All language subtitles for Wildland.2020.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.default.DAN

Folk, jeg ikke kender, ville vide alt
muligt. De spørger mig om min moster.

Og min mor.

De siger, vi har god tid. At vi finder
ud af, hvad der gik galt, sammen.

Men for nogle går det galt,
før det overhovedet er gået i gang.

- Hanne? Er du der?
- Jeg tror, at der er hjertestop.

Hvad skete der?

Var hun fuld?

Du ved godt,
at det ikke er din skyld, ikke?

Jeg kunne godt lide din mor. Men for at
hjælpe én, der lider af afhængighed...

Det ved jeg godt.

Jeg har talt med din moster.

Hun har allerede tilbudt,
at du kan bo hos dem.

- Kan jeg ikke bo alene?
- Nej, du skal ikke være alene nu.

Ikke med det, du lige har været igennem.

Hvad?
Er der et eller andet, jeg burde vide?

- Jeg kender dem jo ikke.
- Det kan du komme til. Ikke?

Hør her. Din moster og hendes familie
vil rigtig gerne hjælpe dig.

Det synes jeg faktisk,
at du skal give dem lov til.

- Kan du genkende det?
- Nej.

Du har været her før,
men da var du en lillebitte én.

Skal vi gå ned i mandekælderen og se,
om der er nogen?

- Hej, mor.
- Hej.

- Gik det godt i dag?
- Ja.

- Hvad er det?
- Jeg smadrede bare ruden. Det dunker.

Nåh.

Det er synd for dig,
det der med din mor.

Tak.

Du er simpelthen for basket, skat.

- Er det kun dig og Mads, der bor her?
- Ja, og David.

- Kan du huske ham?
- Ja.

Han tror, at han kan komme og gå,
som han vil. Men han er en god dreng.

Men jeg er jo hans mor,
så det skal jeg jo sige.

Så altså, du må sige til,
hvis du mangler noget, ikke?

- Okay.
- Jeg er glad for, at du er her, Ida.

- Nej, hvem var det? Godmorgen.
- Godmorgen.

Sæt dig ned.

Så kan du tage den her.

- Drikker du kaffe?
- Ja tak.

Kunne du sove?

- Nej.
- Jeg vil også gerne.

Jeg kan slet ikke forestille mig,
hvordan du må have det.

Jeg kan huske din mor.

Hun kom altid ud til os børn i køkkenet,
når hun ikke havde kunder. Hun var sjov.

Hey. Er du klar til at gå om...
Skal vi sige fem?

Ja, ja.

Din mor havde fandeme også temperament.
Hun smed engang en sko i hovedet på mig.

Vil du over til Ida?

Så har du jo nok gjort et eller andet.

Det kan da godt være, at mig og David
havde luret lidt på pigerne. Jeg var 12!

- Hvorfor var jeg ikke med?
- Fordi du var en lille lort.

- Marie, har du et regnskab til mig?
- Nå ja. Det har jeg lagt ude i gangen.

Ida, jeg synes,
at du skal tage med mig i dag.

Ja, okay.

Skal jeg tage hende?
Ja, du er ellers glad for tallerkenen.

Det er Idas. Kom op til mor.
Ida, vil du tage tallerkenen?

Kan du ikke tage den med?
Mads, jeg gider ikke vente på dig.

- Kom nu.
- Ja, jeg kommer.

Kom nu!

Hey!

Du skal lige hilse på min niece, Ida.
Hun er flyttet ind hos os.

Gider du lige vise hende lidt rundt?
Yes. Og hun er 17.

Det er modtaget.

Goddag.
Vil du ikke lige med mig?

Hej.

Ring til Jonas og sig,
at vi har snakket sammen.

- Tusind tak.
- Det er i orden.

Er her ikke flot?

- Hvem var hun?
- Hun er én, der vil låne nogle penge.

Ja. Vi prøver at se,
om vi kan gøre noget for hende.

Betaler kommunen dig egentlig
for at have mig boende?

Nej. Vi bliver ikke betalt, Ida.

Vi får børnepenge, så længe du er 17.
Det er 900 kroner om måneden. Ingenting!

Lars, jeg skrider. Jeg lægger dem
bare her. Det ser fint ud. Kom!

Undskyld.

Lad os gå ud og bruge de børnepenge.

Så kan du se, at jeg ikke
syer dem ind i hovedpuden.

Det behøver vi ikke.
Det er fint.

Jo, det synes jeg, vi skal.
Er du færdig? Så skrider vi. Kom!

- Der er da fest et sted, hvad?
- Ja, det lyder sådan.

Skal vi gå ned og se?

- Hej, mor.
- Næh, hvem har vi her?

- Det er bare mig.
- Simpelthen bare dig. Hej, David.

- Så fandt du hjem?
- Ja. Jeg savnede dig.

Min søster dør,
og du tager ikke telefonen.

Jeg kendte ikke Hanne, mor.
Du snakkede heller aldrig med hende.

Jeg havde brug for dig,
og du var der ikke.

David.

Det er så David.

- Og det er Ida.
- Hej, Ida.

Hej.

Ej, undskyld.
Det var ikke min mening.

- Fuck, du forskrækkede mig.
- Det er jeg ked af.

Er du Davids kæreste?

Det ved jeg sgu ikke, om han ville sige.
I hvert fald ikke mens jeg hører på det.

- Er du okay?
- Ja, jeg fik bare et chok.

Jeg tænkte på det,
der er sket med din mor.

Det ved jeg ikke.

Livet er fucking random nogle gange.

Det var derfor, jeg fik den her.
Prøv at se.

Ja, altså Carpe diem.
Det betyder 'YOLO' på latin.

Er den ikke fed?

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Hej, mor.

- Hej, gamle dreng.
- Ida tager med jer ud i dag.

- Dejligt. Har David spist?
- Det ved jeg ikke.

- Jeg går ikke derned, mens hun er der.
- Mor, lad nu være.

- Kan du ikke lide hende?
- Hun hader mig.

David!

Det var det, jeg skulle have gjort.

- Kom nu!
- Slap af. Du er selv lige kommet.

- Skal Anna også have mad?
- Hun er gået. Hun er jo ikke velkommen.

Hun er ikke god for dig, David.

Nu har du jo selv haft
nogle rigtig gode kærester...

- David.
- Hvad skal du have?

Jeg er ikke idiot, vel?
Du skal passe på dig selv.

Og du skal spise morgenmad med din
familie, som er civiliserede mennesker.

Hvorfor skal hun med?

Du skal ikke tage dig af ham, Ida.

Når han har været lidt for længe væk,
glemmer han, hvordan reglen er.

Vi taler pænt til hinanden, ikke?
Det er dejligt, at du er med, Ida.

Skal du have en lussing?
Skal du have en lussing at gå ind på?

Skal du have en til?

Er du klar?

Jeg har savnet dig, mand.

Sådan.

- Skal du ikke med ind?
- Nej. Chefen skal sgu ikke med ind.

Vi stopper ikke, før du har lært det.
Vi går ikke hjem før.

Du er så dårlig til det.

- Perfekt. Hej med dig.
- Hej med dig.

Ej, jeg skal også...

Hvad så, Ida?

- Kom nu. Det er fucking koldt.
- Hold nu kæft.

Hej, vi ses!

Kom nu.

Hvad fuck laver du, mand?

Du skal ikke kaste en sten på min bil.
Er du idiot? Tænk dig om!

- Hvor ramte du den?
- Din store idiot!

- Skal vi lige tage et spil?
- Nej, du skal med mig. Kom nu.

Sov godt, Ida.

Vil du spille?
Så henter jeg lige øl.

- Fuck, du er så god.
- Jeg sagde det jo.

- Kom nu!
- Kom nu selv, mand.

Må jeg se dine bryster?

Nej.

Du må godt se min pik.

Lad være med at sige til mor,
at jeg har spurgt dig, okay?

Nej, det skal du ikke gøre.
Det får du ikke noget ud af.

Det kan jeg ikke svare dig på lige nu.
Ring til mig om et par dage, ikke?

Ja. Det bliver det nødt til at være.
Hej, hej.

- Er der noget galt?
- Nej. Folk er bare meget utålmodige.

- Nå, var det sjovt i går?
- Ja, det var det.

Der er også meget stille her til morgen.

Ja, det blev også ret sent.

Skal vi se, om vi kan få liv i dem?

- Nå, men hej, hej.
- Vi ses!

Hej, Sofia.

Kan du ikke huske mig?
Jeg er gode venner med din far.

Vil du have et lift?
Vi skal alligevel den vej.

Så slipper du også for at tage bussen.
Kom nu.

- Hej.
- Hej.

Havde du en god dag i skolen?

- Du går i fjerde klasse nu, ikke?
- Jo.

Kan du lide det?

Jeg kunne ikke lide at gå i skole.

Det kunne jeg heller ikke.

- Jeg kan meget godt lide historie.
- Hvad kan du godt lide ved det?

- Det ved jeg ikke rigtig.
- Jo, det må du da vide.

Jeg kan bare godt lide at forestille mig
alle de mennesker.

Det er rigtigt.

Så var der alle de der tal og datoer og
sådan noget, som man også skulle huske.

Det kunne jeg sgu aldrig
rigtig finde ud af.

Sådan. Her.
Det er her du bor, ikke?

Vil du ikke lige være sød
at give den her til din far?

Og så husk at sige,
at vi kørte dig hjem.

Bare så han ikke tror,
at du er kørt med fremmede.

- Hej, hej.
- Hej, hej.

Hvad nu, hvis han ikke har pengene?

Når først jeg har snakket lidt
med børnene, så plejer der at ske noget.

Nej, hvor er den sød.

Det er så dejligt at have en pige
at give noget til for en gangs skyld.

- Se, nu kommer der en gave fra farmor.
- Ej, hvor er den smuk. Se, skat.

- Den bliver så fin til hende.
- Nej, okay. Det er ikke spændende.

Det er Anna.

- Hvad nu?
- Hvad?

Mor, I skal bare lige lære hinanden
at kende. Det var det samme med Marie.

- Marie var aldrig uhøflig over for mig.
- Men du hadede hende i årevis, mor.

Nej!

Det er da noget vrøvl at sige.
Det passer slet ikke.

Men Anna prøver i det mindste. Det er
mere, end hvad man kan sige om dig.

- Hej, skat.
- Hej, smukke.

- Hej.
- Hej, Anna.

- Det var godt, du kunne komme.
- Tak, fordi jeg måtte.

- Jeg har en gave med fra mig og David.
- Tak.

- Vil du ikke prøve at holde hende?
- Jo, helt vildt gerne.

- Nu skal du over til Anna.
- Hej. Bliver du seks måneder i dag?

Bliver du seks måneder?
Hvor er du fin.

- Hvad har vi her? Nej!
- Årh, hvad er det der?

- Det skulle gøre dem sindssygt kloge.
- Så burde vi også få en til dig, Mads.

Fuck dig, mand!

Ej, den er sjov.
Prøv at se, skat.

Se, hvad du har fået.
Så du kan blive klog.

- Er den ikke fin?
- Gjorde det egentlig ondt at føde?

- Hvad?
- Hvad tror du selv?

Ja, det gør rimelig ondt.

Må jeg tage hende?

Det gør ret ondt.
Men det kommer man over, ikke også?

Nå, gør det?

Tag noget kage. Og noget kaffe og...

- Tak.
- Hvad du har lyst til.

- Vi har for mange penge ude at svømme.
- Jeg har styr på det.

Det siger du, men det er svært at tro,
når jeg primært får opringninger fra...

- Behøver vi at tale om det nu?
- Ja. Vi er for en gangs skyld sammen.

- Ida, går du lige ind ved siden af?
- Det angår også hende.

- Måske er vi bare ikke hårde nok.
- Det er nemt for dig at sige.

Jeg kan da godt høre Chase,
om de kan bruge mig...

- Lad nu være.
- Det er ikke det, jeg mener!

Hvad foreslår I så?

Jeg går ind til Anna.

Tager han stoffer igen?

- Jeg ved det ikke.
- Det ved du ikke?

Hvorfor passer I ikke på jeres bror?

Jeg har lært jer
altid at passe på hinanden.

Nå, så det var dig,
der havde taget mine smøger.

Undskyld.

Det er fint.
Jeg prøver faktisk at skære ned.

Må jeg godt fortælle dig noget?

Fuck it. Stik mig en!

Okay. Prøv at gætte.

Det ved jeg ikke.

Hvad?

Jeg er gravid.
Det var derfor, jeg skulle med i dag.

Hallo?
Er du ikke glad på mine vegne?

Jo. Selvfølgelig.

Vi skal bare finde vores eget sted.

Jeg vil ikke have, at han skal bo
herhjemme, når vores barn kommer.

Jeg skal fandeme ikke ende som Marie.

Altså, hvorfor tror du,
at din mor flyttede væk fra dem?

De er jo sindssyge.

- Jeg går ind nu.
- Nej. Hey, vi snakker lige.

- Du kendte ikke min mor.
- Nej, men jeg ved, at hun elskede dig.

Hey...

- Lad være.
- Nej, det gider jeg ikke. Er du klar?

- Er du helt klar?
- Ja.

Godt.

Hey. Rolig.

Bare lad hende komme ud.
Så går vi, okay?

Rolig.

Far?

Hvordan kan jeg vide,
at I ikke kommer tilbage? Hvad?

- Det er en misforståelse.
- Hvordan kan jeg...

Hvad fuck laver du?

- Hvad sker der?
- Kør!

Er han død?
David! Er han død?

Fuck, mand!

Hey.

Det skal nok gå.
Vi finder ud af det.

Ida?
Ida!

Sæt dig ned, Ida.

Hvad så?

Hvad er der sket?

- Jeg vil ikke bo hos min moster mere.
- Nå. Det er jeg da ked af at høre.

Så må du fortælle mig, hvad der er sket,
så jeg kan forholde mig til det.

Det er rigtig godt, at du kommer her,
når der er problemer...

Men du bliver nødt til at tale til mig.
Ellers kan jeg ikke hjælpe dig. Ida?

Der er en halv time
til mit næste møde, ikke?

Jeg laver lige noget kaffe til os.
Vi har masser af tid. Okay?

Åh, lille skat.

- Hvor var du? Vi ledte efter dig.
- Ingen steder.

Et eller andet sted har du vel været.

- Jeg var på en tankstation.
- Hele natten? På en tankstation?

Jonas.

- Er han død?
- Det tror vi, men vi ved det ikke.

Der har ikke været noget
i nyhederne endnu.

Hvad nu,
hvis hun stadig er alene med ham?

Hvorfor er hun overhovedet hjemme?
Hun må sgu da gå i skole.

Børn bliver syge.
De bliver tit syge.

Det er sådan noget, I skal være
fuldstændig sikre på, før I går ind.

- Vil du have noget morgenmad, skat?
- Nej, jeg har spist.

Du kommer lige med mig.
Vi skal have vasket det tøj.

Hvad fuck laver du?

Gå nu ud!

Hvorfor stak du af på den måde?

Hvorfor løb du væk?

Hvorfor blev du ikke hos os andre?

Gå nu ud, Jonas.

Gå!
Gå, Jonas!

Skrid, Jonas!

Nu er hun begyndt at få tænder,
så vi er godt nok meget oppe om natten.

Bortset fra det er hun nem, glad og sund
og har det godt.

Ja. Vi har været heldige med dig.

- Hej, Ida.
- Hej.

Du dukkede aldrig rigtig op til det
evalueringsmøde, jeg indkaldte dig til.

- Jeg må have glemt det.
- Jeg har ikke set nogen indkaldelse.

Det er, fordi det hele
foregår elektronisk nu om dage.

I kan sgu da bare holde det her.
Vi er på vej hjem.

Desværre ligger alle mine dokumenter
på kontoret, men rigtig sødt af dig.

Skal vi gå, Ida?

Jeg er virkelig ked af, du kom helt
herud. Der var ikke noget alligevel.

Alt er fint.

Jeg synes ikke,
at vi skal tale om det her.

Kom ind.

Det er Jonathan fra politiet.

Han vil rigtig gerne tale med dig.

Du skal ikke være forskrækket, Ida.
Omar er bare bekymret for dig.

Og når Omar er bekymret,
så er jeg også bekymret.

Måske kan du fortælle os,
hvorfor du kom her i morges?

Det var bare et dumt skænderi
om nogle lommepenge.

Jeg var aldrig kommet, hvis jeg vidste,
der kom sådan et stort nummer ud af det.

Du ville gerne bo alene,
efter din mor døde. Hvorfor det?

Det ved jeg ikke.

Jeg forstår det. Jeg synes heller ikke,
at du skulle have været placeret der.

Har din mor fortalt historier om dem?
Hvordan de tjener penge?

Nej.

Du behøver ikke at bo der mere.
Vi skal nok hjælpe dig.

- Må jeg godt gå?
- En mand blev dræbt i går i sit hjem.

Hans datter så en pige,
som hun genkendte.

Og efter beskrivelsen kunne det
meget vel være dig.

Pigen have mødt dig, da du og en mand
havde kørt hende hjem fra skole.

Hvorfor kørte I
en lille, fremmed pige hjem fra skole?

- Jeg kom på grund af et skænderi.
- Hun så dig, Ida.

Jeg ser også meget almindelig ud.
Der er masser af piger, der ligner mig.

Ida?

Ida.

Hvis du ikke er vidne, er du mistænkt.
Og så bliver det ikke sådan her igen.

Og jeg kommer ikke til at være der.

- Hvad har du nogensinde gjort for mig?
- Der er stadig masser af muligheder.

Du kan få en praktikplads
eller flytte ind i en ungdomsbolig.

Ida?
Ida!

Hvad ville han?

Ida? Hvad ville han?

Politiet var der.

Hvad sagde de?

Han er død.

- Okay.
- Hold nu kæft. Han er fucking død!

Og hun så mig.
Hans pige så mig.

Hej, mor.

David...
Mads...

Jeg skal tale med jer. Nu!

- Hvad er der med hende?
- Det ved jeg ikke.

Det kan ikke kun
handle om mig, det der.

- Er du sur?
- Nej.

Er du sikker?
Du virker lidt sur på mig.

Jeg er ikke sur på dig.

Okay.

Vil du have det sidste stykke pizza?
Du må gerne få det.

- Der er jo ikke noget fyld på.
- Jeg har spist pepperonien.

Undskyld.

Det var bedre.

Hvad sker der?

Du skal gå.

Er det mig, du taler til?
Hvad?

Gå med dig.

Fuck dig.

Hvad laver du?

Giv slip på mig.
Av, det gør ondt. Lad være!

Lad være.

- Anna...
- Fuck dig.

Ida?

- Er hun gået?
- Ja.

Hvorfor var politiet der?

Jeg gik i panik,
og så tog jeg ned til Omar.

- Ida...
- Bodil, jeg sagde ikke noget.

Jeg sagde ikke noget.

Men de har ikke noget.
De har ingenting.

Hvorfor var de der så?
Fordi de gætter. Slap nu af.

De har ikke en skid, mor.

- Var det kun bilen, de spurgte efter?
- Ja, og jeg har skaffet mig af med den.

De har ikke en skid.
Der kom én betjent.

- Ja.
- Ja. De gætter.

- Mor?
- Hvad sker der?

Har du fortalt dem noget, de kan bruge
mod mine drenge? Har du?

- Har du, Ida?
- Nej!

Hvad fanden har du sagt, Ida? Nu siger
du det kraftedeme! Man sladrer ikke.

- Hvad har du sagt?
- Jeg har ikke sagt noget.

- Du ødelægger os.
- Kom her.

Jeg har givet hende noget,
så hun kan få sovet lidt.

David er væk. Det er fucked up,
hvis han er ude efter stoffer lige nu.

Kan du se, hvad du har gjort?

Det er altså ikke min skyld.

Er det ikke din skyld?
Du gik til Omar, gjorde du ikke det?

Hvad fanden ville du have gjort?
Hvad?

Nu skal du høre godt efter,
hvad jeg siger til dig.

Jeg vil gøre alt for min familie.

Skat?

- Har politiet være hjemme hos os?
- Alt er fint.

Det er ren rutine.
Der er ikke noget problem.

Nej, du vil ikke.
Hvad med den her, skat?

Nej, den er ikke så spændende.
Okay.

Nej. Vi kan da også bare droppe det.

Hun spiser ikke en skid, mand.
Kom så, skat.

Ja.

- Vi tager ud og leder efter ham.
- Han tager den ikke, eller hvad?

Nej. Anna gør heller ikke.

- Vi ses.
- Ej, skat. Sig lige farvel.

Der kommer far.

Hej, skatter.

- Far skal på arbejde. Vi ses.
- Ida, kommer du?

- Mads, det er nu!
- Det er den flotteste far i verden.

Ja, det er den flotteste far.

Hvorfor tager du ikke din telefon?

Har du snakket med ham?

Fuck dig.

- Har du talt med ham?
- Du er så fucking ynkelig.

Hvad laver du?
Lad være.

- Lad være! Det gør ondt.
- Jonas!

Du skal ikke fucke med os, du skal ikke!
Ved du det?

- Jonas!
- Gå nu væk med dig, Ida!

- Lad mig være. Pis af med dig, Jonas!
- Har du talt med ham eller ej? Svar!

- Hvad har I fået ham til den her gang?
- Anna...

- Pas på, hvad du siger nu.
- Hvad har du fået ham til? Hvad?

Bare kom. Han fortæller hende ikke
noget. Han knepper hende bare.

Han fortæller da, at du altid
bliver i bilen som en lille kælling.

- Ida, få hende hjem. Nu!
- Hvad fanden er der galt med dig, mand?

- Du er fucking syg i hovedet.
- Gå hjem, Anna!

Hvorfor tager han ikke
sin fucking telefon, mand?

Jeg hader, når han gør det her.

- Har du fortalt det til dem?
- Mine forældre?

De har ikke engang mødt David.

- Må jeg godt se?
- Ja.

Man kan bare ikke rigtig se noget endnu.
Men mine bryster er blevet større.

Kan du høre noget derinde?

Hvad?

Hvad?

Er du helt sikker på,
at du gerne vil beholde det?

- Måske vil han slet ikke være far.
- Har han sagt noget til dig?

Han kalder sig jo
ikke engang din kæreste.

Jeg er hans kæreste, Ida.

Det ved jeg godt.
Derfor behøver du ikke at beholde det.

Hvorfor skulle jeg ikke beholde det?

Hey, hvad er der?

Undskyld.

Undskyld, jeg råbte ad dig.

Det var ikke min mening
at gøre dig bange.

Det gør ikke noget.

Er de kommet tilbage endnu?

Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal hjælpe dem.

Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal hjælpe dem.

Kom.
Du skal i seng.

Det var kun dig, pigen så,
var det ikke?

Jo.

Kom.

Lægger du dig ikke lidt,
indtil de kommer hjem?

- Hey.
- Godmorgen, Ida.

- Godmorgen
- Prøv at tage den her, min skat.

- Har I fundet ham?
- Ja.

- Hvordan har han det?
- Ikke så godt.

Nej tak.

Pigen har set dig.
Det kan vi ikke gøre noget ved.

De kommer til at afhøre
og varetægtsfængsle dig.

Det ved du godt, ikke?

Du kan hjælpe drengene, Ida.

Du kan hjælpe David.

Du er mindreårig, og du har aldrig
været i kontakt med politiet før.

Hvis de... Hvis de tager jer alle fire,
så har jeg ingen.

- Hvad vil du have, at jeg skal gøre?
- Du skal bare ikke fortælle dem noget.

Ikke sige noget.

Det ved jeg, at du kan.

Ikke også, smukke?

Ida, så er der besøg til dig.

Jah!

Hej, Ida.

- Hvordan går det?
- Det går fint.

- Skal jeg lige hjælpe dig?
- Tak.

Godt at se dig.

- Hvor er Mia henne?
- I vuggestue. Det er en lidt lang tur.

- Men hun har tegnet en tegning til dig.
- Det er måske lidt meget at kalde det.

- Nogle kruseduller.
- Vi savner dig, smukke.

- Er de søde ved dig?
- De er søde nok.

- Og hvordan er de andre piger?
- De skændes rigtig meget.

- Men de generer ikke dig, vel?
- Ellers siger du bare til.

Hey. Toilettet var
helt nede i den anden ende.

Hej.

- Hej.
- Hej.

- Du er godt nok blevet stor.
- Er hun ikke bare blevet smuk?

Det er en flot mave, ikke?

Det er altså spændende, for vi ved ikke,
om det bliver en dreng eller en pige.

Og... Anna var lige ved at spørge,
sidst vi var til scanning.

Jeg måtte nærmest holde dig for munden.
For det er sjovest med en overraskelse.

Og så har vi fået kælderen gjort
helt fin og klar til de unge.

Et rigtig fint børneværelse
er det er ved at blive dernede.

Jeg tænkte faktisk på, om vi skulle
lave skifterum i det gamle bryggers.

Det ved jeg ikke, mor.
Du bestemmer. Du gør det bare.

Og Mia glæder sig sådan til
at få en legekammerat.

Hun bliver nok rimelig jaloux,
når babyen så først kommer.

- Nej. Drengene har aldrig været jaloux.
- Er det nu også rigtigt?

David, var du lidt jaloux
på Mads dengang?

Måske var David lidt jaloux
på Mads i starten.

Men du har aldrig
været jaloux på de små.

Nej.

Og dit værelse står bare,
som det plejer, ikke også?

Jeg kommer snart igen.
Sig til, hvis du mangler noget, ikke?

- Tak.
- Hej.

Hej, hej.

David...
David!

Folk, jeg ikke engang kender,
ville vide alt muligt.

De siger, at vi har god tid. At vi
finder ud af, hvad der gik galt, sammen.

Men for nogle går det galt,
før det overhovedet er gået i gang.

- Vil du have noget?
- Jeg tror bare, at jeg skal sidde ned.

Mine fødder er helt smadrede.

Mor?

Anna... Træk vejret stille og roligt.

Anna, slap af. Du kan skade dit barn.
Nu skal du høre efter, ikke også?

Nu tager vi dine bukser af.
Anna.

Stop.

- Rolig, Anna.
- Jeg vil ikke have det!

Få det ud!

Få det foster ud.

- Vil I ikke nok hjælpe mig?
- Anna, det kommer til at gå så flot.

- Du gør det så flot.
- Få det ud! Jeg vil ikke have det.

- Tag lige en dyb vejrtrækning.
- Og der kommer en ve nu.

Pres, pres, pres.
Og hold på lyden, Anna.

Anna, kom igen.

Og kom igen, Anna. Pres!
En dyb vejrtrækning, og så kom. Sådan!

Hold på lyden.

- Supergodt!
- Så flot, Anna.

Og så dybe sug,
så han får noget ilt. Kom.

Og der er ve igen.
Anna, kom.

Og så presser du. Træk vejret, Anna.
Nu skal du høre, hvad vi siger.

- Du skal trække vejret dybt.
- Og så presser du!

Og pres!

Så flot, Anna!

Danske tekster: Michael Kramer
Oneliner