All language subtitles for Drain Alcatraz (2017) [WEB]

Downloaded from
YTS.MX

Alcatraz ... "klippen".

Verdens mest berygtede fængsel.

Official YIFY movies site:
YTS.MX

Alcatraz var det perfekte
fængsel for den tid.

USA's værste: Al Capone,
Machine Gun Kelly og Whitey Bulger

sad alle indespærret her.

Øen ligger
knap to kilometer fra kysten,

men det var næsten
umuligt at flygte.

De, der forsøgte,
mødte iskoldt vand, strømme,

tyk tåge og farlige rovdyr.

For at undersøge dette vil man nu
trække proppen op af havbunden

og dræne San Francisco-bugten.

Havbundens hemmeligheder
afsløres med computergrafik.

Kan landskabet forklare
Alcatraz' ry som flugtsikkert?

I 1962 brød tre mænd ud
af Alcatraz.

Hvis bugten drænes, kan man så få
at vide, hvad der skete med dem?

De gik i vandet på nordsiden
på en flåde og dukkede aldrig op.

Nåede de fastlandet og friheden?

Eller beseglede de voldsomme
strømme deres skæbner?

Og kan landskabet vise, hvorfor
Alcatraz er det sikreste sted,

når næste jordskælv
rammer Californien?

Hvilke hemmeligheder afsløres,
når vi dræner Alcatraz?

UNDER OVERFLADEN: ALCATRAZ

Øen Alcatraz ligger alene
midt i San Francisco-bugten.

Et stort vandhul på USA's vestkyst.

I det barske landskab ligger
Alcatraz og resterne

af fængslet bare knap
to kilometer fra bykernen.

I 29 år sad nogle
af historiens farligste fanger her.

Alcatraz var endestationen.
Det var det designet til.

Her kunne de
isolere ballademagerne

og gangsterkongerne,
de mest problematiske.

De værste fanger blev
sendt til Alcatraz.

Officielt lykkedes det ingen
at flygte fra "klippen".

Men hvorfor lykkedes det
ingen at flygte fra Alcatraz?

For at få svaret på det
anvender vi sonar ultrascan

for at undersøge de gemte
dyb i San Francisco-bugten.

For første gang benyttes
højteknologisk computergrafik

til at få
utrolige billeder af bunden.

Sådan har man aldrig
tidligere set Alcatraz.

I dag er øen museum,
der drives af parkforvaltningen.

Der er
over en million besøg hvert år.

En mand har set det forvandles
til en populær attraktion.

Ranger John Cantwell har
arbejdet på øen i over 25 år.

Han kender dens historie.

På Alcatraz taler vi om historielag.

Det første lag er,
da hæren var på Alcatraz.

De kom i 1853 og byggede
et fort for at beskytte havnen.

Det føderale fængselsbureau overtog
det i 1934 og drev det i 29 år

som et højsikkerhedsfængsel.

Amerikansk lov reserverede
Alcatraz til de allerværste.

Fængslet var forstærket,
så de blev der.

Jeg står på "Broadway",
der er hovedgangen i fangehuset.

Fængslet havde høj sikkerhed.

Der var en vagt per tre fanger.
De blev overvåget døgnet rundt.

De talte fangerne
12 gange om dagen.

De, der forsøgte at flygte,
blev straffet hårdt.

Men flugt var altid en fristelse.

Friheden fandtes
en kort svømmetur borte.

Det værste ved at sidde her

var udsigten til det
på den anden side.

Alt kan ses tydeligt,
og fangerne kunne se det.

Det er nok rimeligt at sige,
at alle, der sad her,

spekulerede på,
hvordan de ville flygte.

Friheden virkede så tæt på,
at det for nogle var uimodståeligt.

De officielle flugtforsøg er 14,

og af dem har man stadig
ikke fundet fem mænd.

For at komme fra øen
skal fangerne først flygte

fra selve fængslet.

Et af de mest kendte flugtforsøg

er, da Roe
og Cole forsøgte i 1937.

De kravlede ud ad vinduerne
og hoppede ned i bugten.

De udsendte både for at lede,
men de blev aldrig fundet.

Den officielle forklaring er,
at de blev skyllet ud i havet.

Stærk strøm var bare én
af de mange farer.

I folkemunde sagdes,
at der var farlige hajer i bugten.

I 1959 blev en collegeelev dræbt
af en hvidhaj i dette vand,

og i 2015 blev legenden om
Alcatraz' hajer bekræftet på film,

da turister bevidnede en hvidhaj,
der angreb en sæl ved øen.

Men frygt for hajer
standsede ikke flugtforsøgene.

Og det blev efterhånden lettere,
da Alcatraz begyndte at smuldre.

Komplekset ældedes. Betonen
begyndte at revne og gå i stykker.

Stål ruster. Det er næsten
umuligt at være helt flugtsikkert.

I det sidste år,
før fængslet blev lukket

var der to utrolige flugtforsøg.

I december 1962
nåede to mænd ned til vandet.

John Paul Scott og Darl Parker
flygtede gennem kælderen i fængslet.

De savede sig
gennem to tremmer i vinduet.

Ud ad vinduet og op ad nogle rør.

Så løb de over taget
på fangehuset

og kom ned
langs den vestlige mur på Alcatraz.

Og så ned langs vejen
og sprang i vandet.

De fandt Darl Parker
stående på klippen,

som blev kaldt
Lille Alcatraz, 50 meter ude.

Han vinkede til vagten og råbte:
"Kom og tag mig!"

Men de fandt John Paul Scott
ovre ved Golden Gate-broen.

John Paul Scott er den eneste,
det officielt

er lykkedes
at svømme over bugten,

men han var så udmattet, at han
hurtigt kom tilbage til Alcatraz.

Der var et flugtforsøg til i 1962,

det mest berømte af alle.

Tre fanger, Frank Morris
og brødrene Clarence

og John Anglin planlagde
flugt i månedsvis.

De slap fra øen
på en hjemmelavet tømmerflåde.

Men de er aldrig fundet.

Sagen er stadig åben.
De mentes at være druknet.

Det er et af Alcatraz'
store mysterier.

Kan Morris og brødrene Anglin
være de eneste, der gjorde det?

Alcatraz lukkedes i foråret 1963.

Officielt flygtede ingen derfra.

Men fængslets styrke
kan ikke forklares

af murenes tykkelse.

Eller vagternes vagtsomhed.

Vandene omkring klippen var også
en dødelig barriere mod fangeflugt.

Nu kan videnskaben forklare,
hvorfor bugten var så farlig.

Vi trækker proppen op
af bugtens bund

og dræner vandet
omkring Alcatraz.

For første gang kombinerer
vi højopløst sonarscan

og computerbilleder
for at afsløre

havbunden
og det fantastiske landskab.

Omsider har vi
et klart billede af Alcatraz.

Klippen rejser sig
i San Francisco-bugten.

Den er afsondret, men ses tydeligt
fra land. Man kan røre den,

men den er to kilometer ude.

Når bugten drænes,
afsløres Alcatraz som en klippe,

der rejser sig fra havbunden.

Den er omringet af bjergtoppe.

Alle er ældgamle
overlevere af jordskælv.

Tom Parsons er
geofysiker ved USGS.

Han har studeret
området i flere årtier.

Her ved Golden Gate,
står vi på et bjerg,

der er
hundred millioner år gammelt.

Forkastningerne
San Andreas og Hayward her

sørger for,
at der er bevægelse mellem

begge plader her.

San Francisco er lige på kanten
af Den Nordamerikanske Plade.

Når Stillehavspladen
skraber mod den,

bliver det uroligt
langs alle forkastningslinjer her.

Dels ved Hayward
og specielt ved San Andreas.

Regionen er ustabil
med store jordskælv.

I 1906 og i 1868 var der omfattende
jordskælv i San Francisco.

De grusomme virkninger
af jordskælvet i 1906,

som målte 7,9 på Richterskalaen,
er en påmindelse om, at geologien

truer den smukke bys eksistens.

For 100 millioner år siden var
landskabet meget anderledes.

Der var en tredje plade mellem
de to store, som hed Farallon.

Den lå mellem
Stillehavet og Nordamerika.

Den blev trykket
under Nordamerika i al den tid.

Da Farallonpladen bevægede sig,
skabtes San Francisco-bugten

og Alcatraz, da den skar
under Den Nordamerikanske Plade.

Processen kaldes subduktion.

Da Farallon forsvandt,
gik fragmenter af jordskorpen

opad og skabte en dal og bjerge.

Alcatraz var en del af kystbæltet,
der blev løftet af subduktionen.

Da var bugten en lang skovdækket
dal med mange høje bjerge.

Et af disse bjerge var Alcatraz.

For 10.000 år siden
sluttede den sidste istid.

Hele området druknede
i milliarder af liter smeltevand.

Det skabte det,
vi kalder San Francisco-bugten.

Alcatraz blev en ø.

Dette foto fra 1853 viser
toppen af det druknede bjerg,

som en konturløs klippe
midt i bugten.

Alcatraz ser måske fredfyldt
og isoleret ud.

Men det er omringet
af magtfulde naturkræfter.

Ved at drænere bugten kan vi
forklare øens dødelige rygte,

og hvad der kan være sket
under fangeflugten i 1962.

Vi trækker proppen op af San
Francisco-bugten og tømmer den

for at lære, hvorfor det var
så farligt at flygte fra Alcatraz.

I tre årtier var der
14 dristige flugtforsøg.

Historien bag et
af dem er legendarisk.

Det berømteste flugtforsøg
er nok det fra 1962.

Frank Lee Morris og brødrene
Charles og John Anglin

gjorde et dristigt forsøg på
at nå friheden.

Flugtforsøget var meget opfindsomt.

De stjal mængder
af forskellige ting

masser af regnfrakker, lim,
og motorer til at lave bor af.

De lavede endda et periskop
og en lommelygte.

Med det hjemmelavede værktøj
brød de gennem væggene.

Her sad en af brødrene.
De var dygtige nok til

at skabe
en portal bagest i cellen.

De byggede en boremaskine
af en støvsugermotor

og satte en diamantbit i toppen
og lavede små huller i betonen

for at opløse den
ved ventilationen.

Dukkehoveder blev
lavet af beton

med pålimet menneskehår
og malede ansigter.

Så om natten
så de ud til at sove i cellerne.

I fangehuset slukkes
lyset kl. 21.30.

Da brød de ud.

Lys slukket, hoveder på plads,
og op på taget.

De har fra 21.30 til 6.30
til at nå til fastlandet.

Med over 50
sammenlimede regnfrakker

fabrikerer de
en tømmerflåde og redningsveste.

Det var deres livline til friheden.

De bærer det hele op på taget
og slæber det ned til vandet.

Lige her gik de i vandet.

Morris og brødrene
Anglin kom ned her.

De slæbte flåden ned
og fyldte den med luft her.

Så hoppede de i
og forsvandt i natten.

De søgte i vandet efter de tre
mænd, men man fandt intet spor.

De officielle FBI-dokumenter
konstaterer, at mændene og flåden

blev trukket ud på havet.

Ligene blev aldrig fundet.

Men var det virkelig, hvad der
skete? Forsvandt de til havs?

Eller kan de have nået fastlandet?

For at forstå
flygtningenes skæbne på flåden

studerer forskere
selve bugtens geologi.

Kan havbunden give et svar?

Først skal Patrick Barnard
fra USGS

undersøge undervandslandskabet
i bugtens åbning.

En analyse af havbunden kan
måske forklare de stærke strømme,

som omringer Alcatraz
og gør flugtforsøg så farlige.

I dag kortlægger vi
fra Golden Gate og vestpå.

Interessant at se,
hvad der er på havbunden der.

For første gang benyttes
flerstrålescannere for at se,

hvor selve havbunden kan
have formet fangernes skæbne.

Det fantastiske ved flerstråler

er, at vi får signal
med høj opløsning for hver meter

og kan se meget detaljeret,
hvordan havbunden ser ud.

Teknikken sender tusinder
af lydbølger mod havbunden.

Bølgerne reflekteres mod konturerne
og giver en uovertruffen oversigt.

Undersøgelsen begynder under
San Franciscos kendteste vartegn.

Vi er lige under Golden Gate
ved den smalleste del af sundet.

Det lilla viser
de dybere dele af kanalen.

Der er omtrent 92 meter dybt her.

Efter flere passager gennem
kanalen ses et sært landskab.

Vi ser en bund
uden direkte særpræg.

Hele midterdelen
af scanningen er nedslidt klippe.

Når vandet drænes under Golden
Gate, afsløres en enorm kløft.

Meget dybere end resten af bugten.

Dyb nok til at skjule
et trediveetagershus.

Men hvad sker der
med havbunden vestpå mod havet?

Vi er nu lidt over
en kilometer vest for Golden Gate,

men bunden er stadig ren
og mest klipper.

Båden bevæger sig væk fra Golden
Gate, og vandet bliver mere grundt.

Ekkoloddet viser en dramatisk
ændring af havbunden.

Bunden ændrer sig, og vi ser
mere sediment på bunden her.

Når vandet drænes,
afsløres et utroligt syn.

Vi begynder at se
meget store sandbølger her,

som er opstået i dybet
ved Golden Gate-sundet.

Disse formationer
på havbunden er enorme.

De største sandbølger
er 200 meter lange

og 6 meter høje.
De højeste er 10 meter.

De er kun få meter
fra havneindløbet.

Det ser ud omtrent som Sahara.

Sandbølgerne dannes, når
tidevandet fosser gennem sundet.

Det fossende vand samler sand op,
som det senere slipper løs.

Sandbølgerne er der,
fordi det er en stor flodmunding,

og alt tidevandet,
omtrent to billioner liter vand,

fosser igennem hver gang.

Stærke tidevandskræfter tvinger
vandet gennem den smalle kanal.

Det massive grundfjeld
ved kløften eroderer ikke.

Sundet er ligesom en brandslange,
når vandet fosser igennem.

Strømmen er 160 gange større
end mængden af vand,

der vælter ned i Niagara Falls.

Sand og grus trækkes med
og tvinges gennem åbningen,

og når åbningen bliver
større og større,

falder materialet til bunds.

Det drænede landskab viser,
hvor havbundens geologi

former magtfulde tidevandstrømmer
i San Francisco-bugten.

Den dybe kløft fungerer
som en tragt.

Vestpå hinsides broen
hæver havbunden sig

fra over 90 meters dybde
til kun 40 meter.

Vi ser, hvordan den farende strøm
dumper tusinder af ton sand

og skaber vældige sandbølger,
der er op til ti meter høje.

Men hvad har landskabet
under vandet ved Golden Gate

med flugt fra Alcatraz at gøre?

Fangerne skulle kæmpe
mod tidevandet, når de flygtede.

Blev Frank Morris og brødrene
Anglin fanget i strømmene?

Rapporten fra FBI's
undersøgelse i 1962

viser, at tidevandet
den 11. juni 1962

mellem 21 og 3 var kraftig
og udadgående.

Toppen nåedes kl. 11.46 præcis.

Så hvornår var fangerne i vandet
på deres hjemmelavede flåde?

Da lyset blev slukket,
hvilket var kl. 21.30,

forlod de cellerne,
så snart de kunne.

På en til halvanden time

kunne de få det hele
gennem skakten på taget,

over taget,
ned langs siden, ned i vandet.

Jeg tror, at de begyndte at padle,

så snart de var i vandet.
Jeg gætter på cirka 23.

De tre fanger var i vandet,
da tidevandet var på sit højeste.

Da vandet var på vej ud.

Hvad var deres chance, hvis deres
flåde af regnfrakker gik i stykker,

så de måtte svømme
i de stærke strømme?

Ved flugt via nordsiden af øen,
når der er ebbe

som i 1962,
hvor strømmene var stærke

og gik lige ud i havet,

ville det være svært at svømme ud.
På halvanden time

kunne man nå den åbne kyst.

Så Morris og brødrene
Anglin måtte kæmpe mod

de farligste strømme i bugten.

Og strømmene viser ingen nåde.

De har ødelagt fartøjer
langt større end en flåde.

San Francisco-bugten er
en gravplads for skibe.

Dræning af bugten afslører
en dyb, ildevarslende kløft

under Golden Gate
og enorme sandbølger,

der rejser sig fra havbunden.

Enorme mængder af vand
fosser gennem bugtens åbning.

Fire kilometer
øst for Golden Gate

ligger Alcatraz.

Det er et godt
eksempel på tidevandet her.

Tidevandet holder nok fem knob.

Man kan svømme
fra Alcatraz til fastlandet.

Men kun i de perioder,
hvor tidevandet vender,

og strømmene sagtner farten.

Jeg har svømmet her,
når der var roligt

og ville aldrig prøve
at nå til San Francisco.

De vilde strømme var kun
en af udfordringerne,

da de forsøgte at flygte.

Der var andre dødelige farer.

Bill Baker er en af de få af
Alcatraz' fanger, som stadig lever.

Han blev sendt til Alcatraz
med en straf på tre år i 1957

efter at have forsøgt
at flygte fra andre fængsler.

Men at flygte fra Alcatraz
var noget helt andet.

Jeg overvejede det,

men hvordan overvandt man vandet?
Vandet er iskoldt.

Vandet er muren, der holdt os
her, og det dræbte mange,

der forsøgte at flygte,
så det bliver

meget grimt, når man har set
på det et stykke tid.

Det iskolde vand,
der skræmte Bill Baker,

skabes af kolde strømme
fra det dybe hav.

De erstatter det varme
overfladevand, som piskes

af bugtens stærke vinde.

Middeltemperaturen ligger
fra iskolde 10 til 15 grader.

Under disse forhold bliver
hvem som helst hurtigt forfrossen.

Når det kolde vand møder
den varme luft

skabes en ny morder,
der lydløst invaderer bugten: tåge.

Tyk tåge kan være
en fanges ven og skjule en flugt.

I 1937 stak to mænd af
fra værkstedet, da der var tåge.

De beregnede tiden, så de havde

45 minutters
forspring til vagterne

før nogen bemærkede,
at de var væk.

For Ralph Roe og Ted Cole
gav tågen dække, da de forlod øen.

Men den var også en trussel.

Hvis nogen forsøger
at flygte ud i tågen,

så bliver det en næsten
umulig situation.

Meget farlig og forvirrende.

Det er nok det værste scenario
at forsøge at flygte i.

Jan Null ved alt om tåge.

Han har været meteorolog
i San Francisco i mange år.

Men hvorfor er tåge så
almindeligt forekommende her?

Mekanismen, der skaber
den klassiske tåge,

er en cirkulerende havbrise.

Når luften flyder
over det kolde vand langs kysten,

opstår der kondens, som forvandles
til tåge, der går ind i landet.

Der er kun én måde for tåge
at nå San Francisco på.

Det eneste sted med vand, tågen kan
komme igennem, er Golden Gate.

Så det område får mest tåge.

Den går
fra Golden Gate mod Alcatraz

og så videre mod Berkeley.

Da Roe og Cole flygtede,
forsvandt de hurtigt i tågen.

Det var december og koldt.
Et øjenvidne så dem.

Han så dem på vej ud i vandet.

99,9% sikkert,
at de ikke klarede det.

Den tykke tåge gjorde
en redningsoperation umulig.

Roe og Cole blev aldrig set igen.

FBI mente,
at de var døde i det iskolde vand.

San Franciscos tåge
kombineret med hurtige strømme

er opskriften på katastrofe.

Ved at dræne vandet
kan vi se resultatet af dette.

Der ligger spøgelsesagtige
figurer spredt på havbunden.

Snesevis af skibsvrag.

San Francisco-bugten er
en kirkegård for forsvundne skibe.

Der er et stik øst
for Golden Gate,

langt nede i kløften
med en tragisk historie.

Skibsvraget hedder
City of Chester.

Men hvordan endte det her?

August 1888.

City of Chester bevæger sig
mod Golden Gate-sundet.

I august er der tyk tåge her.

Der var tåget, og hun skal
ud gennem golden Gate,

på samme tid som en stor
oceandamper skal ind.

Den var meget større.

Og meget hurtigere.

Nu, 130 år senere,
er historiker Steve Haller

og arkæolog Peter Gavette på jagt
efter det forsvundne skib.

City of Chester sank hurtigt,
og det var på omkring

60 meter vand.
Vi er lige over hende nu.

Flerstrålelsonaren giver
et glimt af det sunkne skib.

-Man kan se strukturen.
-Det her er boven.

At City of Chester ikke er dækket
af sediment er fantastisk.

Med disse data
kan vi se vraget, som det så ud.

Med data fra scanningen

kan vi dræne vraget
af City of Chester.

Kan man fastslå,
hvordan katastrofen indtraf?

Man kan se nøjagtig,
hvor den afgørende skade var,

og man kan se,
hvordan denne sektion sidder skævt.

i forhold til resten af skibet,
så kølen brækkede af.

Det drænede skib er gerningsstedet.
Beviserne er tydelige.

Vi kan se,
hvor den blev ramt lige agter

på bagbordssiden
og næsten deltes i to.

I den tykke tåge er City
of Chester og en oceandamper

på kollisionskurs.

De så ikke hinanden,
før det var for sent.

Stærk strøm driver dem
mod hinanden.

City of Chester vender sig,
og Oceanic rammer hende i siden.

Det meget tungere
fartøj slår hul i skroget.

Det mindre fartøj
er dødeligt såret.

City of Chester synker
på kun seks minutter,

og 16 mennesker omkommer.

Hun er bare et af mange vrag
på bunden af San Francisco-bugten.

Resultatet af de ekstreme kræfter,
der gør bugten så farlig.

Samme kræfter, som flygtninge
fra Alcatraz var oppe imod.

De kendteste er Frank Morris
og brødrene Anglin,

som flygtede den 11. juni 1962.

Hvilke chancer
havde de under disse forhold?

Når to store oceandampere

kan kastes rundt, og en af dem
næsten skærer den anden over,

hvilke chancer har så tre fyre
i en hjemmelavet gummiflåde?

Men kan de stærke
strømme i bugten

i stedet have hjulpet flygtningene?

Kan de være blevet ført
mod land og mod friheden?

I 1962 begyndte tre fanger
en legendarisk flugt

fra Alcatraz
i en hjemmelavet flåde.

Siden da har der været mange
rygter om deres skæbne.

Nogle hævder
at have set dem på land.

Men det modsiger
den officielle FBI-rapport,

som siger,
at de var på vej til Angel Island.

Den ligger tre kilometer
nord for Alcatraz.

De gjorde noget, ingen andre
havde klaret, de kom fra øen

med et forspring
og blev aldrig set igen.

Den officielle
rapport om de tre mænd

siger, at flåden tog vand ind
i San Francisco-bugten,

og at de blev nedkølet
og ført ud i Stillehavet.

Men det er aldrig bevist.

Da nyheden blev kendt i verden,
blev mange begejstrede.

Det så ud til at være den første
vellykkede flugt fra fængslet.

I flere uger søgte FBI i bugten

med det mål at finde dem,
døde eller levende.

Det er den største
menneskejagt i historien.

Selv om de ikke fandt
spor af ligene,

fandt FBI spor af flugten.

De fandt to af redningsvestene.

De fandt to padler i krydsfiner,

som flød forskellige
steder i bugten.

Yderligere en redningsvest
blev fundet ud for golden Gate

på en strand nordpå.

Der var tydelige beviser på flugten.

Beviserne var spredte
over hele bugten,

men der var ingen spor
af mændene.

Hvordan gik det til? Kan de tre
flygtninge have klaret det?

Er der en mulighed for,
at strømmene hjalp dem

og førte dem i land?

Patrick Barnard
og hans kollega Josh Logan

undersøger den fascinerende teori.

De bruger højteknologiske bøjer
med gps for at følge strømmene.

Omstændighederne ligner dem,

der var under flugten i 1962.
Det er ebbe nu.

Vandet bevæger sig
med halvanden meter i sekundet.

Gps'en måler positionen
hvert femte sekund.

Vi får det op på vores laptop
og kan spore det i realtid.

Så kender vi
vandets retning og hastighed.

Okay, nu sporer vi.
Jeg lægger bøjen ned.

Bøjen lægges nord for Alcatraz

på flygtningenes vej
mod Angel Island.

Først bekræfter
bøjens bane den teori,

at mændene blev
trukket ud mod havet.

Den driver
med cirka seks kilometer i timen nu.

På et kvarter er vi drevet halvvejs
mellem Alcatraz og Golden Gate.

Den ser ud til at gå ned
midt i Golden Gate-sundet.

Trods en stærk modvind trækker
strømmene bøjen ud mod havet.

Men så sker det uventede...

Den flød seks kilometer i timen,
indtil strømmen tog den.

Så gik den ned
til en kilometer i timen.

Bøjen standser
lige inden Golden Gate-broen.

Det er uventet.

Den har vist sat farten ned,

for den havnede i en hvirvel.

Det er ret interessant.

Den gik sydvest i en lige linje,

indtil den ramte hvirvlen
og skiftede retning.

En hvirvel skabes af vand,
der bevæger sig i cirkler,

næsten som et langsomt boblebad.

Kan dræning
af San Francisco-bugten

røbe, hvad der skaber
en sådan enorm hvirvel?

Lige øst for broen er der
noget underligt på havbunden.

Ovre ved Golden Gate er der grundt
på nogle steder på grund af

et stort grundfjeld der.

Det tvinger vandet opad
og skaber denne hvirvel.

De dybe understrømme løber
lige ind i grundfjeldet

og tvinger det fossende vand
op til overfladen.

Det skaber den enorme hvirvel,
der får bøjen til at standse.

Dræning af bugten afslører,
hvordan magtfulde strømme

på overfladen, der har dræbt
mennesker, skabes nede i dybet.

Andre mærkelige fænomener
på bunden forklarer resultatet

af et tidligere flugtforsøg.

Indbrudstyven
Aaron Burgett flygtede

mod friheden i september 1958.

Hans ven Bill Baker var
hans medfange.

Han var en ung mand,
og han var stærk.

Han var stærk som et æsel.

Burgett overmandede
en vagt og sprang i vandet

på vestsiden af Alcatraz.

De vidste ikke, hvor han var,
og låste os alle sammen inde.

Der var både, der cirkulerede
rundt om øen, både nat og dag

med projektører og alting.
For hver dag

blev vi mere optimistiske.

Trods fangernes forhåbninger

blev Burgett fundet
to uger senere.

En dag skyllede hans lig op,
og så var det slut.

Jeg blev ked af det. Jeg ønskede
virkelig, at han klarede det.

Sært nok
blev Burgetts lig fundet

kun få meter fra Alcatraz.

Så hvorfor førtes han ikke til
havs af de stærke strømme?

Det kan skyldes de grunde
vande omkring Alcatraz.

De er aldrig tidligere
blevet kortlagt.

Nu bruger professor Rikk Kvitek
fra Monterys universitet

et unikt overvågningsfartøj
for at udforske terrænet.

Det er udformet til at nå til,
hvor andre fartøjer ikke kan.

Det bevæger sig i grundt vand og har

samme system som hydrografiske
fartøjer, men kan passes af én mand.

Efter en dags scanning

langs de vestre klipper

kan Kvitek forklare, hvad der
skete med Aaron Burgetts lig.

Den drænede havbund omkring
Alcatraz viser masser af

store klipper og huler.

Da Burgett druknede,
sank hans lig formentlig til bunds

og sad fast blandt klipperne.

Da det rådnede, dannedes der
gas, som fik det til at flyde op.

Flygtningene i 1962 prøvede ikke
at svømme mod friheden.

De fremstillede en flåde.

Men om de forsvandt i havet
eller nåede sikkerhed

er et stort mysterium.

Patrick Barnard og Josh Logan
håber at kunne bekræfte,

hvordan havbunden i bugten
påvirker strømmene ovenover.

De vil afgøre, hvilken kurs
flygtningene tog i 1962.

Den første bøje
standsede i en hvirvel.

De lægger to andre bøjer ud
forskellige steder

langs ruten mod Angel Island.

Vi lægger den lidt længere nordpå,
end vi lagde den anden.

De to bøjer begynder
at bevæge sig mod Golden Gate.

Den anden havner
i samme hvirvel som den første,

men den tredje fortsætter
lige mod broen.

Denne er på vej ud og ryger ikke

i samme hvirvel som de andre.

Kun øjeblikke senere
har den passeret broen.

Den tredje bøje er
gået lige ud i hovedkanalen

og øger hastigheden.

Den drænede havbund viser,
hvorfor bøjen går mod sydvest.

Mens den flyder noget nordpå

passerer den grundfjeldet
og undgår hvirvlen.

Så fører strømme den gennem
kløften og under Golden Gate.

Snart er bøjen ude på havet.

Den var ude i cirka en time.
og den gik 6,8 kilometer

med en tophastighed
på ti kilometer i timen.

Det er omtrent som forventet.

De første to overraskede mig.

De blev fanget i hvirvlen,
men denne gik,

som modellen forudsagde,
med ti kilometer i timen,

hvilket er hurtigere,
end nogen kan svømme.

At sidde fast i hvirvlen havde
nok ikke reddet flygtningene.

De måtte kæmpe mod kraftige
strømme for at nå land.

Alle, der prøver at padle i land,

vil nok gå sidelæns.

Testen med bøjerne kaster nyt lys
over FBI-rapporten fra 1962.

De to bøjer i hvirvlen bevægede
sig i forskellige retninger,

og utroligt nok bevægede
en sig tilbage til Alcatraz.

Det kan forklare,
hvorfor rester af flåden

blev fundet i nærheden
af øen efter flugten.

Den tredje bøje viser,
at hvis fangerne druknede,

som FBI mente, ville ligene
være blevet ført til havs.

En ting,
som testen virkelig viser,

er, at San Francisco-bugten
er uforudsigelig.

Strømmene er så komplekse,
at man kan være

nogle meter den ene vej og havne

forskellige steder.

Ti kilometer ude i havet
eller tilbage på Alcatraz.

Men hvis de tre fanger
nåede det åbne hav,

var der en dødelig trussel til
i form af store mængder hvidhajer.

Området kaldes Den Røde Trekant.

I juni 1962 var det
samme type sæson som nu.

Med megen næring i vandet.

Mange fisk, så der var nok
mange flere hajer

i det område end resten af året.

Hvis de klarede sig helt herud,
døde eller levende,

så kan de være
blevet ofre for hvidhajer.

De tre fanger blev aldrig fundet.

Men forskning viser, at det er
usandsynligt, at de klarede den.

Det berygtede fængsel blev lukket
i 1963 helt uden anmærkninger.

Officielt flygtede ingen
fra Alcatraz, trods mange forsøg.

Det var omgivelserne,
der gjorde det flugtsikkert.

Bugten var
den perfekte fængselsmur.

Man kan sige, at bugten har
skabt rygtet om Alcatraz.

Det "perfekte fængsel" var
resultatet af usædvanlig geologi.

Dybe kløfter, enorme sandklitter
under vandet, hårde grundfjelde

i Golden Gate-sundet,
stærk strøm og store rovdyr

som svømmer rundt ud for bugten.

Naturlige fænomener, som gjorde
"klippen" umulig at flygte fra.

Men der er yderligere en
mægtig naturkraft i bugten,

som overgår havstrømmene.

Et drænet Stillehav
afslører den første ledetråd.

Dybt under vandet
ud for San Francisco

ligger den berygtede
San Andreas-forkastning.

De bevægelige tektoniske plader
har forårsaget store jordskælv.

Det farligste indtraf i 1906.

Mere end 3000 mennesker omkom.

Men kan et endnu værre
jordskælv indtræffe her?

Det såkaldte "big one"?

Vi har forudsagt et jordskælv,

som kan begynde længst
sydpå på San Andreas

og gå hele vejen
nordpå langs bugten

og involvere hele området.

Det ville være 8,2 til 8,4
på Richterskalaen.

Ødelæggelserne ville
være langt større

end ved jordskælvet i 1989.

Hvis et så stort jordskælv
ramte San Francisco,

ville det kræve mange dødsofre,
mange bygninger ville kollapse,

og motorveje
og infrastruktur ville være i fare.

Ødelæggelsen ville ramme byen,

hele bugten og hele Californien.

Jordskælvet ville få dele af byen
til at styrte i havet.

Store dele af bykernen
ville blive ødelagt.

Golden Gate ville
blive skubbet til grænsen.

Men når røgen letter,
ville ét sted blive stående.

Alcatraz ville stå sikkert,

fordi det er bygget på en solid klippe.

Det ville ikke kollapse
ligesom blød jord.

Det har eksisteret i 100 millioner
år og ville klare et jordskælv.

Hvis geologerne har ret,
og når San Andreas

revner, så er Alcatraz
paradoksalt nok det sikreste sted.

Øen, som så
mange mænd ville flygte fra,

tilbyder en fristad.

Ved at dræne Alcatraz og afsløre
havbundens hemmeligheder

opstår
et anderledes billede af øen.

Forklaringen bag hemmelighederne

involverer mere end bare fængslet.

Geografien i San Francisco-bugten

vandene, klipperne,
vinden og tågen danner et net

der gør Alcatraz
umuligt at flygte fra

medmindre "The Big One" kommer.

Ved at dræne vandet
omkring Alcatraz

er klippens hemmeligheder
blevet afsløret.

Tekster: Jørgen Toft