All language subtitles for Lost Cities of the Ancients 2of3 The Cursed Valley of the Pyramids BBC 1080p_DAN_Subtitles03

De var blandt de sidste
store pyramidebyggere pa planeten.

En af historiens
mest mystiske civilisationer.

I en isoleret dal I Andesbjergene -

- blev Lambayequefolket
besat af at bygge pyramider.

Men den besattelse
blev vendt til reedsel.

Byen gik under
I vold og blodsudgydelse.

$4 forsvandt hele civilisationen
fra Jordens overflade.

Farst for nylig har man fundet
beviser, der forklarer, -

- had der var skyld
I civilisationens endeligr.

Beviserne forklarer ogsa den frygt,
der drev folket ind I glemslen.

Ved Andesbjergenes fod I Peru
ligger der en fiern dal.

Det er et sted,
der stadig hjemsages af sin fortid.

For laenge siden troede
folket I Lambayequedalen, -

- at pyramidebyggeri var
afgerende for deres overlevelse.

De byggede 250 pyramider.

En af de mest imponerende
ingeniermaessige bedrifter.

En stor dal med monumenter,
der dominerede landskabet.

Men en dag skete der
noget frygteligt her.

Civilisationen forsvandt
sammen med alle 250 pyramider.

De var forsvundet I arhundreder.

Denne forsvundne verden ligger
iLambayequedalen -

- I Andesbjergenes skygge
I Sydamerika.

Nu er der kun antydninger af,
at her engang var -

- en af verdens mest
imponerende samlinger af pyramider.

Disse heje er bygget af mennesker.
De er resterne af pyramiderne.

Gennem arhundreder
er pyramiderne eroderet -

- 0g sa forsvundet I landskabet.

De er blevet til en reekke bakker.

Men et sted I dalen skiller sig ud.
Pyramidebyen Tucume.

Her er der 26 pyramider.
Den starste pyramideby, -

- som den mystiske civilisation,
der levede her, byggede.

De var de sidste, der blev bygaet
af folketi Lambayequedalen, -

- for de forsvandt. Men hvorfor
byggede de sh mange pyramider?

Hvad skete der I Tucume, der fik
civilisationen til at forsvinde?

De sidste 20 &r har et forskerhold -

- anvendt moderne arkeeologi
til at lase dalens mysterier.

Bade feltarkaeologer, klimaforskere
og kriminalteknikere var involverede.

Malet var at finde ud af,
hvem de var, -

- hvad der fik dem
til at bygge sa mange pyramider, -

- 0g hvad der skete I Tucume, der
fik civilisationen til at forsvinde.

Arkasologer har ngije kortlagt
pyramiderne I Lambayequedalen.

Her er s& mange, at det overgar
andre pyramidebyggende kulturer.

Det er pyramidernes dal.
Stedet er fuldt af pyramider.

Her er Tucume,
og hver sort plet er en pyramide.

Der er 250 pyramider I dalen.

Der er intet andet sted
med s& stor en koncentration.

I dalen
skilte tre store pyramidebyer sig ud.

Pampa Grande lzengere oppe.
Der er en enorm pyramide.

Den er over 50 meter hej
o0g 200 meter bred.

$4 har vi Batan Grande
med et halvt dusin pyramider.

Tucume har 26 stykker.

Der er intet andet sted
med 26 pyramider.

Man har fer set to-tre stykker, -

- men I Batan Grande er der et halvt
dusin, og I Tucume er det vildt.

Folket med pyramiderne
havde intet skriftsprog.

Ingen ved, hvad de kaldte sig selv, -

- s4 de er opkaldt
efter dalen Lambayeque.

De blomstrede her omkring ar 700.
De kom fra en kultur I Peru, -

- som havde bygget
pyramider I artusinder.

Men for lambayequefolket blev
pyramidebyggeri til en beszettelse.

Hvad skulle pyramiderne bruges til?

Hvorfor byggede de s mange?

Alle kutturer, som hat bygaet
pyramider, har haft et formal.

Et formal, der forer os
ind I hjertet af det, de troede pa.

Et dusin folk byggede pyramider,
men ikke som lambayequefolket.

Man taenker pa pyramider
og teenker pa Egyptens -

- spidse grave,
dert kunne rumme en dad hersker.

Et formal og en tid. Det var det.

Aztekernes og mayaeres pyramider
var templer.

Nogle gange var der grave indeni,
men de var beregnet til ritualer.

I Tucume var
designet af pyramiderne anderledes.

Der er 26 pyramider af forskellig
storrelse rundt om et centralt bjerg.

Stedet er stort.
Neesten 2,5 kvadratkilometer.

En bygning skiller sig ud.

En enorm rektangulaer platform
bygget I bjergsiden.

Verdens vel nok starste pyramide
la midt pa stedet.

Den er 700 meter lang
og over 20 meter hgj.

Pladsen pa toppen er
pa sterrelse med syv fodboldbaner.

Pyramiderne er solide
og har ingen rum indeni.

Toppene er afhuggede
for at skabe abne pladser.

Der er ingen beviser for,
at de var grave eller templer.

Det er meget anderledes I forhold
til andre pyramider I verden.

Det var kun én vej op. Via en rampe.

Den var 120 meter lang og havde rum
for at kontrollere adgangen.

Vejen til toppen gik igennem
en labyrint af lukkede dere og gange.

Indretningen var forskellig -

- fra de andre
pyramidebyggende civilisationers.

Det er tydeligt,
at pyramider var sa vigtige, -

- at de var villige
til at gere alt for at bygge dem.

Langsomt og metodisk -

- har tusindvis af mennesker knoklet
hele deres liv med bygningerne.

Mursten blev lavet af mudder,
der blev tarret I solen.

Skalaen er enorm.
Som en militeer operation.

Alle mursten havde maerker,
som viste, hvilken fabrik de kom fra.

Dalen var
fuld af hundredvis af teglfabrikker.

Alle havde deres eget maerke.

Ser man pa dem,
set man fodaftryk ...

...spiraler, T-former ...

De havde intet alfabet
eller skriftsystem, -

- men symboler, der betad noget.

Der er over 80 maerker
pa sten fra en mur -

- pa en del af sted,
s4 der var sikkert flere.

Noget drev lambayequefolket til
at skabe en produktion af pyramider.

Kulstof-14-datering viser, den ferste
pyramide her blev bygget I 1100 e.Kr.

1400 ar byggede de flere pyramider -

- og udbyggede de,
der allerede var der.

En gammel arkitektmodel -

- viser, at pyramiderne
blev bygget ud fra en strikt plan.

Det tog 2000 mennesker et ar
at lave mursten til en pyramide.

Det krasvede en haer af mennesker
at bygge pyramiderne -

- 0g hundredvis af personer
til at lave mad til arbejderne.

Det tog tusindvis af mennesker
flere ar at bygge en pyramide.

Der var 25 andre I Tucume
og 200 til I dalen.

At bygge pyramider var en
tidskrasvende opgave for folk her.

Pyramiderne ma have opfyldt
et staerkt behov.

Uanset hvad det var, ma det vasre
forbundet med deres anvendelse.

Pa toppen af pyramiderne
er der ledetrade.

Her har man fundet en raekke rum.
Nogle er rigt udsmykkede.

Lige udenfor har arkeeologer
fundet bunker af madrester.

Den slags findes
som regel ikke pa pyramider.

Blandt resterne fandt man
knogler fra lamaer og store fisk.

De riges mad.

Vi fandt et vigtigt omrade,
der indeholdt flere kekkener.

Der fandt vi ovne med kul
og affald som fra og dyreknogler.

Desuden dele af kekkenredskaber,
som var blevet brugt.

Da de gravede sig leengere ned,
fandt de sa mange lag mad, -

- at generationer af rige ma have
levet og spist pa pyramiden.

Det bekrasfter,
at folk boede her I lang tid.

Ikke kun midlertidigt til ceremonier.

Oppe pa pyramiden fandt de liget -

- af en 35-arig mand,
som de tror, har levet her.

Han blev fundet med smykker
og fierhovedbeklaedning.

Fundene vidnede om,
at han tilherte eliten.

Vi fandt tydelige beviser
pa hans status og plads I hierarkiet.

Der er ingen vivl om, at pyramideme
1 Tucume var holiger, -

- som paladser for herskerne,
der regerede over omradet.

I Tucume er
generationer af herskere -

- fiyttet ind for at bo
oppe pa pyramiderne.

Som alle herskere I Andesbiergene
har de vasret set som halvguder.

De havde angiveligt magisk kraft
til at kontrollere verden.

Tucume var en bizar by -

- med 26 herskere,
der levede pa 26 pyramider.

Arkasologer tror,
at forklaringen er, -

- at herskemne pa pyramiderne
var herskere fra hele dalen.

Noget ved stedet drev dem hertil -

- for at bygge deres
pyramidepaladser side om side.

Hyis man ser
pa pyramidermne I Tucume, -

- s levede der en hersker pa toppen.
Maske de maegtigste pa de store.

De mindre magtfulde pa de mindre,
men der er 26 pyramider.

Sadan levede herskerne
oppe pa deres paladspyramider.

For at komme op
ma man ga op ad flere ramper.

I midten af pyramiden -

- var rummene, hvor herskeren
boede og tog imod praester og hof.

Bagved Ia hans store kekken.

Lama og fisk var favoritspiser.

I neerheden har man fundet
rakker af veerksteder og lagerrum.

Der ma have vaeret evig aktivitet her.

Forsiden af pyramiden
havde en anden funktion.

Den &bne plads var forbeholdt
store offentlige ceremonier.

Hvorfor valgte 26 herskere at bo taet
pa hinanden pa 26 pyramider I en by?

En ledetrad er bjerget midt I Tucume.

Bjergene I Peru -

- var centrum
for religies og magisk kraft.

Vi ved fra senere rejsende,
at folk her tidligere -

- troede, at guderne talte
gennem naturens kreefter.

Tordenen var en guds stemme.
Ogsa lyn.

De maegtige guder levede I bjergene.

Nar de var vrede,
kunne de forarsage reedsel.

De kontrollerede liv og ded
igennem Andesbjergenes vand.

Uden vandet
ville dalen vaere en erken.

Forskere mener, at nar en pyramide
byggedes, blev der bygget et bjerg -

- med samme overnaturlige krasfter
for at styre naturens krasfter.

Man ser bjerget midt I Tucume.

Bjergene I Andesbjergene er magt.
Der lever Andesbjergenes guder.

Pyramiderne er sma bjerge,
der fanger den kraft.

Det var logikken I dalen.

De byggede pyramider, de troede,
havde samme kraft som bjergene.

Guderne boede pa bjergene, -

- 0g herskeme boede oppe pa
pyramiderne for at beskytte folket.

Hvad var det, man var sa bange for?

Hvorfor behgvede de sa mange
pyramider for at beskytte sig selv?

Arkeaologer tror, de har fundet svaret
tuineme af de tre byer I dalen.

Kulstofdatering viste
noget overraskende.

De ire byer eksisterede
ikke samtidigt.

De blev farst bygget,
da en tidligere by blev forladt.

Pampa Grande kom farst, Nogle
hundrede ar senere blev den forladt.

Lige efter byggedes Batan Grande,
der siden ogsa blev forladt.

Til sidst byggede man
den enorme by I Tucume.

Den blev ogsa forladt.

Det var enden pa civilisationen.

Saere ting forbandt
de tre byers skaebne.

Lige far byerne blev forladt, satte
man ild til toppen af pyramiderne.

Beviserne er tydelige
ialle tre byer.

Pa hovedpyramiden I Tucume -

- var der et 2 meter tykt redt lag
forarsaget af ild.

Farven pa vasggene
skyldes en meget intens id.

En ild, der var s4 steerk, at den
ikke bare braendte ydersiden, -

- men ogsa smeltede stenene.

Liden var s& intensiv,
at den kunne ses langt vaek.

Der er ingen beviser pa,
at pyramiderne blev angrebet.

Pyramidefolket har tilsyneladende
selv gjort det.

De bruger 100 ar pa at bygge byen,
og pludselig forlader de den.

De braender toppen
og forsvinder for evigt.

At adelagge det, hele samfundet
har knoklet med, virker ufatteligt.

Hvis man forstar dalens logik,
begynder det at give mening.

Ild anvendes
I hele det nordiige Peru -

- til at rense steder,
som man tror, er ramt af ondskab.

Liden er meget vigtig.
Den renser byer.

Den renser den darlige energi
og negative straling pa et sted.

I omradet har man fundet beviser
pa de ovematurlige krasfter, -

- som folkene I dalen frygtede.

Da de ramie, rensede de
byeme med ild og forlod dem.

Omradet er ramt
af meget ekstreme klimakatastrofer.

Katastrofer,
som herskere og pyramider, -

- kilden til magi og magt,
skulle beskytte folket imod.

Jordlag I Batan Grande viser,
at byen blev ramt af en mur af vand.

Pyramidekomplekseti Moche -

- blev ramt af en belge af sand,
som dzekkede byen.

Disse katastrofer -

- skyldtes et voldsomt vejrfenomen,
der hedder El Nino.

De rammer stadig omradet.

Det ma have veeret den kraft,
som folkene I dalen frygtede.

For dem var klimakatastroferne -

- de vrede guders vredesudbrud.

Nar guderne slog til,
havde pyramiderne og herskerne -

- ikke forméaet at beskytte folket.

Det var ekstreme begivenheder.

Der kom regn, der skyllede markerne
vaek. Det beted sult og sygdom.

Man matte overveje,
om pyramiderne gjorde det godt, -

- eller om det var pa tide
at forlade dem. Og det skete.

Det var besattelsen,
der herskede I dalen.

Da pyramiderne ikke beskytiede
mod katastrofer, var de forbandede.

De matte renses med ild
og s4 forlades.

Nye blev bygget I stedet.

Det er derfor, at dalen er fuld
af ruiner efter forladte pyramider.

Med hensyn til den sidste
pyramideby er det anderledes.

Der er ingen beviser for,
at den ramtes af en klimakatastrofe.

Noget andet ma veere sket, som
ik folk til at braende pyramiderne -

- og civilisationen
til at forsvinde for evigt.

En ny opdagelse har afslaret, -

- hvad der kan veere sket
I den sidste tid.

Arkasologer har genskabt
handelserne, -

- som beted enden
for pyramidebyen -

- og for civilisationen
iLambayequedalen.

Detbegyndie, da man opdagede -

- resterne af en tosporet labebro,
der farte ind I byen.

Den lavede nogle sving
pa vej ind I Tucume.

Den var lavet il at fare
besagende forbi dette sted.

Den lille bygning viste sig
at vaere et tempel.

Dette var Tucumes rituelle hjerte.

I krisetid kom folk her -

- for at ofre
for at formilde de vrede guder.

En serie rituelle offergaver
blev fundet ved templet.

Stenen midt I templet repraasenterede
bierget og dets magtfulde guder.

I en verden uden videnskab mente
folk I Tucume, at de med ritualet -

- kunne styre verden.

Men I deres sidste dage -

- blev templet skueplads
for meget dystre ofringer.

I sommeren 2005 -

- kom forskere for at undersege
menneskeknogler uden for templet.

Opdagelsen viste den dystre drejning,
som civilisationen foretog til sidst.

Noget ved skelettet tyder pa,
at der er noget galt.

Kroppen ligger
I en normal position, -

- men hovedet er drejet.
Nu lofter vi hovedet.

Hovedet og de averste nakkehvirvier
er skilt fra rygsejlen.

Her har vi farste halshvirvel.
Der sidder hovedet fast.

Den halshvirvel sidder fast pa denne.

Disse to sad fast I hovedet
og var skilt fra rygseijlen.

Nar vi vender dem sadan her,
set vi pa grundfiaden -

- meget tydelige skaeremasrker, der
gar over den nederste ledoverflade -

- pa halshvirvien.

Her har vi rygsejlen.

De skar
hele vejen gennem rygsgjlen -

- 0g helt ind til halshvirvien,
sa de skar lige igennem.

Det viser,
at personen blev halshugget.

Det stod Kart, at personen ikke
dade en naturlig ded. Det var mord.

119 lig blev fundet uden for templet.

Heriblandt kvinder og barn.
De fleste var halshugget.

Alle beviserne tydede pa,
at det var menneskeofringer.

Det gar Tucume til et af de storste
offersteder fundet I Andesbjergene.

Menneskeofringer ses
kun I tilfselde af stor nad.

Nar noget gar galti verden, -

- er den eneste made at handtere
det at formilde guderne.

Ligene var begravet I fem lag.

De fleste 14 averst oppe.
Det nyeste lag.

Det var fra Tucumes sidste tid.

Det stigende antal
menneskeofringer -

- tyder pa, at der skete noget,
der kraevede flere ofre.

De matte kommunikere med guderne.
Et offer var ikke nok.

Noget s frygteligh var sket
1Tucumes sidste tid, -

- at eneste udvej var at tilbyde
guderne det mest vaerdifulde.

Blod fra masnd,
kvinder og bern helt ned til 5 ar.

Antallet af ofre steg
hen imod Tucumes sidste tid.

Arkasologer tror, at stigningen og
byens undergang haenger sammen.

Med den nye opdagelse
tror arkeeologer, -

- at man kan forteelle
historien om Tucumes endeligt, -

- 0g hvordan og hvorfor
civilisationen forsvandt.

De iror, at det begyndte I 1532.

Det &r, da spanierne kom til Peru.
Langt nord for Lambayequedalen.

Disse fremmede meend,
der red rundt pa firbenede beester, -

- s& ud, som om guderne
var vendt tilbage til Jorden.

Da nyheden om invasionen
naede Lambayequedalen, -

- skabte det chok og vantro.

Conquistadorerne kom ikke her
og edelagde ikke Tucume, -

- men alene historierne om dem
skabte frygt.

De kom ikke til Tucume, -

- men de var frygtet af folket,
fordi de var I omradet.

De kom med dyr som heste,
der ikke var kendte her.

Fra genstande pa stedet er det
tydeligt, at da spanierne kom, -

- blev Lambayequedalen
kontrolleret af inkaerne.

De delte en tro pa, at spanierne, -

- de voldsomme fiender,
var et tegn pa gudemes vrede.

Nu matte guderne stilles tilfreds.

Et ar efter spaniernes ankomst
fik Tucume forfaerdelige nyheder.

De invaderende spaniere
havde draebt inkakongen.

Nyheden forarsagede frygti Tucume.

Nu matte folkene I dalen
give guderne -

- noget mere dyrebart. Mennesker.

Da ofrene var blevet udvalgt, -

-ved vii detaljer fra
arkaeologiske beviser og spanierne, -

- hwordan ofrene udfertes uden
for templeti Tucumes sidste dage.

Yppersteprassten talte
med den hellige sten og bjergets gud.

En anden talte med tordenens gud.
En anden med lynenes gud.

For at ofringen skulle fungere,
matte et ritual falges.

Lambayequeherskeme
og inkalederen samledes.

Preesten pustede
farvet pulver ud over stenen.

Dethar arkaologeme fundet der.

Ved at tage en maske ma
viste prassten, -

- at han havde taget en guds rolle.

Myrderierne skulle snart begynde.

De 119 skeletter giver os
en detaljeret beskrivelse af, -

- hvordan det var at blive
rituelt henrettet uden for templet.

Nar man teenker pa maden,
de blev draebt pa, -

- tror man, at de strittede imod.

Men skeletterne viser
ingen tegn pa kamp.

Der er ingen tegn pa kvaestelser, -

- der kunne tyde pa,
at de var blevet slaet.

Meerkerne pa hals og nakke
viser jaavne, enkle snit.

Der er ingen beviser pa meerker,
hvor kniven hoppede langs knoglen, -

- hvis en person keempede,
og kniven mistede feestet.

Armene var fit placeret langs siderne
og ikke bundet sammen.

Der var ingen tegn pa reb.

Man behavede ikke at binde ofrene.
De var nemlig bedevet med amalla.

Amallafre blev fundet
uden for templet.

De lammer kroppen, men lader
offeret veere ved bevidsthed.

Man forstar alt, hvad der sker.

Derfor er der kun en konklusion.
Det er den nuvaerende hypotese.

De, der skulle ofres foran templet, -

- gjorde ikke modstand, -

- fordi de havde indtaget
en stor dosis af amalla.

Det ma have vaeret
en frygtelig skaebne.

At vasre bevidst om sin dad,
men ikke kunne gare modstand.

Offeret blev fort til templet.

Han havde faet amalla, sa
alle muskler I kroppen var lammede.

Han kunne ikke kzampe eller labe,
men var ved fuld bevidsthed.

Det, der sa skete,
afsleres af selve skeletterne.

Af de 119 individer I omradet -

- har naesten 90 % skaeremasrker
I omradet omkring halsen.

Manstrene er meget konsekvente.
Det var en systematisk henrettelse.

Pa hvert skelet er
samme manster gentaget.

Ud fra skasremaerkerne kan man se,
hvordan de blev ofret.

Hug for hug ...

Baseret pa maerkerne, -

- placeringen og vinklen,
hvor knoglen blev ramt af kniven, -

- tyder det pa, at individet blev
skaretl en opadgaende bevaegelse.

Baseret pa placeringen pa halsen
sprojtede der meget blod fra séret.

Den, der skar, stod nok ikke foran,
for s er han blevet daskket af blod.

Det tyder pa,
at den, der skar, stod bag ofret -

- og skar fra venstre mod hejre.

Vinklen tyder pa,
at offeret 14 med ansigtet nedad.

Den, der skar, stod bag
og holdt hovedet oppe og skar.

Da halsen var skaret over og hovedet
fiernet, var ritualet ikke slut.

Man ser straks,
at meerkerne har et tydeligt menster.

For eksempel over venstre kraveben.

Denne knogle har syv skaeremaerker,
der leber langs forsiden.

En anden knogle
er manubrium midt I brystet.

Man kan se, at et fragment af den -

- pa venstre side er skaret af.

Endelig er der frakturer, der synes
at veeret indtruffet ved deden.

Her er forste ribben. Det er braekket.

Maerkerne tyder pa, at man har savet
op og ned for at abne brystet.

Ti sidsti menneskeofringstitualet -

- blev ofrets hjerte flaet ud.

Igen og igen indtraf dette -

- uden for templet
I civilisationens sidste dage.

Preesten naermede sig offeret
med en rituel kobberkniv.

Man har fundet eniTucume.

Det var offervabnet.

Det vigligste I ceremonien var blod.

Vi ved fra senere historieskrivere,
at guderne -

- blev set som levende vaesner,
og at menneskeblod gav dem nzering.

Til sidst
blev ofrets hjerte skaret ud.

Men ofringen standsede ikke
spaniemes avancement.

Det ma have virket, som om gudeme
havde brug for mere blod.

Som frygten voksede,
kom volden ud af kontrol.

Den eneste made at styre kaosset
var gennem flere menneskeofringer.

Pa fa dage udfertes
snesevis af ofringer samtidigt, -

- 84 krisen kunne kontrolleres.

Inden lambayequecivilisationens fald
la bunker af lig uden for templet.

Men menneskeofringerne
standsede ikke spanierne.

Pyramiderne og herskerne
kunne ikke beskytte folket -

- 0 fa kontrol over verden igen.

Pyramiderne havde mistet
deres overnaturlige krasfter.

Logikken bag dalen,
som ogsd la bag -

- byggeriet af pyramiderne,
dikterede, hvad der sa skete.

Folket, der byggede pyramiderne,
begyndte at rense dem.

Lige fer civilisationens fald
ma nedbraendingen vasre startet.

De satte ild til paladserne
oven pa pyramiderne.

Der blev sat ild til templet.

Den forbandede by
skulle renses med ild.

Da Tucume blev forladt,
var det slut med pyramiderne.

Det var enden pa traditionen,
der var 3000 ar gammel.

Det var slut.

Da Tucume braendte,
blev den forladt helt og holdent.

Man ved ikke,
hvad der blev af folket bagefter.

Lambayequefolket flygtede
for at begynde forfra -

- 0g bygge en ny pyramideby,
men nu herskede spanierne I Peru.

Der ville ikke blive bygget
flere pyramider der.

Lambayequecivilisationen
smeltede bort I dalen.

Tekster: Rikke Refslund
www.sdimediagroup.com