Original subtitles

Vi kigger op mod himlen...

Vi ser de uendelige stjerner...

og vi tror, at vi er helt alene.

Begynd.

Nu skal du få noget godt. Det her er svaret på en saftig bøf.

- Bønner? - Naturligvis!

- Ikke værst. Det smager godt. - Hvad var det, jeg sagde?

Der er ingenting i tv. Alt er stadig mørkt.

- Smart. Ingen forstår, hvad der sker. - Hvad mener du?

Det er ikke til at finde ud af, hvad der er sket.

Alle befinder sig i mørke, og ingen ved noget.

Det er jo helt tosset. Det giver ingen mening.

Er det ikke mærkeligt, at alle er på vej i samme retning?

Mod syd. De er på vej mod syd.

- Men hvorfor? - Jeg ved det ikke.

- Sarah sagde, at der var sikrere der. - Hvad mener du?

Jeg ved det ikke. Færre angreb, måske.

Forlad bygningen!

- Tag det roligt, vi er sikre her. - Hvordan ved du det?

- Er du urolig over, at vi er indendørs? - Bliver de så ikke vrede?

Jo, de bliver rasende, hvis folk går indendørs.

- Man skal vide, hvornår de kommer. - Hvordan ved man det?

Skrigene bliver højere.

- Har du hørt, hvad der skete i London? - Angrebet?

Det er mere end et angreb. De siger, at det snarere er som en epidemi.

Hvad helvede...?

- Hvad laver du? - Ud herfra!

Ud!

- Hallo? - David! Har du hørt det?

Hvilket, skat?

Epidemien. Det er ikke kun i Washington, men også i New York.

Washington? Jeg troede, det var i London.

- Det sker overalt, David. - Hvor er du nu?

Jeg er på kontoret. Der skete en eksplosion kun to gader væk.

- Hvad er det, der foregår? - Aner det ikke. Jeg henter dig.

- Skynd dig. - Hvad helvede...?

Ud!

Sarah!

Vi må væk herfra. Nu!

Mor!

- Se. - På hvad?

Jeg kan ikke se noget.

Koncentrer dig. Se!

De er skjult.

Men det er dem.

Jeg fatter ikke vores held i dag. Vagterne gik lige forbi os.

De var så tæt på.

- Det kunne være gået rigtig galt. - Ja, vi var heldige.

Men hvad planlægger du at gøre nu? Eller tage hen?

Jeg vil finde Sarah.

Og hjælpe dig med at finde din mor.

Vi må væk herfra.

Bliv der.

Hvad laver du?

Lad det være. Det spiller ingen rolle.

Hvad laver du?

De finder mig, David.

- Mit blod. - Nej, ingen vil finde dig.

De ved det. Hvis de tester mit blod, ved de, at det er mig.

Hvad? Hvad taler du om? Hvem finder dig?

Vagterne! De tester blodet. De leder jo efter mig!

Ingen leder efter dig. Fald nu ned!

Vi må...

Vi kan blive her i nat. Vi burde være sikre her.

Hvordan går det med din hånd?

Det er bare en skramme. Det bløder ikke længere.

Cameron.

Hvad helvede! Hvad er der sket?

- Hvorfor reagerede du sådan? - Det er bedst, at du ikke ved noget.

Hvis vi skal holde sammen, har jeg ret til at vide besked.

Lov, at du tror på mig.

Ja, jeg tror på dig.

Men jeg vil vide det.

Alt, hvad der er sket... Det er ikke, som du tror.

Der var ingen epidemi. De ting blev slet ikke inficerede.

- De bliver kontrolleret. - Hvad mener du? Af hvem?

De bliver kontrolleret af meget farlige mennesker.

De har overtaget hele planeten... for at finde mig.

Finde dig? Vent nu lidt.

- Hvad mener du med at overtage planeten? - De kommer ikke fra Jorden.

De er her nu!

Så disse farlige mennesker er...?

Jeg ved det ikke. Rumvæsener?

Okay, rumvæsener.

Det her tager en lidt uventet drejning.

Og de er kommet for at finde dig?

Ja.

- Og hvorfor leder de efter dig? - Jeg er heller ikke herfra.

Så du er altså også et rumvæsen?

Jeg har gemt mig på Jorden i syv år med min tjener-mor her på Jorden.

De, der kom hertil, startede krigen. Vi skal ikke mødes sydpå, men på et skib.

Dit rumskib?

Ved du hvad, Cam? Det er pænt svært at finde en person blandt 7 milliarder.

- Det er et svært spørgsmål. - Du sagde, du ville tro mig.

Jeg vidste ikke, at du ville sige det her. Og blodet?

De tester blodet. De kan se forskel på menneskeblod og...

Hvorfor opdagede de os ikke i dag, tror du?

Det var ikke held, at de gik forbi os. Jeg gemte os fra dem.

- Gemte du os? - Hvis jeg er stille og koncentrerer mig.

Kan du huske, hvordan jeg holdt i din arm og gemte os begge to?

- Jeg gemte os, David! - Okay, hør nu...

Tilbage.

Hvor er de?

Rør dig ikke.

Jeg ved, at du er her.

Du gemte os for dem.

Og i dag...

da de gik forbi os, gjorde du det samme.

Ja.

Det er jo umuligt!

- Du er ikke herfra. - Nej.

Det er jo helt vanvittigt!

Og et sted deroppe er der et usynligt rumskib?

- Tre. - Tre? Tre usynlige rumskibe.

Vent lidt...

Er jeg det første menneske, der ved, at der findes rumvæsener?

- Velkommen til Jorden, makker. - Tak!

- Har du aldrig cyklet? - Nej, aldrig.

Det her er virkelig sejt!

Hvorfor bor I så langt fra rumskibet?

Vi var her omkring to år, men vi var i ingenmandsland.

Ellen syntes, jeg skulle se jeres verden, så år tre flyttede vi til byen.

- Vi rejste rundt. - Og så kom de. Det var vel svært.

Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, og Ellen lod mig ikke overgive mig.

Hvorfor skulle du overgive dig?

Se, hvad der er sket med jeres planet.

Det er på grund af mig. Hvis jeg overgiver mig, så måske...

Men du invaderede os ikke, Cameron. Du er ikke skyld i det her. Det var dem!

Ja, men det sker på grund af mig.

Det her er jo helt tosset.

Det er måske ikke nødvendigt, at du overgiver dig.

Hvis situationen bliver kritisk, siger Ellen også, at jeg skal overgive mig.

- Vi kan skjule dig, til de rejser. - Nej, David, de rejser ikke.

De tager mig til fange eller dræber mig.

Hvordan skulle det ske? Det er som at finde en nål i en høstak.

Hvordan vil de gøre det?

De brænder høstakken.

Hvad mener du?

Hvis de ikke finder mig, vil Devanera ødelægge hele planeten.

Det er den sværeste samtale, jeg har haft. Og jeg har kendt mange kvinder.

Vi må skynde os. Vi sparer tid, hvis vi går over bjerget.

- Det bliver hårdere. Er du okay med det? - Det bliver jeg.

Tag det roligt, vi løser det her.

Tjek hans blod.

Jeg er ret sikker på, at jeg så en løve...

to elefanter og en tiger, der gik gennem vores lejr i nat.

Det betyder, at jeg må være faldet i søvn på min vagt.

Vi må holde øjnene åbne.

Mennesket satsede en milliard på, at jeg ikke kunne køre dette fartøj.

- Mennesket? - Ja, jeg gav det et navn.

Dette bæst minder mig om Pegaes.

- Det kan ikke flyve. - Du forstår ikke DES, du er en maskine.

Devanera vil have en situationsrapport. Hvad skal jeg sige?

Sig, at jeg leder.

- Du kaldte på mig, Devanera. - Mine ordrer var tydelige, Garabon.

- Hvad laver du på planeten? - Jeg udforsker andre verdener.

Desuden gjorde jeg en fantastisk opdagelse. Mennesker kalder det koffein.

- Vi har ikke tid til sightseeing. - Ihrekull?

Skal du ikke terrorisere asiaterne i stedet for at tænke på mig?

Jeg er et skridt foran med vores opgave.

Du har altså fundet drengen?

Nej, men glem ikke, at det er din opgave, vi følger.

Alligevel viser du dig sådan her og risikerer at udsætte dig for mennesker.

Menneske, en, hvis stemme får dig til at ville dø.

- Narrøv? - Vi burde have ødelagt planeten.

- Og være vendt tilbage til krigen. - Ihrekull, du er en narrøv!

- Hvad er en narrøv? - Nu er det nok!

- Find ud af, hvad en narrøv er. - Hvordan går det?

Menneskevagterne har testet blodet.

Det varer ikke længe, før vi finder drengen eller den, han rejser med.

Med den ødelæggelse, menneskevagterne har skabt, kan drengen være død nu.

Vi lod vagterne indføre blå sfærer som beskyttelse og afledning.

Hvem kunne vide, at de ville bombe alt, inklusive sig selv?

40 menneskedage, Garabon. Det var alt, jeg gav dig.

Til den tid har vi drengen!

Nu har jeg gået tilstrækkeligt! Jeg er ikke nogen hest.

- Jeg er skabt til korte afstande. - Her kan vi vist hvile os.

Jeg kunne endda bære en af jer. Men, mine damer...

vi går bogstaveligt talt gennem et helt land.

- Nu har jeg gået færdigt. - Jeg leder efter mad i huset.

Jeg går med.

Jeg håber ikke, at de blive inde for længe.

- Jeg havde et nyt mareridt om Cameron. - Åh, Ellen!

Jeg er bange for, at der er sket ham noget forfærdeligt.

Skat, i sådanne situationer må du være fortrøstningsfuld.

Tro på, at han er uskadt.

Du er en god kvinde, Nance. Jeg er glad for, at vi mødtes.

Det er jeg også.

Du står for tur.

Og så dine venner.

Vi har et hit.

Der kommer flere.

- Find præcis position. - Sender koordinatkontrol.

- Hold dig væk, rør mig ikke! - Få kæppen væk, kvinde!

Løb, Nancy, løb!

- Tror du, at du kan stoppe mig? - Nej, men det kan det her.

Kvinden, de fandt, er på dette kontinent. Hun er ikke menneskelig.

- Og drengen? - Han var ikke med hende.

Vi har sendt flere vagter til at forhøre hende.

Nej, hun tjener drengen. Hun vil hellere dø end afsløre, hvor han er.

- Hun skal føre mig til ham. - Vil du selv tage af sted?

Jeg havde sendt mennesket, men jeg er bange for, at han sprænger hende.

Start den!

Opfør jer nu pænt.

- Vi har sendt flere vagter. - Vi kan ikke regne med dem.

Lad mig gøre det på min måde. Du ved, at jeg altid har ret.

Bare find drengen!

- Hvor er Garabon nu? - På vej til stedet, hvor kvinden er.

Han er ubeskyttet, og vi burde benytte os af lejligheden.

Kollektivet tjener Devanera og har kontrol over det blå lys.

Nulsa Mathium skjuler vores skibe, så mennesker ikke kan se dem.

Men det er hans bror, Harbien Gium, som kan udnytte det blå lys som våben.

Han gør, at vi har kontrol over menneskevagterne.

Vi udnytter deres magt til at sprede NOCC fra vores tre skibe.

Der er ikke mange, som bevidner det her. Disse NOCC tester menneskeblod.

- De afslører, om de er mennesker. - Er de over hele planeten?

Nej, de er skabt til at indplante krigere i kamp.

De bevæger sig, som krigere gør. Det er derfor, vi samler mennesker.

Hvad laver du, skat?

Det er til, når jeg ikke er hos dig og savner dig...

- ...i det tøj. - Stop, jeg bliver flov.

Bliv ikke flov, du er jo smuk! Sig noget rart.

- Som hvad? - Jeg ved ikke...

- "Jeg elsker dig, David." - Jeg elsker dig, David.

Sarah!

Det her er alle tiders.

- Det er alle tiders! - Cameron!

Vi ønsker ikke, at alle ved, hvor vi er.

Vi må væk herfra.

De stikker af!

Pokkers. Nu må vi gemme os.

Cameron?

Hop ind!

Verden går under, og han farer af sted.

Hop ind. Den eksploderer.

Pokkers!

- Vi må løbe. - Nej, hop ind i bilen.

Hvis du vil leve, så stol på mig. Hop ind.

Værsgo.

Er I to sindssyge?

Jeg taler om at være indendørs. Er I langsomme?

- Man må ikke gå væk fra folkemassen. - Har du ikke gjort det?

En ting til. Jeg vil vide, hvordan du kunne gemme os før.

Hvorfor smiler du, Cameron?

- Undskyld, men du er så intens. - Du skifter emne. Hvordan gemte du os?

Sollyset på den tid på dagen kan blokere...

Kom nu, fortæl hende det.

- Mener du fortælle... det hele? - Hun kan lige så godt få det at vide.

Okay.

Alt, der er sket... Det er ikke, som du tror.

Der var ingen epidemi. De ting var slet ikke inficerede.

Min mor, som jeg fortalte om, er ikke min rigtige mor.

Men for at kunne forstå historien må vi væk herfra.

David.

- Jeg elsker vores liv. - Også jeg, skat.

- Forlad mig aldrig. - Aldrig.

- Jeg føler mig tryg sammen med dig. - Altid.

Kom frem. Jeg ved, at du er der.

Det er uhyggeligt at møde fremmede. Man ved ikke, hvem de er.

Vi er fire kvinder. Vi går gerne med i jeres gruppe.

Jeg forstår dig.

- Vi er stærkere sammen. - Vi mødes ved skovbrynet.

- Jeg signalerer, når vi kommer. - Godt, vær forsigtig.

Ellen? Hvad er signalet?

- Ellen. - Hej, Richard. Her er mine damer.

- Hej, Ellen. Jeg er Fran. - Hej!

- Hej! Jeg er Graeme. - Hej, Graeme. Hyggeligt at mødes.

Ellen!

De er kommet for at hente dig. De giver måske op.

- De tager måske af sted uden dig. - Sådan er de ikke.

Nej, det er de vel ikke.

Leder I alle efter nogen?

- Selvfølgelig, skat. Gør du ikke det? - Jo, naturligvis.

Min far. Devan.

Han er et ubehageligt menneske, meget irriterende. Men hvad gør man?

Og vi må leve med dem dag efter dag, hver eneste elendige dag.

Vi må elske dem, uanset hvor modbydeligt gamle de er.

Det er sværere for den ældre generation.

De gik i krig for at gøre verden til et sikkert sted.

Men så forandrede verden sig pludselig, og de passede ikke længere ind.

Mormor...

Jeg kender dig ikke så godt, men jeg må sige, at du er ret henrivende.

Tak, Graeme. Jeg synes, du er en flot fyr.

Latter holder os raske. Den dulmer uroen.

- Kom du og din søn væk fra hinanden? - Ja. Cameron.

- Hvor tror du, han er nu? - Jeg ved det faktisk ikke.

- Men du ved, hvor han vil være. - Det er min eneste trøst nu.

Vi havde en plan, hvis vi kom væk fra hinanden.

Et sted, hvor vi skal mødes. Det ligger omkring to dage herfra.

To dage er jo ikke så slemt.

Det var tæt på, Garabon.

Jeg må tro på, at han er uskadt, indtil jeg finder ham.

Vi burde alle forsøge at sove lidt.

- Det bliver en lang dag i morgen. - Ja, vi har brug for søvn.

Er du stadig vågen?

Der er uvejr på vej.

Jeg holder af regnvejr.

- Bare jeg ikke skulle af sted. - Ja.

Det ser ud til, at vi får regn senere.

- Jeg tror, han kommer dertil i morgen. - Det håber jeg for din skyld.

- Men du burde ikke gå alene. - Jeg er nødt til det.

Alle forsøger jo at finde deres familier.

Til sidst går vi alle i forskellige retninger.

Jeg ved, at jeg ikke finder min far.

Nej, Graeme! Sig ikke sådan!

Jeg mener, at jeg tager med dig. Jeg hjælper dig med at finde din søn.

Hvor præcis skal I mødes?

Derovre!

Hangarerne!

- Der burde være mad og vand der. - Jeg håber, der er chokolade.

Vi er heldige, at vi hele tiden finder efterladt proviant.

Ja, vi er meget heldige.

Hvad er der?

Vi er ikke alene.

Ellen. Løb!

Beskyt kvinden!

Løb! Løb, det er en fælde!

Nance?

Slagene er dræbende. Vi har ikke folk nok.

De angriber mig! Stands vagterne, der jager kvinden. Nu!

- Hun har ikke sagt, hvor drengen er. - Er du såret?

Påstår du, at du ikke beordrede det her?

Vær ikke dum. Det var din idé at forklæde dig som menneske.

Vi skal jo kunne kontrollere disse mennesker!

- Er vagterne kaldt tilbage? - De har trukket sig tilbage.

Jeg håber, at hun ikke er såret. Lad det ikke ske igen, Devanera.

Find ud af, hvem der er ansvarlig, og lad det ikke ske igen.

Beskyt min søn!

Graeme?

Må jeg tale med dig?

Naturligvis.

Graeme, jeg er ked af at måtte bede dig om det her nu.

Jeg må finde min søn. Der er for mange, der dør.

Jeg troede, at jeg kunne klare det alene, men nu...

Du sagde, at du ville hjælpe mig!

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.

Selvfølgelig, Ellen. Jeg hjælper dig med at finde Cameron.

To grupper. Den ene har en mand i rette alder.

Hvad vil du gøre?

Vi tester drengens blod først.

Før ham til mig.

Devanera har modtaget din kurs. Deadline er stadig kl. 12 i dag.

- De gør modstand. - Dræb manden, hent drengen!

Shanna?

- David! - Cameron!

Hvad blev der af de gamle, hæderlige blå sfærer? Nu har de maskingeværer.

Rør dig ikke, David.

Du må lære mig det trick.

Nu forsvinder vi herfra.

Bliv nede! Jeg så en til.

Jeg fik ham.

Det burde være dem alle.

Hvad? Det der var jo helt vildt. Hvem var det der?

Kom.

Vi er koblet til Devanera.

Det er tid, Devanera.

Din deadline er udløbet.

Garabons indsats er prisværdig.

Jeg ønsker virkelig, det var lykkedes for ham.

Jeg leder stadig efter den skyldige i angrebet på Garabon.

En meget skamfuld handling.

Hvad der er skammeligt, er det, jeg vil gøre ved dem, når jeg finder dem.

Naturligvis. Vi afventer din ordre.

Cameron!

Her er det! Cameron!

- Hvor er han? - Det ved jeg ikke.

Jeg troede, han kom før mig. Jeg forstår det ikke...

Han skjuler sig måske?

Nej, han ville komme frem, hvis han hørte min stemme. Cameron!

Du sagde, at han ville være her!

Jeg ved det ikke, Graeme. Han er måske...

Måske?

Jeg vil ikke høre måske, Ellen.

Jeg er ked af, hvis jeg har gjort dig vred.

Leder du efter den her?

Du sagde, at han ville være her!

Hvem er du?

- Jeg er den, du flygter fra. - Er du Neran?

Jeg er Garabon!

Du er jo vanvittig.

Ja.

Gennemsøg området. Led efter alt levende.

Alt det her skyldes dig!

Alt det her bliver til aske, fordi du løj om Camiru.

Det her er din skyld. Du har dræbt alle!

Jeg? Hvor mange er blevet dræbt for denne sag? Denne besættelse?

- Krig indebærer dødsofre, Ellen. - Det er ikke deres krig!

I samme øjeblik, I landede rumskibet her, blev det deres krig.

Klokken er 12. Tilbage til skibet, Garabon.

Jeg er her nu. Giv mig lidt tid.

Drengen burde være i nærheden.

Vend tilbage til skibet og gør dig klar til min angrebsordre.

Hør her! Vi har været på planeten i 40 dage. Giv mig nogle timer til.

Jeg beordrer dig til at vende tilbage. Adlyd min ordre!

Jeg kan ikke gøre noget.

Denne verden bliver udslettet.

Hvad helvede?

Cameron! For satan da!

Det er der, jeg skal møde Ellen.

- Tror du, at hun var der? - Hvad sker der, hvis de finder hende?

Nej, tænk ikke på det nu.

Det sker nu. De vil udslette planeten.

- Vi kan tage med mit rumskib. - Hvad?

Mit skib er oppe i bjergene. Vi kan gå derop, så jeg kan overgive mig.

Hvad? Hvad mener du med "vi"?

Hvis det ikke fungerer, slipper du for at dø hernede.

Vent! Hvad gør vi med Shanna?

Cameron, hvis det her ikke fungerer, spiller det alligevel ingen rolle.

Kom!

Det er sikkert at fortsætte. Garabon er sikret og om bord på skibet.

Gå i gang!

- Du fortjente ikke at dø. - Og min søn?

Camiru er ikke din søn, Ellen.

Han betyder alt for mig.

Så gør det mig meget ondt.

Han vil ikke overleve det her.

Sikkert.

Luk op.

Det her er jo alle tiders.

Er alt, som det skal være?

Det er første gang, jeg flyver i et rumskib.

Så letter vi.

Kernen er på linje. Forbered initiering.

Gør klar til at give ild.

- Hvor lang tid tager det at nå frem? - Nogle minutter.

Det er jo helt vildt!

Løb!

- Du skal lande, Cameron. - Det går ikke.

Du har dræbt os!

Slip ham!

Jeg kunne mærke dem.

Hvad er der, Ellen?

Det er jo umuligt...

Nu er jeg træt af dig!

Hvad sker der? Hvorfor er kollektivet uroligt?

Jeg ved det ikke. De har aldrig reageret sådan før.

Jeg skal have kontrol over dem, når de skal affyre kanonen.

De føjer sig stadig trods alt postyret, Devanera.

Det vil ikke påvirke dine ordrer.

Vi falder stadig, David!

Træk pindene op. Skynd dig!

Jeg ved ikke, hvordan man flyver det.

Vi styrter ned. Træk forsigtigt i begge pinde.

- Hvad sker der med dig? - Jeg ved det ikke.

- Forsigtig. - Fandens også!

Træk opad nu. Opad!

- Træk hårdt! - Forsigtigt, hårdt... Bestem dig!

Det der var alle tiders. Du var alle tiders.

- Du kan ikke være sikker på det. - Det var Cameron.

Han kaldte på lyset, og det adlød ham!

Ved du egentlig, hvad det her betyder?

Jeg kan ikke stoppe ordren til at skyde. Når hvirvlen er i linje, affyres kanonen

Al den tid, der er gået... Og nu har du belønningen inden for rækkevidde!

Belønningen er Camiru.

Det er bedre, at han lever som din fange-

-end at han dør i et folkemord.

Du må forhindre det her! En hel verden er ved at blive udslettet.

Du fylder mit hoved med kaos!

Vi kæmper også for overlevelse, Ellen.

Min verden er ved at dø, fordi Camirus far nægter at redde den.

Han er villig til at lade mit folk dø.

Brug ikke Cameron som løsepenge.

Darmirruan er gammel og stædig.

Garabon, Cameron tilkaldte det rene lys.

Han efterfølger sin far.

Hvirvlen står i linje. Bered jer på at indlede ildgivningssekvens.

Han kan redde din verden.

Informer Devanera om, at han skal afbryde ildgivningen.

Jeg vender tilbage til planeten.

- Du fløj rumskibet, David. - Jeg smadrede det.

Hvad er der med dig?

Jeg ved det ikke. Jeg undertrykte det blå lys.

Ja, det gjorde du sandelig.

- Cameron... - Ja?

Hvad er der galt med mig?

Der er noget galt.

Jeg har det ikke godt.

Du rørte ved det blå lys.

Det gjorde du også.

Det ser ud til, at jeg kan gøre det.

Du var helt fantastisk.

- David. - Jeg er meget stolt af dig.

David.

Det blå lys er inde i dig.

Jeg tror, det er ved at dræbe dig.

Det ved jeg godt.

- Jeg gjorde det. Det er min skyld! - Nej, det var dem, der gjorde det!

Kanonen, Cameron!

Du må forhindre dem i at skyde.

- Det er for sent. - Nej! Ikke for dig.

Du undertrykker den blå sfære.

Ud med dig og undertryk de gamle!

Kollektivet?

Stop dem. Stop dem, Cameron.

Du kan redde alle.

Du kan redde...

Du kan redde Sarah. Red hende for min skyld.

Jeg kan mærke jer.

Jeg ved, at I kan mærke mig.

I har ledt efter mig.

Her er jeg!

Hvor er Reahveniah?

- Kobl mig til Devanera. - Skibet kan ikke kontaktes.

Vi er ikke længere koblet til det centrale net.

Hvad?

Kald på alle frekvenser, inklusive Ihrekull. Og giv mig Devanera.

- Og hvis det ikke lykkes mig? - Så dør jeg, og du får skylden.

Til side!

Ingen adgang for uvedkommende. Afbryd ildgivningen på Garabons ordre.

- Stop kommunikationen! - Jeg gjorde, som du bad om.

- Vi er de eneste, der hører dette. - Fandt han drengen?

- Jeg ved det ikke. - Og ildgivningsordren?

Stadig aktiv.

- Kan det være...? - Hvordan går det med beskeden?

Garabon vender tilbage til planeten.

Vent med beskeden.

Han vil dø i eksplosionen.

Hvad venter vi på? Skyd!

Nu!

Hvorfor fungerer det ikke?

Det vil fungere, når du bliver ældre. Måske en gammel mand.

Husk, hvad jeg har lært dig, Camiru. At styre kraften på denne måde-

-begrænser din egen styrke.

Men hvis du kan styre den sådan her...

kender kraften ingen grænser.

Du bliver mægtig.

Hvad er det, der forårsager dette?

Kernen brister!

David?

Er du uskadt? Hvordan?

Jeg ved det ikke, Cameron. Men da du gjorde det der...

Få rumskibe væk fra himlen...

Jeg kunne mærke, da du gjorde det.

Jeg mærkede, hvordan det blå lys lettede.

Jeg har det skønt!

- Tak! - For hvad?

Fordi du lever!

Ingen årsag. Og nu, makker, skal du finde Shanna.

- Klarer du dig? - Ja, gå nu.

Gør dig klar, Ellen.

Jeg tager Cameron med.

Er jeg en mor...

der købslår om min søns liv?

Jeg ved det ikke.

En mor ville gøre alt for at beskytte sine børn.

Jeg ville uden at tøve dø for Cameron.

Og sådan ender det, efter at vi har gemt os på Jorden i alle de år.

Der er forskellige slags mennesker i verden.

Hvilken slags er jeg?

Jeg ved, hvem Cameron er.

Han er den, der får solen til at trække sig tilbage.

Den, der kan kaste lys på den mørkeste skygge.

Han reddede verden i dag.

Vi har fået en morgendag med endnu en chance, endnu en dag.

Shanna!

Kollektivets styrke er blevet undertrykt.

Hvordan? Hvordan er det muligt?

Det må være drengen!

Garabons skib blev skudt ned.

Vi var heldige at befinde os så langt væk.

General Garabon har sikret drengen mod Miruan.

Forbered rejsen mod Nera.

Camiru, jeg er Garabon. Du skal følge med mig til mit skib.

Garabon? Min mor...

- Lad hende blive på Jorden. - Du er en fange, Camiru.

- Ikke flere krav. - Hun skal ikke fængsles.

Det var uden tvivl en kærlighedshandling.

Det var ikke en afsked. Det var et farvel.

Disse øjeblikke sammen var sikkert vores sidste.

Jeg elsker dig, mor.

Jeg elsker dig, min søn.

Hvad vil du gøre nu?

Finde Sarah.

- Beskyt min dreng, Garabon. - Du har mit ord.

Han vil ikke lide skade.

Hvad syntes du om Jorden?

Du er uskadt!

- Forlad mig aldrig igen. - Aldrig!

Tekster: www.ordiovision.com