All language subtitles for You.dont.Nomi.dansk

Ret beset taler vi nok
stadig om "Showgirls"-

-fordi vi ikke er ovre den.

-Hvad skal du i Las Vegas?
-Danse.

Vi er nok ikke ovre den,
fordi vi har ikke fundet ud af-

-hvad "Showgirls" betyder som film.

Cristal Connors definerer Las Vegas.

Den måde, vi kan lide noget,
der er så fejlagtigt og underligt-

-er ikke færdigt endnu.

En film bærer censuren
med stolthed, og ikke meget andet.

En stripperfortælling.
Secret

Mange siger,
at Hollywood laver porno.

Anmelderne er heller ikke
færdige med at forstå den.

Filmen har været omtalt længe,
men blev hurtigt affærdiget.

"Showgirls" overskrider grænsen
for ansvarlig filmskabende.

Den blev skældt ud og affærdiget af
smagsdommere og biografgængere.

-Dårlig film.
-Jeg hadede den.

-Den er rå.
-Dårlig skuespiller. Lækker krop.

-Hun hører hjemme i "Fede fritimer".
-Alt for rå.

Først da den blev elsket
som noget dårligt eller fjollet...

Uden yderligere omsvøb
får I her "Showgirls"!

-...eller en joke...
-Jeg elskede hundemad.

...fandt den et publikum,
der ville tage den alvorligt.

Da jeg så
Paul Verhoevens andre film-

-indså jeg,
hvor meget jeg havde overset.

De film skabte en ramme.

Nomi Malone er
indbegrebet af Las Vegas.

En film skaber
en hel del postyr i Hollywood.

Ikke kun, fordi den er vovet.

Men instruktøren håber på noget,
der normalt er den visse filmdød:

17-års-grænsen.

Filmen handler om moralske
værdier og åndelige valg-

-for en ung, 19-årig kvinde.

Den handler om uskyldighed
og om at ikke lade sig korrumpere.

Det er en rolle, som end ikke
etablerede skuespillere får så ofte.

Mange savner stærke kvinder på film.

Dette er en kvinde fuld af lidenskab,
styrke, kraft og seksualitet-

-og andet, jeg ville udforske.

Mange synes,
at det er forkert at skildre sex.

At det næsten er kriminelt
at skildre sex, og jeg er uenig.

Seksualitet er en del af livet
og bør ikke frygtes.

"Showgirls" handler om to mænd,
der muligvis tog en masse kokain-

-og blev magtgale i Hollywood-

-efter en ussel film om en
lesbisk sylemorder, der blev et hit.

De valgte at bruge magten
og Hollywood-gunsten-

-til det der skulle være et drama
om en kvindes vej mod toppen-

-men endte næsten som
en dokumentar om sin egen fødsel.

Var det virkelig det,
de havde til hensigt?

Da "Showgirls" kom, var jeg
alt for ung til at forstå noget-

-ud over det,
jeg forstod ved at læse aviser.

Jeg forstod, at mange biograffilm
handlede om, hvorfor sex var farligt.

Samtidig så jeg de samme ting
udspille sig i virkeligheden.

1995 var en ret ulykkelig tid
for en film af denne type.

Verhoeven og Eszterhas' film er den
dyreste nogensinde med 17-års-grænse.

En snusket og ligegyldig historie
om en hyperaktiv eyeliner-junkie.

Sådan en film inspirerer til
ikonisk dårlige anmeldelser.

Anmelderne bruger brede penselstrøg
til at forklare, hvor ringe den er.

Filmskabernes snak om
visioner, kunst og ærlighed-

-får en til at forvente en
seksuelt ladet film om Dalai Lama.

Bebrejd ikke Verhoeven, som har
skabt "Robocop" og "Total Recall".

Skurken her er
high concept-swamien Eszterhas.

Elizabeth Berkley fra
"Fede fritimer" spiller Nomi Malone-

-en fræk blondine
med næstet intet lys i pæren.

Når hun ikke er nøgen eller grov-

-prøver hun at spille sød,
men minder mest om Joan Crawford.

Det er ikke sexet.
Hun er ikke.

Hun har et hårdt ansigtsudtryk.
Den anden var mere tiltrækkende.

Den er utiltrækkende,
og manuskriptet er uoriginalt.

Havde Verhoeven ikke lavet gode film,
var denne onanifilm lettere at sluge.

De storskidende chimpanser
i omklædningsrummet-

-er et sjældent lyspunkt i filmen.

-Værste film: "Showgirls"?
-Korrekt.

Det var ret tydeligt.

Den vandt også værste skuespiller,
manus, instruktør og sang.

"Showgirls"!

Årtiets værste film er...
"Showgirls"!

Av.

"DEN FJERDE MAND"
PAUL VERHOEVEN

Jeg så "Showgirls" i 1999,
og det var ret sent.

Da den kom i 1995, var den
noget ligegyldigt kvindefjendsk fis.

I 1999 ringede min ven Mindy,
som er mit livs kunstnerguide.

Hun anbefalede Velvet
Underground og Margaret Atwood.

I 1999 sagde hun,
at hun lige havde set "Showgirls"-

-og at jeg øjeblikkeligt
skulle leje den.

Vi ser først Nomi blaffe
med en enorm kuffert-

-og en rebelsk læderjakke.

Selv den måde
hun holder tommelfingeren-

-er som om et rumvæsen
kom til Jorden og prøvede at blaffe.

Efter måske seks minutter
havde jeg så mange spørgsmål.

Du kan sidde nærmere, hvis du vil.

-Dårlig idé!
-Slap lige af.

Nomi reagerer altid bizart,
når folk prøver at hjælpe hende.

-Hallo...
-Skrid!

Hvor kommer du fra?

Forskellige steder.

Intet er småt eller kedeligt.
Hvorfor røre, når man kan sparke?

-Vær sød.
-Lad mig være!

-Du får 1.000 dollar for det her.
-Ja, for det her.

Jeg stopper bare bilen.

Hvorfor holde ind, når man kan
forårsage en harmonikaulykke?

Det er min bil!

-Jeg vil have min kuffert.
-Lad bilen være!

Her er maven.

"TYRKISK FRUGT"
VERHOEVEN

"BLACK BOOK"
VERHOEVEN

Hvis man ser væk, går man glip af
et biluheld eller noget opkast.

Molly redder hende,
da hun er ved at blive påkørt.

Kærlighedstemaet lyder,
og man tror bare, at det er løgn.

"Er det sådan, filmen er?
Er de sjælefrænder nu?"

De seks minutter
understregede Mindys pointe.

Ja, den er en fiasko.
Den er kvindefjendsk, usselt skrevet-

-men det er en komedie,
man ikke kan skrive bevidst.

Det gør den sjælden og værdifuld.

Det må være underligt,
at ingen kommer på dig.

Jeg ville se den med andre
på grund af de bizarre indslag.

"Sagde og gjorde de lige det?"

Hvis man vidste lidt om,
hvad den skulle være-

-blev den
en utrolig slagkraftig komedie.

Jeg ved ikke,
hvor god du er til hvad-

-men hvis det er på Cheetah,
så ved jeg, at det ikke er dans.

Du ved intet!

Det er ikke sjovt.

Det er ikke sjovt!

Mine venner havde ikke
set den, men hørt om den.

En sad i en biografbestyrelse
og foreslog en fremvisning der.

Jeg lavede en aften,
og publikum kunne lide den.

Jeg lavede en til,
og folk stod i kø.

Sådan opstod den første lad-os-
grine-af-"Showgirls"-fremvisning.

Få dem ind på række.

Vis mig babserne.

Det er en topløs-forestilling.
Lad mig se dem.

Den var et let offer.
Jeg er skeptisk over for anmeldere-

-som mener, at de er træfsikre,
når skydeskiven er så stor.

De vinkler, som folk forsøgte
at ramme den fra var ret bekvemme.

"Showgirls" signalerede
til Verhoevens fans-

-at den er som hans andre film.
Den har samme perspektiv.

Første gang jeg så den,
var ret typisk.

Jeg var 14 år,
da den udkom og ville se den.

Men min interesse skyldtes sært nok
nedsablingerne i Globe og Mail.

Jeg husker, at jeg læste anmeldelsen
en fredag morgen ved morgenbordet.

Det giver mening, at anmelderne
kritiserede den dengang.

Aspekter af historien, figurerne,
dialogen og dramaturgien-

-er skøre, overdrevne
eller temmelig fjollede.

Jeg har aldrig haft sådan en kjole.

Den ville klæde mig.

-Ikke?
-Jo.

Men jeg blev vred over
det uærlige i anmeldelserne-

-for folk skrev: "Den er også
så dårligt lavet. Hvem klippede den?"

"Hvorfor er den så grim?
Hvor er håndværket?"

Tja, du er tydeligvis
en åndsforladt narrøv.

-Hvad synes du?
-Du godeste.

Det er en smuk spillefilm.

Ikke kun i koreografien,
men også i de forskellige kulisser.

På Stardust er det et bibelsk
skue ala Cecil B. Demille-

-bikerne og Busby Berkeley.

Det er som en historie
i musicals og udnyttelse.

Den har fantastiske
ekspressionistiske billeder-

-som hovedet bag
Gina Gershons skulder.

Hvad med forestillingen?

Det var mit livs bedste show.
Bare jeg yder det retfærdighed.

Eller Kyle MacLachlans opkald
med vulkanen i baggrunden.

Kom tilbage, dit dumme svin.
Ja, jeg ved det godt.

Det her er meget dygtigt,
kløgtigt og bevidst.

Af de tre påstande i min bog
sætter man nok "ussel" først-

-fordi den blev modtaget sådan.

Det er en ussel film,
der genopstår som mesterværk-

-og ikke et mesterværk,
der senere er usselt-

-som "Forrest Gump"
eller "American Beauty"-

-hvor det tager lidt tid,
før man indser, hvor lumske de er.

"Showgirls" er det modsatte.

-Brystvorteproblemer?
-Nej.

-Op med dem.
-Hvad?

Leg med dem.

Den er kompromisløst lurvet.

Niv dem lidt. Ellers gør jeg det.

På et niveau er den måske dårlig.

Brug is.

Men på visse måder,
som ikke udjævner det-

-er den rigtig god
og tydeligvis et værk-

-hvor instruktøren ved,
hvad han laver. Noget interessant.

-Hvad laver du her?
-Jeg var til prøve.

"Det usle mesterværk" er idéen om,
at den er det hele på samme tid.

Jeg ville endda påstå,
at de måder, den blev misforstået-

-kombineres til det,
der bevidst er lavet godt-

-som gør filmen helt unik.

Ulig noget andet.

Alle scener med spejle
som en del af produktionsdesignet-

-giver mange visuelle muligheder.

Filmen lægger stor vægt på
udseende og en vis narcissisme.

Cheetah og Stardust er delvist
forvrængede spejlbilleder.

Første og sidste scene afspejles.

Filmen har mange
dybe strukturelle aspekter.

Vi har også
dobbelte roller-

-frem for alt Nomi og Cristal.

-Hvad syntes du om showet?
-Bare jeg yder det retfærdighed.

Nomi er den næste Cristal,
eller Cristal var Nomi.

De to bruger meget af filmen på
at tage stik af hinanden.

Nomi efterligner Cristal.

Spejlet er også den måde,
hvorpå Verhoeven-

-holder det op mod samfundet
og afspejler det.

MGM troede nok ikke,
at biografgængere ville se det.

Det skulle være en flugt, men man
kan ikke flygte fra virkeligheden.

Seriøst? Spejle?
Er det storheden? Spejle?

Er spejlene her bedre,
eller er kameraføringen bedre-

-end i "Kvinden fra Shanghai"?

Som anmelder lader jeg altid
tvivlen komme dårlige film til gode.

Det er fascinerende,
at en film med en dygtig instruktør-

-udmærkede skuespillere
og en god manuskriptforfatter-

-skaber noget usselt.

Den er ikke en af de værste,
fordi den er underholdende.

Den er en af de ynkeligste-

-fordi filmskaberne ser den nu,
efter nye interviews at dømme-

-som misforstået
eller fuld af forbigående kvaliteter.

"Showgirls" er i virkeligheden
frygteligt triviel og mainstream.

Det er en fad fiasko-

-der lader, som om den bliver
vovet af de nøgne kroppe og sex.

I virkeligheden er den
bare en klicheagtig kopi.

I bund og grund er den lige
så original som enhver anden B-film.

Det er den. Men med en helt
fantastisk instruktør, Verhoeven.

Paul Verhoeven opfandt
hollandske kommercielle kunstfilm.

Hans biografi er fascinerende.

Han blev næsten akademiker
på grund af sine studier-

-og han blev næsten dybt religiøs,
fordi han var tiltrukket af kirken.

Verhoeven, som skabte sig et navn-

-med to sexkomedier, "Business
is Business" og "Tyrkisk frugt"-

-blev et frisk pust,
men også lidt skræmmende.

Holland er ikke et fjendtligt
eller undertrykkende sted.

Der er en modvillig tolerance
af meget kunst og kultur.

Verhoeven rykkede grænserne.

En film som "Tyrkisk frugt"
går ikke ubemærket hen-

-og den blev Oscarnomineret.

Den tabte kun, fordi Truffaut lavede
"Den amerikanske nat" samme år.

"Spetters", om tre unge mænd,
der vil være motorcykelførere-

-fik ham i princippet
smidt ud af Holland.

Folk syntes, at vold, homofobi
og afskyen blev alt for meget.

Delvist på grund af
hans portræt af landet.

Filmen er ikke homofobisk,
men den handler om homofobi.

-Vi sminker dig.
-En blowjob-mund.

Nu genkender vi dig,
din beskidte bøsse.

Hans hollandske film er skabt-

-af et menneske, der arbejder
på en fri og meget europæisk facon.

Til sidst går han dog for langt-

-og bliver landsforvist
til Hollywood.

Mange europæiske filmskabere
prøver at komme til USA.

Verhoeven blev næsten sendt
dertil efter at være blevet smidt ud.

Så kom hans film i USA, som blev
indflydelsesrige på andre måder.

Hvis man laver en historik
over amerikanske storfilm-

-får Steven Spielberg,
og James Cameron hver sit kapitel-

-men det sjoveste kapitel
er det om Verhoeven.

I midten af 90erne så man en film,
der var så sær og original...

Det var sjovt og overraskende,
at studiet brugte penge på den.

Under "Starship Troopers"
sagde nogen "tillykke med-

-din kunstfilm til
120 millioner dollar".

Hollywood-historikere
og filmkendere elsker fortællingen.

Den heltemodige instruktør,
der laver sin drømmefilm-

-og narrer de vulgære producere,
som er ligeglade med kunstformen-

-mens instruktørerne er kunstnere.

Det gør "Starship Troopers"
og "Showgirls" så unikke.

De gjorde næsten grin
med filmstudierne.

Med avantgardistiske skildringer
af USAs kultur, igennem sex og krig-

-hvilket de nok ikke
havde regnet med.

Vi melder os hermed til tjeneste,
så længe som der er behov.

Hans drivkraft bag at skildre
amerikansk kultur er altid tydelig.

-Ram dem, før de rammer dig.
-Den ville jeg købe for en dollar!

Billedet er negativt.

Model 209 er en
selvstændig politirobot.

Den er programmeret til bymiljø,
men det er kun begyndelsen.

En film som for eksempel "Robocop"-

-er åbent kritisk over for politiet
og er kun blevet mere relevant.

Du må nok gøre,
hvad der bliver sagt.

-I har fem sekunder.
-Hjælp!

Fire, tre, to, en.

Jeg har nu tilladelse til
at bruge fysisk vold.

"Iskoldt begær" handler om
mindre intelligente amerikanske mænd-

-der gerne ser sig selv som helte,
hvilket er det, jeg elsker ved den.

-Jeg troede, at jeg havde set alt.
-Syntes du, at det var så specielt?

Jeg sagde til hende,
at det var århundredets knald.

Hvad synes du?

Så kommer "Showgirls"
og udleverer Las Vegas.

"I tror,
at det er ansvarsfuld hedonisme-

-men det er lige så klamt
som alt andet i jeres kultur."

Det var sjovt at se kritikken
efter "Iskoldt begær"-

-da Verhoeven forsøgte
at lave en Hitchcockfilm.

Han prøver at overgå
en af de største instruktører-

-og det kunne folk lide.

Det er interessant,
at Verhoeven blev forstået i USA-

-som satiriker
og samfundskommentator-

-så længe hans film
primært handlede om vold.

Sex er noget i baggrunden,
som luderne i "Robocop"-

-eller stripperen med tre bryster.

Bruserne i "Starship Troopers".

Jeg kan godt lide
alle de indslag.

Da han flyttede det til forgrunden
og lavede en mere seksuel film-

-som "Iskoldt begær", der holdt
som thriller, eller "Showgirls"-

-så folk ham pludselig ikke
som en sjov satiriker længere.

De sagde bare: "Perverse svin."

Som om perverse svin ikke
kan være morsomme.

I 1992 samarbejdede Verhoeven
og Eszterhas på "Iskoldt begær".

Nu var de endnu mere overbeviste om,
at de kunne gøre, hvad de ville.

Jeg elsker at provokere.

Kan jeg provokere ved hjælp af sex
eller nøgenhed, så gør jeg det.

Jeg er lidt som et barn.
Det er sjovt at provokere.

Jeg ville lave en musical, der ikke
var overfladisk og havde flere lag-

-som udfordrer landet
og biografgængerne.

Der var ingen bedre
instruktør end Verhoeven-

-og jeg var den
bedste tekstforfatter.

Det blev en god kombination.

Joe Eszterhas var i en periode-

-Hollywoods bedst betalte
manuskriptforfatter.

Han begyndte som journalist.

Han skrev sensationalistisk
og hysterisk, men også intelligent.

Han har en meget...

...uanstændig,
tarvelig og vulgær side.

Kan du lide telefonbokse?

-Telefonbokse?
-Du gør det nok kun i sengen.

"Flashdance", som han skrev,
havde et meget 80er-typisk koncept.

Svejser om dagen, stripper om natten.

Han er den slags fortæller.

Det er naturligt,
at han og Verhoeven kom overens-

-og at de blev uvenner.

Hvis man læser om
"Iskoldt begær", så skændtes de.

Homoaktivister mener,
at "Iskoldt begær" er homofobisk.

Eszterhas, som skrev den,
erklærede sig offentligt enig.

De blev uenige efter "Showgirls",
selvom de lavede den sammen.

Filmens fiasko styrker ikke båndene
imellem samarbejdspartnere.

Noget, jeg elsker
at hade ved Eszterhas-

-er forkærligheden for symboler,
der repræsenterer verden.

Et gentagende tema i "Showgirls"...

...er kvinder,
der taler om chips og negle.

-Skal du se tv og spise chips?
-Ja.

Hvor er chipsene?

Se!

Neglene er overalt i "Showgirls".

-Din ven har pæne negle.
-Hun ordner dem selv.

Hun kan måske ordne mine.

Måske talte Eszterhas'
kæreste om sine negle-

-så nu skal alle
verdens kvinder gøre det.

Jeg hørte først
om prøven bagefter.

Kan du lide mine negle?

I tid og utide taler kvinder om
deres negle, som et slags stikord.

"Hej. Du har negle.
Nu kan vi snakke."

Ikke så pæne som dine.

Jeg kan måske hjælpe dig en dag.

Han har måske mødt
en danser og spurgt til hendes liv:

"Jeg fik undervisning
og spiste brune ris og grøntsager."

Det er en kode.

-Spiser du brune ris og grøntsager?
-Ja.

-Hvad vil du have?
-Burger, fritter og sodavand.

Brune ris, grøntsager og vand.

Se her!

Chipsene skal vise, at Nomi er vild
og spiser mere end ris og grøntsager.

Hun spiser en burger i bilen.

Du kan vist lide den burger.

-Hvor kommer du fra?
-Forskellige steder.

Et stort tema er
Nomi Malones udstråling.

Alle bliver forelskede i hende,
så hun bliver deres centrum.

Du kan bo hos mig,
hvis det er nødvendigt.

Det er intet særligt.
Indtil du får et job.

Filmen har raceproblemer.
Sorte eksisterer for at hjælpe Nomi.

De er der for at elske og tro på Nomi
på måder, hun ikke selv formår.

Hør her.

Du har mere talent
end nogen anden, jeg har set.

Det er ikke nok at være nøgen,
man skal også tale om det.

Ser mine bryster større ud, Nomi?

Der mangler en interesse
i menneskeheden.

Det er mere en sexkarikatur.

Jeg har menstruation.

-Sikkert.
-Mærk efter.

Som om en 13-årig fantaserer om,
hvad voksne laver om natten.

Der kan du bare se.

Køn og sexisme er relevant
for filmen, og skabelsen af den.

Verhoeven respekterer ikke
kvindelige skuespillere og figurer.

Han narrede Sharon Stone til
at indspille den scene, alle elsker.

Han ved nemlig bedst.
Det er det, han mener.

Hyggeligt.

"Sharon Stone vred
efter "Iskoldt begær".

Det er typisk for Penny og Cristal.

Hvis personen, der har mest
strukturel magt på alle måder...

Han er instruktør og bestemmer.
Han er en heteroseksuel mand-

-som tjener penge
i en magtfuld branche-

-så han kan tvinge en kvinde
til at gøre, som han vil.

Det er chauvinisme,
der gentager sig.

-Du kommer vel derop et sted?
-Ja, og venter på at optræde.

Jeg elsker nøgenhed.
Både mandlig og kvindelig.

Kvindekroppen er fantastisk,
tiltrækkende, seksuel og smuk.

Kvinder stræber efter
at virkelig kunne påvirke samfundet.

Få højesteretsembeder,
blive præsidenter-

-og forme den politik,
der påvirker os alle.

De mål er vigtige.

Jeg er ligeglad med, om I lever
eller dør. Dans og smil.

At skildre en, hvis primære
mål er at blive stripper...

Den er så uvidende om, hvad der er
vigtigt for samfundet og kvinder-

-at det er latterligt.

Sikke en kontrast
til "Fede fritimer".

Det var et naturligt skridt.
Jeg vil spille forskellige roller.

Det er en mulighed for
at tage chancer og prøve noget nyt.

Jeg voksede op med
Jessie Spano og "Fede fritimer".

Skønhedskonkurrence?
Det er sexistisk tidsspilde!

Jeg drømte om at tage mine
nye feministiske principper-

-og råbe ad de dumme
fyre i klassen, som hende.

Det her er sexistisk.

En kvindelig præsident
har været længe undervejs nu.

Det er typisk kvinder
De er altid forsinkede.

Jeg tænkte meget
på figuren Jessie Spano-

-og jeg forbandt
Elizabeth Berkley med hende.

Der er en tradition
med unge kvinder-

-som for at tage springet
fra barnestjerne til skuespiller-

-må gøre noget,
der er lidt mere provokerende-

-end hvad godt er.

De springer et modenhedsskridt over
og går til "jeg dyrker konstant sex".

Selvom hun dog var argumenterende
og åbenmundet i "Fede fritimer.

For at vinde et valg
må man gå på kompromis.

Hun kunne sige
hvad som helst og var danser.

Der var en chance for,
at det kunne blive en karrierevej.

I stedet blev det bare
en række scener-

-hvor hendes følelser
altid går meget højt.

Kælling.

Livet er ikke retfærdigt-

-men det føles, som om den film
skabte et billede af hendes evner.

Nu siger vi, at det snarere
handlede om Verhoevens instruktion.

Dengang var hun "for intens".
I skal ikke ansætte hende."

-Nomi...
-Hold hende!

-Hun begyndte.
-Skrid ad helvedes til!

Hendes karriere havde været
"Fede fritimer" med dåselatter.

Det er en meget speciel
type skuespil.

Der kan I se, USA. Afgør selv.

At få Nomi som ung skuespiller...

Rollen var en James Dean
eller Robert de Niro. Det er stort.

Hvis det var en rigtig film,
så var hun blevet en stjerne.

Jeg har trænet til rollen
hele livet. Jeg har danset i 12 år.

Jeg, ligesom Nomi,
kan ikke leve uden dans.

Jeg er heldig at have fundet noget,
der giver mig sådan en glæde.

Mange finder det aldrig.
Så findes der noget bedre?

Det skadede hendes karriere
og fratog hende den anden lidenskab.

Jeg har ondt af hende.
Hun fik chancen og sagde ja.

Det var kun smertefuldt for hende
at blive mindet om "Showgirls".

-Har du et navn?
-Nomi.

-Nomi!
-Jeg hedder Nomi Malone.

Jeg er ikke den første, der påpeger,
at "Nomi" er et ordspil.

Det har flere betydninger.

Min ven Nomi er danser.

"Nomi" kan enten betyde
"know me" eller "no me". Intet jeg.

Eller "No, me!"
Jeg vil være nummer et.

Du ved intet om mig.

Jeg ved ikke, om Eszterhas
tænkte på det, men det virker.

Tanken om,
at Nomi er et kunstnernavn-

-for en, der faktisk
hedder Polly Ann...

Polly Ann Costello.
Din far dræbte din mor og sig selv.

Vi ses, Pollyanna!

Navnet symboliserer en,
der er godtroende.

En, der er naiv og uvidende.

-Fin kjole.
-Tak. Den er fra Versais.

Det er Nomis historie.
Polly Anne Costello er Nomi Malone.

Der er en kendt artikel af
instruktør og anmelder Jack Smith.

Han skrev en god artikel om
Universals B-film "Cobra Woman".

Om Maria Montez,
som var med i mange Universal-film.

Hun spillede lettere etniske roller.

Han argumenterer for, at det er
verdens største optræden.

-Hvem er du?
-Jeg er din søster.

Han er ikke ironisk eller sarkastisk.

Kong Kobra!

Han elsker den, for når hun
spiller kobraernes dronning-

-er hun så opslugt af det,
at det når helt utrolige højder.

Mine damer og herrer. Stardust
præsenterer miss Nomi Malone.

På mange måder føles Berkleys
præstation i den film sådan for mig.

Hun er i centrum, og hun skal
bevare sin hysteriske energi-

-under hele filmen,
fra start til slut.

Det er en slags skuespil,
som man ikke ser på film mere.

Midnight Mass præsenterer
miss Peaches Christ.

Det bliver ikke bedre end
at eksplodere ud af en vulkan.

Så det er sådan, vi starter.

Nogle gange er jeg Cristal,
og andre gange er jeg Nomi.

Der er altid en yngre
og mere sulten-

-som kommer ned ad
trapperne efter en.

Der er et hovednummer,
som har ændret sig med årene.

Efter alle de år med forestillinger-

-har den ændret sig så meget,
at vi nok har gengivet hele filmen.

Vi vil ride en tur på
Nomi-ponyen i et privat rum.

Hvad koster det? En dollar?

Den er perfekt.

-Nej. Beklager.
-Okay.

Få Zack til at komme i bukserne,
mens jeg humper denne klamme stol.

Man elsker eller hader den,
men for os er den slags religion.

KULTMESTERVÆRK

I San Francisco begyndte jeg
at optræde i Trannyshack-klubben.

Den var nyåbnet.

Efter nogle år lavede vi
forestillingen "Midnight Mass".

Det var en hyldest til
midnatsbiografen.

Dengang viste visse
biografer film om natten.

Filmene kunne beskrives som-

-"typisk midnat".
Det var "Taxi Driver".

Det er da løgn.
Det er en pornofilm.

-"A Clockwork Orange".
-Stop. Jeg bønfalder dig!

Måske en John Waters,
hvis man var heldig.

Den næste pakke,
får du direkte op i bagen. Forstået?

Da jeg ville vise "Showgirls",
så sagde bookeren:

"Den med Demi Moore?" "Nej."

-Mor!
-Skat.

"Nej. Det er "Striptease",
og den er jeg ligeglad med."

Kunne I lide forestillingen?

Vi måtte eksperimentere
efter 19 forestillinger.

Vi rev den fjerde mur ned,
som faktisk aldrig var der-

-og lavede lapdances.

Vis jeres store popcornbægre!

Man fik en lapdance
med et stort bæger popcorn.

Nu sker det!

De var beskidte, modbydelige,
skrækindjagende dragqueens.

I San Francisco kan alle være
dragqueens. Mænd, kvinder... Alle.

De kom ud med lort på trusserne.

Jeg bad dem om
at skræmme publikum.

Den har de rette egenskaber
til at blive en kultfilm.

-Træk kjolen op.
-Jeg har mere fedt, end du kan klare.

Du ville ikke kunne finde den.

Den blev misforstået...

Jeg ville være nødt til
at pisse på dig først.

...da den kom.

"Rocky Horror Show", "Showgirls"
og "Mor er den værste i verden"-

-går for langt for
mainstream-publikum.

Hvorfor gør du det her? Sid stille.

Det tager lidt tid, før kultfølget
bygges op og kan sige:

"Vi elsker Faye Dunaway
i 'Mor er den værste i verden'.

Skal jeg ignorere mine fans?
De betyder alt for mig.

Den har en stor værdi.
Desuden vil jeg se den igen og igen.

Jeg vil lære alle replikkerne.

Ingen trådbøjler!

Hvorfor er der trådbøjler her?
Jeg sagde jo:

Ingen trådbøjler nogensinde!

Man kan tage sådan en film og sige:

"Den er ikke til jer. Den er til os."

Det er Elizabeth, som publikum
hele tiden kommer for at se.

Det er en fantastisk
og bizar optræden.

Undskyld!

-Hvad sker der?
-Det tænker jeg også på.

Gina Gershon er genial.

Hun har sagt, at hun spillede filmen
som dragqueen og forstod.

Kan du ordne mine negle?

Hun giver indtryk af at vide,
at hun er et udskud.

Man kan tænke på myten om
den mægtige gudinde Afrodite.

Pludselig kommer der en lille tøs,
som vil være en gudinde.

Alle siger, at hun er det.

Hun siger: "Jeg gør dig til en,
hvis du består nogle prøver."

Hun bliver ved med at bestå alle,
og til sidst er hun udødelig.

Måske to minutter inde i filmen
begyndte blodet at pumpe i kroppen.

Jeg blev helt opstemt.

Noget skriger bare "dårlig"-

-når man ser Nomis ansigt, og hun
slikker sig om læberne ved vejen.

Jeg hoppede
bogstaveligt talt i sengen.

Kitsch-trilogien var fuldbyrdet.

Trilogien består af
"I dødens dal" fra 1967...

Tænk ikke på det.
Du ved, hvordan bøsser kan være.

..."Mor er den værste
i verden" og nu "Showgirls".

Det føltes, som om den
tilhørte den samme genre.

Disse kvindelige rollefigurer,
der kæmpede sig vej til toppen.

"Mor er den værste
i verden" er underlødig.

Årets værste film: "I dødens dal".

Alle tre er så helt umuligt dårlige,
og samtidig så medrivende.

Hvem fanden er du?

Der er et alvorligt problem,
som skuespillerne prøver at skildre.

Hvorfor kan du ikke behandle mig-

-som jeg ville blive
behandlet af en fremmed?

Fordi jeg ikke er en af dine fans!

Det er filmenes
og historiernes rungende fiasko-

-der gør dem så
sjove og umoralske.

Højere. Ikke så højt.

Hold takten.

En, to, tre.

Op!

Op... Kom så!

Godt, det er nok. Tak, mine damer.

Det var tre fuldtræffere.
Civilisationen havde gjort sit.

Det afhænger nok ens alder-

-hvor meget Elizabeth Berkleys liv
påvirker ens oplevelse af filmen.

Jeg måtte købe
"Fede fritimer" på dvd.

Jeg havde læst om afsnittet, hvor hun
bliver afhængig af koffeinpiller.

Jeg blev tiltrukket af tanken om-

-at Jessie Spano
blev forvandlet til Patty Duke.

Bare en til. Og en til.

Som Neely O'Hara i "I dødens dal",
som bliver helt hysterisk på piller.

I filmen kaldes de "dukker".

Gud...

Jeg har brug for en dukke.
Efterlad mig ikke her!

-Jeg skal synge.
-Jessie!

-Du kan ikke synge i aften.
-Jo!

Jeg er så... bange.

Usynlige tråde begyndte
at sy Nomi sammen i filmen-

-med Elizabeth Berkley
som Jessie Spano i tv-serien-

-Neely O'Hara og Patty Duke
eller Judy Garland.

De blev langsomt forvandlet
til en slags supersonisk figur.

Efter at have set "Showgirls"
hundredvis af gange-

-var jeg i min lille lejlighed
i New York og havde lige set den.

Jeg tænkte: "Skal jeg se
denne film, indtil jeg dør?"

Jeg fik tanken om
at skrive en bog om "Showgirls".

Jeg kombinerede min kærlighed
til den med min kærlighed til poesi.

Jeg begyndte samme aften.

Du skaffede mig
den audition, ikke?

Hvorfor?

Jeg gav den 2,5 stjerner ud af fire.

Det havde jeg det fint med,
og nogle blev nok overraskede.

Nogle kolleger, som stolede på
min smag, gik også ind så den.

Det var nok min anmeldelse om,
hvordan man skulle nærme sig den-

-som gjorde,
at de forstod, hvad der skete.

Jeg hader dig.

Det ved jeg.

Jeg vidste, at den var latterlig.

Den var anderledes, og havde
en attitude, som jeg kunne lide.

Da jeg vurderede den, tænkte jeg:
"Er den underholdende?"

Ja, men måske ikke på en måde
som visse, især mænd...

De fleste anmeldere var mænd,
og de forstod det måske ikke.

Men Verhoeven forstår kvinder.

Han ser dem ikke som
skrøbelige væsner, der skal reddes.

Jeg fik ham!

Skal vi gå til Spago?

-Hvor ligger det?
-Ved Versais.

Spago-scenen er, hvad mange af os
betragter som perlen i "Showgirls".

Nomi og Cristal spiser frokost.

De skal øve, men Cristal gider ikke,
så de tager ud og spiser fin frokost.

Scenen føles næsten, som om
en hjernedød Harold Pinter skrev den.

Undertonerne er mageløse,
indtil man indser, at der ingen er.

Har de ikke brune ris og grøntsager?

-Kan du lide brune ris og grøntsager?
-Ja.

-Virkelig?
-På en måde.

Det er "Showgirls'" perle.

Det er værre end hundemad.

Det er det.

Jeg har spist hundemad.

Det er en surrealistisk samtale om
dansernes ris- og grøntsagskur-

-som ender med
en fælles ode til hundemad.

-I længsel.
-Jeg elskede hundemad.

Det gjorde jeg også!

Gershon ser bort
og får lidt våde øjne-

-og taler om, at hun engang
også spiste hundemad.

Hvad synes du om den nye smag?

"Hvad taler de egentlig om?"

Hundemad har aldrig været bedre.

De taler om at spise hundemad.

Til sidst skåler de med chipsene,
og "Showgirls"-cirklen sluttes.

Hundemad? Du har jo ingen hund.

Hallo! Sig ikke,
at det havner i kroketterne.

Hvis udstillingshunde æder det,
kan mine kunder også.

De sidder ved bordet, og vi ser
en normal redigeringsmodel.

Mange scener klippes sådan.

Gershon er til venstre
og Berkley til højre.

Det fortsætter sådan
i deres absurde dialog.

Da de skal skåle, er Gershon
på den anden side af skærmen.

Det er et interessant
visuelt trick af Verhoeven.

-At vende de 180 grader.
-Du har pæne bryster.

Selvom de ikke har byttet plads...

-...er Nomi nu til venstre.
-Tak.

Det er en interessant overtrædelse
af den grundlæggende kontinuitet.

-Jeg kan lide at have pæne bryster.
-Du kan lide at vise dem frem.

Det er elegant og ret diskret,
for vi er distraherede af samtalen-

-som antyder, at de kvinder
er en slags jævnbyrdige.

-Jeg føler mig som en luder.
-Det er du.

-Nej, jeg er ej.
-Det er vi alle sammen.

Vi tager imod pengene,
indløser checken og viser dem alting.

Man ved aldrig,
hvad der bliver kult.

Folk siger,
at kultfilmen kan forsvinde-

-fordi det hele er baseret
på Susan Sontags idé-

-om en fiasko.

Ikke bierne!

Filmen ved ikke,
at den er kitsch.

En film som "Plan 9 From Outer
Space" er så dårlig, at den er god.

-Sluk for elektropistolen.
-Den sidder fast!

-Stop!
-Smid den på gulvet.

Så afbrydes kontakten.

Det, jeg synes mindre godt om, er...

Kan man have kultfilm, når der
eksisterer film som "Sharknado"?

Den har en bevidst kitsch-æstetik.

Gud velsigne USA.

Kitsch er en fiasko, bortset fra når
det er en bevidst overdrivelse.

Spørgsmålet om hensigt
og kitsch er kompliceret.

Seksuelt og rytmisk, og med meget
skarpe bevægelser og den slags.

Man pisker altid,
så det bliver meget sexet.

Det vigtige er, hvad der er.

Man kan ikke stole på forfattere
og instruktørers hensigter.

Nogle gange ved de ikke,
hvad de ville, eller ændrer det.

Det var min første musical.

Da jeg var lille, kom der amerikanske
musicals til Europa efter krigen.

Jeg var fascineret af dem.

Verhoeven skrev en bog med billeder
som supplement til filmen.

Den afspejler
oplevelsen af at se filmen.

Det er en smuk bog, men den er
fuld af prætentiøst alvor om-

-hvad filmen skal opnå.

Jeg holder et spejl op mod livet
om vold og sex i samfundet.

Den er skrevet som for at fortælle
om filmens store succes.

Jeg har beskrevet den
som en brochure om Titanic.

Seksuel magt er centralt i filmen.

Den er blevet mere værdifuld,
fordi han har hævdet-

-at den skulle være dårlig
og en joke med vilje.

Men der står i teksten, at det er
et betydningsfuldt erotisk drama-

-og en åndelig krigsførelse
imellem Cristal og Nomi.

Den er uvurderlig, når man ser den
og tænker: "Hvad tænkte han på?"

Det her er det tætteste,
vi nogensinde kommer et svar.

Vi styres af idéer og motivering,
som ofte er ubevidste.

Vi kan ikke definere dem.
Der er mange virkeligheder.

Her på Razzies har vi ingen regler,
bortset fra at filmene skal være...

...elendige.

"Showgirls"!

Verhoeven tog imod Razzies
for værste film og instruktør.

Han var den første nogensinde,
der kom og modtog den.

Der er sket noget frygteligt.
Jeg har fået syv "værste"-priser.

Jeg er glad, for det var sjovere
end at læse anmeldelserne.

Mange tak.

Hvis man laver en dårlig film,
fortoner den sig i glemslen.

Det er meget værre end at blive
hyldet for at lave årets værste film.

Mange tak.

På det tidspunkt
virkede det meget sundt-

-men nu hvor han forsvarer den,
så bliver det mere forvirrende.

Jeg brugte en stil,
som nok ikke er så velkendt.

Den bedste sammenligning er
tyske malerier fra 20erne og 30erne.

Det er ekspressionisme.

Det var måske svært dengang
at se det som en mulighed i film.

Det er en anden teori.

Du griner. Du tror,
at jeg fandt på det i går.

-Tænk, at jeg købte den.
-Vi fejrer.

Jeg giver en burrito.
Måske endda fajitas.

Også i forholdet
imellem Nomi og Molly-

-og mellem Nomi og Cristal...

-Jeg må gå.
-Vil du ikke give mig et kys?

...er der en lesbisk tråd i filmen,
og meget af dens modtagelse-

-og meget af fankulturen.

Parallellen imellem filmen
og homoseksualitet er, at Nomi-

-tager af sted for at genopfinde
sig selv og jagte sine drømme.

Det gør mange homoseksuelle.

De forlader landsbyen
og elendigheden, genskaber sig selv-

-med et nyt navn,
ny identitet og nye drømme.

Nomis ankomst i Las Vegas
har mange oplevet-

-når vi er kommet til Las Vegas,
New York eller noget andet sted.

Nomi når også frem, fordi hun
tør bruge sin seksualitet.

Jeg kunne lide, da du kom.

Hun vil have seksuel opmærksomhed
og bruger gerne sex som et redskab.

Det er usædvanligt
for kvindefigurer.

De er ofte ofre, uvidende
om deres magt eller uskyld.

For Nomi er sex et middel.
Jeg siger ikke, at det er godt-

-men det er noget, der er bekendt
for homoseksuelle mænd-

-som heteroseksuelle nok ikke
har oplevet på samme måde.

Bliv hos mig.

Nomi opbygger en slags familie,
selvom den måske ikke er så sund.

De virker besatte af uhensigtsmæssig
seksuel opmærksomhed-

-men de passer på hinanden.

Det er nok det ved filmen,
der tiltaler bøsser.

Da en af hendes venner
bliver tævet, går hun til angreb.

Det er en hævnfantasi,
mange homoseksuelle har.

Vi er blevet undertrykt af hvide,
heteroseksuelle mænd med magt.

At vi kan få magt via
vores seksualitet, ligesom Nomi-

-er et meget styrkende budskab.

Jeg havde lavet fremvisninger
og turneret lidt rundt.

Jeg arbejdede på avisen Stranger
og fik en telefonbesked-

-fra en på MGM,
som bad mig ringe tilbage.

Jeg troede, at de ville stoppe mig,
men sådan gik det altså ikke.

De kunne lide mit projekt-

-og lod mig indspille kommentarer
til specialudgaven på dvd.

Så ændrede alt sig,
for da havde jeg deres velsignelse.

De var glade for
at have noget at sælge-

-med det nye syn på "Showgirls"-

-som noget andet end den "Tyren
fra Bronx", de ville sælge den som.

Det var et chok.

Mit "Showgirls"-projekt kunne være
endt efter seks måneder, ikke 20 år.

GENOPREJSNINGEN
ET USSELT MESTERVÆRK

I 2003 blev jeg bedt om at skrive
om "Showgirls" i Film Quarterly.

Det gjorde jeg gerne, for min mening
om filmen havde virkelig ændret sig.

Første gang jeg så den, syntes jeg,
at den var forvirrende og ulogisk.

Det er let at se den
som en mislykket film.

Kom så!

De fleste går
i biografen med opfattelsen-

-at film skal være realistiske
eller naturalistiske.

Hvis man ser den igen, indser man-

-at visse scener
er spillede og filmede-

-på en måde, der er anti-realistisk.

Der foregår noget andet end
en mislykket realisme.

Da jeg turde kaste mig ud
i den verden, filmen skabte-

-elskede jeg den. Ikke fordi den
er så dårlig, at den er god-

-men som en meget
interessant og ultrastiliseret film.

Det ser man ikke tit
i det moderne Hollywood.

-Hvor skal vi hen? Det sagde du ikke.
-Hjem til dig.

Scenen, hvor jeg indså, at der
foregik noget mere interessant-

-end jeg havde set før-

-var forførelsesscenen med
Kyle MacLachlan og Elizabeth Berkley.

Poolscenen.

Hvis man ser den i biografen,
begynder folk at grine.

Det er tydeligt, at den skal
være sjov, for den er helt vild.

Verhoevens værker
har ofte en vis kynisme.

Alle udnytter bare hinanden.

De spiller over for hinanden,
og de er for overkarikerede.

Alle er i princippet
todimensionelle inkarnationer-

-af grådighed
eller hvad som helst.

Er det en skildring af sex
eller en skildring af skuespil?

Eftersom hun gør det
for at fremme sin karriere-

-bliver det et perfekt eksempel på
"Var det ægte eller ej?"

Koreografien i den der
delfinfontæne-sexscene-

-afspejler Nomis lapdance for
Kyle MacLachlans figur på Cheetah.

Der måtte man ikke røre.
Nu er det fysisk sex.

En barriere mellem dem
er blevet revet ned.

Hun er i hans hus nu.
Han var før på hendes hjemmebane.

Opvarmningen i form af
falsk sex er nu blevet ægte-

-men det er stadig
en transaktion.

Hun køber en plads i forestillingen
og sikrer sin plads på Stardust.

I den film er nogen altid på vej op,
mens andre altid er på vej ned.

Lad mig komme igennem!

Efter poolscenen spørger jeg,
om der er hetero- og homoseksuelle-

-og om nogen er det mindste ophidset.
Svaret bliver altid nej.

Hvordan blev "Showgirls" den
mindst sexede film nogensinde?

Det er et andet tema. Cristal trækker
Nomis trøje ned. Man ser brysterne.

De gør det til en stor ting, men vi
har gloet på dem i halvanden time.

Det er ikke vigtigt,
at hun viser bryster nu.

Verhoeven instruerer
kvindelige skuespillere...

Det er mere skræmmende end sexet.

Alle roller er stereotyper.

De hvide mænd er svin
eller homoseksuelle.

-Flot kjole.
-Tak. Det er en Versais.

-Hvad?
-Versais.

-En hvad?
-Versais, kælling!

Man kan være feminist
og kunne lide "Showgirls".

Vi morede os med
"Showgirls The Musical!"

Den var et hit.
Vi spillede i tre teatre.

Hej, Las Vegas.
Jeg hedder Nomi Malone!

Vi blev så godt modtaget i New York-

-men i San Francisco fik vi
stående bifald næsten hver aften.

At klæde mig af i "Showgirls" og stå
på scenen er en styrkende oplevelse.

Det giver styrke at smide
mine bryster i hovedet på folk.

"Jeg er den modigste i lokalet,
for jeg er nøgen og morer mig."

Jeg føler,
at jeg er en del af et søsterskab-

-og støtter Elizabeth Berkleys
valg i "Showgirls" ved at sige:

"Jeg gør det samme.
Hvad siger I så til det?"

-Kan du ringe til din familie?
-Jeg har ingen familie.

-Nogle venner?
-Jeg har ingen venner.

Hvor kommer du fra?

Forskellige steder!

Nomis billede af Las Vegas er nok
ret normalt for mange i den alder-

-men hun er også speciel,
for hun bærer masser af nag.

Hun tiltrækker problemer.

Sådan var jeg ikke, da jeg som
16-årig mormon kom til Las Vegas.

Pårørende?

Jeg har ikke et godt forhold
til mine forældre og er udstødt.

Jeg følte mig som skadedyr.

Jeg elsker denne film
af mærkelige, uventede årsager.

Det er en heltedåd med
en usandsynlig hovedperson.

Som om en lampe tændes.

Verhoevens vision for filmen
var en meget saftig fortælling-

-men når man selv lever den,
så får man kvalme af den.

I 2011 endte jeg i New York-

-blåøjet og entusiastisk,
og jeg var klar til at blive stjerne.

Jeg arbejdede som karaoke-dj.

En typisk New York-historie.
Jeg var fattig, men lykkelig.

En aften blev jeg bedøvet
af aftenens sidste kunde.

Han tog mig med hjem og voldtog mig.

Det... knækkede mig
og ødelagde min verden.

Knust af posttraumatisk stress,
og jeg kunne ikke forsørge mig.

Jeg levede af en storblødende
opsparing og blev sat på gaden.

Jeg kunne ikke arbejde
og holdt op med at tale.

Jeg tabte 5 kg på en uge.
Det var frygteligt.

Jeg havde ikke råd til medicin,
så det var slemt.

Jeg havde en kæreste,
som virkelig var omsorgsfuld.

Han så en annonce for en audition
til "Bayside The Musical!"

Han holdt min hånd og sagde:
"Jeg bliver stolt, hvis du gør det."

Jeg gjorde det, og jeg sang
min egen sang om overgreb.

Alle grinede, og jeg
fik rollen som Jessie Spano.

Rollefiguren var afhængig af
koffein-tabletter og fik panikanfald-

-så hele rollen var et sammenbrud.

Det er Jessie.

-Jeg tror, hun har taget stoffer.
-Stoffer? Er du skør?

Det var utroligt nok en meget
forløsende kunstnerisk oplevelse.

Jeg kunne kanalisere mine egne
panikanfald efter voldtægten.

Jessie...

Jeg er så... bange.

Jeg kunne kanalisere det
på scenen og slippe det.

Jeg havde ikke råd til terapi,
så "Bayside" blev min terapi.

De skiftende toner er
håndgribelige i "Showgirls".

Man ser en komedie, et sært drama,
noget sexet og så noget klamt.

-Molly er en af dine største fans.
-Lad mig byde på en drink.

Med voldtægtsscenen
bliver tonen pludselig-

-til en rå, detaljeret skildring
af et seksuelt overgreb.

Som også "Anklaget" havde.

Men de brugte 90 minutter på
at lægge fundamentet.

"Showgirls" har ikke
gjort sig fortjent til den.

Hvad sker der?

Jeg fortæller publikum om det.

"Molly, filmens
eneste anstændige person-

-bliver tævet og gruppevoldtaget
uden grund, og vi springer det over."

"Showgirls" går aldrig glip af
at korsfæste en kvinde.

Gad vide, hvad pointen er.
Hvad prøver de at fortælle os?

Når Verhoeven taler
om "Showgirls", siger han:

"I tænder på seksuel vold.
Jeg viser jer det i virkeligheden."

"Hvem i alverden taler du til?"

"Ikke de kvinder, der ser filmen,
for vi ved det allerede godt."

"Du er en mand,
som ikke har begået et overgreb-

-eller kender nogen, der har.

Det er sexistisk at tro,
at onde mænd gemmer sig i skyggerne-

-og er så få,
at man aldrig støder på dem-

-så film som "Showgirls" skal vise,
hvordan ondskaben ser ud.

"Molly bliver voldtaget, og ingen
i branchen forsvarer hende."

"Nomi kan ikke
acceptere korruptionen."

Hun udsættes for det værste-

-og det er en mulighed for,
at Nomi kan få genoprejsning.

-Klarer hun sig?
-Ja.

Det kan være etnisk, klasserelateret
eller feministisk solidaritet-

-eller bare
den værste slags udnyttelse.

Verhoeven er besat af
seksuel vold eller voldtægtsscener.

De er med i mange af hans film.

"DEN VILDE KRIGER"
PAUL VERHOEVEN

"KATIE TIPPEL"
PAUL VERHOEVEN

Jeg tror, at sæden til
det her blev sået, undskyld-

-i "Robocop",
hvor der er noget komisk ved-

-at den åbenlyse straf for
voldtægtsforsøg er kastration.

Sådan ser en robot med hjernen
fra en tidligere politimand på det.

"DEN FJERDE MAND"
PAUL VERHOEVEN

Jeg kan bedre lide dig
uden top på.

Vent, til du ser mig
uden trusser.

Jeg tænker på scenen til sidst-

-hvor Nomi hævner sig ved
at tæve Andrew Carver.

Det skildres som noget styrkende,
men det er det mest kyniske.

Den mindste lyd, så dør du.

At en kvinde ville finde
retfærdighed i mere smerte.

Fordi retfærdighed ikke er
tilgængelig for hende.

Det er en skildring af kvindehad-

-men det er meget kynisk,
at vi skal se det som en sejr-

-for rollefigurerne,
både Nomi eller Molly.

Det, der kompenserer for
voldtægtsscenen, er Nomis hævn.

Min yndlingsdel af musicalen
er sangen "Whorrior".

Det er en kombination
af "whore" og "warrior".

Hver tekst, tone og spark
er terapeutisk og forløsende.

Ren glæde.

Gå ad helvede til!

Det er min sang.

Jeg bærer den med mig.

Det er positivt og besynderligt,
at den hovedperson-

-er en så forløsende figur.

Den hjalp mig til mit
bedste jeg og mit nye liv-

-som er lykkeligt, sundt, positivt
og alt andet, man vil have i livet.

Alle beundrer kunstnere,
men anmeldere må passe på.

Man skriver ikke for dem
og skal være objektiv.

Jeg skrev ikke denne bog,
så instruktøren kunne lide den.

At han gjorde det, og at vi havde
interessante, lange samtaler-

-om den film og andet,
er rigtig dejligt.

I 2017 interviewede Adam Nayman
Verhoeven til bogens anden udegave.

Det er sigende, at han
anstrengte sig for at mødes-

-fordi filmen beskrives
som god i bogen.

Han ser nok ikke det her-

-som en fascinerende viden om,
hvordan folks smag forandres.

Han lavede "Starship Troopers",
fordi maskineriet var i gang-

-og så lavede han "Hollow Man".

"Black book", "Tricked"
og "Elle" er lavet i Europa.

I 2017 vandt "Elle"
en Golden Globe.

Verhoeven forbløffet
over Golden Globes for "Elle".

Isabelle Huppert fik en Golden Globe
som bedste skuespiller for "Elle".

Jeg interviewede Kyle MacLachlan-

-da han skulle hædres ved
Seattle International Film Festival.

Jeg nævnte ikke "Showgirls".
Det gjorde han!

Han ved nok ikke, hvad vi laver her,
men han ville gerne tale om den.

Han holdt på dramaet.

"Vi blev bedt om at spille med
overdrevne følelser. Det gjorde vi."

Hans budskab var: "Tro ikke,
at nogen, der var med til filmen-

-troede, at det var andet
end et gribende drama."

For at besvare et af mine spørgsmål-

-om Elizabeth Berkleys oplevelse-

-såsom håndtere
anmeldernes massakre-

-som hun blev udsat for
efter "Showgirls"-

-søgte jeg på nettet for at se,
hvad hun var med i.

Det første var "Handmade Modern".

-Kom ud, Elizabeth.
-Hej, Todd.

Det var et tv-program
i 2005 med Todd Oldham.

Man kan se, at han er ved
at dø for at sige det, og gør det så.

-Det har du jo haft på.
-Noget i den stil.

Den film var kontroversiel,
da den kom ud-

-og sjovt nok har den fået
et nyt liv som en slags kultfilm.

Hvis noget ikke bliver en succes,
forsvinder det af og til helt.

Den har sært nok fået
et interessant liv bagefter.

Hun indrømmer til en
vis grad, at det var en fiasko-

-men det var næsten sødt,
at folk talte om den.

Hun siger intet om hvordan,
men de taler i hvert fald om den.

I 2008 var hun med
i Chelsea Handlers talkshow.

Vi går videre til "Showgirls",
som jo var en kæmpe fiasko.

Det var første gang-

-at nogen på tv gik over stregen
og sagde, at filmen var dårlig.

Elizabeth giver en fantastisk
alternativ fortolkning af filmen.

Den er overdreven og sjov,
hvilket var meningen.

Nu har folk opdaget det sjove.

Den var bevidst sjov
og overdreven.

Det var smart at ændre historien-

-hvad denne film betyder og har
betydet for så mange. Godt for hende.

-Du fik tæv.
-Det var hårdt.

Ingen forsvarede mig i det,
hvilket var meget smertefuldt.

"Elizabeth har fået kritik
for sit overdrevne skuespil."

"Det var min skyld."

"Jeg ville have overdrivelser,
fordi det passede til filmen."

Til sidst tager Nomi til Los Angeles.

Måske gifter hun sig med
en nevø til en rig designer-

-får et barn, bor i Beverly Hills
og bliver vegetar.

Jeg ved det ikke.

-Er du klar til at danse?
-Ja.

-Hvad er det?
-Dansepiller.

Elizabeth Berkley gjorde for nylig
grin med "Fede fritimer"-scenen-

-i "Dancing With the Stars".

Jeg håber, at hun modtager
kærligheden fra "Showgirls"-fansene.

I "Showgirls'"
20 år lange historie-

-er der aldrig kommet så mange
for at se filmen sammen.

En, der var med i filmen,
burde sige et par ord.

Jeg elsker, at hun præsenterede
filmen til åbent hus i Los Angeles.

Hun fik vist stående bifald.

Må jeg ordne jeres negle?

Det glæder mig,
at hun får dette nye liv.

Det her er en unik aften,
som har været 20 år undervejs.

Det er utroligt at være her
med 4.000 mennesker.

Det er som en cirkel, der slutter.

Jeg oplevede aldrig en fremvisning
med publikum, som tog den til sig.

I skal nyde denne aften,
men først vil jeg gøre én ting:

Lad forestillingen begynde.

Hvem har ret om "Showgirls"?

Er den en joke
eller et misforstået mesterværk?

Vi har alle ret. Den er en drøm.

Den har fået oprejsning
kommercielt og kunstnerisk.

Ophavsmanden og nogle af de
involverede har forliget sig med den.

"Showgirls" er en film,
man ikke kan yde retfærdighed-

-ved kun at hylde
eller forkaste den.

Man yder den retfærdighed ved
at gøre begge dele samtidig.

Det er den respekt, den fortjener,
og som jeg prøver at udvise den.