Original subtitles

I bliver ulovligt tilbageholdt i strid med folkeretten! Træd frem!

Sergent. Hjælp mig, så vi kan klare dette på mindelig vis.

Det er blevet godkendt af oberst Eichmann.

Han må være skør.

Dem, hr. Jeg ved, De har et pas. Gå venligst hen til bilen.

Du har tre sekunder til at komme ned -

- eller jeg blæser knoppen af dig.

Skyd ikke. Nej, skyd ikke!

I skal øjeblikkeligt i den svenske legations varetægt!

Tilbage til arbejdet!

Slip mig igennem.

Jeg ved, De har et pas, hr. Jeg underskrev det selv.

Og De, unge dame, jeg så Dem i legationen.

Slip hende! Hun skal med os til legationen. Gå hen til hr. Anger.

- Jeg har et pas. - Så skal De med til Budapest.

Grib ham!

Resten går tilbage til arbejdet!

Ned!

Sergent, De skal svare personligt til Røde Kors -

- og den svensk-tyske venskabs- forening, hvis han rører mig igen!

Hvad gør jeg, sergent?

- Lad ham være. - Tak, sergent.

Og hvis jeg så må fortsætte. Alle dem med pas, træd frem.

Det er underordnet om I har mistet det, vi har en liste.

- Ja, hr. De tog Deres pas, hva'? - Ja, ja.

Ja, De er i bogen - Kasner Abrams.

- Og Dem kender jeg. Deres pas, tak. -Jeg har mistet det.

Gå bare. Lad mig Deres dokument. Ja, der er det. Der er Deres pas.

- Mit skattekort? - Shh, de dyr kan læse.

Han har et pas. Godt. I andre kører med i bilen.

Sergent, jeg vil anbefale Dem til Deres overordnede. Tak, d'herrer.

- Hvem er han? - Vi bad ikke om hans papirer.

Han har det svenske flag på bilen, ikke?

Når hr. Langfedler har vendt bilen, følger vi ham tilbage til Budapest.

En lang gåtur, men I får ophold i et af vores sikre huse bagefter.

Måske... en kop varm suppe.

Tak for jeres samarbejde.

- Sergent... - Hvad vil du?

Vil du lade os alene med nogle få af de jøder - bare i et øjeblik?

Ja, jeg trænger til en snaps.

Dig. Dig med skægget.

- Vi er ikke færdige med arbejdet. - Om bag bunkerne. Af sted!

Dig - derover!

Per, gå bagud og sørg for, at de bliver sammen.

Gå videre! Gå videre!

"Kæreste mor. I dag får du kun disse hastige linjer. Jeg har det godt...

"...Det er en meget spændende tid. Vi kæmper med succes -

- for at bevare livets gave, som du kalder det.

Jeg får større forståelse for den gave ved at redde andre her.

Og du skal se på mig som et af de heldigste mennesker.

Det er ikke mange forundt at leve et sådant Iiv.

Jeg håber, du har det godt, og lover, at det næste brev bliver mere fyldigt.

Jeg stopper nu. Hilsen og kys til jer alle. Raoul."

Han har vist fundet sig selv denne gang.

Ja.

Hvorfor ser du så trist ud?

Forholdene der er værre end nogensinde ifølge Kalman Lauer.

- Raoul er blevet noget af en helt. - Og hvad er der galt med det?

Helte har det med at dø, Jacob. Det er det, der er galt.

Liv står på spil, ellers ville jeg ikke have givet en 3. part adgang til mødet.

De er altid velkommen, Wallenberg, med eller uden monsignor Rotta.

- Kald mig Raoul. - Så er det Liesl.

Fortæl mig om jeg tager fejl, men den dag på blomstermarkedet -

- fornemmede jeg, at du ønskede at vide, at hjælpe -

- og nu er situationen så kritisk, at jeg ikke kunne holde mig væk.

Du kan ikke tro, at Gabor er som Eichmann.

Jeg kender ikke din mand, men jeg kender det parti, han repræsenterer.

Han kunne aldrig dræbe uskyldige mennesker.

Lad os sætte det på prøve, mens vi bidrager til at forme hans meninger.

Det er der, du forventer at gøre brug af mig.

Ved at lade dine lidenskaber, dine holdninger, forme mine.

De er allerede dine holdninger, Liesl.

- Jeg vil ikke være illoyal imod ham. - Det er for at holde ham i live.

Bruger han sin nye magt til at knuse Iiv i stedet for at redde dem -

- bliver han stillet for retten efter krigen og henrettet.

Men han kan stadig nå at adskille sig fra denne regering af... galninge.

Jeg bærer hans barn.

- Så skal du hjælpe ham. - Mit barn vil blive faderløst.

Ikke hvis du handler. Han har stor indflydelse.

Den eneste aristokrat blandt fejlslagne butiksejere og kasserede officerer.

Szalasi er en dømt morder. Din mand må overtale ham til at ære passene.

Til ikke at samarbejde med nazisterne og stoppe Pilekorsets myrderier.

Vis dem arbejdssedlen. Fra Ferenczys hovedkvarter.

Før dem så til det sikre hus.

- Hvad, hvis de ikke tror på mig? - Så skyder de dig. Gå så.

Jeg har ordre til at føre disse arbejdere til Obuda.

- Lad mig se dine papirer. -Jeg har papirer.

- Ferenczy... fra hovedkvarteret. -All right, af sted med jer.

Op på vejen. Vi skal til Obuda. Dig! Dig!, Dig, derover, dig!

Du skal skyde dem i bukserne for at få noget arbejde ud af dem.

- Du, Fodor? Med dem? -Jeg er ikke med dem.

Jeg er med i modstandsbevægelsen. Vær stille til vi når hen til huset.

Dig... den værste elev jeg nogensinde har haft.

Du udfører en velsignelse ved at redde os.

Jeg redder dem, jeg kan. Mig selv inklusive.

Du så dem drukne vores folk i Donau? Skyde dem i ryggen? Dræbe små børn?

Hvordan kan du så stadig tro på Gud?

Hvordan kan du stadig tro på mennesket?

Det er under mig at diskutere Talmud med en landstryger.

Hvor var din Talmud da fascisterne skød de små børn?

Fodor, det du tror på, og det jeg tror på, er forskellige ting.

Jeg tror på den her... og det er alt, de tror på.

Gabon? Skal vi gå i beskyttelsesrummet?

Det rykker tættere på.

Vi kan holde Budapest.

Os og tyskerne, selvfølgelig.

Det er ikke det, jeg hører.

Jeg sværger, at ingen bolsjevik vil sætte fod i vores by.

Wallenberg siger, at russerne er i Budapest inden for to uger.

Hvad ved han? Han er optaget af at hive jøder af tog.

Han ved en hel det.

- Har du talt med ham? - Han og nuntius var her i dag...

Det vidste jeg godt. Spillede din præst ruffer?

- Rotta er vores åndelige rådgiver. - Og paven er vores åndelige leder.

Og han synes helt uinteresseret i Rottas medfølelse for vores fjender.

Rotta har også medfølelse for dig. Det har hr. Wallenberg også.

Og hvordan viser svenskeren det? Holder han din hånd?

Hvisker han søde kærlige ord i dit øre?

- Vi talte om dig. - Hvorfor kom han ikke direkte til mig?

Han er forsigtig. Han ville tale med mig først.

Åh, lidt intriger. Det kan jeg lide. Hvad sagde han?

Gabor, du ville gøre mig så lykkelig, hvis du kunne hjælpe ham.

Hjælpe ham? Jeg giver pokker i ham og hans jøder.

Jeg tænker på Ungarns fremtid.

Er de neutrale landes good will ikke en det af Ungarns fremtid?

Szalasi kan måske lide ideen. Tørster han ikke efter svensk anerkendelse?

Nonnernes kloge lærdom har gjort dig til en førsteklasses diplomat.

Nej, nej, nej, Gabor. Det her handler ikke om diplomati.

Bliv sammen. Gå hurtigt og vær modige.

- Og følg hr. Wallenberg. - Hurtigt!

Der er mere sikkert i kælderen.

Kom så. Kom.

- Er Josef alt right? - Kom.

- Ja. Bare en barnlig hemmelighed. - Hvad? Om mig?

Han så din reaktion på eksplosionen. Og syntes, at du klarede det flot.

Den lille djævel. Hvorfor Io han ikke?

Han har vist glemt, hvordan man gør.

- Du er ok? - Raoul?

Tyskerne er de første til at krybe i ly, så lad os læsse sengene af-

- mens gaderne er tomme.

Vi kan gøre det i pauserne i bombardementet.

- Er alle stadig med os? - Ja.

- Er nogen af jer børn sårede? - Raoul tager sig af dem.

Jeg tror, de tager sig af mig. De små stakkels lam.

Mæh, mæh.

Hvor er resten af mine bondegårdsdyr? Er her nogle kyllingen?

Katten, sir. Miav.

Wallenbergs betingelse om at han ikke måtte samarbejde med Eichmann -

-fik Szalasi til at vride sig og Ferenczy til at brøle af latter.

Men du tog det første skridt. Og de ved, du har ret.

De ved det. Så du skal være stærk i aften på regeringsmødet.

Jeg deltager ikke i mødet.

Men det skal du. Du er udenrigsminister.

Jeg vil ikke presses, Liesl. De behandler mig som et lille barn.

Ikke gammel nok til at blive taget alvorlig. Jeg vil ikke ydmyges!

Du sagde selv, at hvis regeringen stemmer imod beskyttelsespassene -

- er det begyndelsen til enden. Jøderne vil blive udryddet.

Jøderne... jøderne... jøderne... JØDERNE!

Jeg har sagt til dem i årevis, at de skulle klippe håret og barbere sig.

Vær ikke så dumme og stædige! I giver kun jer selv problemer!

Jeg vil ikke bringe et barn ind i verden -

- hvor det ikke er værd at kæmpe for et menneskeliv.

Jeg vil gøre altfor dig og vores barn, men jeg vil ikke...

Så tager du af sted. Og får dem til at indse, hvad de må gøre.

Vi bringer en besked fra premierminister Szalasi.

I aften har regeringen, sammen med mig, stemt for at tage imod -

- de neutrale magters tilbud om at beskytte jøderne i Budapest.

Den satans svensker! Hans beskyttede jøder.

Hvad går der af Szalasi? Fortsæt transporterne.

50000 og 50000 til. Indtil det er slut.

Pilekorset vil herefter honorere pas udstedt til jøder af fremmede magter.

Beskyttede jøder og deres huse vil ikke falde ind under de nye love...

- Hvordan forklarer du det? - Vi... har en god fe, Per.

Skal jeg tage mig i agt for svenskere med gaver?

De skal markere en lykkelig begivenhed.

Jeg hører, at Himmler har givet ordre til at indstille gasningerne.

- Sid ned. - Tak.

Og hvad mere har jeres efterretningstjeneste fortalt Dem?

Eller står jeres amerikanske velgørere også for den det?

En charmerende tanke. Cigaret? Nej, jeg ryger ikke.

Nej, det kommer fra jeres afdeling. Auschwitz skal lukkes ned.

- Og det glæder Dem tydeligvis. - Efter hvor mange døde?

Fire millioner? Fem? Seks?

Noget af en bedrift, ikke?

Himmler fortryder vist den bedrift. Han vil redde sin egen hals nu.

Himmler!

Skal jeg tro, at De ikke vil redde Deres egen hals?

- Tro, hvad De vil. - Hvad kan så begejstre Dem?

Lad mig fortælle, hvad det er. Ønsket om at udmærke mig.

At gå i min grav med en viden om, at ingen har gjort mere end mig -

-for at befri Europa for dets jøder. At bevise mig selv værdig.

Det ville være noget nyt.

Indtil nu har Deres karriere været... teknisk, administrativ.

Holde togene kørende, men uden helt at opfylde kvoterne.

Din intrigante dillitant.

Du narrede ungarerne til at honorere de papirer i et kort stykke tid.

Nu gør du vrøvl over marcherne. Lad ikke din lille triumf opmuntre dig.

Jeg har allerede fået fjolset Szalasi til at tilbagekalde sine ordrer.

Marchen kan stadig aflyses. Og siden Himmler selv...

Fanden tage Himmler! Jeg afgør de ungarske jøders skæbne.

Udsulte dem. Skyde dem. Sende dem i massegrave 50000 ad gangen.

Jeg ved alt om dig. Du får dine penge af amerikanerne.

Fra krøblingen Roosevelt. Og vi kender også din hemmelighed.

Du er selvjøde, Wallenberg.

Eichmann, De skuffer mig, givet Deres ry for nøjagtighed.

Jeg er en sekstendedel jøde, og det er mindre, end jeg havde foretrukket.

- Og må jeg stille et forslag nu? - Gerne.

Lad os åbne Deres whisky. Jeg er tørstig.

Skal vi skåle for ære? Pligtopfyldenhed.

Føler De Dem stadig sikker i fortsat at myrde hjælpeløse civile?

De giver mig ordrer. Før dem til lejrene. Og det bliver jeg ved...

Indtil Valhal braser sammen omkring Dem.

Ikke et "Gudernes tusmørke" men en monstres død.

- Skal vi skåle for monstrenes død? - Forsvind, Wallenberg. Du keder mig.

Jeg kan ikke betragte denne samtale som privat. Vatikanet og Røde Kors...

Til helvede med dem!

Wallenberg...

- Jeg vil gøre dig en tjeneste. -Jeg er åben fortilbud.

Jeg finder et tog til dine jøder. For 750000 franc udbetalt til mig.

Så kan du redde nogle hundrede jøder. Resten bliver her.

Jeg vil overveje det. Farvel, oberst.

- Tak, major. - Wallenberg.

Den jøde-elsker skal dø før dagen er omme.

Sonya.

- Sonya? -Jeg har det fint.

Lægen kommer straks. Du kan ikke køre på din cykel i nogle dage.

Oberst Eichmann, tak... Jeg skal bruge den, til vi får en ny bil.

Oberst Eichmann. Deres chauffør ramte min bil godt og grundigt-

- men jeg var ikke i den.

Næste gang måske, ikke?

Dieter!

- Hvad vil De, oberst? - Det skal jeg sige dig.

Få jøderne til at begynde marchen. Marcher dem til de segner.

Kom ud, alle sammen!

, Klæd jer på! En varm frakke, ét par sko.

Og én kuffert. Dette gælder for alle!

Vær ikke bange. l er udlånt til at arbejde for Tysklands allierede -

- på vegne af Ungarn. På ordre af premierminister Szalasi. I skal adlyde!

- Mor, jeg skal i skole. - Shh, Josef.

Hallo, hallo? Jeg skal bruge 7890...

Hallo? Hal...

Tag din frakke på, Josef.

- Vil du ringe til min lærer? - Hvad?

Vil du ringe til min lærer?

Vær venlig at komme ud.

- Vi er ungarske statsborgere... - Vi skal have det hele.

Hurtigt, ellers tager det hele dagen.

Briller, smykker, alt I har.

Jeg... jeg kan ikke se uden dem.

Kan I ikke lide det?

Hvornår kommer vi tilbage, far?

- Hannah! Jeg får fat i hende. - Nej!

- De fører hende væk. -Jeg sagde nej.

Dette er Eichmanns værk. Ikke det ungarske sjusk. De rydder byen.

- Det er det svenske flag. - Det kan jøderne pudse næse i.

Følg efter dem. Giv mig besked om, hvor de er på vej hen.

- Hvor skal du hen? - Wallenberg.

- Han skal tale med mig. -Jeg troede, han bare var en goy.

Vilmos, se hvad jeg har fundet. Friske gulerødder til Sonya.

Fantastisk.

Velkommen til vores restaurant. Jeg håber, I nyder maden.

Der er nok til alle.

SS razzia. Tag hen til huset på Benzcour Gade 47, kælderen.

Spis alt det, I kan. Der er altid rigeligt.

SS razzia. Benzcour Gade 47, kælderen.

Wallenberg, jeg har hørt, at du ville tale.

Hvem er De?

Det kan du fortælle mig.

Shepiporka, Bronislaw. Født i Krakow. I Budapest som registeret udlænding.

Katolik... fuldt ud acceptabelt.

Vi giver også søstrene mad, som De kan se.

Jeg er her ikke for at spise.

Jeg er Teicholz. Dette er lutter løgne.

Jeg er Teicholz. Dette er lutter løgne.

På nær den det med, at jeg er polak.

De var med i Vaadah. Jeg hører, De er god, men... besværlig.

Fik du hovedet smadret, mens du kæmpede med partisanerne i Polen?

Måtte du rejse illegalt til Ungarn som mig?

Jeg er imponeret. Derfor har jeg valgt Dem ud.

Hvorfor skulle jeg gøre noget for dig? Vaadah klarer sig fint alene.

Ja, men vi overlapper hinanden lidt. Især med jeres trykkerivirksomhed.

Er du klar over, hvor mange Iiv, vi har reddet med de pas?

Hundredvis. Men det giver problemer for folk med vores pas -

- og vi redder tusindvis. Og det er sandheden.

Så ret Deres fjendtlighed imod fjenden. Jeg er på jeres side.

Hvad ønsker du af mig, Wallenberg? Ikke fordi, at jeg vil give dig det.

Adgang til Vaadahs underjordiske bunkere. Og det skal De sgu give mig.

Ellers vil disse mennesker og resten af jøderne i Budapest-

- blive sendt ud på en dødsmarch, som ingen vil overleve.

Hør her. Jeg har plads til cirka 300.

1000. Sørg for at skaffe plads til dem.

- Det vil jeg gøre. Håndslag. - 1500.

De nyankommne skal gå til venteområdet inden for porten.

Opbevar dine ejendele tæt på dig.

Forhold jer rolige, til l modtager yderligere instrukser.

Jeg gentager.

De nyankommne skal gå til venteområdet inden for porten.

Jeg er ansat af den svenske legation. Jeg skal ringe til mit kontor.

- Mor, jeg kommer for sent i skole. - Af sted!

Hr. Langfelder, der kørte Dem hertil, vil vente på Dem på gaden.

Hvordan kan jeg takke Dem og hr. Wallenberg?

Det er ikke nødvendigt. Godnat og held og lykke.

Pen?

Sig mig, savner du nogensinde de sorgløse skandinaviske dage?

Ja...

Det gør jeg ikke. Er det ikke underligt?

De er slørede for mig. Fulde af tilfredshed...

Som om, de aldrig rørte mig.

Det var der måske ikke noget, der gjorde før. Du har fundet dig selv her.

Undskyld, men jeg kan ikke lade din besættelse ødelægge mit ægteskab.

Klokken er et. Du skal ikke undskylde, at du går hjem.

- Du har den effekt på folk. - Mit hemmelige våben.

- Vi ramte bunden i dag, Per. - Ja.

Marcher igen? Min Gud...

Få noget søvn.

- Velkommen til min... dagligstue. - Tak.

Hr. Anger tænker nok sit, når jeg kommer på dette sene tidspunkt.

Jeg bringer ham ud af sin vildfarelse i morgen tidlig.

- Dit Iiv er i fare. - Det ved jeg.

Ikke kun fra Eichmann, og også Szalasi.

Du skulle vide, at Gabor forsøgte at forhindre marcherne.

Så du kom for at tale din mands sag.

Du er et neutralt vidne. Du bliver måske bedt om at vidne.

Det kunne du have fortalt mig i telefonen.

Stemningen bliver værre, som du forudså.

Og jeg ville sikre mig, at jeg kunne fortælle dig disse ting direkte.

- Hvilke ting, Liesl? -At Gabor ikke er ond.

Bare vildledt?

- Jeg bærer stadig vores barn. - Det har jeg ikke glemt.

- Det var ikke for at formane dig. - Hvad så? Hvilke andre ting, Liesl?

Jeg er her...

...fordi, det var umuligt for mig ikke at være her.

Du... er den smukkeste kvinde, jeg nogensinde har kendt.

Og træder jeg ét skridt frem mod dig, glemmer jeg, hvad jeg kom hertil for.

“ Jeg må gå - Gå?

Dette er ikke det mest sikre sted.

Men det varmeste.

Rotta fortalte mig noget i dag, der bevægede mig meget dybt.

At nazisternes største sejr var at over- bevise jøderne om, at de var fortabte.

Men, at du ændrede det for tusinder af dem.

Hvad ved en præst om den virkelige verden?

Lær at tage imod en kompliment, Raoul -

- når den gives med kærlighed.

Hør efter!

Hold op med at forsøge at få særbehandling af vores betjente her.

Skriv en klage.

- Jeg er sulten, mor. - Shh. De giver os snart mad.

Vi sagde, det aldrig kunne ske for os. Vi var ungarere.

Stolte af vores kultur. Folket ville ikke lade det ske.

Arbejdslejren vil måske ikke være så slem, far.

Ja... arbejdslejren.

Enhver ulejlighed, I måtte gennemgå vil kun være midlertidig.

I må ikke overdrive jeres problemer.

- Hvem er du? - Fodor. Efterretningstjenesten.

Fra Csepel.

Jeg blev sendt hertil.

Jeg har ikke set dig før.

Vil du blive her?

Læreren bliver vred, hvis jeg ikke kommer i skole, mor.

Selvfølgelig ikke, skat. Vi skal ikke så langt.

- Hvorfor græder du, mor? -Jeg er træt.

- Kommer hr. Wallenberg? - Ja, han kommer.

OP-

Kom.

Hannah, du må love mig... når dette er overstået.

Dine musiktimer. Du har talent.

Jeg trækker dig ud.

- Jeg går ikke uden min far. -Jeg vidste, du en skidt knægt.

- Jeg advarede dig, Hannah. - Han er ikke med dem, far.

Vi kan løbe. Han kan ikke. Du følger med mig.

Hannah! Forlad mig ikke!

- Far. De slår ham ihjel. - Og os med, hvis vi ikke løber.

- Hvem er du? - Efterretning. Jeg har id-kort.

Gå hen til huset på Petofi Gade. Du kender det? Held og lykke.

De har ryddet fire huse i Buda. Et af vores, et af de schweiziske.

Teicholz bad mig sige, at marchen er begyndt, og at de har tog parat.

De førerjøderne over grænsen.

- Det sker. Dødsmarch. - Sonya og drengen er væk.

- Respekterede de ikke vores flag? - Åbenbart ikke.

Når jøderne er ude af Ungarn, er de fortabte.

Her kan jeg i det mindste forhandle med russerne.

Så længe jeg kan true de barbarer med den røde armé, har vi en chance.

Alle mordere er kujoner... Lutz? Wallenberg.

Har du også rapporten? Ja, i titusindvis. Syge, døende, sultende.

Ja, en enorm redningsaktion. Lastbiler, mad, tøj, medicin!

Gode Gud.

Du behøver ikke at slå mig.

Jeg er Oppe-

Skal jeg stoppe, Sif?

Nej. Vi kan kun forsøge at stoppe det her på togene.

Kør videre til stationen.

Per, hvad siger vor kristne tro til os om disse nazistiske skurke?

Hvem er de? Hvad formede dem?

Jeg er ikke teolog.

Vi er måske vidner til Guds egen død.

Toget er klar til jer.

Væk fra den vogn!

- Det vigtigste er statistikker. - Der døde for mange undervejs.

Før de gravide kvinder og de syge tilbage.

- Jeg har andre ordrer, major. -Jeg ønsker levende kroppe på toget.

Vi skændes om, at jøderne skal dø på toget eller på vejen til Budapest.

- Hvad er forskellen. - De ubrugelige skal ikke med.

Hæng dem, hvis du vil. De syge skal ikke med.

Jeg dræber jer alle sammen!

Dig med skægget.

Lad mig kontakte Budapest. Jeg får en afklaring fra minister Vajna.

Gør det.

Hvordan endte vi på samme side med at Europas affald?

Statistikker.

Hvor er Teicholz?

- Ferenczy. - Hvad vil du gøre?

Det ved jeg ikke helt. Vilmos. Giv mig noget whisky, cigaretter -

- og seks pengepakker.

Du og Charles gør altfor at forhindre togene i at køre.

Og Per, skriv navnene ned på folk uden pas.

Vent på mig.

- Oberst Ferenczy. - Åh, svenskeren.

Julen nærmer sig. Jeg syntes, vi skulle fejre den tidligt.

Til at varme Deres glimrende betjentes hjerter.

Tak, tak.

Så ham udenrigsfyren spørger:

Hvordan kan ungarske jøder blive svenskere fra en dag til den næste?

Jeg sagde: Ved du ikke, at svenskere er Israels vildfarne stamme?

- Disse jøder tager hjem. - Tager hjem? Den var god.

- Stockholm - det nye Jerusalem. - Ja, ja.

Jeg sagde: Det er blevet bevist ved at måle kranier og fingeraftryk.

Svenskerne stammer fra kong David. Kongehuset har jødiske rødder.

Vores forfatning er baseret på de ti bud.

Og nu... nu til den rigtige jul, hva'?

Amerikanske dollar? Hvad vil du have af os?

De ved godt, hvad jeg vil have, oberst. Det ved I alle sammen.

Lad mig hjælpe med drengen.

- Du kommer med mig. - Overlad det hertil mig!

Der er folk her, der er schweiziske statsborgere.

Der er mange folk her med svenske pas! Stop!

Hold de døre åbne! Stop!

Er der folk under svensk beskyttelse her? Hvis så, så træd frem.

Tag dem og det dem ud.

Jeg er svensk legationssekretær. Har I et pas eller har mistet et -

- så træd frem. Stig straks af toget.

Josef. Fru Kahn... Fru Kahn fra legationen.

- Følg hende hen til bilen, Vilmos. - Lad mig hjælpe. Kom, min dreng.

- Hiv ham ned. - Er der flere med et...

Fjern jeres beskidte labber!

- Hr. Wallenberg er diplomat! - Ferenczy! Vores aftale!

Stop! Lad ham være. Jeg har lavet en aftale med ham.

- Her. Vi har pas. - Ræk hånden i vejret.

Hvad betyder en håndfuld jøder for os?

Det gør ikke noget, hvis I har mistet det. I står heri bogen.

I er beskyttede af kongen af Sverige og den schweiziske republik.

Hr. Schulweiss, Jeg ved, De har et pas. Hr. og fru Josephson.

Jeg gav jer selv jeres pas. Skynd jer.

Ja, ja, hun står i bogen.

- Svenskeren bestak dig igen, hva'? - Du får din andel.

Vi giver ham 400 jøder. Han kan ikke tage dem alle sammen.

- Min ven, rabbi... - Mendel.

Ja, jeg ved, De har et pas. De har søstre i Sverige, ikke sandt?

Min familie herovre. Min søn. Min datter.

Ja, Deres børn. Rejs jer. I er beskyttede.

Er det rabbiens børn?

Slip den mand fri, straks! Er der andre?

Så ræk hånden i vejret.

Beklager, jeg kan ikke tage ret mange, så jeg må tage de unge.

- Tilgiv mig. - Tilgive dig? Jeg har ondt af dig.

Ja, kære dame. Hav ondt af mig.

Luk dørene. Toget kører snart.

- Ferenczy! - Ja?

- Åbn de døre! Åbn dem! - Det kan jeg ikke.

Vi har mad og medicin på lastbilerne. Vær rar at dele det ud.

Vilmos!

Sørg for, at vores 400 kommer sikkert på lastbilerne!

Vi finder en læge, Sonya.

- Hjemme før aften, som lovet. - Vi er meget taknemmelige.

Tak.

Du er i sikkerhed nu, Sonya. Du og Josef vil blive lykkeligere her -

- og i aften tænder vi chanukka-lys. Sonya?

Sonya...

Åh nej...

Åh nej, giv mig barnet.

Sonya, giv mig drengen.

Giv ham til mig.

Sonya, giv ham til...

Flot. Kom ned og få jeres gaver.

"Raoul, jeg bliver forvist til Italien.

Den officielle grund er, at det er for min sikkerheds skyld.

Jeg tager toget til Milano i aften. Min families hjem.

Jeg vil altid huske dig."

Franz Josef suiten. Intet er for godt til udenrigsministerens kone.

Nu må de allierede gerne samarbejde og ikke bombe jernbanelinjerne.

- De allierede forviser mig ikke. - Det er en mindre afbrydelse.

Du er snart tilbage hos mig.

Måske.

Jeg er i det mindste hos min familie i mellemtiden.

Og sørg for, at de giver dig og vores barn at mulig komfort.

Jeg har nydt at for megen komfort, mens andre... som dig, Gabor...

Så så. Ikke mere af det.

Farvel, min elskede.

Min lille Liesl, som vil bære vores barn. Gud velsigne jer begge to.

Farvel, Gabor.

Pakke fra Gellert Blomster.

Raoul!

- Roser! Om vinteren? - Det var ikke nemt.

- Men toget er undervejs. - Jeg kan bestikke konduktører.

Vilmos venter på mig ved næste stop.

Hvor er du dygtig, Raoul.

Skal vi skåle for din sikre og behagelige rejse?

For dit sikre og behagelige Iiv.

Du har gjort det mere end behageligt. Du genoprettede min tro -

- sammen med en håndfuld andre. Men det var mest dig, der hjalp mig.

Med det mindste at opnå.

"Det mindste at opnå"?

Åh nej, Raoul. Jeg er blevet belønnet mere end ord kan sige.

Nu lader jeg dig istikken.

Har du noget valg? Szalasi ville have fået dig arresteret.

Jeg skulle have fået ham til at gøre det. Det ville du have gjort.

Jeg er ikke med barn.

Kære Raoul. Det er så svært for dig -

- at anerkende, hvad du har gjort... hvad du fortsætter med at gøre.

Aldrig hurtigt nok. I den slags her betyder timing alt.

Det gælder alt.

Vi har det ikke så skidt, vel? En god årgang.

Et dybt venskab.

Meget mere end venskab.

Meget, meget mere.

- De sagde, jeg var din spion. - Min elskede spion.

Mødes vi mon igen?

Hvor jeg end er, så holder vi aldrig op med at mødes.

Skal vi trække os tilbage til biblioteket?

Cigar?

Ægte havanneser. Og hvorfor ikke?

Det her er en begivenhed, ikke? Vores sidste møde.

I aristokrater gør ting ordentligt. Middag serveret på porcelæn.

Vin i bøhmisk krystal, cubanske cigarer.

- Vi mangler kun underholdningen. - Det har andre sørget for, oberst.

Sikke et fyrværkeri. Skænket af den røde armé.

- Er De ikke bange? -Jeg er soldat.

Ude af uniform på tærsklen til kamp? Budapest kunne falde i morgen.

- Skulle De ikke være ved fronten? - Det klæder Dem ikke at håne mig.

Ser De, jeg har opnået mit mål. Jeg rensede Europa.

På nær en håndfuld. Himmler kunne ikke.

Jo, han ville sidde over en øl med os og give os ret.

Det var med kammerater, øl, De ved.

Men at gøre det. Virkelig gøre det, det er ikke nemt.

Himmler...

- Hvor mange jøder er deri Ungarn? - På landet...

Ikke nok til at fylde en synagoge. I Budapest... åh, 100000.

20000 af dem har måske de pokkers papirer, De gav dem.

Så få...

Og oberst, jeg beder Dem om at skåne dem alle.

Hører De de kanoner? Den røde armé er under to kilometer væk.

Hvad kan disse få jøder betyde for Dem nu?

Vær ærlig overfor Dem selv. Tyskerne gjorde det, andre drømte om.

Filosoffer, kirkens mænd, regenter.

Europas forbudte lyst til at knuse Abrahams Børn.

Oberst, Deres sans for historie er på niveau med Deres moral.

Skån disse mennesker.

- Verden vil takke os en dag. - Der er Deres tak!

De er fortabt, Eichmann, Dem og hele Deres kobbel. Færdige.

Men det var en god rejse. Magt. Rigdom. Fuldblodsheste.

De bedste af Europas skøger. Ikke ilde for en beskeden sælger.

Men De er aristokrat. De ville ikke forstå det.

Når min tid kommer, går jeg smilende i galgen.

Oberst, jeg vil gøre alt i min magt for at fremskynde det.

- Er vejen stadig åben. - Ja. Russerne har afskåret de andre.

- Kør mig til Wien. - Ja, sir.

Wisleceny, alle børn og beskyttede jøder skal føres til den centrale ghetto.

Derefter skal de elimineres. Ingen jøde må slippe ud af ghettoen i Iive.

Jeg forventer, De vokser med opgaven så De fuldfører den godt, major.

- Heil Hitler. - Heil Hitler!

Herind. Ja. Det den sidste.

Tilbage, jødiske svin!

Nikki, det er kæder. De låser os inde.

- Russerne skal nok komme i tide. - Det er tyske tanks udenfor.

- Hvorfor bekæmper de ikke russerne? -Jeg går og får et overblik.

Gaderotten skal nok finde en sikker rede til os.

Ændr det, Sonya. Skriv: "Min kære marskal Malinovski.

Jeg hilser Dem på vegne af den svenske regering.

Jeg arbejder på en plan, der skal normalisere livet i Budapest.

Jeg stiller mig til Deres rådighed og vil med glæde møde Deres..."

Du behøvede ikke at møde på arbejde, Sonya.

Arbejdet er godt for mig.

Vi kunne ikke engang begrave ham på den jødiske kirkegård.

Soldaterne ville ikke lade os tag derhen.

Vi måtte hakke den frosne jord op i en eller andens have.

- Det gør mig ondt. - Et barn.

Otte år gammel. Hvem havde han fornærmet?

- Sonya... - De har ikke ondt af os, Raoul.

De vil... Le ad os.

Josef...

Pilekorset og SS kommer her. De tog alle fra det andet kontor.

Tro mig, vi må væk.

All right, alle sammen. Vi flytter igen. Tilbage til Benczur Gade.

Vi kan gemme os i tunnelerne under det sted i ugevis.

- Har vi flere tomme pas tilbage? - Ja.

Dem tager vi med. Tag alle officielle segl, skrivemaskiner, filer.

Se om du kan finde Teicholz, Vilmos.

Vi skal bruge en afledning i den centrale ghetto.

Åh, nye ansigter. Velkommen til vores hotel.

Har du det bedre? Godt. Hvor var vi?

"Jeg foreslår, vi kalder organisationen Wallenberg Institut for støtte -

- og rekonstruktion. Dets formål vil være humanitær og økonomisk..."

Hr. Wallenberg. Frelseren af jøderne.

Undskyld mig, mine medarbejdere og jeg har meget travlt.

- Jeg må sone for min dumhed. - Gå ovenpå, kaptajn.

De er en pragtfuld mand, Wallenberg. Jeg har været skrækkelig, dum.

Fra nu af har De en ungarsk livvagt, om De så ved det eller ej.

Slip mig dit svin!

Eichmanns ordrer før han rejste: Skyd alle.

De rykker ind på den centrale ghetto. De omringer dine sikre huse.

Jeg må finde general Schmithuber. Vilmos!

Hvad så du?

Nogle fyre, der stod og hang.

Sig det bare som det er.

- Jeg tror... jeg tror, de... - Det ved jeg, min søn.

Kom børn, vi skal bede eftermiddagsbøn. Tag jeres bøger.

Også dig, Fodor.

Herren giver ikke karakterer. Det gør jeg.

Bed sammen med dem, Nikki.

Hvad skal det nytte? Vi er her måske ikke i morgen.

Men vores bog vil bestå. Guds ord vil vare evigt.

Kom børn, vi synger nu. Nikki synger med. Side 33.

- De kan ikke komme herind. -Jeg er fra den svenske legation.

Jeg forventer orden, alle de andre skal være ude før middag.

Vi kan holde ud en dag eller to. Gør klar til masseevakuering.

- General. - Wallenberg. Jeg hørte, De var død.

Ved De, hvad der skal til at ske i ghettoerne, general?

- Hvad taler han om? - Eichmanns ordrer.

Ordre til at skyde 100000 mennesker. Mænd, kvinder, børn, spædbørn.

Dette vil blive jeres afskedsgave til menneskeheden.

Det var jeg ikke klar over. Jeg kæmper imod russerne!

Der er soldater der fra Deres egen division. Stop det.

Ikke min division.

Din? Er det sandt?

Jeg hører, De er en kampofficer. En soldat, ikke en morder.

Hvis De lader denne ugerning finde sted -

- vil jeg personligt sørge for, at De bliver dømt som krigsforbryder.

Og det er ikke en tom trussel. Verden vil ikke se Dem som en soldat-

- men som en foragtelig morder.

Han bluffer, general. Han har lavet ballade i månedsvis.

De bliver hængt for det her, general!

Aflys det. Ring og aflys det.

Og du fjerner de Pilekors-alfonser.

De har min personlige garanti for, at det ikke vil finde sted.

Tak.

Hvis vi stopper nu, er det en indrømmelse af skyld.

Wallenberg.

Arbejd ikke for hårdt på at redde nogle halse.

Hannah...

Rabbi, de kører væk.

Gid, du ville ændre mening. Byen er ikke sikker.

Malinovski har sendt en eskorte til mig.

- Der er stadig kampe i gaderne. -Jeg stoler fuldt og fast på Vilmos.

Ministeren har nogle penge. Brug dem på mad og medicin til ghettoerne.

- Stol på os. - Det har jeg altid gjort.

- Gud velsigne dig, Per. - Og dig.

Jeg er tilbage om en uge til at stille urimelige krav til jer igen.

I mellemtiden vil Sonya holde jer på tæerne.

Hr. Anger har måske ret... Vi skulle måske vente.

De nye venner ser ikke truende ud. Godmorgen, kammerater.

- Det går godt, Sonya? - Ja.

Jeg er bare ked af, at jeg ikke lærte Josef at smile.

Klar, kammerater.

Tak. Farvel.

Kom, lad os få vores folk ud! Kom med stangen!

Tag den.

Vi flytter den der. Pas på.

Kom!

Vil I blive herinde?

Er det muligt, at vi gjorde en forskel, Vilmos?

Kaptajn.

Jeg er andensekretær ved den svenske legation.

Jeg har en aftale med marskal Malinovski ved Debrecen.

Hvad laver de?

Mit navn er Wallenberg. Her er mine akkreditiver.

Chaufføren til lastbilen. Du følger med mig.

Jeg står i direkte kontakt med Deres overordnede...

Hvad fanden laver I?

Jeg har diplomatisk immunitet. Jeg kræver en forklaring!

"Kære elskede Raoul.

Efter mange år med fortvivlelse og uendelig sorg -

- har vi aldrig opgivet håbet om at se dig igen -

- på trods af, at vores bestræbelser på at kontakte dig har været forgæves.

Fra andre fanger, der er vendt hjem, og som har delt celler med dig -

- har vi hørt om dit Iiv i fængsel.

Men intet holder os mere oppe end din tanke -

- at så få mennesker får en chance for at leve et Iiv som dit.

Der venter et værelse på dig når du vender tilbage."

Raoul Wallenberg forsvandt den 17. januar, 1945.

Efter gentagne anmodninger om oplysninger om hans skæbne -

- som alle blev afvist, annoncerede USSR, at han var død i Juli, 1947.

Påstanden blev ikke bevist og i årenes løb kom der rapporter -

-fra dem, der påstår at have tilbragt tid med ham i sovjetisk fangenskab.

Jeg, Per Anger, var Raouls kollega i syv måneder i Budapest.

Jeg tror stadig, at han måske er i live.

Danske tekster: Johnny Pedersen vwvw.cueballweb.com