All language subtitles for Den.tid.paa.aaret.2018.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS

Hej. Du har ringet til Katrine.
Indtal en besked, eller send en sms.

Hej Katrine. Det er mor.

Jeg er i tvivl om, hvornår
I er hjemme fra sommerferie.

Jeg sad bare og tænkte på,
hvordan vi gør med hensyn til julen.

Skal jeg regne med,
vi er hos jer, eller ...

Hallo? Jeg ved sgu ikke ...

Jeg kan forstå, vi skal være hos jer
i år, Katrine. Er det rigtigt?

Vi kommer gerne, og Bibber spørger,
hvad børnene ønsker sig.

Og det var far.

Det er bare os. Jeg ringer
bare lige med hensyn til julen.

Vi er blevet enige om et maks.
på 50 kroner til gaver i år.

Pr. gave selvfølgelig. Det kunne
være et godt signal til børnene -

- i en tid, hvor mennesker
sulter og dør og lider i verden.

Kan du ikke lige sms'e mig et OK?
Og vi glæder os. Hej.

Hej, Katrine. Det er Torben.
Har Mads styr på vinen?

For ellers så har jeg.
Vi skal jo have noget ordentligt.

Jeg ved godt,
at jeg ikke behøver nævne det.

Jeg står meget gerne
for rødkålen igen i år.

Jeg kan tage risalamande med.
Den der gode med naturris, ikke?

Hvis jeg ikke hører fra jer,
regner jeg med at tage rødkål med.

Bibber spørger,
hvad tid det var i morgen?

Hej, Katrine, Mads,
Maria og Jens-Peter.

Vi er fremme halv to.
Venlig hilsen farfar og farmor.

Det er Barbara.
Jeg tager rødkål med.

- Hvor mange kommer der, far?
- Vi bliver 13.

Mormor og morfar, farmor og farfar,
Bibber og Emse, Torben og Barbara ...

- Kommer Adam?
- Selvfølgelig. Han er din fætter.

Nederen.

Jens-Peter, skal vi to lige aftale,
at det bliver en hyggelig aften?

Det er Grand Marnier.
Der står Cointreau i opskriften.

Godmorgen.

Det er din mors opskrift.
Tror du ikke, hun kan smage forskel?

- Ingen kan smage forskel.
- Mor, kan vi snakke sammen?

- Din datter prøver at kommunikere.
- Jo, men ...

Glem det.

Når du har skåret appelsinerne,
så sætter du dem på køl, ikke?

Du ville snakke. Hvad er det?
Hvad vil du snakke om?

- Det er Poul.
- Kan du ikke lige tage den?

Næ. Jeg skal jo skive appelsinerne
og lægge dem på køl.

- Hej, far.
- Hej, min skat.

- Vi har sgu lidt force majeure.
- Nå, det er jeg da ked af at høre.

- Pigerne har fået feber.
- I kunne ikke have ringet i aftes?

Ja, det er møguheldigt,
men de er for syge til at komme.

- Så du siger ...
- De springer over.

- Hvordan vil du komme i kirke?
- Jeg går ikke i kirken.

Det kan du ikke være bekendt.
Det er hendes første juleprædiken.

- Åh nej.
- Hallo?

Åh gud. Åh nej.
Far, jeg ringer til dig senere.

De fine glas ... Av, av, av!

De kunne have ringet i går aftes
eller vælge at komme alle tre.

- Er det ikke okay at være ked af det?
- Kommer det bag på dig?

- Hvordan skal far komme herud?
- Jeg henter ham.

- Der er meget blod, hvad, mor?
- Skal du stå lige der?

Har du ryddet op på dit værelse?
Det flyder virkelig, Jens-Peter.

Stress lige.
Kan hun ikke lige tage det roligt?

- Glædelig jul.
- Må jeg lige se?

Av, av, av!

- Pas på!
- Der sidder en splint derinde.

Den må blive siddende.
Jeg har ikke tid. Jeg skal i bad.

Med mig?

- Du ved godt, jeg elsker dig, ikke?
- Gør du?

- Hvad sagde Maria?
- Åh gud. Maria.

Skal du med i kirke, skat?

Det er moster Barbara, der prædiker.

Nej, jeg orker ikke.
Morfar kommer jo heller ikke.

Det er garanteret min far, der siger,
at nu har han også fået feber.

- Hallo?
- Det er Patricia.

- Patricia?
- Glædelig jul, søster.

- Er det Patricia?
- Er du blevet døv?

- Glædelig jul.
- Lige to sekunder, Patricia.

Jeg bliver nødt til at gå ned til far.

Hej.

- Hvor er du?
- Hvad mener du?

- Er du okay?
- Ja.

Eller så okay man kan være,
når ens hund lige er død.

- Åh nej, det var frygteligt.
- Det er lige meget.

- Står I for juleaften?
- Ja, det ved du da godt, vi gør.

- Kommer hele den pukkelryggede?
- Bibber og Emse har lagt sig.

- Men ellers kommer alle sammen, ja.
- Hvad har du tænkt med mig?

- Ja, hvad med dig?
- Jeg vil også gerne komme.

- Altså i aften?
- Ja.

Lige to sekunder. Hun spørger,
om hun må komme i aften.

Du kommer bare. Det kunne være
så hyggeligt, hvis du kom.

- Fedt.
- Ja, ikke?

- Vi begynder klokken 18.
- Okay.

- Det er godt. Hej hej.
- Vi ses. Hej hej.

- Var det dumt?
- Det er fint.

Hvad er fint?

Nu spørger jeg dig lige om noget.
Har du lyst til, hun kommer i aften?

- Hun kommer jo aldrig.
- Har du?

Hold op med det der.
Det gør pisseondt i den her finger.

Jeg prøver bare
at passe lidt på dig.

- Hvordan går det med sovsen?
- Jeg har fuldstændig tjek på sovsen.

Og du skal ikke lige høre,
hvad de andre siger, vel?

Jeg er ligeglad. Det er mit hus.
Det er mig, der bestemmer.

Det er Barbaras første juleprædiken,
så det er lidt spændende.

- Hvad siger Gunna?
- Hun er spændt på Barbaras prædiken.

Hvad er det, der er spændende?

Gunna er spændt på
at høre Barbaras juleprædiken.

Hun har forberedt sig, så der er
ikke noget at være spændt på.

Nu bliver far snart vred.
Godt, så bliver vi to uvenner.

Når man ikke vil være venner
og sidde pænt, så bliver man uvenner.

- Men hun er uden embede?
- Uden hvad?

- Barbara er arbejdsløs.
- Nej, hun freelancer.

- Sådan kan det gå.
- Sådan kan hvad gå?

- Hej, mor!
- Sæt dig ned.

Thomas Ziehe, professor ved Gottfried
Wilhelm Leibniz Universität, -

- stiller med rette dette spørgsmål,
som vi alle bør stille.

For er familien som konstruktion
under afvikling?

Står vi midt i
en aftraditionalisering?

Er den moderne kernefamilie ved at
reducere sig til en forbrugsenhed ...

Er den moderne kernefamilie ved
at reducere sig til en forbrugsenhed -

- baseret på to lønindkomster?

Kan det passe, at familien ikke
længere er den væsentligste enhed -

- for menneskets
socialisering og intimitet?

For mig er svaret meget enkelt.

Jeg tror det ikke.
Eller rettere: Jeg tror!

Og som det står skrevet i Første
Timotheusbrev kapitel fem, vers otte:

"Den, som ikke sørger for sine egne
og særligt for sin husstand, -

- han fornægter troen
og er værre end vantro."

Og lad lige netop disse
være ordene, -

- med hvilke jeg ønsker alle
en rigtig glædelig jul.

- Glædelig jul.
- Tak i lige måde. Kom godt hjem.

- Glædelig jul.
- Barbara.

Hvor var du bare pragtfuld.
Så begavet, varm og nærværende.

- Det er min datter.
- Glædelig jul.

Søs, glædelig jul.
Det var helt fantastisk.

- Jeg synes ikke, jeg så far?
- Har han ikke ringet?

Han ringede i formiddags.
Bibber og Emse var syge igen.

- Glædelig jul. Kommer han så ikke?
- Jo, Mads henter ham.

Skal vi ikke køre hjem,
og så får I styr på det.

Styr på hvad?
Hvad har du lavet med fingeren?

Jeg smadrede to krystalglas.
Jeg har lånt dem til i aften.

- Torben, tager du ikke lige ham her?
- Adam, så kører vi.

Jeg vil køre med Jens-Peter!

Skal vi spille Warcraft, Jens-Peter?

- Sådan snakker du ikke til Adam igen.
- Hvad mener du?

- Du snerrer ikke ad ham, vel?
- Han er så pisseirriterende.

Det kan sådan nogle som du og jeg
godt klare sådan en aften som i aften.

Du er fandeme også belastende.

Lad være at røre mig!
Du er så fucking ulidelig.

Hvad er der galt? Kan du ikke komme
en lille smule i julehumør?

Kør dit perfekte pis rundt i hovedet
på os andre! Du er fucking ulidelig!

- Du skulle se dig selv!
- Vær sød at stoppe lige nu!

- Så stopper du, Maria!
- Halløj.

Glædelig jul! Så blev det
hvid jul. Er det ikke fantastisk?

Jeg har flere gaver derude.
Det kan være, Torben vil hjælpe mig.

Hvor er det en flot jakke.

Hvad siger du til vinen, Poul?
Jeg tog chancen med den Barolo.

- Den er rigtig god, Mads.
- Vi må se, om den går med anden.

- Hej, far. Glædelig jul.
- Hej, du.

- Og du har taget Kafka med?
- Jeg kunne ikke byde ...

Kan vi ikke aftale,
at du holder ham i kælderen?

Det kan jeg ikke gøre mod ham.
Jeg skal nok kigge efter ham.

Du skal ikke ned i kælderen, vel?
Det skal du da ikke.

- Hej, Mads.
- Hej, Gunna.

Der sidder min eksmand
og drikker sig fuld.

- Så blev det hvid jul, Poul.
- Så længe det varer.

Hvad med haremmet?
Er de ikke med i dag?

Er det min meget unge kone
og vores kærlighedsbarn, du mener?

- Så er der rødkål!
- Barbaras den hjemmelavede.

- Dav, Poul.
- Dav, Torben.

- Hvornår får du lagt den væg ned?
- Hej, far.

- Der er ikke noget bærende.
- Jeg skal lige finde tid.

Det har han sagt i ti år.

Forestil jer et køkkenalrum,
der kunne blive her.

- Ej, hvor her dufter.
- Jeg troede, vi skulle have kalkun.

- Jeg havde lovet mig en mager jul.
- Det behøver du sgu da ikke.

- Det er noget andet med os, Katrine.
- Hvor er du streng.

- Hvor skal jeg sætte rødkålen?
- Den kan du bare give mig. Tak.

- Det skal lige passe sig selv.
- Mads, jeg skal bruge piskefløden.

Piskefløden? Gunna, måske du har lyst
til at lave risalamande herovre?

- Du har ikke noget med?
- Det regnede jeg med, I havde.

- Der står en her.
- Den skal vi bruge til sovsen.

- Kan vi ikke klare os uden?
- Uden sovs?

Det ved jeg ikke, men nu var det mig,
der har taget risengrød med ...

Du kan da bare lave risalamande uden.
Det bliver også så fedt.

- Glædelig jul.
- Glædelig jul.

- Her er en bette knasegave til dig.
- Hvor er du sød. Tusind tak.

- Hvad så, manse? Glædelig jul.
- Tak i lige måde. Dav, far.

- Hvordan gik turen herover?
- Det blæste en del over fjorden.

Far måtte tage ordentligt ved.

- Far kan tage ordentligt ved, ikke?
- Du er så fræk.

Nu synes jeg, I skal gå ind i stuen,
og så kommer jeg med nogle bobler.

- Vi skal ikke gøre noget for dig?
- Jeg elsker de der selfies.

Jeg ville aldrig lave
et opkog uden jævner.

Poul, ville du lave opkog
uden jævner? Nej, vel?

- Jeg holdt min første juleprædiken.
- Hvorfor ringede du ikke til hende?

- Pigerne blev syge. Det blev bøvlet.
- Så må man jo prioritere, Poul.

Jeg tog faktisk en kopi med til dig.

- Du kan læse den, hvis du får tid.
- Det vil jeg glæde mig til.

Det er dyre sager, hvad? Selvom det er
misforstået med Barolo til julemad.

Poul, ville du drikke Barolo
til juleand?

Poul vælger ikke sin vin til maden.
Han drikker den bare.

Barolo er fint for mig
i stedet for det franske rævepis.

Nu skal I ud af mit køkken.
Det er den rene Roskildefestival.

- Nå, nå, nå.
- Ud af min butik.

Barbara er blevet indkaldt
til prøveprædiken i Gedser.

- Hvor er jeg glad for at høre det.
- Hvor spændende.

- Jeg vil gerne høre om det senere.
- Det er Danmarks sydligste kirke.

Du gider da ikke bo i Gedser, gør du?
Er der nogen, der henter børnene?

- Skal vi gå ind, Torben?
- Ja.

Katrine.

- Jeg har det lille indslag i aften.
- Det er helt fint.

- Hvis vi kan finde tid til det.
- Hør, hvad jeg har fundet.

"En gammel spådom siger:

Den dag kirken er færdigbygget,
vil havet bortskylle byen.

Derfor mangler der en sten i kirken,
og den er således ikke færdigbygget."

Ingen ved, hvad det er for en sten.
Murermesteren tog det med i graven.

- Jeg henter ungerne.
- Bliv her. Vi går ind i stuen, mor.

"Han døde i 56 og blev begravet i
Gedser, hvor hans gravsted bevares."

- Har du styr på det?
- Fuldstændig.

Fy for satan.

Kæft, hvor det stinker.

- Kommer du, Mads?
- I skal bare gå i gang.

- Hey.
- Hvorfor svarer du mig ikke?

- Jeg har ringet 100 gange.
- Det er jul, ikke?

Hvad sker der for dig?
Hvorfor lagde du også på i morges?

Jeg ved det ikke. Undskyld.

Det er fair. Hvad så?
Er du okay, eller skal jeg ...

- Ikke rigtig.
- Er det noget med mig?

- Mads, kom nu!
- I skal bare gå i gang.

- Vi skal spise. Hej, Maria.
- Hej. Glædelig jul.

Jeg kommer om lidt.

Jeg bliver nødt til at gå.

- Du skal have.
- Jens-Peter skal ikke have champagne.

- Det er juleaften, for fanden.
- Der er vi slet ikke endnu.

Bevares. Regler, regler, regler.

- Hvis alle har noget i glasset ...
- Vi mangler Mads.

- Vi mangler jo altid Mads.
- Mads, vi venter på dig.

- I skal bare gå i gang.
- Det ville være rart, alle var her.

Tag dig din tid.
Det er jo bare juleaften.

Så ...

- Skal du lige have noget i glasset?
- Ja. Sådan der.

- Og ...
- Mig?

Nå, men okay. Velkommen,
alle sammen, og glædelig jul.

Vi har glædet os,
selvom det er noget af et ræs.

Ja, men et dejligt ræs.

- Vi har haft travlt på skolen.
- Ja, men det skal ikke handle om os.

Nej, det skal ikke handle om os.

Vi har glædet os til at se jer,
og det har ungerne også.

Det har vi også.

- Den her aften, er det ikke rigtigt?
- Den er god.

- Skål, alle sammen, og velkommen.
- Skål og velkommen og glædelig jul.

Skål!

- Skål, mor.
- Skål, Adam.

- Og Patricia kommer også.
- Patricia?

- Ja? Nå.
- Jeg sagde, vi begyndte klokken 18.

Oh well ...

Det kunne måske have været godt,
at vi havde aftalt det i fællesskab.

Hvad mener du?

- Det havde været meget rart at vide.
- Nu ved du det, mor.

- Hvad tænker du, Poul?
- Skal hun bare holde sig væk?

Hold nu op. Så ...

Mads, jeg skal nok.
Nej, mor, jeg går ud og gør det.

- Jeg henter hende. Det er så fint.
- Utroligt.

- Hej, søs.
- Hej, Patricia. Hvor ser du godt ud.

- Jeg vil også på afvænning.
- Hold dog kæft, mand.

- Jeg er glad for, jeg måtte komme.
- Det måtte du heller ikke. Kom nu.

- Hej.
- Hej, skat.

- Hej.
- Er det okay?

De spiser ikke så meget.

Det sner.

- Og se så, hvem vi har her.
- Hej.

Hej, skat. Hvor er det dejligt
at se dig. Så kommer du bare lige.

- Lillesøster.
- Sikke en dejlig overraskelse.

- Var det ikke en dejlig overraskelse?
- Jo, det er det da.

- Og her har vi så ...
- Ja, det er Bo.

Dav, Bo.

- Det var Bo?
- Jens-Peter, henter du lige to stole?

- Vil I have noget champagne?
- Nå, der er luksus.

Ellers tak,
jeg drikker sgu ikke mere.

Så må det næsten være dig.
Du er præsten.

- Er det så tydeligt?
- Ej, Bo.

Hvad? Det er da godt.

- Hvordan var det lige, at du var ...
- Bo er min mand.

- Mand eller kæreste ...
- Nå nej, han er min mand.

Og det her er Lea, og det er Bos,
så det er min datter.

Eller steddatter.

Mor.

Nå ja, eller bonusdatter
eller papdatter.

- Plastikdatter ...
- Nej, du er bare Lea, er du ikke?

Hej, Lea.
Hvor er den fin, din kjole.

- Hun siger ikke så meget.
- Et velsignet barn.

Vi spiser om ti minutter.
Patricia, har du piskefløden?

- Den gamle håndboldspiller kan endnu.
- Sikke en dejlig overraskelse.

- Vi hører jo, det går så godt.
- Nå, hvordan?

Nå ja, så er der pludselig
en lille Lea og en ... Bo.

- Hvor mødte I så hinanden?
- Til en Volbeatkoncert.

- En koncert?
- Ja, i januar.

- Ja, og så giftede vi os.
- Nej! Det skulle vi da have vidst.

- Så skal vi da skåle.
- Hvorfor ringede du ikke?

Bos mor var med til brylluppet.

Vi holdt det lidt småt,
så det ikke blev for bøvlet.

For bøvlet?

- Vi er også begyndt til badminton.
- Til badminton?

Og jeg har min lejlighed,
så det hele ser rigtig godt ud.

Family.

Hvad så? Han er for hurtig!

- Pas nu på.
- Sådan der!

- Vi spiser nu.
- Okay. Jeg ryger lige færdig.

Han er sgu ikke for klog, du.
Han har totalt ADHD altså.

Men jeg kan godt lide ham.

- Du snyder!
- Har du en kæreste?

Ja, men ...

Ja, det har jeg.

- Ryger du?
- Nej.

Der er sgu mange idioter derude.
Man skal virkelig passe på.

- Kan du huske, da vi tog i skoven?
- Med Romeo?

- Kan du?
- Ja, vi var altid ovre i skoven.

Er der ikke noget med,
han er død nu?

Jo, men det er okay.
Han var gammel.

Bo, vi går ind. Vi skal spise nu.

Jeg har noget, du kan spise her.
Er du klar?

Nej! Hvad fanden?

Okay, nu får du!

Er du okay?

Far?

Er det så slemt?
Uha, det kan jeg godt se.

- Av!
- Undskyld.

- Vil du have mere is på?
- Nej.

- Skal jeg ikke sætte mig i sofaen?
- Nej, I kan sagtens være her.

- Poul, læste du Bukdahls anmeldelse?
- En katastrofe. Så inkonsistent.

- Det er pænt formuleret.
- Intet om det pietistiske perspektiv.

- Ingen Hans Egede uden pietisme.
- Du har en meget klog lillesøster.

Hun var saftsuseme skarp.
Fra en forfatter til en anden.

Lad være med at spilde
din tid på den anmeldelse.

- Jeg læser ikke aviser for tiden.
- Jeg har lidt overvejet det samme.

Der skrives så udygtigt efterhånden.
Er det ikke rigtigt?

Skal vi så ikke bare sætte os ned?

Jens-Peter og Adam i børneenden.
Maria, kan du tage dig af Lea?

Skal vi ikke bare blande os i år?
Når nu det hele alligevel flyder.

- Hvad mener du med flyder?
- Adam kan sidde med i voksenenden.

Jeg ville blive rigtig glad,
hvis vi kunne holde bordplanen.

Patricia,
du tager dig af Lea dernede.

Du sidder derovre.
Jens-Peter har lavet bordkortene.

- Og de er så fine.
- Jeg har ikke nogen stol.

- Står der ikke en ved klaveret?
- Det ved jeg da ikke, om der gør.

Jeg har læst,
det der kuldebehandling ikke hjælper.

- Mads, vi sætter os til bords nu.
- Katrine, det er så smukt.

Du har overgået dig selv med
den rødkål. Det smager skidegodt.

- Den er i særklasse.
- Den er så god.

Barbaras den hjemmelavede.

- Barbaras den hjemmelavede.
- Jeg får helt røde ører.

- Rødkålsører.
- Jeg får rødkålsører.

Prøv engang at se alle de søde
englebasser rundt om bordet.

- Havde det ikke været for os to ...
- Det beklager jeg.

Det er sgu i orden, morfar.

- Skål, min dreng.
- Skål.

Børn, kan I se de bogstaver,
der er indgraveret i bestikket?

Det er forbogstaverne
på jeres oldefar og oldemor. A og E.

- Arne og Edith, min mor og far.
- Mormor ...

- Vi har hørt den før.
- Gør det noget?

Og Lea har jo ikke hørt det før.
Bestikket var en bryllupsgave ...

Mor, havde du ikke et indslag?

Måske vi hellere skulle vente.
Jeg har snakket så meget.

- Nej, det er da ikke galt.
- Ej, far.

- Kan du klare en portion mere?
- Den appelsinsalat er fantastisk.

- Tak skal du have.
- Det er din opskrift, ikke, Marianne?

Næ, det er det godt nok ikke,
fordi min er med Cointreau.

- Jeg henter noget mere.
- Det smager af appelsin.

- Vi skal have mere rødkål.
- Vasken er stoppet.

- Nej, for helvede, Mads.
- Det går da godt.

- Gør det?
- Det gør det da.

- De snakker ikke til Patricia og Bo.
- Sådan er din familie.

- De snakker ikke til mine forældre.
- Det gør de da.

Okay, så siger vi det.

Din mor kunne ikke lide salaten. Hun
kunne smage, det ikke var Cointreau.

Så stopper du.
Jeg kunne have hældt en guldøl i den.

Nej, det kunne du ikke,
for jeg havde ret.

Husk rødkålen!

- Er I ved at gå?
- Vi skal have Bo kørt på skadestuen.

- Det gør simpelthen for naller.
- Bliver I ikke og ser tiden an?

- Den er helt sort. Det går ikke.
- Vil I have noget med? Risalamande?

- Vi vil rigtig gerne låne din bil.
- Min bil? Mads, kom lige ind.

Her er et eksemplar af "Kaskelotten".
Det er min biografi om Håvard Li.

- Den norske frihedskæmper.
- Ligesom "Flammen og Citronen".

Ikke helt, Marianne, men okay.

- Jeg tror bare, vi hopper videre.
- Marianne, det er noget helt andet.

Øv!

Vil Lea blive her?

Det er da dødssygt at tilbringe
juleaften på skadestuen. Er det ikke?

Jeg har mandelgaver til alle børnene,
og der er Quiz-Torben.

- Er der stadig Quiz-Torben?
- Ja, selvfølgelig.

Og måske kommer der en julemand.

Der er faktisk nogle, der siger,
at julemanden bor oppe på vores loft.

- Du må godt blive her.
- Bo, det er måske ikke lige ...

Det er en god idé. Der er da røvsygt
på sådan et hospital her juleaften.

- Har du overskud til det?
- Ja, selvfølgelig. Hvad mener du?

Apropos sprog. Barbara er
en blændende korrekturlæser.

Falkeblikket fik hun ind
med modermælken.

Det ved jeg ikke, om du ved. Hvis du
skulle mangle en korrekturlæser.

Hun er vanvittig smidig i sin læsning.
Vanvittig musikalsk.

- Det skal han sige. Han er min mand.
- Nej, du er vanvittig musikalsk!

- Torben ...
- Det er et dæknavn, Eigil.

Kaskelothvalen kan dykke dybt ned
og blive væk i lang tid.

Og det er sandsynligt ...
Det er ikke endelig bevist, -

- men det er sandsynligt, Kaskelotten
kun blev offentligt set én gang.

Det var i Stavanger i foråret 42
og i Tønsberg i sommeren 44.

- Derfor må man antage ...
- Hvor meget har den solgt?

- Den har solgt fint.
- Af en selvudgivelse at være?

- Måske ikke fint fint, men altså ...
- Er der noget nyt på vej?

- Hvad?
- Fra en forfatter til en anden.

Jo, men det er jo ... Det er ...

Jeg går med nogle
forskellige idéer i øjeblikket.

Jeg vil gerne sparre med dig.

Lea vil gerne blive her
og fejre jul sammen med os andre.

- Ikke også, Lea?
- Måske kommer der en julemand.

- Kan du sætte dig på skødet af mig?
- Kommer der en julemand?

- Det gør der vel ikke?
- Det kan man aldrig vide.

- Vi fylder ikke Adam med usandheder.
- Nej, det er rigtigt. Kun Gud, ikke?

Det er en hemmelighed, hvem der har
mandlen, så man skal gemme den.

Hov, hov, hov.
Ikke grave, din lille bandit.

Ikke starte med at spise,
før alle har noget på tallerkenen.

- Vent med at spise.
- Jeg spiser bare.

- Vi venter lige.
- Jeg spiser bare.

- Så må far tage din tallerken.
- Bare giv ham lov.

Lad os bare gå i gang.

Det ville være dejligt, hvis vi kunne
holde risalamandereglerne én aften.

"Katrine og reglerne".
En sædeskildring i otte bind.

Eller traditionerne,
men dem er vi også hævet over.

- Hendes egen søn begyndte.
- Ikke nu, Torben. Det er lige meget.

Maybe we should think about
this little girl. She's vulnerable.

- Det skulle man måske have overvejet.
- Hvad mener du?

Before leaving your child alone
with a family of total strangers.

- Ingen skal være "vonable" her.
- Vulnerable.

Mange tror, det er med N.

Måske vi bare skulle fortælle Lea
lidt om, hvem vi er?

Det er fandeme en god idé.
Lad os komme i gang.

- Jeg kan da begynde med mig selv.
- Ja, det kunne du.

- Har Patricia fortalt dig om mig?
- Mm.

- Ved du så også, hvad jeg hedder?
- Mormor.

Mormor? Måske kan du
også bare kalde mig Gunna.

- Ham det gamle fjols er ...
- Morfar.

Det er Poul,
og Poul og jeg har tre døtre.

Det er storesøster Katrine,
og så kom Barbara, som er præst.

- Og til sidst lillesøster Patricia.
- Og så blev de skilt.

Men de siger stadig, de er venner,
selvom mormor synes, -

- morfar er et røvhul,
og hader hans nye kone.

- Har Patricia fortalt det?
- We should change the subject.

- Igen?
- Vil du række mig kirsebærsovsen?

- Må jeg få den efter dig, farfar?
- Tænk, at et barn spiser så meget.

Man spiser altså meget i den alder.
Eigil, kan du huske Mads?

Er du ikke også
stoppet til svømning?

- Tak, min skat.
- Du har noget på hagen, mormor.

Det sidder der stadig.
Måske skulle du kigge dig i spejlet.

Det går nok, skal du se.

- Går du egentlig stadigvæk i bad?
- I bad?

- Sådan hver dag?
- Det var da et underligt spørgsmål.

Jeg har bare læst på nettet,
at gamle mennesker går mindre i bad.

Hvem lurepasser med den mandel?
Er det dig, Lea?

- Må jeg se, Maria? Jens-Peter?
- Jeg har ikke.

- Så åbner du lige munden nu.
- Lea, det er sådan ...

- Mor ...
- Jeg vil godt lige sige det.

Patricia har valgt ikke
at være en del af vores familie.

- Mor.
- Og det er vi meget kede af.

Lea, kunne du godt tænke dig
at se mit værelse?

- Jeg tror ikke, der er nogen her ...
- Maria ...

- Jeg har mandlen!
- Så tror jeg, vi har en vinder her.

- Jeg har mandlen!
- Den går ikke.

Det skal være en hel mandel. Det er
ikke den rigtige måde at vinde på.

Det er min mandel!

- Er der nogen, der har mandlen?
- Jeg har mandlen! Stop nu!

- Du skal holde op nu, for helvede!
- Du skal ikke tage min mandel!

Det er en udemokratisk måde
at vinde på. Vi har nogle regler.

For satan altså!

Er der nogen, der henter hunden?

Kafka, kom. Ud.
Kom så. Ud med dig.

Så, skat. Nu skal du bare se her.

Kom så.
Kom op at stå. Kom, skat.

Sådan der. Her.

Nu står vi lige her lidt.

Så tager vi det helt roligt.

Jeg kan ikke ...

Jeg kan ikke mærke mine ben.
Jeg kan ikke ... Mine ben ...

Jeg kan ikke holde mig selv ud,
når jeg er sammen med de mennesker!

Så ...

Så, så, så. Du stresser bare, ikke?

- Hej, Patricia.
- Er alt okay?

- Det går så fint. Vi hygger os.
- Vi sidder stadig og venter.

Jeg er træt af det hospitalssystem.
Hvad med Lea? Er hun okay?

Ja ja, vi skal til at læse
"Peters jul" lige om lidt.

Ville du hellere have været
med far og Patricia?

Kan du holde på en hemmelighed?
Er du sikker?

Hov.

Ups.

- Ned i stuen. Der er "Peters jul".
- Vi bliver bare her.

- Nej, alle mand. Kom, Lea.
- Vi kommer ned lige om lidt.

Kom. Har du fået læst
"Peters jul" før?

Eigil, vil du ikke have et stykke?

- Adam ...
- Hov, Adam.

- Der er en bette, lille myre.
- Op at sidde.

Mine damer og herrer.
Den læser jo ikke sig selv, vel?

- Så der er en, der skal starte.
- Mig! Mig! Mig!

Er det dig? Er du sikker?
Okay, værsgo.

- "Jens-Peters jul" kalder vi den.
- Nu er det så "Adams jul".

- Adam. Hej hej.
- Så skal vi have ro.

"Jeg glæder mig i denne tid.
Nu falder julesneen hvid.

Så ved jeg, julen kommer.

Min far hver dag i byen går, -

- og når han kommer hjem,
jeg står og ser hans store ..."

- Lommer!
- Heldigt, det ikke var noget andet.

- Det var flot, Adam.
- Og han kan mere. Bare fortsæt.

- Plejer børnene ikke at læse et vers?
- Så er det din tur, Jens-Peter.

- Adam kan bare læse videre.
- Du plejer da gerne at ville læse.

- Nu skal du læse. Kom nu, skat.
- Det behøver ikke være så flot.

Jens-Peter? Hej hej. Smil.

- Smil lidt. Hej.
- "Jens-Peters jul". Andet vers.

"Og på hans bord forleden dag, -

- jeg så et ynkedigt ..."

- Yndigt.
- Hvad?

- Yndigt.
- Bare "et yndigt flag".

I virkeligheden.

- Bare læs det, du synes, der står.
- Det er rigtigt, Adam. Godt.

"... yndigt lille flag,
og det jeg ikke glemmer."

- "Papir han klipper med en straks."
- Nej, jeg må have sådan en.

"Men straks sin stads ..."

Tag den lige igen, skat.
Jeg ved, du kan den. Det er på vers.

"Han klipper med en saks,
men når jeg kommer ind, -

- han straks ... ind ...

... han straks sin stads
i skuffen gemmer."

Tak, hvor var det flot, skat.

Den var også svær.

Der var mange sjove ord.
Kom, prøv du at læse.

- "Jeg har selv dem smagt."
- Sin stads.

- Undskyld?
- Sin stads, ikke sin stads.

Det er flot. Hvordan har I fået sådan
en harmonisk dreng som Adam?

Hvad gør I?

"Og mor har peberkager bagt,
jeg ved det, jeg har dem selv smagt."

Barbara ...

- Hvad skete der?
- Bare læs videre. Vi lytter, Adam.

- Vi lytter.
- "Og mor ..."

Barbara? Luk lige op.

- Gå!
- Hvad skete der?

- Hvad vil du?
- Står du og græder?

- Du skal da ikke græde. Kom lige.
- Du skal bare ... Jeg vil ikke ...

Du skal ikke stå her helt alene
og være så ked af det.

- Stop, Torben. Stop nu.
- Jeg skal nok sige noget til hende.

Stop, siger jeg. Gå ned igen.
Adam skal ikke se os sådan her.

- Tag din ynkelige brandert med dig.
- Barbara ...

- Mor, der er juletræ!
- Kommer nu, skat!

Barbara?

Adam.

Du bliver nødt til at vente lidt.
Du skal lige lade dem ligge.

Hold op. Det er min gave. Stop.

Nej, hvor er det smukt.
Hvor er det vidunderligt.

Barbara? Nå, der er du, min skat.
Er det ikke fantastisk?

Hold nu op.

- Hvad skal vi synge?
- "Et barn er født i Betlehem".

- Vil I have den?
- Ja, "Et barn er født i Betlehem".

Man kan aldrig huske alle versene.
Hvad skal vi nu synge?

- Jeg tror lige ...
- Nu går de gamle. Var det én sang?

Det var én sang, man kunne få
ud af jer. Hvor er det for dårligt.

Hvad skal vi synge?
"Dejlig er den himmel blå"?

"Dejlig er jorden" er mere ...
Vi tager "Dejlig er den himmel blå".

- "Dejlig er den himmel blå"?
- Ja.

Så kan vi synge
"Dejlig er jorden" bagefter, ikke?

Og ja ...

- Stille og roligt.
- Yes!

- En PlayStation!
- Nemlig, en PlayStation.

Skal mor så ikke have et kram?

- Tak, mor. Er der flere gaver?
- En ad gangen, Adam.

Hvor er det spændende.
Nej, hvor er den smuk.

- Det var så lidt, min pige.
- Se, hvad jeg fik af morfar, Maria.

- Sådan en fik jeg også.
- Det gjorde jeg også.

- Man sendte konen ud på juleindkøb.
- Det er tanken, der tæller.

- Hvilken tanke, far?
- Du kan bare bytte den.

Tænk, at Bibber gider.
Det er mig en gåde.

Bibber gider hele tiden.
Er der mere vin?

Ja, nu skal jeg være der.

- Gider du ikke lige hjælpe mig?
- Altså. Hvor er det en god idé, skat.

- Hvad er det?
- Det skal jeg fortælle dig.

- Far har fået et barn fra Afrika.
- Afrika?

Prøv at se den lille sorte pige her.

- Abiba hedder hun.
- Abiba.

- Abiba?
- Hun er sød.

Abiba betyder
"barn født efter bedstemor døde".

Hvor er det godt tænkt, skat.
Rigtig godt tænkt. Tak.

Sådan en fin gave.
Kan man ikke trække det fra?

Nu kommer der en lillebitte gave
til Jens-Peter fra mormor.

- Mor, det passer ikke.
- Det har været en kamp.

- Jeg havde ikke plads i bilen.
- Hvad er det for noget?

- Hvor snyd! En fladskærm, Jens-Peter!
- Ah ...

- Hvorfor har du ikke købt en til mig?
- Adam, prøv at komme herhen.

Gå lige væk for mormor,
så Jens-Peter kan åbne.

- Nu er det Jens-Peter.
- Hvad er det?

- Det er en meget stor gave, mor.
- Nu må vi se til næste år, ikke?

- Hold da op.
- Det var ikke nogen fladskærm, vel?

Hold da op, den er ...

Nej ...

Skal vi få den ud?
Vil du give mig en hånd?

- Hold da kæft.
- Det er en rustik en. Den er massiv.

- Er du sindssyg?
- Er den ikke skøn? Den er håndmalet.

Den er da helt bedårende.
Skal du ikke prøve den?

Prøv at sætte dig op.
Den kan godt holde til det.

- Det kan du ikke mene alvorligt.
- Det er da smukt kunsthåndværk.

Det kan han have glæde af hele livet.

Da jeg var i hans alder, havde jeg
allerede fået mit første slag fisse.

Det er bare en julegave. Hvis du ikke
kan bruge den, finder vi noget andet.

- Kan den byttes eller ...
- Nej.

Det her gaveræs.
Der er så meget utaknemlighed.

Kæmpe kontrast til det her, ikke?
Så enkelt.

- Sæt du dig bare ned.
- En meget fin gave.

Hvor er den fin. Er den fra far?

Skat? Skat?

- Hey.
- Ja?

Du sidder på noget.

- Hvad?
- Jeg tror, du sidder på noget.

Hvad er det?
Ej, altså. Hvad er nu det?

- Hvad er det, Katrine?
- Er det en aftale?

- Det er bare en lille ting fra Mads.
- Vi vil da høre.

- En kærestetur med mig og Mads.
- Hvorhen?

- Sevilla i maj.
- Bare jer to?

Hvor dejligt for jer.
Sikke en god idé, Mads.

Det har I også brug for.

Den skulle være helt vidunderlig,
men der er mange lommetyve.

Jeg havde en veninde, Karen,
hun mistede alt i Sevilla.

Sit pas, sit kreditkort,
sine penge og hele molevitten.

Quiz-Torben rejser sig,
griber quiz-flasken, sådan ...

- Katrine!
- Nej!

- Katrine.
- Nu er det os to.

Nu skal vi ud i politisk historie.
Du må ikke sige noget, Poul.

Nå, hør så her.
Du skal nævne tre kulturministre, -

- der bestred posten i
Jens Otto Krags to regeringsperioder.

Tre kulturministre
under to regeringsperioder.

- Det er for svært.
- Der kommer en lille snor ...

- Jeg har et bud.
- Det er Katrine.

Hun kan det jo ikke.
Hun aner jo ikke, hvem det er.

- Hvad var spørgsmålet?
- Vi skal have et svar, Katrine.

- Niels Matthiasen.
- Ja, det er rigtigt.

- Vi skal have et andet spørgsmål.
- Nej, Gunna.

- Vi vil have et andet spørgsmål.
- Vi skal holde fast.

- Selfie!
- Du behøver ikke sige selfie.

- Vi skal have tre kulturministre.
- Der er Bomholt og Niels Matthiasen.

- Nå ja, det var ham, der var bøsse.
- Nej, han var da sådan en flot mand.

Han blev da altid fotograferet
med sådan en balletdanser.

Stop, stop, stop.
Quiz-Torben må skære igennem nu.

- Næste spørgsmål.
- Per Hækkerup?

- Han er da ikke bøsse.
- I gætter i øst og vest.

- Er det ...
- Vi kan bare google det.

- Så er det din tur.
- Den der.

- Hjerter. Uha, nu bliver det svært.
- Jeg har også hjerter.

Ja, det har du. Den kan du bruge,
når det bliver din tur.

Maria, så er det dig.

Maria?

- Ja. Undskyld.
- Hvor skal du hen?

Den var værre.

Jeg har også en gave til dig.

- Har du?
- Skal jeg ikke komme over?

- Nu?
- Ja, jeg savner dig.

Jeg savner også dig.
Jeg har noget, jeg skal fortælle dig.

Okay. Hvad er det?

Jeg siger det bare, når du er her.

- Jeg kommer om en time.
- Okay.

Kommer I ikke ind et øjeblik?
Maria og Lea, kommer I ikke lige ind?

Adam, du skal lige flytte lidt.
Mormor skal lige have lidt plads.

- Skal du nu holde tale, mor?
- Hvad skal jeg kalde det?

Men jeg kan begynde med
at give jer to dem her.

- Værsgo.
- Tak.

- Værsgo.
- Hvor er det kreativt, mor.

- Hvad er det?
- I må ikke åbne endnu.

- Er det en flaskepost?
- Lad nu mormor fortælle.

- Det var et fint forslag, Adam.
- Ja, godt.

Torben, gider du ikke godt lige
tage nogle billeder af mig?

- Først og fremmest glædelig jul.
- I lige måde, mor.

For tre måneder siden fandt jeg
en knude i mit venstre bryst.

- Hvad siger du?
- Det var meget ubehageligt.

- Far, skal mormor dø?
- Shh.

Derfor har jeg gået
til alle de her undersøgelser.

Mammografi, scanninger, blodprøver.
Jeg er fuldstændig blå op ad armen.

- I sidste uge fik jeg så svar.
- Nej ...

Og ...

Og det viste sig,
at knuden var godartet.

Den er godartet?

Så du har ikke ...

- Skal mormor dø?
- Hold så op.

Nej, ikke lige nu, Adam,
men det var godt nok en forskrækkelse.

Pludselig fornemmer man,
at livet ikke varer evigt, -

- og det er på tide at dele
nogle beslutninger sammen med jer.

For at begynde med det grove ...
Ikke lige nu, Barbara.

Sommerhuset. Jeg ser gerne,
at I tre piger deler det mellem jer -

- og får sat en rimelig
kalenderordning i værk.

Hvis en af jer skulle få lyst til
at sælge, hvilket ville skuffe mig, -

- så skal prisen bero på gennemsnittet
af tre uvildige mægleres vurdering.

Jeg kunne godt forestille mig,
Patricia ville have brug for pengene.

- Så langt, så godt.
- Mor, skal vi det her i aften?

- Jeg spurgte, hvornår det passede.
- Bare fortsæt. Det er så fint.

- Og du klarer det flot, Gunna.
- Tak, Torben.

Sølvtøjet med initialerne får Barbara,
og Wegner-stolene får du, Katrine.

- Mor, jeg synes ikke ...
- Jeg vil gerne gøre det her færdigt.

Vielsesringen får du, Katrine,
som den ældste, -

- hvilket gør det ud for samtlige
krystalglas, som du får, Barbara.

- Fortalte du mor om dem, du smadrede?
- Hvad siger du?

Bare fortsæt.
Vi modregner bare senere.

Det er meningen, I læser resten selv.
Det står der i jeres syltetøjsglas.

Kom nu, piger.
Åbn nu. Kom nu.

Hvor er det fint, Gunna.

Gud, ja.
Har du selv malet akvarellen?

- Udsigten fra La Tobi, mit sted.
- Dit sted, mor.

Det er jo ikke nogen stor økonomi,
men det finder I to søstre nok ud af.

Tre søstre.

- Men I to skal træffe beslutningerne.
- Selvfølgelig, mor.

- Det er ikke for at lyde utaknemlig.
- Selvfølgelig, Katrine.

- Har du også et til Patricia?
- Jeg vidste ikke, hun kom.

- Du har et derhjemme, ikke?
- Det er vel ikke så vigtigt.

- Er det ikke en slags ...
- Testamente. Jo.

Fordi når jeg læser listen, -

- så er der intet til Patricia ud over
andelen i butikken og sommerhuset.

Du får det til at lyde,
som om det ikke er godt nok.

Det er ikke det, du mener, vel?

- Hvor er det rystende og ufølsomt.
- Hvad ville være mere følsomt?

At klappe i hænderne,
mens min søster bliver røvrendt?

Maybe you should show a tiny bit
of consideration to the little girl.

Kom, Adam. Vi går ovenpå.

- Må jeg komme op?
- Her er intet, Adam ikke må høre.

- Det behøver ikke blive dramatisk.
- Må jeg ikke gå op at lege, far?

Det sårer mig, når du synes,
at jeg behandler Patricia som ...

- Lort.
- Ja.

Vi må se realiteterne i øjnene.

Når man vælger at melde sig ud
af familien, som Patricia har gjort, -

- så er det altså klart,
at man bliver regnet lidt mindre med.

Det er jo ikke,
fordi vi ikke har kæmpet for hende.

Det er jo ikke, fordi vi ikke elsker
hende, og vi ikke har gjort alt.

Vælger?

- Ja, hvad mener du?
- Ja, hvad mener du? Patricia vælger?

- Det har da stået hende frit for.
- Ja, det har det faktisk.

- Vi skal lige kigge på den der ting.
- Hvad for en ting?

- Den der ting, du ved godt.
- Nå ja.

- Se nu der.
- Det er jo ikke sådan, det er, mor.

- Vel? Far?
- Vær venlig at holde mig udenfor.

Ja, for der har du det bedst.

- Kom lige med mig.
- Nej.

Du er omgivet af meget empatiske
og højtbegavede mennesker.

Der er ingen her, der ...

- Hold nu op med den selvvrede.
- Du er vred på dig selv. Mor har ret.

- Ja, når tingene bliver besværlige.
- Hvad er det for noget at sige?

Det er ikke besværligt.
Patricia har aldrig været til besvær.

Hvorfor sendte I hende på kostskole?
Og dernæst på den der anstalt.

- Vi skulle jo skilles. Herregud.
- Hun elskede Sorø Akademi.

- Ja, det gjorde hun.
- Nej, det var jer, der elskede det.

Så kunne I få ro til at blive skilt,
og far kunne knalde sin nye kæreste.

- Sådan taler vi da ikke om Bibber!
- Tag hjem og drik hvidvin i Provence!

- Hvor er du selvretfærdig.
- Nå, det mener du?

Parkerer du din dårlige samvittighed
bag den folkeskolelæreranalyse?

Så er du for dum. Jeg stiller ikke op
til alt hendes frelste pis.

- Mit frelste pis?
- Jeg er så træt af at høre på det.

Du har en lillesøster,
som har brug for omsorg.

Hun boede hos os, for helvede!
Er det feset hen over hovedet på dig?

- Hun boede hos os i otte måneder.
- Indtil hun blev smidt ud.

Fordi hun stjal, Katrine.
Mit hævekort, kontanter, vores møbler.

Hendes hund sked overalt,
og Torben blev banket ned to gange!

- Tre gange.
- Tre!

- Af ham den psykopatiske nar.
- Mike.

Ham lærte du heller aldrig at kende,
men det gjorde vi.

Først en brækket næse, så en brækket
kæbe på Adams et-års fødselsdag.

- Og en tand.
- Bare for at sætte tingene på plads.

Og så bliver man sgu lidt træt.
Kan du forestille dig det?

- Jeg kan forestille mig ...
- Mor, lad nu være!

Katrine, nu stopper du bare!
Prøv at høre, alle sammen.

Katrine har været en lille smule
stresset. Jens-Peter, kom her.

- Du behøver ikke forklare.
- Men det gør du, mor.

Så stopper du, Katrine!

Så forklar mig, hvad det var,
Patricia selv valgte.

- Jeg gider ikke mere. Jeg tager hjem.
- Det gør vi også. Kom, Torben.

- Kom, Adam.
- Nej, jeg vil ikke hjem.

Var det de psykopater
fra Sorø Akademi, -

- som proppede hendes hoved
fuld af coke? Var det dem, mor?

Melodrama,
melodrama, melodrama!

Jeg hentede hende
på psykiatrisk skadestue!

Så kører vi igen.
Katrines konkurrence i gode gerninger.

Jeg fik hende i behandling
og besøgte hende, når I andre ...

Jeg fik hende hjem
på det lægefly fra Ibiza!

Og du holder jul og fødselsdage
og taler og syr tøjet til fastelavn.

Vi har set det, Katrine.
Tak for en vidunderlig juleaften.

- Jeg vil ikke hjem!
- Nu skal du tage dit tøj på.

Kom så, Adam.

Så ...

Tror du, at du er den eneste,
hvis hjerte bløder for din søster?

- Det ved jeg ikke, mor.
- Hun er min datter, for helvede.

Du gjorde ikke en skid.

Du digter den historie, som får det
til at hænge bedst sammen for dig.

Så fortæl mig, hvad det var,
hun selv valgte, mor.

Hvad var det, Patricia selv valgte?

Jeg elskede hende.

Så, så ...

Maria, kom.

Har du ondt i fingeren,
moster Katrine?

Jeg skal lige ...

- Har nogen set mit overtøj?
- Derovre, hvor du hang det.

- Har du det hele?
- Det tror jeg.

- Torben, hvor er den gule pose?
- Det ved jeg ikke.

- Er det alt dit?
- Det er ikke, fordi der er så meget.

Gider du ikke lige hjælpe mig
med den her? Tak. Bare hiv op.

Jeg er ked af, at det hele
pludselig skulle blive så ophedet.

Det skal du da ikke være. Vi ved,
hvordan hun har knoklet og glædet sig.

Så kammer det lidt over.

- Hun bliver god igen i morgen.
- Det har da været en dejlig aften.

Det har det, og hvor er det godt,
hun har dig, Mads.

Så tager jeg rødvin med
til næste år. Skal vi ikke aftale det?

- Jeg sætter mig lige ud i bilen.
- Ja, gør det, far.

- Glædelig jul, kære venner.
- Tak for i aften.

Ja, så ...

Det behøver ikke blive et problem.
Vi har rigeligt med sengetøj, ikke?

- Jamen så går vi ned og sover.
- Så skal vi være her hele natten.

- Jeg skal hjem.
- Det kan du jo ikke.

- Det kan du fandeme tro.
- Der er livsfarligt.

- Torben, giv mig dine bilnøgler.
- Du har drukket alt for meget.

- De kan ikke tage kørekortet igen.
- Mor, sig noget til ham.

- Hvad skal jeg sige til ham?
- Jeg vil ikke være her mere.

Nu sætter du dig ind og skænker
en cognac, og så spiller du lidt.

- Ja, spil for os, Poul.
- Jeg bikser nogle pølsemadder sammen.

Du er bare så sød.

- Jeg trænger også til en cognac.
- Maria, kom lige.

Oh la la.

Nej tak.

Bravo! Bravo!

Bravo! Helt fanta...

Torben!

Undskyld.

- Min lille skat.
- Mor.

- Je t'aime.
- Som at høre Piaf.

- Jeg elsker Piaf.
- Det ved jeg.

Elsker hende. Hun er fantastisk.

- Som at være hensat til Montmartre.
- Ja, det er skønt, ikke?

Det er vidunderligt.

Man kan sætte billederne ud på
Instagram og få en masse kommentarer.

Det synes jeg er så dejligt,
for så deler man det jo med nogen.

- Det har jeg fået mange likes på.
- Det ser rigtig dejligt ud.

Vi griller tit.
Du ville elske det, Torben.

Det grillmad er så lækkert.
Det er det, jeg mener ...

- Jeg går lige ud.
- Med en enklave ligesom ...

- Poul, det er ikke nogen god idé.
- Gå ind med dig.

Nej, stop. Poul, stop.

- Det der kan jeg slet ikke bakke op.
- Flyt dig.

Det er topmålet af uansvarlighed.

Der er mennesker,
der holder af dig, -

- der sidder
lige på den anden side af døren.

Torben, der er noget,
jeg ikke har forstået.

Er det rigtigt, Poul?

Hvordan kan det være, jeg skal høre
på alle dine talentløse betragtninger?

- Hvad?
- Ham der Håvard ...

Håvard ...
Hvem fanden er Håvard Li?

Det var en norsk frihedskæmper.
Vi skal tilbage til ...

Det var ikke noget spørgsmål.
Hvem fanden er Håvard Li?

- Hvor skal du hen?
- På lokum. Vil du med?

Poul, Poul, Poul. Ja, ja, ja.

Så har man drukket for meget igen.
Stakkels mand.

Løber du din vej, morfar?

- Ja, det gør jeg vel.
- Hvad løber du fra?

Ja, det må du nok spørge om.

Vil du låne min hue?

- Så er du klar.
- Ja, så er jeg klar.

- Maria, må jeg ikke godt sove her?
- Skrid med dig!

Kom.

Mor, ryger du?

- Hvad er der, skat?
- Maria græder.

Jeg kommer lige om lidt, Jens-Peter.

Jeg er på vej.

Katrine, far er væk!

Han tager den ikke.
Jeg kan ikke lide det her.

- Får du fat i politiet?
- Manden har ikke noget kørekort.

- Han kan ligge derude og fryse ihjel.
- Det gør han ikke.

- Hvor er du?
- Jeg vil ikke have, I kommer herud.

- Hvor?
- Jeg har fået nok af jul.

- Hvor, far?
- Jeg sidder ude i jeres bil.

- Bilen er i tomgang. Her er varmt.
- Han sidder ude i bilen.

Typisk.

- Lad mig være.
- Far, nej ...

- Hvor blev jeg forskrækket.
- Poul er ikke et lille barn.

- Nej, men han er ...
- Lille skat.

- Har du givet ham nøglerne?
- Han har selv taget nøglerne.

- Han tog nøglerne fra min jakke.
- Har du bare ladet dem ligge?

- Jeg fik dem væk fra ham igen.
- Hvor er Lea? Har nogen set Lea?

- Hans tilstand. Der er et loft ...
- Det ville klæde dig at tænke dig om.

- Nu skal I ikke skændes.
- Sig det til Poul.

- Det er ikke forsvarligt.
- Du skal ikke skælde Torben ud.

Det er heller ikke forsvarligt,
at der ligger en stige her.

Så det er min skyld? Fordi der ligger
en stige i tilfælde af brand.

- Poul vil da tage den stige.
- Undskyld. Det er min skyld.

Ingen siger, det er din skyld.

Det er ikke en fralægger, men det
har ikke noget med mig at gøre.

Han tog nøglen fra min lomme.

- Nu slapper vi fuldstændig af.
- Det skal du også sige til dig selv.

Vi har fundet ham, lille skat.

Han sidder nede i bilen,
og han har det fint.

- Tak for informationen.
- Så kan vi ånde lettet op.

- Nu går vi ned og tager en cognac.
- Du skal ikke have mere at drikke.

Jeg kunne nu godt tænke mig
lige en sidste én.

Lea!

Lea!

Lea!

For helvede! For helvede!

Lort!

Hej, Maria-pige. Jeg synes,
du har været så trist i aften.

Er det noget med drenge?

Ja, det er altid
noget med drenge, ikke?

Vi siger ikke noget til mor, vel?

Far?

Far, åbn døren!

- Hvad?
- Åbn døren!

- Hvad vil du?
- Du kan ikke sidde her. Kom nu ind.

Jeg skal ikke nogen steder.
Der bliver ikke tale om noget.

Vi kan ikke lade dig sidde herude.
Vær nu sød at åbne den dør.

Er du ikke sød at gå ind igen?
Jeg har det fint. Jeg skal ikke noget.

- Skal jeg ikke tage den der?
- Nej, lad være.

Du ved godt, det er Torbens, ikke?
Den lå i handskerummet.

Jeg gider ikke snakke om Torben.

Jeg er ked af,
jeg ikke hørte din prædiken.

Det er jeg også.

Jeg lover dig, jeg skal nok læse den
som det første i morgen.

- Du kan også læse den nu.
- Hvad? Nu?

Jamen ... Jeg tror,
jeg har glemt den derinde.

- På toilettet.
- Hvad?

- I toiletspanden.
- Nej.

- Hvordan fanden er den havnet der?
- Det ved jeg ikke, far.

Hvordan er den havnet der?

Jamen ...
Nå ja, så lad mig høre den.

- Skal jeg læse den?
- Du er jo ypperstepræsten, ikke?

- Mener du det?
- Ja, for fanden.

Aldrig mere sex.
Pas plus de sex.

Det er for besværligt. Det er sgu
så skidebesværligt at bolle rundt.

Alle de lyde, man skal lave.

Alle de latterlige bevægelser
og prævention og min bare røv.

Du husker lige prævention,
ikke, unge dame?

Det er den bedste beslutning,
jeg nogensinde har truffet.

Aldrig mere den ydmygende afhængighed
af en mandekrop. Bare frihed.

- Luk munden op! Kom så!
- Lad mig være!

Du bliver nødt til at stå stille!

Hvad fanden er det med dig?
Kan du da ikke stå stille?

Jeg kan godt gøre det.

- Okay?
- Ja.

Frem med bisserne.

"Jeg tror på familien
som en iboende vilje i mennesket, -

- og lad lige netop disse
være ordene med hvilke ..."

- Barbara, lad nu være. Vent!
- På hvad?

Lea?

Jamen sover du, Lea?

Lea ...

Julemand. Jeg ligger lige og sover.

- Man kan da ikke sove juleaften.
- Hvad laver du her?

- Jeg bor her.
- Bor du her?

- Ja, men der er ingen, der ved det.
- Jo, moster Katrine ved det.

Nå, nå, nå.

- Ved moster Katrine det?
- Ja.

Hendes hjerte banker bare
alt for hurtigt.

- Har du ondt i fingeren, julemand?
- Ja, av.

Av ...

Uh, pas på.

Av ...

Av!

Sådan.

- Tak.
- Det var så lidt.

Glædelig jul.

- Du skal fjerne den der først.
- Det er også godt. Se, Patricia.

Hvordan er det, du ser ud?
Få en kop kaffe.

- Vi kigger billeder fra i går.
- Det er en gammel lortevask.

Hvad med bundproppen?

- Skal du ikke fjerne bundproppen?
- Bundproppen?

- Det er der ikke noget, der hedder.
- Du skal dreje den anden vej.

- Det tror jeg ikke, den kan.
- Nej, den anden vej.

Så bliver den bare strammere.

- Du skal dreje med uret.
- Jeg kan sgu ikke ...

- Jeg ved, hvad jeg laver.
- Der er Lea.

- Hvor er du sød.
- Jeg sender det til dig, Patricia.

Det er sgu en gammel lortevask.
Den kunne I sgu godt få skiftet.

- Godmorgen.
- Hej, skat.

- Den er helt rustet fast.
- Hey.

Lad mig lige se den der.

Det ser fint ud.

- Se, det er far og Katrine.
- Det er vildt, som I ligner hinanden.

- Det er næsen.
- Det er hagen.

Nej, Katrine har Pouls næse,
og du har min hage.

Og du gik fri. Du er helt din egen.

- Jeg kan godt lide dine øreringe.
- De er fra Avignon.

Jeg har et ekstra par,
så du må godt få dem her.

- Tak.
- Værsgo.

Kafka, stille!

- Hvor er far?
- Han snorker sikkert ude i bilen.

- Skal han ikke have noget morgenmad?
- Skal jeg hente ham?

Er du træt, skat?

Jeg skulle hilse fra din far og mor.
De kørte, så snart der var ryddet sne.

- Det er nogle kloge mennesker.
- Vi skal også hjemad.

- Bo, er du ved at være der?
- Ja, to sekunder.

- Det ser svært ud.
- Han er uddannet blikkenslager.

Ej, for fanden, Bo. For helvede.

- Bo. Nej, nej, nej ...
- Hvad fanden var det?

Det der fedt står bare
og størkner fuldstændig.

Hvad er det for noget rødkål?
Jeg troede da, det hele blev spist.

Ja, det gjorde det også.
Næsten det hele.

Har du bare hældt min rødkål ud?

Har du?

Er det noget, I gør hvert år?
Hvad? Smider I bare ...

Måske smager den rædselsfuldt,
men hvorfor har I så ikke sagt noget?

Er jeg sådan en,
man ikke siger tingene til?

Det er jo bare ...
Det er jo bare rødkål, for fanden.

Jeg synes faktisk ikke,
det smager så skidt.

Det smager meget godt.
En lille smule af sæbe.

Hvad?

Det smager af jul, mand.

Hvor er det ...

- Har du det hele?
- Der er jo ikke så meget.

- Hils far.
- Ja, det skal jeg nok.

Se så at komme af sted,
så vi ikke lukker al varmen ud.

Kom nu, Patsy.

Det er en fin, lille familie,
du har fået dig der.

Jeg gør mit bedste.

- Er det ikke bare sådan, det er?
- Vi ses.

- Nu må jeg ind i varmen.
- Du skal ikke stå og blive kold.

- Skal jeg ikke køre jer?
- Nej, vi tager bare toget.

- Men med hensyn til næste år ...
- Ja?

- Har I lyst til at holde jul hos os?
- Hos jer? Mener du det?

- Kunne det ikke være hyggeligt?
- Så hyggeligt.

Nu ses vi jo her i løbet af året.

- Juleaften er fint.
- Okay.

- Hun er en god pige, Maria.
- Ja. Sådan lidt teenageagtig.

- Og du er en god mor.
- Ja ...

Kom, skat.

- Skal jeg hjælpe dig?
- Nej, jeg kan godt.

Maria?

Godmorgen, min skat.

Godmorgen, sovetryne.

Godmorgen, pjuske.

Mor?

Ja?

Jeg er gravid.

Åh, pusling.

Pusling ...

Det finder vi ud af.
Min lille pusling.

Kafka.

Kafka, væk.

Poul, så går den ikke længere.

Uha.

Tak for i går
skulle jeg hilse og sige.

Poul?

Danske tekster: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service 2018