All language subtitles for Sputnik.2020

RUMFARTØJ ORBIT-4, ÅR 1983

Millioner af røde roser...

Ser du fra vinduet...

Hvem er forelsket...
Vil du synge med mig?

Skal jeg rapportere, at
chefens mentale tilstand bliver værre?

- Gør det.
- Okay.

Kom nu, lad os synge
en sang, du kan lide.

Faktisk elskede jeg
sangen om disse roser.

Elskede?

Men det var for et par måneder siden.

Hvordan er situationen, Cheget?

Vi er klar til at rejse.
Systemet er i orden.

Trykket er nu
730, tidligere 830.

Lad os fortsætte i henhold til planen.

Så er planen som følger:

Lad os afslutte
missionen og tage hjem.

Først elevator, så går jeg ind i
lejligheden, og klæder mig af.

Så straks til højre for indgangen,
på badeværelset tænder jeg det varme vand.

Derefter en dråbe koldt vand.
Men bare lidt.

Ja... og jeg er allerede i karbad.

Og lige der, banker en tåbe på døren.
Lad ham banke!

Og dig?

Jeg skal til Rostov.

- Hvad skal du der?
- Jeg har travlt.

Er det en kvindeting? Eller noget andet?
Elsket af kvinder og børn...

Du kan godt sige det til mig.

Temperaturen er 23 grader.
Kroge klar til frigivelse.

Kom ind, Cheget.

Løsn krogene.

Styring af løsrivning
fra stationen.

Enheden bevæger sig væk.

Vi er frakoblet,
overvåger stationen.

Modtaget.

Efter at have slappet af i
karbad, forlader jeg badeværelset.

Jeg tørrer mig forsigtigt
med et håndklæde.

Jeg tager også parfume på.

Jeg vil omfavne min kone og
klæde mig som et menneske.

Det vil være den 14. i måneden,
og vi tager til koncert.

Det bliver fantastisk.

Så synges der...Millioner af ...

... af røde roser...

Hvad var det?

Jeg ved det ikke, måske har
vi en lækage på broen.

Jeg kan ikke se noget.

- Kig gennem koøjet.
- Ja

For pokker.

Kom nu, kom nu.

Kom nu, kom nu!

Bare lidt mere.

Klaret.

Kostya?

USSR KAZAKHSTAN, 1983

MOSKVA, USSR PSYKOLOGISK
FORSKNINGSAKADEMI.

Varer det stadig længe?

- God morgen.
- God morgen.

Nå, kolleger, vi kan starte.

Hvis det er i orden med dig, springer
vi direkte til spørgsmålene?

Fint.

Du har ingen indvendinger, vel?
Jo hurtigere vi er færdige -

- desto bedre for alle.

Jeg har ikke travlt.

Hvad betyder det?

Tatiana Yurievna, du
har ingen fjender her.

Vi kender dine metoder.

Ingen beskylder hende for
med forsæt at skade en patient.

Det er imidlertid klart, at
der har været uagtsomhed.

Forsømmelse betyder, at du
ikke har udført din pligt nøjagtigt.

- Jeg gjorde lige hvad...
- Druknede du næsten patienten?

Jeg blokerede kort
for iltning i lungerne.

Standardbehandling var blevet indikeret,
som ikke ville give nogen resultater.

Han var under
vand i næsten et minut.

Drengen er kun 17 år gammel.

Moderen klagede til
sundhedsministeriet i to uger.

Så tag jer af hans mor.

Overbeskyttelse skaber en fremragende
baggrund for hysterisk epilepsi.

Jeg har stoppet anfaldene i
øjeblikket, men hun kunne gøre det værre.

Tatyana Yurevna. Lad mig sammenfatte
situationen, så der ikke er misforståelser.

I øjeblikket er der kun to muligheder.

Hvis du indrømmer det, bliver du fyret,
og der er ingen spor af det på dit CV -

- eller vi bliver nødt til at
indbringe sagen for retten.

Og de vil bestemt vende sig
mod dig på en anden måde.

Jeg gjorde alt korrekt.

Tatiana Yurievna! Kan vi snakke?

Jeg har allerede besvaret
alle spørgsmålene til udvalget.

Jeg kommer ikke fra sundhedsministeriet,
jeg kunne måske sige alt andet.

Mit navn er Semiradov.
Jeg har brug for dit råd.

Til dig selv eller din gruppe?

Til en patient.

Jeg har brug for, at du kommer med mig.

Hent ham, så ser jeg på ham -

- før jeg bliver permanent
suspenderet fra arbejde.

Jeg vil gerne, men det er ikke muligt.

Jeg beder dig om at følge mig,
fordi vedkommende ikke kan komme til dig.

Er det et spørgsmål?
Eller er det en ordre?

Jeg tror ikke meget på ordrer.

Af sin natur er mennesket,
uanset intelligens -

- under pres begavet med
nedsat hjerneaktivitet.

Meget interessant.
Er det ikke en anti-sovjetisk idé?

Måske, men jeg er ikke politiker.

Du og jeg er dybest set kolleger.

Jeg har mit eget forskningsinstitut.

Du er ikke den eneste, der
er interesseret i neuropsykologi.

Jeg tror, at denne sag vil
være af stor interesse for dig.

Hvis du ikke er interesseret,
er det i orden.

Mens alle problemer
med Kommissionen vil blive løst.

Jeg giver dig mit ord.

Her...

Der er ikke et bedre køkken dernede,
og jeg taler af erfaring.

Jeg vil gerne læse patientjournalen.

Beklager, jeg intet på skrift.

Er det okay med mundtligt referat?

Du må have hørt om Orbit-4,
der for nylig er vendt tilbage til Jorden.

Det har jeg.

Vi var nødt til at give
pressen en sukret version.

Dagen før landing mistede vi
kontakten med besætningen.

Sandsynligvis en ulykke i rummet.

Vores patient, kommandør
Konstantin Veshnyakov.

Han led et delvis hukommelsestab.

Skal jeg underskrive
fortrolighedsdokument her eller der?

Fortrolighed?

Nej, formoder, at
kosmonauten har det -

- der blev rapporteret om, andre
skader ud over hukommelseslækagen.

Sindssyge for eksempel.

Sovjetiske borgere skulle nok nødig
vide, at en national helt bliver vanvittig.

Hvor skal jeg underskrive?

KAZAKHSTAN USSR

INSTITUT FOR ANALYSE OG
VIDENSKABELIG FORSKNING SOVJET

Du har adgang til 90% af
strukturen. Du kan bevæge dig frit.

Du vil kunne få adgang til det
forbudte område med særlig tilladelse.

I takt med antallet -

- af metronomens bevægelser -

- vil du føle dig mere og mere afslappet.

En, to.

En behagelig varme
spreder sig over hele kroppen.

Ser de os ikke?

Tre.

Vil du have te eller kaffe?
Mit team er her hele dagen.

Fire.

- Jeg foretrækker te, tak.
- Fem.

Alt bliver lidt sløret.

Du er ombord nu.

Jeg er på skibet lige nu.

Hvad ser du?

En ting.

Noget stort.

Mørkt havfarvet.

En hval.

Nej. Nej, lad os starte igen.

Sig dit navn og rang.

Robert Duvall.

Marshal Robert D. Duvall.

Laver du sjov?

Doktor, sov jeg?

Konstantin Sergeyevich.

Hvis du ikke hjælper
mig, gør vi ikke fremskridt.

Yan Leonidovich, de valgte folk til
rummissioner, der er psykisk stabile.

Desværre fungerer
hypnose ikke på mig.

Dette er en fornærmelse mod mig.

Jeg indrapporterer dig.

Yan Leonidovich Rigel er den videnskabelige
leder af vores lille institut.

Mig en fornøjelse.

Ikke for mig!

Lort!

Kamerat oberst!

Hvordan har Averchenko det?

Bedøm mig, hvis jeg er skyldig.
Men hvis jeg er uskyldig, så lad mig gå.

Lytter I? Jeg går i
sultestrejke, okay?

Hvad vil du have fra mig?

Til at starte med -

- din mening om has tildtand.

Gode Gud.

Vi har et nyt medlem.
Ændringer i Semiradov-teamet?

Jeg er Tatiana Yurievna,
dejligt at møde dig.

Mig en glæde.

Kamerat oberst!

Endelig!

Rigel får mig nærmest til
at ønske at begå selvmord.

Vil du have te?

Tak.

Jeg har aldrig set dig før.

Jeg var lige ankommet, de inviterede
mig til at evaluere din situation.

Er det din?

Ja, jeg leger med den.

Selvom det her er som et
fængsel, følger jeg kosmonaut-traditioner.

Du kan altid medbringe
dine personlige ting.

- Kan du forklare, hvad der skete?
- Endnu engang?

Jeg forberedte mig til missionen,
fulgte det planlagte -

- så begyndte jeg landing.

Jeg kan ikke huske resten,
og jeg vågnede her alene.

Alle detaljer findes i optagelserne.
Har du gennemgået dem?

Ikke endnu, men jeg vil bestemt gøre det.

Tatiana Yurievna.
Undskyld hvis jeg tager fejl.

Men du er ikke den, der
træffer beslutningerne, er du?

Nej, ikke mig.

Så du kan ikke få mig ud herfra.

Det kan jeg ikke, men jeg kan hjælpe dig.

Det forstår jeg.

Jeg kan fortælle dig hvordan.

Ring til min mor, når du kommer
tilbage til Moskva. 360-73-44.

Lidiya Sergeevna.

Ring til hende og fortæl hende, at
du har set mig, og jeg har det godt.

Hun vil være bekymret.

Jeg forstår.

Så tag hjem.

Jeg har det godt.

Jeg er lige så rask som alle kosmonauter.

Vær ikke urolig. Jeg klarede
missionen, jeg klarer også dette.

Må jeg?

Dejligt at møde dig.

Vil du undersøge ham eller ej?

Det har jeg allerede gjort.

Han har PTSD.

Følsomheden på hans fingre er minimal.
Måske led han skade -

- på det perifere nervesystem.

Men udfra at han holdes her som fange -

- virker han helt normal.

Hvis alt var normalt, ville
vi ikke have isoleret ham.

Det ser ud til, at det er okay her.
Var det alt? Kan jeg vende tilbage nu?

Det er ikke kun kosmonauter,
der har brug for lægehjælp.

Naturligvis. Helikopteren
kommer i morgen.

Ledsag Tatiana
Yurievna til sit værelse.

Måltider serveres tre gange
om dagen i kantinen.

Tak, men jeg vil
kun være her en nat.

Du kan ikke rejse uden kammerat
Semiradovs udrejsetilladelse.

Den får jeg i morgen.

Stå lige.

Hvem er det?

En fangenhed.

De udfører job i anlægget.

Værelse 108 for enden af gangen.

Er der et nær trappen?
Jeg står tidligt op i morgen.

Der er ingen andre.

Jeg lytter.

- Jeg vil gerne ringe til Moskva.
- Der er kun lokale linjer her.

Den ydre linje er på
kammerat Semiradovs kontor.

Jeg forstår, tak.

Tak.

Gå nu.

Du er ikke i seng endnu.
Godt.

- Hvornår spiste du?
- Jeg er ikke sulten.

Hvornår var sidste
gang, du spiste?

Jeg kan ikke huske det,
for cirka 4 timer siden.

Vil du gerne se det tæt på?

Hvad er det?

Jeg ved ikke, men det er
bestemt ikke jordisk.

Bor det i Veshnyakov?

Der er intet.
Han er endnu bedre end før.

Væsenet kan komme og
gå uden at skade værten.

- Og han...
- Han ved ikke noget.

Tingen?

Vi ved ikke, hvad
der foregår i rummet.

Vi sendte to levende væsener,
men vi havde tre, da de vendte tilbage.

Hvor er den anden kosmonaut?

Er død.

Hvordan?

Heroisk.

Jeg sagde jo, du ville
være interesseret.

Det er min pligt at forstå,
hvad der skete i rummet.

Dit job er at finde en måde
at adskille væsen og vært.

Eller du kan underskrive
fortrolighedsbestemmelsen og tagehjem.

Hvorfor valgte du mig
specifikt til denne opgave?

Jeg er ikke en af jer. Jeg har aldrig
arbejdet med hemmelige projekter.

Hvorfor mig?

På grund af drengen,
du næsten druknede.

Ledte du efter nogen,
der kan tage risici?

Dine metoder bekymrer
mig overhovedet ikke.

Tatiana Yurievna, jeg
har brug for et resultat.

Jeg studerede journalen
Faktisk reddede du ham.

Du tog chancen og
reddede ham.

Gør det igen for os.

Jeg har brug for en, der
kender sit job, for at redde en helt.

Jeg vil have alle Veshnyakovs
billeder og udsagn efter landing.

Jeg vil også have resultaterne
af al den udførte forskning -

- og to en-times
sessioner om dagen.

Efter landing sendte de
Veshnyakov til rehabilitering.

Den første nat kom den ting
ud og angreb en sygeplejerske.

Af sikkerhedsmæssige årsager
måtte vi isolere ham i denne celle.

Vi har endnu ikke fundet en
sikker måde at adskille dem på.

Parasitten formåede at skabe et
unikt symbiotisk forhold til Veshnyakov.

Når vi prøver at adskille dem, falder
Veshnyakovs vitale tal.

For væsenet er det som en
rumdragt i en fremmed verden.

På samme tid giver væsenet gæsten
en ekstraordinær, regenererende evne.

Selv om Veshnyakov var traumatiseret
i landingen, kom han sig på kun to dage.

Mens parasitten er inde, måler
den 30 cm. og sætter sig i maven.

Det øger diameteren af
bughulen med ca. 30%.

Når den går ud, udskilles
noget, der ligner et toksin.

AfslapperVeshnyakovs
muskler og slår ham ud.

Når den er genoxygeneret, kan
den strække sig op til en meter lang.

Vender derefter tilbage til den primære
form og vende tilbage til værten.

Dens hoveds bredde og
diameter ændrer sig konstant.

Gennemsnitlige varighed af parasitaktivitet
uden for Veshnyakovs krop -

- er 40-50 minutter.

Udgangstiden er altid konstant
mellem 02:40 og 03:10 om natten.

PARASIT ELLER SYMBIOT?

Dette er nok,
Konstantin Sergeyevich.

Jeg kan fortsætte.

Efter traume anbefales
det ikke at overbelaste.

Din gendannelseshastighed
efterlader dog ikke nogen ligeglade.

Hvordan har du det generelt?

Normal. Kun min hals er
lidt øm, jeg tror, jeg blev forkølet.

Hvis det fortsætter,
skal du informere Rigel.

Okay, vi ses i morgen.

Er I trætte?
Lad os gå hjem.

Jeg vil gerne vide, hvor
er Veshnyakovs søn nu?

Så vidt jeg ved var de i
Rostov, da deres mor døde.

Er det det eneste, der
interesserer dig lige nu?

Så du ikke, hvad vi har
at gøre med her i går?

Hvad lever den ting af?

Han følger nøjagtigt den
samme kost som Veshnyakov.

Yan Leonidovich lad os afklare.
Jeg er ikke her for at stjæle dit job.

Jeg stræber ikke efter din Nobelpris.

Du har fri adgang til
patienten, test og videobilleder.

Hvis du har brug for noget, kan du
også spørge kammerat Semiradov.

Tak.

God morgen, børnehjemmet?
Jeg leder efter et barn -

- 7-8 år gammel, efternavn Veshnyakov.

Men efternavnet
kan være anderledes.

Hvad laver du?

Hej, stump!

Jeg gik væk et øjeblik, og
du skaber allerede problemer?

Jeg vil fortælle det til
Margarita Mikhailovna.

Ved du,hvad hun
vil gøre med dig?

Hvorfor siger du ikke noget?
Jeg taler til dig!

March, på dit værelse!

Kan du ikke lide min sang?

Undskyld, det er for dem.

Ved du...

Jeg elsker at synge i rummet mere
end blandt de ansatte på jorden.

- Vi synger alt muligt i rummet.
- Hvilke, for eksempel?

De mest trivielle ting.

Det vigtige er, at der er musik.

Jeg har noget, du
er interesseret i, ikke?

De bad dig komme
her, ikke? Har jeg ret?

Den, der bragte mig
her, tror, du er skør.

Hvad mener du?

De tror, du dræbte
den anden kosmonaut.

Hvad gør hun?

Under landingen skete der noget,
der forårsagede Averchenkos død.

Måske dræbte du ham.

Og kammerat Semiradov
har ikke råd til -

- at slippe en gal
helt fri i samfundet.

Så fantastisk.

Jeg er en galning og en morder.

Ikke alle gale mennesker
virker vanvittige.

Lyt!

Læge, du er en
forstående person, ikke?

Jeg har forberedt denne
flyvning i flere år. Ja, noget gik galt.

Og jeg kan ikke huske, hvad der skete.

Derfor er jeg bag skudsikkert glas.

Hvorfor holder de mig her,
kan du forklare det for mig?

Kan nogen forklare det?

- Jeg er ikke en spion eller en vild.
- Hvem er du?

Hvad mener du?

Du, Konstantin Sergeevich Veshnyakov.

- Hvem er du?
- Læs mit faktablad.

Jeg er en helt fra Sovjetunionen.

Jeg forstår, at hoppe over en
tank med en bombe er heltemod.

Men du sad i en
dåse i et par uger.

Hvor er denne heroisme?

- Hvad siger du?
- Og hvad med din journal.

Hvorfor forlod du din søn?

Kom nu, lad os tale.

Du var ikke gift
med din søns mor.

Efter hendes død dukkede
problemet med adoption op.

Men på det tidspunkt havde du en chance
for at blive medlem af det nye rumteam.

Din søn, født uden for ægteskabet,
kunne have været enpelt på dit ry.

Derfor er drengen nu på
Rostov børnehjem. Har jeg ret?

Jeg blev også faderløs, men
forhindrede det mig i at blive en helt?

Helte opgiver ikke deres børn.

Jeg siger en ting, Tatiana Yurievna.

Du har et smukt ansigt,
du er meget smuk.

Men nu vil jeg hellere tale
med den idiot til Rigel.

Tak, sessionen er forbi.

Er du skør? Hvem
tillod dig tale sådan?

Kontroller hans hormonniveau
med det samme.

Tjek det.

Hans reaktioner i går
virkede mærkelige for mig.

Det kan skyldes hormonelle
ændringer. I tilfælde af -

- vi kan forstå det ved at forårsage en
følelsesmæssig belastning på hans krop -

- når kirtlerne frigiver
alt i hans blod.

Med dagens testresultater
vil vi endelig kunne vide -

- hvad væsenet
lever af i hans krop.

Selvom det var fotosyntese, har
det intet at gøre med vores opgave!

Vi er her for at udvinde parasitten.

Kamerat Semiradov,
bed venligst dine mænd -

- overføre kammerat Veshnyakov
til hospitalet i løbet af dagen.

Så han kan interagere
med civilt personale.

For at få et rigtigt
klinisk billede -

- må vi i det mindste
efterligne et normalt liv.

Vi får at se.

Hvad er dette? Var jeg god?

Den cubanske delegation
takker CPSUs generalsekretær -

- Yuri Vladimirovich Andropov
og hele det sovjetiske folk for -

- den varme velkomst, de modtog.

Vi ventede utålmodigt på, at vores
kosmonauter vender tilbage fra rummet.

Kirill Averchenko og Konstantin
Veshnyakov vendte hjem...

De er nu på et rehabiliteringscenter
efter det lange ophold -

- tilbragt i et
tyngdekraftfrit miljø.

Og om 3 uger hylder alle
mennesker vores helte.

Lad os gå videre til sportsnyheder...

Er du her stadig?

Du må undskylde.

Jeg irriterede dig bevidst for at
måle dit hormonniveau under stress.

Vi ses i morgen til sessionen.

Vi ses.

Jeg vidste ikke noget om babyen.
Hun fortalte det aldrig.

En uge før flyvningen
fik jeg et opkald.

De ringede fra Rostov, hun var død.
Drengen havde ingen andre slægtninge.

Han blev sendt til et børnehjem,
jeg fik ikke engang hans navn.

Jeg tænkte, at hente ham,
når jeg var tilbage fra rummet.

Eller...

Jeg ved ikke, jeg har
ikke tænkt over det så meget.

Hvad ville du gøre,
hvis du var mig?

Jeg ved det ikke.
Jeg har ingen børn.

Tatiana, fortæl mig, hvorfor er du her?

Du hjælper ikke mig med at
overvinde hukommelsestab!

Hvad vil du have fra mig?

Vil du ikke tale,
eller vil du ikke?

Jeg kan ikke tale.

Men jeg vil gøre mit
bedste for at hjælpe dig.

Tror du, jeg har brug for hjælp?

Prøv at komme nærmere.

Prøv ikke at sige noget,
mens jeg arbejder.

Bare rolig, vi har tjekket.
Det har ingen sensoriske receptorer.

Men jeg har.

Hvad laver du?

Tatiana Yurievna, hvad laver du?

Virker den tingest?

- Tatiana Yurievna, hvad laver du?
- Vær stille!

- Okay, hvis det er alt...
- Løft vinduet.

Hvad?

Fjern det.

Er det sikkert?

- Ja.
- Nej, det er bare...

Tag beskyttelsesdragt på.

Få hende ud!

Vi har ikke mange blomster her.

Jeg har samlet alt, hvad jeg har fundet.

- Hvordan har du det?
- Jeg har det fint, tak.

Dit mod har været bemærkelsesværdigt.

I det mindste ved vi nu,
hvad vi ikke skal gøre.

Det afbryder ikke helt
Veshnyakovs bevidsthed.

Godt.

Fortæl mig mere.

Legetøjet i hans celle.
Det minder ham om -

- den skyld han føler overfor sin søn.

Så bare fordi det er værdifuldt
for Veshnyakov -

- reagerede tingesten på legetøjet?

Jeg prøver at sige, at
Veshnyakov og væsenet er en.

Deres samvittighed er en.

Den har adgang til hans minder,
hans sociale vaner, men ikke alt.

Hver nat tilbringer den 1-2 minutter mere
end dagen før uden for Veshnyakov .

En dag vil den slippe af med ham,
som en sommerfugl fra sin puppe.

Vi er nødt til at gøre noget, vi
har brug for andre ressourcer.

- Vi må tage ham til Moskva.
- Moskva?

Efter din mening, Tatiana Yurievna,
hvorfor er vi ikke i Moskva endnu?

Vi ved ikke noget
om dette væsen.

Er den fuldvoksen eller
en ikke fuldt udviklet larve -

- hvis det er en larve, hvad bliver det?
Vil det knuse os alle?

Hvis det kommer ud af vores
kontrol, er jeg nødt til at ødelægge den.

Et menneskeliv er i fare.

En kosmonaut, en
helt fra Sovjetunionen.

Hvis han er en helt,
så er han klar til alt.

Han er klar til at ofre sig selv.

Jeg sender detaljerede rapporter til
Moskva om vores resultater hver dag.

Hvad det lever af, hvor meget
hjertet slår, hvordan det udvikler sig.

Kort sagt alt.

Indtil nu har jeg endnu ikke
fået ordre om at ødelægge ham.

Men de vil ikke være
tilfredse længe endnu.

Jeg håber, du
er klar til noget.

Må jeg?

- Yan Leonidevich.
- Hvad?

Er du ikke nysgerrig?

Der kan være et teknisk problem.

Veshnyakovs hormonelle målinger mellem
aften og morgen er meget forskellige.

Som om de hurtigt forringes om natten.

Hvornår gives hormondosen?

Jeg er ikke endokrinolog,
Tatiana Yurievna.

- Arbejd og løs det selv.
- Du klippede en del af optagelsen.

Og fortæl mig ikke, at det væsen
lever af, hvad Veshnyakov spiser.

Hvad fodrer du med det, svin?

Jeg bliver bedt om at undersøge,
hvorfor skjuler du mine data?

Er det ikke nok for dig?

Vil du have et tip?

Vend tilbage til Moskva, mens du
stadig kan. Og glem hvad du så her.

Når Kommissionen
ved, hvad vi laver her -

- inden Kommissionen kommer, tror
du, du kan kurere den med hypnose?

Jeg ved, hvad der holder dig her.
Du vil have Nobelprisen.

Men du vil ikke gøre fremskridt uden mig.

Og for at komme videre skal jeg
have adgang til alle oplysninger.

Desuden behøver kammerat
Sermiradov ikke vide det.

Er du seriøs?

Du åbner.

Brug det sparsomt. Batteriet
varer kun 10 minutter.

Hvor er jeg?

Hvad laver jeg her?

Nej. Nej.

Hold op!

Sluk for lysene!

Stop kameraet!

Før patienten kom hertil,
angreb patienten en sygeplejerske.

Som du så i dokumenterne.

Men du har ikke fået
lægepapirer om Veshnyakov.

Hans tilstand forbedrede
sig umiddelbart efter mordet.

Vi forsøgte at fodre ham med
forskellige ting, mus eller svin.

Derefter foreslog Semiradov
at sende en fange til hans celle.

Dets værdier vendte
tilbage til det normale.

Med dine hormoner
gav du mig en idé.

Vær du opmærksom på,
hvordan det opfører sig i buret?

Det, der betyder noget,
er ikke bare at dræbe -

- den ønsker også, at dens offer
skal se den og være bange for den.

Når den menneskelige hjerne er bange,
producerer den et overskud af cortisol.

Og på denne planet er vi
mennesker mestre i frygt.

Jeg tror, dette
væsen lever af cortisol.

Vi er tæt på en stor opdagelse.

- Hvis vi går sammen...
- Rigel, du dræber folk.

Jeg dræber ingen.
Semiradov bestemmer her.

Tror du, jeg er et monster?

Du er ikke et
monster, men en kujon.

Du er en yderst
tilpasningsdygtig tjener.

God morgen.

God morgen.

Faktisk foretrækker jeg krigsfilm.

Dem med infiltrerede
spioner, og du?

Behøver du ikke gendanne din form
efter traume? Vil du løbe?

Skal vi løbe rundt i lokalet her?

Skal vi sætte TVet i hjørnet?

Jeg har skaffet udgangstilladelse.

Sportstøj passer dig godt.

Har du nogensinde
tænkt på at lave atletik?

Nej.

Når vi kommer herfra,
bør vi prøve det sammen.

Måske ikke som professionelle.

Men vi kan gøre det som amatører.

Lyt nøje til mig.

Du bragte en parasit med fra
rummet, og den lever i dig.

De fodrer den med mennesker.

Vi kan adskille dig fra ham, men
vi må kommunikere det udenfor.

Lyt til mig?

- Ser de os?
- Jeg ved det ikke.

Har du tjekket om natten,
om du er under overvågning?

Jeg ved det ikke.

Tjek det ud. Hvis vejen
er klar, gå til blok 1h.

Okay læge, du har opbrugt mig -

- jeg går i seng.

Kan du heller ikke sove?

Du må ikke være i korridoren!

Jeg ved det.

Skal jeg leve sådan?

Jeg kan rejse ud i rummet, men
jeg kan ikke gå ud i korridoren.

Konstantin Sergeevich.

Tror du , der findes nogen derude?

- Hvor?
- I rummet.

Tror du på Gud?

Jeg tror på det, jeg ser.

Jeg har ikke set Gud i rummet.

Ved du hvad?

Det er tid til en pause fra arbejdet.

Lad os se en film sammen. De
satte en dvd-afspiller på mit værelse.

- Jeg keder mig alene.
- Men jeg har ikke tilladelse.

Nu har du.

Konstantin Sergeyevich, vi
har ikke lov til at gøre dette.

Jeg forstår ikke.

Mærkeligt, er det ikke?

Jeg drømte om, at jeg ville
testamentere min arv til et museum.

Føler du dette væsen i dig?

Jeg er dette væsen,
bortset fra moralske principper -

- og ansvar.

Jeg føler alt, jeg husker alt.

Ned til den mindste detalje.

De ting, han ser, er i mit sind.

Hvis du vidste det, hvorfor sagde
du det ikke med det samme?

Hvad synes du?

Hvis Semiradov finder ud af det,
vil han aldrig lade mig gå.

Kamerat Averchenko.

Hjælp mig, Tatiana.

Kun 2 uger tilbage.

Fortsæt med det, du laver.

Semiradov har intet valg.

Kommissionen kommer
fra Moskva, og vi er fri.

Men for at gøre det, må han
ikke vide, at jeg ved dette.

Jeg vil ikke være som ham.

Det dræber folk i
yderligere 2 uger.

Du ved det også.

Hvad ville du gøre, hvis du var på min
plads? Ville du slå dit hoved mod væggen?

Jep!

Jeg besluttede ikke
at fodre ham med folk.

Jeg kan ikke tage
ansvar for Semiradov.

Jeg gennemgik ikke alt
dette for at give efter lige nu.

Min mor er alene.

Jeg vil hjem, jeg vil bo der.

Jeg er nødt til at få min søn tilbage!

Nu forstår jeg, hvorfor væsenet
valgte dig og ikke Avarchenko.

Så er jeg et monster?

Og dig ? En prinsesse?

Mens du sad på dit varme
kontor, var jeg klar til denne flyvning.

Jeg har ofret meget.

Siger du, at jeg skulle dø nu?

Vi er nødt til at gå til middag.

Bandit
Har du ikke skadet dig selv?

Giv mig det!

Se, vi har en vild her.

Jeg forstår ikke, hvilken
enhed kommer den fra?

Se på hans ben, fra den
fysiske handicapenhed.

Jeg tror, hans
hoved også er sygt.

Han kradsede mig til blods.

Kamerat oberst.

Du kan gå.

Tatiana Yurievna,
vi begyndte forkert.

Jeg skulle have fortalt
dig alt fra begyndelsen.

Hvad præcist?

At du fodrer skabningen
med levende mennesker?

Vi ved ikke, hvor langt
dens tilpasning vil gå.

Den person, der kontrollerer
det, vil være på den vindende side.

- Vi må lære at kontrollere det.
- Er det din eneste bekymring?

- Er det et våben?
- Jep.

Ved du, hvad våben gør?

Våben er fredens garantier.

Som hunde i naturen
går vi efter struben.

Vi har brug for en
leder for at leve i fred.

- Det fodres med mennesker.
- Mennesker?

Sergey Gennadevich født i 1952.

Han blev dømt i første instans
for artikel 103, 117 og 77 i loven.

Han voldtog og dræbte sin 12-årige
nabo. Det er ikke et menneske!

De unge, der dør i Angola
og Afghanistan, er mennesker.

Dette er bare mad!

Hvis din overordnede finder ud af
det, havner du i militærdomstolen.

Ja.

Myndighederne ville
ikke godkende initiativ.

Men undertiden opfordres læger og soldater
til at træffe vanskelige beslutninger.

Men i sidste ende
bedømmes vinderne aldrig.

Jeg er klar til at
tage ethvert ansvar.

- Du også, Tatiana.
- Du kender mig ikke.

Det er dig, der endnu ikke kender dig selv.

Lad mig vise dig
vores mad bedre.

Du ønsker ikke altid at kigge
fra bagsædet med kikkert.

Kamerat Semiradov
undskylder min uagtsomhed.

Men det var i alles interesse.

Yan Leonidich, forstyrrer din
samvittighed dig om natten?

Fordi?

Du viste hende
tidspunktet for måltidet.

Du overtrådte en ordre.

Sæt dem ned.

Fremad.

Skån dem.

Jeg finder en anden måde.

Jeg tror ikke, du finder det på kort tid.

Åbn døren!

Jeg er ikke bange.

Det er mig.

Det er mig.

Hør!

Veshnyakov, kan du kontrollere det?

Nej.

Ikke nu.

Jeg har brug for et
resultat, Tatiana Yurievna.

Han må lære at kontrollere det.

Dette ville være meget
vanskeligt uden hende.

Lad os gøre dette, glemme vores
forskelle og arbejde uden løgne.

Alt ansvar vil være mit.

Du kan sige, at jeg tvang dig.

Hvis vi lykkes, vil
du få sin del.

Vil du hjælpe mig?

Tatiana Yurievna.

Ved du hvorfor den valgte
Veshnyakov, ikke Averchenko?

Han havde begyndende kræft.

En nyretumor, der
udløser Addisons sygdom.

Umuligt at diagnosticere
før start, men for væsenet, ja.

Denne tumor forhindrer udskillelse
af høje cortisolniveauer i kroppen.

Uden dette kan væsenet ikke oprette
en forbindelse.

Kom tættere på.

Metirapone og trilostan, 4 doser.

En kraftig beroligende muskel

Kl. 14:00 i hospitalets bygning.

Trilostan?

I dag flygter vi sammen.

Jeg kan ikke.

Handl som en rigtig mand nu.

Du er videnskabsmand
og ikke blot en læge.

Se her.

Ser du hans tunge?

Vær ikke bange, kammerat Rigel.
Hjælp os.

Hvis du fejler, tvang han mig.

Hvis du mislykkes, er jeg
ikke opmærksom på noget.

Tak, kollega, du har været meget hjælpsom.

Er du tilfældigvis
allergisk overfor Buspiron?

Ikke så vidt jeg ved.

Hvad?

Hvad laver du?

Bestem dig, kammerat Rigel. Vidste
du ikke noget, eller blev du tvunget?

Hold øje med hoveddøren.

Vi har ikke tid. Så lyt nøje.

Ingen kommission kommer her.

Semiradov vil gøre sit bedste
for at beholde skabningen her.

- Jeg ved en måde at adskille jer på.
- Hvorfor kom du ind i cellen?

Jeg kunne have dræbt dig.

Men det gjorde du ikke.
Jeg kan også godt lide dig.

Dette er et hormonelt lægemiddel.
Simulerer Addisons sygdom.

Som med Averchenko.

Injektionen vil tvinge
væsenet til at komme ud.

Han kan ikke leve mere
end en time uden dig.

Men det er mere end den tid,
det tager at nå intensivpleje.

Hvad hvis du tager fejl?

Hvad hvis det allerede
er tilpasset verden?

Skal vi lade det gå?

Vi giver injektionen et sikkert sted.

Hvor der ikke er mennesker, vil
udsættelse for solen svække den.

Nej.

Nej.

Vi må hen til hospitalet.

Jeg finder noget der.

En vej ud af dette mareridt.

Fordi?

Tatiana, du forstår virkelig ikke.

Du behøver ikke at befri mig fra væsenet.

Denne væsen skader mig ikke.

Det reddede mit liv.

Dette er ikke dine tanker!

Okay, lad os gå!

Jeg er ikke bange for dig!

Du skal være bange for mig.
Jeg er farlig.

Dette er ikke dig.

Min fejl.

Dette er min straf.

Jeg forlod min søn.

Jeg forlod min plads.

Jeg fortjente det.

Nok, lad os gå.

Lyosha.

Hvad?

Han hedder Lyosha.

Aleksei Konctantinovich Romanov.

Han bliver syv om en uge.

Bilen er bagved.

De vil ikke efterlade
dig i live, kom med os.

Bare rolig, jeg
kan tilpasse mig.

Jeg er en overlever.

Tak.

Jeg er Dr. Rigel, jeg
taler fra Alfa-4-centret.

Forbind mig til soldaten på
vagt, jeg har meget vigtige oplysninger.

- Hvad?
- De løber væk langs muren.

Veshnyakov og Dr. Klimova.

Send et hold, de behøver ikke at
skyde Veshnyakov, eliminer hende.

Stop!

Veshnyakov, tag to
skridt til højre og læg dig.

Slip dine våben, og
ingen vil komme til skade.

- Skyd ikke.
- Ild!

Han beordrede mig til at føje
dem til listen over brandofre.

Men han dræbte alle de mennesker,
der var på den specielle liste.

Gjorde du det?

Har du talt med Kommissionen?

Du er ikke en helt, Yan.
Jeg genkender straks heltene.

Men du er ikke en af dem.
Af respekt for din indsats -

- dræber jeg dig med ære.

Hold 108, i forstærkning.

Sprøjten!

- Kontroller overalt.
- Strøm.

Sprøjten!

Nu sker det.

Hurtig!

Flugt.

Efter at være flygtet,
tager de mod den centrale udgang.

- Stop!
- Gennem!

Vent.

Kostya.

- Vent.
- Hvad laver du?

Din tilstand er forværret.
Du kan ikke overleve uden væsenet!

Vi kan stadig gøre det.
Vi kan gøre det.

Nu sker det.

Har du ombestemt
dig, Tatiana Yurievna?

Jeg tog fejl.

Vi kan ikke adskille dem.

Nu er han en sand symbiot.

Hvis de vender sig væk
fra hinanden, dør de.

Intet problem, intet problem.

Alle tager fejl.

Vi lader dem ikke dø, vel?

Ved du, hvad dit virkelige problem er?

Du ønsker at redde alle.
Uden undtagelser.

Men det er ikke
sådan, verden fungerer.

Nogle gange er vi nødt til at vælge.

Han er væk.

Vi finder en måde at adskille jer på.

Vi prøver igen i Moskva.

- Alt bliver okay.
- Jeg ved det.

Vi finder på noget.

Jeg har allerede fundet på noget.

ROSTOV

Hvorfor ser du sådan på mig?

Han skulle sove, ikke være her.

Hvad vil du?
Hvor vil du gå hen med de ben?

Har du en levende forælder?

Bliv her, omkring bygningen. Okay?
Ellers tager de min bonus.

- God morgen.
- God morgen, jeg er Tatiana Klimova.

Jeg er her for adoption
af Lyosha Romanov.

Vær ikke urolig.
Gud elsker alle.

Se på mig, jeg har
udført dette job i tyve år.

Og jeg behøver ikke at klage.

Der vil være et
sted for dig, min lille.

Jeg er ikke en dreng.
Mit navn er Tanya.

Er du Lyosha?

Jeg hedder Tanya.

Hej.

- RELEASED -
www.ShareUniversity.org

SPUTNIK