Original subtitles

En ekstra pose mad.

- Værsgo. - Hvorfor det?

- Den er til dig. - En tredjedel af al mad smides ud.

Vi har købt tre poser. Du kan lige så godt få den ene.

- Værsgo. - Tak.

Værsgo.

Tillykke. Du får mit madspild i dag.

- En tredjedel af al mad? - Det har jeg vidst længe.

Jeg har selv taget del i dramaet. Jeg har fravalgt meget mad -

- på grund af udseendet eller størrelsen uden at vide hvorfor.

Måske har jeg troet, maden var bedre, hvis den så ens ud hver gang.

Jeg er ikke bedre.

En tredjedel af al mad, som dyrkes og produceres, smides ud.

Det er sindssygt!

Hvorfor smider vi så meget mad ud?

Det kan ikke fortsætte.

STÅR DET VIRKELIG SÅ GALT TIL?

Hvor opstår madspildet?

Det opstår i husholdningen -

- når vi ikke bruger rester og køber for meget -

- som vi må smide ud, fordi det bliver for gammelt.

Det sker også i butikkerne.

Der kommer mere ind, end der bliver solgt. Der er også et overskud.

Der er også et svind i levnedsmiddelindustrien.

På globalt plan -

- ender cirka en tredjedel af al mad som madspild.

Det er utrolig meget mad.

Det er utrolig meget mad.

I Sverige smides 1/2 mio. ton mad og drikkevarer ud hvert år.

Og madspildet findes i alle led i levnedsmiddelindustrien.

Hos avlere og producenter, under forpakningen -

- i butikker og på restauranter.

Men allerværst er det i husholdningen.

I alt smider hver familie i Sverige -

- et kilo mad ud om dagen.

Er det så galt? Ja, det er det faktisk.

Det samlede globale madspild -

- ville kunne forsørge 3 mia. mennesker.

3 mia.! Og alle kan gøre noget.

FN's mål er, at vi skal halvere madspildet i 2030.

- Det er allerede om 12 år. - Programmet her kan hjælpe.

Alle kan faktisk gøre noget -

- i stedet for at smide mad og penge ud.

Og man kan bruge meget mere gammel mad, end man tror.

SMØREOST AF GAMLE OSTESKORPER

KOGT FLØDE OG MÆLK

BLEND

Hvad er det for noget mad, der aldrig når butikkerne eller os?

Vi kan lige så godt starte hos dem, der producerer maden.

Her har vi fine gulerødder i lange lige rækker.

Præcis sådan som vi vil have dem, ikke?

Erik har dyrket gulerødder i 30 år og ved -

- hvordan en gulerod skal se ud for at kunne sælges.

Hvad er det?

- Frasorterede gulerødder. - Frasorteret?!

Det er gulerødder, som ikke lever op til vores standard.

Fantastisk smag. Er der forskel på dem og dem, der sælges?

Nej, det er det samme.

Her er så meget mad. Det er sindssygt.

Forbrugerne vil have smukke produkter i butikkerne.

Men den lille mand her vil gøre sig i børnehaven.

De vil højst sandsynligt meget hellere spise den.

- Man bliver lidt nedstemt. - Ja.

Du sagde, det her er cirka 10%. Hvor meget producerer I om året?

6000-7000 ton.

Så 10% af det er 60.

60 ton? I den skole, jeg har gået i, er det 600 ton.

- Det er sindssygt mange gulerødder! - Ja, det er mange.

600 ton?!

Og det er bare én bonde og en råvare.

Vi må gøre noget.

GULERØDDER I BRØD

Nu skal vi have guleroden op på et helt andet niveau.

- Hvor er de gode! - Ja, det er lækkert.

Det smager ligesom en pølse. Det må være røgen.

- Det kalder jeg en firmabil! - Vi kalder det en gulerodsoptager.

Som I kan se, trækker den guleroden op i gulerodstoppen.

Ploven går ned under og løsner guleroden.

- Du må jo elske gulerødder. - Ja, det kan man godt sige.

Det er det bedste, man kan arbejde med.

Som barn lærte du, hvordan en gulerod skal se ud.

Den skal være lang og lige.

En gulerod i dag skal ligne den, du gravede op for 30 år siden.

De er så smukke.

Det er svært at forestille sig, hvad man skal bruge affaldet til.

Her i vognen er der 12 ton. 1,2 ton når aldrig ud til forbrugerne.

Ville det ikke være en ønskedrøm ... Hele 1,2 ton kan ikke sælges.

1 ton! Ville det ikke være fantastisk, hvis 1 ton kom ud til forbrugerne?

Men det er umuligt.

Man kan aldrig undgå skader.

Vi bestræber os på at bruge færrest mulige sprøjtemidler -

- og så er der flere angreb af skadedyr. Det skal vi acceptere.

Får vi ikke sorteringsmaskiner, der vil kunne sortere på ti måder?

Jo, men der vil stadig være et spild på 10%.

- Måske bliver det bare 2-3%. - Altså lade flere slippe igennem?

Vi sætter jo selv grænsen. Det kan vores maskiner allerede i dag.

Detailhandlen vil ikke have dem. De er helt umulige at sælge.

Helt umulige? Sådan må vi holde op med at tænke.

Sådan skal det ikke være. Vi må gøre noget ved spildet.

Vi skal diskutere det på et andet niveau.

Vi skal have hjælp af nogen, som kan engagere folk -

- og gøre ord til handling.

Det er jo ikke et lille problem. Det er ganske stort.

Det må ikke blive for tungt.

Jeg er allerede tynget af angst.

I når ikke ud til masserne ved at være rationelle -

- for det er indlysende, at her er et problem.

Den største hurdle er, at problemet er for stort.

Det samme gælder bæredygtighed. Det går i den forkerte retning -

- men vi kan ikke rumme det.

Der er meget, vi skal spørge os selv om, før vi bliver konkrete.

Hvad er formålet med det her?

Hvad skal folk gøre, når de har set programmerne?

Vi kan ikke tale med hele verden eller hele Sverige.

Vi skal have en mindre målgruppe, som vi kan forsøge at påvirke.

Hvad er det værdifulde i projektet? Hvad får de ud af det?

Man skal lave en kampagne -

- som kan lancere det.

Der skal være noget aktivitet. Det kunne være en sjov event.

Men det allerbedste ville være at skabe et produkt.

Kan man skabe et produkt af madspild, vil det være god reklame.

Vi er kommet længere ud, end vi kan bunde.

Pludselig blev det meget stort.

Aktiviteter, beviser og produkter ... Vi ville bare lave et madprogram.

Jeg ville gerne gøre noget godt -

- men projektet blev pludselig gigantisk.

Et arrangement, som engagerer. Et produkt lavet af madspild.

Det er jo allerede blevet lavet.

Det er helt genialt.

Agurkeender hakkes og blandes med sennepsfrø. Og vupti!

Et nyt sexet navn og status på et produkt, vi tidligere smed ud.

Det er nøjagtig det, vi skal gøre. Bostongurka.

1951 blev Herbert Felix i Eslöv træt af al den agurk, der gik til spilde -

- på hans fabrik, der lavede syltede agurker. Enderne blev tilovers.

På en rejse oplevede han den amerikanske fastfood og fik en idé.

Han ville lave agurkesalat af endestykkerne.

Man udskrev en navnekonkurrence, og Herberts sekretær vandt.

Bostongurkaen var født.

Et nyt produkt er en strålende idé, men det skal være et godt produkt.

Ellers bliver det ikke solgt -

- og vil i værste fald ende i en affaldscontainer bag supermarkedet.

- Ved I, hvad det vil sige at skralde? - Nej.

- At man leder efter mad i containere. - Det kender jeg til.

- Har du skraldet? - Mine kollegaer har.

- Har du nogensinde skraldet? - Jeg er godt nok græker, men nej.

Når man tænker på, hvor meget der smides ud, burde man gøre det.

- Du tror, der smides meget ud. - Jeg ved det.

- Jeg vil ikke hoppe i en container. - Hvorfor ikke?

Det ser ulækkert ud.

Første gang jeg var ude, blev jeg chokeret. Det bliver de fleste.

Jeg regnede med at finde rådne tomater og brune bananer -

- men det meste er lige så fint som i butikkerne.

At skralde handler om at bruge ting, som er smidt ud.

Det kan være alt fra legetøj til cigaretter og småting.

Men det mest almindelige er mad, for der smides meget mad ud.

Blomkålen var flot. Man kan næsten ikke købe dem så flotte.

Så har vi kålrabi.

Det skal jeg bruge til noget. Det er lidt usædvanligt.

- Fine radiser. - Ja.

Skal vi lægge puslespil?

Andreas Jakobsson bor i Uppsala og har skraldet i fem år.

Og siden da har han knap nok været i et supermarked.

Vi får friskpresset juice til morgenmad -

- fordi der smides mange net ud med én dårlig og 24 gode appelsiner.

Den her spiste vi i går. En hamburgerdressing, jeg har fundet.

Og bagefter tjekkede jeg datoen.

- 31/08 2017. - Den udløb i august 2017?

- Vi spiste den syv måneder senere. - Hvordan smagte den?

- Som den plejer. - Er du nogensinde blevet dårlig?

Aldrig. Jeg forstår ikke, hvordan man kan blive det.

Der er jo en sidste anvendelsesdato for rå kylling -

- som kan indeholde bakterier.

Der kan være en risiko ved at spise det. "Bedst før" er noget andet.

Man skal forstå, hvad "bedst før" er.

Det betyder ikke, at det er farligt dagen efter.

Producenten ønsker, at forbrugerne ser produktet, når det er bedst.

"Bedst før" betyder, at maden ikke kan blive farlig.

Indtil den dato er smagen optimal -

- men ofte holder det både dage og uger efter, alt efter hvad det er.

Men det bliver ikke farligt. Det hedder jo ikke "livsfarligt efter".

"Bedst før" er altså en anbefaling fra producenten.

Som ofte kan man spise fødevaren flere dage -

- eller flere uger efter "bedst før" -

- hvis den er blevet opbevaret rigtigt.

Sidste anvendelsesdato indebærer, at fødevaren kan være uspiselig -

- når datoen er overskredet.

Det er forbudt at sælge eller give fødevarer væk -

- når sidste anvendelsesdato er overskredet -

- og man kan blive syg af at spise det.

Nogle fødevarer kan blive farlige -

- for eksempel råt kød og rå fisk.

Der findes nogle bakterier, som man kan blive syg af -

- og fødevarerne må ikke sælges efter sidste anvendelsesdato.

Som tommelfingerregel kan man tænke, at et råt, dødt dyr -

- skal man lade ligge.

Set fra et klimaperspektiv er det godt for miljøet, og det er billigt.

Jeg skal ikke gøre så meget.

Jeg får det meste, uden at jeg behøver købe ind.

Har I venner, som ikke tør spise det, og som er bange?

De er ikke bange. Nogle synes, det er ækelt, lige når det kommer.

Men Andreas vasker jo det hele.

Vi har spist meget af det, men Kalix løjrom fandt jeg.

Jeg var i en butik, hvor jeg fandt 18 dåser Kalix løjrom.

Sådan en dåse koster 180 kr. i butikkerne.

Så kom jeg igen to uger senere og mærkede noget tungt i sækken.

Jeg fjernede først de tomme dåser. "Nej, ikke mere Kalix løjrom!"

Der var omkring 50 dåser mere. Jeg gav dem til to andre skraldere.

Andreas har ikke købt meget ind, siden han begyndte at skralde.

I butikkernes affaldscontainere kommer han en gang om ugen.

Om et par timer, når det bliver mørkt, skal han ud på en ny runde.

Og man kan finde det meste.

Æg finder han hver eneste gang.

De smides ud, når de nærmer sig "bedst før", og det er unødvendigt -

- for faktisk holder æggene sig friske i meget længere tid.

Det er en uheldig regel.

Man vil have de samme regler i hele EU -

- og må tage højde for, at der i nogle lande er mere salmonella -

- og man stiller dem på bordet i stedet for i køleskabet.

De to faktorer lagt sammen giver i de lande en kortere holdbarhed -

- end vi har her.

- Men skiltningen er den samme. - Hvor længe holder æg på køl?

Jeg har næsten lige testet det, så det var et sjovt spørgsmål.

Det sidste æg, vi tog, var næsten fem måneder gammelt -

- i stedet for de anbefalede 28 dage.

- Hvordan smagte det? - Okay.

1/3 af al mad smides ud.

Lad os hælde 1/3 ud.

Vi kan lige så godt komme af med det med det samme.

- Gør det ondt at smide mad ud? - Nej, det er ret nemt.

Jeg synes, det er svært at smide mad ud, man lige har købt.

Du vil ikke? Er det ubehageligt?

Nej, det kan jeg ikke.

- Men du smider mad ud? - Det sker. Måske mælk ...

Så må du hælde en lille smule ud.

Jeg forstår, at det er et følsomt emne -

- men for 60 år siden brugte vi 30% af vores løn på mad.

I dag bruger vi usle 12%.

Måske er det derfor, vi har let ved at hælde mælk ud -

- uden at smage på den.

"2,15 kr. for en liter mælk!

Det havde jeg ikke forestillet mig."

Prisen på en liter mælk har altid været en målestok for prisen på mad.

Der skrives om det, når mælken stiger -

- selv om vi gladelig betaler mere end det dobbelte for andre drikke -

- som vi tidligere tog for givet var gratis.

En halv liter mineralvand koster 23 kr.!

Vanvittigt! En liter rigtig god mælk -

- fra svenske bønder koster 13 kroner literen.

Så vand med bobler er tre gange så dyrt som mælk.

Det er helt vildt! Hvad siger landmændene til det?

De må være rasende!

Tænk, at de gider producere det.

Jeg bliver tit rasende. Men man har ofte diskuteret -

- hvor meget arbejde der lægges i at producere en liter mælk.

Hvorfor vil folk betale så meget for vand og så lidt for mælk?

Jeg tror, det handler om, hvad man er vant til.

Da du købte vand, overvejede du så ikke at slukke tørsten i mælk?

Vandet stod fremme -

- og man er klar til at betale tre gange så meget for det som mælk.

- De tager den pris, de kan få. - Ja, fordi man kan.

Jeg har hørt, at 1/4 af alle mejeriprodukter -

- som kunderne køber, hældes direkte i vasken.

Det er et frygteligt sløseri.

Mælk har for lav status, og den er for billig.

Hvis den bliver dyrere, vil man værdsætte den mere.

- Hvad med "bedst før"? - Folk er helt maniske med det.

"Nu er det en dag for gammelt."

Man bryder sig ikke om at smage på mælk, der ikke er okay.

Men hvis den havde været dyrere -

- ville det være billigere lige at smage på mælken.

For vi ... Du godeste!

- Overlever du? - Hun sked på ... Paul, kan du ...

- Nej, der går grænsen! - Det gør ikke noget.

Vil I være med på en mælketest? En mælk er fem dage før "bedst før" -

- og en mælk er fem dage efter. Nu skal I gætte, hvad der er hvad.

Nu skal I bytte med hinanden.

Jeg kan ikke smage forskel.

- Er de begge to dårlige? - Begge er gode.

- Er I fra Miljøpartiet? - Nej.

- Der er ikke stor forskel. - Nej.

Man kan ikke smage, om mælken er fem dage før eller efter "bedst før".

Sveriges mindste gårdbutik.

Det er vores mælkeautomat, hvor man kan købe mælk i løsvægt.

Den er magen til den, vi sælger, bortset fra at den er pasteuriseret.

- Hvordan er "bedst før" her? - Altid mindst fem dage.

Vi har testet den efter syv dage ved 8 grader, så den holder længere.

LAV YOGHURT PÅ GAMMEL MÆLK

Man løser nemmest madspildet ved at spise det, man ville smide ud.

Nemt, ikke?

På bageriet her går man et skridt videre og laver brød af øl.

Det er et restprodukt -

- som man faktisk kan bage brød af.

Det er fantastisk.

Der er meget smag i byggrynene. Det bliver saftigt og godt.

Først blev det brugt til fantastisk øl. Nu bager du et fantastisk brød.

- Sådan kommer det fra bryggeriet? - Ja.

Og så koger jeg vandet -

- og skolder det.

Det er mel, kogende vand, mæsk og lidt salt.

Den skoldede mæsk blandes med surdej, sirup, mel og solsikkekerner.

Derefter røres det sammen til en dej.

- Bliver man træt af brød her? - Man bliver aldrig træt af brød.

Det er utrolig varmt. 600 grader.

Flot! Man former brødet ved at folde det ind under.

Og så former man et rundt brød. Perfekt.

Nu pensler vi det med smør.

Ville man kunne bage brød af grimme gulerødder?

Ja. Man kunne bage et gulerodsbrød.

Sådan.

Og så lidt kærlighed.

Der er ikke noget bedre end nybagt brød med smør på.

- Smørret smelter. - Kan du fornemme saftigheden?

Utroligt.

Og brødet er så saftigt, fordi der er mæsk i.

Men eventyret fortsætter. Når brødet bliver gammelt og tørt -

- kan det forvandles til ... øl.

Jeg har hørt, du kan brygge øl på det her.

Jeg har brygget øl på det meste, også gammelt brød.

Det var sjovt at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre.

- Kan du ikke vise, hvordan man gør? - Jo.

Nu valser vi malten. Stivelsen skal omdannes til sukker.

- Og hvad har du her? - Frisk vand, som er 74-75 grader.

Nu skaber vi en mæsk, hvor vi får sukkeret ud af malten -

- til en flydende sukkerart, som hedder maltose.

- Hvor meget øl bliver der her? - Her bliver måske 150 liter.

Der er kun én fejl! Skal du ikke have et stort skæg?

Jo. For lidt ølmave, intet skæg og ikke tatoveret.

Halvdelen er brød, og halvdelen malt.

Bliver smagen anderledes?

Jeg kan ikke smage, at det er øl lavet af brød.

Men målet var vel bare, at det skulle blive en god øl.

Utroligt, som brødet svulmer op.

Det er ligesom at sejle i kano på en skolerejse.

Ville man også kunne bruge wienerbrød eller kanelboller?

Man kan bruge hvad som helst, men ulempen ved kagerne -

- er fedtet.

Man skal undgå fedt, for det hæmmer gæringen -

- og øllets evne til at skumme.

Den skal stå og hygge sig en times tid -

- og lade sukkeret fra brødet og malten trække ud i vandet.

Restproduktet hedder mæsk.

- Det bagte vi brød af i morges. - Netop.

Sukkeropløsningen kaldes ølurt -

- og ølurten skal koges med humle -

- hvorefter den afkøles, gæres og lagres.

Og efter et par uger er brødøllet færdigt.

Nu har den stået en måned. Hvad hvis den ikke smager godt?

- Den lugter meget frugtig. - Det minder om øl.

Og brød. Jeg er ikke til øl. Jeg kan kun lide de lyse med lime.

Men den er nem at drikke.

Behagelig bitterhed. Og ufarlig.

- Ja, for det er letøl. - Ja.

Det er søndag aften. Klokken er otte. Hvad sker der nu?

Vi skal skralde. Vi skal ud bag butikkerne -

- og kigge i affaldscontainere.

Du har bestemt tid og sted. Er det her det bedste tidspunkt?

Det kan også være godt om tirsdagen -

- men om søndagen finder man normalt meget -

- fordi affaldscontainerne aldrig bliver tømt i weekenden.

- Hvad håber du på at finde? - Jeg håber på at finde skæreoste.

- Det mangler i køleskabet? - Ja.

Nogle gange er det proppet med ost, men nu er det næsten tomt.

Jeg kommer ikke, hvor der er låst. Jeg ødelægger ikke en lås.

Det er der ingen grund til, når der er flere steder -

- end vi kan nå at tjekke på en aften.

Og det er klogt, for at bryde ind i en aflåst container -

- eller i en container, som står på indhegnet område, er kriminelt.

Men det kan diskuteres, om det er kriminelt at skralde -

- hvis den står offentligt, og skralderen ikke skader noget.

Politiet kom. De vidste ikke, hvad det var at skralde.

"Hvorfor står I og tager skrald op af containeren?"

Vi viste dem al maden. Det påvirkede dem dybt.

"Har de virkelig smidt alt det ud? Det er sindssygt.

Vi synes, det er godt, men vi skal lige tjekke op på reglerne."

De ringede til stationen, som gav dem grønt lys.

"Bare fortsæt." Så de tog af sted og vinkede.

Det er noget af det mest sindssyge! En hel pose med Västerbottenost.

300 gram. Jeg ved ikke, hvor mange her er. Den vejer nogle kilo.

- Fire timer senere. Du strækker dig. - Jeg er helt stiv i ryggen.

Det er gået utrolig godt. Det var faktisk en rigtig god tur.

Så du er tilfreds? Kan man kalde det en halv arbejdsdag? Fire timer?

Ja, og så tager det lige så lang tid at sortere tingene.

Hold da op! Det er fuldstændig vanvittigt!

Fire timers skraldning!

Her er laks, vegetarfars -

- fantastiske blåskimmeloste.

Og lidt skæreost.

Heldigt, for det var det, du håbede på at finde.

Jeg er chokeret over mængderne af mad -

- og af variationen.

Det er alt det, man normalt køber ind, og det skulle bare smides ud.

Men hvorfor smider butikkerne maden ud?

Anna Billing har en butik i Lund og har valgt at reducere madspildet.

Det drejer sig om varer, som nærmer sig udløbsdato.

Det drejer sig om varer, som ikke er attraktive for kunderne.

Det kan være æblet, som har en plet.

Jeg ved jo, jeg aldrig får solgt det æble.

Nogle gange forventer du at finde bestemte varer i butikken i fx maj.

Alle vil have skinkesteaks til weekenden, for vejret bliver godt.

Folk vil grille, så I bestiller det hjem.

Ja, vi skal være forberedte på, at folk kan få deres skinkesteaks -

- ellers bliver de sure.

Vi skaffer skinkesteaks, og så viser det sig, at meteorologerne tog fejl.

Det bliver regn.

Lige så sikre kunderne var på, at de ville have skinkesteaks -

- lige så sikre er de nu på, at de ikke vil have det.

Så vi havde købt for stort ind. Det talte vi om allerede for ti år siden.

Dengang talte vi om, hvordan vi kunne gøre det bedre.

Vi ansatte en kok og mere køkkenpersonale -

- som tilberedte maden -

- så vi fik to chancer for at sælge kødet før udløbsdato.

Vi fik udnyttet alt.

Hvor meget af det fik I så genanvendt og solgt?

Vi kan sælge omkring 80-85%. Det er de tal, vi arbejder med.

Det er fantastisk. Så I er gået fra 100% spild til 15%?

Det er ferskvarerne, der udgør det største madspild.

Men I ved jo også, at varerne holder længere end til "bedst før".

Ja, men handelen kan ikke påvirkes af holdbarheden hjemme hos dig.

Dit køleskab har måske høj temperatur. Vi er ansvarlige for det, vi sælger.

Vi må ikke sælge noget, som kan være farligt for dig.

"Bedst før" er jo en anbefaling.

Vi anbefaler ikke, at produktet spises efter en vis dato.

Vi kan ikke garantere, at kvaliteten er, som den skal være -

- så du får valuta for pengene.

Svind handler om at overdrage ansvaret.

Hvem har ansvaret hos grossisten, her hos os og derhjemme?

Alle giver hinanden skylden. Det er en klassisk varm kartoffel.

Landmanden, grossisten, detailhandlen og forbrugerne.

Har alle ikke et ansvar?

Alle har et ansvar. Ikke mindst forbrugerne.

Men vi opfører os underligt.

Vi tager tit den mælk, som står længst tilbage.

Hvorfor vrager vi varer, hvis "bedst før"-dato ikke engang er overskredet?

- Det gør jeg også. - Hvorfor?

Datoen er bedre.

- Du tog den yderste. - Ja.

Selv om den forreste ikke er for gammel, tjekker du stadig de bagerste?

- Du tager den med den bedste dato? - Ja.

- Min kat kan godt lide tykmælk. - Er det til katten?

- Du tog den med længst holdbarhed. - Ja, det er vigtigt.

Hvorfor er det vigtigt?

Man køber ikke så tit ind, så det skal kunne holde sig.

- Hvorfor er datoen vigtig? - Så holder de sig.

Jeg tager både dem med den bedste dato og nogle lidt dårligere.

- En forrest og en bagerst. - En i midten og en bagerst.

- Du køber ikke selv den forreste? - Jeg synes, det er lidt ...

Det er det fornuftige at gøre -

- fordi alle sammen koster det samme.

Det er en fejl. Der burde være differentierede priser.

Man burde kunne bruge stregkoden til at lade den friske koste lidt mere -

- og den ældste lidt mindre. Man vil gerne belønnes for god opførsel.

Man skal ikke være så barnlig, at man kun kigger på datoerne.

Hvis det smager og lugter grimt ... ud med det. Og ellers spiser man det.

I stedet for at smide ægget ud -

- kan man gøre sådan her.

Tak.

Det er nemt at gøre sig lystig over det, men jeg bliver deprimeret.

Det ser værre ud end antaget, og det er kun det første program.

Vi skal gøre noget. Hvad var det, de sagde?

Kan man lave et produkt af madspild, er det en stor pr-ting.

Rigtigt.

Her er en stor del af varen, som man bare ser som et "håndtag".

Vi kunne kalde det gulerodspersille.

Se. Hele toppen er det halve af planten -

- og betragtes som affald, men kunne lige så godt spises.

Hvis jeg nu kom med en ekstra kasse -

- til at hænge bagpå, så vi kan gemme alt det grønne ...

Jeg starter firmaet Gulerodspersille. Skal vi så slå os sammen?

Ja, det kan vi godt gøre.

Det vil være lidt frækt at erobre verden med gulerodspersille.

Et kilo af det her -

- ville kunne sælges for 150 kr. -

- i en restaurant eller butik.

Det har utrolig meget smag. Det smager meget af gulerod -

- og ville kunne bruges, hvor man normalt bruger persille.

Det er ikke nok at udskifte persille med gulerodstop. Jeg har en bedre idé.

Det bliver så godt.

Gulerodstoppen minder om persille, men er meget mere end det.

Hvis folk skal forstå, hvor godt det er -

- skal den ind i et produkt.

Et produkt, som kan tage verden med storm.

Målet er at lave så godt et produkt -

- at alle vil have det.

Og det kan vi kun gøre med en pesto.

Hvad laver vi så på Centralen? Det er lidt yt med et studie.

Det er in med Centralen. Puls. Mange folk.

Og vi får mulighed for at teste produktet og få det bedømt.

Kan det blive til noget eller ej?

Når dagen er omme, kan jeg alle togtider til Hässleholm. 11.27 ...

Alle fulgte med mellem perronskift og rivning af parmesan -

- så nu har vi fået revet citron, hvidløg og parmesan.

Pokkers! Jo, der er en kontakt.

Vi kommer det hele heri.

Normalt laver man pesto af basilikum, men vi bruger gulerodstop.

Men spinat er vigtigt.

Den er fyldt med antioxidanter og binder klorofylet -

- den grønne, skønne farve, som gør maden så utrolig smuk.

Vi bruger solsikkekerner i stedet for pinjekerner.

Det giver mere smag og indeholder lidt mindre fedt.

Og så er der kun det vigtigste tilbage. Gulerodstoppen.

Masser af den. Parmesan og hvidløg.

Der skal ikke citronskal i pesto -

- men det vil give et løft til gulerodstoppen.

Det får gulerodstoppens smag af koriander frem -

- og gør den mere frisk end en almindelig pesto.

Sådan.

Hvad laver han?

Det blev helt vildt godt.

Gulerodstoppen giver et kick. Der er så meget smag i den.

Vi skal have nogen til at smage det. Vi laver en smagstest.

De skal prøve en købepesto og så den her gulerodstopspesto.

Jeg har købt en hæderlig pesto -

- men den her er lidt bedre.

Nu er Paul nysgerrig. Har I lyst til at prøve det her?

Kan det gå hurtigt, for jeg skal med toget?

Det er to forskellige slags pestoer.

Den kunne jeg godt lide.

- Men jeg kunne bedre lide den anden. - Den var der mere smag i.

Den grove virker mere naturlig.

Hvis der stod gulerodstop på en pesto, ville du så købe den?

Formodentlig ikke.

Så dårligt havde jeg ikke regnet med, at det skulle gå.

- Hvilken af de to ville du købe? - Den sidste.

Tusind tak. Shit!

Men de er trods alt ærlige. Jeg må lige smage på den.

Måske er der for lidt nødder i min.

Jeg har brug for hjælp. Spis det hele.

- Den smager bedre. - Af mere?

Det dur ikke. Vi er nødt til at gøre noget ved smagen.

Så er der krig!

- Nummer to. - Den anden mangler noget syre.

Vil I være med til at teste noget?

- Den her? - Den er god.

Var den god? Tak.

Jeg vidste det! 8-2. Nu skal jeg have kaffe.

Jeg indrømmer, at min selvtillid har lidt et alvorligt knæk.

Giv mig en time til at forbedre den -

- så bliver gulerodstopspesto en bragende succes.

Måske skal man tale med dem, som udvikler fremtidens fødevarer.

- Man er lidt nervøs. - Ja, faktisk.

Der står meget på spil. Tænk, om man kan bruge gulerodstoppen fremover.

- Og så mange, der får glæde af det. - Jeg har aldrig før set dig så fin.

- Slipset er fra min konfirmation. - Og jeg kører reklamebureaustil.

Jeg har hældt olivenolie på -

- så den bliver ved med at være grøn.

Vi skal have lidt citronsaft i.

Alle sagde, den manglede noget syre.

Vi tager jo ikke derhen på lykke og fromme. Vi vil vinde.

Nu har vi det nye produkt og er lidt spændte.

Vil de mon købe idéen?

Det er svært at lancere nye fødevarer.

Konkurrencen er benhård.

Mødet skal gå godt. Der må ikke gå noget galt.

Forestil jer et produkt, som ikke findes.

Et produkt, der er lavet af en råvare, som i dag bliver smidt ud -

- et produkt, som er afprøvet hos forbrugerne med stort held.

Så er det dig.

Vi kasserer 50 mio. kilo af det smagfulde og sunde produkt -

- som i dag slet ikke bliver brugt som levnedsmiddel.

Nemlig ...

... gulerodstop.

Et utrolig smagfuldt produkt, som minder meget om persille.

Vi har lavet et produkt, som består af gulerodstop, spinat -

- hvidløg, parmesan, solsikkekerner, olivenolie og citron.

Fungerer i mange sammenhænge.

Vi taler om det nye produkt. Velkommen til verden!

Gulerodspesto.

- Vis den. - Knaldgrøn, frisk og anvendelig.

Fantastisk farve. Skøn cremet konsistens.

Markant smag, hvilket er fint.

Der er lidt bid i den. Der er noget hyggeligt ved den.

- Og en lang eftersmag. - Der er noget med saltindholdet.

Hvor meget salt har du kommet i ud over parmesanen?

Du har tilført lidt mere salt?

Det skulle man måske skære lidt ned på.

Og hvem er målgruppen?

Det kunne være en børnefamilie.

Friskkogt fuldkornspasta, to spiseskefulde i og friske tomater.

Det er nok anvendelsesområdet.

- Altså et hverdagsprodukt? - Ja, med en luksuriøs smag.

Vi brænder ligesom jer for at finde bæredygtige produkter -

- og at finde en ny lokalt produceret råvare er utrolig spændende.

Det tænder vi på. Farven, friskheden og smagen er spændende.

Det er utrolig interessant.

- Hvordan synes du, det gik? - Lidt over forventning.

Vi har fået vækket tanken om, at man kan spise gulerodstop.

Og lavet et produkt. Vi kan lægge opskriften ud, så alle kan lave det.

Må jeg tage slipset af nu?

Det er for stramt.

Der smides utrolige mængder af mad ud overalt hver dag.

Det er vores alle sammen skyld. Landmanden, butikken, du og jeg.

Alle smider mad ud. Det kan vi ikke fortsætte med.

Men vi har også set, at man både kan spise -

- og sætte pris på ting, vi normalt ikke spiser.

Det ville være bedst, hvis vi spiste alt, hvad vi producerede.

- Men hvorfor gør vi ikke det? - Det får vi svar på næste gang.

Den smager utrolig godt. Der kan ikke være meget gulerodstop i.

- Det er halvdelen af glasset. - Det er jo fantastisk.

- Værd at gå videre med? - Ja.

Danske tekster: Mette Vanggaard Dansk Video Tekst