Original subtitles

Indkommende videosamtale.

Kun lyd.

Kate... Helt �rligt...

M� man ikke engang se dig om morgenen p� din f�dselsdag?

Tro mig, det har du ikke lyst til, du har traumer nok.

Lad nu v�re. Anne og jeg kommer.

Nej, jeg er ikke f�rdig. Vi ses til morgenmaden.

Den 9. juni, 2067. I dag bliver jeg 21.

De fleste opfatter f�dselsdage som en fejring af endnu et �r.

Et helt �r.

Nogle af os p� Columbus 7 bliver aldrig 21.

Deres lunger kan ikke tilpasse sig luften.

Jeg har l�st om at vokse op p� jorden.

Jeg kan kun l�se og fantasere. Jeg har aldrig v�ret der.

I begyndelsen skabtes solen for at give lys og liv til den jord, vi lever p�.

Vores planet l� i den rette afstand fra solen

- til at opretholde livet for en utrolig mangfoldighed af dyr og planter.

Men det, der underst�ttede livet, blev dets undergang.

Da jorden r�g ud af sit kredsl�b, skulle partikelacceleratorer genoprette det.

Det resulterede i ormehuller i galakserne.

Temperaturen p� jorden steg til hidtil usete niveauer.

Til sidst fordampede al vand.

Uden vandet d�de planterne.

Uden planterne d�de dyrene.

F�r menneskeheden udd�de, forlod syv rumskibe jorden.

Det er 40 �r siden.

Skibene s�gte efter en ny planet, der kunne underst�tte menneskeliv.

Vi har ledt forg�ves i 37 �r.

Det eneste, der holder mit mod oppe, er tr�ningen.

UKENDT STED TRUSSEL INDIKERET

- Fjendtlig ild! - Hvor er m�destedet?

- 100 meter herfra. - Jeg d�kker jer.

Fremad!

Kom, kom, kom!

50 meter fremme!

- Du forsinker os, Foster. - Du n�r ikke at d�kke flankerne.

Kan du ikke f�lge med?

- Du p�st�r ellers, at k�nnene st�r lige. - Luk r�ret.

- Jeg kn�kker ikke under pres. - I sjusker.

Calder, du bev�ger dig for hurtigt. I har to minutter til at n� m�let.

V�r hurtige og pr�cise. To minutter.

Tjek magasinerne.

Hold jer til mig alle sammen, s� klarer vi det.

F�lg mig.

Jeg tiltr�kker deres ild, l�b, n�r de lader.

- Spred jer. - Under et minut.

Hvor er det?

- Min m�ler siger, vi er her. - Hold �jnene �bne.

Der! 20 meter.

Kontakt til venstre.

�velsen er slut.

Ikke d�rligt, det kan blive bedre, men det var slet ikke d�rligt.

Simulatortr�ning er det n�rmeste jeg kommer til at v�re udenfor.

Det er bare virtuelt, men det giver mig noget at se frem til hver dag.

L�s min bed�mmelse i jeres mapper.

Hvorfor tr�ner vi? Vi bruger det aldrig.

- Fordi vi skal v�re klar. - Klar?

- Klar til hvad? - Til at forlade skibet.

Ja, held og lykke med det.

Du skal ikke finde dig i ham, selvom han er min bror.

Kom s�, n�rkamp.

S�dan! Jeres tur. To og to.

Et, to, tre, fire...

Hook, jab, et, to, kn�...

Godt, stop der.

To minutter fri �velse.

Du er en af de mindste, s� g� i clinch, brug kn� og albuer.

Du bruger armene for meget, brug kroppen.

Beh�ver du st� der?

- Jeg har ikke sagt noget. - Det beh�ves ikke.

Langsomt og smidigt er hurtigt.

- Hvad skal det sige? - Sl� langsomt og smidigt.

Bedre, langsommere endnu.

Fint, langsomme, pr�cise bev�gelser skaber muskelhukommelse.

N�r bev�gelserne er smidige, kan du �ge hastigheden.

Fint, men v�r t�lmodig.

Jeg kan ikke lide, at du fremh�ver mig.

Det g�r jeg for at g�re dig st�rkere.

- Jeg lovede din far, at jeg... - Du skal ikke v�re min far!

Eller min storebror.

- Hvem skal jeg s� v�re? - Min kaptajn.

Kom s�, sl�.

Hvorn�r bruger vi ormehullerne?

Lad v�re at holde igen. Sl� til.

Vi er d�ende. Ormehullerne er vores eneste mulighed for at overleve.

Det kommer ikke p� tale.

- De andre kan v�re rejst gennem dem. - Ja, de kan ogs� v�re d�de.

Det er risikoen v�rd. Vi d�r herude.

Op med h�nderne.

- Op med h�nderne. - Det var bedre.

Godt, er du parat til mere?

Kom s�.

Lys rejser med n�sten 300.000 km i sekundet.

S� vidt vi ved, er intet i vores fysiske univers hurtigere.

Fordi lys er s� hurtigt, og farten er konstant

- kan vi m�le universets afstande med det.

Solens n�rmeste stjerne er Proxima Centauri.

Jorden er 4,2 lys�r fra den

- og ca. to millioner lys�r fra n�rmeste galakse, Andromeda.

Indtil nu har jeg overlevet i 21 �r.

Vores eneste chance er at rejse hurtigere end lyset via et ormehul.

Sig det nu, jeg lover ikke at sige noget.

Jeg agerer virkelig overrasket. Sig det nu.

Vent og se.

- Hej. - Ved I noget?

Kaptajnen er p� d�kket.

Her er noget, I skal se.

Nogle af jer ved, vi er langt hjemmefra, det nogle af os engang kaldte hjem.

Vi er langt ude p� b�hlandet.

Vi opfangede for nylig et signal

-gennem et ormehul i Hovantsystemet.

Et signal fra et af de andre skibe?

Nej, ikke fra et skib. Fra en planet i ormehullet.

Signalet er svagt, men det er der.

Det var dig, ikke? Du opdagede det.

Det er vores f�rste kontakt i 37 �r.

37 �r p� denne her kolde jernplade af et skib

-det eneste hjem mange af jer kender.

Vi har ventet l�nge p� s�dan en mulighed.

Vi tager dertil og unders�ger det.

Et spejderskib med mig og en lille bes�tning rejser gennem ormehullet.

- Listen sl�s op kl. 09.00. - Tag det roligt, du er p� listen.

Hvis planeten er beboelig, kan den blive vores nye hjem.

Spejderskibet afkoblet.

- Kaptajn? - Ja?

Hvad kunne du bedst lide ved jorden?

Luften.

Den er meget bedre end det genindvundne skidt, vi ind�nder om bord.

Beskriv den.

Frisk... Ren.

S�rlig efter regn.

Jeg savner visse lugte.

Havet, nyklippet gr�s...

Indtr�den i ormehullet.

- Har du nogensinde redet? - Hvad?

Ja, en gang.

Det var faktisk med din far. Vi var h�jst 11 �r gamle.

P� vej hjem fra skole kom vi forbi en gr�sgang med masser af heste.

S� sagde din far: "Lad os ride p� en af dem."

Vi sprang over hegnet og gik hen til en. Din far var meget forsigtig.

Han klappede hende og hoppede op p� hendes ryg.

Hun rejste sig p� bagbenene. Han holdt fast

- med en h�nd og holdt den anden i vejret og grinede.

Han fik hende beroliget og sprang af og sagde: "Nu er det din tur."

- Kollisionsfare. - Hold fast, vi f�r nogle fur.

Umiddelbar fare.

Advarsel!

Indleder kropsanalyse.

Kropsanalyse gennemf�rt. Puls 200.

Blodtryk 125/85. Livskraft 90 %.

Indkommende videosamtale.

Kate, vi tager vand ind, vi m� have hj�lp! H�rer du mig?

Kan du h�re mig? Vi m� have hj�lp.

Jeg kommer, Hayley.

Topografisk scan. Indleder sporing.

Hayley Swindle befinder sig en kilometer herfra.

Hayley, lad v�re!

Spark med f�dderne.

Hvad skete der?

Skibet styrtede ned.

- Nej, nej... - Skibet styrtede ned.

Det her kan ikke passe, jeg n�gter at tro det.

Vi m� op, vi m� videre.

- Hvor er kaptajnen og Weston? - Hayley!

H�r p� mig. Jeg ved, du er i chok, men vi m� pr�ve at hj�lpe.

I orden?

Kate!

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal g�re. - Stop.

- Anne? - Jeg ved ikke, hvad jeg skal g�re.

- Jeg ved... - Hold presset.

- Anne? - Hun bl�der...

Hj�lp mig med at vende hende.

- Klarer hun det? - Anne?

- Hvad skete der? - Det er i orden, jeg er her.

Hvad er det? Weston, sig, det ikke er mit blod.

F� ro p� vejrtr�kningen. Tr�k vejret roligt.

S�dan, rolig vejrtr�kning.

Jeg m� se, hvad der er sket, s� jeg kan hj�lpe dig.

Anne! Anne! Jeg m� se, hvad der er sket.

Hold presset mod s�ret.

Anne...

- Ja? - Du er d�ende.

Nej! Vi m� kunne g�re noget!

- Der m� v�re noget...! - Stop det der!

Anne, se p� mig.

Anne, se p� mig.

Det er i orden. Anne?

- Er hun... - Anne?

Er hun... Er hun d�d? Hun m� ikke d�.

Sig til hende, at hun ikke m� d�.

Hun kan ikke v�re d�d. Vi m� g�re noget.

Undskyld, Anne.

H�jt iltindhold, tyngdekraft normal.

Kate.

- Kate. - Giv mig et �jeblik.

N�dsignalet er ikke aktivt l�ngere. Hvad betyder det?

Hvad g�r vi?

Jeg er s� ked af det, Anne.

Nej! Stop!

Weston, Hayley? Kan nogen h�re mig?

Kan nogen h�re mig?

Svar mig.

Indkommende videosamtale.

- Svar. - Kaptajn, det er Kate. Hvor er du?

Kate! Gudskelov, du er i live.

Anne er d�d.

Det er min skyld. Jeg fik hende med.

Det er ikke din skyld, hvis man kan tale om skyld, er det min.

- Har du fundet nogle af de andre. - Nej.

Nogle af os overlevede, Weston, Hayley og et par stykker mere.

Vi er ikke alene her. Vi blev angrebet, og jeg blev bortf�rt.

- Af hvem? - Indf�dte arter.

To slags, den ene slags lignede mennesker

- men de er dyriske og vilde. Den anden slags var uhyrer, udyr.

Men du undslap tydeligvis. Er du uskadt?

Ja.

Har du scannet topografien?

Til dels. Mest for at lokalisere Hayley.

Jeg sender dig det, jeg har. S� b�r du kunne se, hvor jeg er.

Godt.

Henter. Analyserer.

F�jer sammen. Vi har forbindelse, men der mangler noget.

- Din helbredstilstand. - Den var ikke god fra begyndelsen af.

- Hvad har du br�kket? - Jeg er ok.

- Hvad har du br�kket? - Mit ben.

Hvor slemt er det?

Tja... Jeg kommer nok ikke til at danse tango en tid.

- Du er 60 km fra mig. - Tjek min top-scan igen.

Jeg markerede en intakt del af skibet. Der er n�dhj�lpsudstyr og sendere.

Har du lokaliseret signalet, der f�rte os hertil?

- Det gik tabt i ormehullet. - Hvad vil du have mig til?

Jeg er mellem dig og skibet, s� du n�r mig f�rst.

Men det er et barsk terr�n, du skal igennem.

V�r klog, det vil tage dig nogle dage at n� hertil.

Du er vel ved at v�re tr�t og sulten. Hvorn�r har du sidst spist?

- Det ved jeg ikke. - Brug scanneren, find noget spiseligt.

Sl� lejr for natten og hvil dig, s� du kan starte tidligt.

Indleder analyse.

Planten er uspiselig.

Kaptajn Hunters helbredstilstand. Puls 32.

Blodtryk 83/45. Livskraft 56 %.

Se, hvor mange, der er d�de.

Du kan ikke lede os.

Jeg har holdt os i live.

Jeg har gjort det, der var n�dvendigt.

- Ikke alle kan lide dine metoder. - F�lg os eller d�!

Dr�b hende!

Stille, jeg g�r dig ikke noget.

56 km til m�let. Beregnet tid: To dage.

Kaptajn Hunters livskraft: 43 %.

Hurtigste rute g�r lige op.

Det tager for lang tid, jeg kom ikke langt nok i dag.

Er du i sikkerhed?

Ja.

Hvordan har du det? Svar �rligt.

Ikke s� godt.

Jeg fik stoppet bl�dningen, men jeg har mistet meget blod.

Og mit ben har det ret skidt.

Det er blevet sv�rere at tr�kke vejret.

Jeg er stadig over 48 km v�k.

Jeg ved ikke, om jeg n�r frem i tide.

Hvad er de flestes st�rste svaghed?

Manglende tro.

Jeg tror p� dig, Kate.

V�r ikke nerv�s, jeg holder ud.

Hvil dig nu, s� indhenter du tiden i morgen.

- Godnat, kaptajn. - Godnat.

49 km til m�let. Beregnet tid: 47 timer.

Kaptajn Hunters livskraft: 39 %

G�.

15 km til m�let. Kaptajn Hunters livskraft: 33 %

En kilometer til m�let.

Kaptajn.

Kaptajn!

Hej, Kate. Jeg vidste, du ville klare det.

- Du ser ikke godt ud. - Tak.

Lad mig se p� dig.

- Indleder kropsscan. - Du m� undskylde det her.

I hele dit liv har du dr�mt om

- at s�tte din ben p� en planet, og s� ender det s�dan her.

Analysen er f�rdig.

Bruddet g�r ikke helt igennem.

Ingen af s�rene er graverende.

FRAKTUR... BRYSTTRAUME

Et br�kket ribben har punkteret lungen.

Det forklarer, vejrtr�kningsbesv�ret.

Du m� hen til skibet og hente f�rstehj�lpskassen.

Ja, jeg m� sende n�dsignaler til moderskibet.

Hvad er det for en lyd?

En hest.

Har du fundet en hest?

P� den her planet? Og du red den hertil.

Hun reddede mig, og jeg reddede hende.

- Har du fundet nogen af de andre? - Nej.

N�r skibet kommer, kan vi

-lede efter dem.

Du m� hellere komme af sted. Vraget er kun 13 km v�k

- men terr�net er ret h�rdt. Du kan ikke bruge hesten.

Jeg holder �je med hende.

Jeg er ked af alt det her.

V�r forsigtig.

- Jeg n�ede frem. - Det er fint.

- Find det h�jeste sted og aktiv�r. - Forst�et.

Jeg klarede det, jeg aktiver n�dsignalet nu.

S�ger efter signal. N�dsenderen er aktiveret.

Godt klaret, skynd dig tilbage med f�rstehj�lpskassen.

Jeg er p� vej.

SIGNAL AKTIVERET

Kaptajn, det signal, vi fulgte tidligere, er blevet aktiveret.

- Jeg forst�r det ikke... - Kate... Jeg ved, hvor vi er...

- Den eneste forklaring... - Kaptajn!

Sporer kaptajn Hunter. Hans signal er i n�rheden.

Kaptajn...

Kaptajn, er du der?

G�r det bare, dr�b mig.

Taler du fortidens sprog?

Jeg har brug for din hj�lp.

Hvad har du gjort ved mine venner?

Jeg ved, hvor de er.

Jeg hedder Rogan.

Vi kan hj�lpe hinanden.

Hvor er mine venner?

Lader du mig forbl�de, finder du aldrig ud af, hvad der skete dem.

Godt, fort�l.

- Kan du sy? - Hvad?

- Sy, med en n�l. - Hvorfor skulle jeg hj�lpe dig?

Fordi ellers d�r dine venner formentlig.

I angreb os uden varsel. Vi havde ikke en chance.

Nej, det var nogle fra stammen, som ikke vil have med fremmede at g�re.

Jeg ville stoppe dem.

- Hvor mange er I? - Vi er flere hundrede.

Jeg er i opsporingsgruppen, jeg leder efter andre, for ikke alle vil os ondt.

Hvorfor forfulgte du mig?

Dj�vul har min datter.

Uhyrerne?

De tog ogs� dine venner.

Og de tog dig, men det lykkedes dig at flygte.

S� jeg h�ber, at min datter er i live.

Hvorfor dr�ber de ikke straks?

De �der langsomt.

De har jagtet og dr�bt mit folk, s� l�nge jeg husker.

Du er den eneste, det er lykkedes at flygte.

Du m� f�re mig derhen.

Hvor gammel er din datter?

Nidal... Hun er ni.

Hun er alt, jeg har.

Hvordan kan jeg stole p� dig?

Du stoler p� min hest, men ikke mig?

Er hun din hest?

Hun er min nu.

Hvorfor stopper vi, hvis vi har s� travlt.

Hesten m� hvile. Vi kan efterlade hende og forts�tte til fods

-eller vente og n� hurtigere frem.

Du m� undskylde det der.

Hvor er pigens mor?

Hun blev dr�bt af dj�vul, da Nidal var helt lille.

- Dj�vul? - Det betyder d�mon.

Men s�dan har de ikke altid v�ret.

For 400 �r siden, var det ikke l�ngere muligt at bebo planeten.

Syv skibe rejste ud, med l�fte om at vende tilbage.

De, som blev, flyttede under overfladen, hvor de blev i 100 �r.

En gruppe vendte tilbage og fandt overfladen beboelig.

Resten forblev under jorden

- og forvandlede sig med tiden til noget, der ikke l�ngere var menneskeligt.

- Hvilket �r har vi? - 2452.

Ja, det her er jorden.

Du er fra et af de syv skibe, ikke?

Min comm registrerede den vej jeg gik, den kan vise os vej.

- Hayley? - Kate!

Jeg troede aldrig, jeg ville f� dig at se igen.

Hvad laver han her?

- Du dr�bte vores folk. - Han er her for at hj�lpe os.

- G� ikke. - Jeg g�r ingen steder.

De fl�ede hende i stumper for �jnene af mig, jeg kunne intet stille op.

Tag dig sammen.

- Har I set et lille barn, en lille pige? - Han leder efter sin datter.

Vi h�rte skrig.

Men de l�d ikke, som om de kom fra et barn.

Hayley, jeg...

Jeg kunne ikke stille noget op. Jeg pr�vede at stoppe dem...

Der var intet, jeg kunne g�re, jeg pr�vede, det s� du.

Du har altid v�ret... et fjols, Weston.

Hayley? Hayley?

Hayley, nej, nej...

Det g�r mig ondt.

Jeres kaptajn er stadig i live.

Det g�r mig virkelig ondt, Hayley.

- Av! - Jeg fik knoglen p� plads.

Det er godt at se dig.

Fandens. Hvor mange er vi?

Dig, Weston og mig.

Hvem er han?

Han hedder Rogan. Han er herfra.

Kaptajn, vi er p� jorden. Vi er i �r 2452.

2452... Godt.

Du og Weston m� v�k herfra. Jeg kan ikke bev�ge mig.

Find n�dsenderen og kontakt skibet.

Ja, vi m� v�k, jeg ved ikke, hvor mange de er, men de kommer igen.

Nej, jeg g�r ikke fra dig.

Hvad g�r vi med Hayley? Vi kan ikke b�re hende.

Weston har ret. Jeg bliver hos Hayley.

Jeg har ikke gennemlevet alt det for at efterlade dig her.

Stop.

Du fik nok adrenalin til at f� dig op, kom s�.

Hun har v�ret her.

Der er endnu h�b.

Jeg efterlader ikke Hayleys lig til dem.

Stille og roligt.

Hvordan g�r det?

Mener du, om jeg vil have et skud mere, s� ellers tak, jeg klarer det.

- Nidal. Nidal! - Du leder dem direkte til os.

Jeg kom efter min datter, hold dig fra mig.

Jeg har en ide, stedet er analyseret, jeg s�ger efter varmesignaler.

- Se, det kan v�re hende. - Hvilken retning?

Den vej.

Nidal?

Far?

Kom her, der sker ikke noget.

Du er s�dan en modig og st�rk pige.

De dr�bte s� mange, jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle hj�lpe dem.

Jeg gemte mig, som du har sagt.

Du er i live, det er det vigtigste.

Du m� v�re skrupsulten.

Det er Kate. Hun f�rte mig hertil.

Nu m� vi hj�lpe dem. De er fra et af de syv skibe.

Hold dig bag mig.

- Nidal! Kate! - Far!

- Vi er her! - Kate! Kaptajn!

- Fjern h�nden, lad mig se. - Der er ikke sket noget med os!

- Far! - Det g�r, arterien er ikke revet over.

- Du klarer det. - Min h�nd er indsmurt i det.

- G�r det derinde? - Weston er s�ret, men ikke slemt.

Vi kan ikke flytte klippeblokken. Tag Nidal og kom ud.

- Vi finder en anden vej ud. - Vi m� blive sammen.

Vi har ikke noget valg. F� dem ud.

Vi ses p� overfladen.

Kom, vi g�r, hvilken vej?

- Kom nu. - Lad mig v�re.

Kom s�, op med dig.

- Vent. - Hvad er der? Kan du se en?

V�r stille.

- Denne vej. - Godt, g� du bare f�rst.

Godt...

- Er du stadig bag mig? - Ja, jeg er her stadig.

Forts�t.

- Vent. - Hvad er der?

Dj�vul.

Intet er nogensinde let.

Kaptajn...

Kaptajn.

Vi har vist ikke andet valg end at blive og k�mpe.

- Den er lige bag mig! - Lad v�re at stoppe, kom!

- Den har mit ben! - Tag min h�nd!

Forts�t!

Vi klarede det, der er en ny tunnel.

Kom s�.

G�r det? Klarer du det?

S�t dig ned.

Jeg rydder vejen, tag pigen og flygt.

- Vi k�mper sammen. - Stik af, det er en ordre.

Nej, jeg har mistet �n far.

- Kom ud herfra og blok�r grotten. - Jeg g�r ikke fra dig.

- Hvor er du st�dig! - Jeg tog ved l�re.

Godt, giv mig en spr�jte mere.

Hvorfor g�r det s� ondt?

Godt, angrib!

Hold ud, hold dig v�gen, du skal nok klare det.

Kate!

H�rte du det? De er lige i n�rheden, kom!

Kate!

Er I uskadte?

Er der sket noget med dig?

Hvad gik jeg glip af?

Vi klarede det. Jeg vidste det.

Hold jer til mig, s�...

Er du villig til at ofre din datters liv for fremmedes skyld?

Kvinden f�rte mig til Nidal.

- Hun reddede hendes liv. - Du kender loven.

Alle udenforst�ende skal d�. S�dan har det altid v�ret.

Vores lov er forkert.

Jeg tillader ikke, at du uds�tter stammen for fare.

De skal d� i dag. Det er op til dig, om du ogs� vil d�.

Din d�rskab sl�r os alle ihjel!

L�g v�bnene.

Lad os vende tilbage til vores hjem i fred.

Skibene er begyndt at vende tilbage.

Der er h�b.

Far! Kate!

- Hvad er der? - Kom med!