All language subtitles for Flesh.and.Blood.S01E02.DANiSH.720p.WEB-DL.H.264-QUARK

Tillykke. Natalie sagde,
at I blev gift, mens I var væk.

- Det anede jeg slet ikke.
- Det var en spontan beslutning.

- Jeg ville have fortalt dig det.
- Det glæder mig da.

Jeg er ked af det med bilen.
Hvordan tager Mark det?

Han har meldt det til politiet,
men de lyder ikke optimistiske.

- Du får svar på prøverne i morgen?
- Ja, men jeg har det fint.

- Fremragende for en på min alder.
- 70 år er ingen alder i dag.

- Holder du fødselsdagsfest?
- Nej, vi rejser jo til Indien.

Vi skåler vel i et glas champagne.
Bare familien.

Og når I vender hjem,
gælder det vel flytningen?

- Det er afslutningen på en æra.
- Vi vil da holde kontakten, Mary.

Selvfølgelig vil vi det.

Jeg må hellere smutte.

KØD OG BLOD

- Hvad sker der på hospitalet?
- Patienten er stadig bevidstløs.

Det næste døgn er afgørende.
Man afventer toksikologirapporten.

Javel.

Jeres far havde ikke været død længe,
da din mor giftede sig med Mark.

Nej, kun halvandet år.

- Havde du et tæt forhold til din far?
- Ja da. Han var en god far.

Halløjsa, I to. Hvordan er det
gået med matematik og engelsk?

- Godt.
- Hvad laver du her?

- Kan vi ikke hente dem sammen i dag?
- Hent jeres tasker.

Jeg henter dem om tirsdagen.
Lad os nu holde os til aftalen.

- Hvor skal far hen?
- Han har travlt. I ses i morgen.

- Hvem vil have fisk og fritter?
- Mig!

Hun tager ikke telefonen.
Hun har helt lukket mig ude.

Hun har det fint, Helen.
Bare giv hende lidt albuerum.

Skal jeg holde mig fra min datter?

Hun har aldrig
været længe væk hjemmefra.

Hun er trods alt 17, ikke syv.
Og det er kun et par dage.

Lad hende nu være,
så er hun snart hjemme igen.

Hun er jo bekymret
for dig og George.

- Hvordan går det?
- Han vil slet ikke tale med mig.

- Har du sagt det til mor?
- Nej, jeg vil ikke gøre hende urolig.

Sig ikke noget til hende eller Jake.
Lad mig tale med dem.

Jeg ringer igen senere, Nats.

- Hvad nu?
- Jeg tager af sted.

Jeg må tænke over tingene.

- Så du tager hen til hende?
- Nej.

- Jeg ved jo ikke, hvem hun er.
- Hvorfor skulle hun lyve om det?

- Vi har været det her igennem.
- Er hun køn? Blond?

- Yngre end mig?
- Ja, hun er faktisk yngre end dig.

Hun er inder og meget smuk.
Hun arbejdede for sundhedsvæsnet.

- Er du så tilfreds?
- Hold da kæft!

Hvad er der?

- Det er Meera.
- Hvem fanden er Meera?

Det finder jeg mig ikke i.
Det kan hun ikke tillade sig.

Jeg ringer til HR.
Det er jo et hævntogt.

- Der er jo ikke noget mellem jer.
- Og hvad hvis der var?

- Jeg havde da lyst til det.
- Men du gjorde det ikke.

Jeg tror på dig nu.

- Det her ændrer jo ikke på noget.
- Tag den nu.

- Jeg kan bo hos min søster.
- Det er der ingen grund til nu.

Jo, det er der.

George?

Jeg tror, at det er en dreng.
Hvad siger du?

Tror du,
at han er undfanget her i lejligheden?

Måske.

Elsker du hende stadig?
Altså Carla?

For pokker, Nats.
Jeg elsker dig.

Dig.

Jeg må smutte.
Vi kan ikke ses på mandag.

Jeg har lovet pigerne en tur i byen.
Måske på fredag.

Overlad det til mig.

Hvordan havde du det med
din mors ægteskab med Mark Kinneally?

Det kom jo ikke mig ved.
Hvis hun var lykkelig, var det fint.

Og det bekymrede dig ikke,
at hun ikke havde kendt ham så længe?

Nej, egentlig ikke.

Jeg så på sådan en MG,
som Mark købte til min mor.

- £9500.
- Det kalder jeg en fødselsdagsgave.

Man kunne købe den på kreditkort,
og hvis der så skete noget -

- som at nogen stak ild på bilen -

- så kunne man få beløbet
tilbage fra forsikringen.

Og så kunne man spille den store helt.
"Skynd jer væk, alle sammen."

- Og den slags fis.
- Tror du, han stak ild på den?

- Det er da muligt.
- Ja, men sandsynligt?

- Skal du tilbage til kontoret?
- Jeg troede, at vi var kvit.

- Det er på husets regning.
- Gerne.

Tak, fordi du arrangerede det.
Det er et herligt picnicsted.

Ser havet ikke bare pragtfuldt ud?

Lidt adspredelse før hospitalsaftalen.

- Jeg ved, at det bekymrer dig.
- Tror du, at det er dårligt nyt?

Som fagmand må jeg sige ...

... bestemt ikke.

Jeg laver aftensmad i aften.
Du laver altid mad til mig.

Hvis du sætter mig af nede i byen,
køber jeg ind og overrasker dig.

- Mener du det?
- Jeg kan faktisk lave mad.

Jeg kan kun tre retter,
men jeg er god til dem.

Lad os løbe om kap.

Hør ...

Jeg har datet en del kvinder
de sidste fem år.

Men du overgår dem alle.
Du er så generøs.

Betænksom og smuk.

Lige fra den første kop kaffe
vidste jeg, at du var den rette.

Så om det så er dårligt nyt i morgen -

- så forlader jeg dig ikke, Viv.

Tak, Mark.

GLÆDELIG JUL, MARY
FRA JAKE, HELEN OG NATALIE

Halløj? Vivien?

Jeg fik din besked om Meera Kapur.
Det gør mig ondt, Helen.

Hun er jo ikke længere ansat,
så det må være en sag for politiet.

- Hun har ikke gjort noget ulovligt.
- Hvabehar?

Hun krænker privatlivets fred.
Hun kan ikke bare tage røven på folk.

Lad os nu tænke os godt om.

- Sæt, det var din egen familie.
- Vil du virkelig lade det komme ud?

Jeg tror, at hun stopper nu.

Og hvad er det vigtigste i denne sag?

Det er jo ikke at straffe Meera -

- men at få styr på din familie igen.
Tag hjem og hold fri resten af ugen.

Få dit liv tilbage.

- Halløj.
- Davs, Mary.

Davs. Jeg ville bare høre,
hvordan det gik på hospitalet.

- Det gik fint. Jeg er sund og rask.
- Åh, gudskelov.

- Hvad var det så?
- Et pludseligt blodtryksfald.

Vi må håbe, det ikke gentager sig.
Åh, jeg har noget til dig.

Jeg fandt det bag skænken forleden.

Det er jo Natalies fantasikat.

Ja, Ginger. Hun tegnede den altid.
Hun havde en sprudlende fantasi.

- Må jeg vise hende den?
- Ja da. Behold den bare.

- En dag giver hun den til sine børn.
- Ak ja.

Hun skal nok finde en mand.
Hun ville være en god mor.

Ja, det ville hun.

- Har de det alle sammen godt?
- Ja, det tror jeg.

Selvfølgelig er du bekymret,
men de skal nok vænne sig til det.

Nå, jeg skal ikke opholde dig.
Er det poser til genbrugsbutikken?

- Ja, jeg skulle forbi med dem.
- Det kan jeg da klare for dig.

- Tak.
- Vi ses.

Farvel, Mark.

- Hun kommer altid rendende.
- Det gør ikke noget.

Hun kiggede efter børnene for mig,
da de var mindre.

Hun var en stor hjælp.

Og slut med: "Jeg er med på,
at så længe vi er separeret -

- kommer det ikke mig ved,
hvem du vælger at omgås."

Det vil hun værdsætte.

"Men det betyder ikke, at jeg
er ligeglad, for det er jeg ikke."

- "Jeg håber af hele mit hjerte ..."
- Sådan ville jeg ikke sige.

"... af hele mit hjerte,
at vi kan redde vores ægteskab."

Det lyder rigtig godt.

- "Jeg elsker dig."
- Øjeblik.

- Hvad sagde du så?
- "Jeg elsker dig. Jake."

Kys, kys, kys?
To kys?

Tre kys.
Det er virkelig godt.

- Jeg må tilbage på kontoret.
- Tusind, tusind tak.

- Hvad laver du her?
- Flytter du?

Ja, som arbejdsløs
har jeg ikke råd til huslejen.

Så nu må pigerne flytte, netop som
de var kommet sig over deres fars død.

Så du hævnede dig på mig.
Øje for øje, ikke?

Lad os nu bare være i fred.

Din mor har altid været rask?

- Mor har altid holdt sig i form.
- Så hendes anfald ...

- Det må have været et chok.
- Ja.

Det var så usædvanligt for hende,
at vi blev bekymrede.

Sådan.

Fint.

Nå, hvordan går det
med dig og Leila?

Det går lidt op og ned. Men jeg
taler med en, og det har hjulpet.

- En terapeut?
- Ja, en slags.

- Alle tiders.
- Jeg får en kvindes syn på sagen.

Det er da fantastisk, Jake.

Tja, det er det vel.

- Hvordan går det med Mark?
- Hør her.

Jeg ved godt, at du synes,
at det er gået lovlig hurtigt.

Men jeg har ikke planlagt det sådan.

Det ved jeg da godt.

- Hvad hedder hans datter i Spanien?
- Sophie.

- Har du talt med hende?
- Nej, hvorfor?

- Har du set et billede af hende?
- Altså, Jake!

Hold op med at være så mistroisk.

- Jeg kan godt passe på mig selv.
- Ja. Jeg er bare bekymret for dig.

Ja.

Den tur til Indien bliver fantastisk.

Har du læst det her?
Det er simpelthen alle tiders.

- Skal jeg læse rejseplanen for dig?
- Kan vi gøre det i morgen?

Ja, selvfølgelig.

- Er alt i orden?
- Ja, jeg tænker bare på børnene.

Jeg har aldrig før
været væk i seks uger.

Nu synes det pludselig som lang tid.

- Jeg tror nu nok, at de klarer den.
- Ja, det ved jeg godt.

Men man kan bare ikke lade være
med at være bekymret for dem.

Jeg fik en snak med Jake i dag.

Jeg har ikke rigtig talt med pigerne
i lang tid.

Det virker, som om der er noget galt.

Men der vil jo altid være
en form for drama i deres liv.

- Du skal ikke være bekymret.
- Er du ikke bekymret for din datter?

Nej, hun er en begavet kvinde.

- Har du et billede af hende?
- Nej, ikke i den nye telefon.

Jeg kunne ikke finde ud af
at overføre billederne. Håbløs!

Kom her.

Det må have taget lang tid
at skrive det brev.

Jeg ved, at du hader at skrive,
så det rørte mig virkelig. Tak.

Og angående den der fyr.
Jeg har været ude med ham to gange.

Og man kan vist godt sige,
at to gange var rigeligt.

Han er en sød fyr,
men han har dårlig ånde.

- Jeg ville ikke kunne kysse ham.
- Undskyld ...

- Du virker mere i ro for tiden.
- Gør jeg?

Det er jeg også.
Jeg har talt med sådan en terapeut.

- Hun har hjulpet mig meget.
- Virkelig?

Og jeg er holdt op med at drikke.
Det gør en stor forskel.

- Det glæder mig på dine vegne.
- Tak.

Jeg ved godt, at det ikke er længe,
og at der er lang vej endnu -

- men jeg føler mig
som et nyt menneske.

Du har fem nye beskeder.

Tag nu telefonen, Natalie.
Hvorfor er du tavs? Ring, Nats.

Davs. Hvad er nu det?

Jeg fikser stedet lidt op inden
ejendomsmæglernes fremvisninger.

- Det første indtryk er jo vigtigt.
- Ja, bestemt.

Det pynter også på dit hjem.
Du hjælper altid os.

- Så nu gør jeg gengæld.
- Det er pænt af dig.

Det må være meget hårdt for dig.

- Hvilket?
- Bilen brændte. Vivien har været syg.

Og børnene, der mener, du stjæler
deres mor. Lad dig ikke gå på af dem.

- Det gør jeg heller ikke.
- Sådan.

Og tænk ikke på mig.
Jeg kan altid bare gå udenom.

Davs, Tony.

Davs.

Jeg ved godt, at jeg ikke
har været en god mor på det sidste.

Det er jeg ked af.

Men det nye arbejde er ret krævende.

- Det var det sidste også.
- Ja.

Mit arbejde betyder
virkelig meget for mig.

Det har taget mig mange år
at nå hertil.

Og nu er jeg endelig i en position -

- hvor min erfaring kan medvirke til
at gøre hospitalerne mere effektive.

Mit arbejde er ikke vigtigere end dig.

Kom nu hjem, lille skat.

Hvad sker der, Nats?

Det er barnet, ikke?
Hvad sagde lægen?

- Jeg har ikke været hos lægen.
- Hvorfor dog ikke?

Jeg er ikke gravid.
Jeg har slet ikke været gravid.

Jeg har løjet for dig.

Jeg ved godt,
at det er langt ude. Forkasteligt.

Jeg holdt op
med at tage p-piller nytårsdag.

Så troede jeg, jeg ville blive gravid,
og at du så ville forlade Carla.

Jeg gik og håbede, at jeg var gravid,
men det var jeg så ikke.

Fem år er lang tid at gå
uden den, man elsker, dig.

Jeg blev skør af det.
Hemmelighedskræmmeri og løgne.

Jeg blev sådan et menneske,
der lyver for alt og alle.

Og jeg kan ikke holde det ud mere.

Jeg elsker dig,
men jeg kan ikke fortsætte sådan her.

- Hallo.
- Davs, dame.

Det kunne bare ikke
være gået bedre med Leila.

Godt.
Det var da dejligt.

Jeg har faktisk fri nu, så jeg
kan være hos dig om ti minutter.

Jeg har en masse,
jeg skal læse inden mit møde i morgen.

Ja, selvfølgelig.
Det er dig, der bestemmer.

- Sov godt.
- Tak.

- Har du hørt fra ham?
- Far? Ja.

- Hvad sagde han?
- At han savner og elsker mig.

- Sagde han, hvornår han vender hjem?
- Så havde jeg nævnt det.

Jeg skal nok lukke op.

- Hvad er der dog sket, Nats?
- Kan vi tale sammen?

- Jeg er bare sådan en idiot.
- Kom ind.

Vi har en aftale med advokaten.
Mr. og mrs. Kinneally.

- Sid ned.
- Det er stadig nyt. Mrs. Kinneally.

Vil du hellere benytte dit gamle navn?
Det kunne da glæde dine børn.

Hvad mener du?

De er jo ikke vilde med tanken om,
at jeg er din mand, vel?

- Det er ikke nødvendigvis ...
- Kom ind, mr. og mrs. Kinneally.

Havde du et nært forhold
til Stella Tisdale?

Nej, jeg kendte hende fra fitness.
Jeg har givet hende lektioner.

- Kunne man kalde jer venner?
- Venner?

Nej, det er rent arbejdsmæssigt.

Da jeg så hendes gamle efternavn,
indså jeg, at det er din mor.

- Kom de angående deres testamenter?
- Det er fortroligt.

- Hun lader ham arve alt, ikke?
- Det kan jeg ikke udtale mig om.

De kom med alle deres papirer.

På hans kones dødsattest stod der:
"Dødsårsag: Selvpåført overdosis."

- Var du klar over det?
- Nej, fandeme nej.

- Hvis han ikke har fortalt det ...
- Hele hans historie kan være løgn.

Lad os ikke håbe det.

- Du har ikke fået det her fra mig!
- Jeg er helt med, Stella.

Nej!

Hvad laver du?

Det har nok været
en øjenåbner for mig.

Det er, som om jeg har levet
som en søvngænger i flere år.

Undskyld. Jeg slukker for den.

- Sådan.
- Fortsæt, George.

Hvad er det endelige mål?

En tryg pensionisttilværelse?

Og hvad hvis man ikke lever så længe?

Sæt, vi ikke har mere at tale om?
For selv om vi bor sammen ...

RING. VIGTIGT.

... kommunikerer vi ikke.
Helen arbejder, og Lily er ude.

Snart skal hun på universitetet,
og jeg føler ...

... tomhed.

- Bare giv dig god tid.
- Da jeg traf kvinden på pubben ...

Da følte jeg, at jeg ...

DET ER OM MOR.

... levede.

Jeg bliver nødt til at tage den.
Det tager kun to minutter.

Hvad nu? Er der sket hende noget?

Selvmord? Er du sikker?

- Det bliver værre og værre.
- Tag det nu roligt, Jake.

Har du undersøgt det grundigt?
George?

George talte om kommunikation,
men det er ham, der lukker i.

Det er jo passiv aggression.

Se selv. Ikke et ord.

- Jeg har været varm på ham i årevis.
- På George? Hva'?

Nej, ikke sådan. På det, han står for:
Han er så sød og rar.

Helstøbt.
Og totalt hengiven over for dig.

Jeg var jaloux på dig.

Jeg vidste, at I havde god kemi,
men altså ...

- Han fortalte om mig og Tony, ikke?
- Nej, ikke rigtigt.

- Han talte over sig ...
- Det er helt fint.

Man har ikke hemmeligheder
i et normalt parforhold, vel?

- Undskyld, det er løget ...
- Kom her.

Jeg vil altid have det,
jeg ikke kan få.

Og jeg værdsætter aldrig det, jeg har.

Nemlig, din idiot.

Ja, ja. Jeg kommer nu.

- Det er dynamit. Mor skal høre det.
- Hvad er det?

Davs.

Jeg håber, at du vil komme ind
og få en drink på min fødselsdag.

Jeg sagde, at det kun var familien,
men du er jo en del af familien.

Jeg ved ikke,
hvad jeg skulle have gjort uden dig.

Så kommer du?

Ja, selvfølgelig. Mange tak.

- Så ses vi. Kl. 19.30.
- Kl. 19.30 er fint.

- Så læs du det.
- "Lokal læge renset ved ligsyn."

"Ligsynet over Charlotte Kinneally,
hustru til kirurg Mark Kinneally -

- blev afbrudt af en kvinde,
som var uenig med ligsynsmanden."

- Det er fra hans lokalavis.
- Hvor har du det fra?

En advokatven fandt det på nettet.
Læs nu bare videre.

"Ifølge mrs. Fitzgerald havde
mrs. Kinneally ikke været deprimeret."

"Hun havde virket glad og rask.
Mrs. Fitzgerald sagde også -

- at mr. Kinneally ville få
økonomisk fordel af sin hustrus død."

- Åh, du godeste.
- Hun antyder, at han myrdede konen.

Nå, der er du.
Jeg var bekymret for dig.

- Jeg er helt svedig.
- Har du overanstrengt dig?

- Jeg inviterede Mary til på fredag.
- Herligt.

Altså ...

... jeg kommer til at savne det her.
Stranden og det hele.

- En æra er forbi.
- Men en ny begynder.

Et helt nyt liv.

- Måske skulle du hvile dig lidt.
- Jeg trænger bare til et bad.

- Jeg er ikke krøbling.
- Nej, nej.

Undskyld.
Tag dig ikke af mig. Jeg er ...

... bare ramt af nostalgi.

Det haster jo ikke med det hussalg.
Lad os se på det efter Indiensturen.

Nu blander jeg en kølig drink.
Noget lækkert.

Yndig.

Sådan.

Værsgo.

- Jeg lader dig i fred lidt.
- Tak.

Hvordan var stemningen
den pågældende aften?

Udmærket.
Vi ville alle give hende en god aften.

- Den mest akavede festaften.
- Ja, det er ikke morsomt.

- Har du drukket?
- Hvorfor? Har du?

- Ingen skænderier?
- Nej, alle hyggede sig.

- Skål for dig, Vivien.
- Tillykke til verdens bedste mor.

Skål.

Da det gik galt,
prøvede du så at hjælpe offeret?

Ja, men det skete så hurtigt.
Vi var alle sammen rystede.

Hvad har du gjort ved hånden?

Det har jeg slet ikke lagt mærke til.
Jeg må have slået den.

Som den ældste følte jeg et ansvar
for at tage mig af mor, da far døde.

Mente du, at hun havde forhastet sig
med sit nye ægteskab?

Nej, egentlig ikke.

Dengang kunne man jo ikke vide -

- at det ville ende
på så forfærdelig vis.

KØD OG BLOD

- Har jeg virkelig sovet så længe?
- Du har trængt til at hvile dig.

Tænk engang. Om et par dage
kigger vi ud over Det Indiske Ocean.

Helen har sendt en sms
og inviteret mig på kaffe.

- Er hun syg?
- Nej, det er bare til en snak.

- Hun og George har vist problemer.
- Mor kommer til undsætning.

Faktisk beder Helen aldrig om noget.

Hverken hjælp, råd eller penge,
så det må være noget alvorligt.

Fint nok.

Jeg smutter ind til byen
og køber det sidste til ferien.

Nu tager vi det så roligt som muligt.
Vi vil ikke gøre hende bekymret.

- Hun bliver da bekymret.
- Vi er rolige. Jake.

- Jeg er da rolig.
- Vi er her for at støtte hende.

Held og lykke.

Tak, fordi du ville komme, mor.

- Davs.
- Næ, men davs. Hvad sker der?

- Har jeg glemt en fødselsdag?
- Nej.

- Er alt i orden?
- Ja. Vil du have kaffe?

Nej tak. Hvorfor er I ikke på arbejde?

Du ved, vi er bekymrede for dig.
For dit helbred.

- Og det med Mark.
- Nej, altså ...

- Hør nu på os, mor.
- Vi har tjekket lidt op på Mark.

- Hvabehar?
- Vi har tjekket hans baggrund.

- Og det, vi fandt ud af, er ...
- Ja?

Det viser sig, at hans første kone
tog sit eget liv.

- Hun begik selvmord.
- Og det har han ikke fortalt os.

Der blev afholdt et ligsyn,
og der opstod en kontrovers -

- nemlig en påstand om, at Mark
havde en finger med i hendes død.

- Du kan ikke tage til Indien med ham.
- Lad hende lige fordøje det.

- Vi ville aldrig tilgive os selv ...
- Der er for meget på spil, mor.

Jeg ved allerede alt det her.

Han har fortalt mig
om sin kones selvmord.

Det har han da
selvfølgelig fortalt mig.

Hun led af depression
og var indlagt flere gange.

Hun ville tage sit eget liv,
og han reddede hende.

Og da det så lykkedes for hende,
blev han rutinemæssigt afhørt.

Det betyder ikke,
at han havde en finger med i spillet.

- Han var dybt rystet.
- Hvorfor så den ballade ved ligsynet?

- En kvinde sagde, hun altid var glad.
- Charlotte var god til at skjule det.

Kun Mark vidste, hvor syg hun var.

Kan vi og du være sikre på,
at han fortæller sandheden?

Politiet efterforskede sagen
omhyggeligt.

Og retsmedicineren frifandt ham.
Det står jo også der.

- Skal vi ikke kontakte den kvinde ...
- Nej!

Jeg vil ikke tale mere om det her.

I har jo tydeligvis besluttet,
at I ikke bryder jer om Mark.

- Vi er bare bekymrede for ...
- Om han slår mig ihjel?

Du godeste!

Jeg går nu,
for jeg vil ikke skændes med jer.

- Mor ...
- Nej, jeg går nu.

Jeg har i sinde
at få en dejlig fødselsdag.

Og en dejlig ferie.
Og et dejligt ægteskab med Mark.

Forhåbentlig
med mine børns velsignelse.

Kan I klare det for mig?

Det gik søreme godt.

- Viv? Hvad er der i vejen?
- Jeg er bare ...

Vent lige lidt.

Kom her, Viv.

Klokken er 11.

- Her er lidt te.
- Hørte jeg mormors stemme før?

Ja, hun kom forbi til en kop kaffe.

- Sagde du, at far bor hos sin søster?
- Nej, jeg vil ikke gøre hende urolig.

Jeg fortæller hende det efter ferien.

Og da er han forhåbentlig hjemme,
og alt er som før.

Mor ...

"Som før" var ikke særlig godt, vel?
Han gik på grund af "som før".

Han skrev en sms i aftes,
men nævnte intet om at komme hjem.

Jeg ringede til ham hele dagen i går,
og jeg ringer igen i dag.

Mor, du må altså holde op
med at køre sådan på ham.

Og du må holde op med
at drikke så meget.

Teen er lige straks klar.

- Så er den her.
- Tak.

Da jeg var førstehjælper, var det
oftest besvimelser, vi tog os af.

Jeg er aldrig før besvimet.

Bortset fra én gang,
da jeg ventede Natalie.

- Så hvorfor pludselig nu?
- Kroppen viser, at der er noget galt.

Men hvad?
Jeg er jo ikke stresset.

- Nå, måske en smule.
- Du er presset.

Du har altid været der,
når jeg havde brug for det, Mary. Tak.

- Og du har været der for mig.
- Det er jeg nu ikke så sikker på.

Hvem kørte mig på hospitalet med
den lille og blev der hele natten ...

Og kørte mig hjem igen,
da det hele ...

... da det hele var forbi.

- Jeg vil altid være der for dig, Viv.
- Det ved jeg godt.

Du skal jo ikke have sådan nogle ture,
mens du er i Indien.

- Nej da.
- I det mindste har du en læge med.

Tag dig ikke af, hvad børnene siger
om ham og hans kone og alt det.

- Ikke det?
- Nej.

Det vigtigste er jo,
at du tror ham og har tillid til ham.

Far,
når vi nu skal til Disneyland ...

- Ja?
- Kan mor så komme med?

Måske.

Det var et godt spørgsmål.

Viv?
Hvad i alverden laver du?

Den dag, hvor festen skulle holdes,
havde du et stort arbejdspres, ikke?

Hvorfor ...?

Jeg prøver bare at få styr
på alles sindstilstand den aften.

Vi er jo styret af vores følelser.

Jeg var på arbejde som normalt.

Davs. Hvad så, Julianne?

- Sid ned.
- Tak.

Meera Kapurs advokat har kontaktet os.

- Angående uretmæssig fyring.
- Hvabehar?

Hun har da ikke noget at komme efter,
vel?

Og de vil sagsøge dig personligt
for chikane.

- Mig?
- Du opsøgte hende derhjemme.

Hun forfølger jo mig og min familie.

Hun har også
en række billeder af dig -

- fra din datters profil
på sociale medier.

Åh nej ...

Der er mere af samme skuffe.

De fleste har med spiritus at gøre,
og hun truer med at gå til pressen.

Så hun afpresser os altså?

Gennem årene får man jo
som læge samlet en del sammen.

Man lærer at være beredt.
Især hvis man skal på en rejse.

Vi bliver nødt til
at tale om det, Viv.

For hvis vi ikke taler om det -

- så er vores ægteskab dødt,
inden det overhovedet er begyndt.

Hvis der ikke er tillid ...

- Jeg stoler på dig, men ...
- Dine børn gør ikke.

Det kunne jeg fornemme på dem
lige fra første færd.

- Inden de kendte til Charlottes død.
- Det passer ikke.

Jo, det gør.

Tror du, jeg glæder mig til i aften,
hvor jeg skal se dem i øjnene -

- vel vidende hvad de tænker?
Men det kunne jeg ...

Men det kunne jeg klare.
Jeg kan klare dem.

Men det, jeg ikke kan klare, er,
hvis du ikke stoler på mig.

Du må huske på ...

... at jeg stolede på Terry,
og han løj for mig i alle de år.

- Så selvfølgelig er jeg ...
- Jeg er ikke Terry, Viv.

Lad os bare ...

Jeg har fået nok
af mistroiskhed og sladder.

Og folk, der hvisker bag min ryg.

Hvorfor tror du, at jeg flyttede
og tog herned?

Jeg var sammen med min datter,
da Charlotte døde.

Hvis du ikke stoler
fuldt ud på mig i denne sag ...

... er det slut for mit vedkommende.

Jeg elsker dig.

Og jeg stoler på dig.
Selvfølgelig gør jeg det.

- Hvad gør vi så?
- Bestyrelsen har holdt flere møder.

Har I talt med advokaterne?

Vi mener, vi bedst kan beskytte dig,
hvis du træder tilbage.

- Hvabehar?
- Du skal værnes mod bagvaskelse.

- Hun vil trække dig gennem sølet.
- Skal jeg sige op?

Jeg er ked af det, Helen. Jeg ved,
at du har arbejdet hårdt for det.

Beslutningen er selvfølgelig din,
men vi mener, at det er det bedste.

For fonden,
for vores patienter og for dig.

Hvad laver du?

Jeg trak bare lidt frisk luft.

Kommer du ind i seng igen?

Jeg tror,
at vi må holde op med det her, ikke?

Der er håb for dit ægteskab,
så det her er helt forkert.

Vi vidste jo begge,
at det måtte ende før eller siden.

Jo ...

- Så må jeg jo flytte.
- Nej, bliv du bare boende.

- Men huslejen ...
- Regnskabet er vist i din favør.

Og du bliver her jo næppe
meget længere.

Jeg vil savne dig.

LUKKET

Du kan ikke bare smide det
i hovedet på mig og gå din vej.

Jeg er rasende på dig, Nats.
Jeg glædede mig sådan til det barn.

Vores barn.
Og vupti, så var det slut.

Jeg er ked af det,
men jeg havde nået bristepunktet.

Den eneste,
som jeg troede, jeg kunne stole på.

Som var på min side. Fem år.
Intet kunne komme imellem os.

Og dog ligger jeg vågen og tænker på,
hvad jeg skal sige til pigerne.

Hvordan skal jeg sige, at far flytter?

Det, du gjorde, krævede mod.
At sige tingene ligeud og så gå.

Jeg er så vred på dig, Nats -

- og alligevel
så elsker jeg dig stadig.

Jeg har været en idiot
at lade en kvinde som dig gå.

Jeg lader mig skille fra Carla.
Det er sat i gang.

Jeg vil have dig som min kone.

Hej. Du må undskylde,
at jeg forstyrrer, men må jeg ...

- Må jeg tale med George?
- Ja, selvfølgelig. Jeg henter ham.

Jeg har taget dig for givet.
Det kan jeg godt se nu.

Jeg har ikke lyttet til dig.
Ikke ordentligt og slet ikke nok.

Jeg bebrejder dig ikke,
at du skred.

Jeg har været så heldig at have dig.

Og jeg elsker dig meget højt.

Og selv ikke det kan jeg gøre
uden at skubbe dig fra mig.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg kan ikke komme tilbage.
Ikke endnu.

Undskyld.

Tog du direkte hen til din mor?

Nej, først tog jeg hjem
og klædte om.

Det betød jo rigtig meget
for hende ... for mor.

- Hendes 70-årsfødselsdag?
- Ikke kun det. Det var også os ...

Det var vores afsked med hende
inden bryllupsrejsen til Indien.

Det skulle være begyndelsen
på et skønt nyt liv for hende.

Tak.

Undskyld.

Det var så helt afgjort sidste gang.
Jeg må smutte nu.

- Hvor er min nederdel?
- I sofaen.

Halløj.

Jeg kommer efter Maddies jakke.
Hun har plaget om den længe ...

- Nej, nej, nej ...
- Hvad fanden ...?

- Det er ikke, hvad du tror.
- Hvad er det så?

Du er fandeme dum.

Nej, nej. Leila!

- Leila ...
- Nej! Vi er færdige med hinanden!

Nej, nej, nej.

Det bliver vores drømmehus.

Vi kan få swimmingpool i baghaven.
Og så er der jo hestene.

- Mener du det?
- Ja. Mindst én hest.

Du får slet ikke tid
til at arbejde.

Jeg vil savne jobbet.
Hvordan er min efterfølger?

Hun er elendig, men hun må lære det.
Ellers må jeg finde en anden.

Er hun også din chauffør?

- Så I er hele tiden sammen?
- Ja. Vær nu ikke fjollet, Nats.

Det her går ikke.

Lyset er sat op. Flaskerne er åbnet.
Ellers andet?

- Det er fint, tak.
- I morgen flyver vi til Indien.

Jeg håber, du kan nyde aftenen.
De skal nok opføre sig ordentligt.

Hun er altid den første.

Vil du underholde hende,
mens jeg får tøj på?

- Davs, Mary. Du ser anderledes ud.
- Davs, Mark.

Nå, du drikker dig mod til.

- Jeg går lige op med gaven.
- Hun er lige ved at klæde sig på.

Vivien, det er bare mig.

Hejsa.
Luk øjnene.

Du får gaven, mens du er alene.
Den er desværre ikke pakket ind.

Det er ikke en hundehvalp, vel?

Øjeblik.

Så må du kigge.

Hvor er det dog smukt.

- Det er stumper af børnenes tøj.
- Det må have taget dig lang tid.

- Tusind tak.
- Tillykke med fødselsdagen.

Tak. Det er pragtfuldt.

Og du ser yndig ud.
Sig mig, er det min ...

Ja, jeg har lagt den op
og ændret halsudskæringen.

- Så er de her.
- Ja.

Lad os nu håbe,
at de alle opfører sig ordentligt.

Hej, mor.

- Tillykke med fødselsdagen.
- Hej, min egen.

- Kommer George ikke?
- Nej. Mandeinfluenza.

Han fik det fra sin søster.

- Davs, Mary. Du ser godt ud.
- Tak.

- Davs.
- Davs.

Davs. Tillykke med fødselsdagen.

- Jeg kommer op med dem.
- Tak for blomsterne, Helen.

- Har du fortalt mor om jobbet?
- Nej, jeg skal lige have styr på alt.

Hvis det er muligt. Hvad med dig?

- Hvad?
- Min menstruation er udeblevet.

- Det er skæbnens ironi.
- Har du taget en test?

- Nej. Jeg trænger til et glas.
- Også jeg.

Sig ikke noget til Jake. Eller mor.

- Jeg kan ikke se Mark i øjnene.
- Nej. Mor har nok fortalt ham det.

- Han ser så lusket ud, ikke?
- Jo, og skyldig.

Davs. Og velkommen
til verdens mest akavede fest.

- Ikke sjovt.
- Har du drukket?

Hvorfor? Har du?

Hvorfor står du herude?
Kom nu ind og vær selskabelig.

- Hvad er det?
- Hvad ligner det?

Undskyld. Gammel vane.
Læger er de værste.

- Du har aldrig nævnt det.
- Vi har aldrig talt om det.

- Undskyld, lidt mere?
- Nej tak, Mary.

- Mark?
- Ja tak.

Det er en modig mand,
der tør ryge i Viviens nærhed.

Kom så. Hæv glassene.

Kom nu, Mary.
Kom med udenfor, mor.

Åh, Mary ...
Jeg vil bare sige ...

Tillykke med fødselsdagen
til en virkelig fantastisk mor.

- Hørt, hørt.
- Du gav os den bedste start på livet.

En lykkelig, tryg familie.
Et godt sted at vokse op.

Og selv om vi er voksne,
stiller du op for os. Altid.

Uanset hvilket bøvl vi roder os ud i.

Og ikke alene
er hun en fantastisk mor -

- hun klarede en frisørsalon samtidig.
Du er alle tiders forbillede.

- Bortset fra madlavningen.
- Det klarede Mary heldigvis.

Det er et privilegium
at være en del af jeres klan.

- Så skål, Vivien.
- Skål.

Jeg vil også sige noget.
Må jeg få lidt mere?

Jeg vil sige et par ord om far.

Han var en vigtig del af familien,
og vi savner ham jo stadig.

Vi kan ikke bare slette ham
af billedet.

Han var jo ikke fuldkommen,
som du har nævnt -

- men han var en rigtig god far
for os tre børn.

Jo, det var han da bestemt.
Skål for jeres far.

- Skål for Terry.
- Vi elsker dig, far.

Jeg er så stolt af jer.

I tre er mit livs store kærlighed
og det bedste, jeg har opnået.

Og jeg vil takke Mark,
fordi han har taget chancen med mig.

Skål for dig, Viv.
Og for din vidunderskønne familie.

- Ih, du milde.
- Hvad skal det betyde, Mark?

Lad ham endelig tale.

- Du kan sige det direkte til mig.
- Udmærket.

- Vi synes ikke om dig.
- Nej, det har I da gjort helt klart.

Men det kommer fandeme ikke jer ved.

- Mark!
- Vi er bare bekymrede for mor.

Før mor traf dig,
havde hun aldrig været syg.

- Anklager du mig?
- Du er jo læge.

- Du kan få fat på piller.
- Du ved ikke en skid om noget.

Hold nu op.

Jeg ved alt om den kvinde, som
fortalte alt om din afdøde kone.

- Vi ved alt om det, Mark.
- Vivien!

- Du godeste.
- Lad mig se på hende.

- Hent et glas vand.
- Gå din vej.

- Jeg er læge.
- Rør hende ikke!

Din idiot!

Kom du noget til, Jake?

For helvede!

Åh nej.

Natalie, find en stol
og læg din mors ben op på den.

Ring efter en ambulance, Helen.

Sig, at der er sket en ulykke.
En mand er faldet ...

Han faldt ned fra en balkon.

Hvis Mark ikke havde drukket så meget,
så var han slet ikke faldet.

Af sted med jer.

Klarer du den, Jake?
Kom her.

TIL SALG

Ud over skaderne på hovedet står der,
at der var mærker på kroppen.

Kan han være blevet skubbet
ud fra balkonen?

Hans balanceevne var nedsat
af spiritus og medicin -

- så det kan jeg ikke svare på.

- Er der håb om, at han vågner?
- Det ser ikke for godt ud.

- Davs, piger.
- Hej, Mary.

Jeg har sat laksen over.
Godt, at I har taget fat på ærterne.

Jeg ser lige til jeres mor.

Alle hyggede sig -

- med champagne,
musik og nogle taler -

- men ingen af os var klar over,
hvor meget Mark havde drukket.

- Hvordan har du det i dag?
- Jeg har det fint.

Godt, så lad os få dig i tøjet.

Helen kører dig ind til hospitalet
efter frokost.

- Hvad vil du have på?
- Vælg du noget.

Mark ville gå indenfor,
men så gled han.

Han faldt forover og styrtede ned.

Jeg så Jake række ud efter ham,
men han var for langt væk.

- Tak.
- Sådan.

Så hørte jeg en lyd bag mig.
Chokket fik Vivien til at besvime.

Der er vand her.

Et øjeblik anede vi ikke,
hvad vi skulle gøre.

- Og hvad så?
- Helen ringede efter en ambulance.

Jeg har lært førstehjælp engang,
så jeg ville hjælpe Mark.

Mor.

Hvordan var mr. Kinneallys tilstand?

Han var bevidstløs.
Jeg kunne ikke mærke nogen puls.

Hvor er den stor.

- Trak han stadig vejret?
- Nej.

Det er jo vigtigt med ilt,
så jeg gav ham mund til mund.

Skal jeg øse op?
Har alle alt, hvad de behøver?

- Har du erfaring med mund til mund?
- Ja. Min kunnen er måske forældet.

Men jeg fortsatte,
lige indtil ambulancen ankom.

Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

Jeg gjorde virkelig alt,
hvad jeg kunne.

Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

Jeg gjorde virkelig alt,
hvad jeg kunne.

Velbekomme, alle sammen.

Er alt i orden, mor?

Værsgo.

Vi fandt Mark Kinneallys datter.
Hun kommer med fly fra Spanien.

- Så hun eksisterer altså.
- Ja. De stod hinanden meget nær.

- Skal vi hente hende ind?
- Nej.

Lad hende tage hen på hospitalet.
Det her er bare en ulykke.

- Men ...
- Vi kan ikke bruge mere tid på det.

Javel.

Hvordan har alt det her
påvirket familien?

De er rystede.

Det bliver frygteligt for Vivien,
hvis Mark ikke klarer den.

Men hun skal nok komme over det.

Hun er faktisk en stærk kvinde.

Og det gode er jo,
at jeg er der til at støtte hende.

Nu er vi bare os to.

Danske tekster:
Aage Brock - Subline