Original subtitles

Zemich. Hvad er Zemich ude på?

- Jeg vil ikke snakke med Dem. - Din mand er død.

Jeg er Volmer Olsen.

Kriminalitet i det omfang eksisterer ikke i vores lille land.

Jeg starter Københavns første rigtige jazzklub.

Han sigtes for mordet på Novak og Volmer Olsen.

Søfyrbøderen er med i Hjalmars bande.

Jeg stopper ikke her.

Onde magter.

- Navnet på Volmer Olsens chauffør. - Sådan en oplysning er guld værd.

De ved ikke hvorfor han ville se Dem?

- Han ringede og bad Dem komme? - Hvis det var ham.

- Hvad mener De med det? - Glem det.

- Det er løgn! - Deres tavshed kan misforstås.

- Hvad laver de her? - Svar mig. Hvor kender De ham fra?

I er alle sammen korrupte.

Politiadvokat Dam Jensen. Bjarne Madsen? Vil De komme med?

- Er min kollega anklaget? - Det er proceduren ved selvmord.

Så går jeg med ind. Ellers skal han have en advokat.

Jeg har læst Deres artikler. De lader til at være velinformeret.

Har Deres relationer til Væsel noget med det at gøre?

De siger, Væsel begik selvmord. Hvorfor vil De kende vores relation?

- For at fastslå motiverne. - Væsel blev myrdet.

Det var politimænd der gjorde det, og De ved det.

Hele politietaten er korrupt.

Jeg er kun her for at De kan finde ud af hvad jeg ved.

Deres kollega må være varsom med, hvad han siger.

Vi brugte Væsel som kilde i forbindelse med Øresundsmordene.

- De nåede at slå ham ihjel inden. - Hvem nåede det?

Krisebetjentene Ramsing og Pedersen havde Væsel til forhør.

Det var ikke noget kønt syn.

Ramsing og Pedersen arbejder for en Svend Aage Hjalmar.

Er De klar over alvoren i Deres beskyldninger?

De skal fandeme passe på.

- De kan ikke gå og anklage folk. - Han ved noget.

Overbetjent Pedersen er hæderlig. Han har tjent i korpset i 14 år.

- Av ... - Er der noget galt?

Av, for h...

Få fat i en læge. Han har måske fået et chok.

- Utroligt! - Hvad er det? Krampe?

Hvad nu? Hvad er det, De gør?

- Luk døren. - De rører ikke hans papirer.

Han kommer.

- Lægen kommer om et øjeblik. - Må jeg ikke tage hjem?

-Jo. -Jeg sørger for, han kommer hjem.

Vissing, kan du ikke styre ham?

- Brugte vi afdøde som meddeler? - Man får mere ud af dem i live.

Hvad har De så?

''Det beklages, at overbetjent S. Pedersen-''

''- har udleveret Hjalmars værnemagersag til samme.''

''Hjalmar formodes at have erlagt kr. 5.000 derfor.''

''Dette er strengt fortroligt.'' Underskrevet politidirektøren.

Der står at en betjent er købt af Hjalmar.

Pedersen!

- Overbetjent Pedersen, luk op. - Jeg skyder!

- Jeg skal ikke til forhør. - Få fat i Gordan.

Ramsing. Jeg har børn.

- Kan du ikke forstå det? - Tag dig sammen, Pedersen.

- Må jeg bede om en forklaring. - Jeg skulle hente ham til afhøring.

- Afhøring for hvad? - Om sortbørssagen.

Pedersen. Det er mig. Gordan.

- Jeg skyder. - Nej, Pedersen, det gør De ikke.

Vi har ikke noget at skamme os over efter alt det vi har været igennem.

Vi har grund til at være stolte. Jeg ved, hvilke ofre De har bragt.

Alt det vi lovede os selv, da vi sad i Buchenwald.

Kan De huske vi sagde til hinanden:

Vi vender hjem til vort land og vores familier.

Vi viser at vi aldrig svigtede, hvad de end siger om os.

Vi svigter aldrig. Og vi svigter aldrig hinanden.

- Jeg vil gerne tale med Dem ... nu! - Ja.

De har indkaldt Ramsing og Pedersen til forhør?

Burde jeg ikke være informeret? Hvad drejede sagen sig om?

En journalist fandt en mand død, der havde tilknytning til sortbørsen.

- Hvad har det med Pedersen at gøre? - Han havde afdøde til forhør.

- Der går rygter om forhørsmetoder. - Vrøvl.

- Hvad siger rapporten? - At alt er i orden.

Så må vi vel gå ud fra at det er det.

De tror da ikke ... Nej, nej, Dam.

Pedersen er ustabil. Han bliver suspenderet.

Vi bør indstille undersøgelsen af Ramsing og Pedersen.

Er De enig?

Så er den sag jo ude af verden.

Tak, min dreng. Det skal vise sig værdifuldt for os alle.

Gordan, fastholder De, at De ikke kender til Hjalmar?

- Jeg har ikke tid. - Politidirektøren kender ham.

Har De modtaget et notat fra politidirektøren?

Om at en betjent har fået 5.000 kr. for at lade Hjalmars sag forsvinde.

Overbetjenten hedder Pedersen og er fra Deres afdeling.

Hvor har De oplysningen fra?

- Jeg ved ikke, hvad De taler om. - Må vi tale med Pedersen?

- Han er sygemeldt på ubestemt tid. - Det er klart.

- Hvorfor får vi den behandling? - Hvorfor vil De ikke kommentere?

Jeg anmoder Dem om ikke at aflægge flere besøg i min afdeling. Farvel.

- Hvad snuser i to efter? - Har i ikke gjort nok nu?

- Må vi gøre vores arbejde? - i kan få røvfuld.

Hvor var du da vi sad i Buchenwald?

I er sindssyge alle sammen. I er ikke rigtig kloge.

I tyve år har jeg kommet her på Politigården.

Har jeg ikke altid været fair over for jer?

Jeg har altid behandlet jer fair. Jeg kender jer ikke igen.

Jeg har aldrig være ude for noget lignende.

- Dav. - Hvor er Bjarne?

Hvad vil De?

Jeg tænkte, Lisbeth er sådan en der skal komme her.

Ung, med på moderne, smuk.

- De unge, de rige og de smukke. - Og sådan en er jeg?

Forestil dig noget helt nyt. Et sted for unge mennesker.

Råt. lngen pynt. Stearinlys i flasker. Bebop fra USA.

lkke som på Johs. Johs er out.

- Out? - Ude, umoderne, passé.

- Hvad glor du på? - På dig. Du er bedårende.

Jeg havde glemt, hvor smuk du er.

Kunne du tænke dig at optræde her? Læse digte op til jazz?

... sejled' en båd med to

båden den vipped' og Lisbeth hun skreg, åh! ...

Det tror jeg ikke.

Dem der siger lykken ikke kan købes for penge, er fulde af løgn.

- Flot, hvad? - Vil du låne den?

- Værsgo. - Tak skal du have Svend Aage.

- Hvem er denne smukke unge dame? - Frøkenen er skuespillerinde.

- Svend Aage. Lisbeth Gordan. - Nåeh, Gordan.

Der har vi så forklaringen. Hvad med lidt frokost?

- Drikker De snaps? - Hvis ikke De har andet.

Så kan vi ordne vores mellemværende Ole.

Så er der lige det med pengene.

Så er stedet jo dit.

Med den kontrakt får du ikke problemer med myndighederne.

- Hvad skal det så hedde? - Det skal sgu hedde Harlem Club.

- Frøken ... flot pels. - Ja.

Lad os få noget at spise.

Lad mig præsentere Ole, den nye værtshusejer af ...

- Harlem Club. - Flot. Greta, to ekstra.

Jeg gør jo hvad jeg kan.

lkke der. Ole og damen skal sidde til højbords.

Slå røveren i stædet. Vi tager det ikke så tungt med manererne.

Røde, snaps!

Så tager vi fra. Spis alt hvad i kan.

Også dig Svenne. Krølle, stik ham nogle pickles.

Han trænger sgu til at smage nogle pickles, det lange rær.

Skål for Ole og Lisbeth Gordan.

Jeg fatter ikke, hvad jeg tænkte på.

De med Deres metoder. Jeg lever af et godt forhold til politiet.

- De var ved at få tæsk af dem. - Jeg vil ikke have ødelagt det ...

... som jeg har opbygget ved politiet efter så mange år.

Jeg begyndte som bogtrykker. Er De klar over det?

Når jeg læste de andres bøger, tænkte jeg: Det kan du skrive bedre.

- Vissing. - Lad være at afbryde mig.

Så skrev jeg den ene roman efter den anden.

Men der var sgu ingen, der gad trykke det.

Så kom jeg på Kolding Folkeblad som kriminalreporter.

Det var i 30. Der var fattigdom og arbejdsløshed over hele linjen.

Der så jeg sgu politifolk arbejde. Det indgød respekt.

Forstår De det? Ved De hvad respekt er?

- Vissing, der har været en krig. - Man må holde tingene adskilt.

Så kom jeg her til København.

Så mødte jeg en pige. Hun var så køn. Hun var dejlig.

Hun var bare inde i noget forkert. Hun var kriminel.

Hun kom i fængsel. Så var der bare det ...

Hun var blevet gravid.

Jeg så hende ikke i mange år. Det var uforeneligt med arbejdet.

Hun var kriminel, for fanden. Man må holde tingene adskilt.

Lisbeth!

Bjarne?

- Jeg fik lyst til at se dig. - Det var da dejligt.

- Er det gået godt? - Det gik fint.

Har du lyst til at gå lidt?

Har du set? Er den ikke bare flot?

- Hvordan er den? - Hop ind. Vi tager en tur.

- Hvis i to gerne vil være alene ... - Lillebror!

Du skal køre. Der er automatgear. Du skal bare rykke i stangen.

- Kom nu, Bjarne. - Godt.

Jeg skal vise jer, hvordan niggerne kører bil.

Tilbage. Loose.

Lisbeth, du rykker helt ind til ham.

Lillebror, du lægger armen om hende. Kom nu!

Den ene hånd på rattet, den anden rundt om damen.

Sådan kører negerne bil.

- Kan De holde øje med min karet? - Selvfølgelig, hr.

Jeg talte med din far i dag. Han kan ikke lide mig.

Det kommer han til.

Bjarne og Lisbeth, kom herop.

- Godaften, frøken. - Tak for sidst.

- Det er så min elskede lillebror. - Nå, den unge bladsmører.

Må jeg præsentere Lilian Olsen?

Svenne, skrid med dig. Bladsmøreren skal sidde ordentligt.

Stik ham noget champagne.

Ved du, hvad min lillebror siger Svend Aage?

At du er byens største gangster.

Det er lemfældig omgang med sandheden.

- Svend Aage siger, det er løgn. - Væsel sagde noget andet.

Han blev også slået ihjel.

Sådan kan det gå, når man ikke kan holde kæft.

Var der andre, der ikke kunne holde kæft? Volmer Olsen?

Rudolf Novak?

Nu skal vi være søde ved hinanden.

Du er ikke fredet, fordi du er bladsmører.

- Er det en trussel? - Vi skal være her alle sammen.

Det lyder ellers som en trussel.

Nu skal jeg fortælle dig noget, lillebror.

Når jeg går igennem Adelgade, så kommer folk og hilser på mig.

Mangler de penge eller har bøvl med politiet, hjælper jeg dem.

De stoler på mig.

Jeg er ikke bange for dig.

Du er ikke fredet, fordi du er Københavns største gangster.

Jeg skal sige dig noget, bladsmører.

Når du bliver træt af at skrive beskidte løgne, så kom til mig.

Jeg har ry for at betale godt.

Og jeg er ikke den største i København.

Jeg er den største i Danmark.

- Er det her? - Ja, det er her, jeg bor.

Hold da kæft!

Frøken Lisbeth.

Jeg synes, at du er ...

Lisbeth! Vi har middagsgæster.

Far, jeg vil præsentere dig ordentligt for Bjarne Madsen.

Og hans bror, Ole Madsen.

- Bed de unge mennesker indenfor. - Ja, i kan jo sidde i køkkenet.

- Vi kom i et andet ærinde, hr. ...? - Gordan. Min frue.

Ole Madsen til tjeneste.

Min lillebror kom for at fortælle, at han hovedkulds -

- og uden beregning har tabt sit hjerte til Deres smukke unge datter.

Selv mine ringe menneskekundskaber siger mig, at Deres datter-

- gengælder de følelser.

Jeg anmoder på min lillebrors vegne om Deres datters hånd.

Lisbeth!

Tak for i aften mine herrer. Kør forsigtigt.

Gordan! Vi skal nok forsvinde ud af Deres liv.

Men hvor langt var vi kommet? Til havelågen eller køkkenet?

Vi passer ikke ind her. Min lillebror bliver aldrig lukket ind.

Nu skal jeg sige dig én ting. Jeg kommer ikke for at sidde i køkkenet.

Jeg kender din slags, Ole Madsen. En af herrefolket, ikke?

Hørte du ham? Jeg bliver aldrig fri for det der.

- Hvad laver du med Hjalmars bil? - Låner den.

- Hvad laver du med Hjalmar? - lngenting, okay?

''Jeg kommer ikke for at sidde i køkkenet.'' Pis!

Det var ikke pis. Nu ved hun, at du er seriøs. lkke, lillebror?

- Hvorfor kom du hjem? - Jeg savnede jer.

Det skulle tage dig ti år at finde ud af det?

Jeg ved godt, jeg lavede noget lort.

Noget lort? Du var nazist, Ole.

- Du var nazist! - Jeg var seksten år gammel.

Du var gammel nok til at tænke dig om.

Den store smeds søn nazist. lkke godt til formandsvalget, vel?

- Far prøvede at redde dig. - Du var tolv. Du kendte ham ikke.

Han var en meget stor mand, der slog hårdt når han var ædru nok.

Han var meget lille, Ole.

For hver dag blev han mindre.

Til sidst forsvandt han for øjnene af en.

- Han spurgte efter dig. - Alle andre glemmer.

Hele verden er i gang med at glemme. Hvorfor kan du ikke?

- Nå, er i her? - Ja, her er vi.

- Kan du låne mig nogle penge? - Hvor mange?

- Hundrede. - Så meget har jeg ikke.

Det har jeg.

Vi ses.

- Jeg ville bare sige godnat. - Godnat, far.

Lisbeth, jeg ...

Når du siger Lisbeth på den måde, skal jeg have skældud.

Jeg må tale med dig om Bjarne Madsen.

- Han er ingen god forbindelse. - Det bliver han.

Ja, jeg skal blande mig udenom, men han skriver i Social-Demokraten.

Om mit og politiets arbejde. Ting, der ikke er sande.

Du må forstå, du kan ikke omgås en som offentligt smudser mig til.

lngvar!

Justitsministeren er ved at gå.

- Det har været en fornøjelse. - Tak for i aften, kære Gordan.

Kom nu godt hjem.

- Ja, så gik den dag. - Godnat, onkel Vilhelm.

- Hvad siger du, Vilhelm? En til? - Jeg siger ikke nej.

Jeg var vist lidt indisponeret i går.

- Hvad er det her? - Novak blev slået ihjel på Øresund.

Han arbejdede sammen med Meyer under krigen.

Ham fra Eremitagemordet?

Meyer smuglede guld over Øresund. Han landede 2 tons guld i Danmark.

- Til hvad? - Til ledende SS-folk.

Men så kom freden, og der stod Meyer med sit guld.

Modstandsfolk ville arrestere ham-

- men han undslap til Eremitagen, hvor de likviderede ham.

Lederen af modstandsgruppen, en vis Zemich ...

Han forsvandt sporløst efter mordet. Og det samme gjorde guldet.

- Hvad er der galt? - Vent nu lidt.

Væsel sagde at oplysninger om Volmer Olsen var guld værd.

Vi har fire døde ... Meyer.

Rudolf Novak ... Volmer Olsen.

Væsel.

Hjalmar, Ramsing, Pedersen ...

Godt. Zemich og Meyer havde noget med hinanden at gøre.

Og Meyer og Novak.

Novak kender Volmer Olsen.

Hjalmar kender Novak og Volmer Olsen.

Kender Zemich Hjalmar? ''Guld værd.'' Er det det?

Med mindre det hele er en stor løgn.

Bjarne Madsen, Social-Demokraten.

Goddag, direktør Vanbjerg.

Ja, selv tak.

Jamen så kommer jeg. Selvfølgelig. Farvel.

Jeg skal til reception i Oxford House.

Vanbjerg donerer 16 mio. til en uddannelsesfond.

Kære alle sammen.

Vi er rustede til at gå fremtiden i møde. Rustede til den ny tid.

Må jeg bede justitsministeren komme herop-

- for som formand for ungdomsudvalgets bestyrelse-

- at modtage denne check på 16 mio. kr.

Mine damer og herrer. Kære Vanbjerg.

Vi er samlet her i dag for at se ind i lyset-

- efter i et halvt århundrede at have været i mørkets vold.

Men vi må ikke glemme de unge liv, som så brat blev afsluttet-

- for at vi kan stå som frie borgere i en velfungerende retsstat.

Unge mennesker, hvis idealer var større end livet.

De samme idealer ligger bag Georg Vanbjergs Ungdomsfond.

Med denne check på 16 mio. kr. som direktøren har skænket os-

- kan vi starte genopbygningen af Danmarks uddannelsesinstitutioner.

Bygge kollegier og pleje Danmarks vigtigste resource, ungdommen.

Uddannelse er vejen frem.

Det er med den, vi skal hævde vor nationale egenart de næste 50 år.

Dav, far.

- Er det din hemmelige elsker? - Det er bare onkel Vilhelm.

- Bare onkel Vilhelm? - En af fars venner.

- Kom med. - Hvad skal vi?

- Er du der, Lisbeth? - Ja, jeg kommer nu.

Goddag.

Tak, fordi De kom med så kort varsel.

- lngen årsag. - De klarer Dem fint.

Så mange betydningsfulde mænd. Og så den frakke der.

- Kom herover. Hvor gammel er De? - Toogtyve.

I Deres alder spillede jeg tennis om dagen og jagtede piger om natten.

Det måtte jeg betale for senere.

- Deres far døde. - Ja. Jeg måtte i arbejdstøjet.

Har De prøvet at miste?

Min far. Han døde, da jeg var tolv.

Det anede mig. Vi to har meget til fælles.

Har De søskende?

- En bror. Han tog ud at sejle. - De var alene med Deres mor?

Det er derfor, De har så meget rygrad.

Var Deres far den berømte Sigurd Madsen? Fagforeningsmanden?

- Og Deres bror var nazist? - Hvor ved De det fra?

Bare rolig. Det bliver mellem os to.

Jeg har slet ikke råd til den her.

Jeg har fulgt Deres arbejde på Social-Demokraten.

Dobbeltmordet var aldrig blevet opklaret uden Dem.

- Politimanden, der udtaler sig ... - Gordan.

Mellem os to. Den mand er korrupt.

- lngen vil sige noget. - Heller ikke jeg.

- De har hørt noget? - Jeg ved noget.

Men vi syr jo uniformer for etaten.

Kan jeg regne med Deres diskretion?

Her er en regning for S.Aa. Hjalmar, Dronningegården 7.

Jeg snublede tilfældigt over den. Han giver gaver, der er købt her.

- Men uden at betale? - Kan De se ordrenummeret?

I ordrebogen kan jeg se, at varen er bestilt af lngvar Gordan.

Afhentes af datteren.

Længere tilbage, habitter til Gordan. Aftenkjoler til fruen.

- Er alle regninger til Hjalmar? - Ja.

Min kontorchef frarådede mig at gå videre med sagen.

Jeg ønsker ikke mit navn sat i forbindelse med ham.

- Hvad med den her? - Den kan teoretisk set ikke bruges.

Er der ikke en modtagelseskvittering med Gordans underskrift?

Det var Lisbeth, der hentede den.

Undskyld?

Gordans datter. Det var hende der hentede pelsen.

Jeg synes, frakken klæder Dem. De skulle tage og beholde den.

- Må jeg få den her? -Ja, det må De da.

Farvel. Mange tak.

- Walter vil tale med os. - Lige nu?

- Hvad dato har vi? - 13. december.

Der kommer han.

Jeg skal væk herfra.

Folk er blevet sindssyge.

Der er tobak, spiritus og lidt til konen. De har altid en klemme på en.

- Hvad med dig selv?. - Jeg drikker. Hvem drikker ikke?

Så siger man ja til et lån. Og konen og børnene bliver glade.

- Pludselig vil de have en tjeneste. - Som at lade en sag forsvinde?

Forhindre opklaringer, forfalske toldpapirer ...

- Holde vagt. - Holde vagt?

- Ja, ved smuglerier og røverier. - For hvem?

For Hjalmar.

- Og på Politigården? - Det er krisebetjentene.

- Hvad med Gordan? - Han ved hvad der foregår.

- Hvor mange betjente er med? - Der er tråde ud alle vegne.

Kriminal-, krise-, paspolitiet. Toldetaten.

- Hvor langt op? - Jeg ved det ikke.

- Hjalmar har gang i noget stort. - Og politiet er med i det?

Det sagde manden. Det er ude i Nordhavn.

Jeg holder op. Min kone er gået fra mig.

Klokken 9 i Nordhavn.

- Goddag. - Davs, Ole. Godt, du kom.

Undskyld, jeg kommer for sent. Jeg ventede på en blikkenslager.

- Tre timer! - Bilen. Er den all right?

Ja, den kører som en drøm.

- Ville du noget, Svend Aage? - Det er sikkert en misforståelse.

Du har ikke villet snyde mig med vilje. Vel, Ole?

Nogle af dine dollars var dårlige.

Falske. Det er selvfølgelig en fejl.

Ikke, Ole?

Mine dollars er da ikke dårlige.

Mine dollars er ikke dårlige. Har i byttet mine dollars ud med dem her?

Rolig nu, Ole.

Slap nu af. Sæt dig ned.

Du er ikke den første, der er blevet røvrendt.

Du skylder mig 25.000. Det er det hele.

Men du er flad. Har jeg ret?

Hvis du arbejder for mig, er din gæld snart ude af verden.

Du får udbytte ligesom resten her. Vi er lige gode venner for det.

- Hvor meget er så det? - Et par tusinde plus det løse.

Ole, jeg giver dig en chance.

Hjalmar modtager en ladning biler i aften. Dollargrin.

Rygterne svirrede på Politigården. De har delt penge ud derinde.

Kom.

Det er officersbiler fra den amerikanske zone i Berlin.

- Der er han. - Den kraftige der?

Og Ramsing. Og Pedersen. Jeg troede, han var sygemeldt.

Pas dog på, Madsen.

Hjalmar ved bil. Her er Ramsing og Pedersen.

Hjalmar alene. Hvem er de tre der?

Det er Arthur. Ham der bliver kaldt Svenne.

De to betjente er købt af Hjalmar.

- Er der mere? - Politiledelsen ved besked.

Det fremgår heraf at overbetjent Pedersen er bestukket af Hjalmar.

Vissing, du ville ikke fremlægge det her, hvis ikke ...

- Det er 100% i orden. - Har i noget konkret på ledelsen?

Vores kilde mener ikke, at ledelsen er direkte involveret.

Det her kommer ikke til at gå stille af. Vi trykker den.

- Mor? - Han rejser.

- Hvorhen? - Han er ligeglad med det hele.

- Hvor rejser du hen? Ole? - På hotel.

- Er han ude i noget? - Nej.

- Er han? Svar mig. - Det er han ikke.

Lad nu være, mor. Jeg kommer tit og besøger dig.

På et tidspunkt skal man jo hjemmefra.

Mor, Ole sover her i nat og flytter i morgen.

Jeg er bange for det her.

Pas på dig selv, Ole. Jeg går i seng nu.

- Hvad er det for nogle piller? - De giver godt humør.

Sæt dig lige ned.

Sæt dig lige ned!

- Hvad er det? - Hvad ser det ud til?

Det her billede er på forsiden i morgen.

Når du ikke er med på det, er det, fordi jeg tog dem.

- Må man ikke indføre biler? - Det er smugleri.

- Der var jo politi og alt muligt. - De er købt. Af Hjalmar.

Det fik jeg sgu da ikke noget at vide om.

Bjarne, for fanden.

Jeg laver en jazzklub. Danmarks første rigtige jazzsted.

Lad være at tale udenom.

Jeg skulle hjælpe Hjalmar med at trille nogle biler i land.

Der er ikke mere. Det er slut.

For fanden, du kan ikke slå en skid uden at gå til Hjalmar først.

Jeg åbner min klub. Du knalder Hjalmar og kommer i Folketinget.

Det er sgu meget godt skuldret af to drenge fra Bryggen.

- Det er det vel. - Kom nu her.

Lillebror.

Vi åbner sgu klubben nytårsaften. Du inviterer Lisbeth.

Så går vi ind i 50'erne sammen. Dig og mig.

Meyer smuglede