

Når du er inde, siger du,
at du skal besøge ham.

Men du kører op på sjette sal.
Her er et kort.

Gå til højre fra elevatoren.

Gem pistolen i skabet her.
Bagefter går du ned…

-…og besøger Bergman.
- Hvor skal jeg have pistolen?

Løft op i kjolen.

- Sæt den der.
- Den er kold.

Du varmer den op.

Lyddæmperen er nem.
Læg den mellem brysterne.

Det er første gang, så du er nervøs.
Men du skal bare huske-

-at tyskerne ikke mistænker dig.
De tror, de kan stole på dig.

- Men det kan de ikke, vel?
- Kan I stole på mig, mener du?

- Det er unormalt.
- Sikkerhedsstyrken?

Der er for mange.
Der foregår noget.

Heil Hitler!

- Svinet Mathieu.
- Derfor beredskabet.

- Netop når hun skal gennemføre det.
- Hvornår ringede hun til Arnaud?

Klokken tre. Hun er på vej.

Vi kan nå at stoppe hende.
Hun er måske ikke på deres side!

For sent.

Gå ind og stands.

Anden sal.
Vent, mens jeg ringer.

- Goddag, Mademoiselle.
- Hvad foregår der?

- Vigtige gæster. Herr Bergman?
- Ja.

- De må vente, mens vi ringer.
- Jamen, han venter mig.

Nye ordrer. Fräulein Bertrand
til Herr Bergman, suite 303.

Herr Bergman er der ikke.

Umuligt. Han venter mig.

Han er måske i restauranten.
Ring derind.

Det er sikkerhedstjenesten.
Er Herr Bergman i restauranten?

Ja, jeg venter.

Ikke? Tak.

Herr Bergman er der ikke.
Vil De komme tilbage?

Må jeg vente? Det var en lang tur,
og han kommer nok snart.

Godt, godt.

De kan vente.

Tag plads så længe.

De, der!
De skal visiteres.

Hvem skal De besøge?

- Hvilken etage?
- Femte.

En mistænkelig buket.

Ingen kommer op
uden passérseddel.

Ud med dig!
Generalen er på vej!

Vis legitimation.

- Deres ærinde?
- Blomsterne…

Sjette, tak.

Jeg glemte min hat.

- Op?
- Nej, ned.

- Hvorhen?
- Her. Han får en suite mod gaden.

Hvorfor? Skal forræderen have
udsigt over Paris?

Der er kommet mordtrusler mod fyren.
Facaden er mere udsat.

- Mener De det?
- Det bør De vide som politimand.

- Hvad forsikrede De, Klausen?
- Ejendom. Men fra barnsben…

….har militæret draget mig.
Jeg ofrer mig gerne.

- Sikkert.
- Alt for fædrelandet.

Heil Hitler!

- Hvor har De været?
- Undskyld. Jeg skulle på toilettet.

De måtte ikke gå nogen steder.
Herr Bergman venter Dem.

Jeg sagde, jeg ikke vidste,
hvor De var. Gå nu.

Hvor har du været?
Vagterne sagde, du forsvandt.

Jeg tog fejl af etagerne.

- Hvordan kunne du det?
- Du var ude. Jeg måtte vente.

Jeg tog afsked med en gæst.
For et kvarter siden!

- Du ventede ikke. Du var væk!
- Jeg skulle på toilettet.

- Skitserne…
- Sikkerheden er skærpet i dag.

- Vi skal være ekstra på vagt.
- Til Frankfurt.

Du har forandret dig.

Der er sket noget de sidste dage.
Lyver du for mig?

Hvad mener du?
Se nu på skitserne. Gigi venter…

Glem Gigi! Ved du,
hvorfor sikkerheden er skærpet?

Hvordan skulle jeg vide det?

Ved du, at nogen har
fremsat mordtrusler?

- De ville bestille.
- Nej.

Beklager. Forkert værelse.

Følg med mig.

- Kom!
- Hvorfor? Hvad er der med dig?

Vent! Et øjeblik.

I bruger kun
en elevator i dag, ikke?

- Har De lige kørt denne dame op?
- Ja.

Og tidligere?

- Ja.
- Til hvilken etage?

- Det husker jeg ikke.
- Hvilken etage tror De, det var?

Anden, fjerde, denne.
Jeg kører op og ned hele dagen.

Det er sjette sal, sir.
Generalen vil ned.

- Latterligt. Kan vi fortsætte…
- Jeg burde melde dig.

- Fordi jeg gik på toilettet?
- Mine følelser for dig er en sygdom.

- Skal jeg tage dem med eller hvad?
- Blomart er forsvundet.

Gestapo var derude i morges.
Du var der heller ikke. Hvor var du?

- Hjemme.
- Blomart var altså hos dig.

Jeg kunne have sagt det til Gestape.
Det er min pligt.

- Det er derfor, du er en sygdom.
- Han var ikke hos mig.

- Jeg ved ikke, hvor han var.
- Sandheden.

Den eneste sandhed er,
at jeg forguder dig.

Det er galskab. Men du elsker
mig ikke, det er sandheden.

Tragisk.

Jeg må overdrage dig til Gestapo.
Ellers hjælper jeg Blomart.

- Han er sabotør.
- Det passer ikke.

Du ved kun det, han fortæller!
Provokatører fortæller ingenting.

Du er så smuk.

Så vidunderlig.
Kunne du blot elske mig.

- Bare en lille smule.
- Hold op. Jeg forstår det jo ikke.

Jeg siger, at du og jeg
er to sider af samme sag.

Min kærlighed til dig
kan blive min undergang.

Din manglende kærlighed til mig
kan blive din undergang.

- Hvad mener du?
- Det ved du udmærket.

Jeg må melde,
at du ikke kom direkte herop i dag.

Jeg beder dig, Dieter…

Nej, lad være med det.

Jeg gør det ikke.

- Hvorfor gjorde du det?
- Det ved jeg ikke.

- Jeg ved det ikke. Undskyld.
- Et Judaskys?

Forræderens kys?

Nej...

London er enig. Mordet på ham viser,
at forrædere ikke kan beskyttes.

Jean! Det er Raoul.

Pistolen er anbragt,
og han vil bruge den.

Det må han ikke.
Tyskerne venter måske.

- Sig, han får en anden pistol.
- Han taler om opgradering.

Så er målet på plads.
Sig, han skal gå i gang.

- Sig det.
- Hvis det er en fælde, dør Raoul.

Det er mig, der bestemmer.

Sig, han skal gå i gang.

Godmorgen.

Deres morgenmad.

Croissanter.

Hjælp mig, vagt!
Han er syg.

Hvad er der sket?

Stands!

FRANSK FORRÆDER HENRETTET
AF MODSTANDSBEVÆGELSEN

- Du gav ham morgenmad, Raoul.
- Nej!

Nej, nej!

Ring efter lægen.

- Hvad laver Helene her?
- Hun sagde, det hastede.

Vent på mig.

- Er alt vel?
- Ja, men Gestape var hjemme hos dig.

- Vi kan ikke gå tilbage.
- Bergman ved, jeg ikke kom direkte.

Bor du i Yvonnes lejlighed?
Så bliv der og kontakt ingen.

I morgen pakker du en taske og
tager ind i Marcels gamle atelier.

Rue des Fossés St Jacques 18.
Jeg henter dig klokken seks.

- Hvad skal vi?
- Ud til et skjulested.

Problemet ved at være her er,
at man glemmer, der er krig.

- De kan have haft pistolen med ind.
- Hvilken pistol?

Den pistol, der dræbte militsfyren,
blev smuglet ind af en pige.

- Ved de, hvem det var?
- Ikke endnu.

Gestape var lovligt ivrige,
så snigmorderen gik i koma.

Men de gjorde det udmærket
og fangede ham hurtigt.

Flot. Generalen ønsker en retssag.
Med snigmorderen-

-og pigen, hvis de finder hende.
Franskmændene skal se, det er alvor.

Vink.

- Spiller du?
- Hvad laver du her?

- Hvor er din pistol?
- Skulle jeg have en pistol?

Hvor er Biomart? Før mig til ham!
Skal I mødes her senere?

Nej, jeg kom for at få et bad.

- Hvem tilhører lejligheden?
- En ven. En kunstner, bortrejst.

Du har mange venner.

- Spiller han skak?
- Ja.

Det gør jeg også. Eller jeg gjorde.
Før gjorde jeg så meget.

Jeg var meget normal.

Her er dronningen truet.

- Hør her, Dieter. Jeg rejser.
- Dronningen er den vigtigste brik.

Hun kan bevæge
sig i alle retninger, men…

Hun skal holdes i skak.

- Hvad nu?
- Apropos våben…

Du udnyttede mig til at smugle
et våben ind på hotellet, ikke?

- Hvad mener du?
- Hold op.

Ikke flere løgne. Nu ved jeg,
hvem du er. Du er morder.

- Jeg beder dig, Dieter!
- "Jeg beder dig, Dieter!"

Jeg kan ikke føre mig selv
bag lyset mere. Det er slut.

Jeg må overdrage dig til
Gestape og sige, hvem du er.

De vil tortere dig.

Jeg har lige set dig nøgen.
De vil slå dig og skamfere dig.

Du siger, hvor Blomart er, opgiver
alle navne. Ingen står imod Gestape.

Hør på mig, Helene.

Hør mit tilbud. Jeg skal forflyttes
til Tyskland, så vi kan bo der.

Der er du tryg. Du behøver ikke
at elske mig, bare du er der.

Lad mig være!

Jeg har bidt hovedet af al skam.
Hvorfor kom jeg?

- Jeg vil elske med dig.
- Jeg hader dig!

- Kommer Blomart?
- Nej.

Han kommer.
Vi venter på ham, du og jeg.

Det ville være mest humant at skyde
dig, men vi venter på Blomart.

Nej. Jeg beder dig, Dieter.

Jeg tager med til Tyskland.
Det lover jeg.

Kom, vi går.

Du lyver.

Det gør du altid.

Derfor fulgte jeg efter dig.
Du fører mig til Blomart.

Han kommer her, ikke også?

Nej, Dieter. Nej…

Det er bedst sådan.

Det er slut.
Spillet er ude, min dronning.

Helene!
Vi har været så urolige.

Er alt i orden?

Vores sidste dråbe Calvados.

Helene…

Velkommen.

Har I læst det? Raoul er overført
til Cormeilles-fængslets lazaret.

- De vil stille ham for retten.
- De skjuler det altså ikke mere?

Byen flyder jo med flyveblade!

Men en retssag?
Hvorfor skyder de ham ikke?

- Det er ren propaganda.
- Du milde. Arme Raoul.

Cormeilles…

Med lidt held går det.
Kan du skaffe tegninger og kort?

Har vi nogen,
der taler flydende tysk?

Hovedkvarteret har måske.

Find nogen. Aviserne skal få
stof til en ny overskrift.

- Tiden er inde.
- Jeg ved det.

Bare rolig. Jeg var bange
første gang, men ikke mere.

Det bliver farligt,
og jeg kan ikke være hos dig.

Jeg er ikke bange.

Afgang!

Ordre fra Gestapes Hovedkvarter.
Jeg skal føre en fange til Paris.

Rør! Det er ren rutine.
Efter ordre fra Gestape.

- Vi skal have en fange til afhøring.
- Javel. Må jeg?

Fangen er på afdeling C.
Jeg må have en godkendelse.

- Det går hurtigt.
- Værsgo.

- Ude af drift.
- Brug den anden!

Bed vagten lukke op
og lukke ambulancen ind.

Sergent Meier her.
Luk ambulancen ind.

En ting står klart.
Han overlever ikke en omgang til.

Det siger jeg til Hovedkvarteret.

Få porten lukket op.
Vi kører nu.

Sergent Meier her.
Luk porten op.

- Ambulancens papirer, tak.
- Dem fik sergenten på vejen ind.

- Jeg skal desværre se dem.
- Så spørg sergenten!

Afgang!

Nej.…! Helene!

Lampen…
Jeg kan ikke se dig.

- Slap de ud?
- Ja, alle mand slap ud.

Vær ikke ked af det.
Jeg ville selv.

Jeg ville selv.
Jeg elsker dig.

Forlad mig ikke.

Helene?

Åh, nej...!

Pasteur…

- Jeg skal spørge om noget.
- Hvad?

En tidsindstillet bombe kan sprænges
på D'Orsay station inden en time.

En tysk troppetransport
afgår klokken fire.

Så er stationen fyldt op.
Med mange civile.

- Ja.
- Uskyldige vil dø.

Skal vi gøre det?
Er du med på det?

Gør det.