Original subtitles

- Velkommen til Persepolis. -Tak.

Denne vej.

Et eksotisk sted.

Mit navn er Martino.

Må jeg byde på en forfriskning? Eller vise jer til jeres værelser?

Vi vil gerne møde vores vært først.

Jeg beklager. Mr. Owen kommer til middagen.

Fantastisk.

Vera Clyde, mr. Owens sekretær. Har han efterladt nogle instruktioner?

Nej, miss. Vi vil gerne selv tale med mr. Owen, når han ankommer.

Kontoret sagde ikke, at stedet var så stort!

Eller at vi skulle tage hånd om gæster.

Undskyld mig.

I må have mig undskyldt.

I kender sikken alle historien om de to englændere.

De var strandet på en øde ø.

De talte aldrig sammen, for de var ikke blevet introduceret for hinanden.

Ja, det er ret fjollet. Vi må hellere få det på det rene.

Ja. Lad mig bryde isen.

Jeg hedder Hugh Lombard. Hej.

- Jeg hedder Cannon. Domare Cannon. -Goddag. Jeg er general Salve.

- Jeg er dr. Armstrong. Goddag. Goddag.

- Blore. -Hvem?

- Wilhelm Blore. -Hej, jeg hedder Vera Clyde.

Denne smukke dame genkender vi vel alle.

Jeg er en stor beundrer af Deres film, mademoiselle Morgan.

Tak, dommer.

Så mangler vi kun mig.

Jeg hedder Michel Raven.

Måske har I hørt om mig?

Må jeg spørge om nogen af jer har mødt mr. Owen?

Det her er latterligt! Jeg tager af sted med det samme.

Vejen gennem ørkenen er ikke for god.

Vi er vel 125 km fra lufthavnen.

Jeg så ikke noget Hilton hotel på vejen.

Det stopper ikke mig, sir.

Martino sagde, at han ville komme til middagen.

Ja.

Så lad os finde vores værelse, så vi kan føle os lidt hjemme.

Er det her en ringeklokke?

- De ringede? -Der er De jo.

Jeg vil gerne se mit værelse nu. Det vil vi vist alle.

- Ja, det vil vi. Undskyld, sir.

- Madame? -Tak.

Kan De også tage min? Tak.

Det er den der.

Følg venligst mig.

Okay.

- Efter Dem, doktor. -Efter Dem.

- Så De er ny her? -Ja.

Så De sendte ikke invitationerne?

Naturligvis ikke. Hvorfor spørger De?

Jeg var lidt nysgerrig.

- Er det Deres frakke? -Ja. Tak.

Det er vist den forkerte kuffert, mr. Lombard.

- Undskyld? -"C. M .?".

Charles Momay. Jeg lånte den engang, og fik aldrig afleveret den tilbage.

Hvis De altid er så opmærksom, vil De vide at den er af plastik.

Plastik...

- Vi er vist naboer. -Jamen, glimrende.

Jeg tog lige en pille. Jeg har lidt hovedpine.

Rejser giver mig ofte hovedpine. Har De en ekstra?

Jeg beklager. Det var vist den sidste.

Ja.

Et glas før middagen hjælper sikken.

EN AF OS ER MORDEREN

Vi kunne være blevet i Zürich, men nej!

Du sagde, at det var bedre med et nytjob.

Gider du tie stille?

- De skræmte mig. -Undskyld.

- Jeg beundrede malerierne. -De er smukke.

Mademoiselle... Jeg tror, vi er mødtes før.

- Okay, det husker jeg ikke? -Jeg var militærattache' i Saigon.

Jeg tror, at De brugte et andet navn.

De må tage fejl. Undskyld mig.

Tænk, at vi spiser med ti små indianere, men uden vores vært?

- Det var en god middag. -Ja. Tak til Deres hustru, Martino.

- Tak. -Ja, det var rigtig godt.

Doktor, skal De ikke smage den gode vin?

Vand har aldrig skadet nogen, miss Morgan.

- Hørte I det? -Det holder hånden i ro!

- Så De er kirurg? -Ja.

- Og hænderne er rolige? -Mine hænder?

Åååh!

Mine damer og herrer. Må jeg udbringe en skål?

For vores ti små indianere, og fraværende venner

Vi kan måske inkludere vores vært i den gruppe.

Jeg håber ikke, at han er blevet væk.

- Rolig nu, mr. Lombard. -Mit navn er Hugh.

- Vera -Hvordan er det nu den gamle sang er?

- Hvilken? -Den gamle engelske børneremse?

"11 små indianere." Den hang på væggen i mit værelse.

- Sjovt der var også en i mit værelse. -Også i mit.

Vi har vist alle en.

- Kan De det første vers? -Således:

Ti små indianere spiste i det fri. En fik en bid på tværs, og så var der ni.

- Ni små indianere...hvordan er det nu? -Jo...

...sov i en grotte. En vågnede ikke, og så var der otte.

- Hvad sker der så? -Otte... Det findes inde ved siden af.

Mr. Owen er vist ret glad for små indianere.

Otte små indianere så en farlig tyv! En passede ikke på, og så var der syv.

Syv små indianere mødte så en heks.

En han slap aldrig væk, og så var der seks.

Seks små indianere gik på vejen hjem. En stak sig på en bi og så var der fem.

Fem små indianere kigged' efter piger. En så sig ikke for, og så var der fire.

Fire små indianere havet ville se. En spistes af en fisk, og så var der tre.

Tre små indianere sku' på bjørnen glo. Bjørnen spiste en, og så var der to.

To små indianere lå og så på ben. Solen slog den ene ihjel, og så var der en.

Den er næsten slut, dommer. Han har kun en indianer tilbage.

En lille indianer ganske trist og mut. Så han gik ud og hængte sig.

Og så var det slut.

Er vi nået til slutningen?

- Ja. -Godt

Tak for jeres bifald, kære publikum.

- Kan De spille noget mere muntert? -Nej. Men for Dem, noget særligt.

Mine damer og herrer.

Dette er jeres vært.

Mit navn er U.N. Owen.

I er herfor at blive stillet 'til an svar for følgende forbrydelser.

General André Salvé.

De er blevet æret på grund af vanære.

De har sendt fem soldater i den sikre død.

Mona Morgan, skuespillerinde.

De forårsagede Deres mands død-

-på den mest koldblodige og skånselsløse måde.

Dr Edward Armstrong. De dræbte mrs. Ivy Benson.

og forrådte Deres hellige kald.

Michel Raven.

Entertainer.

De er skyldig i mordene på William og Lisa Stem.

Hvis lig, da de blev fundet var næsten ugenkendelige.

Vera Clyde, sekretær.

De myrdede Deres søsters forlovede, Richard Barclay-

-gennem langsom overlagt forgiftning.

Hugh Lombard. De er skyldig i Jennifer Hayes død.

Kvinden der ventede Deres bam.

Arthur Cannon. Dommer i Højesteret.

De er skyldig i en uskyldig mands død.

Gharles Seaton, der blev hængt som følge af Deres domsafsigelse.

Wilhelm Blore. Ved falsk vidnesbyrd overgav De Kurt Landor-

-til en kold, ensom død i en fængselscelle.

Otto og Elsa Martino.

De dræbte brutalt Deres arbejdsgiver-

-for egen vindings skyld.

Har l noget at sige til ;eres forsvar?

- Hvor? Hvor kommer det fra? -Her!

...falsk vidnesbyrd. ..

Forbandede løgne!

Må jeg spørge, hvem der satte båndet i maskinen?

Det gjordejeg, sir.

- Men satte De det på? -Ja.

- Hvorfor gjorde De det? -Jeg troede, det var musik.

Det er sandt, sir. Jeg har ikke mødt ham.

Min kone kan bevidne det.

Jeg sagde, at vi aldrig skulle være taget hertil!

- Elsa! Martino...

Hvad går det her ud på?

- Det er en practical joke. -Meget usmagelig!

- Vi skal væk herfra! -Vi er ikke de eneste, der er i knibe.

- VI skulle være blevet i Zürich. -TI stille, din tåbe.

Vi ved alle, hvor parret, tjenestefolkene, kommer fra.

Og miss Clyde blev ansat via et bureau.

Jeg synes, at vi andre bør forklare, hvad vi laver her.

Det er enkelt. Jeg modtog et brev fra mr. Owen.

Han inviterede mig med til sin fest.

Han sagde, at han kendte en af mine gamle venner.

Min agent arrangerede som sagt det hele for mig.

Og Dem, doktor?

Jeg er heri min egenskab af læge.

Jeg skulle omgås gæsterne, og give vores vært en helbredsundersøgelse.

Jeg håber, at De også er psykolog.

Jeg tror, mr. Owen har brug for...

Vi forsøger at kaste lys over sagen.

Mr. Lombard?

Som generalen -han skrev, at han kendte en af mine venner.

Vi er alle blevet narret. Jeg skulle møde en amerikansk producent.

Jeg skulle møde nogle kolleger, iranske jurister.

Og Dem, min fine ven?

- Jeg er her for at udføre mit arbejde. -Åh!

En kok, hvis jeg ikke tager fejl. Er det korrekt, mr. Blore?

Jeg er privatdetektiv og blev hyret via et bureau.

- På hvis foranledning? -Mr. Owens.

- Mødte De ham? -Nej, Deres nåde.

Han puttede en stor sum penge i det her.

Han sagde, at jeg skulle blande mig med gæsterne.

For at snuse rundt, antager jeg?

Det er jo mit job.

Jeg har min licens her.

Se brevets signatur. "U.N. Owen."

U.N. Owen kan læses som "unknown" (ukendt).

Det virker som om, at hr. Ukendt ikke bare har narret os hertil-

-man at han også har brugt tid på at finde ud af en hel det om os.

- En masse løgne, mener De. -Jeg er enig.

Åh, jeg ved nu ikke... "11 små Skeletter i ti små skabe".

De burde nok ikke drikke mere.

Madame... Jeg tror ikke, at det er det rette tidspunkt at være ædru på.

Jeg må erkende, at jeg ikke forstår-

-hr. Ukendts formål med at lokke os hertil.

Jeg mener, at denne ukendte person meget vel kan være sindssyg.

Som mr... Som De foreslog.

Med risiko for at gentage mig selv, så mener jeg, at vi burde tage hjem.

- Jeg er enig. -Også jeg, i højeste grad.

Ja, sir?

Hvor langt er vi fra den nærmeste by?

Der findes absolut intet her bortset fra ørken og bjerge-

-i en afstand af 300 km. Jeg har kigget på konet.

- Så må vi tilkalde helikopteren. -Jeg er bange for, at det er umuligt.

- Kan vi ikke telefonere? -Linjen er tilsyneladende død.

- Der er vel en bil? -Nej.

- Radio? -Ingen radio.

- Tak, Martino. -Tak, sir.

Hvem vil af sted? Det er en vidunderlig leg.

De er fuld.

I min alder har jeg ikke lyst til...

...at deltage i sådan en "leg", som De kalder det.

Dommeren har måske mistet sin eventyrlyst?

For længe i de støvede retssale.

Jeg går ind for underholdning, Deres nåde.

Jeg ved ikke, hvad I andre synes...

...men båndet fortalte ingen usandheder om mig.

Det skete...

For et år siden, i Paris.

På vej hjem fra en fest.

Sent. Fuld.

Og jeg kørte hurtigt. For hurtigt!

To personer foran mig på vejen.

Hvad skete der?

Jeg påkørte dem.

William og Lisa Stern.

De havde været gift i to år.

Meget sørgeligt.

Blev De ikke tiltalt?

Jeg havde en vis indflydelse.

De ved, at det hjælper på det.

Men de straffede mig.

De tog mit kørekort.

Godnat!

Hvad sker der med ham?

Doktor, De bør nok komme herover.

- Undskyld mig. -Han er bare fuld.

Døddrukken.

Nej, miss Morgan. Ikke drukken.

Bare død.

Doktor.

Dommer.

Søvnløshed?

Nysgerrighed.

Det er bedst at være ærlig.

Og Dem?

En vis klaustrofobi.

Og en følelse af, at vi er ofre for en makaber spøg.

Ti små indianere spiste i det fri. En fik en bid på tværs.

Og så varder ni.

En makaber spøg, sagde De.

Lad mig vise Dem noget.

Kom.

Rør den ikke!

Mr. Blore.

VI troede, at De var gået i seng.

I mit erhverv gør man ikke altid, som man siger, man gør.

- Tydeligvis ikke. -Det gælder vel også for en læge?

Hvorfor måtte jeg ikke røre flasken?

VI vil ikke have fingeraftryk på den.

- Mine er der allerede. -Okay? Så De har undersøgt den?

- Mandel? -Cyanidopløsning.

Selvmord, doktor?

Eller...

Eller hvad?

Hallo.

Undskyld, at jeg skræmte dig.

Jeg kunne heller ikke sove. Jeg hørte noget, men det var vel dig.

Jeg beklager, hvis jeg skræmte dig.

Det gør ikke noget, hvis bare det ikke sker igen.

- Okay. -Vi du have et glas mælk?

Nej tak.

- Skål. -Skål.

Hør her...

Det han sagde på båndet, om mig...

Det var ikke sandt.

Tror du på mig?

- Ja, naturligvis. -Godt. Okay.

- Hvad var det med hende pigen? -Carol Hayes?

- Det også usandt. Tror du mig? -Ja.

Undskyld mig.

Undskyld. Jeg så lyset og troede, at det var Elsa, min hustru.

- Hvad er der sket? -Hun er forsvundet.

Jeg har ledt overalt på hotellet. Hun er forsvundet.

Forsvundet.

- Skal vi lede efter hende? -Ja.

Ser det ikke lidt uhyggeligt ud? Hvor gamle mon ruinerne er?

Omkring 2.500 år.

Hun kan ikke være nået langt.

Se!

Det er hende!

Elsa! Elsa!

- Min gud! -Hun er død!

Sådan henrettede perserne mordere.

Nu er vi otte.

Jeg sagde til hende, at hun skulle blive her. Hun ville ikke lytte!

- Hun stak af. -Gud... Vi er så kede af det.

Ja, naturligvis. VI er alle dybt chokerede.

Ja, i højeste grad.

Ja, det ser ud til, at det er farligere at forsøge at flygte herfra.

Nu er vi helt isolerede.

Det er vist lige, hvad vores vært havde i tankerne.

Han må være sindssyg.

Nå, hvad skal vi gøre Et eller andet må der ske.

- Ja, spørgsmålet er bare hvad? -Vi er afskåret fra omverdenen.

- Piloten kommer vel med mad? -Det er først om et par dage.

Der er en ting, som Owen har glemt. Er vi isolerede, så er han det også.

Vi burde fange ham!

- Mener De, at han gemmer sig? -Nej, nej...

- Erhan her på hotellet? -Der var ikke nogen, da vi ankom.

Hvordan kan De være sikker på det? Han kan have gemt sig, inden I ankom.

Så må vi gennemsøge hotellet. Systematisk.

- God ide. -Men først...

Der er lige én ting.

Tidligere høne vi forskellige anklager.

Generalen tager vel ikke det alvorligt?

Det var løgn.

Var det, doktor?

Det var der en, der sagde, at det ikke var.

Han er død.

I mit tilfælde må jeg erkende, at det ikke var helt forkert.

Jeg Var yngre.

Endnu ikke øverstbefalende.

Det var et udslag af dårlig dømmekraft.

Fem mænd blev dræbt. Jeg vil fortælle om det!

De blev dræbt. Jeg havde ikke modet.

Og jeg flygtede.

Jeg blev dekoreret og forfremmet. Ingen kendte til sandheden.

- Hvad skal dette gøre godt for? -Det gør mig godt!

Det burde også gøre Dem godt.

Det kan hjælpe os!

Med at finde en fælles forbindelse til denne mand og få ham identificeret!

Hvis vi alle fortæller, hvad vi tænker på.

Mademoiselle Morgan?

Nuvel.

Vi deler os ind i to grupper. Jeg leder den ene. De, Lombard, den anden.

- Er det okay, dommer? -Naturligvis

Vi begynder oppefra og bevæger os nedad.

- Man kan skjule et regiment her. -Vi har vist gennemsøgt hele hotellet.

- Hvor er generalen? -Erhan ikke sammen med Dem?

- General ! -Jeg er her.

Gudskelov. Vi troede, De var forsvundet.

Jeg rekognoscerede lidt.

Lad os dele os ind i par og gennemsøge området.

- Kommer De med mig? -Ja.

- Skal vi følges ad, dommer? -Det kan vi godt.

Tak. Vi mødes her om femten minutter. Kom i gang.

Nu har han det sjovt

Generalens sidste kampagne.

- General? -Ja, madame?

Hvorfor valgte De mig?

Det vil måske føles lettere at snakke nu.

Snakke om hvad?

Saigon.

Jeg ved, hvad der skete med Deres mand. Jeg var der.

- Jeg tror, at... -Stille!

Her.

Vera?

Vera?

Hugh? Hugh!

Iona?

Iona?

Iona?

Iona?

Vera?

Bliv hos mig!

- Hallo! - Hallo? Er I uskadte?

- Er han død? -Ja, han er død.

Lad mig stille diagnosen.

Det er der en, der allerede har gjort.

Det blev vitterligt hans sidste kampagne.

Tre døde.

Ikke længere en makaber spøg.

Mr. Owen tror tilsyneladende, at vi alle er skyldige i visse forbrydelser.

Som retsvæsnet ikke kender til.

Det er vanvid.

Det er derfor, vi holdes fanget her. For at retfærdigheden skal ske fyldest.

En ting er sikken. Der er ingen på hotellet.

Vi har gennemsøgt hver en krog.

Ingen?

Formodentligt ikke på den måde vi forestiller os det.

Men jeg er nu ret sikker på, at mr. Owen er her.

- Hvordan er det muligt? -Mener dommeren en usynlig mand?

Nej-

Jeg er bange for, at vi må acceptere, at mr. Owen-

-er en af os.

Martino. Vi må tale lidt sammen.

- Vil De udspørge mig? -Egentlig ikke.

- Har vi nok mad? -Rigeligt

- Til de gæster der er tilbage. -Hvad? Åh.

En fin måde at holde madudgifterne nede på, hvad?

Tror De, at jeg ville dræbe tre mennesker på grund af det?

Vær nu ikke sådan, min ven.

Vi tænkte bare på, om De måske ved, hvordan vi slipper væk herfra.

Det er ikke muligt for Dem at slippe væk.

- Så der er en måde? -Måske

Men jeg siger ikke mere.

Det kan blive min død. Eller Deres.

Jeg er klar om et øjeblik.

Jeg lover, at det bliver sjovt.

Vil du...?

Tror du virkelig, at mr. Owen er en af os?

Ja.

Undskyld.

Nå, jamen så.

Så er han en af fem personer.

En af syv.

Hvorfor syv?

Fordi...

Det behøver jo ikke være en mand.

Jeg troede ikke, at De drak, doktor.

Jeg rører aldrig alkohol, bortset fra i pressede situationer.

Jeg stoler ikke på en mand, der ikke drikker.

Skal vi bare sidde her og gætte på, hvem der er mr. Owen-

-mens han myrder os en efter en?

Der må være en udvej, hvis bare vi tænker os om.

Hvis der er...

...så kender Martino den måske.

Hvordan slipper mr. Owen væk herfra?

Bagefter.

Har I overvejet det?

VI må antage, at han der findes en udvej, som kun han kender til.

Den, der kender hemmeligheden...

må være morderen.

Med mindre personen fandt ud af det ved en tilfældighed.

- Nogen forslag, dommer? -Nej!

Hvad med Dem, doktor?

Har du et forslag, Hugh?

Hvorfor spørger vi ikke Martino?

Han var her, da...

I kan alle gå ad helvede til!

Det er jeg ked af.

Det er jeg virkelig ked af.

Ved I hvad...

Jeg synes, at vi skal holde øje med Martino.

Lad mig om det.

Nå, godnat.

Det er koldt herinde.

Ja, rigtig koldt.

Og ret ensomt.

Ja. Det er jeg enig i.

- Det kan jo også være en anden. -Det er sandt.

I så fald hvem?

Sig mig, doktor, låser De Deres værelse om natten?

Altid, dommer.

Og De?

I nat gør jeg.

- Efter Dem, dommer. -Jeg insisterer!

Nej, efter Dem.

Men kære doktor.

Nuvel, så går vi sammen.

De er vel ikke fuld?

Hvorfor tror De det?

- Hvor har De været? -Jeg har set nærmere på ørkenen.

- Jeg så Dem ikke fra mit vindue. -Okay.

Jeg ville trække lidt frisk luft før morgenmaden.

- Har De set Martino i dag? -Nej.

Martino! Martino!

Martino! Martino! Martino!

Hvor er De?

- Hvordan sov dommeren i nat? -Som en sten.

- Og De? Mareridt? -Nej.

Jeg er ked af at skuffe Dem.

Jeg er glad for, at nogen har fået sovet. For jeg har ikke.

Han er forsvundet.

- Hvem er forsvundet? -Martino

Han henter måske hjælp.

Det ville jeg ikke sætte min lid til.

Gud...!

- Det er måske et trick. -De sagde selv, at han er forsvundet.

Han gemmer sig måske.

Og venter...

- De så ham. -Nej.

- Hvad nu? -Miss Morgan var udenfor.

- Jeg gik en tur i ørkenen. -Alene?

- I en halv time. -Alene?

Ja.

Og De skulle have været sammen med general Salve, da han døde.

Hvad foregår der her?

- En rettergang? -Mr. Owen har måske planlagt det.

Han sagde, at De dræbte Deres mand.

Det, der skete med min mand, har intet med det her at gøre!

Så det er sandt.

- Men det var ikke mord. -Hvad var det så?

Et pas.

- Jeg måtte have et pas. -Jeg forstår ikke.

Min familie er russisk.

Efter krigen endte vi i Shanghai.

Min mor døde. Min far tog mig med til Saigon.

Der blev han dræbt nogle år senere.

- Det var der general Salvé var. -Ja.

Fortsæt!

Jeg sang i natklubberne.

Og... underholdt de udenlandske kunder.

Som de nu ville underholdes.

Jeg fik et brev fra en ven i Europa.

Han sagde, at jeg måske kunne få et job i Paris.

De snakkede om et pas.

Hvordan kunne De rejse uden sådan et?

Jeg fik et, min ven. Jeg giftede mig med et.

Men han troede, at jeg elskede ham.

Han var et fjols - han elskede mig.

Fortsæt, hvad skete der?

Jeg fik det, jeg ville have, et pas.

Dajeg fortalte, hvorfor jeg havde giftet mig med ham...

...tog han et gevær.

Og skød hovedet af sig selv.

En efter en kommer vi med vores bekendelser.

Seks små indianere-

-gik på vejen hjem.

En stak sig på en bi, og så var der fem.

Vi er midt i ørkenen, så det kommer næppe til at ske.

Lad os spise lidt honning til morgenmad.

En, to, tre... Fem!

Min gud! Hugh!

Doktor! Hugh!

Jeg har ikke set dem.

- Åh, morgenmad. -Mr. Blore? Se.

Fem!

- Det er umuligt! -Mr. Blore?

Hvor er alle?

Hugh! Hugh!

Min gud...

Der er bien.

Gud... Gå væk! Rør mig ikke!

Jeg er bange for, at miss Clyde har ret.

Vi er alle under mistanke.

Kan De ikke holde op med det der?

Hvordan kan han spille billard nu?

Det skærper ens sind, Blore.

Hvad skal vi ellers lave?

Udtur, doktor.

- Lad mig fortælle, hvad der skal ske. -Hvad?

- I nat skal du sove på dit værelse. -Ja?

- Med låst dør. -Låst?

- Det hjalp jo ikke Ilona. -Nej. Okay, jeg bliver hos dig.

- VI overlister ham. -Undskyld?

Du må da have overvejet, at han altid er alene med sit offer?

Er der tre sammen, sker der ingenting.

Nuvel. Du må have overvejet, at du og jeg i højeste grad er alene lige nu.

Det er vi ikke.

Er vi ikke snedige? Jo.

Jo, det er vi, hr.

Blore!

Hugh?

- Hvad fanden sker der med lyset? -Det må være generatoren.

- Måske løber den tør for brændsel. -VI må tænde alle lys i nat.

- Ved De, hvor generatoren er? -Jeg finder den.

- Men ved De noget om elektricitet? -En smule.

Doktor? Det der er vist uklogt.

Har De set Vera?

Nej, det har jeg ikke.

Hvad med Blore?

Han gik ned for at lede efter generatoren.

Hvad er der, doktor?

Nå ja.

Vi er alene igen.

Hvor er Vera?

Kom ikke nærmere!

- Hvor er hun? -Hugh... Hold Dem væk!

Hør nu her, Blore... Hvis du ikke siger, hvor hun er, så dræberjeg dig.

Gør en forkert bevægelse og du er færdig.

Dig?

Hvis De er mr. Owen...

Så fortæl. Jeg siger det ikke til de andre.

Leg ikke katten efter musen med mig.

Hvis De vil... dræbe de andre, skal jeg nok blande mig udenom.

- Bare lad mig være. -Vær nu ikke latterlig.

Hvis De stoler på mig?

- Så stoler jeg på Dem. -De berømte sidste ord?

Pigen er på sit værelse.

Hvis det er sandt, opfører vi os som to idioter.

Jeg vil være en levende idiot.

- Tak, gode Gud! -De skulle jo blive på værelset!

- Jeg tager hende med tilbage. -Nej!

Vi venter alle her, indtil jeg har lavet generatoren!

De burde ikke pille ved den, før De er sikker på, hvordan den virker.

Lad os nu se. Her er det.

Bliv hvor De er, dommer, så bliver jeg her.

VI bliver begge, hvor vi er, indtil lyset vender tilbage.

Udmærket.

- Tror De, at der kommer lys? -Hvorfor ikke?

Det er ikke tilfældigt? En eller anden ønsker, at det er mørkt hele natten.

Min kære doktor. Mr. Owen har begået en fejl.

- Hurtigt en ny tændstik! -Og De bliver der, doktor.

Hvad mener De med fejl?

Hans trick.

- Det her frikender to personer. -De og jeg.

Så nu kan vi stole på hinanden.

Nuvel, hvem lægger ud?

Det gør jeg-

Den...

Doktoren og jeg...

...er nået frem til visse konklusioner.

Vi mener, at svaret på dette mareridt-

-findes et sted på båndoptagelsen.

- Og hvad så nu? -Vi vil vide sandheden.

Om alle anklagerne.

Så med jeres tilladelse...

...vil jeg begynde.

Mr. Owen sagde, at jeg er ansvarlig for en Edward Seatons død.

Det er sandt. Han blev hængt.

Men han var uskyldig.

Hvorfor? Hvorfor gjorde De det, dommer?

Han var en foragtelig mand, moralsk forkastelig.

Jeg tillod mine følelser at påvirke juryen.

Jeg dømte ham til døden-

-velvidende at han var skyldig i mange ting.

Jeg er ikke en morder.

Vi må fortælle sandheden. Vore liv afhænger heraf. Det er vi sikre på.

I mit tilfælde fortalte båndet også sandheden.

Jeg opererede en kvinde... mens jeg var beruset.

Jeg var skyldig!

Jeg var fuld.

- Hvad skal det her gøre godt for. -Nu, mr. Blore!

- Jeg har ikke dræbt nogen. -Jeg synes, De skal fortælle sandheden.

Vi venter, mr. Blore.

Jeg vidste, at en mand var uskyldig.

Men mit vidnesbyrd...

...sendte ham ti år i fængsel.

- Det er det hele. -Det hele?

Din hykler. Han døde jo i fængslet!

- Hvordan kunne jeg vide...? -Råb ikke af mig!

Og De, mr. Lombard? Hvad var det med pigen, der ventede Deres barn?

Mr. Lombard benægter det ikke, mr. Blore.

- Det er første gang, jeg tror på Dem! -Åh, hold bøtte!

- Forlader De os, miss Clyde? -Ikke endnu, håber jeg.

Mit kære barn, De ser ikke frisk ud.

Jeg har det ikke så godt. Jeg er lidt kold. Jeg...

De ønsker måske, at vi holder en pause, mens De tager lidt mere tøj på?

Ja, tak.

Bliv hvor De er, Lombard.

- Hvorfor dommer? -Fordi der ikke kan ske hende noget-

-når vi alle er samlet her.

Jamen, så hent din jakke.

Herregud, sikke en forsamling...

For Guds skyld.

Det kom herfra, tror jeg. Vi kigger her. Kom, vi går ovenpå.

Som De vil. Men glem ikke, at jeg er lige bag Dem.

- Hørte De et skud? -Ja. Hvor er Blore?

- Hvor fanden har De været? -Hun er ikke på værelset.

- Høne De noget, et skud? -Ja.

Hvad fanden er der sket med Vera? Vera!

- Miss Clyde! -Jeg er her.

Hvad skete der, miss Clyde?

Mit lys gik ud, og...

- Jeg gik i panik, og... -Herregud!

Det var ikke meningen, at skræmme jer. Undskyld.

Hvor er dommeren?

- Jeg troede, han fulgte efter os. -Det troede jeg også.

Dommer!

Vi ved, at De er dernede!

Dommer! Kan De høre os?

Hugh. Se.

- Det er min pistol. -Hvad?

- Den er lige blevet affyret. -Der er ikke en lyd dernede.

- Hvor er han? -Hvor er hans værelse?

- Ved De det? -Bagved mit. Den vej.

Gode Gud.

Skudt.

Og nu er vi fire.

Bliver vi hertil i morgen, til hjælpen når frem, sker der ingenting.

Indtil vi falderi søvn.

Den, med den stærkeste vilje, der kan holde sig vågen, har os i sin magt.

Hvorfor stirrer De sådan på mig?

De er den eneste af os...

...der er bevæbnet.

Hvad regner De med? At jeg giver den til Dem?

Giv den til mig, Hugh.

- Okay, det er i orden. -Nej, ikke til miss Clyde.

- Hvorfor? -De mistænker vel ikke mig?

Lad os se på, hvad vi ved.

Lad os se på, hvad der skete, miss Clyde.

Netop som dommeren skulle til at udspørge Dem, gik De ovenpå.

- For at hente Deres jakke? -Ja.

De blev bange og skreg, da lyset gik ud?

Udmærket. Men hvad lavede De så nedenunder?

Hun sagde jo, at lyset gik ud og at hun ikke vidste, hvor hun gik.

Måske. Men havde hun ikke skreget, havde vi aldrig forladt rummet.

Og dommeren ville stadig være i live.

Hvad er det for et spil i spiller? Noget, som I nu vil beskylde Vera for.

Vent nu lidt, Lombard.

- Dommeren var tæt på løsningen. -Hvordan ved De det?

Det ved jeg, fordi han betroede sig til mig.

Miss Clyde...

Sandheden nu.

- Gjorde De, som mr. Owen påstod? -Jeg vil ikke tale om det.

- De skal. Vi andre har indrømmet. -Ja.

Kom så, miss Clyde.

Husker jeg ret, var det Deres søsters forlovede.

Dræbte De ham?

Tror De mig, hvis jeg siger, at jeg ikke gjorde det?

- Nuvel. -Jeg sværger. Spørg ikke mere!

Kan De ikke se, at hun fortæller sandheden?

- Og det er netop hendes fejltagelse. -Hvad fanden mener De?

Lad mig forklare. Vi tre...

- Vi har indrømmet vores udåd. -Ja, ja!

Derfor er vi næppe ude på at straffe nogen.

Men De, De har ikke gjort noget forkert.

Jeg kunne... Jeg tror, at De har mistet overblikket.

Måske, miss Clyde. Men vores mål er at holde os i live.

Hvis De er mr. Owen...

...Er det mere sikken, hvis De er låst inde på Deres værelse.

Og er De det ikke...

...Er De i sikkerhed. Kom, miss Clyde.

I så fald, doktor, gør det vel ikke noget, hvis vi kommer med?

- Godnat miss Clyde. Sov nu godt. -I lige måde. Godnat.

Så!

Nu er hun låst inde, og det kræver to mand at få den ned igen.

- Nu kan vi sove roligt. -Ja. Tak.

- Godnat til jer begge. -Godnat

Godnat.

Doktor? Der er en lille ting, som De måske har overset.

Tænk, hvis jeg er mr. Owen?

Det ville være interessant.

Men usandsynligt.

Ja, det ved De vel alt om. Eller hvad, doktor?

Godnat. Drøm sødt.

Hvem er det?

Hvem er det?

Hvordan kom du herind?

Det var ikke så kompliceret.

Jeg beholdt nøglen.

Kom ikke nærmere.

Hvad nu hvis jeg siger, at den ikke er ladt?

- Du er et svin. -Ja.

Men ikke en morder.

Det tror jeg heller ikke om dig.

Og jeg tror det ikke om dig.

Det er godt.

Jeg føler mig meget sikker med dig her. Tror jeg.

Meget sikker.

Du kan være ganske rolig.

- Vera? -Ja.

Manden, som du antageligt har dræbt?

Jeg fortalte sandheden.

Han er måske slet ikke død?

Jo, det er han.

Han findes måske slet ikke?

Jo, han fandtes. Han var min søsters forlovede.

- Hvem dræbte ham? -Min søster.

Og du blev anklaget?

Ja, jeg dækkede hendes spor.

Hvis det er en forbrydelse, antager jeg, at jeg er skyldig, men...

Hvor er din søster nu?

Hun begik selvmord.

Mit stakkels barn.

Men det beviser en ting.

Mr. Owen er ikke ufejlbarlig.

Du hører ikke hjemme her, du myrdede ikke nogen.

Men det gjorde de andre. Det gjorde Hugh Lombard.

Der er noget andet mr. Owen ikke ved.

Mit navn er slet ikke Hugh Lombard.

- Hvad mener du? -Han var min bedste ven.

Han begik selvmord.

Han havde skyldfølelser på grund af pigen.

Jeg kendte hende, hun var...

Hun var...

Hans forældre bad mig samle hans løse tråde.

I hans skrivebord fandt jeg invitationen fra mr. Owen.

- Og derfor kom du? -Måske var der en sammenhæng.

- Han bevæger sig væk. -Han er nedenunder.

- Jeg kigger efter. Behold pistolen. -Jeg vil med.

Det er enten Blore eller doktoren.

Den, der ikke er på sit værelse.

Bliv der.

Blore?

Blore!

Hvad foregår der?

Åbn døren!

Hvem har lukket pigen ud?

Der er lige meget, kom.

- Nu ved vi, at han er nedenunder. -I er måske begge Mr. Owen.

- Det er jo latterligt! -Jeg høne ham også.

- Okay? De løber en risiko, Lombard. -Fald død om.

Doktor.. .?

Tre tilbage?

En spistes af en fisk.

Og så var der tre.

Han vil have, at vi skal tro, at han er død.

Netop.

For at lede os på vildspor.

Ikke denne gang, doktor. Ikke denne gang.

Der er ingen her.

Blore venter på os derude.

- Peg den væk mig, og få den sikret. -Ja, sir.

Har du også fornemmelsen af, at der altid er en, der venter?

Og overvåger os?

- Jeg ved, hvad du mener. -Så fornemmer du det også?

Ja.

- Hvor blev du af? -Hvem ved, på et sted som dette?

- Hørte du Skriget? -Ja.

Så er det vist ikke en gåde længere.

Det er doktoren.

Og han er i højeste grad i live.

Han kiggede på et eller andet.

- Han kiggede på et eller andet. -Hvad?

Hvad er det?

Min gud, det er doktoren.

Han har været død i Here timer.

- Hvem dræbte så Blore? -Det efterlader to kandidater.

Du og jeg-

Ja.

Så er det vel slut nu. Det var dumt af dig, at give mig pistolen.

Jeg dræber dig!

- Jeg er ikke Hugh Lombard. -Jeg tror ikke på dig.

Der er anden ting, som du får svært ved at tro.

- At en af os er Mr. Owen. -Det er ikke mig.

Vera, der findes måske en logisk forklaring.

Et spil der tester ens skarpsindighed, miss Clyde.

De kommer i tide til det sidste stød.

Og nu er mit spil...

...snart slut.

Kom med mig, miss Clyde.

En lille indianer...

...ganske trist og mut.

Så gik han ud og hængte sig.

Og så var det slut.

Den er til Dem.

Og hvis jeg ikke går med til at hænge mig?

Det vil De.

Må jeg sætte mig?

Jeg må erkende, at jeg har glædet mig til-

-at kunne fortælle den sidste om, hvordan jeg gjorde det.

Jeg havde en fantastisk ide.

Perfekt menneskelig retfærdighed.

Men jeg skulle bruge en ufrivillig medhjælper-

-blandt forbryderne, som jeg havde inviteret.

En hvis angst for døden-

-ville gøre ham ynkelig og samarbejdsvillig.

Jeg overtalte...

...doktoren

Skulle mr. Owen blive afsløret, måtte jeg fremstå som det næste offer.

Så ingen ville mistænke mig.

Mindst af alt doktoren.

Det var først i sidste øjeblik, at han indså hvilket fjols han havde været.

Så De må forstå...

Det var forudbestemt som i børneremsen.

Når redningsholdet ankommer, vil der være ti små indianere.

Ti døde kroppe.

Et mysterium som ingen kan løse.

- Ti? -Mit kære barn.

Jeg er døende.

Jeg fik dommen for over et år siden.

Men frem for at...

...dø en langsom død.

En forfærdelig død.

I stedet har jeg valgt at forlade denne...

besudlede verden.

På min egen måde.

Men du kan ikke tvinge mig til at hænge mig.

Den eneste overlevende blandt ni lig...

...kommer med sikkerhed til at tilbringe sine sidste år...

...i fængsel.

Så valget er dit, min kære.

Fængsel på livstid.

Eller selvmord.

Jeg foreslår det sidste.

Det er der trods alt en smule...

...værdighed i.

To...

...små indianere...

...tilbage?

Solen...

...slog den ene ihjel!

I er herfor at blive stillet 'til ansvar for ;eres forbrydelser.

General André Salvé.

De er blevet æret på grund af vanære.

De har sendt fem soldater i den sikre død.

Mona Morgan, skuespillerinde.

De forårsagede Deres mands død-

-på den mest koldblodige og skånselsløse måde.

Dr Edward Armstrong. De dræbte mrs. Ivy Benson.

og forrådte Deres hellige kald.

Michel Raven.

Entertainer.

De er skyldig i mordene på William og Lisa Stem.

Hvis lig, da de blev fundet var næsten ugenkendelige.

Oversættelse: wwwprimetexttv