Original subtitles

Mussolini og Jeg

Første Del

Rom, den 4. maj 1930.

Her, i Villa Torlonia holdt Edda Mussolini og Galeazzo Ciano -

- sin bryllupsreception.

Italiens konge og verdens stats- overhoveder sendte dyrebare gaver.

Edda er jo en Mussolini og den store diktator il Duces favorit.

Fascisternes leder i otte år.

Efter at have betvunget sine rivaler med vold og særlove -

- hersker Mussolini over 40 millioner italienere.

Nogle er tilhængere, andre ikke, og de sidder i fængsel eller er forvist.

Brudgommen, Galeazzo Ciano, er en ung, intelligent diplomat-

- med en lysende karriere foran sig.

En strålende romance og et bryllup beseglet med kærlighed.

Men ægteskabet blev også omgivet af en historisk og tragisk hændelse.

Tror du, de vil følge efter hele vejen?

Vi behøver jo livvagter.

Vi er jo trods alt Italiens førstepar.

Bliv nu ikke irriteret. - Hvad vil du gøre?

Sig ikke noget. Jeg vil lave lidt sjov.

Far!

Hvad laver du?

Jeg ville bare sørge for, at du fik en god start.

Tag hjem nu, far, så ringer vi fra Capri så snart vi når frem.

Edda, tag det her og køb noget fint til dig selv.

Edda! Og du også, Galeazzo...

Tre børn. Ok?

Il Duce har altid været min mentor.

Uden ham ville nationalsocialismen ikke eksistere.

Men hans svigersøn, grev Ciano, kan få il Duce at forråde os.

Når han kommer i morgen må han ikke vide noget om vores planer.

Mine herrer... Vi har nået vendepunktet.

Tyskland kan ikke længere virkeliggøre sin skæbne uden kamp.

Angrebet på Polen er et påskud. Vi vil ekspandere østpå.

Helt til Asiens grænser!

Galeazzo Ciano er nu en nøglefigur i international politik.

Han er allerede udenrigsminister og udfører diktatorens ønsker -

- under krigen i Spanien og Albanien, og i alliancen med Hitler.

Men senere, da krigen nærmer sig, begynder han at tvivle på alliancen.

Han kan ikke skyde ansvaret fra sig, og hans sene holdningsændring -

- gør ham mistænkt hos både Hitler og Mussolini.

Ribbentrop, hvad er det egentlig Tyskland vil?

En korridor til Polen, til havet ved Danzig, eller...

Vi vil have krig.

Om mindre end to uger tilhører Warszawa os.

Og tror De, at Frankrig og England bare vil sidde og se på?

De sidder og ser på, som sædvanligt.

Hvordan kan De være så sikker?

Vores udenrigsministers dømmekraft har altid vist sig at være rigtig.

Undskyld, men en italiensk dressing havde forbedret denne fine salat.

Grev Ciano, Italien behøver ikke at deltage i denne krig.

Jeg tror alligevel ikke, at det ville gøre nogen forskel.

De kan...

... sige det til il Duce.

Jeg er meget lettet, for i vores pagt regner vi med mindst tre års krig.

Vi kan trække os tilbage nu.

Middagen er forbi.

Baron von Ribbentrop, må jeg foreslå væddemål mellem to ministre?

Reagerer Frankrig og England ikke, giver jeg Dem et maleri -

men hvis de reagerer, og der udbryder krig -

så giver De mig Deres samling af gamle rustninger.

De vil tabe. - De taber uanset, hvad der sker.

Det vil jeg skrive ned i min dagbog, Führer.

Rom - november 1942

Galeazzo vandt. Hitler angreb Polen og 2. verdenskrig brød ud.

Ribbentrop betalte dog aldrig.

Nazisterne syntes ustoppelige, så> Mussolini gik også ind i krigen.

Men de første tilbageslag var tæt på.

Men i Palazzo Venezia, den der vinterdag i 1942 -

- syntes krigen langt væk.

Farcen fortsatte stadig, men ikke meget længere.

Denne unge kvinde er Claretta Petacci, il Duces elskerinde.

Godmorgen, signora.

Hvilket humør er han i i dag? - Ikke noget særligt.

Politisk hovedpine? - Til dels.

Nogle interessante besøgende? - En reporter og Siciliens prinsesse.

Igen? Det er fjerde gang! - Signora...

Tak i al fald.

Navarra... - Ja?

Hold mig underrettet. - Som altid.

Tak.

Hvordan har børnene det? - Godt,Duce.

Galeazzo... Jeg tænker på Edda.

Sørg for, at hun ikke fortæller nogen om det hun har set og hørt i Tyskland.

Ja,Duce. - Godt.

Vatikanet venter svar vedr. flytningen af militærkommandoen fra Rom.

De allierede kan også bombe her. - De allierede bekymrer dig altid.

Sig at jeg samtykker og fortsæt forhandlingerne.

Jeg accepterer deres ønsker.

Du kan gå, Galeazzo.

Kan du lide dem? - De er fine. Men hvorfor så mange?

Jeg vidste ikke, hvilken jeg skulle vælge.

Et kys for hvert negligé, er det en rimelig pris?

Eller er der så mange fordi, prinsessen ikke ville have dem?

Spar mig for dit daglige udbrud. - Du har mødt hende fire gange!

Har du spioner nu? - Er det en ny romance?

Jeg har vigtigere problemer end det her. Jeg orker ikke at høre på dig.

Hold mund!

Claretta... Gode Gud...

Claretta... Navarra, kom straks!

Navarra! - Jeg kommer.

Hvad er der? - Stå ikke bare der. Hjælp mig.

Hun besvimede lige pludselig. Ring efter doktor Petacci.

Hendes far? - Ja, lad ham tage sig af det her.

Der er hun, sir.

Donna Rachele. - Min kære oberst.

Kan vi tale sammen i haven? Jeg lover, at det går hurtigt.

Passer De det hele selv? - Det er det eneste jeg er god til.

Fandt De de beviser, jeg bad om, oberst?

Det her har han gjort de sidste dage.

De er den eneste, som kan advare il Duce.

De får det til at lyde let. Han nægter at tro, at Ciano forråder ham.

Fortsæt!

Roqueret og Claret siger: "Il Duce!"

"Vi ved, hvordan vi kan spare penge til krigen." "Hvordan", siger han.

"Hvordan", siger han.

"Når servietten bliver slidt op..."

"... laver vi den til to lommetørklæder." "Hvordan?"

Sandro, har du det ikke sjovt?

Det er bare en spøg.

Selv il Duce ville more sig, og han har ingen humor.

Som kulturminister burde du være mere tolerant.

Og du burde være forsigtigere. - Du virker oprørt.

Nej, Galeazzo, jeg er ikke oprørt. Jeg er fuldstændig ligeglad.

Ikke igen!

Vi får vist besøg. De er bare turister, så bekymr jer ikke.

Forhold jer rolige, mine venner.

Der er ingen fare. Vær ikke bange.

Flere lys! - De bomber kun Milano og Turin.

Det er en smuk aften. Liv og glæde.

De vil aldrig bombe Rom.

For her bor paven. Vores Papa.

Vi er sikre.

Sandro, min ven, hvor er du?

Mine damer og herrer, vores kulturminister!

Du må nyde livet, for det er en stor spøg og blot en drøm.

Le, smukke kvinder.

Det er blot en drøm.

Jeg lægger mig.

Jeg ser.

Tre esser. En omgang til? - Vi har været her i syv timer.

En sidste omgang. - Kun hvis det er den sidste.

Jeg må desværre trække mig ud.

Tillader De?

Hun underholder nogle gæster.

Godaften.

Godaften, Edda. - Godaften.

Tak for, at du kom, Lorenzo.

Hvornår ser jeg dig igen? I morgen? - Nej.

Jeg ved ikke hvornår.

En meget tung dag. Dårlige nyheder fra alle fronter.

Retræten i Rusland har forvandlet sig til en flugt.

Hvordan var din aften? - Fin. Og din?

Fin. - Tabte du?

Ikke meget. Godnat. - Godnat.

Jeg skånede ikke il Duce i min bedømmelse af situationen.

Vi befinder os i en stemning, som er meget værre end vi håbede på.

Hr. minister, det her er grevinde Ciano.

Jeg ved, at det er sent, men jeg har gjort noget dumt -

og behøver 20000 lire.

Min far må selvfølgelig ikke vide noget.

Det ved jeg.

Dejligt. Tak. Galeazzo.

Udspionerer du mig nu? - Nej.

Jeg er bare urolig.

Alt løber tør til sidst, også penge.

Tabte Lorenzo også? - Nej, det er ikke hans stil.

Det var en skam. - Er du jaloux?

Nej.

Jeg er bare nysgerrig.

Af og til tænker jeg bare...

Jeg tænker på, hvad der sker med os, med dig og mig.

Vi er to nære venner som tilfældigvis er mand og kone.

Hvorfor er du så hævnlysten, Edda?

Tilgiv mig, af og til er det svært at være moderne, også for mig.

Godnat.

Sov godt.

Il Duce.

- Il Duce, hvilken overraskelse. - Jeg vil tale med Deres datter.

Jeg siger, at De er her. - Jeg finder hende selv.

Åh, det var dig.

Gør det stadig ondt? - Nej, jeg havde glemt det.

Glem også prinsessen. Hun eksisterer ikke længere.

Åh, Benito!

Kom til mig.

Kom.

Det er måske ikke det rette tidspunkt, men jeg må fortælle dig noget.

Jeg ved, at nogen vil forsøge at vende dig mod mig.

Lov, at du ikke lytter til det.

Lyt kun til dit hjerte.

Har jeg ikke altid gjort det? - Hør på mig...

Stol ikke på din svigersøn.

Jeg ved, at jeg ikke skal tale om dine familiemedlemmer-

men hør på mig for en gangs skyld.

Stol ikke på ham.

Vil du have lidt kaffe, Edda? - Nej tak.

Disse familiesøndage begynder at blive ulideligt muntre.

Vittorio, tror du, mor kender til Claretta?

Det tror jeg af og til, men hun ignorerer det.

Vi må gøre noget. Clarettas familie udnytter situationen fuldt ud.

Vittorio!

Vi venter på dig! - Jeg kommer!

De forsøger at miskreditere Galeazzo fordi, de tror, at han er et problem.

Er det mor eller din mand du er bekymret for?

Vittorio!

Mor...

... vil du gå en tur med mig?

Kom så skal jeg vise dig mine høns, mine blomster og min køkkenhave.

Jeg vil have billeder af amerikanernes bombning.

Kirker i ruiner, menneskelig lidelse.

Fjendens grusomhed.

Intet om fronten? - Tre ord: "Vi holder stand."

Meget godt.

Duce, Marokko er allerede faldet til de allierede. Algeriet står for tur.

Om nogle uger tager de Tunesien, og det ligger et stenkast fra Palermo.

Lad dem bare prøve at invadere Sicilien. Vores ubåde stopper dem.

Hvis nogen når land, så driver vi dem tilbage i havet.

- Duce, krigen er tabt. - Så er det nok!

Senere, Rachele. - Det er vigtigt.

Jeg ville selv give Dem det til trods for, at det kan ødelægge Deres dag.

Den sædvanlige rapport fra Berlin? - Nej, det er om grev Ciano.

Jeg fik det direkte af Führerens personlige sekretær.

Pisken - det er, hvad italienerne behøver.

Pisken!

Nå? Jeg troede, vi var her for at se en ugerevy.

Fortsæt.

Du sagde lige, at vi har tabt krigen.

Jeg kan tænke mig, at du gerne deler dine tanker med andre.

Du trives med at agere defaitisten i mit hus.

Jeg forsøger bare at fremlægge fakta.

Du ved lige så godt som jeg, at krigen er tabt.

Selv tyskerne taber på alle fronter. Se, der har vi Stalingrad.

Det, der skulle være Hitlers triumf er forvandlet til en fælde.

Tyskerne er omringede.

Det bliver deres største nederlag, og det vil kun blive værre.

Vi må trække os ud, ellers bliver vi ansvarlige for et frygteligt blodbad.

Vi må bede om en våbenhvile. - Aldrig!

- Duce,jeg beder dig... - Ikke mere snak om en separat fred!

Nej, jeg nægter at bryde alliancen med tyskerne. Er det forstået?

Jeg har aldrig kunnet lide dem, men jeg misunder dem.

Jeg misunder deres hårdførhed, disciplin og beslutsomhed.

Vi vil fortsætte med samme styrke. Vi vil kæmpe til det sidste!

Til den sidste kugle og den sidste italiener!

Duce...

Galeazzo Ciano, du er ikke længere min udenrigsminister.

Ommøbleringen gælder ikke kun dig.

Jeg har en liste over de ministre, der skal udskiftes.

Din ven Pavolini står på den. Kun du ved besked indtil videre.

De andre får besked i aften. Informationen er stadig hemmelig.

Vil du ikke spørge hvorfor? - Nej.

Hitler må være meget tilfreds.

I Italien er det mig, der er statsoverhoved.

Må jeg stille et spørgsmål? - Hvem din efterfølger bliver?

Ingen. Jeg overtager udenrigspolitikken.

Og hvad dig angår kan du vælge mellem en post i Albanien -

ambassadørposten i Madrid eller Vatikanet.

Vatikanet, tak. - Som du vil.

Men husk, at din fremtid stadig hviler i mine hænder.

Ring til konsulatkanseliet og send blomster til donna Rachele.

Il Duce er et geni. Men ét hug har han gjort tre personer glade.

Sin hustru, sin elskerinde og vores Führer.

Jeg ved, at hendes familie bærer ansvaret!

Det blev besluttet i Berlin. - Siger du, far får ordrer fra Hitler?

Så du hellere, at han fik ordrer fra Claretta Petacci?

Det er Pavolini.

Sandro!

Jeg beklager, men jeg var midt i en lille familiestrid.

Så du har også mistet jobbet? - Ja, på grund af, at jeg var din ven.

Jeg troede, at det var et privilegium. - Hvad vil du gøre nu?

Jeg flytter til Vatikanet.

En perfekt position, hvor du kan intrigere videre med de allierede.

Du ved, at jeg er en sand diplomat og en sand pacifist.

Skulle du være pacifist?

Alle de bomber du og jeg smed over Albanien, Etiopien og Grækenland så?

Ærlighed er tåbernes dyd. Man må tilpasse sig i politik.

Uanset er det meningsløst at gå imod strømmen.

Hvordan vil du tilpasse dig? - Det vil jeg ikke.

Jeg er måske tåben med dyden.

Som sagt er jeg midt i en lille familiestrid.

Tak for, at du ringede. Vi tales ved. - Farvel.

Det her er en stor familiestrid.

Hvis du ikke tager dig af det, så gør jeg.

Vent, Edda.

Vent, Edda!

Hvis du er kommet på grund af Galeazzo så kan du tage hjem.

Han burde have været afsat tidligere. Din far ventede for længe.

Du er tydeligvis glad? - Ja, det er jeg.

Så er der to glade kvinder i Rom. - Hvad mener du?

Edda!

Far!

Galeazzos skæbne påvirker mig. - Bland dig ikke i politiske spørgsmål.

Hendes familie udnytter dig!

Se her! Kontrakt på forsyninger fra Spanien til den dobbelte pris.

Betalt i dollar og guld. Og hvordan betalte de for deres villa?

Og hendes brors militærkarriere. Han har jo ikke engang været ved fronten.

Han var ikke nået så langt, hvis han ikke havde været din elskerindes bror.

Hæv ikke stemmen! - Jeg taler, som du gør!

Tænk på mor. Skal hun høre det?

Bekymrer du dig pludselig om mor? - Hvor vover du?

Undskyld, far.

Jeg vil ikke tale til dig på den måde.

Men det gør så ondt at se, hvordan de manipulerer dig.

Hvordan de til og med vender dig mod Galeazzo.

Edda, vent.

Jeg...

Jeg holder op med at se hende. Og du?

Hvad? - Du har for mange venner, Edda.

De snakker sågar om dig i Tyskland.

Så har Galeazzo ret. Du burde ikke stole på tyskerne.

Vi kan ikke lukke nogen ind, signora Petacci.

Hvad er det, der sker? - Jeg følger bare ordrer.

"I dag har Mussolini besluttet at gøre fælles sag med tyskerne."

"Il Duce må ikke gøre det. Kast pagten tilbage i Hitlers ansigt!"

"Så anerkender Europa den naturlige leder i korstoget mod Tyskland."

"Den 3. september 1939. Jeg ved ikke, hvordan krigen vil udvikle sig -"

"- men den vil blive lang og hård."

Storbritanniens deltagen garanterer det."

"Krigen kan kun slutte med, at Hitler elimineres-"

"-eller, at Storbritannien bliver besejret."

Jeg er i Deres hænder nu, general.

De er en af de få, som har set disse dagbøger.

Må jeg stille et personligt spørgsmål? - Ja.

De ville have krigen i Spanien, Grækenland og Albanien.

Stålpagten med Tyskland gjorde Dem til en af Italiens mest hadede mænd.

Hvorfor gik De bare ikke af?

Hvad skulle det have nyttet, general?

Hvis jeg ikke havde været minister, men en almindelig borger...

... var De så kommet til mig med Deres plan om et statskup?

Nej, det havde De ikke.

Ja, jeg hørte det. Hvornår skete det?

Hvor? Hold mig underrettet.

Nogle dødsfald? Indkald alle de mænd vi har.

Sørg for, at de forsvarer arsenalerne i Palermo og Messina.

Tænd radioen.

Og kongen? Hvornår vender han tilbage til Rom?

Benito!

Benito!

Hvad er det, der sker? - Det må være vigtigt.

Far! Hvad er det, der sker?

Hvis Berlin ringer så er jeg i Palazzo Venezia om 20 minutter.

Men hvad er det, der er sket? - Vi er blevet invaderet.

Benito, hvad er det, der er sket?

De allierede er gået i land på Sicilien.

Vores styrker er ikke stærke nok til at drive dem tilbage.

Gode Gud! De er her!

De ville aldrig turde at bombe Rom. Ikke når paven er her.

Hvad står der? Giv det til mig.

"Tiden er inde for det italienske folk til at vælge..."

"... om de vil dø for Mussolini og Hitler, eller leve for Italien."

Benito, de allierede vil bombe Rom -

hvis kongen ikke skiller sig af med dig.

Palazzo Venezia.

Paven venter på et svar.

Dette er svaret: En separat fred er udelukket.

Så krigen vil fortsætte til den sidste italiener?

For tyskernes skyld? - Paven skal ikke blande sig.

Paven kan bede kongen forhandle om en separat fred med de allierede.

Vi skal bare vente. De allierede vil snart strides indbyrdes.

Nej, det første vi må gøre er at genvinde kontrollen i luftrummet.

Duce,vores byer er hjælpeløse.

Allierede bombefly kan jævne dem med jorden uden nogen modstand.

Og folket ville klandre dig for, at du ikke fik forhindret det.

Vi har henrettelsespelotoner nok til alle.

Ingen undtagelser. Du kan gå.

Galeazzo.

Dine dagbøger, du holder dem vel ajour?

Ja,Duce.

Meget klogt.

Galeazzo. - Mor.

Tak for, at du kom, mor. - Hvorfor skulle vi mødes sådan her?

Du er den eneste, jeg kan stole på, og jeg behøver din hjælp.

Men du må forstå, at hvis du hjælper mig så kan det bringe dig i fare.

Først må jeg give dig disse.

Det er mine dagbøger.

Du skal opbevare dem for mig. Ingen må se dem uden min tilladelse.

Det her er min livsforsikring. Vil du passe på dem for mig?

Galeazzo, er du bange for, at il Duce skal...

Tag dig af disse. Der er ingen risiko, hvis du er forsigtig.

Mor, tak for, at du kom.

Du vil være i sikkerhed.

Vær forsigtig, mor. - I lige måde.

Det er pragtfuldt! - Jeg har inviteret min mor.

Hun holder dig med selskab, når jeg er i Rom.

Hvorfor skal du til Rom? - Din far har endelig givet sig.

Må jeg gå i vandet? - Ikke nu.

Far, må jeg ikke gå i vandet? - Jo, men gå ikke for langt ud.

Hvad sagde du? - Din far har givet sig.

Han sammenkalder det store partiråd.

Det har han ikke gjort under hele krigen.

Pres fra partimedlemmer. Jeg vil tage deres parti.

Du vil forsøge at udelukke ham. - Du drager altid forhastede slutninger.

Vi vil stoppe Hitlers indflydelse og give militærmagten tilbage til kongen.

Drag ingen forhastede slutninger. Jeg tror, det er nødvendigt for tiden.

Det er måske bedst, at han træder tilbage, men vær forsigtig.

Hvad mener du? - Glem ikke, han er din svigerfar.

Skal jeg sygemelde mig? - Nej, men vær ikke for aktiv.

Du ved, at jeg elsker ham.

Sørg for, at han forstår det.

Dindina! Der er hun!

Edda! Gå ind!

Se,il Duce!

Navarra! - Ja, sir?

Giv lidt penge til de her mennesker.

... Il Duce har sammenkaldt det store partiråd i morgen.

Bestyrtelse i hele verden over de allieredes bombning af Rom...

Gå af, hvis du ikke kan klare det, eller reager.

Men sørg for, at ingen af dem ender i en stilling, hvor de kan skade dig.

Se på situationen.Du plejede at sammenkalde det store partiråd...

... og nu har de sammenkaldt det, åbenbart med kongens bifald.

Det er der ingen tvivl om. Uden ham havde de aldrig turdet.

Kongen står på min side.

Galeazzo, Grandi og Bottai vil anklage dig.

De eksisterede ikke før du tog dem under dine vinger.

Og nu vil de stikke dig i ryggen.

Mener du, at jer er blevet senil?

Du gør jo ingenting! Hvorfor?

De ryster når jeg åbner munden.

De er hjælpeløse uden mig.

Engang måske.

Men nu ved jeg ikke længere.

Skal vi stadig have tillid til dig?

Hallo? Beni?

Hallo! Hvorfor svarer du mig ikke?

Jeg kan mærke, at det er dig.

Svar nu!

Det er mig. - Beni! Kan du tale?

Skal jeg komme hen til dig?

Du behøver ikke at sige noget, bare du er der.

Dit opkald var alt, jeg havde brug for.

Jeg kommer hen til dig i morgen.

Glem ikke, at jeg altid vil stå ved din side.

Altid - hvad der end sker.

Skal vi pågribe dem straks? - Nej.

Deres excellence, undskyld, men signora Petacci venter i telefonen.

Hun siger, at det haster. - Senere!

Il Duce! Vær hilset!

De Bono? Bottai? - Tilstede.

Grandi? Farinacci? Suardo? - Tilstede.

Navarra.

Du kan ikke blive her. - Hvordan går det?

Dårligt. Du burde ikke være kommet. - Lad mig blive lidt.

Jeg beder Dem, signora. - I det mindste til vi ved noget.

Jeg lover at ringe til Dem, men nu må De gå.

Tak.

Formand Grandi har ordet!

Nutidens Mussolini har ingen ligheder med den Mussolini, vi troede på.

Det er den Mussolini, vi fascister savner. Det er ham, vi vil se igen.

Ikke en mand i uniform til parader. En mand, der har tabt al troværdighed.

Dit diktatur har svækket partiet!

Det har skabt en uoverstigelig kløft mellem folket og fascismen.

En gang sagde du til os:

"Lad alle fraktioner gå under, inklusive min egen -"

"- bare Italien bliver reddet."

Nu er tiden inde til at indfri det løfte.

Jeg kræver, at storrådet giver kongen fuldstændigt militært lederskab -

over krigen i denne krisetid.

Der er gået over seks timer, Navarra. Hvad er det, der sker?

Går det ikke hans vej?

Han angribes af majoriteten.

Hvilken majoritet? Giv mig navne.

Grandi, Bottai, De Vecchi, De Bono, Marinelli og Pareschi.

Og Ciano? - Han har ikke talt endnu.

Ring til mig så snart, han har gjort det.