Original subtitles

TEKSTET AF DAN KJØLLER

En dag var de der pludselig

som en flok krager.

De sagde at intet ville være som før,

det ville kun blive bedre.

Den første af mange løgne de fortalte os.

Den første af mange vi måtte fortælle os selv.

TRONDHEIM, NORGE 1942

"Den hæse ravn skæver mod det fatale angreb over Duncan.

Den hæse ravn skæver mod det fatale angreb over Duncan.

Kom, i sjæle der har tendens til dødelige tanker.

Gør mig til intet køn, og fyld mig fra krone til tå-spids,

top-fuld af beskidt ondskab! Og gør...

Gør...

mit blod tykt."

Jeg kan aldrig huske den linje.

Jeg er nød til at kunne det til på Mandag.

Var Jeg troværdig i det mindste?

Kom her, Billy.

Hvordan ser Jeg ud?

Hej, har du fået det bedre?

- Du ser forfærdelig ud. - Mor, vær nu sød.

Er det ikke min?

Jeg ville have dig tættere på mig, det får jeg det bedre af.

- Hvad har du lavet i dag? - Øvet mig på mine linjer.

Så det var det, hvad? Du er slet ikke syg, vel?

Lyt lidt til radioen.

Kom.

Hjælp mig lige.

Udenfor kærlighed, virker alt til at være spild af tid.

Esther!

- Din idiot, du smadrer vinduet. - Så kom ned.

Nå, der er du, hvis du ser Ola, så bed ham komme hjem.

Husker du min Ola...

han kommer ikke tilbage.

- Selvfølgelig gør han det. - Du er så venlig...

Jeg kan ikke huske dit navn.

- Esther, Esther Albertsen. - Som Dronningen i Biblen.

Ja.

Kunne du tænke dig at spille kort med mig?

Undskyld, men Jeg kan desværre ikke lige nu Fru Jensen.

Ola.

Jeg kommer igen i morgen.

Hvor skal vi hen? Far siger de har lukket biografen.

Lad os tage ned til fjorden, den kan de ikke lukke.

- Hvor har du smøgen fra? - Den har Jeg fundet på jorden.

Shh, Tyskere.

- God som ny, vil du have et hiv? - Den har været i en andens mund.

Smøgen er blevet røget af en ærlig Nordmand.

- I Amerika kan du købe smøger på gaden. - men vi er ikke i Amerika.

Far siger vi skal der over.

Så du kan blive en filmstjerne.

Hvad kigger du på?

Ikke noget, Jegl...

Jeg er nød til at hjælpe Far. Kom.

Jeg syntes du sagde du var sent på den, så skynd dig.

- Meget smukt. - Mange tak.

Som altid, Hans.

- Tusind tak, Fr. Henie. - Selv tak, Hans.

- Vi ses i næste måned. - Helt bestemt.

Jeg leverer parykken for dem.

Giv den til teater direktør, Hr. Gleditsch.

- På gensyn, Fr. Henie. - På gensyn.

- Hvordan går det, Hans? - Godt at se dig.

- I lige måde. - Kom indenfor.

Esther, opfordrer du min søn til at ryge?

Selvfølgelig ikke. Jeg har fortalt ham det er ulækkert.

Det var for sjov.

Ja... hvordan har din dag været?

Du er nød til at passe på, Hans,

de arrestere Jøder i Telvag, du er nød til at rejse.

Jeg elsker mit liv, min familie, mit arbejde.

Der er udgangsforbud nu.

Jeg bruger mit liv herinde og lytter til en masse sladder, det er kun snak.

Det var hvad de sagde i Telvag.

Det er okay, Jeg skal nok klare mig.

Bortset fra det, så har vi købt billetter til Amerika.

- Sådan. - Mange tak.

Det var så lidt.

Du står og sover, skat, Hr. Gleditsch skal bruge den i dag.

Lyt med, alle borgere i Trondheim.

Efter ordre fra Distrikt Kommandør Terboven,

er civil undtagelsestilstand erklæret i følgende kommuner

for Trondheim, Langstrad, Stranda, Byneset,

og i hele området for Nord Trondenlag.

"Er dette en daggert Jeg ser foran mig?

Håndtag mod min hånd? kom lad mig åbne dig:

Det har Jeg ikke, og alligevel ser Jeg."

- Er du spændt på premieren i aften? - Selvfølgelig.

Lad os begynde med min, Vild And monolog, begyndende med din linje.

Jeg formoder hun dykkede mod bunden, så.

Det gør vild ænder, de skyder mod bunden,

så dybt de kan komme, og fange sig selv.

Hurtigt i virvar og tang,

og alle de djævleheder der gror der nede.

Og de kommer aldrig op igen.

Hvad går det her ud på, Sir?

- Henry Gleditsch? - Ja.

Desværre, så er premieren udsolgt,

Jeg kan måske skaffe, hvor mange? En, to, tre...

10 prominente beboere i området

er blevet henrettet her til aften kl seks

i Falstad Koncentrations Lejr.

De henrettede var fra Trondheim:

Advokat, Otto Skirstad; Redaktør, Harold Langeller;

og Teater Direktør, Henry Gleditsch.

Skal du ikke spise?

Hans... du er nød til at tale med hende.

Det er ikke længere sikkert for hende at færdes på gaden,

- ikke med hendes dagdrømmeri og... - Hun er i sikkerhed.

Desuden, så vil hun styre butikken før du aner det.

Ja, Far.

Spar Dronning.

Du snyder vel ikke?

Du ligner en uskyldig blomst men, på bunden er du en slange.

Jeg sagde jo at du ville få det bedre hvis du spillede kort.

- Hvad laver du? - Undskyld, sir.

- Vladimir Abramovitz. - Ja.

Hvorfor står der så Hans Albertsen på deres dørskilt?

- Jeg er Nordmand, Jeg er født her. - Nej, du er Jøde.

- Hvad laver du? - Stands, Esther.

- Far. - Tag det roligt, Esther.

- Far kommer tilbage. - Ja, hvordan ellers...

vil Nazisterne få deres hår trimmet.

Tor.

- Rebecca! - Hans!

Rebecca!

- Esther. - Hvorfor hjalp du ikke Far?

Nogen gange er du nød til at foregive at overleve.

- Giv det her til din mor. - Tor!

- Gør det. - Tor!

Hvem er der?

- Esther, skynd dig. - Ja, mor.

Kom, Billy, vi skal afsted.

- Okay, held og lykke. - Tak.

Esther, kom herned.

Stille.

- Fuglen bliver her. - Nej, det må i ikke.

- Den bliver her. - Nej. Lad mig i det mindste sætte ham fri.

Vær stille. Gem dig indtil du er ude af byen, okay?

For filmen.

- Halt! - Halt!

Ud. Nu!

- Jeg er bange. - Ind.

Ud med jer, allesammen.

- Hurtigt! - Kom så, kom så!

- Kom så! - Rør mig ikke!

- Ti stille! - Vær tapper, Esther.

Mor.

Nej, nej!

Far!

Jeg så nogen.

Ikke nu, sønnike.

Men Jeg så nogen i skoven.

Hey! Hørte du ikke hvad han sagde? Ikke nu!

Jeg fandt noget.

- Ja, hvad, din hjerne? - Lad ham nu være!

Hvad er der nu i vejen, kan du ikke tåle en joke?

Hvorfor kunne du ikke give ham en rigtig dreng?

- Hallo, stop! - Idiot.

Stop, hold så op!

Der over.

Herr. Krause,

- godt at se dem igen. - Johann.

Jeg håber deres mission var en succes.

Nej, en flygtede, en Jødisk pige.

Knægt! Hjælp med kufferterne.

- Her. - Tak.

Nej!

Nej!

Mor.

Mor.

Nej, nej, Mor.

Alle kan følge dine spor.

Hvem er alle de mennesker?

Bliver du herude ret meget længere, vil du fryse ihjel.

Hvem er du?

Jeg vidste det. Den eneste slags far hader mere end Briterne.

Er du klar over hvilke problemer vi kunne få?

Det er drengetøj, Jeg har ikke andet.

- Hvad laver de her? - De overnatter her somme tider.

- Patruljere. - Efter hvad?

Efter folk som dig. Men bare rolig, de kommer ikke her.

Jeg har holdt øje med dem, her er sikkert.

Kom.

Se her?

Mænd der bliver til kvinder. Og danser.

De er åndssvage.

Knægt, Aksel! Kom her ned.

- Det er min far. - Hvor er du?

- Vær stille, så er du i sikkerhed. - Har vi lige en fest, eller hvad?

Skål.

For Norge.

Hvor længe har du siddet der?

De leder stadig efter dig.

- Hallo, hvem snakker du med deroppe? - Ingen.

Jeg tror ikke på dig, knægt.

- Der er ingen her. - Du lyver.

Hvad gemmer du?

Er han død?

Hent hjælp.

Mor!

Mor!

Fred, Fred, Fred!

- Han var fuld igen, mor. - Hvad fanden er der sket?

Han gled, Aksel fandt ham her.

Lad os få ham indenfor, hjælp mig, Aksel.

Aksel!

- Hvad er der galt med dig, knægt? - Lad ham være.

"Dette er det sande maleri af din frygt,

dette er den håndtegnede daggert som du sagde ledte dig til Duncan

Oh, disse flammer og begyndende, bedragere til sand frygt

ville sandsynligt blive en kvindes historie ved et vinter bål,

godkendt af hendes bedstemor.

Skammen selv!"

- Hvad laver du herude, knægt? - Jeg har brug for hjælp.

Hallo, kig på mig.

- Hvordan er du havnet her? - Jeg er faret vild.

- Kender du ham? - Nej.

Fint, få ham ind i bilen. Afsted.

Tag din hat af.

- Åh, for himlens skyld. - Hvor fandt i ham?

Han fandt os. Løb ud foran bilen som om han havde et ønske om at dø.

- Jeg troede det var et bagholds angreb. - Gå ind på dit værelse, knægt.

Nå... hvad er der så sket?

- Jeg har mistet mine forældre. - Tal højt, knægt!

Hvordan?

De er blevet dræbt.

- Vi bad dig om at tale højt. - Fred!

- Af hvem? - Bombefly, Engelske.

Er det ikke det Jeg altid har sagt?

- De svin, hvad hedder du? - Ola. Ola Jensen.

Og du har ingen?

Min bedstemor bor i Trondheim, men hun er senil.

- Så, er det på plads. - Ja.

- Send ham tilbage til Trondheim. - Vi kunne godt bruge noget hjælp, Far.

- Det er også en ekstra mund at mætte. - Bad jeg dig ikke gå ind på værelset?

Han har ret, Johann, du har travlt med valget...

- ...og Fred kan ikke arbejde. - Gider du tie stille?

Det er ikke en beslutning for kvinder og børn.

- Måske har hun ret, Johann. - Åh, hold op.

Der er en masse der skal laves, og din gård er vigtig for os.

Og når alt kommer til alt, hvor meget skade kan en ung dreng skabe?

Hør her... arbejd hårdt og hjælp denne gode mand for hans gæstfrihed.

Godt.

Okay, lad os prøve.

Luk døren!

Hvad er der sket, dit hår?

Det er nemmere på den måde, hvis verden tror Jeg er en dreng.

Hvad er det der plager min gris? Jeg har forsøgt at fede den op

til valg middagen, men det forbandede dyr er ved at forsvinde.

Det er ikke en virus, eller mund og klov syge.

- Hvordan kan du være så sikker? - Det har han fortalt mig.

Der er ingen blære på hans fødder eller mund, ingen feber.

Hvor er du uddannet?

En rask gris elsker at spise, så Jeg vil gerne tjekke hans appetit.

Har i æg, mælk og melasse?

Put det i hans grise fodder, det vil få ham til at spise igen.

Jeg vender tilbage om en uge og ser til ham.

Fortsætter han med at være syg, er det ikke umagen værd.

Findes der ikke en rigtig dyrlæge Jeg kan tale med?

Har du et navn?

Du har pæne brune øjne, som Humphrey Bogart.

Min Mor elskede ham.

Må Jeg kalde dig Bogey?

Lader du bare som om du er syg, så de ikke kan servere dig til middag?

Det er meget klogt, Bogey.

Meget klogt.

Denne vej, se efter hvor du går.

Vi kan ikke fortsætte sådan her, det er for farligt.

Det er mere farligt hvis vi stopper.

Hvorfor?

Jeg ville blive sindssyg.

Vent, værsgod.

Skal Jeg åbne den nu?

Senere.

Jeg er nød til at tage afsted igen, i dag.

Og når Jeg kommer tilbage, så lad os tage et sted hen...

hvor ingen kender os.

Jeg er nød til at vide at dette her er ægte.

Har du brug for hjælp, Fru Dalgaard?

Jeg vidste ikke du stod der.

Må Jeg hjælpe dig?

- Hvor har du lært det? - Min Mor har lært mig det.

Hun var ligesom dem. En virkelig god mor.

Der er en storm på vej.

Vi er nød til at holde os varme. Hvorfor er maden ikke klar?

- Undskyld. - Hvad har du lavet hele dagen, kvinde?

- Vi bliver fem til aften. - Fem?

Til hvilken nytte er knægten der?

Nytte? Det skal Jeg sige dig, har du lavet dine gøremål i dag?

- Ja, sir. - Hører du, Fred? Han har lavet mere i dag

end du har på en uge, og han drikker mindre.

Heldigt for dig, brormand, du ville ikke bo her.

- Heldig? - Og ingen andre ville have dig.

Du er ubrugelig.

Jeg tror Aksel havde ret for en gang skyld.

Jeg har måske fundet en Jeg kan stole på.

- Vi laver plads til dig ovenpå. - Tak.

Hvad glor du på, Fred? Gå ud og lav noget nyttigt.

- God nat. - God nat.

Jeg elsker dig.

Jeg er ikke et barn længere.

- God nat, Ola. - God nat.

Det her vejr kan varer i flere uger.

Har du nogensinde lavet en sne engel?

Prøv.

Min ligner mere en fugl der har fået vinger.

Hvad vil du gerne være når du bliver voksen?

Skuespiller.

- Far lovede vi skulle til Amerika. - Amerika?

- Hvordan er din Far? - Han er vidunderlig.

Og han giver den bedste hår klipning i hele Trondheim.

- Elsker han dig? - Selvfølgelig.

- Hvordan er byen? - Den er smuk.

Det var den lige indtil Tyskerne kom.

Måske når de en dag er væk...

Kan Jeg flytte med dig ind til byen.

Jeg kunne hjælpe dig med filmen.

Mig, dig og din Far sammen.

Måske.

Måske en dag.

"Hvilket udyr var det, der fik dig til at bryde dit foretagende med mig?

Når du tør, gør det, så var du en mand;

og for at være mere end det du var,

ville du være så meget mere en mand.

Hverken tid, eller sted

kunne klæbes,

og alligevel havde du begge dele.

De havde gjort det selv, og at deres egnethed

frigøre dig nu.

Jeg har suget, og ved hvor kærligt det er

at elske den baby der mælker mig.

Jeg ville, mens den smilede til mit ansigt,

og plukkede af mine vorter fra sine tandløse gummer

og suttede hjernen ud, jeg ville have forsvoret

at du har gjort dette."

Flot.

Jeg tager til Trondheim, min samtale med National partiet,

repræsentere distriktet.

Det er en ære.

Ikke at nogen her ser ud til at glæde sig over det.

Jeg synes det er pragtfuldt.

Fred og Jeg vil være væk i nogen dage,

Jeg vil gerne have du holder øje med gården.

Det er bedre at mænd har styringen, ikke, Ola?

Det er fint, så.

Jeg tænkte Jeg ville tage forbi din bedstemor,

skal Jeg give hende en besked fra dig?

Ja.

Sig til hende Jeg har det godt,

Ola har det godt.

Fred! Vi kører!

Hej, Ola, kom og sæt dig.

Tag selv.

Jeg tænkte at Jeg ville gå ud i aften,

- i biografen måske. - Må mig og Aksel komme med?

Ja, Mor.

- Jeg er ikke sikker på at... - Må vi ikke nok.

Okay.

Hvordan kommer vi dertil?

Jeg tænkte at Hr. Krause måske ville køre os.

Hvorfor skulle Hr. Krause ville det?

Måske for at vise sin taknemmelighed for vores gæstfrihed.

Men hvad vil folk ikke sige, Mor?

Hvad rager det os hvad folk siger?

Okay?

Biografen ligger i Flornes, så herfra gætter Jeg på...

at der ikke kan være mere end 6 timer til den Svenske grænse.

Min Mor har fortalt mig at der ligger et sikkert sted der.

Jeg har set Tyskerens kort.

Hvis din Far besøger Fr. Jensen, er Jeg nød til at være væk før han kommer.

Kan du ikke bare tage toget?

Jeg har ingen papirer, dit fjols, og du ved hvad Jeg er.

Må Jeg komme med dig?

- Hvad mener du? - Jeg vil med.

- Vil du hjælpe mig? - Ja.

Ja, du må komme med.

- Vi må afsted. - Det er fantastisk.

Vi må afsted nu.

- Nej, senere. - Aksel, nej, nu.

Er du klar, Ola?

Ola, kom, bilen venter.

Hr. Krause.

- Var det godt, filmen? - Ja.

Du havde ret, biografen er fantastisk.

Tak fordi du tog os med. Det betyder meget.

- Hvad nød du ved filmen? - Jeg kunne lide danserne.

Hvad er der galt?

Undskyld, hvad andet vil du have Jeg skal sige?

At sige undskyld løser ingenting.

Vi havde en plan men nu er vi fanget her.

- Stop. - Store idiot!

- Hvorfor gør du nu det? - Hvad sker der?

Hvad foregår der her?

Hallo.

- Hvad har du gang i? - Vil du ikke nok lade mig gå.

Du er en pige.

Undskyld, undskyld, vil du ikke nok lade mig gå.

Hvorfor skjuler du dig?

Fordi Jeg er Jøde.

Ved Aksel det?

- Og han har hjulpet dig? - Had ham ikke.

Hade ham?

- Gå op på dit værelse. - Sig det ikke til nogen.

Gå op på dit værelse.

Det må du ikke, bare lade mig gå.

Jeg fortæller ikke om dig og Herman til nogen.

Du kan ikke gå, min mand vil blive mistænksom.

- Lad mig gå. - Gå tilbage til dit værelse.

Jeg troede ikke Jeg skulle finde dem her, Hr. Krause.

Nej, Jeg kan lide at være her.

- Kom, har du det godt? - Ja, tak.

Knægt, hjælp Fred med kufferterne.

Ola, Jeg vil godt lige tale med dig.

- Hvordan gik din tur? - Jeg blev nomineret.

- Det var da godt. - Jeg traf Fr. Jensen.

Nå...

vil du ikke gerne vide hvad hun sagde?

Hun var glad for at høre at du havde det godt,

og spurgte hvornår du kom tilbage.

- Hvad sagde du så? - At Jeg havde brug for dig her.

Jeg har taget noget med til dig.

Luk den op.

Nå, hvad siger du så?

Hr. Dalgaard, de er alt for venlig.

- Prøv den. - Det kan jeg ikke...

Jeg mener, Jeg...

Jeg vil gerne gemme den til en speciel lejlighed.

Dem kommer der mange af.

En til at sprede, to til at slå ihjel.

Heldigt skud, Hr. Krause.

Når Jeg sigter på noget, rammer Jeg sjældent ved siden af.

- Godt skudt. - Mange tak.

Jeg elsker dette land.

Lad os se hvad du er lavet af.

Kom så, knægt.

Nej!

Peg aldrig et våben mod en, medmindre det er for at slå ihjel.

Kom, lad mig vise dig.

Op mod skulderen, støt med foden, sådan.

Sådan, klar.

Flot, Ola!

- Heldigt skudt, knægt. - Far, må Jeg prøve?

Det kræver to stærke hænder, hent trofæerne.

En til.

Alle halter nu og da.

Een ting er at halte...

og en anden at være grim.

Du er ikke grim.

Gør det igen.

Der var klipper og strækende træer

Broer over tomrum

og den store grå blinde sø,

der hang over dets vage gulv

som en regnfuld sky over et landskab.

og mellem enge, blid og langmodig lidelse,

Een vej, en bleg strimmel, blev synlig,

drog forbi som en lang afbleget ting.

Og ned af denne vej gik de.

Hagen op og stræk dine arme en lille smule.

Prøv.

Det er godt.

Hvad betyder det?

Det betyder...

en masse.

- Hvad har du gjort? - Jeg har ikke gjort noget.

Ola har set til ham.

Ola er også en dyr charmør.

Aksel har hjulpet, vi har givet ham mad og holdt ham varm.

Det blev godt alligevel, ikke far?

Han er et godt dyr.

Vi vidste hun havde ret, det var æg og mælk der gjorde det.

Nej, nej!

- Du græder ikke, vel? - Nej.

Værsgod... det er til dig.

Kan du se?

Gode ting kommer ofte fra grimme ting.

Mange tak, Hr. Dalgaard.

Husk nu at trække dine gardiner for om aftenen.

Tyskerne frygter at de Engelske fly vil se lyset,

så de måske vil smide deres bomber på os.

Smag det så, Ola.

Kan du lide at være her, Ola?

Jeg kan kun forestille mig at det kan være ensomt nogen gange...

- væk fra familien. - Det er fint.

Hr. Dalgaard, er du okay?

Det er snart Jul.

Ja.

Hvad er der galt?

Er du syg?

Jeg vil ikke mere.

Det er vi nød til.

Kom her, kom her.

Da Jeg var på Aksels alder, fik Jeg det privilegium...

at fælde Juletræet.

Det var en stor ære.

Min fars økse, og hans fars før ham...

fra mand til mand.

Jeg tror du kan klare det, Ola.

Jeg finder et træ der kan stå til vores traditioner.

Det er Jeg ked af, Aksel,

men du ved hvad det betyder, ikke?

Aksel.

Jeg vil bevise at min far tager fejl.

Hvad hvis vi bare fortsatte med at gå?

Det skal nok gå.

Jeg skal nok få dig hjem.

Det skal nok gå. Okay.

Hjælp, hjælp!

Hjælp, hjælp!

- Hvad er der sket? - Han har skåret sig selv.

- Hvad er der sket? - Han har skåret sig selv.

Hvorfor fanden gav du ham øksen?

Hold kæft, Fred! Hjælp mig, vi skal have ham...

- til lægen! - Anna!

Det er derfor vi ikke har tillid til dig.

Min tapre soldat.

Du kan gå nu, Ola.

Måske du kunne kigge på hans krop.

Tag din sweater af, og lad ham kigge på dig.

Vær ikke bange, lægen gør dig ikke fortræd.

Den gode læge burde have lov til at gå.

Det er ved at blive sent.

Fint.

- Johann. - Hr. Krause.

Vi har fanget en smugler tæt ved grænsen, vi skal forhøre ham nu.

- Har de et sted? - Hvem er han?

Han er fra Trondheim, og har hjulpet os før,

men han har hjulpet begge sider.

Han hjalp mig for et stykke tid siden.

- Ja, Jeg har et sted, følg med. - Godt.

Ola, kom, gå med ned til saunaen.

Afsted.

Det er her nede. Kom, Ola!

Så, nu.

Nu fortæller du mig det hele fra begyndelsen,

hører du efter? Hører du efter? Hallo, kan du hører mig!

Hallo! Bliv her!

Bliv her! Bliv hos mig.

Reichmann på radioen.

Han er ved at besvime, hold ham vågen. Jeg er tilbage om lidt.

Ola, Ola.

Din tur, Ola.

Så er det dig.

Kom nu. Forestil dig det er en af de Englændere der dræbte dine forældre.

Kom så, knægt.

Vis os hvilken mand du er, kom så!

Forestil dig.

Så, så, så, slå ham ikke ihjel.

Ola! Ola!

Ola! Ola!

Der er en rigtig fighter i dig. Hvor er Jeg glad.

Det svin vil være død i morgen.

Hvorfor kom du ikke i skole?

- Idiot, du smadrer vinduet! - Så kom ned.

Rejs dig op.

Lad mig se på dig.

Ja.

Perfekt.

Det er en vigtig dag i dag, der er valg i NS partiet,

så alt skal være i orden.

Selvfølgelig.

Du ved...

Det har ikke været nemt her, de seneste år.

Valget er vitalt...

for gårdens skæbne...

og din.

En dag, kan alt dette...

blive dit.

Du er den eneste der forstår mig, Ola.

Kun dig.

Jeg var...

meget fattig da Jeg var barn.

Som dig.

Meget fattig.

Se, Far, det gør ondt som fanden, men Jeg er lige glad.

- Jeg står op. - Det er godt, søn.

Dovenskab vil nå dig i den sidste ende.

Jeg klarer mig.

Hør her, knægt, vi får gæster i dag fra NS partiet.

Jeg synes det vil være bedre hvis du bliver på værelset.

Det er for dit eget bedste, søn.

- Jeg forstår, far. - Godt.

Perfekt.

Måske vil Jeg efter valget lærer dig hvordan man skyder med geværet.

Herr. Reichmann.

Velkommen til Dalgaard Gården, en ære.

Er det deres søn, Hr. Dalgaard?

Nej, det, det er ikke mit blod

men det er et stolt medlem af den unge stab, Ola.

Frau. Reichmann.

Tror du på formålet?

Føreren har store drømme om fremtiden.

Han vil bygge en ny by tæt ved Trondheim, den Nordiske Stjerne.

Hent Herr. Reichmanns ting.

Min bror har tilberedt en dejlig gløgg.

Mit hjem er jeres hjem.

Velkommen.

Mange tak

- Tak. - Det er dejligt.

Anna, jeg vil tale med dig.

Tror du Jeg er dum, Anna?

- Du har drukket... - Ti stille!

Man er nød til at være fuld for at være sammen med en kvinde som dig.

Jeg væmmes ved dig, hører du? Væmmes ved dig.

- Fr. Dalgaard? - Lad mig være.

Vent.

Kom her.

Jeg er nød til at servere middagen, mens Jeg ser sådan ud.

Det har han ikke tænkt på.

Jeg kan måske hjælpe dig. Jeg er god til makeup.

Fr. Dalgaard, de er så smuk.

Måske kan du få mig til at blive det.

Er du okay?

Hvad er dit rigtige navn?

Esther.

Esther Albertsen.

Vi bør gå ned til de andre.

Vil du hjælpe mig med den her?

Den er smuk, ikke? Jeg fik den af Herman.

Ola!

Ola... morer du dig?

Storartet.

- Vil de smage? - Ja, tak.

Der er du jo, Ola, og hvor er du pæn...

i din uniform.

Min stakkels brors Nazi redder.

At drikke gør dig til en mand, Ola.

Det der gør dig fuld, gør dig fed.

- Ikke, Fred? - Du er en underlig dreng.

En til.

Kom nu.

Drik, Ola.

En dag...

vil alt dette blive mit.

Det hele.

Tro ikke, at du kan komme her og tage det hele fra mig.

Jeg vil hverken eje eller have det.

Her... er en skål,

til endnu et år med, Norsk stolthed...

og, øh, for vores stolte Tyske soldater,

dem der så bravt slås mod bolsjevikerne på den Østlige front.

Heil, Hitler!

Min kone vil nu servere hovedretten. Værsgod.

- Krigen har været god for dig, Johann. - Det var en gris der ikke ville fejre Julen.

Det må have været en Jøde.

Hvad laver du, Anna?

Sørg for at Hr. Krause ikke kommer til at mangle noget, Anna.

Jeg er glad for at Tyskere og Nordmænd kan enes på deres gård.

Det er et meget vellidt sted.

- Vi gør vores bedste Hr. Krause. - Det er det.

Nå, nå, Johann.

Lad os tale om sagens kerne her.

Vi vil gerne have at de bliver den nye NS Distrikts Chef, selvfølgelig.

Johann!

Jamen...

Før du siger noget, Johann, vedrørende sag 43-03.

Beslaglæggelse af gårde for det Tyske personnel,

vil du nægte at din gård bliver beslaglagt?

Beslaglagt?

Vi, vi, vi giver allerede husly til soldater.

Men der kommer langt flere soldater.

Det var af min forståelse at alle her er 100 procent samarbejdsvillige...

Lad os nu være enige, kom nu, kom nu! Sig et par sejersrige ord.

Kom nu, kom.

Det...

Jeg tager afsted sammen med Herman, og Jeg tager Aksel med mig.

- Det kan du ikke. - Hvorfor?

Fordi han er værre end Hr. Dalgaard.

- Det her tilhørte min mor. - Hvad?

Hvorfor står du og ser sådan ud?

- Fred, hvor er du? - Jeg kommer nu!

- Johann, tak for det hele. - Farvel.

Aksel, hvor er du?

Hvad laver du heroppe?

Vi er nød til at tage afsted i aften når de er faldet i søvn.

- Tager du med? - Du har ikke brug for mig.

Jo, Jeg har.

- Jeg kan næsten ikke gå. - Gør hesten klar.

- Vi tager slæden. - Du skulle hjælpe mig med far...

men du tog min plads.

- Nej, det er ikke... - Jo, det er.

Det er ikke sikkert for dig at være her længere.

Din Mor og Hr. Krause stikker af sammen i aften.

Hvad siger du?

- Så forlader i allesammen mig. - Nej.

Hold op!

Hold så op.

Hold op. Stop.

Hvad med Amerika og Far?

Jeg har brug for dig.

Ola!

Hvad laver du?

Ingenting, Hr. Dalgaard.

Er du okay?

Kom med.

Nu skal vi gøre dig til en mand.

Gør slæden parat.

Lyt, lyt.

Nu vil vi gøre dig til en af os.

Det er en tradition, vi har alle gjort det.

Det er sådan du bliver til en mand!

Finder du det morsomt, Dalgaard?

Hvad er det for en slags operation der foregår her?

Du har gjort os allesammen til grin!

Du bliver ikke valgt efter det her.

Men Tyskerne vil stadig beslaglægge din gård.

- Vent, vent, vent. - Kom så.

- Kom så! - Jeg kan forklare.

- Hvad har du at sige? - Lyt efter, lyt efter.

Fortæl det, Hr. Dalgaard.

Jeg er Jøde... og han har skjult mig!

- Hvad? En Jøde? - Nej, nej.

Aksel!

Aksel!

Vi må afsted.

Hent noget vand!

Dig!

Hvem er du?

Johann.

Hvad foregår der?

Jamen, der har vi jo det lykkelige par.

Johann, du er fuld.

Læg geværet fra dig.

- Lyt til din kone, lad os gå indenfor. - Hold kæft.

Du skal ikke fortælle mig hvad Jeg skal gøre! Det er min gård!

Far.

Aksel, lad være.

Kom bare, mød mig som en mand.

- Far. - Hold kæft, søn, ikke nu.

Johann, vi er allierede, ikke sandt?

Kom så! Så skyd dem dog! Skyd dem!

- Ti stille, Fred. - Gå væk, Fred.

- Dig og din lille luder! - Hold kæft, Fred!

Jeg kan allerede se hvad der foregår her.

De har været sammen hele tiden...

du var i Trondhjem og forsøgte at blive til noget...

imens var de sammen.

- Gå væk. - Den lille luder!

Gå eller du får en kugle.

- Du er sådan en... - Du er en luder!

Nej!

Hr. Dalgaard.

Nej!

Vi er nød til at gå! Vi er nød til at gå!

Gå, gå!

- Mere vand. - Mere vand.

Stands! hvor skal i hen?

Hallo! Hvor skal i hen?

Vi er nået til søen.

Vi er nød til at krydse her for at komme til Sverige.

- Er vi nød til at krydse søen? - Det er vores eneste mulighed.

- Holder den? - Det finder vi ud af.

Jeg sagde jo vi nok skulle klare det.

Udenfor kærlighed, ser alt andet ud til

at være spild af tid.

Nej, han er her ikke længere.

Luder!

Forræder!

Tyskertøs!

- Tak, Fru Heine. - Tak, Esther.

- Vi ses i næste måned. - Ja, absolut.

Ulækker.

Kom ind.

Jeg håbede at kunne finde dig her.

Nazi luder.

Vent.

Kom ind.

Din far ville være forfærdet.

Ja, det ville han. Venligst gå og kom aldrig tilbage.

Undskyld.

Kom.

Engang blev Jeg det Jeg forestillede mig at blive.

Komprimenterende, fuldstændig.

Men da de forsvandt, stoppede Jeg med at forestille mig.