Original subtitles

- Sådan. - Aksel, de kommer nu.

- Goddag. - Velkommen.

Michael!

- Helene. - Godt at have dig hjemme.

Vi har været bange for, at der skulle ske dig noget.

- Nej... - Dav.

- Goddag. - Velkommen til, moster Agnes.

- I nåede det lige. - Ja.

Vi fløj med Duncans rædselsfulde lille maskine fra Ängelholm.

- Jeg sagde, papiret ville revne. - Vi finder noget andet.

Let me see.

Kom. Lad mig se.

- Ej... - Moster, har du selv malet det?

- Ej, hvor er det godt. - Så.

Sådan en lang næse har jeg da ikke, vel, Aksel?

Nej, den er længere.

Det er så yndigt at følges ad

for to som gerne vil sammen være

da er med glæden man dobbelt glad

og halvt om sorgen så tung at bære

det er gammen at rejse sammen

at rejse sammen når fjederhammen er kærlighed

- Michael, hører vi noget? - Jeg kan ikke komme igennem.

- Vi må tilbage på kasernen. - Hvad står der?

Noget kaudervælsk, men det tyske militær er allerede i landet.

Hvad med hæren?

Regeringen forhandler, så måske foregår det uden kamp.

- Det kan da ikke være rigtigt. - Duncan.

- Vi skal da have dig ud af landet. - Hvorfor det?

- Han er jo engelsk statsborger. - Kan nogen køre mig til Værløse?

- Du kan blive skudt ned. - Kør ind til ambassaden.

Hvis tyskerne har landsat tropper, så har de besat ambassaden.

- Jeg tager med dig. - Nej. Sæt ikke livet på spil.

- Jeg har ansvaret for en virksomhed. - Lad os skynde os. Jeg kører jer.

- Ikke tale om. Det gør jeg. - Jeg er en bedre chauffør, far.

Hvis politiet stopper os, bør den, der kører, have et kørekort.

Flyvepladsen er lige heroppe til venstre.

- For satan! - Vend om, for fanden!

Vi prøver Helsingør. Måske går der færger stadigvæk.

Hvor langt er der til Helsingør?

Kors!

- Hvordan gik det? - Godt. Alle er i sikkerhed.

Under disse for vort fædreland så alvorlige forhold opfordrer jeg -

- til at bevare en fuldt ud korrekt og værdig optræden, -

- da uoverlagte handlinger eller ytringer kan have alvorlige følger.

Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.

Christian Rex, Amalienborg, den 9. april 1940.

- Hvorfor giver vi bare op? - Tyskland har det stærkeste militær.

- Men vi er sgu da neutrale. - Aksel, dit sprog.

- Vi har en ikkeangrebspagt med dem. - Det bekymrer ikke hr. Hitler.

- Nævn ikke det vulgære menneske. - Men hvad sker der så nu?

Ingen ved det. Men vi er ikke herrer i eget hus.

Hjerteligt tillykke, hr. direktør. Ja, og så...

Og så sådan en dag.

Vi har skillinget sammen til en lille gave i anledning af sølvbrylluppet -

- for at ønske direktøren tillykke.

Tusind tak. Kurt, vil De kalde folkene sammen i kantinen?

Jeg vil godt sige tak for gaven, -

- men berolige dem med, at selv om vi har mistet det engelske marked, -

- så skal vi nok gøre alt, hvad vi kan, for at holde hjulene i gang.

- Ja. - Tak.

Ja...

Vi har jo lager til tre måneder. Også af det her.

Så hvis bare de lader være med at slukke for strømmen, skal det nok gå.

Hvad tror du, der sker nu, far? Får vi en nazistisk regering?

Nej. Nej nej. Folketinget fungerer jo stadigvæk.

Og nazisterne har jo ikke en chance ved et valg.

Men kan man få et demokrati til at fungere i et besat land?

Det er et godt spørgsmål, min dreng.

Kan du ikke gå op til swingpjatterne og bede dem indstille skydningen?

Hey! Hallo!

- Far siger, I skal holde op. - Hvorfor nu det?

- Rolig. Vi var lige ved at have den. - I er ligeglade med besættelsen.

- Vel er vi ej. - Hvorfor tror du det?

- I hygger jer bare. - Vi øver! Skal det være forbudt?

- Hold kæft! Du ved, hvad jeg mener. - Dit sprog, Aksel!

2, 3, 4.

- Godnat! - Godnat.

Jeg fik aldrig holdt min tale til dig.

Den var ellers på vers.

Den første gang jeg så dig

var på din fars kontor

du var der for at hente ham med mor

du var så sød og yndig

at hjertet tog et hop

og jeg blev vild og syndig

ved synet af din krop

- Havde du tænkt dig at synge den? - Ja.

Er der flere vers?

Det kan da godt være, hvis du kommer med ovenpå.

Jeg håber, de er glade for dig i hæren.

Du er det, vi har brug for i erhvervslivet.

Aksel vil leve op til forventningerne og føre fabrikken videre på god vis.

Jeg vil gerne sørge for, at du får mulighed for at udfolde dine evner.

Jeg har altid vidst, at jeg skulle stå på egne ben.

Jeg har da altid prøvet at hjælpe dig. Også økonomisk.

Gid du havde været lige så rundhåndet over for mor.

- Mens tid var. - Det var en anden tid.

- Din mor havde sine egne problemer. - Bare sig det, som det var.

Hun var dranker. Ja, og så sendte du mig af sted til kostskole.

Jeg ved ikke, hvad jeg lige skulle have gjort anderledes der.

Jeg håber meget, at du på et tidspunkt tilgiver mig.

Det er godt at se, at I kæmper videre for Danmarks ære med kniv og gaffel.

Flab! Han skulle have et par på hovedet.

Han har ret. Regeringen har holdt os for nar.

- Hvad mener du? - De ofrer nogle få tapre folk.

Og så forærer de landet væk til fjenden med et høfligt buk.

- Der var ikke så meget... - Der er hilsepligt over for tyskere.

Det er så ydmygende, mand.

Ja, det forstår du vel ikke?

Du har da om nogen ydet dit. Du har da æren i behold.

Sådan føles det ikke.

Aage har nogle bekendte, hvor vi kan købe æg og fløde til lagkage.

Har vi ellers, hvad vi skal bruge?

Vi mangler rationeringsmærker til kakao.

- Hvem kan det være? Så sent? - Nu skal jeg.

De snakker svensk. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår...

- Godaften. - Undskyld, vi kommer anstigende.

Mit navn er Veronica Fischer. Jeg er ungdomsveninde med Eva Bruun-Lassen.

- Har vi fundet det rette sted? - Ja. Eva? Det er min kone.

Veronica.

Gud, hvor er det længe siden.

Eva, jeg var så bange for, at du ikke var hjemme.

- Gud. Er det Frantz? - Ja. Husker du ham?

- Velkommen. - Tak.

Kom indenfor.

Du aner ikke, hvordan situationen er blevet i Tyskland.

No Jew is safe there.

Ingen jøde kan vide sig sikker.

Vi har været på flugt, siden Gestapo tog vores onkel og hans hustru.

Vi sneg os til fods over grænsen i nat.

Hr. direktør Skov. Har De mulighed for at hjælpe os videre til Sverige?

Havde De fået et indrejsestempel i passet, kunne De rejse videre legalt.

- Jeg kan da sejle dem over i nat. - Kom nu ikke for godt i gang.

Måske I skulle sige godnat til gæsterne og tak for i aften.

- Godnat. - Godnat.

Politimesteren er en gammel studiekammerat til mig.

- Jeg er sikker på, han kan hjælpe. - Nej. Intet politi.

Det danske politi sender tyske flygtninge tilbage til Gestapo.

Jo, men politimester Eskebjerg er altså min personlige ven.

Det kan der ikke blive tale om. Jeg stoler ikke på myndighederne.

- Frantz, de vil jo bare hjælpe. - Intet politi!

Ikke noget politi. Det er helt udelukket.

Men Karl ved altså, hvad han taler om.

I Danmark er vi stadig lige for loven. Og det gælder også jøder.

Jeg tror nu alligevel, at jeg ringer til Eskebjerg i morgen tidlig.

- Helt stille og roligt. - Det er for farligt.

Vi har ikke noget valg. Hvordan skal vi ellers komme til Sverige?

- Kunne det friste med en sjus? - Ja tak.

Det skal nok gå, Veronica.

- Velkommen til Danmark. Skål. - Skål.

Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke flygtede for længe siden.

- De er jo svenskere. - Det er kun deres mor, der er det.

De er begge to tyske statsborgere.

Har du brugt min franske natcreme? Du har brugt næsten det hele, mand.

- Jeg køber en ny. - Man kan ikke få den mere.

- Men se, hvor flot mit hår er. - Du skal ikke bruge mine ting.

Det er regeringens pligt at sikre forsyningen af kul og råstoffer.

Det kræver smidighed og diplomati, ellers går alt i stå og ender i kaos.

Nej nej. Det kan tyskerne slet, slet ikke være tjent med.

- De kan ikke undvære vores varer. - Bønderne eksporterer helt vildt.

Hvad med industrien? Vi mister tusindvis af arbejdspladser.

- Mange vil dreje nøglen om. - Mal nu ikke fanden på væggen.

Herregud. Vi skal jo bare omstille produktionen til det nye marked.

Så skal vi da nok klare os igennem, indtil krigen er slut.

Hvis vi begynder at producere for tyskerne, -

- så vil de allierede betragte os som en del af den tyske krigsindustri.

Vi har intet valg. Vi er heldige, at produktionsapparatet er intakt.

Tænk på, hvordan det gik i Polen. Og hvad sker der i Norge nu?

Og hvis de allierede udser os som bombemål?

Industrirådet støtter regeringens opfordring -

- til folket om at udvise ro og loyal optræden.

Snart kommer det også hertil.

Snart vil pøbelen overfalde uskyldige mennesker -

- og angribe jødiske butikker. Kvinder, børn og gamle mennesker.

- Mishandlet på åben gade. - Så galt skulle det jo nødigt gå.

De flåede min onkel og hans hustru ud. De førte dem bort. Væk.

Nu er vi da i Norden. Det er da en anden mentalitet.

Det troede jeg også, tyskerne havde.

Jeg bildte mig ind, at jeg selv var tysker, men sandheden var en anden.

Frantz...

- Skal jeg? - Jamen luk dog op.

Godaften. Vi har en anholdelsesordre på Veronica og Frantz Fischer.

- Nej, nej, nej. - Nej, Frantz! Frantz! Frantz!

- Læg den pistol. - Så. Tag det roligt.

Det er en fejl. Det er en misforståelse. Tag det roligt.

Giv mig den der, inden nogen kommer til skade. Det gør alting værre.

Hvad bilder De Dem ind? Komme her masende ind i et privat hjem?

Jeg havde en helt klar aftale med Deres chef. Jeg ringer til ham.

Vil De være så venlige at gå ud og vente i hallen?

Jeg har jo mennesker, jeg rådgiver, og så underløber du mig.

Eskebjerg, det kan jeg jo ikke gå ind og fortælle dem.

Selvfølgelig er jeg det! Det er da klart, jeg er!

Politimesteren beklager dybt, men nogle af hans folk har...

...som har kludret meget i det.

Derfor, så bliver de desværre begge to nødt til at møde op på stationen.

Men jeg tager med, så får vi redet trådene ud.

- Jeg tager også med. - Det er bedre, det er lidt diskret.

Jeg er sikker på, det vil ordne sig.

- Hvordan gik det? - Eskebjerg var helt ulykkelig.

Han havde regnet med at klare det diskret. Han må beholde dem i nat.

Det er fuldstændig umenneskeligt, at de skal overnatte i en celle.

- Idioten skulle ikke trække pistol. - Frantz har brug for lægehjælp.

Ja. Heldigvis drejer det sig jo kun om en enkelt nat, ikke?

Eskebjerg. Endelig. Jeg har prøvet at få fat i dig hele morgenen.

Nå, hvad så? Kan du løslade dem nu?

Det kan du da ikke mene.

Hvorf...? Du sagde...

Ja. Jamen ja. Farvel.

Hvad sagde han?

Det viste sig, at tyskerne havde en sag på Frantz.

Han er på vej til Tyskland nu.

- Og Veronica? - Ja, også hende.

Eskebjerg har en bekendt i Udenrigsministeriet, han ringer til.

- Måske kan han gøre noget. - Hvorfor sejlede jeg dem ikke over?

Og lade dig risikere livet derude? Du kan tro nej.

Hvem er det?

Svend.

- Jeg har været så urolig for dig. - Der er da sikkert nok i Moskva.

Jeg tænker også mere, da du kæmpede i Spanien.

- Den er så smuk. Tusind tak. - Det er ægte zobel.

Wow.

- Hvad er det her? - Det vigtigste. Den skal på.

Hvad tror du ikke, fruen ville sige, hvis jeg gik med hammer og segl?

Tusind, tusind tak.

Hvordan tager de besættelsen her i huset?

Fruen er meget rystet, hr. Skov tager det mere roligt.

- Han bekymrer sig for fabrikken. - Typisk kapitalist.

Kom nu ikke for godt i gang. Tænk på, hvad de har gjort for os.

Svend? Hvad satan? Hvor har jeg savnet dig.

- Kan I styre de danske nazister? - De er umulige at tage alvorligt.

- Og tyskerne ser vi dårligt nok. - Svend!

Knud. Hvordan står det til med trutteriet?

Han er kommet ind på musikkonservatoriet.

Tillykke. Hvordan er det?

Lærerne er nogle gamle hønisser, men jeg spiller en masse jazz.

- Jeg spiller med bandet på Stardust. - Der er jamsession. Du skal se ham.

- Jeg er også begyndt med trommerne. - Ja, meget gerne.

- Hvor er Helene, forresten? - Nå, du er stadig lun på hende?

- Selvfølgelig. - Hvor er det dejligt at se dig igen.

- Tak. - Jamen det er jo lille Svend.

Nu tager du ikke ud at sejle igen, nu du er uddannet bolsjevik?

- Nej, jeg arbejder for partiet. - Nu laver du ikke revolution, vel?

- Vi har ballade nok i forvejen. - Ja, det ser sådan ud.

(

Jeg går sgu igen.

Vi kan møde de bedste officerer fra verdens førende slagstyrke.

Jeg kan ikke stå her og skåle med de folk.

Det ville være en hån mod vores faldne kammerater.

Var tyskerne ikke kommet først, havde de allierede besat os.

Hvis du ikke vil høre, hvordan tyskerne smadrede franskmændene -

- og smed englænderne i kanalen, hvad laver du så i hæren?

Giv agt!

- Hjertelig velkommen. - Mange tak.

Og tak for invitationen. Vores båd er sikkert i gode hænder på værftet.

Fortsæt.

- Danskerne virker omgængelige. - Det synes jeg også.

Se derovre.

Willi Lismal var næstkommanderende på Günther Priems U-47, -

- som smadrede hangarskibet Royal Oak i Scapa Flow.

Hr. orlogskaptajn, Ove Steffensen. Det er en stor ære at hilse på Dem.

Vi er alle sammen imponerede over de tyske ubådes slagkraft.

Min båd har mistet sin slagkraft. Den er på værftet.

Det siges, at ubådene skal stationeres i Trondheim.

Det sagde De, ikke jeg.

Men Norges dybe fjorde yder ideel beskyttelse mod angreb.

- Storartet strategi. - Vil De have mig undskyldt?

Willi Lismal, orlogskaptajn. De bærer Fortjenstmedaljen fra Vinterkrigen.

- Kæmpede De i Finland? - Ja.

Men desværre ikke med samme succes som den tyske Wehrmacht.

Sandt nok. Men finnernes tapre modstand blev beundret verden over.

Jeg sidder i min båd og affyrer torpedoer.

De kæmpede i 40 graders frost mod en fjendtlig overmagt.

Tak.

Det var ægte vikingemod, tør man nok sige.

Jeg er interesseret i de nordiske sagn og glæder mig til at se byen.

Er her nogen spændende museer?

Premierløjtnant Skov og jeg viser Dem gerne byen.

- Ja. Hvor længe bliver De her? - Mindst tre dage endnu.

- Louise lovede at være her kl. 11. - Hun er på vej. Jeg har ringet.

Det er frygteligt irriterende, at man aldrig kan regne med hende.

Michael har taget en tysker med. Han er ubådskaptajn.

Er du sød at tage det her med op i havestuen?

- Det havde jeg ikke troet. - Det er ikke med fruens gode vilje.

De skændtes. Hr. Skov er øm over Michael. Han trak det længste strå.

- Står du og lytter? - Jeg kunne ikke undgå at høre det.

Beklager forsinkelsen. Jeg skulle have sat hår. Frisøren var langsom.

Tak, det er fint. På med kappen. Du skal servere nu.

- Velkommen. Dejligt at se jer. - Hej, lille skat.

- Hvor ser du godt ud, Granny. - Tak.

- Hr. minister. Mig en fornøjelse. - Tusind tak. I lige måde.

- Tak, fordi I ville se os. - Ja. Der er champagne.

Far, Eva. Det her er orlogskaptajn Willi Lismal.

Tak, fordi jeg må besøge Deres smukke hjem.

- Velkommen. - Hr. Skov, mig en fornøjelse.

Det var en ære at møde Deres søn.

Han er både en heltemodig officer og en god turistfører.

Det glæder mig at høre. Vil du sørge for, at din gæst får et glas?

- Sådan. - Tak.

Det er min ven fra officersskolen premierløjtnant Henrik Holm.

Ham skal De hilse på. Henrik.

Willi Lismal.

- Hvordan kan du tillade dig det her? - Du kan i det mindste bare hilse.

Jeg nægter at trykke fjenden i hånden.

- Og det burde du også gøre. - Henrik, tag ikke sådan på vej.

Henrik har altid været lidt speciel.

- Tag Dem ikke af ham. - Tak.

- Jeg går nu. - Willi er officer som os.

Willi, Willi. Min bror og min lillesøster.

- Helene og Valdemar. - Goddag.

- En fornøjelse at møde Dem. - I lige måde.

Vi kan jo ikke forhindre tyskerne i at anlægge flyvepladser, -

- men vi kan sikre, at de ikke bruger tyske arbejdere.

Ved at bruge danske arbejdere? Under tysk kommando?

Det afhjælper arbejdsløsheden.

Det er et glimrende politisk argument.

Og så slipper vi også for flere tyskere end højst nødvendigt.

Christmas Møller foreslog, at man lod et dansk firma tage anlægsarbejdet.

- Med danske arbejdere. - Kan man finde en dansk entreprenør?

- Vi er allerede gået i gang. - Det lyder som en glimrende løsning.

Det mener vi i regeringen. 2000 nye arbejdspladser.

Med statsgaranti. Skål.

Kære venner.

Sankthansbål er forbudt i år på grund af brændselsrationering, -

- så vi må gemme vores haveaffald til lysere tider.

Men båltalen, den skal vi ikke snydes for.

Og hr. handelsminister Bang har lovet at holde den.

Værsgo, hr. minister. Ordet er Deres.

Tak.

Direktør Skov har ret i, at tiderne er mørke.

Krigen knuger Danmark i et jerngreb.

Og vi må alle yde ofre, men de imponerende tyske sejre, -

- som har slået os med forundring, bringer håb om en snarlig fred, -

- hvor Danmark igen på værdig vis kan indtage sin plads -

- i det nye Europa.

Hvad fanden bilder han sig ind? "Imponerende tyske sejre"?

Vi må glemme alle politiske småkævlerier, -

- rette blikket fast mod fremtiden og se de store linjer.

Kongen længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!

Hurra! Hurra! Hurra!

Hurra! Hurra! Hurra! Hurra!

Tak.

Når skidt kommer til ære, så er det ikke til at bære.

Undskyld, undskyld. Der kommer noget nu.

Vi gider ikke den primitive larm. Du skal ikke spille sådan noget musik.

- Michael... - Det er ikke en swingpjatfest.

- Rolig. Det er tidens toner. - Jeg er ligeglad. Sådan er vi ikke.

Det er da morsomt!

Det skal nok gå.

I morgen kan jeg vise Dem Dyrehaven.

- Hvis De har lyst. - Meget gerne.

Det var mit livs mest fortryllende aften.

De tager forhåbentlig med.

Jo, det vil jeg meget gerne.

- Farvel. - Farvel.

- Elsker du mig? - Ja, selvfølgelig.

- Sådan rigtigt? - Ja.

- Så sig det. Sig det. - Jeg elsker dig.

- Har du noget? - Nej, men jeg lover at passe på.

- Noget nyt om Veronica og Frantz? - Nej.

Men han lovede, at de ville arbejde videre med sagen i ministeriet.

Og så den tyske officer. Altså, var det nødvendigt?

Det var da fuldstændig harmløst. Sådan en lille spradebasse.

Jeg går i seng.

Danmark minder om mit hjemland. Jeg føler mig helt hjemme.

- Hvor kommer De fra? - Kiel.

Jeg går ind og betaler.

Helene, jeg må være alene med Dem. Jeg bor på Hotel Phønix.

Værelse 318.

Sådan, lad os komme videre.

- De skal også se resten af parken. - Bestemt.

Tak.

Kom ind.

- Er De frøken Skov? - Ja.

Kommandant Lismal beklager dybt. Han har bedt mig hilse og sige, -

- at han har måttet tage af sted i embeds medfør.

- Dette er til Dem. - Mange tak.

- Farvel. - Farvel.

TIL HELENE JEG ELSKER DIG OVER ALT PÅ JORDEN

Du må betale kontant. Banken er meget nervøs. Vi må ikke give kredit.

Tyskerne køber al den kobbertråd, vi overhovedet kan producere.

Og priserne stiger bare.

Vi har jo et stort parti varer, der skulle have været til England.

- Det kan vi jo stille som sikkerhed. - Sælg det dog til tyskerne.

Det er jo netop det, den kære Karl gerne vil undgå.

Det tyske marked er jo fremtiden, ikke sandt, Karl?

Jo, men hvis vi ikke kan få råvarer, så må jeg dreje nøglen om.

Så går vi glip af det marked, som åbner sig, når freden kommer.

Jo, men det kommer Hitler jo til at diktere.

Glem dog de fine fornemmelser, og sælg til Tyskland.

Skam jer. I har gjort forretninger sammen i årevis. Så håner I Karl, -

- fordi han forsøger at opføre sig som et anstændigt menneske.

- Hjælp ham dog i stedet for. - Skat, tag det nu roligt.

Vi diskuterer jo bare. Vi skal nok hjælpe vores kære Karl. Ikke, Kalle?

- Jo jo, det er da klart. - Tak.

Så må vi bare ønske, at den her forfærdelige krig snart er forbi.

Hvorfor det? Vi tjener jo penge som aldrig før.

Skål.

Skål.

Vi gik glip af en ordre, fordi Kalle og Gustav ikke leverede kobbertråden.

Brød han jeres aftale? Det ligner da ikke Gustav.

Næ... Kalle fik et bedre tilbud fra tyskerne.

Gustav påstod, det skete bag hans ryg.

Gustav har næppe det store at skulle have sagt, men det er ikke problemet.

Nej.

Ordrebogen er helt blank.

Så jeg skal skaffe kapital, ellers må jeg lukke.

Hvad med det tyske marked? Jeg har et par forbindelser...

Det er pænt af dig, svigerfar, men...

Vores maskiner er så lette at indstille til krigsproduktion.

Er du for stolt til det tyske marked, får du svært ved at finde investorer.

- Det kan man ikke fortænke dem i. - Det har intet med det at gøre.

Vi er nok nødt til at afskedige mindst en til af montørerne.

Hvad med Aage Jørgensen?

Han har to børn, og konen venter igen.

Nej, det går jo ikke. Har vi ikke nogen, som ikke er forsørgere?

- Så er der Johnny Olsen. - Ja.

- Er det ham, vi tager? - Ja, det er det da så.

Hvor mange mangler vi?

- Hvis vi tager Johnny Olsen? - Det gør vi.

Så er vi oppe på de 30.

Men tak.

Jeg har forresten talt med fagforeningen.

De kan skaffe arbejde i Tyskland. Skal jeg sige det til folkene?

Det er pænt af Dem, Hansen, men det er mit ansvar.

- Værsgo. - Tak. Jeg har ikke bestilt den.

Den er på huset.

- Skal jeg stoppe ham? - Nej, han er snart færdig.

Ham der, han stopper aldrig. De kalder ham Thomas Tusindkor.

Vi ses.

Hej. To mere?

I Spanien så jeg, hvordan tyske flyvere bombede en hel landsby.

Det var ren terror. Hundredvis af uskyldige ofre.

Kvinder, børn, syge, gamle.

Og byen, de bombede, havde ingen militær betydning.

Det var udelukkende for at sprede rædsel.

Hvis det brænder på... kan du så sejle mig over til Sverige?

Selvfølgelig. Du kan altid regne med mig.

Hvorfor er I så kedelige? Kom.

Vi skal danse.

Undskyld. Må jeg have lov?

Har du savnet mig?

- Du er ikke til at kende igen. - Hvordan det?

Det er, som om der er kommet noget... mystik over dig.

Måske.

- Har jeg stadig en chance? - Spar dig. Jeg har en anden.

Nå? Hvem er den heldige? Er han her?

- Nej, ham holder jeg hemmelig. - Så kan det ikke være så alvorligt.

Desuden ender det med, at det bliver dig og mig.

Hvorfor er det så lang tid siden, jeg har set dig?

- Jeg har haft travlt på polyteknisk. - Nå?

- Prøver du at undgå mig? - Nej. Hvorfor tror du det?

Prøv at mærke.

Kan du mærke det?

Hvad mener du?

Ja, vi bliver nødt til at gifte os.

Er du helt sikker?

Ja. Fuldstændig.

Der er ikke nogen tvivl.

Har du glemt, at du elsker mig?

Nej.

Aksel?

Er der sket noget?

Det... er Beatrice.

- Hun vil giftes. - Er hun gravid?

Elsker du hende?

Nej.

Har du sagt noget til mor?

- Ikke endnu. - Godt. Vi holder det mellem os.

Så må vi finde en diskret måde at løse det her på.

Er du sikker?

Bare rolig.

Tak, fordi du tager det sådan.

Det var godt, du kom til mig.

- Godnat. - Godnat, min dreng.

Ja?

Hr. direktør, det er klar til underskrift.

Undskyld. Det er ikke regnskabet. Det...

Aksel har rodet sig ud i noget frygteligt noget.

Ja, det...

Jeg kunne ikke undgå at høre det, fordi døren stod på klem.

En af mine gode veninder har en datter, -

- der var i den samme ulykkelige situation.

Og hun fik hjælp af en privatpraktiserende læge.

Og De tror, vi kan få hans adresse?

- Det er meget dyrt. - Det er fuldstændig ligegyldigt.

Bare pigen ikke risikerer noget.

- Så vil jeg kontakte min veninde. - Godt, De lytter ved dørene.

Tusind tak, Sarah. Tak skal De have.

Hvordan gik det?

Gudskelov.

- De her er til dig. - Tak.

Hvor er du galant.

Man skulle næsten tro, du mente det.

Det gør jeg også.

Måske at vi bare skal begynde forfra.

Lad nu være med at bilde dig noget ind, Aksel.

Det bliver aldrig os to.

Hvorfor ikke?

Behøver jeg virkelig svare på det?

Jeg er ikke engang sikker på, at det var dig.

Så har vi hørt fra Udenrigsministeriet.

Den tyske ambassadør har meddelt, at Frantz og Veronica -

- er i noget, de kalder en mønsterlejr.

Men de er ved godt helbred begge to.

Gudskelov. Så må vi skrive til dem og høre, hvordan de har det.

Der var ingen adresse, men jeg spørger på den tyske ambassade.

- Bliv ved med at presse på, Karl. - Selvfølgelig.

- Gæsterne kommer om 20 minutter. - Vi skal nok nå det.

Så... Så mangler jeg bare en hårnål.

Hvor har du den fra?

Det er en gave.

- Fra Willi Lismal. - Den sender du tilbage nu.

- Ellers smider jeg den ud. - Mor, han er forelsket i mig.

En voksen mand forsøger at fordreje hovedet på et tåbeligt pigebarn.

Når vi tænker på den hårde skæbne, -

- som har ramt vort søsterland Norge, -

- må vi prise os lykkelige over, at vi kan træde ind i 1941 -

- med et udsøgt måltid omkring et festligt bord -

- hos en fortryllende værtinde.

Jeg vil bede alle rejse sig og udbringe en skål for værtinden.

- Skål. - Skål.

Ja, det er ikke let at manøvrere i mineret politisk farvand.

Undskyld, men jeg synes, det lader til at gå storartet.

Danmark producerer og eksporterer bedre end nogensinde før.

Man må sige, at Sverige får det fulde udbytte af deres neutralitet.

Svenskerne har da valgt side. Når man har tilladt tyske troppetransporter.

Skat, lad os ikke tage den diskussion nytårsaften.

- Han prøver altid at krybe udenom. - Agnes.

Det er ikke Gustav, der kan give tilladelse til troppetransporterne.

Nej, men han går på jagt med grev Gyllenstjärna og det slæng.

- Gyllenstjärna er nazist. - Agnes.

Det er der mange respektable mennesker, der er. Sådan er det bare.

Jeg er fordomsfri, og det sætter jeg en stor ære i.

- De mener neutral. - Nej, jeg mener fordomsfri.

Jeg har en gammel skolekammerat ved navn Bertil.

Han er glødende bolsjevik, men vi er gode venner alligevel.

Det er mennesket, der tæller, ikke ideologien.

Får nazisterne magten, så brænder de mine billeder ligesom i Tyskland.

Så vidt jeg husker, har greven købt et par af dine akvareller.

- Det var grevinden, der købte dem. - Var det grevinden?

Jamen så bliver de selvfølgelig brændt af nazisterne.

Det er ikke sjovt.

Man taler om, at kongen burde samle rigets bedste mænd og styre landet.

- Sætte demokratiet helt ud af kraft? - Parlamentet er gået i stå.

Vi bliver nok nødt til at se os om efter andre muligheder.

Jeg synes, det er et glimrende initiativ, som vi bør støtte.

- Hitler ville nok også være enig. - Nå ja.

Jeg vil godt have lov til at rette et par borgerlige ord...

...til etablissementet. Og ministeren i særdeleshed.

Kanonerne har talt. Det er på tide, at Danmark anerkender, -

- at det tyske rige er det førende blandt verdens nationer.

Det har den glorværdige tyske hær bevist. Det vil jeg gerne skåle for.

Det vil jeg gerne skåle for! Michael...

Svend er nede i køkkenet.

- Han vil gerne sige godt nytår. - Hvor hyggeligt.

Godt nytår, min ven. Kom med op og få et glas.

Nej tak. Jeg har lidt travlt.

- Helene keder sig ad helvede til. - Jeg har brug for at tale med dig.

- Nu roder du ikke Aksel ind i noget. - Jeg kan godt klare mig selv.

Kan du sejle mig over i nat?

- Skal det være lige nu? - Ellers ville jeg jo ikke spørge.

Kan du?

Lad os vente, til der er ro i huset. Vi mødes ved båden klokken 2.

Fint. Tak, Aksel.

Godt nytår!

Det har været et hårdt år i år.

- Ja. - Jeg håber, vi har lært noget.

- Det har jeg i hvert fald. - Det er godt, min dreng.

- Tak, far. - Skål.

- Tusind tak for i aften, Annelise. - Selv tak, fru Skov.

- Godt nytår. - I lige måde.

Hvad er det, der plager dig?

- Ikke noget. Jeg er bare træt. - Ej, sludder.

Du kan da ikke skjule noget for mig.

Vores økonomi er i ruiner, skat.

Jeg er nødt til at sige ja til Simerz.

Skal vi være en del af den tyske krigsmaskine?

Nej, kun underleverandør til den civile produktion.

- Hvordan vil du sikre dig det? - Jeg gør det for vores skyld.

Ellers går vi konkurs.

Måske kunne jeg begynde at arbejde som sygeplejerske igen.

Nej. Eller har du snakket med far? Kan han ikke hjælpe?

Ikke som tiderne er nu. Jeg har talt med ham.

Så sælger vi villaen. Den er alligevel alt for stor til os to.

Huset er belånt til over skorstenen.

- Det har du da ikke fortalt mig om. - Om et år er krigen slut.

Det er jo netop derfor.

Hvad skal jeg gøre med alle vores ansatte? Deres familier?

De klarer sig. Folk klarer sig, Karl.

Du har altid levet sådan en beskyttet tilværelse.

Jeg tror ikke, du aner, hvor hårdt livet er for almindelige mennesker.

Du skal ikke tude mig ørerne fulde om din fattige barndom.

Jeg prøver bare at redde, hvad reddes kan.

Du gør det ikke.

Hører du, Karl?

- Tag det nu roligt, kone. - Du gør det ikke!

Det er Liva.

Hun skal med over til Sverige.

Lad os komme af sted.

Sluk motoren. Sluk lyset.

Hvad sker der?

Hvor langt er vi fra den svenske kyst?

Alt for langt.

Er den tysk eller dansk?

Det kan være ét fedt.

Okay, lad os bare komme videre.

- Lad mig holde lygten. - Tak.

Pas på dig selv.

Vi ses.

Det gør vi.

Stands! Stands i lovens navn!

Stands i lovens navn! Forbandede smuglere!

Skynd dig!

Go! Go!

Af sted!

Vi kan sætte Liva i land ved onkel Gustavs hus. De fejrer nytår hos os.

- Hvor ligger det? - Cirka en kilometer oppe ad kysten.

Der står nogle cykler i skuret, men du må vade i land.

Det er en god ide.

Ja. Det går ikke længere.

- Rød front. - Rød front.

Hvad tror du, der er sket med betjenten?

- Jeg skød ham kun i benet. - Hvor har du den pistol fra?

Må jeg se den?

Fra Spanien.

Det er tysk kvalitet. Jeg tog den fra et fascistsvin.

Hvordan?

Jeg skød ham.

- Dræbte du mange i Spanien? - Ikke nok.

Hvordan... føles det egentlig at slå et andet menneske ihjel?

Man når sgu ikke at tænke over det, når ens kammerater falder.

Er det ikke rædselsfuldt?

Jo.

- Så... trænger vi til en lille en. - Ej, hvad har du der?

Skål.

Hende Liva...

Hvad med hende?

- Er I kærester? - I partiet er vi kammerater.

- Har I flere af hendes slags? - Masser.

Der er bare det, at de desværre ikke bryder sig om burgøjserdrenge.

Skal vi vædde?

Hvis der er andet til den nye produktion, vi mangler, så sig til.

Simerz har jo lovet os at skaffe alt.

Jo jo, men jeg tror, vi har fået det hele med på listen, hr. direktør.

- Og de nye folk? Hvordan går det? - Godt.

De fleste er fra den gamle garde. De er glade for at være i arbejde igen.

Det lyder godt. Årh, vi får så travlt nu.

Jeg må hellere...

- Olsen? Velkommen tilbage. - Tak, hr. direktør.

Jeg hørte, De havde fået arbejde i Tyskland. Hvordan var det?

Maden var ikke noget at prale af, men det er imponerende, hvad de har nået.

Dem kan vi lære noget af.

Men kødgryderne, de lokkede lige. Det er godt at have Dem tilbage.

Er du så glad for nazister, så støb deres kanoner.

Du har ikke været der. Vær glad for det.

Dernede spærrer de heldigvis bolsjevikker som dig inde.

- Skide nazisvin! - Hvad fanden har I gang i?

Er I trætte af at være her?

Der er masser derude, der gerne vil have jeres arbejde.

Karl bliver ikke nazist af at sælge elektriske dippedutter til tyskerne.

Du har en vidunderlig mand, som gør alt for dig og børnene.

Der må være visse principper.

Inden længe er London sønderbombet. Så får vi fred, -

- og I kan slippe for tyskerne, men I bliver nødt til at handle med dem.

Jeg vil ikke snakke mere om det.

- Jeg bliver nødt til at smutte. - Aage venter deroppe.

Du ser træt ud, min ven. Vil du have sådan en?

Hvordan gik det i Udenrigsministeriet?

Tyskerne har meddelt, at...

...Veronica og Frantz er blevet skudt under et flugtforsøg.

- Hvordan kunne det ske? - De sagde ikke mere.

Det lyder jo mistænkeligt.

- Goddag, Annelise. - Goddag.

Er Helene hjemme?

- Ja. Et øjeblik. Jeg henter hende. - Tak.

- Goddag. - Goddag.

Sikke en overraskelse. Hvad laver De her?

Min båd er på værftet i Kiel, så jeg har givet mig selv orlov.

Jeg har lovet at vise ham Kronborg. Har du lyst til at tage med?

- Naturligvis. Meget gerne. - Så tag hellere lige en jakke med.

Okay.

Fru Skov, så er jeg her igen.

Jeg har forelsket mig i København og danskerne.

- Goddag. - Goddag, Eva.

Hvorfor har du taget ham med?

Goddag, mor. Vi skal lige ud at køre en tur.

Det kan der ikke være tale om, Helene.

- Mor, vi skal bare... - Du hørte mig godt. Op på værelset.

- Jeg er ikke noget barn længere. - Der er ikke nogen diskussion.

- Jeg vil gerne tale med dig. - Lige et øjeblik.

- Jeg vil ikke se den mand i mit hus. - Willi er en gennemført gentleman.

Han har sendt Helene et smykke, uden at vi vidste det.

Et smykke med et hagekors.

Ja, det anede jeg ikke.

Nu er det slut med at tage dine tvivlsomme bekendtskaber med herud.

Godaften. Hvad skyldes æren?

Jeg skulle tale med en hr. Lismal.

- Willi Lismal. - Nå.

Ja, han bor vel her på hotellet.

Lismal... Lismal, Lismal.

Nej. Vi har ikke nogen gæst med det navn.

- Er De sikker? - Absolut.

- Tak. - Men vent et øjeblik, frøken.

Hallo? Det er Hansi.

En smuk, ung dame spørger efter Dem her i receptionen.

Udmærket.

- Så han bor her alligevel? - Lad os nu se.

Helene.

- Så er det vist i orden. - Mange tak.

- Hvor var det godt, du kom. - Jeg måtte bare se dig.

Jeg har længtes efter dig.

Jeg har også længtes efter dig.

Men jeg må af sted. Jeg skal i skole i morgen.

Bliv her. Du må ikke forlade mig.

Jeg må hjem, før nogen opdager, at jeg er stukket af.

Helene, jeg elsker dig. Bliv her.

- Vær forsigtig. - Er det første gang for dig?

Åh, min skat...

Du venter bare her.

Goddag, goddag.

- Politiet. Er De Hans Jensen? - Ja.

- Vil De følge med på stationen? - Næ, gu vil jeg ej. Jeg arbejder.

- De er kommunist, ikke? - Hvad fanden rager det dig?

Goddag. Jeg er direktør Skov. Hvad foregår der her?

Overbetjent Mortensen. Vi har ordre på at internere en række kommunister.

- Hans Jensen står på vores liste. - Hvad for en paragraf er det?

Jeg tager det, Jensen. Jeg må ringe til Deres overordnede.

Jensen har været her siden læretiden. Der er intet at udsætte på ham.

Det tvivler jeg ikke på, hr. Direktør, men vi har klare ordrer.

Det er fandengaleme ikke lovligt!

Jensen, jeg lover, at jeg gør alt, jeg kan, for at få opklaret det her.

- Jeg tager ikke med. - Jeg tror, De bliver nødt til det.

Jeg lover, at jeg undersøger sagen. Det lyder jo fuldstændig tosset.

Tak.

- Det skal du få betalt, nazisvin! - Det har intet med mig at gøre!

Hvordan kan regeringen internere danskere uden retsligt grundlag?

Det er en vanskelig situation. Loven er lige på trapperne.

I kan ikke lovgive med tilbagevirkende kraft.

Ellers var tyskerne gået i aktion, og så ved vi, hvor de folk var havnet.

I fratager dem deres rettigheder.

Mig bekendt giver kommunisterne ikke fem flade øre for demokratiet.

Og du er jo også interesseret i, at der er ro på arbejdspladserne.

De burde være taknemmelige over, hvor godt vi behandler dem.

- Det gør de ikke alle steder. - Ej, Bang!

- At de kan få lov til sådan noget! - De mener ikke, de kan gøre andet.

Vil du hellere, at tyskerne sendte kommunisterne i arbejdslejre?

- Det frikender sgu ikke regeringen. - Tal ordentligt til din far.

Det er let nok at råbe op, når man ikke har noget ansvar.

Og nemmere at regere, når man lægger ansvaret på nazisterne.

Hvis du ikke kan holde en ordentlig tone, så forlad bordet.

- Det her er ikke et politisk møde. - Godt, Svend ikke er blevet fanget.

De har været her for at spørge Annelise om, hvor han var.

Hvorfor har du ikke sagt det? Hvad svarede hun?

- Det vidste hun selvfølgelig ikke. - Det er jo frygteligt.

Først og fremmest, tak for en dejlig frokost.

Uanset jeres mening om bolsjevikker, så ved jeg, at de er en trussel.

Jeg har kæmpet mod dem i Finland, og jeg vil kæmpe mod dem igen.

Derfor har jeg meldt mig til Frikorps Danmark.

- Vi tager af sted i morgen. - Er du blevet nazist?

Nej, Aksel. Jeg er antikommunist, og det er ikke noget nyt.

Nu sætter jeg bare handling bag mine ord.

Der kan godt gå noget tid, før vi ses igen, så I må have det godt.

Jeg vil tænke på jer.

- Farvel. - Nej...

Sig til din søn, at jeg ikke vil se ham i tysk uniform her i huset.

Jeg håber, I falder. Ellers ordner jeg jer, når I kommer hjem.

Glem den nar. Han kan blive hjemme og lege med sine tinsoldater.

- Han er ikke engang nazist. - Er du sikker?

Mange har skiftet mening efter alle tyskernes sejre.

- Bare se på politikerne. - Ja. De logrer som små hunde.

- Har du hørt noget fra Svend? - Han har spurgt efter dig.

Er han i sikkerhed?

Det... Det er jo det, jeg ikke ved.

Er der et sted, jeg kan møde ham? Hvor er han?

Jeg har ikke snakket med ham selv, men han har lagt en besked.

Du må love mig, at det bliver mellem os to.

Jeg har hørt noget om, at I kender min kammerat.

Tak for det. Tak.

Jeg skal nok få dig over, men politiet har været der flere gange.

Så lad os sejle over i nat. Ellers noget nyt?

Michael, han har... meldt sig til frikorpset.

- Det var satans! - Det havde jeg ikke ventet af ham.

Han er ikke den eneste. Idioterne strømmer til hvervekontorerne.

Michael er på en kaserne uden for Hamborg. Han glæder sig til at kæmpe.

- Ingen kan slå Den Røde Hær. - Vær ikke sikker på det.

Tyske panserkiler stormer frem. De tog 300.000 fanger ved Smolensk.

Propaganda.

Far mener, at tyskerne står på Den Røde Plads inden nytår.

Ja ja. Vi får se.

Vejrudsigten lover godt. Overskyet.

Politiet var her i onsdags. De kommer nok ikke igen snart.

Jeg må ind på Polyteknisk, men vi ses i aften.

Hvad vil du gøre, når du kommer til Sverige?

- Skal du videre til Sovjet? - Nej, jeg har andre opgaver.

- Hvad for nogle? - Vi skal reorganisere kontaktnettet.

Skal du møde Liva?

Det var satans, så interesseret du er i hende, hvad?

- Er hun stadig i Sverige? - Glem ikke, hvem der så hende først.

- Glem ikke, du skal have Helene. - Det gør jeg ikke, men...

Tiden er åbenbart ikke den rigtige.

Vi ses i aften.

Goddag. Kriminalassistent Mortensen.

- Har De intet hørt fra Deres søn? - Nej.

- Og det er De sikker på? - Ja.

Jeg håber, De er klar over, at det er strafbart at skjule eftersøgte.

Det gør jeg heller ikke.

Hører De fra ham, så bed ham melde sig. Ja, det er for hans eget bedste.

- Er herskabet hjemme? - Nej.

Jamen... vær sød at kontakte os, hvis De ser ham.

Ja. Farvel.

- Værsgo. - Tak, mor.

Svend Sørensen! Vi ved, du er derinde!

- Hvad er der sket? - Tilbage.

- Hvad har De gjort ved Svend? - Gå tilbage til huset!

- De bliver her. - Det er min søn.

- Hvad er der sket? - De har skudt Svend.

- Nej. Er han død? - Nej, han skal nok klare sig.

Du må da kunne indse, at det er fuldstændig uansvarligt -

- at gemme en eftersøgt person her i vores hjem.

Jeg kunne ikke gøre andet. Svend har ikke gjort noget ulovligt.

- Han har dræbt en betjent. - Det var jo i selvforsvar.

Hvis fjolset ikke havde skudt, så var det aldrig gået så galt.

Vi er bange for, at der skal ske dig noget ondt, Aksel.

Kriminalassistenten lovede, at der ikke sker dig eller Annelise noget.

Men jeg finder mig ikke i, at du går bag min ryg.

Det er Skov.

Ja. Jo.

Det skal jeg nok.

Svend er død.

Aksel...

- Min lille skat. - Aksel, min dreng.

Jeg kan ikke... Kunne du ikke sige det til hende?

Er han død?

Det gør mig så frygtelig ondt. Vi holdt jo så meget af Svend.

Jeg har altid frygtet, at det ville ende sådan her.

Jeg må af sted.

Men Aage kan køre Dem til hospitalet. Og jeg vil gerne tage med Dem.

Mange tak, fru Skov.

Jeg vil gerne være alene med ham.

Af jord er du kommet. Til jord skal du blive.

Og af jord skal du igen opstå.

Tak skal du have.

- Godaften. - Godaften.

Hej, Aksel.

Tillykke med det.

- Tillykke med hvad? - Har Knud ikke fortalt dig det?

Han er blevet medlem af orkesteret. Vi er alle helt vilde med ham.

Så du er den "kammerat", han bilder mor ind, han sover på sofaen hos?

Bortset fra at han ikke sover på sofaen.

- Nå. Tillykke med jer. - Tak.

I morgen demonstrerer vi mod tiltrædelsen af Antikominternpagten.

- Anti-hvad? - En pagt mellem tyskvenlige stater.

Vi skal slås på Hitlers side mod Sovjetunionen.

Vi er mange fra Polyteknisk. Tag dine venner fra konservatoriet med.

- Jeg skal til eksamen i morgen. - Meld dig syg.

- Vi skal ikke være naziallierede. - Så bliver jeg smidt ud.

De har besluttet at give Ribbentrop et storkors med diamanter.

- Har kongen? - Ja.

Jeg skal nok tage med næste gang. Det lover jeg.

Så tag de her blade og del dem ud.

Der står alt om Scavenius' svinestreger.

Knud, så er det nu.

Flot pige. Hvordan bar du dig ad med det?

- Det var min charmerende halten. - Pøj pøj med i morgen.

Tak.

Ned med Scavenius! Ned med forræderen!

Ned med forræderen! Ned med Scavenius!

Ned med Scavenius! Ned med forræderen!

- Aksel? Hvad laver du her? - Jeg er nødt til at tale med dig.

Jeg har fundet en mappe med Svends papirer. Det er skrevet i kode.

Mød mig i morgen i Grand-biografen klokken tre. Tag det med.

Hvornår kan De levere komponenterne?

Hvis Simerz leverer kobbertråden i løbet af næste måned, -

- kan vi have dem klar til messen i Frankfurt.

Regeringen er overbevist om, at den viden og de organisatoriske evner, -

- som den danske industri besidder, bør indgå som en naturlig del -

- i det tyske Grossraum.

I produktionen vil vi gøre alt...

Undskyld, jeg bryder ind, men jeg må tale med direktøren.

- Jeg sidder i møde. Det må da vente. - Det er vigtigt.

D'herrer må have mig undskyldt et øjeblik.

De har ringet fra politigården. Aksel er blevet arresteret.

Kommer du?

Uanset hvad du mener, så er det uansvarligt at deltage i optøjer.

- Det var politiet, der angreb os. - Nu taler jeg!

Jeg havde håbet, at det med Svend fik dig til at tænke dig om.

- Hvordan kunne du gøre det? - Det var en fredelig demonstration.

- Indtil politiet tæskede os! - Det er altid nogen andres skyld.

Du tænker kun på dig selv. Betyder din families renommé intet?

Hvad tror du, mine kontakter i regeringen tænker, -

- når de ser, at min søn deltager i bølleoptøjer!

De logrer for tyskerne og tager sig ikke af ungdommen.

- Du kan i det mindste sige undskyld. - Undskyld? For hvad?

Man skulle tro, jeg er den eneste, som er mod Scavenius' forræderi!

Du vil behandles som en voksen, men du opfører dig som et barn!

Forlang ikke, at jeg skal opgive troen på national handlefrihed, -

- fordi du har forlovet dig med tyskerne!

Fordi hvad? Nej, det finder jeg mig ikke i.

Tag det roligt. Lad ham bruse af. Han mener det jo ikke så slemt.

Så. Nu skal I bare se.

Den har jeg tegnet til modetegning. Vi fik helt frie hænder.

Hvornår er du blevet så dygtig? Alle de detaljer. Hvor er det flot.

- Jeg er især tilfreds med den blå. - Det er der ingen, der vil gå med.

- Det har du ikke forstand på. - Jeg er meget imponeret.

- Tak for mad. Vi ses senere. - Det gør vi, Aksel.

Men det findes jo ikke i virkeligheden. Ingen er så tynde.

Det er bare for at fremhæve snittet i taljen.

- Snittet i taljen? - Ja.

- Mor, snittet i taljen? - Det er ikke noget, du slås med.

- Hvad? Du synes også, det er sjovt. - Ej, hvor er I strenge.

Reichsmarschallen tager imod de dekorerede helte fra Luftwaffe.

1. bataljon af Frikorps Danmark sendes af sted til Tyskland.

Disse unge danskere skal kæmpe side om side med tyske soldater -

- for at besejre bolsjevikkernes hær.

- Tak. Jeg går nu. - Hvordan kontakter jeg dig?

- Det kan du ikke. - Hvad hvis jeg finder noget mere?

Sæt en annonce i, hvor du takker gæsterne ved Svends konfirmation.

Så vil du blive kontaktet.

Japan og USA er med i krigen. Vi må berede os på et længere perspektiv.

Nej, nej, nej. Tyskerne er uovervindelige.

Det sovjetiske regime bryder snart sammen.

Så bliver de allierede nødt til at give sig og slutte fred.

- Jeg håber, De har ret. - De har da hænderne fulde, Skov.

Vi skal da være taknemmelige for, at vi har noget at rive i.

Jeg må stramme mig an, så vi har noget mad, når min kone fylder rundt.

Skal De ud at købe ind? Glem det. Det har jeg sørget for.

Jeg har fået min skytte til at lægge en dyreryg i Deres bagagerum.

- Tak, Berg. Det er alt for meget. - Nej, det er det ikke.

I disse tider må vi da hjælpe hinanden, ikke?

- Hvordan går det med drengene, Skov? - Det går godt.

Aksel er jo på Polyteknisk. Knud er på musikkonservatoriet.

Valdemar starter i gymnasiet efter sommerferien.

De er en lykkelig mand, Skov. Er De selv klar over det?

Ja, det tror jeg.

Aksel...

...vi må tale sammen.

Jeg forstår dig godt.

Det er helt forfærdelige ting, som sker i verden omkring os.

Men det må jo ikke splitte familien.

Vi prøver jo hver på vores måde at gøre det rigtige.

Ja.

Er det alt, du har at sige?

Jeg forstår ikke, -

- hvordan du kan forsvare, at Scavenius har underskrevet pagten.

Hvad ellers? Regeringen har fået sine forbehold igennem.

Vort militær er ikke forpligtet til at kæmpe uden for landets grænser.

- Det betyder ingenting. - Politiet er nazi-stikirenddrenge.

- Det er en krænkelse grundloven. - Ja, det er det. Ja. Helt rigtigt.

Men vil vi hellere have tysk politi her i landet?

- Tyskerne tilbyder at sende tropper. - Har de truet med det?

Ja. Så det er en farlig situation.

Aksel, du skal vide, at jeg gør alt, jeg kan, for at gøre det rigtige.

Over for mine folk, over for vores familie.

Og det er ikke mig, der bestemmer regeringens handlinger.

Nej, og det ved jeg også godt.

Er vi så gode venner?

- Vi er gode venner. - Det er godt, min dreng.

Og nu bringer du illegale skrifter ind i vores hjem.

Det er de eneste troværdige oplysninger, vi kan få.

Jeg vil ikke have det kommunistiske sprøjt i vores hus. Er det forstået?

Ja.

Valdemar. Valdemar!

Nu har vi hørt, hvor glad du er for din gave.

Hjemme hos min farmor sad vi stille og så på, at træets lys brændte ned.

Det var så spændende.

- Aage, vil De se, hvem det er? - Det må da være julemanden.

- Glædelig jul, alle sammen. - Velkommen.

- Vi anede slet ikke, du kom. - Sikken dejlig overraskelse.

- Har du fået juleorlov? - Nej, jeg har et ærinde her.

Jeg tager tilbage til Polen om et par dage. Dav, Valdemar. Glædelig jul.

- Hvornår skal du til fronten? - Det kan ikke vare så længe.

- Glædelig jul, Eva. - Ja. Tak, i lige måde.

- Glædelig jul. - Glædelig jul, Knud.

- Glædelig jul, Aksel. - Ja. I lige måde.

Den store er selvfølgelig til Helene.

Hvor er det flot. Hvor er du sød.

Prøv det på. Jeg er sikker på, at det klæder dig.

- Ej, hvor er det smukt. - Kan du lide det?

- Ja. Tusind, tusind tak, Michael. - Og til Aksel.

- En gave. - Nej tak.

Ej, Aksel.

Min samvittighed forbyder mig at modtage gaver fra værnemagten.

Men du må gerne skjule en voldsmand? Spille helt på andres bekostning?

Det siger du ikke om Svend, dit nazisvin!

- Nej. Karl, Karl. Karl! - Stop!

- Så. - Karl!

Michael, slip ham! Stop, I to! Stop det!

Giv slip på mig! Slip mig!

Jeg håber ikke, det varer alt for længe, før vi ses igen.

- Vi skal lige knække de røde. - Det håber vi.

- Nå, jeg må hellere sidde op. - Ja.

Husk at skrive, næste gang du kommer, så vi kan mødes.

- Ja, ude i byen et sted. - Indtil videre.

Jeg har købt en lille julegave til dig. Fra os.

Tak.

Jeg er ked af det med Aksel. Jeg er meget bekymret for ham.

Jeg mistede også besindelsen, far. Det skulle jeg ikke have gjort.

- Jeg håber, I finder ud af det. - Ja, det gør jeg også.

De er elegante. Tak.

Michael, uanset hvad der sker... Du er altid i mine tanker.

- Pas nu på dig selv. - I lige måde, far.

Liva?

- Så du min annonce? - Ja.

Hvad vil du? Har du fundet flere af Svends papirer?

- Nej, men jeg må tale med dig. - Om hvad?

Du må da vide, at jeg er eftersøgt. Det er ikke nogen leg.

Jeg vil være med til at gøre noget.

Hvad mener du med det?

Noget, der kan skade de forbandede nazisvin.

- Hvorfor tror du, jeg kan hjælpe? - Du må da have kontakter.

- Du er ikke medlem af partiet. - Jeg hjalp dig og Svend over sundet.

Der må da være et eller andet, I kan bruge mig til.

Ja.

Hvad?

Du kan hente en øl til mig.

Fint nok.

REJSEBILLET

MIN KÆRE HELENE...

Så tager jeg af sted. Aage kører mig til stationen.

- Hvor skal du hen? - Jeg skal på påskeferie.

Jeg skal med Merete og Bente op i deres sommerhus i Rørvig.

- Har du taget en varm trøje med? - Ja, jeg har pakket kufferten fuld.

Kan I nu have det godt, I to.

- God tur. - Tak.

Der er alle de kemikalier, du bad om, undtagen fosfor.

- Men jeg har en ven på laboratoriet. - Vi har brug for alt, du kan skaffe.

Tager jeg det hele på én gang, så bliver det opdaget.

Det er bedre, hvis jeg bare tager lidt ad gangen.

Hvornår kan I bruge mig til mere? Jeg ved trods alt lidt om kemi.

Det bestemmer jeg ikke. Vi har vandtætte skotter mellem cellerne.

Jeg har forresten også en gave til dig.

- Værsgo. - Tror du, jeg har fødselsdag?

Tak.

Nej!

Ej, jeg har helt glemt duften.

Ægte sort krudt. Fineste kvalitet.

Har I også det på Polyteknisk?

Nej, det har vi ikke.

- Men jeg har andre forbindelser. - Nå.

Jeg giver en is nede på stationen.

Vi skilles her. Men tak.

Husk nu, hvad jeg har sagt. Du ved, at I kan stole på mig.

Jeg skal nok lægge et ord ind for dig. Jeg kan ikke love noget.

- Jeg har savnet dig. - Jeg har også savnet dig.

Til mig?

- Asle, sikke en rar overraskelse. - Goddag, kommandant Lismal.

- Tusind tak for en hyggelig rejse. - Selv tak. Det var en fornøjelse.

Det var mig en fornøjelse at lære Deres forlovede at kende.

- Alt er klar til brylluppet. - Og papirerne?

En af mine venner er højtstående i forvaltningen. Han sørger for alt.

I næste uge gifter vi os. Og så finder vi et større sted at bo.

Jeg skal i tjeneste om en time.

- Nej. - Jo.

Husholdersken har sikkert lavet god mad til dig.

Du må ikke gå fra mig endnu.

- Sig, at du er blevet syg. - Det går desværre ikke.

I flåden er vi pligtopfyldende.

Det må du vænne dig til nu, hvor du skal være min kone.

For evigt?

For evigt.

- Har De en ide om, hvem det var? - Der var intet at se, da jeg gik.

- Kommer det af? - Det er ikke så svært. Gudskelov.

- Er det på grund af Michael? - Han har intet med bilen at gøre.

Det er vandalisme. Det er, hvad det er.

Kan der være tale om fabrikken?

Så skulle bønderne have "landsforræder" malet over staldene.

- Hvad gør vi med ruden derovre? - Den skal på værksted.

- Det er da ikke sandt! - Hvad er det?

- Det er fra Norge. Fra Helene. - Helene er sgu da ikke i Norge.

- Hun skal giftes med ubådskaptajnen. - "Vielsen foregår ..." Det er jo...

Hvordan kan hun gøre det?

Eva.

Ja.

Vi har fået et brev fra Helene, -

- som skriver, at hun har det godt og er lykkelig.

Her er et billede fra deres bryllup.

- Det er godt nok en stor kirke. - Ja.

- Vil du se? - Nej tak.

Det er da pinligt, det her.

- Jeg forstår ikke, at hun kunne det. - Nej. Det gør vi heller ikke.

- Er hun også nazist nu? - Det er der ingen grund til at tro.

Jeg tror heller ikke, at Willi er medlem af partiet.

Jeg håber ikke, de finder ud af det ovre i skolen.

Det er nok bedst at gå lidt stille med det.

Majestæten har ikke set rask ud, siden han faldt af hesten.

Nej, men uanset hvad kan han ikke blive væk fra Staunings begravelse.

Selv om jeg ikke tror, majestæten brød sig videre om ham.

Højere, end De tror. Der skal handles hurtigt.

Ellers går ordren til en anden, og det er en meget stor ordre.

Ministeren ser gerne, at sagen ordnes med det samme.

Det lyder også interessant. Hvem er den der dr. Koch?

Han er højt placeret i det tyske rustningsministerium.

Vil De først til fadet, så invitér ham til middag allerede i aften.

Det er min kones fødselsdag. Vil i morgen ikke passe?

Det ville jeg ikke risikere. Dr. Koch er en utålmodig herre.

Jeg ved, at Elektrona leverer storartet kvalitet, -

- men kan De omstille produktionen hurtigt nok?

Naturligvis. Omstilling er vores speciale.

Vores førsteklasses ingeniører kan løse enhver elektronikopgave.

De kan stole på dansk industri.

Her hersker der heldigvis ikke norske tilstande.

- Rettidig levering er altafgørende. - Naturligvis.

Vi er yderst interesserede i de nye muligheder, der åbner sig mod øst.

- De tænker på Baltikum? - Præcis.

Nu, hvor Aarhus Olie og F.L. Smidth har fået de fabrikker tilbage, -

- som var blevet nationaliseret af russerne, -

- er vi interesserede i at opbygge en moderne industri derovre.

Fremtiden rummer store muligheder for trofaste samarbejdspartnere.

- Skål. - Skål.

Og hjertelig tak for en pragtfuld aften, fru Skov.

Det glæder mig.

- Jeg tror, Aage har kørt bilen frem. - Bilen holder klar.

Tak, fordi jeg måtte ødelægge din fødselsdag.

- Hvordan kan du gøre det, Karl? - Regeringen opfordrer os til det.

Det fritager dig ikke for dit moralske ansvar.

Siger jeg nej, må jeg dreje nøglen om. Det er en kort overgangsperiode.

Hvordan kan du få dig selv til at samarbejde med nazister?

Din elskede far har opfordret mig til at gå ind på det tyske marked.

- Men hans moral betvivles ikke. - Far arbejder ikke for værnemagten.

Så let er det at være overklasse. Man får aldrig snavs på fingrene.

- Det lader man os andre om. - Du er så plat.

Undskyld. Skat, undskyld. Det var dumt.

Det er så de færdige komponenter, der skal til Tyskland.

Den seneste måned har vi næsten fordoblet produktionen.

Vældig imponerende, kære svoger.

Du skal vide, at vi kan levere al den kobbertråd, det skal være.

- Vi skal bare lige kigge på prisen. - Hvorfor? Det fås ikke billigere.

I'm not sure. I was approached with an interesting offer.

Det er jeg ikke sikker på. Jeg har fået en interessant henvendelse.

- Hvorfra? - Det kan jeg desværre ikke sige.

Hvad de end tilbyder, underbyder vi. For gammelt venskabs skyld.

- Ikke sandt, Gustav? - Selvfølgelig.

Denne dr. Koch lader til at være en yderst interessant person.

- Må vi møde ham? - Dr. Koch er en meget travl herre.

Han beskæftiger sig kun med dansk produktion.

- Han må kende folk hos Ausgäst... - Auswärtiges Amt.

Det er sgu da ligegyldigt. Det kunne være til nytte for os alle.

Jeg skal gøre, hvad jeg kan.

Lad os gå over til fru Meyer og se, om hun har lidt sild og snaps.

- Måske lidt gammel ost? - Man kan jo håbe det, kære svoger.

Jeg er bange for, at der skal ske dig noget ude i Atlanten.

Det skal nok gå.

Fat mod.

Goddag. Lige et øjeblik.

Så blev det til et par bukser og en kjole.

Det skal nok gå.

- Nå, hvad kan jeg hjælpe med? - Noget kantebånd og sysilke.

- Helst i brun. - Jeg skal se, hvad jeg har.

- Er De dansker? - Ja.

Jeg elsker Danmark. Jeg arbejdede som hushjælp hos en familie i Aalborg.

Det var en herlig tid. Og vi er så taknemmelige -

- for de madvarer, som danskerne har sendt til os.

Tak.

- Bor De her i byen? - Ja. Ja, det gør jeg.

Jeg bor hos min bedstemor.

Vi kommer forbi og ser, om det er færdigt.

Ja, jeg lover ingenting, men jeg skal gøre, hvad jeg kan.

Det er svært at nå det hele, når man pludselig er alene. Ellers andet?

- Nej tak. Det er det hele. - Så bliver det to kroner.

Jeg vil da gerne hjælpe med at sy.

Jeg kan nok ikke betale Dem en anstændig løn, -

- men mange tak for omtanken.

Jeg keder mig lidt, så jeg vil gerne hjælpe.

Og jeg forstår, at De er alene med Deres far?

Ja, han er syg.

- Jeg ville gerne have hjælp, men... - Mine forældre sender mig penge.

Jeg har slet ikke brug for løn.

Skal vi se på børnenes tøj med det samme? Har De deres mål?

Vi har ikke nået at præsentere os for hinanden.

- Solveg Eriksen. - Helene Skov.

KÆMP UNDER DANNEBROG

Dav. De venter på os.

Hvis I kan finde ud af det, kan I tale direkte sammen fremover.

- Ses vi så ikke mere? - Kun hvis det er absolut nødvendigt.

Fra nu af hedder du Finn.

Det er så Finn.

- Dav, Finn. - Dav.

Jeg kan forstå, at I har noget, jeg kan hjælpe med.

Det er den her vej.

Vi har lavet et par stykker af de her.

De virker, men vi kunne godt tænke os, at de kunne lave mere ballade.

- Hvilket blandingsforhold brugte I? - Nu skal du se.

...til at begå handlinger, der...

Det er jo statsministeren.

...intet mindre end dødsens alvorlige.

Vær med til at gøre det klart for alle, navnlig de unge, -

- at den, som begår sabotage eller hjælper med dertil -

- eller over for myndighederne tilbageholder viden om sabotage, -

- handler mod sit fædrelands interesse.

Det er det bedste årsresultat, vi nogensinde har haft.

Og så snart freden kommer, så har vi jo uanede muligheder.

Der har jeg tænkt, at når nu krigen er forbi, -

- skulle du så ikke gå ind i firmaet?

Du kan da ikke blive ved med at være i militæret resten af dit liv.

Og når vi nu åbner østpå... Du kunne jo drive en af de der fabrikker.

Tror du ikke, du vil savne udfordringer? Hvordan er der derovre?

Det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, ikke?

De fleste er jo blevet sendt til Tyskland på arbejdslejre.

Og resten, dem...

Dem slog vi ihjel.

Så galt er det vel ikke?

Vi tvang mændene til at grave deres egen grav.

Så henrettede vi dem med nakkeskud. Vi fik...

...blod og hjernemasse ud over os. Det var et svineri.

Vi brændte en by ned.

Med kvinder og børn. Alt sammen, så...

De skreg, så vi kastede håndgranater derind.

Michael, du... du må se at komme ud af det frikorps.

Michael. Michael, for helvede.

Michael, kom. Vi går.

Kom her.

Her har vi en skala, så man kan regne sprængvirkning ud.

Den udgår fra trotyl, som er sat til 1,00.

Sort krudt har så en virkningsgrad på 0,28.

- Og våd skydebomuld ligger på 0,85. - Det er sgu lidt af et regnestykke.

Hvad med de lunter? Skal vi ikke se at få dem afprøvet?

Den her brænder langsomst.

- Det tror jeg sgu ikke. - Skal vi vædde?

Så tænder I hver jeres.

Nu!

- Nå nå... - Nej...

Hvad satan?

- De har taget Erling. - Hvornår?

I morges. Hvis politiet giver ham til tyskerne, holder han måske ikke tæt.

Vi skal have fjernet alt.

- Hvor skal vi flytte det hen? - Vi må køre op til Ole Kregme.

Dem her er næsten færdige. Jeg tager dem med og ordner det sidste.

- Pas godt på dig selv. - I lige måde.

- Rød Front! - Rød Front.

- Hvor skal jeg aflevere bomben? - Det får du at vide senere. Af sted.

- Baren er lukket. - Nej, bulen skal bare renses ud.

- Vi må tage af sted. Britta. - Knud?

- Hvad satan laver du her? - Spiller. Hvad fanden laver I her?

Vi finder os ikke i at blive provokeret af dekadente slapsvanse.

Du burde holde dig for god til at spille den slags musik.

Hvad siger dine forældre til det?

Vor fane blafrer i vinden

i dagens brændende sol

Lad nu være, Valdemar.

- Har fru Salomon hentet tøjet? - Nej. Har du ikke hørt det?

Alle jøderne er blevet anholdt og sendt til Tyskland.

Hvad?

Nej, det troede jeg bare var rygter.

- Nej. - Hvad sker der så med dem?

Det siges, at de bliver sat til slavearbejde.

Men der er jo ikke nogen, der egentlig ved det.

- Det kan man da ikke gøre. - Quisling og den forbandede Hird.

Han er fuldstændig hjerteløs.

Hvad så med de små, søde børn?

Jeg er bange for, at vi aldrig ser dem igen.

Frøken Eriksen. Vi har en arrestordre på Deres far.

- Fru Lismal, hvad laver De her? - Hvad vil De?

Vi er her for at hente Bjørn Eriksen. Gennemsøg huset.

Det må være en misforståelse. Hr. Eriksen er gammel og syg.

Vi parerer blot ordre. De bør gå hjem, fru Lismal.

- Nej, jeg arbejder her. - Slip mig. Jeg kan godt selv gå.

Vær nu rar. Han er syg.

Nu skal De gå hjem, fru Lismal. Der er ikke sikkert her.

- Hvad har de stakkels folk gjort? - De skal interneres.

- Vi tolererer ikke sabotage. - Har gamle Eriksen lavet sabotage?

Kald det, hvad De vil, men De skal væk herfra.

Solveg...

Solveg, du må ikke tro, jeg har noget med det her at gøre.

Fru Lismal.

Er det dit navn?

Helene?

Hvad er der galt?

- De har skudt gamle Eriksen. - Eriksen?

Solveg tror, at jeg havde noget med det at gøre.

Hvem er Solveg? Hvem er Eriksen?

Solveg er min ven.

Og Eriksen var hendes far.

Hvordan kan de skyde uskyldige mennesker?

Han var øjensynligt indblandet i noget.

- Så naiv er du da ikke, min skat. - Naiv!

En brutal nedslagtning af uskyldige mennesker.

Tænker du overhovedet på andre end dig selv?

Jeg kan forsikre dig om, -

- at jeg kun havde dig i tankerne, mens jeg var på havet.

Jeg er bare så ulykkelig.

Forstår du ikke det?

Jeg har mistet mange venner. Jeg ved godt, hvordan du har det.

Men du kan da ikke have kendt manden særligt godt, vel?

Der er en mindre fest i messen i aften.

- Du må hellere gøre dig klar. - Jeg tager ikke med.

Alle venter dig.

Kan du ikke tage dig sammen? Gør det for min skyld!

- Forsvind! - Vær nu ikke så hysterisk.

Gå!

Hvor bliver direktør Skov af? Jeg kan ikke vente længere.

Direktøren kørte hjemmefra for en halv time siden.

Godmorgen. De må undskylde forsinkelsen.

Vi aftalte klokken ni. Eller tager jeg fejl?

Nej. Jeg beklager, men vi havnede i en politiafspærring på Strandvejen.

Kystbanen er blevet saboteret i nat. Lad os gå ind på mit kontor.

Det er en skidt ide, -

- at fru Meyer er ansat som direktionssekretær.

Hvorfor det?

- Hun er jøde. - Det er ikke forbudt hertillands.

Og fru Meyer har været i firmaet længere end mig.

Så skal De gøre hende til Deres personlige sekretær.

Men vi har vigtigere ting at drøfte.

Det bliver nødvendigt at opdele fabrikationen i to separate enheder.

Den nye produktion vil blive styret fra Berlin af vores specialister.

Vi vil stå for ansættelsen af medarbejdere til denne enhed.

Får vi slet ikke indflydelse på produktionen?

De får fuld kontrol over den resterende del af fabrikationen.

Vi kommer selv til at stå for sikkerheden.

De har stadig ikke fortalt mig, hvad det er, vi skal producere.

Det har jeg ikke beføjelse til.

Men jeg forsikrer Dem om, at det drejer sig om harmløse dele.

Mere kan jeg ikke fortælle.

Hvor stor en del er det, De vil overtage driften af?

Det beslutter vi sammen med vores ingeniører.

- Hvornår ankommer de? - De er der allerede.

Det er sådan, vi kan få plads til det hele.

For vi får vel ikke brug for meget til vores egen produktion.

Nej, jeg er bange for det. Vi må håbe, tyskerne kan bruge folkene.

Ellers må vi fyre nogen.

Er det de tyske ingeniører, der skal ansætte folk?

Det går jeg da ud fra. Har De ikke talt med dem?

Jo, de var forbi i går.

- Men jeg kan ikke tysk. - Så skal de jo komme til mig.

Det sagde jeg også til dem. På dansk.

Ja.

Undskyld. Jeg er meget interesseret i at komme over i den nye afdeling.

- Jeg lærte at tale godt tysk, da... - Det er godt, Olsen. Jeg husker det.

Lige nu har Hansen og jeg noget, vi skal snakke om.

- Jeg ville bare sige det, hvis... - Det har direktøren forstået.

- Farvel. - Tak.

Kurt... Jeg kan altid regne med Dem.

Jeg vil bare sige, at det er jeg glad for.

Tak.

Jeg ser herrens ud, men jeg fandt det sikrere at skifte type, -

- da politiet tog Erling.

Nu har de udleveret ham til tyskerne.

- Har nogen hørt fra ham? - Han er stadig på Dagmarhus.

Mere ved vi ikke. Sender de ham til Tyskland, risikerer han dødsstraf.

- Hvad med Hjalmar og Leif? - De er gået under jorden.

Hvor er bomberne?

De ligger ude bagved i en trompetkasse. Jeg henter dem.

- Bare sig, hvor den ligger. - Lad mig følge dig hjem.

Tror du virkelig, jeg har et hjem?

Nej, men derfor kan vi da være sammen alligevel.

- Det må være muligt. Sig nu ja. - Hvor ligger trompetkassen?

Det siger jeg ikke, før vi har en aftale.

- Vær nu sød, Liva. - Jeg skal gå nu.

Min kontaktmand venter på mig.

Den ligger i baren på gulvet.

- Hvornår ses vi? - Snart.

Du skal med i en ny gruppe. Hvis du altså vil.

- Det ved du, jeg vil. - Godt.

Min søde kone har arrangeret et par kurve med lækkerier, -

- som jeg har smuglet hjem fra Sverige. Det er bare en bagatel.

- Tak, hr. direktør. - Hils Deres frue og sig tak.

Det var meget betænksomt.

Jeg skal nå toget. Vi holder jul hos mine svigerforældre i Nakskov.

- God tur og god jul. Hils dernede. - Ja, det skal jeg gøre.

Vi har ikke travlt, vel? Vi kan godt nå en pebernød og et glas, ikke?

Jo. Er der noget nyt fra Deres søn Michael?

Nej. Desværre.

Han kæmper stadig på østfronten?

Jeg hørte i radioavisen, at tyskerne næsten har erobret Stalingrad.

Jo... men så hørte jeg jo fra...

...radioen i London der, at...

...at bolsjevikkerne vinder terræn, -

- og at det var meget hårde kampe. Så...

Hvad skal man tro?

Sådan ser den ud.

- Den ser meget besynderlig ud. - Det er en boret startskudsrevolver.

Du lader den herfra.

Prøv at se, om du kan ramme navlen på hende der.

Hvad siger kunstneren til det?

Det er hans tidligere kæreste. Han har givet os lov.

Hvordan er det, du står, mand?

Du skal stå med siden til. Så fylder du mindst muligt. Strakt arm.

Sådan.

Kan du mærke, at den trækker lidt opad?

Jeg tror, du skal give den til Leif.

- Sådan. - Stalingrad er generobret.

Kommunisterne har taget 200.000 tyskere til fange.

Sådan!

- Ej, drenge. Vi skal have en øl. - Ja.

- En cigaret? - Ja tak. Meget gerne.

Må jeg bede om en også?

Undskyld? Mit navn er Karl Skov.

Min søn, kaptajn Michael Skov, skulle være indlagt.

Han har været heldig. Han kom med det sidste fly fra Stalingrad.

- Og han ligger her? - Ja. Lige herinde til højre.

Han har fået voldsomme forfrysninger. Vi har måttet amputere fire tæer.

Men han overlever?

Altså, vi gør vores bedste, og så håber vi, at det er nok.

Tak.

Michael, det er far.

Helene.

Gud, hvor har vi savnet dig.

Åh, min skat. Hvordan har du det?

Mor, Willi, han er død.

Hvad siger du? Hvordan kunne det ske?

De har sænket hans ubåd.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden ham.

Det bedste er, at du er kommet hjem til os igen.

Tror du nogensinde, I kan tilgive mig, mor?

Jamen vi elsker dig. Det vil vi altid gøre.

Kom.

Kammerater. 30 minutter, så går han sin runde igen.

Den der.

Nu.

Hvad helvede laver du her? Hvad satan?

- Hjælp mig lige! - Det er ham eller os!

Hvorfor fanden kommer I ikke?

Vent på mig!

- Hvis er det? - Det er min.

- Er du blevet fuldstændig vanvittig? - Det er min egen sag.

Nå? Det her kan have uoverskuelige konsekvenser for os alle.

- Jeg gør bare min pligt! - "Min pligt"? Over for hvad?

Ved du ikke, at tyskerne har indført dødsstraf for det her?

- Det har ikke noget med dig at gøre! - Jo, det ved gud det da har!

Det kan du fandeme tro, jeg...

Du spiller hasard med din egen familie som indsats.

Fabrikken er vores eksistensgrundlag. Og du skal føre den videre.

Og nu svigter du bare os alle sammen!

Hvordan kan du få dig selv til det?

Hvordan kan du få dig selv til at arbejde for nazisterne?

Lad være!

Slår du mig?

Du tror da ikke, at du kan banke mig? Vel?

Jeg vil ikke se dig i det her hus.

Ikke før du er kommet til fornuft. Er det forstået?

Vil du ikke gå op og tale med far? Han er dybt fortvivlet.

Vi har talt med hinanden.

- Du kan nå at sige undskyld. - Jeg fortryder ikke noget.

Du risikerer at blive sendt til Tyskland.

Mor.

Jeg har tænkt over, hvad jeg gør.

Oversættelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2019