All language subtitles for Resistance.2020.Custom.DKsubs.1080p.BluRay.x264-UNiTY_track3_dan

MÜNCHEN, NAZI-TYSKLAND
DEN 9. NOVEMBER, 1938

- Og de levede lykkeligt...
- Til deres dages ende.

Trosbekendelsen?

Hør, Israel! Herren vor Gud,
Herren er én.

Amen.

- Jeg elsker jer.
- Jeg elsker også dig. Godnat.

Far?

Hvorfor hader de os?

Jeg tror ikke, de hader os.

Hitler klandrer os for
arbejdsklassens lidelser, -

- og nogle folk har valgt at tro på ham.

Men hvorfor?

Der findes ikke noget enkelt svar...

... men jeg kan fortælle dig dette.

Økonomien ser bedre ud.

Snart vil de ikke længere
fokusere på en syndebuk, -

- og alle vil se en bedre fremtid.

Vi skal bare bidrage med
vores del til Tyskland, -

- som vi altid har gjort.

Du skal sove nu.
Du skal i skole i morgen.

Du er alt for ung til disse bekymringer.

- Jeg elsker dig.
- I lige måde.

Oversat af UNiTY
www.DanishBits.org

NÜRNBERG, TYSKLAND, 1945

Kongreshallen,
tidligere samlingssted for nazierne.

General Patton.

- Godaften, soldater.
- Godaften!

Rør!

Den generelle definition af tapperhed
betyder nærmest frygtløs.

Jeg har aldrig set en tapper mand.

Alle mænd er bange.

Mod er blot frygten,
der venter et kort øjeblik.

Forestil jer at kæmpe i
denne krig som en civil.

Ikke at kunne bruge et gevær, -

- men alligevel udfordre nazisterne,
for at redde liv.

Jeg har netop hørt en utrolig historie.

Jeg vil gerne dele den med jer.

Det er en historie
om en helt unik person, -

- der gør jeres offer og heltedåd...

... det hele værd.

STRASBOURG, FRANKRIG
DEN 14 NOVEMBER, 1938

Åh gud.

- Far! Sikke en overraskelse.
- Hvor vover du?

- Kunne du lide mit show?
- Du er klædt som Hitler i et horehus.

- Det er ikke Hitler, men Chaplin.
- Det beklager jeg.

Far, jeg er en skuespiller.

Ja...

Vi skal tidligt afsted i morgen.
Lad os tage hjem.

Fru Garber kommer.

Goddag, fru Garber.

- Hvordan har Emma det?
- Fint, tak.

- Hvorfor spørger du altid til hende?
- Min far ønsker, hun bliver min kone.

Virkelig?

- Er det sandt, Charles?
- Er hun jøde?

- Det tror jeg.
- Så nej.

Hvorfor?

Jeg ønsker ikke for nogen jødisk pige
at opleve denne skamfulde bums, -

- som både spiller klovn
og har muskler som et spøgelse.

Det meste er sandt.

Emma er den eneste jødiske pige,
der ikke vil gifte sig.

Du bør ikke spilde din tid.

Tak.

- Det gik vist ikke.
- Jo, det gjorde det.

Hun tror nu, at du er en bums.

- Omvendt psykologi ifølge Dr. Freud.
- Jeg har aldrig hørt om ham.

At klandre andre kan give den effekt, -

- at højtstående i hierarkiet
klandrer folk under sig, -

- som forplanter sig
indtil det nederste trin.

Hvad betyder det overhovedet?

Hvis slagteren ser dig som en bums,
så er du nok et geni.

Ja.

Bed Dr. Freud om at kurere det.

- Goddag, onkel.
- Hej, Georges.

Må jeg lige låne Marcel et øjeblik?

Jeg har sagt, at jeg er en
seriøs skuespiller, ikke en klovn.

- De børn har haft det svært.
- Jeg er ligeglad.

- Sig ikke det.
- Jo. Beklager, men sådan er det.

Jeg er ikke god med børn.
Ingen tålmodighed.

Jeg arbejder hos min far dagen lang.

Jeg skriver et stykke,
hvor jeg spiller 30 karakterer.

Marcel, det er jødiske forældreløse.

Ja, men jeg har en levende jødisk far,
der gør mit liv til et helvede.

Sikke et grumt sprog.

- Hvad skal jeg gøre?
- Arbejde på dit stykke.

Du har mange roller at spille.
Gå din vej.

Undskyld. Undskyld.

Hej, Flore.

Jeg har lige set din mor.

Hun sagde til min far,
at jeg skulle gifte mig med dig.

Den generation er åbenbart gammeldags.

Vi gifter os kun på grund af kærlighed.

Og du fandt ingen kærlighed
ved kabareten?

- Tro ikke på alt om det sted.
- Det har sit ry.

Kunst kan opstå overalt.

- Se bare Marcel Duchamp.
- Jeg aner ikke, hvem det er.

- Døm aldrig en kunstner på sit lærred.
- Og dit er kabareten?

Ja... Nej, hvem er du nu?

- Pigen, du vil giftes med.
- Nej, det vil jeg ikke.

Det var, hvad din mor sagde.
Jeg var bare høflig.

Nu kommer de.

- Hvor mange var der?
- 123 børn.

Fonden betalte en formue for deres liv.

Deres forældre blev dræbt af nazister.

Marcel...

Vil du se?

- Er du klar?
- Ja.

- Hvorfor er min bror her?
- Han kan spille klovn for børnene.

Han tænker kun på sig selv,
og lad være med at kalde ham klovn.

Hvis han ikke hjælper,
så sender vi ham hjem, -

- men lige nu har vi brug for alle.

- Fint. Den bus er ikke nok.
- Det er alt, vi har.

Jeg kan hente fars vogn.

Det er en god idé.

Sørg for, der ikke er knive eller kød.
Børnene er bange.

Af sted.

Okay.

Kom så.

Hvad er der galt?

Kom nu.

Vil du ned?

Denne vej. Forsigtig.

Det er okay.

Rolig! Vær ikke sådan.

Slap af! Slap af!

Der er mad til alle.

Ingen grund til at slås.
Sæt jer til bords.

Du får denne...

Georges. Georges, hjælp mig.

Prøv denne.

- Er den for stor?
- Nej, det er fint.

Det er okay.

Du bliver en stor pige nu.
Følg med.

Mila, jeg er straks tilbage.

Klarer jeg den?

Det kan du tro.

Dette sker for alle kvinder.
Også mig.

Det betyder bare, at du vokser.

Fra nu af, et par dage hver måned, -

- skal du gå med en af disse.

- Hvad er det?
- En slags serviet.

Den sørger for,
at blodet ikke løber ud i tøjet.

Det varer kun i få dage.

Det er en slags forberedelse
til den dag, -

- når du om mange år skal have en baby.

Ingen løber!
Ingen grund til det.

I kommer bare til skade.

Slap nu af.

Ikke stå på bordene.

Vær sød ved hinanden.
I er familie nu.

Det er jeres nye hjem.

Hvad laver han?

Vent, vent, vent. Pust!

Pust.

Løb!

Jeg bliver en profet igen.

Hvis den internationale jødedom
endnu engang -

- lokker folk i en verdenskrig...

... vil de ikke betyde, at Komintern
får indflydelse og jøderne sejrer, -

- men udslettelsen af
den jødiske race i Europa.

Du går klædt som en klovn,
og maler en klovn.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Du gnider børsten mod maling,
du maler et ansigt.

Jeg vil ikke sige, det er grimt.
Du bliver bedre.

Jeg har aldrig forstået hvorfor,
selvom det er godt.

Hvorfor gør du det?

Hvorfor går du på toilet?

- Du behøver ikke fornærme din far.
- Nej, det var ikke sådan ment.

Jeg spørger bare.
Hvorfor går du derud?

Fordi min krop ikke
giver mig noget valg.

Netop.

Det er svaret på dit spørgsmål.

Amen.

Bøffer. Hvor originalt.
Hvor er de fra?

- Hvor har du dragten fra?
- Det er feminint undertøj.

- Det er min mors.
- Charles...

Alain mener, Hitler vil invadere Polen
og krigen vil strække sig til Frankrig.

Hitler har ingen chance mod Frankrig.
Lad os håbe, de udrydder ham.

- Har du hørt ham?
- Snak, snak.

Populister snakker, så idioter får
det bedre med deres elendige liv.

Alain har en god pointe.
Vi må være klar, hvis vi skal rejse.

Jeg flygtede fra antisemitisme i Polen,
og nu skal jeg flygte igen?

- Nej! Nej!
- Jeg kan heller ikke bare rejse.

På grund af børnene?

Børnene? Jeg hjælper dem,
men jeg arbejder på mit stykke.

- Jeg maler selv baggrundsmalerierne.
- Hvor er jeg dum.

Jeg troede lige et øjeblik,
at du tænkte på andre end dig selv.

Hvorfor er børnene mit ansvar?

Måske, fordi de er de eneste,
der ikke ser dit kunst som latterligt.

Der er 123 børn i det slot.

- Hvor skal jeg tage dem med hen?
- Du kan gøre, hvad du vil.

Du kalder altid Marcel egoistisk.

Men nu hjælper han børn hver dag,
mens du fortæller om Hitler.

Hvor længe er det siden?

De ankom for et år siden.

Hej Alain.

Kom så.

- Marcel!
- Pas på!

Hjælp mig.

Mange tak.
Jeg håber, du er glad nu.

- Må jeg fortælle dig en hemmelighed?
- Ja, hurtigt.

- Emma kan godt lide dig.
- Okay. Ja...

- Kan du også lide hende?
- Ja, god bog. Vi taler om...

... noget helt andet.

Jeg kan lide alle prinsesser på slottet.

Næste gang, så råb det højere.
Måske skal det i radioen.

Farvel, Marcel.

George. Goddag, Flore.

Alain!

Georges!

- Godt at se dig.
- Alain. Godt at se dig.

- Hvad ved du?
- Ikke mere end i radioen.

- Vi skal måske rejse sydpå.
- Børnene er endelig faldet til.

Vi er nødt til at kigge
efter alternativer.

- Hvilke? En nyt slot?
- Nej, nej.

Alain mener, at det er farligt,
hvis de alle er samlet et sted.

Jeg er ikke helt med.

Hitler styrker de værst mulige grupper.

Alle ved, her bor jødiske børn.
Det skulle nødigt blive et mål.

De skal ikke føle mere ustabilitet,
fordi du ser det som farligt.

Vi er tæt på Nazi-Tyskland,
hvor en populær leder forbereder -

- den mest kraftfulde hær
i Europas historie -

- til at overtage et naboland, mens han
klandrer jøderne for al ondskab.

Må jeg få et æble?

Naturligvis.

Vær forsigtig.

Han mener, at vi må være
forberedt på det værste.

Han har ret.

- Jeg bør starte med træningen.
- Hvilken træning?

De er børn.

Vi må lære dem at overleve.

Nazister! Nazister!

Skynd dig, Joseph!

Jøde?

Jøde? Måske dig?

Jøder i træerne.

- Lad være med det.
- Kom ned, Joseph.

- Nej, vel?
- Jo.

Hør her.
Dit og dine venners liv -

- afhænger af din tavshed.

Det er ikke en leg.

Men Marcel er sjov,
og det er nazisterne ikke.

- Se selv.
- Okay, kom ned med jer.

Har I set et egern gemme sig?
Et egern?

Egernet finder ikke et sted
at gemme sig i træet.

Egernet gemmer sig
så den bliver ét med træet.

Fidusen er ikke at sikre sig, -

- at de ikke kan se jer.

Men hvis de kan se jer, -

- skal det, de ser,
ikke fange deres opmærksomhed.

Gør det usynlige synligt, -

- og det synlige usynligt.

Marcel?

- Jeg kan ikke se ham.
- Hvor er han?

Hvor er han henne?
Marcel?

- Marcel?
- Hvor blev han af?

I med jer. Kom.

Kom, det er iskoldt.

I med jer.

Som resultat af tyskernes
invadering af Polen, -

- har den franske regering
beordret alle borgere -

- til at evakuere alle grænsebyer
inden for de næste ti dage.

Vi må fortælle børnene,
at vi skal rejse.

Jeg sender telegrammer
til de jødiske fællesskaber, -

- og beder familierne om at tage imod.

Familierne kan tage imod nogle,
men der er for mange.

Hvad foreslår du?

Vi må bede kirken om at
tage nogle af børnene.

Børnene taler altid om,
hvor sure deres forældre bliver, -

- hvis de bryder forskrifterne,
og så vil du sende dem til en kirke?

Den jødiske lov må brydes
i livstruende situationer.

Det er måske på tide,
at være ærlige over for dem.

Hvordan skal vi fortælle dem,
at det er slut?

Har du ikke noget at sige?

Tak.

I næste uge er det jødisk nytår.

I år er det meget særligt...

Det er okay.

...for i rå siger vi ikke alene
velkommen til et nyt år...

Sådan der.

...men til et nyt århundrede.

Vi træder ind i år 5700.

I alle generationer går man imod os.

Nogle gange er det en magtfuld mand, -

- andre gange er det en hær, -

- eller en hel nation,
der vil udrydde jøderne.

Men her står vi, sammen, -

- velvidende, at den Hellige også
denne gang, må Han blive velsignet, -

- vil holde hånden over os.

Vi vil fortsætte med at tage os af jer.

Men for en stund
vil vi ikke være samlet.

På baggrund af det -

- har vi besluttet at
blæse i vædderhornet nu, -

- en uge før det jødiske nytår.

Så I har dette øjeblik -

- og lyden til at minde jer om, -

- at I ikke er alene.

Okay, lad tage mod syd.

Hele Strasbourgs befolkning
blev evakueret til det sydlige Frankrig.

Marcels familie efterlod alt.
De håbede, de kom hurtigt tilbage.

I seks uger erobrede tyske tropper...

BELGIEN

LUXEMBOURG

HOLLAND

OG FRANKRIG

Paris, målet er nået.

Opstandelsen af demokrati
og liberalisme er i tyske hænder -

- og under tysk kommando.

LIMOGES, VICHY FRANKRIG.
29. JANUAR 1941.

Vi har allerede placeret 40
hos jødiske familier, -

- 12 ved hedningerne,
16 ved den katolske skole, -

- og 30 ved de forældreløse i Izieu.

Det er så 100,
så mangler der kun 20.

Det ville jeg ønske, men vi
venter et dusin forældreløse mere, -

- der ankommer fra Tyskland.

- Er du klar?
- Ja, det er jeg.

- Hvad laver I?
- Hej.

Der er en gruppe i Lyon,
der gør sig klar til at kæmpe imod.

Jeg kender nogle af dem.

De Gaulle hjælper dem fra England,
med penge og våben.

En velorganiseret styrke.
Hvis du ønsker at være med...

Jeg slås ikke, jeg tænker.

Vi har tænkt i over 5000 år.

Måske skulle man prøve noget nyt.

Skulle jeg være til nogen
hjælp med et våben?

Nej.

Okay. Se lige her, Emma.

Marcel Marceau.

- Det er perfekt.
- Lad mig se det.

Det er et godt navn.

BERLIN, NAZI-TYSKLAND
28. MARTS 1941.

- Kodeord.
- Storm og trang.

Jeg ville ønske,
I ville fortælle, at I er jøder.

Men vores efterforskninger fortæller,
at nogen af jer er festens overhoveder.

Nogle af jer er Hitlerjugend,
har jeg hørt.

Jeg håber, det bare er et rygte, -

- da nogle af jer er medlem SS.

- Heil Hitler!
- Heil Hitler!

Som om der ikke allerede
var jøder nok!

Sigøjnere, -

- krøblinge, retarderede, -

- kommunister, socialister, -

- fagforeninger og andet utøj,
som vi skal kæmpe med.

Nu har vi også
homoseksuelle nazister.

Du kommer og besøger mig, ikke?

Hvis du ikke kommer på besøg,
glemmer jeg alt om dig.

Tak.

Kom.

Kom med.

Godnat.

Hvad?

- Hvorfor kysser vi?
- Stille!

- Pas, tak.
- Ja, selvfølgelig.

Sig ikke noget til far.
Han ved intet om det.

Hvem er Deres far?

Hvad griner De af?

Sig det ikke.
Min far slår mig ihjel.

Betjenten siger ikke noget, for så
bliver han slået ihjel af din far.

- Undskyld. Lad nu være.
- Okay.

Frøken Garneau,
jeg er ikke interesseret i Deres far.

Uanset hvilke uartigheder,
De laver med denne mand, -

- som, helt synligt,
ikke er på Deres niveau.

Men dette er sidste gang, jeg møder
Dem midt under en usømmelig aktivitet, -

- for ellers må jeg selv overdrage
Dem til Deres far.

Tak, betjent.

Gå hjem.

Elise Leroy.

- Er alt vel?
- Ja, præsten virker flink.

Elsbeth er stærk.

Ja.

Hør efter.

Modstandsgruppen i Lyon.

- Hvad?
- Hvordan finder vi dem?

Hvem?

Hvad mener du med hvem?
Mig. Os.

- Dig?
- Ja. Mig.

Hvad er der sket?

Vi er lige blevet stoppet at de her
nævenyttige betjente.

Jeg vil ikke blive ved
med at stikke af, -

- uden at gøre noget ved det.

Hør...
Lyon-kæmperne mener det.

De er seje,
der risikerer deres liv for Frankrig.

De bliver regelmæssigt kontaktet af
infiltratorer, -

- og hvis jeg tager kontakt,
er der ingen anden udvej.

- Blev du gal over at blive stoppet?
- Nej, jeg er ikke kun gal.

Jer er klar til kamp.

- George forventer flere børn.
- George kan tage sig godt af dem.

Han er en helgen.
Jeg snakker med ham.

Jeg troede, du ville være stolt af mig.

- Jeg er stolt af dig.
- Okay, men måske burde du sige...

Men først skal du snakke med vores
fader og fortælle ham om din beslutning.

- Okay, jeg fortæller ham det.
- Ved du, hvor han er?

- I lejligheden.
- Nej.

Marcel?

Hvad i alverden var det, jeg lige så?

Var du derinde?

Jeg så dig oppefra.

- Syntes du om det?
- Du kan synge.

Det har altid været mit ønske, -

- men min far var slagter,
og hans far var slagter.

Jeg kunne ikke bare blive sanger.

- Men det kan du nu.
- Ja.

For nu har jeg ingenting.

De tog det hele, undtagen min stemme.

Hvorfor kæmpede du imod mig?

Jeg ønsker ikke, du skal sulte.

De fleste kunstnere
kan ikke tjene til føden.

En slagter sulter aldrig.

Det var en flot optræden.

- Kunne du lide det?
- Ja.

- Jeg ville slappe mere af på scenen.
- Så du kunne ikke lide det?

Jo, men du kunne også nyde
det mere og dermed føle det.

Nu skal du høre.
Måske når krigen er slut...

... kan vi...

... optræde sammen.

Alain og jeg slutter os
til modstandsbevægelsen.

Må Hashem beskytte jer.

Den 10. november 1942
indtog tyskerne det sidste af Frankrig.

PERRACHE STATION, LYON
18. NOVEMBER, 1942

Nej, stop ikke.

Kom så!

Der er Marcel. Marcel!

Der er Emma!

Hop ind!

Kør!

Du godeste.

Velkommen til modstandsbevægelsen.

HOTEL TERMINUS
GESTAPOS HOVEDKVARTER

Hvorfor er de alle her?

Som De befalede, så har alle
franskmænd fået at vide, -

- at man bliver belønnet,
hvis man har oplysninger, -

- der kan hjælpe os med
at fælde modstandsbevægelsen.

Er de alle kommet for
at give os oplysninger?

Javel, løjtnant.

Alle, der hjælper os, får en nål,
så de kan gå frit omkring i byen.

Så man bliver landsforræder
for en lille sum penge.

Der findes allerede oplysninger,
der kan være meget værd.

Tag plads.

Hvem er Marcel?

- Mig?
- Dine pas er imponerende.

Tak, hr... Frue.

Du kalder mig, hvad du vil.

Der kommer 20 kæmpere
fra England.

- Hvor lang tid vil det tage?
- 20?

Du tror sikkert,
det er en mekanisk proces, -

- men det kræver meget at nærlæse
kurver og bevægelser af ethvert brev.

Der er forskel på,
hvor hårdt man har skrevet det.

Og farvekombinationen,
som gør sort autentisk, -

- for tro det eller ej,
så har sort mange nuancer.

- Hvor lang tid?
- 20 vil tage en dag.

- De lander om en time.
- En time?

Du kunne have advaret mig.

Europa overgiver sig, -

- mens Lyons modstandsbevægelse
stadig gør ondt på nazisterne.

Bliv siddende, eller fortæl mig,
hvad du skal bruge.

Giv os 20 franske pas.
Lad Marcel vælge navne.

Vi kører om 20 minutter.
Kun Marcel kommer med os.

Enten har vi et land
eller slet ikke.

Jeg har aldrig mødt en jødisk maler.

Du skal ikke lade som om.

Tak, men der er mange jødiske malere.

Det er ikke dit folkefærds force, -

- når man sammenligner med forfattere
og forskere. Ved du hvorfor?

Jeres religion tillader ikke,
at I maler Gud.

Det er også derfor, så mange hader jer.

De er bange, når de ikke kan se,
hvem I tilbeder.

Nej, fordi de i århundreder har
fået fortalt, at vi dræber kristne.

Det jødiske folks epoke er,
at de, der var slaver i Ægypten -

- frigjorde sig selv for at
skabe sit eget samfund.

Intet symbol er farligere
for undertrykkere end jøder, -

- for jøder er frigjorte slaver.

Jeg troede, du sov.

Det gjorde du sandelig ikke.

Hvad mener du?

Hvad?

- Jeg vidste ikke, du kunne lide ham.
- Jeg fortæller ikke alt.

- Hvor er han nu?
- Han gik ud efter cigaretter.

Havde I...?

Sig det.

Jeg elsker ham.

Så I gjorde det.

Hvad? Sig det!

Nazister! Nazister!

Nazister! Nazister!

De er her.

Hvad er det?

Hent taskerne.

- Navn?
- Jason Baker.

Velkommen til modstandsbevægelsen.

- Kun kvinder.
- Er der fundet mandetøj?

Det undersøger jeg.

Stop!

- Stå stille!
- Op med hænderne!

Nej! Skyd ikke! Det er min bror.
Alain?

- Hvad skete der?
- Gestapo.

De tog alle sammen.

Emma og Mila.

To jødiske søstre, der kæmper for
den franske modstandsbevægelse.

Dette kan stoppe lige nu,
hvis I siger, hvor mændene er.

Mila, bliv her.

Mila.

Der. Bliv der.

Hvor fører du hende hen?

Kender du til at 'afhude'?

Også kendt i daglig tale som at flå.

Nej?

Det er en langsommelig
og smertefuld henrettelse, -

- hvor huden rives af kroppen,
mens personen er i live.

Man forsøger at holde den
fjernede del af huden intakt -

- og holde personen ved bevidsthed
under hele proceduren.

- Du slår mig ihjel alligevel.
- Nej, Emma.

Jeg har besluttet
at jeg ikke slår dig ihjel.

Men det gør jeg ved din søster,
lige foran dig.

Hvorfor?

Fordi du ikke vil fortælle mig,
hvor mændene er.

Hvis jeg ikke kan fange dem, -

- skal du i det mindste gå tilbage
og fortælle, hvad du har oplevet.

Så må vi se, om de fortsætter
deres meningsløse modstand.

Jeg ved ikke, hvor de er.

Jeg sværger.

Det tror jeg ikke på.

Emma?

- Hvad gjorde du ved hende?
- Jeg har ikke rørt hende.

Han vil vide, hvor de er.

Sig ikke noget.
Han slår os ihjel alligevel.

Så du ved det altså.

- Nej...
- Du ved det!

Slå mig bare ihjel.

Vi er ikke forrædere.
Vi samarbejder ikke.

Det respekterer jeg.

Alle de mennesker har ingen værdighed.

Jeg vil hellere dø som dig,
end leve som dem.

Sig ikke noget.

Sig ikke noget.

Sig ikke noget, Emma.

Jeg er ligeglad med, hvad han gør.

Emma, sig intet.

Emma... Nej!

Gør det ikke!

Vi må ind.

- Vi må gå ind.
- Nej.

- Klaus Barbie.
- Jeg kan se ham.

- Hvordan har Ute Regine det?
- Godt. Hun har spurgt efter sin far.

- Virkelig?
- Nej.

Jeg er så glad for, du er her.

- Imponerende, ikke?
- Jo, virkelig.

Men intet er så skønt som hjemme.

- Hvor er hun blevet stor.
- Hun genkender folk nu.

- Det har hun kunnet i en uge nu.
- Hvad er der? Hvorfor græder hun?

Rolig. Det er bare mig, Ute Regine.

Ute Regine, ikke græde.

Vi er der næsten.

- Det er hende.
- Naturligvis.

Hvor er Mila?

Ingen generer dig,
så længe du går med denne.

Hvor er hun?

Hun går ind på togstationen.

- Hvor fanden er Mila?
- Det kan Emma fortælle os.

De fanger os, hvis vi nærmer os hende.

Okay. Hør her.
Tiltræk vagterne og løb.

- Jeg går ind.
- Det er for farligt.

Så lad dem slå mig ihjel.

Pas på dig selv.

Papirer.

Kollaboratør. Videre.

Hvad laver du?

Vi må træne og vokse med
modstandsbevægelsen.

Vi må finde våben.
Lære at skyde og lave bomber.

De er ikke mennesker.
Ingen ville gøre det ved hinanden.

Mens du var der...

... blev jeg fyldt med had,
og jeg følte en trang til hævn.

Men desto mere,
jeg tænkte over det...

... var det eneste, jeg tænkte...

Hvorfor vi her...

... og kæmper en krig,
vi ikke kan vinde...

... når vi kunne flygte med forældreløse
børn, så nazisterne ikke får fat i dem?

Vi kan ikke vende dette ryggen nu.

- Hvad kan vi opnå?
- Vi kan kæmpe.

Vi fandt sikre steder til børnene.

Intet sted er sikkert i
et land besat af nazister.

- Den lille forskel, vi gør...
- Vi kan sinke dem.

Gøre det umuligt for dem i Frankrig.

Hvad vil nazisterne?

- Hvad?
- De er ligeglade med Klaus Barbie.

Eller en flok Gestapo-slaver,
som vi måske får dræbt.

Du har ret.

De vil slå os ihjel,
ligesom de gjorde ved hende.

Hvordan gør vi bedst modstand?

Ikke ved at slå dem ihjel.
De er rede til at dø.

Hvis man skal gøre modstand,
skal man få jøder til at overleve.

Hvordan kan du ikke ville dræbe ham?

Jeg vil gerne slå Barbie ihjel.
Også Hitler.

- Vi kan ikke slå alle nazister ihjel.
- Nogle af dem kan vi.

Eller du kan redde liv.

Måske bliver de nazister slået en dag.

Mens de børn,
vi reddede, stifter familie.

Hvad med dem, der allerede er døde?

Hvad tror du, de ønsker vi skal gøre?

Risikere livet i et forsøg på hævn -

- eller gøre det i forsøget på
at hjælpe de forældreløse?

Vi må redde de børn.

Det gør vi også.

Tyskland, Polen.

Hele Europa.

Vi vil få 50-100 børn om måneden.

Vi vil hjælpe med at få
dem ud af Frankrig.

Hvortil?

Selv de allierede har
sagt stop for flygtninge.

- Hvad med Schweiz?
- Vil du føre børn gennem bjergene?

I det mindste er her sikkert.

De er ikke i sikkerhed.

Hvis de bliver fanget i alperne,
får vi ikke kun ansvarets skam, -

- men mister også al støtten
til at varetage resten af børnene.

De er ikke i sikkerhed.

Georges, hør her.
Lad os samle en lille flok...

... for at se, om vi kan krydse grænsen.

Jeg beder dig.

Nej, Marcel...
Hvor har du været?

Kom, børn.
Gør, som Marcel og Emma siger.

Jeg lover, det hele nok skal gå.

Tak.

Tak, fordi I redder vores liv.

- Tak.
- Af sted!

Så er det nu. Ud.

Okay, så er det nu.

Kom så.

- Sådan.
- Farvel.

- Af sted, sønnike.
- Dig og mor skal også væk.

Gå nu!

Jeg kan forstå, der er et møde
om visum til udenlandske jøder.

Kom ind, og hold din kæft.

Ned på knæ.

Nej, jeg...

Det mindst bevogtede sted
ved grænsen er ved bjergryggen.

Vi går gennem denne skov,
hvilket er lettere.

Det fører os ned ad bjerget til Geneve.

- Er der en sti ned ad bjerget?
- Ja.

Emma, du må gerne fortælle mig om Mila.

Jeg har mistet mine forældre.

Folk har altid ondt af dem, der dør.

De burde være for dem, der er i live.

Der er mange smukke ting i verden.

Du må gerne dele det.

Mila er ikke længere iblandt os.

Men vi er her for at sikre,
at I er i sikkerhed.

Mila ønskede ikke, jeg var trist.

Og dine forældre ønsker,
du skal være glad.

Vi var aldrig triste.

Kom her.

Jeg anede ikke, vi skulle stoppe i Lyon.

Det tager kun et øjeblik.

- Han er her!
- Hvem?

- Barbie.
- Nej.

- Jeg er nødt til at springe.
- Nej.

Begynd at synge.

Hvis han genkender mig,
dræber han dem alle.

Vi kan ikke bare efterlade dig her.

Okay, kom så.

Lås døren.

Alle sammen, "Ave Maria."

- Hvor er I på vej hen?
- Vi skal klatre i Jonage.

- Jeres pas, tak.
- Javel.

Det er vores unge sopran, Joseph.

- Hvad laver du?
- Mig?

- Skal de grine af os?
- Nej da.

Det er børn. Jeg er lærer.

Hvad er godt er der i at lære dem frygt?

Kom med mig.

Kom med.

Løjtnant?

Lad dem være i fred.

Siger hvem?

Siger en gammel mand,
der kan se, det er gode børn.

Spred dine ben.

Vis mig dine lommer.

Det er bare en ske og nogle penge.

- Hvad er det?
- Et overskæg.

Gør du nar af Føreren?

Nej, med alt respekt,
det er et Charlie Chaplin-overskæg.

Jeg synes, det er vigtigt at få
børnene til at grine i denne krig.

Pigen...

Hvor gammel er hun?

Hun er 14 år gammel.

Du bør hjælpe hende
med at træne sin stemme.

Den er meget speciel.

- Det er derfor, vi er her.
- Lad mig spørge om noget.

Jeg har en datter.

Hvordan vil du mene, -

- jeg gør hende mere
interesseret i kunst?

Hvor gammel er hun?

Kun en lille baby.

Jeg taler ikke om lige nu.

Men for at bygge en fremtid for hende.

Prøv ikke at tvinge hende.

Jo mere, du presser hende...

... desto mere vil hun kæmpe imod.

Lad hende finde sin passion.

Hold dig fra hende.
Tving hende i modsatte retning.

Sig, at kunst er for de svage,
og så vil hun bevise det modsatte.

Meget interessant.

Meget interessant.

Tak.

- Gå.
- Nu.

Max!

Tak.

Max, lad os gå.

Det er okay. Kom her.

Det er okay.

MONTRIOND, DE FRANSKE ALPER
10 KILOMETER FRA DEN SCHWEIZISKE GRÆNSE

Langsomt.

Kom her, Jerry.

Kom.

Hvad laver du?

- Er du okay?
- Jeg synes...

- Jeg hørte noget og blev nervøs.
- Hvad hørte du?

- Undskyld, jeg...
- Barnet sover.

Klaus, holder du præster fanget?

Den internationale jødedom
kontrollerer verdenspressen, -

- verdensbankerne, USA,
Det Forenede Kongerige og Sovjetunionen.

Disse magter støtter såkaldte
modstandsbevægelser i hele Europa.

- De styrer det fra Lyon.
- Spar mig for den version.

Min datter skal ikke vokse op med,
at hendes far har skadet en præst.

Den mand har den største
magt i hele Sydfrankrig...

Jeg vil vide hvad der foregår!

... ingen anden officer i Riget
har flere tropper under sig.

Jeg er ikke nået hertil ved at
være sød ved vores fjender.

Hvis du vil have mig
og dit barn hos dig, -

- så vil jeg vide hvad du laver.

Alt, hvad jeg gør, er for os,
vores datter og vores fremtid!

- Knækker vi modstandsbevægelsen...
- Jeg vil gerne stole på dig!

Jeg lover dig...

Løjtnant?

En præst sagde,
at børnene i toget var jøder, -

- og at de går igennem Alperne
for at komme til Schweiz.

Hav en patrulje klar om fem minutter.

Javel, løjtnant.

Jeg er okay. Undskyld.

- Jeg er okay.
- Kom her.

Det er okay.

Tak. Jeg beklager.

Tak.

Lad os tage en pause derovre.

Okay.

- Okay?
- Tak.

Du er fantastisk.

Det er på grund af dig.

Hvad skal det betyde?

Da vi mødte hinanden,
tænkte du kun på dig selv.

Jeg tænker stadig kun på mig selv.

Sluk det.

Kom her.

- Hen til træerne, alle sammen.
- Lad taskerne blive.

Kom så. Af sted.

Kom så.

Løb.

- Løb!
- Nej!

- Er du okay?
- Skynd jer!

Hurtigt.

Op i træerne. Skynd jer.

Okay, se på mig.

Se på mig.

- Kig på Marcel.
- Kig ikke ned.

De må være i nærheden.

Vi tager ikke herfra,
før vi har fundet dem.

Stands!

Hen til højderyggen!

Stands!

- Er det her?
- Det håber jeg.

Alle sammen... Hop!

Hop!

Hop!

- Jeg kan ikke!
- Det skal du!

Emma!

Hop!

Indstil skydningen.

De kan umuligt have overlevet.

Lad os gå.

Emma...

Emma?

- Rolig.
- Kom herhen med hende.

Er alle børnene her?

- Ja.
- Få dem herind.

- De kan se hende.
- Hvor er Emma?

Derovre!

Emma.

Sid ned.

Kan du høre mig?
Det er Marcel.

Kan du høre mig?

Hør på mig, Emma. Det er okay.

Alle børn er her.

Tal til mig, Emma.

Kan du høre mig?

Emma?

Emma, tal til mig!

Emma!

Har I brug for hjælp?

Hjælp? Hvor er vi?

- I Alperne.
- Ja, men hvilket land?

Er I kommet hele vejen fra Frankrig?

- Fra...
- Schweiz?

Ja, det er vi.

Vi klarede det!

Vi klarede det!

Se der!

Kom!

Han risikerede sit liv mange gange
ved at krydse Alperne -

- for at få forældreløse i sikkerhed.

Han er personlig ansvarlig for -

- at have reddet hundredvis af børn.

Og indirekte ansvarlig
for at redde tusindvis.

Han er nu en af vores
forbindelsesofficerer.

Men han er også en skuespiller, -

- og nu skal I se
hans første officielle forestilling.

Soldater, husk hans navn...

... for han vil aldrig glemme jer.

Marcel Marceau!

"For sit bidrag til den franske
modstandsbevægelse, -

- blev Marcel Marceau gjort til
storofficer af æreslegionen -

- og blev tildelt Den Nationale
Fortjensteorden i Frankrig.

Han ses som vor tids vigtigste mimer.

Marcels far, Charles Mangel,
blev deporteret til Auschwitz, -

- hvor han i år 1945 blev slået ihjel.

Efter krigen fandt nazijægerne,
Beate og Serge Klarsfeld, -

- Klaus Barbie i Bolivia.

Han blev udleveret til Frankrig, hvor
han blev dømt for sine forbrydelser.

Han døde i fængsel i år 1991.

Frankrigs jødiske modstandsbevægelser
reddede titusindvis af børn -

- under anden verdenskrig.

Nazierne forfægtede drab
af børn af "farlige grupper" -

- som en del af deres plan
om at "rense den ariske race".

De slog 1,5 millioner børn ihjel,
inklusiv titusindvis af sigøjnerbørn, -

- børn med psykiske
og mentale handicap...

... og over en million jødiske børn.

Filmen er dedikeret til dem.

Vi glemmer det aldrig."

Oversat af UNiTY
www.DanishBits.org