Original subtitles

I kærlighedens hav...

...vil jeg svømme til dig.

Du er så smuk.

Du vil være i mit hjerte, for evigt og altid...

Kommer du, Stella?

Jeg kan lide den blå med diamanter. Og den.

-Alle løbere bedes forlade isen. -Her.

Og hende der ser flot ud.

Katja Westergren fra SKK, værsgo.

Flot!

-Hvor var du god. -Mange tak.

Hvad er en krydspiruet?

-Det er sådan her... -Tid til at tage billeder.

-Kan du tage de her, Stella? -Vi venter her.

LILLESØSTER

-Hvor er jeg stolt af dig! -Hold op. Det var ikke spor godt.

-Det var fantastisk. -Jeg kiksede meget.

-Hvad syntes Jacob? -Han var tilfreds nok.

-Se bare. -Jo, men det var mange...

Jeg syntes, at det var godt.

-Tak for mad. -Nej, nej. Bliv siddende.

-Hvorfor? -Vent et øjeblik.

Nej, far! Stop! Hold op.

-Far... -Hold op...

Værsgo. Den er fra far og mig.

-Tusinde tak. -Kan du lide den?

-Ja, men den må have været dyr. -Det er okay. Du er så dygtig.

-Men helt ærligt, hvad koster den? -Det er lige meget.

Du fortjener den. Det synes Jacob også.

-Kan du lide den? -Selvfølgelig. Mange tak.

Det var så lidt... Pas på lyset!

Jeg vil se dig i den.

Fortsæt sådan. Ud, ind, fint...

Lidt op med hagen. Ud, ind, ind, ud... Flot.

Ud, ind. Kom nu.

Op med hagen. Flot, fortsæt sådan.

Ud, ind.

Sæt af. Flot, gode arme.

Sæt af.

Og lige. - Flot, okay. Timen er slut. Kom herover.

Tak for i dag. Godt gået.

Ned med skuldrene. Ja, sådan.

Kryds, stop, vend.

Vend, kryds, stop.

Pas på!

Stella, du må ikke stå her.

Hvad laver du? Er du okay?

Undskyld.

-Okay? -Okay.

Alright. - Er du okay?

Lad os gøre det igen. Vend, kryds, hold og skift, kom.

Vend, kryds, bliv.

-Hej. -Hej, hvad laver du?

Jeg læser lidt. Jeg har en franskprøve i morgen.

-Må jeg løbe med dig i morgen? -Det gider du ikke.

-Jo, det gør jeg. -Det tror jeg ikke.

Jeg glemte, hvor jeg var.

-Vent lidt. -Hvad?

Rør dig ikke.

-Hvad? -Sid stille.

-Du har et lille overskæg. -Nej.

Jo, seriøst. Se selv efter.

-Jeg kan ikke se noget. -Kan du ikke?

Der, det er en skægstub. Når det vokser som korte strå.

Men så bliver de længere og længere. Nogle får skæg.

-Det er sådan, det begynder. -Kan piger også få det?

Ja, men de barberer det af, så man ikke kan se det.

-Hvad? -Jeg laver sjov!

-Du skulle have set dit udtryk! -Du er dum!

-Du er altid så tarvelig. -Nej, du er bare nem at narre.

Kom, Stella!

Skal jeg gøre det?

-Hvilket ben? -Stå på det her.

-Skal det være bøjet? -Ja.

-Lidt længere ud. Lav et lille hop. -Okay...

Fint!

-Skal vi løbe videre? -Nej, jeg orker ikke.

Jeg må fortsætte Jeg vil løbe lidt mere. Vent her på mig.

-Men jeg vil ikke være her alene. -Du må vente på mig her.

Katja!

Bliv her!

Katja, kom tilbage!

Hvem har taget mit æg? Jeg skrev 'Katja' på det.

-Jeg har ikke taget noget æg. -Har du set det?

Har du taget det? Men jeg skrev jo 'Katja' på det.

Jeg skrev 'Katja' på det, fordi jeg ville spise det.

-Hvorfor løb du bare? -Jeg orker ikke mere!

Jeg orker ikke mere, jeg har brug for det æg. Nu!

-Kan du ikke bare koge et andet æg? -Der er ikke flere.

-Tag noget andet så, en sandwich... -Nej!

Jeg skrev 'Katja' på det, fordi jeg ville have det nu. Hvorfor gør du det?

Du er dum i hovedet, jeg vil aldrig hjælpe dig igen!

Du ødelægger det for mig. Jeg prøver at hjælpe dig.

-Undskyld! -Jeg kører ned og henter nogle æg.

Tak.

For fanden, Stella.

Hej, hvad laver du?

Katja er under stort pres, både med sit kunstskøjteløb og skolen.

Det bliver lidt for meget for hende. Hun er ved at blive voksen...

-...og så bliver man mere følsom. -Stop.

Se, hvor flot den er.

-Er den ny? -Ja.

Måske kunne du gøre noget mere ud af det?

Der er en organisation, som hedder Feltbiologerne.

-Var det noget, måske? -Jeg vil hellere stå på skøjter.

Det kan du også gøre...

-Jeg vil bare... -Jeg går i seng nu.

Så sov godt.

Han døde i 1632 den 6. november under slaget ved Lützen.

Der er en dag, som er opkaldt efter ham, den 6 november.

Efter sin død blev han kendt som Gustav Adolf den store.

Han var en dygtig feltherre, som opfandt en ny slags krigsførelse.

Er der noget, du vil dele med os, Iga?

Stella, ved du, hvem der blev regent efter Gustav II Adolf?

Det var dronning Kristina, den eneste kvindelige regent, vi har haft-

-ud over Margrete. Hvis I vender siden, er der et billede af Kristina.

Hun er sgu grim. Hun ligner jo en fyr.

-Hvorfor synes du det? -Hun har en spids næse...

...et lille overskæg og en meget spids hage.

Ja, da hun levede, var der folk, der troede, hun var en mand.

Det kan jeg godt forstå.

Piger kan godt have et lille overskæg.

Hvordan gør man?

Du lader, som om det er munden på den, du er forelsket i.

-Så kysser du tomaten. -Okay.

-Hold op med at grine! -Du griner også.

-Hej, hvad laver I? -Spiser tomater, som du kan se.

Siger du til mor og far, at jeg går over til Elin? Jeg bliver der og spiser.

Okay.

-Hvor er du underlig. -Gå!

Hej. Nu går vi.

-Vi ses i morgen. -Farvel.

Ring, hvis der er noget.

Hold nu op!

Du behøver ikke være så hård ved hende.

-Hun er ikke en bitch. -Hun hader os.

Kan du ikke lide BBQ-chips?

-Nej. -Siden hvornår?

Man kan ikke spise chips, når man træner på mit niveau.

-Jeg smider dem ud. -Hvorfor? Du kan godt lide dem.

-Hvad laver du? -Jeg gør rent.

Stella, kunne ikke du have vasket op? Det er ikke fedt at rydde op efter dig.

Har du spist chipsene?

Hvad? Nej, det har jeg ikke.

Det var dig, der proppede dig med chips. Så du burde også vaske op.

Eller mener du, at jeg bør gøre det?

Hvorfor har du ikke vasket op? Er det ikke dig, der har brugt den?

Du har også brugt skålen, ikke? Og skeerne?

Svar mig, hvorfor har du ikke vasket op?

Hvad glor du på?

Jeg går ud med skraldespanden, den er helt fuld.

Der ser fint ud i køkkenet. Jeg har lavet morgenmad til dig.

Tak.

Jeg skal hen i skøjtehallen. Vi ses.

Hvad laver du?

Man må ikke spise så meget, når man træner skøjteløb.

Det er vel godt at spise, når man træner?

-Ikke kunstskøjteløb. -Gud, hvor er du blevet kedelig.

Måske er jeg bare blevet mere moden.

Vend dig ikke om, men Henrik og Andres stirrer på os.

Se ikke på dem. Lad som ingenting.

Jeg behøver ikke spille skuespil. De er for unge til mig.

-De er faktisk ældre end dig. -Et år.

Hvor gamle skal de være, før du er interesseret?

-35. -Seriøst?!

-Er du okay? -Jeg er lidt svimmel.

Okay, hør her. Flot træningspas dag.

-Er I nervøse? -Ja.

Dem, der er blevet udtaget til prøven, er:

-Isabel. -Ja.

-Victor. -Fedt.

Elin...og Ina.

I får et stykke papir med en dato.

-Hvorfor er ikke jeg med? -Du kan ikke trespringet, Stella.

-Men jeg har jo trænet virkelig meget. -Ja, og du er virkelig dygtig.

Den næste prøve, okay? Ja, I får et stykke papir-

-med en dato på. Kom en time før prøven.

-Værsgo. - Godt gået i dag. -Tak.

-Værsgo. -Mange tak.

Hej.

Op med humøret.

-Hvor er det? -Jeg ville så gerne bestå prøven.

Lad os sige ti minutter, okay?

-Må jeg tale med dig? -Okay, om hvad?

-Det er en hemmelighed. -Hvad med at fortælle mig det nu?

Det kan jeg ikke. Må jeg komme i morgen før skole?

-Jeg har ret travlt i morgen. -Jeg beder dig.

Okay, jeg har lidt tid i morgen.

-Klokken otte? -Otte.

-Okay, hej. -Hej.

Kys dine læber...

...og bevæg mine hofter.

-Kan du ikke banke på? -Hvad laver du?

-Barberer hår af, som du kan se? -Du behøver da ikke barbere dig.

Gå!

-Hvad er der? -Hun barberer sig.

-Hvor? -I ansigtet, på overlæben.

Hvad? Det bør hun da ikke gøre.

Du overreagerer. Hun eksperimenterer vel bare.

Stella, undskyld, jeg svedte det ud.

Jeg har et møde nu, kan du fortælle mig det hurtigt?

Jeg ville bare tale om Katja.

Kan du fjerne hånden fra munden?

Katja er vildt mærkelig.

Godmorgen, jeg kommer straks.

Undskyld, det forstod jeg ikke. Kan du sige det på engelsk?

-Kan vi gå ind på...dit værelse? -Hvad?

Kan vi gå ind på dit værelse?

Nej, du må fortælle mig det nu.

-Fjern nu hånden fra munden. -Det kan jeg ikke.

Jeg må gå. Hej.

Hej.

Hej!

-Græder du? -Ja, det gør jeg.

-Hvorfor er du ked af det? -Det ved jeg ikke.

Du skal ikke være ked af det.

Du skal ikke være ked af det.

-Skal du have en fedtsugning? -Hvad?

-Der ligger et stykke papir her. -Nej, det skal jeg ikke.

-Hvad har du gjort? -Hvad?

-Hvad har du gjort med læben? -Jeg har barberet mit overskæg af.

Du har ikke noget overskæg. Jeg lavede bare sjov.

Jeg lavede bare sjov, Stella. Undskyld.

-Det er min skyld. -Det gør ikke noget.

Du skal ikke lytte til mig.

Hvordan er Jacob som træner?

Han er god, men ret hård.

-Hvorfor konkurrerer han ikke mere? -Han fik en knæskade.

-Hvorfor spørger du? -Jeg tænkte bare.

Du tænkte bare?

Jeg tænkte bare.

-Du virker meget...interesseret. -Nej.

-Hvad er det? -En arm.

Hvorfor gemmer du dig?

Vi skal af sted. Ellers når vi det ikke.

Far, jeg skal træne. Det er okay med Stella.

Nej, det er det ikke. Du ved, hvordan hun er.

-Men jeg skal træne i aften. -Hvad? Du kan træne i morgen.

Ville jeg brokke mig, hvis jeg havde et virkelig vigtigt møde?

Men hvorfor lige den restaurant? Jeg spiser jo ikke kød.

Nu er det nok, nu kører vi ud og fejrer Stellas fødselsdag.

Men hører du ikke, hvad jeg siger? Jeg har ikke tid.

-Hvorfor lytter du ikke til mig? -Ind i bilen.

Nej, jeg er bare træt.

-Det er hårdt at være projektleder. -Det er ikke sjovt.

Jeg mener det virkelig.

Jeg ved, at jeg er altid er væk. Du behøver ikke påpege det.

Jeg spøger ikke, jeg mener det.

Smager det godt?

Hvordan smager din mad? Godt, de kunne lave det.

Skal vi snart tage en tur i hytten? Ville det ikke være dejligt?

Hvorfor siger du det? Det ved du, at jeg ikke kan.

-Det er for din skyld. -Tak for omtanken.

Hvad med en skål for fødselsdagsbarnet?

-Jo, selvfølgelig skal vi det. -Skål.

-Skål. -Tillykke med fødselsdagen.

Hvad tror du, der er til dessert? Æggelikør med frugt?

-Limetærte med whisky? -Jeg skal på toilettet.

85% chokoladetærte. Ærgerligt, at de ikke har nogle desserter her.

-Cognacflamberede æbler? -Jeg skal også på toilettet.

Kan du ikke tage arbejdet med i hytten?

Katja, hold op. Kom ud!

Jeg fik det dårligt. Maden må have været dårlig.

-Nej, det var den ikke. -Stella, der var noget galt med maden.

Hvorfor stoppede du fingrene i halsen?

-Det gjorde jeg ikke. -Jo.

-Jeg siger det til mor. -Stella, vent. Hør på mig.

Du må ikke fortælle det, okay? Du må ikke gøre det.

-Jo. -Du må ikke. Hør nu på mig?

Du må ikke sige noget. Hvis du fortæller det til nogen-

-så fortæller jeg om dine ækle digte, og at du er forelsket i Jacob.

-Har du læst mine digte? -Alle vil tro, at han er pædofil.

Ved du, hvad det betyder? Han kommer i fængsel. Vil du have det?

-Skal jeg fortælle det nu? -Katja, du må ikke sige noget.

Hvad tror du, far siger til, at du er så ækel? Hvad tror du, han vil sige?

Jeg lover, at jeg ikke siger noget. Du må ikke sige noget om mig.

-Lov det. -Det lover jeg.

-Lover du det? -Det lover jeg.

Godt.

Stella, kom!

Det tog lang tid. Kom og sæt dig her.

Nu skal du bare se.

-"Må hun leve, ja må hun leve" -Stille!

"Ja, må hun leve i hundrede år"

"Javist skal hun leve, javist skal hun leve"

"Javist skal hun leve i hundrede år"

Et firdobbelt leve for vores Stella. Hun længe leve: Hip, hip:

Hurra, hurra, hurra, hurra!

Fint, ikke? Fantastisk.

-Puf, sagde det bare. -Værsgo.

Vidste du ikke, at der var is?

Koncentrer jer.

Op! Stella, armene op mod taget.

Skal vi fortsætte, eller vil I stoppe? Sådan.

Se over skulderen, ikke ned i isen.

Op med hagen, Isabelle.

Stræk kroppen! - Ikke ned i isen, Stina.

Hvis du ser ned i isen, havner du på isen.

Se op, ja.

Hun er dygtig, den pige.

-Det er min søster. -Du må være stolt. Hun er sød.

-Hvad skete der? -Hun besvimede.

-Værsgo. -Tak.

Er du okay? Du har virket svag på det sidste. Hvad er der galt?

-Jeg har det fint. -Er du sikker?

Jeg tror ikke, at du har det fint. Jeg tror, at du har et problem.

Jeg har ikke et problem, jeg er træt.

Det er en virus.

Det er noget på skolen. Alle i min klasse er syge.

-Jeg har ikke hørt noget om en virus. -Katja ville ikke fortælle dig det.

Hun ville træne.

Jeg håber, at du ikke får den.

Nogle mennesker dør. Det står i avisen.

Okay, jeg tror ikke, du vil dø, men du bør gå til lægen.

Du skal hvile dig. Ingen træning.

-Hvad med konkurrencen? -Det er vigtigt, at du bliver frisk.

Hvis du stadig føler dig svag i morgen, synes jeg, at du skal gå til lægen.

-Vil I have et lift? -Nej, vi kan gå hjem.

-Hej. -Hej.

-Nej, mandag fungerer ikke. -Hvad med om aftenen?

Jeg skal til badminton efter arbejde. Tirsdag er helt umulig.

-Jeg kan ikke på torsdag. -Det ved jeg.

Jeg må få det gjort før weekenden. Det bliver elendigt vejr.

Det smager godt.

Er der noget galt, Katja?

Er du sikker?

Hvad er der i salaten?

Der er avocado, lime, lidt olie, koriander, tomat.

-Er der koriander i? -Ja.

-Men jeg hader koriander. -Du har altid kunnet lide koriander.

-Nej, hold op med det. -Jeg kan ikke lide koriander.

-Hvad er koriander? -Så lad være med at spise det.

Hvorfor kom du koriander i? Det er over det hele. Den er helt ødelagt.

Jeg troede, at du kunne lide koriander. Jeg kan lave en ny salat til dig.

Nej, Lasse.

Jeg kan spørge Elisabeth, om hun kan køre med mig på torsdag.

-Jeg vil ikke blive siddende her. -Jo.

-Jeg vil ikke sidde her. Må jeg gå? -Nej, vi spiser middag sammen.

-Hvorfor skal vi spise sammen? -Fordi vi er en familie, som gør det.

-Det er det eneste tidspunkt, vi ses. -Måske vil jeg ikke se jer.

Men... Katja?

-Katja. -Jeg vil ikke tale med dig!

Kom, jeg vil tale med dig.

Hvad er der med hende? Smager det godt?

-Mm. -Det er godt.

-Jeg har lavet en sandwich til dig. -Nej, tak.

Vil du fortælle mor, at du ikke må træne?

Nej, det vil jeg ikke.

Men Jacob sagde, at du ikke må træne.

-Hold op, du må ikke! -Gå! Jeg træner, hvis jeg vil.

Du burde også træne lidt, Stella. Det er præcis, som mor siger.

Du har ingen disciplin. Det er det, der er forskellen på dig og mig.

Jo, det har jeg.

Hallo, hvad laver du her? Du må jo ikke træne.

-Har du fortalt Jacob om mig? -Hvad? Nej, det jeg lover.

Hvorfor er jeg så blevet suspenderet?

Men jeg har jo kun fortalt om virussen.

Hvorfor har du min dragt på?

-Tag den af. -Men jeg har ikke andet at tage på.

Den er syet til mig, du udvider den! Tag den af!

-Du har fortalt Jacob om mig, ikke? -Nej, det jeg lover. Det har jeg ikke.

-Jeg fortæller om dine ækle digte. -Nej, nej Katja!

-Du har fortalt ham om mig. -Det har jeg ikke.

For sent. Jeg har allerede fortalt det.

-Tag dragten af! -Nej!

-Tag den af. -Okay.

Tag dragten af.

-Hvor er alle? -Der er kun os her.

-Vil I have øl? -Ja.

-Jeg drikker ikke. -Vær ikke så kedelig.

Jeg er ikke kedelig.

-Så vil du have en øl? -Nej.

-Vær lidt normal. -Du har vel aldrig drukket øl?

-Det er superdumt. -Vil du have nogle chips så?

-Nej, tak. -Ostechips?

Nej.

Gud, hvor sjovt! Virkelig underligt.

-Gud, hvor underligt. -Du kan vel ikke se uden briller?

-Stella, vil du have en sodvand? -Okay.

Kom.

Hovsa!

Undskyld. Den kom bare.

-Mor spørger, hvad vi laver. -Sig, at du drikker øl.

God idé.

-Jeg ved det. Skal vi lave telefonfis? -Okay, med hvem?

Vi kan ringe til en af mine venner. Hun er helt syg.

Hvad skal jeg sige?

At hvis hun ikke spiser, så ender hun i graven.

-Hej. Det er Katja. -Du ender i graven, hvis du ikke spiser.

-Ring igen. -Okay, hvad skal jeg sige denne gang?

Sig, at hun lugter af bræk eller sådan noget.

-Hvem er det? -Du lugter af bræk, din psykopat.

-Hvem er det? -Blaah.

Stella sagde til Jacob, at Katja havde en virus.

Jacob sagde, at hun skulle hvile, men Katja trænede alligevel.

Så han suspenderede hende.

Hvorfor har Katja ikke fortalt os det?

Hun er vel bange for, at vi skal forbyde hende at træne. Jeg ved det ikke.

-Stella! Sikke sent du kommer hjem. -Men det sagde jeg jo.

-Far har talt med Jacob i dag. -Hvorfor?

Katja er blevet suspenderet.

Jacob sagde, at du havde sagt, det var en virus.

-Hvad siger Katja? -Ingenting, hun vil ikke tale med os.

-Fortæl os, hvad der sker. -Har du løjet om noget?

Nej, jeg lyver ikke!

Jeg ved, at det var dig, der ringede.

-Du må fortælle mor det hele. -Nej, det kan jeg ikke.

Det må du heller ikke, Stella.

Jeg begår selvmord, hvis du siger noget. Jeg tager nogle piller.

Det er så pinligt.

Jeg er så frastødende.

-Stella, hvad skal du? -På toilettet.

Hvad har du på hjerte?

Hvad gør man, hvis man tror, at nogen ikke spiser, og personen kaster op?

Så skal du komme til mig, særligt hvis det er en person her på skolen.

Hvad gør du så?

Så tager jeg kontakt med personen og ser, om det passer.

Kender du en, som du tror har en spiseforstyrrelse?

Måske.

Hvem er det?

Min kusine, men hun bor i Eskilstuna.

Jeg synes, at du skal fortælle dine forældre det. Det er meget vigtigt-

-at man får hjælp til spiseforstyrrelser tidligt. De kan blive meget alvorlige.

Hvordan?

Hvis man anstrenger sig for meget og træner hårdt og ikke spiser-

-så risikerer man, at hjertet ikke kan klare det mere.

-Hvad sker der så? -Så dør man.

Et øjeblik.

Tag den med og læs den derhjemme i ro og fred.

Du skal komme tilbage i morgen, så vi kan tale videre, okay?

-Okay. -Jeg er her hele dagen i morgen.

Stella.

-Pjækker du også? -Nej.

Er du ked af det? Er du sikker?

Vent.

Jeg synes normalt, at du virker meget interesseret og hører efter i timerne-

-men på det sidste har du været lidt fraværende og er kommet bagud.

Kan du genkende det, Stella?

-Er der sket noget? -Nej, ikke hvad vi ved af.

Hvorfor smadrede du spejlet, Stella? Har nogen været ond mod dig?

-Kom nu. -Smadrede du det med vilje?

Du må fortælle os det.

Det er ikke normalt. Vi kan ikke møde op på skolen, og så sidder du helt tavs.

-Hvad er der galt? -Hvad er der sket?

Kom nu.

Katja har anoreksi.

-Hold nu op. -Hvad mener du med det?

Hun lyver. Hun træner, selvom hun ikke må. Hun spiser ingenting.

Hvor ved du det fra?

Jeg har set det. Hun kaster op.

-Hvornår har du set det? -Hun stopper fingrene i halsen.

I må gøre noget. Hvad, hvis hun dør?

Nej, men lille skat...

Lille skat, hun vil ikke dø.

Jeg vil ikke have, at hun dør.

Hvorfor har du ikke sagt noget?

-Katja, kom herind et øjeblik. -Hvad er der? Jeg skal træne.

-Vi vil tale med dig. -Hvad er der?

-Fortæl os, hvordan du har det. -Fint.

-Er du sikker på det? -Ja, hvorfor?

Har du ikke bemærket, at du har tabt dig på det seneste?

-Jeg fik en virus og mistede appetitten. -Der er ingen virus. Vi ved det, Katja.

-Du, Katja. Vi ved besked. -Jeg skal gå nu.

Nej, sid ned.

Vi ved, at du kaster op.

Se ikke på Stella. Vi ved, at du kaster op.

Nej, det gør jeg ikke.

Skat, i morgen vil du, jeg og far tale med en læge-

-som er god til de her ting, så han kan hjælpe os.

Men jeg har ikke brug for en læge. Jeg har det fint.

-Det har du ikke, vi har brug for hjælp. -Nej.

Jo, sid ned, skat! Du slipper ikke.

Vi kan kun klare det ved at få hjælp udefra.

-Vi kan ikke løse det selv. -I må ikke ringe til nogen.

-Der findes en hel afdeling ... -En afdeling, nej!

De vil se på dig og tale med dig og sige, hvad vi kan gøre.

Jeg ved, det er svært. Hvordan kan vi bedst hjælpe dig?

Jeg vil spise og blive rask. Jeg orker ikke mere.

-Tror du, at du kan gøre det? -Ja, selvfølgelig.

-Jeg har ikke gjort det særligt længe. -Har du ikke?

-I kan hjælpe mig. -Hvordan?

Lad mig blive rask herhjemme. Kom nu.

Måske kan vi prøve det i nogle dage og se, om du får appetitten tilbage-

-og begynder at spise, så du får det bedre.

-Det er ingenting at spøge med. -Det er ikke så farligt, som du tror.

Lille skat.

Åh, gud.

Okay, vi venter med lægen i nogle dage, så må vi se, hvordan det går.

Du skal nok få det godt igen.

Hvad vil du have? Du må selv vælge.

-Måske fisk. -Er det en bestemt fisk?

-Nej, det er lige meget. -Er der andet, du har lyst til?

-Måske broccoli? -Ja. Det er fint.

Det lyder godt, det kan jeg også lide. Er der noget særligt, du vil drikke?

-Nu skal... -Så!

-Vent, den er helt krøllet. -Det er de korte sider.

-Av! -Er du okay?

Jeg er okay.

-Du snyder. -Nej, det gjorde jeg ikke.

-Kan nogen slå den? -Hvorfor har du fire kort på hånden?

-To. Man kan lægge hvad som helst. -Men du skal tage et til kort op.

Jeg vender, ikke? Så gør jeg det.

-Så forsvinder de to. -Væk.

-Hvad glor du på? -Ikke noget.

-Du gloede på min overarm. Hvorfor? -Glem det nu bare, Katja.

-Men jeg stirrede ikke på hende. -Det er ligegyldigt.

-Er der noget galt? Med armen? -Jeg gloede ikke på din arm!

-Er den tyk? -Men jeg har ikke gjort noget!

-Jeg har ikke gjort noget. -Jo, du har.

-Slap af, Stella. -Jeg har ikke gjort noget!

Jeg har ikke gjort noget.

-Jeg gjorde ikke noget. -Hvad laver hun? Kaster op?

Selvfølgelig ikke. Vi sidder jo her.

Katja, hvad laver du?

Katja?

Fortæl mig, hvad du laver.

-Katja. -Gå!

Åbn døren. Fortæl mig, hvad du laver.

-Karin... -Åbn døren, Katja! Hvad laver du?

Kan du ikke bare lade mig være? Det er som et fængsel her.

Må man ikke engang gå på toilettet, uden at du blander dig?

Jeg synes, at der lugter af bræk. Kan du lugte efter?

Sæt dig ned og slap af. Det hjælper ikke at være efter hende.

Du fatter ingenting.

-Du må ikke se sådan på hende. -Jeg har ikke gjort noget.

Katja er følsom lige nu. Vær forsigtig med hende.

Jeg har ikke gjort noget.

-Katja, jeg vil tale med dig. -Gå!

-Vi må tale sammen. -Gå!

Jeg vil aldrig gå!

Kun ét stykke.

Vi ved, at du klarer det, Katja. Vi bliver siddende, til du har spist op.

-Bare én bid. -Jeg kan ikke.

Nu har vi hørt det. Hvis du ikke spiser, kan du heller ikke træne mere.

-Jeg dropper skøjterne. -Hvorfor?

Du kan ikke bare holde op med noget, som du har dyrket så længe.

-Det er alligevel meningsløst. -Så får du ikke meget ud af livet.

Præcis.

Men hvad med alle de timer, du har brugt på træningen, Katja?

-Du behøver ikke at være så hård. -Jeg er ikke hård.

-Nej, men du har en hård tone. -Vil du have müesli i stedet?

-Jeg må vel sige, hvad jeg vil? -Selvfølgelig.

-Sidder du og bestemmer... -Du kan vel være lidt forsigtig.

Jeg er forsigtig, Lasse.

Jeg synes ikke, at du har en bedre strategi. For fanden!

Skat, prøv at tage en bid.

-Jeg kan ikke. -Drik lidt mælk.

-Nej, jeg kan ikke. -En lille smule.

Det bliver kun værre.

Den 24. kan vi komme.

De ser bare på dig og giver os råd om, hvad vi skal gøre.

-Ingen kan hjælpe mig. -Vi må gå til lægen.

Nej...

Godnat.

-Godnat! -Skrig ikke, Stella.

Jeg vil ikke være her, jeg vil hjem.

Hvorfor græder du hele tiden?

-Hun dør... -Hun skal nok begynde at spise...

Hvordan skal vi få hende til at træffe den beslutning...

-Jeg orker ikke en dag til... -Du får det godt igen...

Kom nu, skat. Det er bare et æble.

Hvad med lidt banan?

-Se her, jeg gør sådan. -Jeg kan ikke.

-Kom nu. -Hvad er det, du ikke kan?

Jeg kan ikke gøre det her.

Du må i det mindste drikke noget. Du har ikke spist i flere dage, Katja.

Jeg kan ikke klare det. Det er meningsløst.

Se her. Hvad er det, der er så svært ved spise det?

-Du skal bare tage en bid. -Hvad er det, der sker?

Kan du ikke forklare os, hvad der er så svært?

Kom nu. Tag en tår. Kom nu, Katja.

Op med ansigtet. Jeg vil hjælpe dig, lille skat. Kom nu.

Kom nu, Katja, tag en tår.

Lasse, henter du noget vand?

Tak. - Det er almindeligt, rent vand.

Tag en tår.

Hjælp mig!

Du kan tænke på noget andet. Synk. Synk vandet, Katja.

Åbn munden.

-Åbn munden, Katja! -Stop!

-Drik! -Stop!

Giv slip på hende!

-Hun stak af. -Åh, gud.

Katja!

Katja!

Undskyld!

Katja!

Katja!

-Katja! -Katja!

Katja!

Katja!

Katja!

-Hej! -Hej!

-Er Katja her ikke? -Nej.

Er hun forsvundet?

Kom ind.

Sid ned.

-Hvad er der galt med Katja? -Vi ved ikke, hvor hun er.

Har I set efter i skøjtehallen?

Det hele er min skyld.

Hvad er din skyld?

Katja kan ikke spise. Hun er syg.

-Det er min skyld. -Hvad mener du? Det er ikke din skyld.

Det er ikke din skyld, okay?

Hør... Det skal nok løse sig.

Du finder hende.

Hvad laver du?

Ved dine forældre, at du er her?

Jeg må hellere ringe til dem.

Stella?

Bliv her, okay? Stella?

Stop!

Stop!

Stop, hvad laver du?

Dø, hvis det er det, du vil! Det vil jeg skide på. Jeg hader dig!

Hør på mig. Jeg hader dig!

Katja. Katja!

Kom nu, Katja.

Katja!

Katja!

Katja!

Kom nu, Katja.

Katja!

Katja, kom nu.

Kom nu, Katja...

-Hej, Lasse. Hej, Karin. -Det er Stella, Katjas lillesøster.

-Hej. Kom ind. Går det godt? -Ja.

-Du var hjemme lidt, ikke? -Jeg var hjemme og hente nogle ting.

-I har været på en lille rejse, ikke? -Ja, vi var i Rom.

Var du også med, Stella?

-Det lyder hyggeligt. -Det var kun mig og Stella.

Okay, vi ses. Hej.

-Hej. -Hej.

-Værsgo. -Tak.

-Hej. -Hej.

Skal jeg tage dem?

Stella, du kan tage overtøjet af og lægge det på stolen.

-Du fik vores postkort. -Ja

-Havde I det sjovt? Var det varmt? -Det var ikke så galt, men skønt.

-Se, hvad jeg fandt. -Fint, tak.

-Hvad lytter du til? -En sang, som jeg har fundet.

-Må vi høre den? -Ja.

Hej. Må jeg tale med jer et øjeblik? Går det godt?

Nu? Ja.

Vi er snart tilbage, Stella.

-Hej. -Hej.

De fatter ikke noget.

Mor græder nogle gange.

Det gør far også.

-Bestod du prøven? -Nej, jeg er ligeglad nu.

Jeg gjorde det, fordi jeg var varm på Jacob, men det er jeg ikke længere.

-Jeg er blevet mere moden. -Er du?

-Jeg kyssede ham. -Det gjorde du ikke.

-Jo, jeg gjorde. Jeg kyssede ham. -Du er syg i hovedet!

Han kunne ikke lide det, så han kan ikke være pædofil.

-Hvad sagde han, da du gjorde det? -Hvad laver du, Stella?

Hold op.

Du er skør.

Jeg fatter ikke, at du turde.

-Du må komme igen i morgen. -Det kan jeg ikke.

Men måske kan jeg komme igen i næste uge?

-Hej. -Hej.