All language subtitles for The Bir gih

Hvis det arbejde vi har
tilf�rt bevidstheden at
krigens �del�ggelse
bagefter vil afskyeligg�re
krig, vil denne anstrengelse
ikke have v�ret forg�ves.

At f�re afrikanere til
Amerika s�ede
splittelsens
f�rste fr�.

Tilh�ngerne af afskaffelse
af d�dsstraf for slaver
kr�vede, at slaverne
blev frigivet.

I 1860 var en stor
parlamentarisk leder,
som vi vil kalde
Austin Stoneman,
p� vej ind i
Repr�sentanternes Hus.
Vi finder ham sammen
med sin unge datter,
Elsie, i hendes lejlighed
i Washington.

Nogen tid senere.
Elsie sammen med sine
br�dre i familien
Stonemans hjem p�
landet i Pennsylvania.

K�re Ben.
Trofast til mit l�fte
kommer broder og jeg
p� bes�g i Piedmont
n�ste fredag. Vi gl�der
os begge til at se dig igen
og m�de dine Kith og Kin.

I Sydlandet.
Piedmont, South Carolina
i familien Camerons hjem,
hvor livet g�r p� en
stilfuld m�de, der
snart vil v�re v�k.

Bennie Cameron,
den �ldste s�n.

Margaret Cameron,
en sydens datter,
opdraget i den
gamle skoles
manere.

Moderen og den
lille k�led�gge s�ster.

Den venlige herre
p� Cameron Hall.

Fjendtligheder.

K�re Ben.
Trofast til mit l�fte
kommer broder og jeg
p� bes�g i Piedmont
n�ste fredag. Vi gl�der
os begge til at se dig igen
og m�de dine Kith og Kin.

Stoneman drengenes bes�g
hos deres venner
i syden.

Venner -
De yngre s�nner.
Nord og Syd.

Hvor har du den
hat fra?

Over plantagen ud
til bomuldsmarkerne.

Gennem K�rlighedsdalen.

Han finder sine dr�mmes
ideal i billedet af
Elsie Stoneman, sin vens
s�ster, som han aldrig
har set.

I slavernes omr�de.
Den 2 timers
middagspause
i deres arbejdsdag
fra seks til seks.

Den optr�kkende storm.
De suver�ne staters magt,
der opstod da Lord Cornwallis
overgav sig til de enkelte
kolonier i 1781, er truet
af den nye administration
.

Norden g�r til valg.
Syden vil udtr�de.

Stoneman biblioteket i
Washington, hvor hans
datter aldrig kommer.
Charles Sumner, leder
af Senatet, r�dsl�r
med lederen af Kongressen.

Lydia Brown,
Stonemans husholderske.

Mulatten beruses
af ambiti�se dr�mme
efter Sumners retskendelser.

Den store leders
svaghed, der
vil �del�gge
nationen.

G�sterne bliver
kaldt til deres
hjem i det nordlige.
Vennerne lover at
m�des igen.

Ung Stoneman
afl�gger l�ftet, at
han kun vil dr�mme
om hende til de
ses igen.

F�rste indkaldelse af
75.000 frivillige.
Pr�sident Lincoln
underskriver
proklamationen.

Abraham Lincoln bruger
for f�rste gang i
historien sit kontor
til at indkalde frivillige
for at betvinge
herred�mmet over
den kommende nation
p� bekostning af
de enkelte stater.

Stoneman br�drene
afrejser for at
slutte sig til deres
regiment.

Efter f�rste slag
ved Bull Run.
Piedmonts farvel-bal
p� afrejseaftenen for
kvoten af tropper
til fronten.

Festligholdelse med
gl�desblus i
gaderne.

Mens ungdommen danser
natten lang, sover
barndommen og
de gamle.

Konfederationens
f�rste flag d�bes
i h�der ved
Bull Run.

Daggry.
Tidspunktet for
troppernes
afrejse.

Samlingskaldet.

Deres statsflag.
�nden fra Syden.

En moders gave til
sagen - tre s�nner
af sted til krigen.

P� vejen til sin tantes
hjem i Washington
fort�ller Elsie sin
fader om sine br�dres
afrejse til fronten.

To et halvt �r senere.
Ben Cameron f�r
i felten et
brev hjemmefra.

...og du har f�et oversk�g
- du godeste.
Jeg d�r, d�r, d�r af
l�ngsel efter at se dig.
N�, jeg vokser ogs�. De
siger at jeg er en stor
pige. Du vil ikke kunne
kende mig.
xxxxx (kys)
Din lille store s�ster

Nyt fra fronten.
Lilles�ster b�rer sin
sidste gode kjole
for at h�jtideligg�re
l�sningen af brevet
fra hendes broder.

Piedmont rystet
af krigen.
En irregul�r styrke
af guerillaer
angriber byen.

Den hvide slubbert
af en kaptajn
p�virker den sorte milits
til at f�lge sine
ordre.

Et kompagni af
Konfederationens
tropper bliver
informeret om
overfaldet.

Konfederatisterne
kommer til
unds�tning.

Efter redningen.

Breve hjemmefra
v�kker s�de dr�mme
for "den lille Oberst"

P� slagmarken.
Krigen kr�ver sin bitre,
ubrugelige ofre.
Tro mod deres l�fter
m�des vennerne
igen.

Nyheden om
den yngste
Camerons
d�d.

Andre l�ser ogs�
krigens s�rgelige
sider.

Det sidste af deres
k�reste ejendele,
der s�lges
for den fejlslagne
sag.

Elsie Stoneman er
sygeplejerske
p� milit�re
hospitaler.

Mens kvinderne og
b�rnene gr�der,
marcherer en
stor sejrherrer
mod havet.

Krigens brand mod
Atlantas bryst.
Bombardementet og
flugten.

Den anden af
Camerons s�nners
d�d.

Konfederationens
sidste gr� dage.
Ved frontlinierne
ved Petersburg
er br�ndt majs
deres eneste rationer.

Et st�rkt tiltr�ngt
forsyningstog til
konfederatisterne
er f�rt af en gal vej
og afsk�ret
hinsides Unionens linier.

General Lee giver ordre
til et fors�g p� at
bryde igennem og
redde toget.
Et bombardement og en
bev�gelse p� flanken
p�begyndes for at
d�kke angrebet.

Aktionen f�r daggry
med artilleriduel
i det fjerne.

"Den lille Oberst" modtager
sine ordre til at angribe
p� et angivet tidspunkt.

De fjendtlige h�res
forskansninger ligge
kun hundrede meter
fra hinanden.

De skjulte batterier.

Felt artilleriet.

Mortererne.

"Den lille Oberst" leder
det endelige desperate
anslag mod kaptajn
Phil Stonemans
unionsstyrke.

De to forskansningslinier
er taget, men kun br�kdel
af hans regiment er tilbage
til at forts�tte
fremrykningen.

Alt h�b er ude.
"Den lille Oberst"
hviler f�r sidste udfald
for at hj�lpe
en falden fjende.

Unionisterne hylder
den heroiske d�d.

I d�dens r�de bane
indtager andre deres
pladser og slaget
forts�tter ind
i natten.

Krig er fred.

Nordens sejr.

Nyheden om deres anden
s�ns d�d og den �ldste
n�sten d�d p� et
hospital i
Washington.

Krigen avler had.

Kvindens del.

"Den lille Oberst" p�
milit�rhospitalet
anbragt p�
patienternes
kontor, hvor Elsie
Stoneman er
sygeplejerske.

...mit �nske, at du bruger
din indflydelse p� alle
m�der, for at hj�lpe min
kostskolekammerat,
Oberst Ben Cameron,
som er blevet indlagt
p� dit hospital.
K�rlig hilsen
Din broder
Phil

Selv om vi aldrig har
m�dtes, har jeg b�ret
rundt p� dig gennem
lang, lang tid.

Moder Cameron
kommer fra
Piedmont
for at bes�ge
sin slagne,
�ldste s�n.

Jeg g�r ind i det rum
til min s�n. De kan
skyde mig, hvis De vil.

Milit�rkirurgen fort�ller
om en hemmelig indflydelse for
at f� Oberst Cameron d�mt
til at blive h�ngt som
guerilla.

Vi vil bede om n�de
fra Det store Hjerte.

Moderens appel.

Hr. Lincoln har givet
mig dit liv.

Mens hendes s�n bedres,
drager Mrs. Cameron
tilbage til Piedmont
for at tage sig af
den svagelige fader.

Hjemme igen
med de gode nyheder.

Appomattox Retten, om aftenen
den 9. April, 1865 overgiver
general Robert Lee, C.S.A.
til general U.S. Grant, U.S.A.

Afslutningen p� staternes
selvst�ndighed.
Daniel Websters �nd kalder
Amerika: "Frihed og union,
et og udeleligt,
nu og altid"

Samme dag tr�der
Oberst Cameron af
og tager hjem.

Festen for den
hjemvendte broder.
Br�ndt majs og
s�d kartoffelkaffe.

"Sydens hermelin" lavet
af r� bomuld til den
s�rlige lejlighed.

Hjemkomsten.

Den radikale leders
protest mod Lincolns
overb�renhedspolitik
overfor Sydstaterne.

Deres ledere skal
h�nges og deres
stater behandles
som overvundne
provinser.

Jeg vil behandle dem
som om de aldrig
har v�ret v�k.

Syden g�r under Lincolns
opdragende h�nd i gang
med ar genopbygge
sig.

Og so, da de frygtelige
dage var ovre og den
helende fredstid var
kommet -
kom sk�bnenatten
den 14. April 1865

Til teateret.

En gallaforestilling for
at fejre Lees overgivelse
overv�ret af pr�sidenten
med sin stab.
De unge Stonemans er
til stede.

Stykket er: Vor
amerikanske kusine.
I hovedrollen:
Laura Keene.

Klokken 20:30
Pr�sidenten og
fru Lincoln med
selskabs
ankomst.

Hr. Lincolns personlige
livvagt indtager sin
post udenfor
pr�sidentens loge.

For at se lidt
af forestillingen
forlader livvagten
sin post.

Klokken 22:13
Akt III, scene 2

John Wilkes Booth

S�ledes altid
for tyranner.

Attentatet
berettes for
Stoneman.

De er nu den
mest magtfulde
i Amerika.

Nyheden modtages
i Syden.

Mord p� pr�sident
Lincoln og mordfors�g
p� minister Seward.

Vores bedste ven
er v�k.
Hvad vil der
ske os nu.

En Nations F�dsel.
Anden del. Genopbygningen.
Smerten som Syden t�lte
at en nation ville f�des.
Krigens r�dsel slutter ikke
med fjendtlighedernes oph�r.

Dette er en historisk
pr�sentation af
borgerkrigen og
genopbygningsperioden
og er ikke tilt�nkt at
afspejle nogen race eller
folk i dag.

Uddrag fra Woodrow Wilsons:
"Det amerikanske folks historie":

... Eventyrere sv�rmede fra nord,
b�de fjender fra den ene race som fra
den anden for at bedrage, forbl�nde
og udnytte negerne.

...I landsbyerne
sad negrene p� kontorerne, m�nd,
der ikke kendte til ud�velse af
autoritet undtaget uforskammethed.

...Kongressens lederes
politiske arbejde.. en veritabelt
udsmidning at Sydens civilisation.

...i deres beslutsomhed
til at "s�tte det hvide
Syd under det sort
Syds h�l."
Woodrow Wilson.

De hvide m�nd var
styrede af ren
selvopholdelsesdrift

...indtil der til sidst var
opst�et et stort Ku Klux Klan,

et sandt Sydens Rige,
for at beskytte de sydlige lande.
Woodrow Wilson.

Den ukronede konge.
Nationens ud�vende Hus
har skiftet fra
Det hvide Hus til
dette s�re hus p�
Capitol Hill.

Stonemans protege,
Silas Lynch,
de sortes mulatleder.

Skrab ikke for mig.
Du er enhver mands
lige her.

Den stor radikale
erkl�rer at alle sorte
skal opdrages til
fuld lighed med de
hvide.

Senator Sumner kommer.
Han er tvunget til
at erkende
mulattens forslag.

Senatoren tilskynder
til en mindre farlig
politik om udvidelsen
af magt til den
befriede race.

Jeg vil g�re denne mand,
Silas Lynch, som et symbol
p� sin race til enhver
hvid mands ligemand.

Sprede for vinden.
Syg i sin datters lejlighed
sender Stoneman Lynch
sydp� for at hj�lpe
de politiske lykkeriddere
med at organisere og
bruge de sorte v�lgeres magt.

Lynch g�r Piedmont
til sit hovedkvarter.

G�ringen begynder.
Det sorte parti fester.
Det medf�rer at negrene
forlader arbejdet.

Freedmans kontor.
Negrene f�r gratis
forsyninger.
Et gener�st Nords
velg�renhed
misbrugt til at
vildf�re de uvidende.

Fortovet tilh�rer
os lige s� meget
som til Dem, Oberst
Cameron.

P� sin l�ges r�d
s�ger Stoneman mod et
mildere klima og i �nsket
om at se sin politik udf�rt,
rejser han til South Carolina.

Deres ankomst til
Piedmont.
P�virket af sine b�rn
har han valgt Camerons
hjemby for sit ophold.

Du lave, elendige affald
nordfra, pr�v ikke at
spille vigtig over for mig.

De frie niggere
fra nord er
s� sk�re.

Lynchs andet m�de
med "Den lille Oberst".
De sortes nedladenhed.

Lynch, en forr�der mod
sin hvide herre og endnu
mere forr�der mod sit eget
folk, som han planl�gger at
lede ved p� en ond m�de at
opbygge en magtfuld trone
til sig selv.

Sydens enheds Sammenslutning
m�des f�r valget.

Stoneman er
�resg�st.

Indskrivning af negres valgret.
Fribrev til alle sorte.

Hvis jeg ikke f�r
nok fribreve til at
fylde min spand,
vil jeg ikke have
den overhovedet.

K�rlighedens strejf
er stadig h�rt iblandet
landets elendighed.

K�rligheden er modtaget.

Bitre minder vil
ikke tillade Sydens
stakkels forsl�ede
hjerte at glemme.

Stadigt et Nord og et Syd.
Stolthed k�mper med
k�rlighed om
hjertets erobring.

Jeg f�lger dig
sikkert hjem.

Valgdag.
Alle sorte f�r en stemmeseddel,
mens de ledende hvide er frataget
stemmeretten.

Der gives tilbage.
Negerne og de politiske
plattenslagere fejer hen
over staten.

Silas Lynch bliver
valgt til underguvern�r.

Sejren fejres ved
valget.

Tilskynder af Stonemans
radikale doktriner,
sigter Lynchs k�rlighed
h�jt.

"Den lille Oberst" sammenk�der
en serie kr�nkelser
der er sket.

Sagen blev pr�vet
ved en neger underdommer
og kendelsen gik imod
de hvide ved neger juryen.

Selv mens han taler,
bliver deres egen trofaste
tjener straffet for ikke at
stemme med
Unionssammenslutningen
og de politiske plattenslagere.

Den trofaste sj�l
sikrer sig
Dr. Camerons sympati.

Nejet i Masters Hall.
Negerpartiet ved magten
i statens Repr�sentanternes Hus.
101 sorte mod 23 hvide i
samlingen 1871

Historisk h�ndelse fra
den f�rste lovgivende
samling under
genopbygningen.

Det �rede medlem
fra Ulster.

Ordf�reren bestemmer
at alle medlemmer
skal have sko p�.

Det er foresl�et og
vedtaget at alle hvide
skal hilse p� negerofficerer
p� gaden.

Den hj�lpel�se
hvide minoritet.

Hvide bes�gende
p� tilh�rerpladserne.

Behandling af et
lovforslag om
blandings�gteskaber
mellem sorte og hvide.

Senere.
Den �kle h�st begynder.

I sj�lesorg over
nedg�relsen og
sit folks ruin.

Inspirationen.

Resultatet.
Ku Klux Klan, organisationen,
der redede syden fra det sorte
styres anarki, men ikke uden
udgydelse af mere blod
end det ved Gettysburg,
if�lge dommer Tourgee.

Deres f�rste bes�g
hos en neger uromager
og ladeafbr�nder.

Lynchs st�tter scorer
f�rst blod mod
Ku Klux Klan.

Den nye opstand
i Syden.

Vi skal knuse det
hvide Syd under
det sorte Syds h�l.

Din k�reste
tilh�rer denne
morderiske bande
af lovl�se.

M�destedet.
Bekr�ftet i sin mistanke
bryder hun i loyalitet
til sin fader forlovelsen.

Men frygt ikke
at jeg vil forr�de dig.

Over 400.000
Ku Klux dragter lavet
af kvinder fra Syden
og ikke een tillid svigtet.

Lilles�ster tr�ster
den utr�stelige
k�reste.

Ser du, jeg er kaptajn nu
og jeg vil gerne giftes -

Vent fr�ken.
Jeg g�r ikke noget.

Bliv v�k eller
jeg springer!

For hende, der havde
l�rt r�dslens h�rde lektie,
skal vi ikke smertes over,
at hun fandt
d�den perleport s�dere.

Og ingen s�rgede mere
end disse.

S�nnens indl�g
mod faderens radikale politik.

Gus gemmer sig i
hvide-arm-Joes bev�rtning.

Byfolk melder sig i
efters�gningen af den
anklagede Gus, for at
han kan f� en fair retssag i det
usynlige riges dunkle haller.

Retssagen.

Skyldig.

P� Underguvern�rens
trappetrin.
Svaret til de sorte
og plattenslagerne,

Morgen.

Lynch accepterer
udfordringen ved at
beordre forst�rkninger
til negermilitsen
til at v�re p� gaderne.

Ved at involvere Lynch
i opstandens begyndelse,
tager Stoneman
midlertidigt bort for at
undg� konsekvenserne.

Klanerne forbereder
sig p� handling.

Br�dre, dette flag b�rer
de r�de st�nk af en sydens
kvindes liv, et uvurderligt
offer p� en kr�nket
civilisations alter.

Her l�fter jeg det gamle
symbol p� en uovervundet
race af m�nd, det br�ndende
kors fra gamle Skotlands bakker.
Jeg slukker flammerne i det
s�deste blod der nogensinde
er faldet i tidens strande.

Befalingen sendt til Titanen
blandt de tilst�dende lande
om at afv�bne alle
sorte den nat.

Spioner afsendt for at finde
hvide i besiddelse af
Ku Klux dragter.
Straffen er d�den.

Endelig gl�des Lynch
over at f� h�vn
over Cameron House.

Anmoder Elsie Stoneman
om at f� hendes fader
til at blande sig.

De trofaste sj�le
handler.

Er jeg din ligemand, kaptajn,
lissom enhver hvid mand?

Elsie erfarer at hendes
broder har dr�bt en
neger under redningen
af Dr. Cameron.

Afventende sin faders
forventede ankomst.

Den selskabsl�ven
i det nye aristokrati.

Den lille hytte, beboet af
to Unions veteraner
bliver deres tilflugtssted.

De tidligere fjender fra Nord
og Syd er forenede i
f�lles forsvar af deres
ariske f�dselsrettigheder.

Da Elsies fader ikke kommer
tilbage og uvidende om Lynchs
planer med hende, g�r hun
til mulatten efter hj�lp.

Lynch frier.

Lynch svarer p� hendes
trussel om pisk
for den forn�rmelse.

Se! Mit folk fylder gaderne.
Med dem vil jeg bygge et
sort rige og som dronning
skal du v�re ved min side.

Klanerne samles.

Beruset af vin og magt
beordrer Lynch sine
h�ndlangere at ile
med at forberede et
tvangs�gteskab.

Jeg vil giftes
med en hvid kvinde.

Samlet i fuld styrke
rider klanerne af sted
p� deres aftalte mission.

Og imens,
andre sk�bner -

Damen, jeg vil giftes med
er Deres datter.

Byen overgivet til
gale negere, der er hentet
til byen af Lynch og
Stoneman for at
skr�mme de hvide.

Hvide forkl�dte spioner.

Unionsveteranerne
n�gter at tillade
Dr. Cameron at
overgive sig.

Mens hj�lpel�se
hvide ser til.

Ku Klux sympatis�rer
ofre for den
sorte hob.

Nyt om faren for
det lille selskab
i den belejrede hytte.

Afv�bning af de sorte.

Klanfolkenes parade.

Det n�ste valg.

Epilog.
Dobbelt bryllupsrejse
ved kysten.

T�r vi dr�mme om en
gylden dag, hvor den
dyriske krig ikke skal styre mere.
Men i stedet - den milde prins
i den Broderlige k�rligheds Hal
i Fredens By.

Frihed og enhed.
Eet og uadskilleligt,
nu og altid!

Dansk tekst:
Thomas Richardt