Original subtitles

Da professor Abronsius den nat tr�ngte ind i Transsylvanien, -

-var han ikke klar over, at hans s�gen snart var forbi.

Han havde rejst rundt i Mellemeuropa i �revis,-

- ledsaget af sin ene tro discipel, Alfred.

Abronsius, der som forsker var et miskendt geni, -

- havde lagt alt til side for at vie sin tid p� sit hellige kald.

Han havde s�gar mistet sin stilling ved universitetet i K�nigsburg, -

- hvor hans kolleger omtalte ham som "Galningen".

Velkommen.

Hr. professor ...

Hurtigt!

Nej, herover.

- Ilden kan give ham koldbrand. - Varm �l og kanel!

- Han kan knuses som glas. - S�t f�dderne i sennepsbad!

Rejs ham op!

- Rebecca, hvor er suppen? - Den er klar.

Vi k�rte videre, indtil vi n�ede Podruski ...

Hvidl�g.

Hvidl�g, min dreng.

- Tror De ..? - Uden tvivl.

V�rsgo.

- Skal vi blive her? - Ja.

Skal vi ikke til Bravalski?

Til Bravalski? Skal vi ikke til Podruski?

Bliv, s� l�nge I vil ... Hele vinteren og sommeren med.

Yoine Shagal. Her er rigtig hjemlig hygge, ikke?

- Sig mig ... - Det er det, jeg g�r ...

- De hvidl�g ... - Hvidl�g!

- Hvorfor h�nger de hvidl�g der? - Hvor?

- Her. - N�, der.

- �h nej. Ikke hvidl�g. - Er der monstro et slot i omr�det?

Et slot her i omr�det?

Her er ikke flere slotte, end her er vindm�ller.

Har nogen h�rt om en vindm�lle her i oplandet?

- Ikke? Der ser De. Og et slot? - Der er et slot ...

Her er hverken slotte eller vindm�ller. Spis nu bare.

God suppe, ikke? Spis!

I f�r huset bedste v�relse. Med eget bad.

Her f�r I det varmt og godt.

Se nu bare her.

�h, jeg havde glemt Sarah. Badet er ledigt om lidt.

Jeg lover, at det er ledigt i morgen.

Der er toilet p� gangen. Sidste d�r p� venstre h�nd.

Alle disse tegn, k�re ven!

Alle disse tegn.

Vi n�rmer os endelig vort m�l.

Vi n�rmer os vort m�l.

- Sidste d�r p� venstre h�nd, ikke? - Vi n�rmer os vort m�l ...

Nej!

Jeg sagde, du skulle blive herinde!

Altid skal du bade!

Du tager bad hver eneste dag!

Ikke flere bade, har jeg sagt!

Utroligt.

L�s engang.

"If�lge Alibori ...

... afspejles de ikke."

"Hverken de eller andre kan se dem i spejle."

"I spejle ..."

"Eller andre spejlflader s�som vand, vinduer og s� videre."

- Vand. vinduer ... - Hvad mere?

Der g�r nogen ude p� gangen.

Hurtigt! Tag dem af!

Du synger altid.

Hvad laver min gode lille fe?

Jeg lapper din natskjorte.

Er det min natskjorte?

Den er god nok nu.

- Jeg pr�ver den lige. - Hvis du g�r det her, skriger jeg.

Yoine!

Skynd dig! Skidt med knapperne.

S� du ham pukkeryggen?

Afskyeligt!

Hvorfor sad du under bordet?

Jeg tror, vi har et spor. Du m� f�lge efter ham.

Jeg er jo ikke helt tosset.

En eller anden gokkede mig i hovedet i nat.

Jeg ser ingen bule.

- Jeg forstyrrer vel ikke? - Slet ikke.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal give mig til.

Jeg keder mig. Du aner ikke, hvor jeg keder mig.

Jeg er ikke vant til at v�re l�st inde hele tiden.

- Er du altid l�st inde? - Vi havde det s� sjovt i skolen.

Vi klatrede ud over muren og lavede alt muligt.

Du ved, hvad jeg mener.

Men far ... Jeg ved ikke, hvad der g�r af far.

Mit v�relse er fuld af hvidl�g.

Han siger, at det pynter.

Jeg havde den med hjem fra skolen.

Den er ... god.

- Og bl�d. - Bl�d.

Og jeg ... elsker det.

Jeg blev vant til det p� skolen.

Far er lidt s�r. Man �ndrer jo ikke sine vaner p� et par m�neder.

Desuden er det sundt at bade.

Mindst en gang om dagen. Er det ikke rigtig?

M� jeg tage et hurtigt bad?

- Ja, det g�r ikke noget. - Tak, du er s�d. henter du vand?

- Hvor skal du hen? - Jeg g�r ingen steder.

Tak.

Jeg s� ham! Han er her!

Sarah!

Deres h�jhed! Deres h�jhed!

Giv mig min datter tilbage! Lad mig f� hende tilbage!

Deres h�jhed, lille Sarah!

Min lille pige!

V�r varsom.

Hvad?

Yoine!

Se, de har dr�net ham fuldst�ndig.

Ulvene er slemme i �r.

- Vi burde jage dem bort. - Jeg fandt en med fl�nset strube.

- Nu �der de ogs� hinanden. - T�nk, at Shagal endte som ulvemad.

Ulve ... I blinde stakler!

Luk dog �jnene op! I ved, hvem der er p� spil!

Fl�et ...

I stakkels ofre for jeres egen fejhed!

- Stikke den hvor? - Jeg har jo allerede forklaret det.

De kan redde mr. Shagals sj�l ved at jage den der i hans krop.

- Jage den ind? Hvor? - I hjertet.

If�lge professor Alibori, er det den eneste l�sning.

Med et h�rdt slag.

- I hjertet? - Ja.

I hvis hjerte?

Skal jeg jage den i hjertet p� min egen Yoine?

I Yoines hjerte? Han vil have, at jeg skal stikke dig i hjertet!

Dumme, gamle gedebuk ...

Jeg skal stikke den i dig!

Er du blind?

En, to, tre ...

- Pokkers! - Er han v�k?

God vin.

Det er den gale vampyr, du.

Derinde!

Jeg t�nkte det nok.

Madam Shagal, nu m� vi skride til v�rks.

Vi f�r brug for Deres hj�lp. F�rst m� vi barrikadere vinduet.

Godt. Og nu, hvidl�g.

Masser af hvidl�g og krucifikser ... De kan l�ne af mig.

I morgen tager jeg mig af transfusionen.

Er alt klar? Lad mig gentage:

Hvidl�g, lukkede vinduer, et krucifiks her og der ...

Der ...

Den anden vej, professor.

- Jeg kan m�rke noget bl�dt. - Hvor er du?

Det er et gardin!

Der er en d�r bag ved det.

Jeg har p� fornemmelsen, at vi bliver iagttaget.

Da du nu alligevel er her, min ven, kunne du m�ske fort�lle mig ...

N�, det er s�dan folk ormer sig ind p� mit slot.

- Sandt at sige, s� ... - Grev von Krolock.

"Professor Abronsius, universitetet i K�nigsburg."

Det �ndrer jo sagen. Jeg har l�st Deres bog.

- "Flagermusen og dens mystik." - Har De det?

Fremragende. Jeg har et eksemplar. Vil De signere det for mig?

Det er elskv�rdig af Dem.

- Er De faret vild? - Nej, vi var p� jagt efter ...

- P� jagt efter ..? - Vi var p� jagt efter en pteropus.

Ser man det.

Jeg troede, flagermus gik i dvale.

- Ikke altid. - Det l�ste jeg ellers i Deres bog.

Netop, s� De forst�r nok, at vi blev forbavsede.

Vi troede ikke vore egne �jne. Ikke sandt, Alfred?

T�nk Dem. En flagermus, der flagrer rundt i december!

Utroligt ... Desuden var den s� stor.

Ikke sandt, Alfred? Det er ikke et enest�ende tilf�lde.

I mit andet bind citerer jeg flere lignende tilf�lde, -

- som jeg har fra Volkman fra M�nchen, Otto Afner fra Prag ...

- Besynderligt. - Ja, men slet ikke uforklarligt.

Grunden skal s�ges i behovet for at l�se op for dvalens dvaskhed.

At s�tte gang i blodoml�bet ved bev�gelse ...

De vitale lemmer bev�ges ubevidst ...

Det f�r dem s� til at flyve, uden at de selv er klar over det.

Det g�lder selvf�lgelig sj�ldne s�rtilf�lde.

- Ligesom s�vng�ngere? - Ja.

Ja, men de er s�vnflyvere.

Min tante var s�vng�nger.

Og f�r omkring om natten uden dog at overraske mig, -

- for hun r�rte dog jorden.

Men st�der man ikke ind i noget, n�r man flyver i s�vne?

Deres Excellence er en stor autoritet p� omr�det.

Naturvidenskaben optog mig meget ...

... da jeg var ung.

Mit bibliotek.

De kan frit benytte det.

Hvordan er det muligt at flyve i s�vne?

Str�lerne.

- Str�ler? - Str�lerne.

Mine herrer, Koukol siger, at Deres senge er gjort klar.

- Vi har holdt Dem oppe. - Jeg er natteravn.

Jeg er lidt sl�v i dagtimerne.

Deres sm� hoveder rummer en fantastisk mekanisme.

Mekanismen udsender str�ler, som jeg ikke helt forst�r.

Disse str�ler rammer s� enhver hindring -

- og sendes tilbage til deres hoved og advarer dem.

- Er det s�dan, de flyver i m�rke? - Pr�cis.

- Min s�n. Herbert. - Godaften.

Godaften.

Godaften.

Her er Deres v�relse, og det her er Deres.

V�relserne ... ligger en suite.

Godnat, mine herrer.

- Han er ikke noget f�. - Han vidste meget om flagermus.

Gode, v�gtige argumenter.

Han er ikke som fjolserne fra K�nigsburg, vel, min dreng?

Hr. professor ...

- Skal vi ikke barrikadere d�ren? - Det er n�ppe en klog taktik.

Vi m� sove med det ene �je �bent eller skiftes til at holde vagt.

- Hvad foretager du dig? - Jeg g�r i seng.

Hvad g�r der af dig? G� ind til dig selv.

- Alene? - Af sted.

Vi kan lade d�ren st� �ben. S� hvis der sker noget ...

... kan vi r�be p� hinanden.

Mr. Koukol, jeg forstyrrer jo ikke en sj�l.

Der er masser af plads til, at folk kan komme forbi.

Hvad laver du? Hvor f�rer du mig hen?

Koukol, hvad er det, du g�r?

Her er ikke s�rlig rart. Og her er beskidt.

Dagen gryr. Der er for meget lys her.

Er du s� tilfreds?

Hvad g�r man med den slags folk? Pukkelryggede svin!

Hva bet�d det for ham?

Han kunne have ladet mig v�re. Hvorfor skal jeg ligge her?

Sarah ...

Sarah ...

Han er fr�k ... Von Krolock, han er ikke bange.

Husker du ikke? "Jeg er natteravn."

"Jeg er sl�v i dagtimerne." Det var det, han sagde.

- Og? - Det er jo indlysende.

Om dagen hviler han nede i krypten med sine f�ller.

- M�ske er der ingen krypt. - Nu ikke dum.

Et slot uden en krypt er som en enhj�rning uden horn.

Vil du nu ogs� mundhugges med mig som mine kolleger fra K�nigsburg?

Fremragende seng. Har du sovet godt?

- Jeg h�rte sang. - Se ikke s� bekymret ud.

- Jeg er sikker p�, det var Sarah. - Sikkert.

- Shagals datter. - Ja, selvf�lgelig.

Jeg nyder denne luksus.

I alle disse �r er jeg styrtet op og ned ad bjerge og dale, -

- har sk�ndtes med t�ber og s�gt at overbevise fjolser.

Og de evindelige udgifter.

- Jeg er sikker p�, det var Sarah. - Ved du, hvad Shagal forlangte?

- Hendes far? - Fire talarer, min dreng.

Fire om dagen. Uden morgenmad ...

Optr�kkeri.

Har du det godt? Vi har meget at se til.

- Skal vi finde Sarah? - F�rst krypten.

- Hvad med Sarah? - Hver ting til sin tid.

- Hvad er han ude p�? - Han snedkererer.

Men det er jo en kiste.

- Fodspor! - Hun er d�d ... d�d.

- Hvem er d�d? - Sarah.

Hvorn�r?

- Hvorn�r hvad? - Hvorn�r er Sarah d�d?

- Gode Gud! - Hvor er hun?

- Det ved jeg ikke. - Hvorfra ved du s�, at hun er d�d?

- Kisten er til hende. - Nej, de er ikke f�rdige med den.

Hvis hun var d�d, l� hun allerede i den.

- S� er han ikke d�d? - De holder hende i live en tid.

- Det synes de er sjovt. - Hvem er kisten s� til?

Hende eller ...

Lad v�re at kigge. Slap af. Oprems de 12 stjernetegn.

L�ven, Jomfruen, Tvillingerne ...

... Krebsen, Mosegrisen ...

Hvad er det, du siger?

Rolig. Den tumbe vogter krypten som en kerberos.

M� vi m� l�gge en slagplan.

Fl�jt og lad som ingenting, s� vender vi om.

Ikke s� hurtig.

Jeg sidder fast. Du m� hj�lpe mig, min dreng.

Sinke!

Jeg kan ikke f� fat.

- Du m� klare det p� egen h�nd. - P� egen h�nd?

- Hvad skal jeg g�re? - Tag stavene, min dreng.

Stavene ... De stave der?

Ja, hvad ellers? De skal hamres i bund.

- Af mig? - De g�r det jo ikke af sig selv.

Tag dig nu sammen, min dreng. Jeg er lige her.

Tag f�rst kistel�gene af.

- �h nej! Fjerne l�gene? - Det er en ordre.

Luk dem nu op, for himlens skyld.

- Jeg kan ikke. - G�r det for Shagals datters skyld.

Luk �jnene op.

Luk �jnene op!

- Hvem er det? - Hans Excellence.

Godt. Og nu den anden.

Hvem er det?

Hans Excellences s�n.

Og ...

Og hvad?

- Og hvad? - Shagal.

Er han der?

Godt, luk nu tasken op.

Tag en stav ...

... og hammeren.

G� hen til greven.

Find det rette sted mellem syvende og ottende ribben i venstre side.

Anbring staven over stedet.

Nej, omvendt!

S�dan. H�v hammeren ...

... og sl� til!

Sl� til!

Mytteri!

Kom nu, lille ven ... Sl�.

God, lille dreng.

Sig mig, sl�r du eller ej, din umulius?

Nuvel, l�g det hele tilbage i tasken.

Det nytter ikke noget. Du m� tr�kke mig fri.

Fra den anden side, din klovn!

Pas p�, han ikke fanger dig.

- Sarah. - Er det dig?

Sarah ...

Jeg skal nok redde dig. Vi stikker af sammen.

- Hvor skal vi tage hen? - Hjem til dine for�ldre m�ske.

De sagde, at far snart kommer og bes�ger mig.

- Har de sagt det? - Ja. Har du set min kjole?

- Den er smuk, ikke? - Jo, meget.

De gav mig den til ballet i aften.

- Midnatsballet. - I nat? Her?

Et midnatsbal?

De kommer alle sammen, men vi kan godt n� en dans.

- Du m� f�lge med mig, Sarah. - F�lge med?

Jeg b�nfalder dig.

I morgen, m�ske.

I morgen er det for sent.

Vend dig om.

Sarah ..?

M� jeg vende mig?

Jeg er ganske svimmel.

Jeg er for gammel til den slags l�jer.

Sikke en sk�n udsigt.

Pragtfuldt. Solen g�r ned. Det er storsl�et.

Solen g�r ned, og de v�gner til live.

S�dan er det.

"Hundrede m�der at erkl�re sin k�rlighed til en sk�njomfru p�"

Trist, vi ikke har tid til det. Jeg kunne sidde her i ugevis.

- Denne vej, herre. - Vent.

Ganske velforsynet, ikke?

Hr. professor ...

Her er Orion ...

... og der er Saturn med dens ringe.

Kom og se, min dreng.

Fat mod, min gode kvinde.

Milde himmel ...

Du store kineser ...

N�r jeg siger, barrikad�r vinduet, s� mener jeg det faktisk.

Sarah ..?

Er du syg?

- S� bleg han er! - Jeg er ikke bleg.

Jo, det forsikrer jeg dig om.

- Du er bleg som et lagen. - Nej.

Du m� hvile dig.

Hvil dig lidt, s� f�r du det meget bedre.

Jeg kan ikke li' at se dig s� oprevet.

- G�r det bedre nu? - Er der ikke bal i aften?

Sikke lange de er ...

De ligner jo guldtr�de.

Dine �jenvipper.

Hvem har sagt, at vi holder bal i aften?

Ingen, jeg g�ttede bare. P� s�dan et slot er alt jo muligt.

Du har g�ttet helt rigtigt med dit k�nne, lille hoved.

Ja, vi holder et bal, og du f�r lejlighed til at danse.

Hvad er det, du sidder og knuger som en lille skat?

Vis mig det, Alfred.

S� er det den store hemmelighed. Man er forelsket.

Ens lille hjerte hamrer vildt i brystet.

Dunk, dunk, dunk, som en rotte i et bur.

"Nr. 70: L�g armen om skulderen p� din elskede."

"L�g venstre h�nd p� skulderen, som en fugl p� en gren."

Fremragende.

"Lad en engel g� gennem stuen."

Skal vi lade englen g� forbi?

"N�r englen er g�et gennem stuen, b�jer du dig mod hendes lokker -

- og k�rtegner dem med l�berne."

- Luk d�ren! - Leger du?

Han gik amok. Har du gjort ham vred?

Nej, han blev pludselig ophidset.

For resten stemmer Aliboris teori.

Den med spejlbilledet. Jeg var helt alene.

- Forklar dig lidt tydeligere. - Jeg sad foran et spejl.

Jeg var alene. Han sad ved min side, men der var intet spejlbillede.

- Selv ikke af hans t�j? - End ikke natskjorten.

- Det ville jeg gerne have set. - Man kan slet ikke se noget.

- Har du fundet noget at spise? - Nej.

Du lugter af hvidl�gsp�lse.

Du milde!

- Jeg er bange. - Det er ganske imponerende.

- Tror De, at de er ..? - Utvivlsomt.

- I skulle aldrig v�re kommet. - Hvorfor gjorde vi det s�?

Er de her?

Hvis I ikke har noget mod det, s� ligger jeg alts� ikke i dvale.

- De ser ikke glad ud. - Jeg er overrasket.

Det her har De ikke forudset i Deres andet bind.

Jeg skal �ge Deres kundskab, n�r De n�r mit �ndelige niveau.

S� kan vi konversere gennem de lange vinteraftner.

De mange, lange vintre.

Deres unge hj�lper vil v�re en god kammerat for min s�n.

Han er en blid og f�lsom dreng.

Som �rhundrederne g�r, vil de l�re hinanden bedre at kende.

Som b�kke flyder ud i �er, og �er ud i floder, -

- og floder ud i havet, fylder de nys indviede vore r�kker.

Vi vil sejre og have herred�mme over jorden,-

- der venter vort komme, som efter�ret venter vinteren.

Se p� ham. Han er en gammel mand med vom og tynde ben, -

- men han bringer nye indviede, som han f�r beskyttede nidk�rt.

Han skjulte pigen bedre, end en gnier gemmer sit guld.

Men i nat er han lykkelig. Se, hvor han hopper og danser ...

Jeg m� g� nu. Vi ses, mine herrer.

T�nk p�, at det bliver jeres tur, -

- for det er umuligt at slippe v�k herfra, -

- medmindre I da har vinger.

Som flagermus.

I aften v�kker han mit mishag, i mods�tning til den f�rste aften.

De skulle have en kanonkugle lige i ...

Hj�lp mig med at vende den.

Mere.

Hj�lp mig nu. L�g plankerne under kanonen.

Under kanonen!

Tror han, jeg er idiot, den nekrofilist!

For et �r siden ...

For et �r siden var vi ogs� samlet i denne sal.

Jeg, jeres hyrde, og I, min k�re hjord.

Med h�b i hjerte, sagde jeg, at med Lucifers hj�lp -

- kunne vi se frem til til bedre, saftigere tider.

T�nk tilbage. Vi var samlet, triste og fortvivlede, -

- omkring en ussel br�ndehugger.

Der er g�et et �r, og sk�nt vi sj�ldent ser vejfarende her, -

- har jeg trods alt en herlig overraskelse til jer.

Kom n�rmere, mine elskede venner.

Det er ikke alt.

Et andet menneske er ved at blive gjort klar.

Og ... og ... og ...

Vi har fanget to mennesker mere!

- Tag bare dit bad nu. - Vend dig om.

Damerne og herrerne venter. H�r musikken.

Tag den nu af! Jeg kigger ikke!

- F�r jeg hans Excellence at se? - Ja.

- Er den smukke kjole til mig? - Ja, og det er skoene ogs�.

Hvordan mon hans Excellence er?

Hvad laver du? Nej!

Jeg er gammel nok til at v�re... Du arbejder for mig.

- Jeg sladrer til hans Excellence. - Glem hans Excellence.

Shagal!

- Hvad? Hvem taler? - Jeg.

- Hvem er det, der taler? - Hvor vover du at sp�rge!

Tilgiv mig.

Jeg ville ikke sp�rge.

- Har du sp�ndt hesten fra? - Jeg skal straks s�rge for det.

Nej, lad den v�re sp�ndt for, t�be!

Shagal, ang�ende pigen ...

- R�r hende ikke. - Jeg har ikke r�rt noget. Intet.

N�, s� I narrer mig.

Det kan du da ikke g�re mod Yoine ...

Svar mig.

Hvis de havde h�rt p� mig, var det her aldrig sket.

- Kan vi ikke g�re noget? - Hun er allerede en af dem.

Og Sarah? Hurtigt, hr. professor!

Tasken ... Den ford�mte taske!

Hvorfor skulle du ogs� tabe den?

Det er mig.

Livet har f�et ny mening.

Vi redder dig.

Har du talt med hende?

Jeg har talt med hende.

Efter en god transfusion ...

... og et par dages hvile, s� er du p� fode igen.

Vi tager til Venedig. Paladserne, himlen ... Venedig.

Gondolerne, solen, havet ...

Om et �jeblik styrer vi hen mod d�ren.

- Lys, liv, k�rlighed ... - L�b, n�r jeg siger til.

Riv pigen fra dem!

Flagermus ...

- Jeg har aldrig set magen. - Vi har ikke tid.

Vi er n�dt til at studere dem. Det er jo pteropus ...

Vi har ikke tid.

En, to, tre, fire ... Godt.

Koukol ... Af sted, Koukol!

For helvedes, ildens og blodets skyld, af sted!

Fang dem!

Sov bare.

Din lille h�nd ...

Den er iskold.

Hr. professor, hun er ...

Hendes lille h�nd ...

Jeg troede, at ...

Min lille h�nd, k�nne lille h�nd, snart sover jeg ...

Da professor Abronsius den nat flygtede ud af Transsylvanien, -

- anede han ikke, at han medbragte det onde, han kom for at knuse.

Takket v�re ham, kunne ondskaben nu spredes til hele verden.