All language subtitles for Fanny Hill (2007)

Folk har sagt så meget om mig.
Undertiden ikke ret pæne ting.

Men nu fortæller jeg, hvordan
det var. Min egen sande historie...

Jeg blev født i en lille by
af fattige, men hæderlige forældre.

Jeg var deres eneste barn,
men meget lykkelig.

Alle sagde, at jeg var så køn,
men jeg var en ordentlig pige.

Så ramte det værste
af alt ondt for mig.

Begge mine forældre
blev revet væk af kopper.

Fanny Hill?
-Ja, frue.

Genkender du mig ikke?
Esther Davis. Vi var legekammerater.

Jeg er hjemme på besøg.
-Jeg kunne ikke genkende dig.

Du er blevet sådan en fin dame.

Det gør mig ondt, Fanny.

Hvad vil du gøre nu?

For at sige det som det er,
aner jeg det ikke.

Hvad med at tage med mig
til London og søge lykken?

Jag har haft meget stor succes
som tjenestepige der.

Hvorfor skulle du ikke også få det?

Er arbejdet hårdt, Esther?
-Det kan det være.

Men en køn pige som dig kan sikkert
finde en god og vellønnet plads.

Hvad skal jeg gøre?
-Du skal bare adlyde din husbond.

Du skal være arbejdsvillig
og bevare din dyd.

Din husbond gifter sig måske
med dig og giver dit smukt tøj...

Den slags er sket.
Og de var ikke kønnere end dig.

Må jeg tilføje noget?
-Ja, sir.

Vi skal ikke være dydige
i håb om verdslige belønninger.

Hvad skal vi så gøre? Lægge os på
ryggen og lade herrerne tage for sig?

Esther gav mig gode råd
og sin beskyttelse.

Men hun tog sig betalt for det
ved at lade mig betale vor rejse.

Hvad jeg gjorde med glæde.

London... Det var så spændende med
at den leben og alle menneskene.

Det var, som om jeg ville finde
lykken der efter alle mine sorger.

Esther tog mig straks med hen
til pladsformidlingen.

Hvad er det?
-Det er her, man søger arbejde.

Du kan sikkert få en plads,
på dit glatte ansigt.

Stil dig hos de andre piger, så
lægger jeg et godt ord ind for dig.

Hvor heldigt! Mrs Brown er her.

Derhenne. Hun er noget så flink.

Tænk, hvis du kunne få plads
hos hende. Jeg taler med hende.

Mrs Brown...
-Esther Davis, hvordan går det?

Det går fint, mrs Brown.
-Søger du plads?

Nej, jeg har det godt,
som jeg har det.

Men jeg har
en rigtig perle med fra landsbyen.

Se der.

Du milde.
Du er godt til at finde dem, Esther.

Jeg taler med hende.
-Jeg tog hende med fra Lancashire.

Hun behøvede ikke betale. Straks jeg
så hende, tænkte jeg, at mrs Brown...

Hold hånden frem, Esther.

Tusind tak.

Fanny... Det er mrs Brown,
som jeg fortalte om.

Nu må jeg hen til min plads.
Ellers undrer de sig.

Hvornår ses vi igen, Esther?
-Snart nok.

Opfør dig pænt

Så, så... Vær ikke bange.
Hed du Fanny?

Francis Hill.
Men jeg bliver kaldt Fanny.

Jeg er ikke bange for hårdt arbejde.
-Sikkert ikke.

Men sådanne piger har jeg allerede.
Det, jeg søgeri dag, er-

en sød og velopdragen pige,
som kan passe herrerne op.

Tag hatten af.

Sådan. Ryst lokkerne ned.

Meget smukt.

Du er meget køn og frisk.

Jeg synes om dig, Fanny.
Du bliver fantastisk god.

Vil du med mig hjem?

Ja, hvis jeg må.

Hvilket sødt lille væsen, du er.
Som en nyudsprunget blomst.

Jeg bliver sikkert
meget tilfreds med dig.

Mine døtre er fløjet fra reden.
Så nu har jeg mine niecer i stedet.

Vil du være en af mine niecer?
-Ja tak, gerne.

Så siger vi det.

Det er bare mig.

Bær Fannys tasker op, Susan.
Hun er min nye niece.

Mrs Brown har mange niecer.

Gå nu, og var din tunge.
Bed Phoebe om at gå ind i salonen.

Nej, det gør jeg ikke, I udyr!

Undskyld, frue.

De kom her med Audrey,
og jeg sagde nej-

men de sagde,
at de ville tvinge mig.

Det hun sagde, betød intet for mig,
fordi huset var så not.

Jeg troede, at jeg havde været heldig
og endte hos en anset familie.

Sæt dig her, min ven.

Du må være udmattet
efter din lange rejse.

Spis nu, så viser Phoebe dig,
hvor du skal sove.

Der kommer hun jo.

Mrs Brown...
Hvilken lille skønhed!

Fanny Hill, direkte fra landet.
Vi du dele seng med hende?

Det vil jeg gerne, frue.

Giv mig et kys, min søde.

Sådan!
Nu er vi hjertevenner.

Drik nu ud, min ven!
-Fanny vil passe herrerne op.

Har du lyst til det? Du kan
sikkert gøre dem meget glade.

Phoebe tager sig af alle
mine nye piger. Hun lærer dig op.

Hun har den rette evne.
-Og lysten!

Nu tror jeg, at hun er klar til
at gå i seng.

Følg hende op og
gør det bekvemt for hende.

Skal jeg ikke
udføre noget arbejde i aften?

Phoebe gør det nødvendige.
Gå nu. Og sov godt begge to.

Vær ikke genert over for mig.
Vi ser jo ens ud.

Jeg hjælper dig.

Hvor er du en sød lille skat.

Hop nu i seng.

Sådan. Nu har vi det dejligt.

Skal vi være hjertevenner, Fanny?
-Ja gerne.

Så giv mig et kys.

Sådan. Og et til.

Og så en tredje gang
som hjertevenner.

Sikken mine! Vidste du ikke, det er
sådan venner kysser hinanden?

Syntes du om det, Fanny?

Du får så mange kys, du vil.

Har du aldrig kysset en dreng?

Ville du gerne det?
-Ja, måske.

De synes nok også om det.
Du er jo et dejligt lille væsen.

Hvad laver du?
-Jeg nusser dig, så du sover.

Det faldt mig ikke ind
at forhindre hende i det.

Jeg lå bare der helt passiv.

Det, som blev vækket i mig, var bare
en underlig og hidtil ukendt nydelse.

Hvad skulle jeg have gjort?

Skulle jeg løbe væk
og kalde på mrs Brown?

Jeg var alene i verden.

Phoebe var sød mod mig.

Skulle vi have begået en fejl?

Jeg tror, Gud gav os vores
kroppe for at skænke os nydelse.

Phoebe!

Søde lille du.

Således skænkede jeg min første
jomfruelige tribut til Venus.

Nej, men ligger du
stadig og dovner den?

Undskyld, mrs Brown.
Jeg må have sovet over mig.

Bliv liggende, min søde.
Jeg drillede dig bare lidt.

Phoebe siger, hun er meget tilfreds
med dig. Og det var gensidigt, ikke?

Jeg ønsker, at mine piger
skal have det godt sammen.

Phoebe siger,
at du er en kærlig pige.

Det vil herrerne synes om.

Der var en herre her, som
var meget ivrig efter at møde dig.

Men først må vi klæde dig på
og gøre dig klar til selskabslivet.

Phoebe...

Hvor dejligt at lægge
mit sjuskede tøj væk-

og lade Phoebe
klæde mig på med stor omsorg.

Jeg følte mig som en prinsesse.

Sådan.

Manden, som mrs Brown nævnte,
kommer i dag.

Hvis du opfører dig pænt,
får du måske en rig mand!

Hvad ville du sige til det?
-Jeg leder ikke efter en allerede.

Mange mænd søger unge koner.
-Er han selv ung, Phoebe?

Nej, men han er
en meget fin herre!

Er han not?
-Flot?

Nej, ikke ligefrem.

Men han er fornem, og
han vil meget gerne møde dig.

Kom og lad os se,
hvad du synes om ham.

Der er du jo, Fanny.

Det er min kære fætter, mr Crofts,
som meget gerne vil møde dig.

Er hun ikke smuk, mr Crofts?
-Meget køn, meget køn...

Kom her, lille ven.

Sådan.
Så du kommer direkte fra landet?

Lige så jomfruelig som den dag,
hun blev født. Det garanterer jeg.

Den ægte vare.
Phoebe...

Og dernede er hun så uberørt,
som en pige kan være.

Vil De bestille samkvem?
-Nej. Nu!

Nå, Fanny? Synes du om ham?

Han er gammel, og han stinker.
Jeg bryder mig ikke om hans blikke.

Hun er ikke helt forberedt endnu.
Hun bliver måske forskrækket.

Den risiko tager jeg gerne.
-Han er meget charmerende.

Han vil bare tale med dig lidt.
Sæt dig her et øjeblik.

En sådan perle? Jeg kan
ikke tage mindre end 150 guineas.

100. lkke mere.
-Jeg vil ikke købslå med Dem.

Skal vi sige 50 for et forsøg,
og 100 til, hvis det lykkes?

Aftale.

Vær blid ved hende.
Hun er så uskyldig som et lille lam.

Vær meget varsom.

Hun har aldrig set et lem.
Navnlig ikke sådan et som Deres.

Hun er jo fra landet. Hun må da have
set bukke, tyre og hingste?

Værsgo. Nu skal hun blive min.

Vi forlader dig et øjeblik, Fanny.
Vær nu sød mod mr Crofts.

Kan du være det?

Stor pige.

Det enderi tårer.

Hvordan vil De have Deres te?
-Jeg er her ikke for at drikke te.

Flyt dig, og lad mig
sidde ved siden af dig.

Nu vil jeg se på
de rosenskære knopper.

Vær ikke uforskammet, sir!

Du behøver ikke overspille.

Ja, meget søde, meget spæde...

Aldrig berørt af en mands hånd.

Vær nu en sød pige,
så bliver du rigeligt belønnet.

Hold op, jeg beder Dem.

Jeg beder Dem, sir.
De skræmmer mig.

Banke på, må jeg komme ind?

Nej, sir.
Jeg siger det til mrs Brown!

Spred benene, din tøjte.

Slip mig,
din snuskede, gamle mand!

Hjælp!

Er De død, sir?

Nej, jeg er ikke død.
Men det kunne jeg lige så godt være.

Det var din skyld,
din lille narrefisse.

Du presser benene sammen, så man
skyder med hanen på halvt spændt.

Jeg vil have pengene tilbage.
-Jeg siger det til mrs Brown.

Mrs Brown!

Hvad er der sket?
-Kom, min ven.

Var han ubehøvlet overfor dig?
-Han kastede sig over mig!

Mr Crofts, sagde jeg ikke,
at De skulle være varsom?

Jeg måtte jo slet ikke komme til.
Det var ikke det, jeg betalte for.

Jeg vil have pengene tilbage!
-Det taler vi om i enrum, tak.

Tag et glas vin til, min ven.
Det beroliger nerverne.

Tænk, at han var så ubehøvlet.

Han må ikke komme her igen.
-Det sagde jeg jo.

Ingen skade sket.
Han gjorde dig jo ikke fortræd.

Ifølge det han sagde,
blev han mere mørbanket end dig.

Du gav ham en omgang!
-Ja, ikke sandt?

Det havde han godt af,
sådan som han behandler en lille pige.

Vi skåler for hans forbandelse!

Jeg ved det!
Hvordan kunne jeg være så naiv?

Men de forkælede mig, så
jeg syntes, at jeg var en heltinde.

De forklarede, at mrs Brown
drev en slags herreklub-

hvor mænd kunne føle sig
fri og omgås piger.

Jeg syntes, at herrerne
tog sig for mange friheder-

men mig behandlede de
meget høfligt.

Bliv ikke bange.
Jeg er helt ufarlig.

Hvad kalder de dig?
-Fanny, sir.

Jeg har ikke set dig før.

Jeg er kommet for en uge siden
fra Lancashire.

En lang rejse. Du efterlod
mange knuste hjerter, ikke?

Det tror jeg ikke.
-Du er god til at spille uskyldig.

Jeg er en uskyldig pige, sir!
I at fald...

...så uskyldig, som man kan være.
Jeg tror dig, Fanny.

Forstår du hvilket syndigt sted,
du er endt, og hvad du kan blive her?

Det er ikke syndigt. Mrs Brown og
de andre har været søde.

En mand var ubehøvlet over for mig,
og så smed mrs Brown ham ud!

Men der kommer flere,
og før eller senere...

Alle mister uskylden til sidst.

I mit tilfælde bliver det med
min forlovede og ingen anden.

Så du har en forlovet?
-lkke endnu, sir.

Åh, Fanny... Du knuser mit hjerte.

Heldigvis har jeg
ingen interesse i at knuse dit.

Din tid som uskyldig,
nærmer sig hurtigt sin afslutning.

Ikke på grund af mig. Jeg foretrækker
lidt mere erfarne piger.

Vi mødes måske igen en dag.

Jeg ønsker dig en god aften.

Og lykke til.

Vi troede, at du have
gjort en erobring!

Han var meget underlig.
-Han er rig og meget kræsen.

Den, han vælger,
kan prise sig lykkelig.

Hvad ville han?
-Det ved jeg ikke.

Hun sagde til mig...

Mener du, at du aldrig har set det?

Hvad er der? Ikke drille!
-Vi driller ikke.

Ville du gerne se mrs Brown
sammen med hendes kæreste?

Hun har mere end en.
Men hun foretrækker soldaten.

Nu kommer de.

Se nu, Fanny.

Hun er så livlig.

Nu får han virkelig
hænderne fulde. Har du set det?

Nu kommer hovednummeret.

Hvilket syn! Det mål
kan han næppe skyde forbi.

Kan han ikke vende sig?

Lad os se, korporal.
Det er en ung piges uddannelse.

Hvilken kæp!
-Den er meget stor...

Det skal til for dette job.

Se nu godt efter,
så du kan se, hvor den ender.

Fanny, bliver du ikke
helt varm indvendig?

Synet af mrs Brown
og hendes elsker-

blev det afgørende slag
mod min uskyld.

Soldaten var ikke et smukt syn-

men jeg længtes efter at vide,
hvordan det er at have en mand.

Nu er jeg med!
-Vær ikke vred på mig, Phoebe.

Susan og Emma,
et nyt selskab er lige kommet.

Og du skal i seng.
-Lad os tage os af hende, Phoebe.

Jeg kender dig nok, Susan. Denne
pige er ikke for hvem som helst.

Gå nu. Ellers sladrer jeg om,
at I har smugkigget.

Må jeg kaste et blik på herrerne?
-Nej! Så kaster de sig over dig.

Kom nu, så går vi op.

Frue...
Må jeg præsentere mig?

De er gået forkert, sir.

Jeg gøre hendes bekendtskab.
-Nej, hun er lovet væk.

Må jeg tale med hende
og se hende dybti øjnene?

Jeg tror,
jeg har mødt mit liv kærlighed.

Hvad hedder De?
-Fanny, sir.

Godnat, sir. Der er mange
smukke piger her. Gå nu.

Jeg vil ikke have andre.
Jeg er forelsket! Fanny...

Kom nu, Fanny.
-Fanny!

Han virkede meget flink.
-Han var døddrukken.

Han var så sød.

Man skal passe på med at falde
for nogen. Vi må tage det, vi får.

Mrs Brown har arrangeret, at du skal
møde en fin ung mand næste uge.

Og vis jeg ikke kan lide ham?
-Det vil jeg råde dig til at kunne.

Ellers bliver mrs Brown skuffet.
Man må begynde det sted.

Må jeg ikke vælge kæreste selv?

Nej, det går ikke.

Mrs Brown har lagt
en hel det penge ud på dig.

Nu vil hun tjene på det.
Det er rimeligt, ikke?

Skal manden skal betale mrs Brown
for, at han må blive min kæreste?

Og for at gøre det, som
soldaten gjorde med mrs Brown?

Og så bliver der kys og kærtegn
og kærlige ord.

Og så får du gaver og penge.
Du er heldig, Fanny.

Den ting, som soldaten havde...

Den var så stor, Phoebe,
og den så vred ud.

Korporalen er veludrustet
så vidt jeg husker.

Hvordan kan sådan en ting
komme ind i mig?

Du bliver overrasket. Tingen,
du har mellem benene er fantastisk.

Du vil snart ønske, at mændene
havde en større, end de har.

Gør det ondt?
-Ja, lidt. Det gør det.

Første gang. Men senere føler man
ikke andet end nydelse.

Hvis du bruger det, du har, rigtigt,
kan din lykke være gjort.

Nu skal du være en stor pige...

...og lægge hånden er, så må vi se,
om vi kan nyde det sammen.

Sådan, Fanny.

Mit hoved var fyldt med alt det,
som Phoebe havde fortalt.

Skulle dette blive mit hjem?
Skulle dette blive mit liv?

Er det...

Fanny?
-Ja, sir.

Jeg troede,
at jeg var kommet i paradis.

Er du en engel, Fanny?
-Nej, jeg er af kød og blod.

Hvorfor sover De alene her?
Hvor er Deres ven?

Jeg sagde, at jeg ikke ville
have andre end dig.

Jeg druknede mine sorger
og faldt i søvn.

Nu er jeg meget glad for,
at jeg gjorde det.

Vil du kysse mig, Fanny?
-Ja, sir. Gerne.

Skal vi gå i seng sammen nu?
-Nej, det må jeg ikke.

Så bliver mrs Brown vred på mig.
-Jeg betaler jo dig, og hende.

Jeg er lovet bort til en mand, som
har betalt for at tage min uskyld.

Mener du, at du er jomfru?

Så må du undskylde
min fremfusede facon.

Jeg troede,
at du var en af pigerne her.

De oplærer mig til at blive det.
Først forstod jeg det ikke.

Når min uskyld er taget,
skal jeg tage mod alle mulige mænd.

Vil du synes om det?
-Det tror jeg overhovedet ikke.

Men de andre virker tilfredse.
Og jeg har ikke andet.

Vil du ikke hellere være hos en mand,
som elsker og beskytter dig-

og ikke tvinger dig til
at blive taget af alle mulige?

Måske. Det kommer an på,
hvem han er.

Hvis det var mig, Fanny?
Ville du så synes om det?

Ja, det tror jeg.

Men deler umuligt!
Mrs Brown tillader det ikke.

Din krop er kun din,
ikke mrs Browns.

Du giver den til den, du vil.
-Sådan ser de ikke på det her.

Jeg er bare en vare for dem.
-Sådan er det ikke ifølge loven!

Fanny... Ville du kunne stole på mig
og flygte sammen med mig?

Jeg ved ikke engang,
hvad du hedder.

Jeg hedder Charles.
Charles Standing.

Min far er købmand, og han
giver mig rigeligt til os begge.

Ved første øjekast, vidste jeg,
at jeg kun ville have dig.

Du synes da om mig, ikke Fanny?

Jo. Indtil nu.

Vi ved ingenting om hinanden.
-Vi ved tilstrækkeligt.

Jeg blev forelsket i dig
ved første blik.

Kom med mig!

Ja. Det vil jeg gerne.

Hvad siger du til det?
Fra asken til ilden.

Jeg forstod ikke, hvilken risiko
jeg løb. Han kunne jo være alfons.

Men jeg tror det ikke. Tror I det?
Han virkede så uskyldig.

Og han var meget not.

Hvem er det?

Er det dig, Fanny? Kom tilbage,
din utaknemmelige lille...

Phoebe, Emma, kom her!

Du ståri gæld til mig, Fanny Hill!

Dermed begyndte jeg
endnu et nyt liv.

Er det et værelse
til et gift par, De vil have?

Ja, det er korrekt, mrs Jones.

Har I været gift længe?

Nej. lkke så længe.

I ser pæne
og respektable ud.

Det er vi bestemt. Men vi
vil alligevel bede Dem være diskret.

Jeg er meget diskret.

Vi har ikke kundgjort
giftermålet endnu.

Familier, De ved.
Problemer med familierne.

Vi venter på, at de bliver forsonet.

Dette er et meget respektabelt sted.

På anden sal bor der en mand
fra den italienske ambassade.

I kommer ikke til
at høre en lyd fra dem.

Selvom konen synger lidt
om morgenen. Arier og lignende.

Men De ser ud til at være en rolig
og sød ung dame, mrs Standing.

En halv guinea om ugen.
Min tjenestepige varter jer op.

Der bliver trukket et mindre beløb
for vask og andre ydelser.

Er det i orden?
-Det er glimrende, mrs Jones.

Har De brug for mere
lige nu, sir?

Det tror jeg ikke.

Så vil jeg lade jer alene,
sål kan finde jer til rette.

Jeg vil have det meget stille her,
mr Standing.

Det er også mit ønske, mrs James.

Skal vi?

Fanny... Er du sikker på,
at du vil gøre det?

Ja...

Phoebe sagde, at det ville
gøre lidt ondt i begyndelsen.

Jeg skal nok være
meget blid ved dig.

Skal du ikke også klæde dig af?
Skal jeg hjælpe dig?

Din hud er så blød og smuk.

Du dufter så dejligt.

Skal vi holde op.
-Nej, pres til. Jeg holder ud.

Jeg gør dig fortræd.
-Nej, der sker ikke noget.

Kan du ikke stoppe et øjeblik?
-Jeg kan ikke...

Hvordan var det for dig første gang?

Et paradis af sensuel fryd?

Nej, det tænkte jeg nok.

Men jeg elskede min søde Charles.
Fra første øjeblik, tror jeg.

Da min svie var lindret
ved hjælp af lidt salve-

og adskillige glas portvin-

prøvede vi igen
med meget større succes.

Hvilken flod af salighed.
Hvilken henrykkelse.

Hvilket opslugende velbehag!

Ord kan ikke retfærdiggøre det.
Kan de?

Vi gik ikke ud i tre dage.

Hvor er jeg en heldig pige.

Nå,Fanny?
Hvad vil du lave i dag?

Det, du vil.
-Nåh...

Du er sandelig
fuldendt smuk uden tøj.

Men vi skulle måske gå ud
og købe en kjole eller to til dig.

Hvad siger du til det?

Vil du have en, Fanny?
-Mener du det?

Har du råd til det?
-Når far ser dig, giver han mig mere.

Gå nu ind.

Vælg den, du vil have.

Goddag. Hvad ønsker De i dag?

Esther, er det dig?
-Fanny Hill! Nu har jeg aldrig.

Arbejder du her nu?
-Jeg har altid synes om hattemode.

Det er min mand.
-Rart at møde Dem, sir.

I lige måde.
- Esther og jeg legede, da vi var små.

Hende, du tog mig med hen til,
sendte mig hen til et slemt sted.

Fanny! Det ser ud til,
at du har klaret dig fint.

Goddag.
-Mrs Cole...

Det er min skolekammerat, Fanny.
Kan De huske, at jeg nævnte hende?

Du sagde da ikke, hvor smuk hun er.
Rart at møde Dem.

Esther har taget sig af jer, ikke?

Luksusvarer?
Esther vi ser Dem vej.

Farvel, Fanny.

Esther, jeg håbede...

Jeg skal se, om jeg kan finde en hat,
som passer til Deres smukke ansigt.

Fanny Hill!

Se på det utaknemmelige
lille pigebarn!

Tag hende, Phoebe.
- Du kommer med mig nu.

Du har ikke glemt,
hvor sjovt vi havde det sammen, vel?

Den dame er min hustru.
-Nå, så det er hun?

Så må De betale for alt,
jeg har lagt ud for hende.

200 guineas kan række.
-Hvor er De fræk, frue.

De skulle skamme Dem! Jeg kan
anmelde Dem til myndighederne.

De er en koblerske, som
fordærver unge, uskyldige piger.

Kom, Phoebe.

Min helt.
-Var jeg ikke modig?

Jeg havde alligevel
ikke kunnet betale. Hallen var dyr.

Du er modig,
rar, not og god.

Og ludfattig.

Vi var ludfattige, i at fald næsten.

Men vi var unge og forelskede. Jeg
troede, man kunne leve af kærlighed.

Charles var alt for mig.

Det var en lykkelig tid.
Hver dag en ny form for glæde.

Dagene blev til uger
og måneder.

Fanny...

I dag skal vi besøge min far.

Jeg skal spørge ham om noget.

Han skal give sit samtykke
til vort giftermål.

Vil du gifte dig med mig?
-Ja!

Charles, min søn...

Hvad er det for nogle dumheder?
-Jeg forstår ikke...

Tog du den lille skøge med
for at gøre nar af mig?

De tager fejl.
Det er miss Fanny Hill.

Præcis. Fanny Hill. En
forbandet lille bedrager af en skøge.

Det er hun overhovedet ikke!
Jeg er ked af min fars opførsel.

Rend mig med dine undskyldninger.
Du fandt hende i et horehus!

Det er ikke relevant, sir.
-Nå, er det ikke?

Du tog en skøge med hjem
og ville tørre hende af på os.

Eller også fandt du hende på gaden,
hvor hun spillede uskyldig.

Er du en slyngel eller dum?
-Ingen af delene!

Du må være noget af det.
Du er da en tyvagtig skøge.

Nej, det er jeg ikke,
hvilket De burde vide.

Hvad foregår der her?
- Fanny, har du mødt min far?

Det må han svare på.
Har vi det, Sif?

Udsæt mig ikke
for afpresning, lille frøken.

Jeg ved det, jeg ved.
-Jeg ved også det, jeg ved!

Synes De,
at Deres søn skal høre det?

Ud af mit hus!

Vi må kunne udrede
denne misforståelse.

Skaf dig af med skøgen, ellers
får du aldrig en øre mere af mig.

Det gør jeg ikke.
Jeg elsker hende.

Hun skal være min hustru,
med eller uden dit samtykke.

Udmærket, sir.

Kom, Fanny.
-Alt, hun siger om mig, er løgn.

Forbandede lille skøge!

Jeg er meget ked af, at du blev
udsat for sådanne fornærmelser.

Havde det ikke været min far,
havde jeg slået ham ihjel.

Ord skader mig ikke, men jeg er
ked af, du blev uvenner med din far.

Han tog fejl.
-Nej, han genkendte dig.

Hvordan kunne han genkende dig?
-Han så mig vel gå ind på bordellet.

Det var mere end det. Du sagde,
at du kunne fortælle, hvad du vidste.

Hvad ved du?
Fortæl mig sandheden.

Vi skal ikke have hemmeligheder.
Jeg bliver ikke vred på dig.

De sagde, at han hed mr Crofts...
-Ja. Og?

Han betalte mrs Brown 50 guineas
for min uskyld. Men jeg nægtede!

Den gamle buk.

Så jeg fik det,
som han ikke kunne købe for penge.

Ikke underligt, at han var vred.
-Er du ikke vred?

Hvordan skulle jeg kunne være
vred på dig. Vi klarer os gennem det.

Må jeg ulejlige med lejen?
Vi har vist haltet efter nogle uger.

Har vi det?
Tak for påmindelsen, mrs Jones.

Jeg betaler...snart.
-Der har også været meget vasketøj.

Det bliver mere og mere.
-Ja, jeg betaler snart.

Snart er måske ikke nok.

Mr Standing!

Kælling!

Det ordner sig.

Alle mine penge
kommer fra min far.

Jeg har ingen uddannelse.

Jeg har ingenting ud over det,
han giver mig.

Det er meningen,
jeg skal overtage familieforetagenet.

Slår han hånden af mig,
er jeg ruineret.

Så gå tilbage til ham.

Sig, at jeg ikke bærer nag mod ham.
Vi glemmer fortiden.

Sig, at du vil begynde
at arbejde hos ham med det samme.

Så bliver ham glad.

Hvis du ikke var så stabil før,
kan jeg hjælpe dig med det nu.

Og sig til ham,
at han har et barnebarn på vej.

Så bliver han glad.

Et barnebarm!

Er det sandt?

Det tror jeg, Charlie.

Mr Standing!
-Snart, mrs Jones!

Det handler ikke om lejen.
Der er en vigtig besked til Dem.

De skal gå tilbage til Deres far,
hvor De får en glædelig nyhed.

Han fortryder allerede sine ord.

Jeg tager straks derhen.
Sikken nyhed, jeg har at fortælle.

Jeg kommer snart tilbage.

Skal jeg hente et glas vin?
-Nej tak, mrs Jones.

Ikke fordi det betyder noget
for mig, mrs Standing.

Det er bare mig.

Sidder De her alene i mørket?

Jeg kommer med middagsmad.
-Tak, mrs Jones.

Bare han ikke
er kommet ud for en ulykke.

Han og hans far havde
formentlig meget at tale om.

Vær ikke bekymret. Jeg kan altid
finde ud af at tage mig af Dem.

Han er altså ikke kommet tilbage?
Bare han ikke er flygtet.

Jeg går hjem til hans far.
-Tror De, at det er klogt?

Han er måske låst inde.
Han ville aldrig forlade mig.

Jeg er svanger med hans barn.
-Jeg må hellere tage med.

Er De her igen, lille frøken?
Og De har koblersken med.

Her har De ikke noget at hente.
-Jeg beder Dem. Gør ikke nar af mig.

Ved De, hvor Charlie ef?
-Ja, det ved jeg.

Han er på et skib
med kurs mod Vestindien.

Han har besluttet sig til
at arbejde i familieforetagenet.

Jeg tror Dem ikke. Han ville
aldrig forlade mig frivilligt.

Frivilligt eller ej. Han er væk,
og De får ham aldrig at se mere.

Forsvind med jer, begge to.

Hvad laver hun på gulvet?
-Hun skal føde Deres barnebarn!

Ikke i mit hus. Gå,
inden jeg pudser hundene på jer!

Kan De rejse Dem,
hvis jeg hjælper Dem?

Få hende ud herfra!

Ser man det. Endelig.

De var så dårlig,
at vi troede, De ville dø.

De mistede barnet.

Efter omstændighederne
var det bedst sådan, ikke?

Nu må vi overveje,
hvad vi skal gøre.

De har ingen penge,
og De har en stor gæld her.

Vi har lejen, vasketøjet, medicinen
og plejen af Dem, til De kom Dem.

Jeg spekulerede på,
hvad De ville gøre-

for, hvis De ikke kan betale,
havner De i gældsfængsel.

Så må det være sådan.
Mil hjerte er alligevel knust.

De ved ikke, hvad De taler om.
Det ville være grusomt for Dem.

Banditterne ville kaste sig over Dem.
Og fangevogterne er ligesådan.

Der er kvinder,
som aldrig er sluppet derfra.

Hvad skal jeg så gøre?

Selv om jeg kom mig,
var jeg opfyldt af sorg-

mit mistede barn
og min kære Charles.

Jeg gik ikke ud af frygt for at
ikke at se ham, hvis ham kom.

Fanny!

Du har besøg!

Kom ind.

Jeg husker Dem.
-Det glæder mig at høre.

Med tiden mildnedes den værste
voldsomhed i min sorg-

over tabet af min elskede
og mit barn.

Jeg fik helbredet tilbage, og
selvom jeg var fortvivlet-

var jeg nysgerrig over hvorfor
denne fremmede var vendt tilbage.

Her er mit tilbud:

Jeg betaler at Deres gæld
og lader Dem blive boende her-

med egen tjenestepige
og egen droske efter behov.

Jeg besøger Dem to-tre gange om
ugen og tilbringer natten med Dem.

Den øvrige tid er Deres egen.
Men De må ikke tage andre elskere.

Ser man det.
Hvor er du en heldig pige!

Og hvis jeg siger nej?
-Det tør jeg ikke tænke på.

Så...siger jeg ja.

Godt. Jeg tror ikke, De kommer til at
fortryde Deres bekendtskab med mig.

Undskyld, Deres nåde.
-Der er ingen skade sket.

Jeg kendte ham kun som mr H. Jeg
kan ikke sige hans rigtige navn.

Han var meget velhavende
og bror til en greve.

Første gang følte jeg ingenting.
Jeg var alt for opfyldt af sorg.

Jeg ville have spyttet på den, som
påstod, jeg ville bedrage Charles.

Men vor dyd og vore synder er
afhængig af omstændighederne.

Jeg ville fortsætte med intet at føle
som en måde at være Charles tro på-

men mr H var alt for tålmodig
og behagelig.

Jeg skammede mig over at
indrømme, min krop svigtede mig.

Så lærte jeg,
at et sensuelt velbehag-

ikke behøver at have noget
med ægte kærlighed at gøre.

En frygtelig indsigt for
en romantisk anlagt pige.

Men jeg tror, at mange kvinder har
gjort den bittersøde opdagelse.

Nu lærte jeg virkelig at blive-

en rigtig glædespige.

Du har haft mange kvinder, ikke?
-Ja, men ingen dejligere end du.

Jeg elsker dig ikke.
Min kærlighed ejes kun af min mand.

Det ved jeg.
-Gør det dig vred?

Det morer mig, at jeg må nyde
din krop uden at eje dit hjerte.

Er jeg frygtelig syndig?
-Overhovedet ikke.

Du er den, du er. Du er nøjagtigt
det, jeg ønsker, du skal være.

Vil du lære mig nogle ling?
-Har jeg ikke allerede gjort det?

Ikke den slags ting.
Jeg mener det, som fine herrer kan.

Poesi, historie, musik
og hvordan man taler pænt.

Hvorfor vil du vide den slags?
-For at blive bedre selskab for dig.

Og for dets eget værdi.
-Er tøj og smykker bedre?

Det må du også gerne give mig.
-Du får begge dele.

I de måneder, der fulgte,
holdt han sit ord.

"De , som har magt
til at gøre skade, og ingen gør"

"der aldrig gør de ting
de mest viser”

"er som stene selv
skønt de os bevæger'

"urørte"...

"urørte, kolde, svære at forlede."

"De er dem,
som skal arve himmelens nåde"

"og fordele jordens overflod"

"de er deres egne herrer og
ejere af deres ansigter"

"som aldrig har søgt
en undersåts støtte."

Du altforbarmende,
hvor jeg elsker dig, Fanny.

Det er et helvede at eje din krop,
men ikke dit hjerte.

Det morede dig jo.
-lkke længere, Fanny.

Ikke længere.

Trods hans generøsitet,
begavelse...og hans gaver...

...kunne jeg ikke
besvare hans kærlighed.

Trods det, min krop lod hænde,
var mit hjerte tro mod en anden.

Charles var altid i mine tanker.
Jeg besøgte steder, vi havde været.

Og undertiden bildte jeg mig ind,
at jeg så ham på gaden-

Tak, William.

Miss...
-Hvad er der?

Ingenting, miss.

Hvordan kunne du?
-Et pludseligt indfald.

Lidt lindring af min lidelse.

Din vrede overrasker mig.
Du kan da næppe værejaloux.

Men det var jeg. Eller snarere såret
over hans måde at behandle mig på.

Jeg besluttede at hævne mig.

William, kom i en fart!

Hvad er der, miss?
-Jeg har krampe i læggen.

Luk døren, og kom herhen.

Hvad skal jeg gøre?
-Massere den.

Tag skoen og strømpen af.

Gnid den med hænderne.

Sådan?
-Langsommere

Klem hårdere.

Nu er det lidt bedre.

Højere op, William.

Sådan.

Endnu lidt højere op.

Hvad sker den
Jeg kan ikke lade være.

Jeg tror, at du synes om mig.
-Ja, det gør jeg!

William... Du trænger
vist også til lidt lindring.

Skal vi slippe vilddyret løs?
-Tænk, hvis husbond kommer.

Det er ikke hans besøgsdag i dag.
Lad os se, hvad du gemmer her...

Jeg fik at se,
med forundring og overraskelse-

hverken en drengs legetøj
eller en mands våben-

men en rigtig majstang,
som havde passet til en ung kæmpe.

En sådan bredde
af levende elfenben!

Kort sagt:

Den stod der som en kilde
til både gru og herlighed.

Og ikke uden bæven...

...førte jeg den
svulmende buk ind i mit...

Det er svært at udtrykke det pænt,
og jeg hader groft sprog...

Jeg førte den ind i min skælvende
og nydelseslystne kanal.

Sådan...

William!
-Det er vidunderligt.

Du gode gud...

Nå, William?
Hvad har du at sige?

Jeg er frygtelig ked af det.
Jeg ved ikke, hvad der gik af mig.

Der var ligesom
et vilddyr inden i mig.

Jeg gned hendes ben,
som hun bad mig om.

Så skete det bare.
Som en brunstig buk.

Jeg beklager, sir.
Det sker ikke igen.

Jeg burde prygle dig og
smide dig nøgen ud i rendestenen!

Vær ikke for hård mod ham.
Det var min skyld.

Jeg ville hævne mig på dig.

William havde ikke gjort noget,
hvis jeg ikke havde opmuntret ham.

Jeg forførte ham helt enkelt.

Jeg påtager mig hele ansvaret.
Og jeg er parat til at tage straffen.

Er du det?

Det var ærligt af dig, Fanny.

William, jeg behandler dig
med mildhed.

Men du kan ikke blive her efter
dette angreb på min værdighed.

Jeg sender dig tilbage til din far,
og beder ham tage sig af dig.

Gå ud og pak.
-Tak, sir.

Jeg er meget ked af det.
-Gå med dig.

Farvel, miss.
-Ud!

Fanny... Hvad har du gjort?

Kom her.

Vær ikke ond mod mig. Jeg
gjorde ikke mere end det, du gjorde.

Kvinde eller mand
er ligegyldigt, ikke?

Du sårede min stolthed.
-Din stolthed?!

En skøges stolthed!

Fanny, du har gjort mig meget mere
ondt end som så. Fatter du ikke-

at vi umuligt
kan fortsætte efter det her?

Vi er jo kvit nu.

Var det, jeg gjorde,
værre end det, du gjorde?

Du mener det virkelig.
-Ja, Fanny.

Gør det ikke forbi. Har jeg ikke
været dig til glæde frem til nu?

Jo, det har du.

Du har alt det,
jeg begærer hos en kvinde.

Jeg vidste, at jeg ikke ville få
dit hjerte, men måske lidt respekt.

Jeg respekterer dig! Jeg brød
mig ikke om dig i begyndelsen.

Men jeg læne at respektere dig
og næsten elske dig.

Det er sandt.
Og du har lært mig så meget.

Om kærlighed, poesi, filosofi...

...og ophøjet konversation.

Jeg kan næsten blive
opfattet som en fin dame.

Ja, det kan du faktisk.

Jeg tror, du elsker mig for meget til
at gøre det forbi med mig.

Så tager du fejl.

Det er fordi, jeg elsker dig
for højt, at jeg gør det.

Så afslutter vi det her.

Jeg betaler regningerne
og 50 guineas til.

Så må du flytte herfra.
Jeg vil aldrig se dig igen.

Hvis det er det, du vil, så...
Tro ikke, at jeg beklager mig.

Jeg græd over min elskede Charles.
Jeg fælder ingen tårer over dig.

Jeg vil klare mig udmærket!
-Det tror jeg, Fanny.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle
gøre. Jeg var blevet så forkælet.

Hvordan kunne jeg vende tilbage til
at være fattig og hæder/ig?

Så kom jeg til at tænke på
Esther og mrs Cole.

Jeg ville måske kunne få
en plads der.

Endelig kommer De.
De er meget velkommen!

Mrs Cole, jeg beder om Deres hjælp.
-De behøver ikke forklare.

Vi har hørt det. Jeg sagde til
Esther, at der er plads til Dem her.

Jeg må sige, at jeg kan sy og
brodere, men ikke noget avanceret.

Du er et rigtigt fjols! Ved du ikke,
at du sidder på din forsørgelse?

Ti stille, Esther.
Jeg kan ikke lide groft sprog.

Navnlig ikke foran i huset.

Jeg ville fortælle...
Må jeg kalde dig Fanny?

...at hattemode kun
er en det af vore aktiviteter.

Du har måske lyst til at inspicere...

Det tror jeg ikke, jeg vil.
-Bare et lille kig.

Denne vej.

Det falder måske mere i din smag.

Vil du sidde ned?
Dine kinder er lidt røde.

Jeg vil ikke.
Jeg er vant til noget bedre.

Ja, du har været
en stor mands elskerinde.

Har du fundet en, som kan
tage hans plads? lkke endnu.

Se det som en slags krigslist.

Tilbring lidt tid på ryggen for
at komme på fode, så at sige.

Hvad skal jeg gøre?
-lkke noget, du ikke vil.

Mit sted er mrs Browns' overlegent.
Her kommer kun fine herrer.

Det siger I alle sammen.
-Spørg folk.

Så vil du få at vide, at hvert
et ord, jeg har sagt, er sandt.

Hvad ville du sige til
at blive jomfru igen, Fanny?

Gerne, hvis det kan ordnes.

Men De må ikke tilbyde mig
til et skinkende, gammelt udyr.

Var det sådan hos mrs Brown?
Her sker ikke den slags.

Nej, den unge mand,
jeg har i tankerne-

er from og ren som et lille lam.

Han har haft egen guvernante.
Han har knap nok set en pige.

Nu ønsker hans far, at han fuldbyrder
sin uddannelse, så at sige.

Han vil have en ung og uberørt pige
fra landet til sønnens debut.

Tror du, at du ville
kunne spille den rolle?

Fanny, det er mr Harding.

Der er den ærede Percival Harding.
Han bliver lord en dag.

Sæt dig hos ham.
Vær ikke genert.

Så kan jeg tale med hans far.

De må gerne holde hende i hånden,
hvis De vil, unge herre.

Vil De ikke have en af mine
mere erfarne piger til Deres søn?

Drengen må ikke blive fordærvet.
Og heller ikke besmittet.

Den lille pige ser godt ud.
Hun ved sikkert, hvordan man gør.

De er jo så generte.
Jeg ved ikke, om de kan klare det.

Måske, hvis De eller jeg
eller vi begge to...

...bliver hos dem og hjælper dem
med at finde ud af det.

Fanny er meget uskyldig.

Deres idé er unægtelig pikant...

...men jeg tror, at vi kan lade
naturen gå sin gang.

Ja, det kan vi måske.

Vær blid ved min lille Fanny, sir.

Hans blidhed tvivlede jeg ikke på.
Han var sky som en lille kanin.

Men hvordan skulle jeg få ham i
gang, og samtidig spille uskyldig.

Skal jeg være Deres kæreste nu?

Ville De gerne være min kæreste?

Ved De, hvad man gør så?

Far sagde,
at man gør ligesom dyrene.

Hanhunden og tæven,
koen og tyren...

Har De set dem gøre det?

Vi De prøve?
-Det ser så råt og voldsomt ud.

Det gør sikkert ondt.

Tyren har en stor, rød tingest,
som den kører ind i koen.

Synes koen om det?
-Det ved jeg ikke.

Jeg har også en tingest...

...men den er lille og hvid.

Må jeg se den?

Mrs Cole sagde, at hvis vi syntes om
hinanden, skulle vi klæde os af-

og holde om hinanden i sengen,
og så går naturen sin gang.

Er det en god idé?
-Her er ingen seng.

Hvis vi går derind, er der
sikkert en der. Skal vi prøve?

Jeg var bevidst om, at jeg ikke lød
som en genert pige-

men jeg ville komme til sagen-

og se, om den lille hvide ting
havde kraft nok til at trænge ind.

Men som mrs Cole sagde:
Naturen er en god lærermester.

Hold om mig, Percy.

Så varmt og dejligt.

Vil du give mig et kys, Percy?

Skal jeg kravle
om bagved dig nu, Fanny?

Jeg tror, at vi skal gøre det
ansigt mod ansigt.

Sådan.

Hvis jeg løfter benet op sådan,
og det andet...

Kom nu!

Den er inde!
-Godt klaret!

Jeg er meget tilfreds med dig.
Du gjorde det så godt-

at den unge herre er forelsket
i dig. Hans far med.

Han var så ivrig efter,
at sønnen skulle gøre det godt.

Da jeg så hans lille tingest
blev jeg bekymret.

Men det gik så godt,
at jeg næsten er forelsket selv.

Faderen ville give dig denne gave.
Meget mere end det aftalte.

Han har bestilt besøg hver uge til
sønnen. Og det samme til ham selv.

Du kan blive hos os en tid, ikke?

Jeg har ikke andre steder at gå hen.
-Du vil du ikke fortryde.

Mrs Cole og hendes piger
var en munter lille familie.

Jeg kunne godt lide dem. Men jeg
kunne ikke lade være med at tænke...

...at vi alle var unge, stadig
i vores ungdoms skønne vår...

...og jeg tænkte over,
hvad der skulle blive af os.

Akter og erfaring er m nytte
i de fleste erhverv.

Men ikke idet her.

Vi er som skuespillere. Vi har
vor tid som tilhyllede stjerner.

Men tiden er kort. Lidt længere
end døgnfluen, men ikke meget.

Men nu var alle søde
og i godt humør.

Mrs Cole arrangerede
et lille velkomstbal for mig-

så jeg kunne lære
hendes bedste kunder at kende.

Mine damer og herrer,
hils på Deres dansepartner.

I denne løsslupne hob,
I denne blanding af kød-

gav jeg efter for vellysten.

Mrs Coles motto var: "At følge
lysten er den eneste lov "

Alle var lige dybt opfyldt
af kødets Kyst-

så ingen kunne
anklage nogen af de andre.

Men selv mrs Cole sagde,
at vi genskabte Edens have-

inden synden og
døden kom dertil.

Men midt i det hele følte jeg af og
til et stik af dårlig samvittighed-

når jeg tænkte på, hvad jeg
havde været, og hvad jeg var nu.

En simpel skøge, enkelt udtrykt.

En krop til udlejning.

Og selv livet for en simpel skøge
kan have sine komplikationer.

Fanny...
-Percy!

Du skulle jo ikke
komme før på torsdag.

Jeg var nødt til det.
-Du må have tålmodighed.

Jeg lider sådan.

Mrs Cole... Går De med til det?
-Kun denne gang.

Du kan tage ham med ind.

Percy, hvad skyldes dette?
Hvor brænder det?

Er du min kæreste?
-Det ved du godt.

Hvorfor kan vi ikke ses hver dag?
-Mrs Cole ville tage det ilde op.

Kom og bo hos mig!
-Det har du ikke råd til.

Jeg må tænke på mine andre...
-Jeg hader dem!

Også min far.
-PercivaL vær ikke ked af det.

Du er mig mest kær.
-Så siger du til alle.

Kun nogle af dem.
De, som er følsomme, som du.

Nu forstår jeg.

Du er bare en skøge!
-Og hvad så?

Jeg har været en god skøge for dig.
Vil du ikke mere, så gå med dig.

Der er mange flere end dig,
som vil have mig.

Gå ud og find en fornem pige,
så får du se, om hun er bedre.

Jeg klarer mig fint uden dig.
-Du fik mig til at elske dig.

Og nu knuser du mit hjerte.

Uha...

Hvad skulle jeg gøre? Var det
min fejl, han blev forelsket i mig?

Dumme dreng.

Louisa, mr Walters er kommet.

Fanny, vil du gå ud og købe
en frugtkurv til dig og pigerne?

Gerne.
-Tag min pung. Jeg stoler på dig.

Det kan De også.
De har været meget rar mod mig.

Jeg ønsker bare, at du
skal have det godt her, Fanny.

Goddag.

Jeg tager tolv æbler,
seks pærer og et kilo kirsebær, tak.

Holder De af frugt?
-Det er ikke til mig, sir.

Jeg arbejder hos en modist.
Der er mange kvinder.

Holder alle af frugt?
-Ja, sir. Gør De ikke det?

Jeg har dårlig appetit. Jeg betaler
frugten, hvis jeg må følge Dem hjem.

Nej tak.
-Betalingen eller spadsereturen?

Ingen af delene.
Jeg er en respektabel pige.

Det tror jeg gerne,
og det glæder mig.

Hvad hedder De?
-Det angår ikke Dem, sir.

Nej, men jeg ville gerne have
at det kom mig ved.

Hvis jeg ikke må gå med Dem, så
kan jeg vel gå et stykke bagved.

Jeg vil gerne træffe Deres frue,
så hun kan præsentere os.

I så fald tror jeg ikke,
at jeg kan forhindre Dem.

Mrs Cole, en mand fulgte efter mig
herhen. Jeg kunne ikke stoppe ham.

Han ville møde Dem.
Nu kommer han.

Jeg håber ikke, jeg begik en fejl.
-Kender han sandheden om huset?

Lad mig tage mig af det.

Goddag, sir.

Frue, må jeg
tale med Dem om en privat ting?

Selvfølgelig, sir.
værsgo at komme indenfor.

De overrasker mig!
Min Fanny er en god pige.

Hun er en af mine bedste syersker
og mig lige så kær som en datter.

Hun har fanget mit hjerte.

Mener De,
at De vil gifte Dem med hende?

Jeg ved, hvilket husjeg er i.

Jeg har sløset mig arv væk på
sådanne steder over hele Europa.

Og nu beder jeg Dem om hjælp til
at leve min sidste tid her.

Jeg regner ikke med at blive gammel,
og jeg vil dø lykkelig.

Kære sir,
det er ikke noget sygehus.

Det er jeg klar over.
Og jeg er ikke et fattiglem.

Jeg har 1000 pund tilbage af
fars arv. De bør række til meget.

Jeg vil bo her
hos Dem og Deres piger.

Jeg er alt for svag
til at gøre dem fortræd.

Selvom jeg håber, at jeg gang vil
bestige Amore bjerg en sidste gang.

Så De vil...
-...spise sammen med jer og tale...

...og bare være venskabelig.

Mrs Cole...

Hvis konversation og
selskab er det eneste, han vil have-

så små 'veg gerne op.

Godt sagt, min lille engel!

Jeg takker Dem af hele mit hjerte.

Mrs Cole...?
-Hvad skal jeg sige?

Jeg tror, De har charmeret os.

Han blev medlem af selskabet,
indviet i alle hemmeligheder.

Jeg sagde:
"De behøver ikke være genert."

Så sagde han:
"Den er ganske lille, Harriet."

Størrelsen har ingen betydning.
Skal vi tage den ud og kigge på den?

Men det var minsandten ikke let
at finde dem!

Men jeg fandt
til sidst en lillebitte ting.

Den var som en lille gærdesmutte.

"Åh, mr Barville, hvilket uhyre",
sagde jeg.

Han gik på min skole.
Han kunne lide at blive pisket.

Det kan han stadigvæk.
Esther er god til det.

Nemlig, mr Norbert. Bare sig til,
hvis De vil møde hr. Pisk.

Tak, men min fysik ville ikke
kunne tåle noget så voldsomt.

At være i Deres selskab og høre på
Deres historier er nok for mig.

Jeg vil gerne vide, hvordan alle
i vidunderlige væsener endte her.

Louisa, hvordan kom du hertil?
-Det er ingen morsom historie.

Jeg stak af hjemmefra, dajeg var
15 år. Det var svært at få arbejde.

Jeg var ved at blive vanvittig,
da Esther fandt mig-

og tog mig med hertil. Jeg er så
taknemlig for at deres venlighed.

Så, så, Louisa.

Og Fanny?

Jeg kom til London
sammen med en ven, som snød mig-

og efterlod mig hos en koblerske
ved navn mrs Brown.

Jeg mødte
min kæreste hos mrs Brown.

Vi flygtede, og
vi blev meget lykkelige.

Hans far skilte os ad.

Jeg bliver nok ikke helt lykkelig,
før jeg finder ham igen.

Men her er godt at være.

Fanny...

Er det kun du og jeg i aften?

Ja. En gruppe officerer er kommet.

Men jeg vil ikke lade Dem alene.
-Du er sød, Fanny.

Jeg ville bede Dem
fortælle om Deres liv-

når de andre ikke er her
og fniser ad Dem.

Det er ingen køn historie.
-Jeg vil gerne høre den.

Har De været forelsket?
-Det tror jeg.

Der var en lille pige
på vores gård. Annette.

Vi blev glade for hinanden,
og vi tog hinandens uskyld.

Hun sagde, at hun elskede mig.

Elskede De også hende?
-Ja, det tror jeg.

Men jeg var så forbandet tåbelig...

Hvad skete der?
-Jeg lod hende gå.

Hun var dejlig, men jeg tænkte, der
ville være mange flere som hende.

Det var der ikke.

Har De mødt hende igen?

Af og til, når lyset er svagt sent
om aftenen, på et sted som dette...

...kan jeg have set hende,
eller hendes dobbeltgænger.

Undertiden minder du mig
om min fortabte kærlighed.

Det var derfor, jeg fulgte efter dig.
Nu, hvor jeg har lært dig at kende...

Kunne du tænke dig
at lade mig forsøge?

Annette!

Så... Det var flot, mr Norbert.

Mr Norbert...

Mrs Cole!

Det blev for meget for ham.

Det var en underlig fornemmelse
at ligge der med en død mand.

Men jeg var glad for at have
bidraget til, at han døde lykkelig.

Om hans sjæl endte i himmel
eller helvede må andre bedømme.

Nu var jeg lidt af en heltinde
hos mrs Cole.

Skål for Fanny, som det lykkedes
at give en døende mand jern på.

Skål for Fanny!

Du synes, at du er en rigtig
majdronning nu, ikke?

Overhovedet ikke!

Du har altid ment,
at du er bedre end vi andre.

Det synes jeg
overhovedet ikke, Esther.

Du glemmer, hvem det var,
der tog dig med til London.

Du efterlod mig hos mrs Brown.

Det gik jo meget godt for dig!

Jeg vil ikke skændes. Jeg er parat
til at glemme fortiden, hvis du er.

Mon du også sider det,
når du har set min seneste elsker.

Hvad? Hvem er han?

Det kunne du sikkert
godt tænke dig at vide.

Hvordan skal jeg kunne vælge
mellem lo sådanne hingste?

En pige kunne ride to samtidigt,
men hun arbejdede i et tivoli.

Kom, mine herrer.

Det generede mig at se ham igen.

Jeg ville ikke have fortiden ind
i mit nye territorium.

Men da han opsøgte mig senere
var jeg klar til kamp.

Nå, Fanny...

Jeg håber, du har det godt.
-Meget godt, som du ser.

Og nu kan alle få dig.

Alle, som jeg synes om, og som
betaler. Jeg er meget efterspurgt.

Det har jeg hørt.

Jeg tænkte over noget...

Læser du stadig poesi, Fanny?

Der er du jo.
Undskyld, at jeg ignorerede dig.

Tak, fordi du tog dig af ham,
men det behøvede du virkelig ikke.

Hvordan kunne du være så dum, at
gøre ham vred? Han er så generøs.

Godt, at du synes om ham.
-Men han synes endnu mere om mig.

Vi lo, da han fortalte om
en dum lille pige fra landet.

Hun var så uskyldig, at hun ikke
vidste, hvad fransk massage var.

Det var måske mig.
-Ja, det tror jeg.

Han har lært lektien. Han siger
altid, han har det bedre med mig.

Så kan du hilse fra
pigen fra landet og sige-

at jeg er glad for,
at han har fundet ægte kærlighed.

Jeg siger, hvad alle ved: At du
ville ønske, at du fik ham tilbage.

Slip hende, sir.
-Bestemt ikke.

Slip hende, sagde jeg.

Skal vi stoppe nu? Vi prøver jo
bare at gøre hinanden jaloux.

Gør vi det?
-Kom tilbage til mig, Fanny.

Jeg savner dig.

Nu er det sagt. Alt er tilgivet.
Jeg vil have dig tilbage.

Det er for sent til det.
Jeg trives her.

Jeg elsker dig og kan ikke
leve uden dig. Jeg beder dig!

Jeg vil ikke have din kærlighed.
Du ved, hvem jeg elsker.

Jeg er hellere en ærlig skøge og
holder mine følelser for mig selv.

Fanden tage dig, din
udspekulerede, falske, lille skøge!

Jeg troede, du var anderledes.

Jeg troede, at jeg kunne gøre dig
til en fin dame.

Men du kravler hellere i skidtet.
Fanden tage dig, Fanny!

Fanden tage jer alle sammen.
I kan gå ad helvede til.

Hans ord sårede mig, men jeg vidste,
at hans sår var dybere end mine.

Intet, han sagde,
kunne påvirke mit hjerte.

Og hans ord blev formet
af jalousi og kærlighed.

Jeg havde ondt af ham, men ikke
sådan, at jeg ville tage ham tilbage.

Jeg var lykkelig
og tryg hos mrs Cole.

De var som en familie for mig.

Jeg spurgte, om han var
interesseret i luksusartikler.

Så sagde han:
"Jo mere luksuøse, desto bedre."

Vagten!

Vi har en kendelse fra domstolen.

De skal stilles for retten, da De er
mistænkt for at drive et bordel-

med en stald af skøger:
Fanny Hill, Louisa Martin...

...Harriet Blackstone,
Esther Davis...

Luk dørene!
Stil dem op på række.

Jeg driver en modistbutik her.
Kan vi ikke blive enige...?

Slip mig, sir!

Tag hende med i retten.
De andre med.

Fjern dem fra mit åsyn!

Det er uforskammet!

Mrs Cole lavede stor ståhej,
så jeg skulle kunne flygte.

Nu var jeg helt alene, og der
var ingen, der kunne hjælpe mig.

Slip mig, sir.
-Jeg har været til søs længe.

Tager du mig for en gadeskøge?
-Jeg tager dig, som du vil!

Nu vidste jeg,
hvordan det var at leve på gaden.

Hvordan var det sket? Jeg, som
havde så høje tanker om mig selv.

Egentlig var der ingen forskel
på det og livet hos mrs Cole.

Figurerne og miljøet var et andet,
men jeg havde den samme rolle.

Jeg længtes efter at lægge alt
bag mig og finde hjem.

Men hvad var hjem for mig nu?

Hjælp... Hjælp mig!

Hvad er der, Sif?
-Jeg er blevet røvet.

Jeg har svært ved at trække vejret.
Vil De ikke nok hjælpe mig?

Tak. Det var sødt af Dem.

Skal jeg hjælpe Dem hjem, sir?

Anthony! Polly...

Tag min kappe.
-Hvad er der sket, Sif?

Lad Polly hjælpe med at vaske Dem.
Bagefter spiser De sammen med mig.

Senere bliver De kørt hjem
i min egen vogn.

Det var underligt, men så snart
jeg kom hjem til mr Goodyear-

følte jeg sindsro.

Jeg håber ikke, at Deres familie
er bekymret for Dem.

Kære ven, hvad er den
-Jeg har ingen familie, sir.

Heller ikke noget hjem.

Min mand døde for to måneder siden-

og da jeg ikke kunne betale lejen,
blev jeg smidt ud.

Hvor forfærdeligt.

Det svarer jo til at drive
en dydig ung enke ud i synd.

Det eneste, der mangler,
er at sælge sin krop.

Det ville jeg aldrig gøre.
Jeg ville hellere sulte.

Det bød mig imod at lyve for ham.

Men jeg var bange for,
at jeg ville ende på gaden igen.

Så råder der
ingen tvivl om sagen.

De kan bo her på min regning,
til De er kommet på fode.

Hvad skal jeg kalde Dem?
-Jeg hedder Fanny Hill.

De er meget velkommen, Fanny.

Efter to uger blev jeg
udnævnt til husholderske-

og fik nøgler til alle
kister og skabe.

Jeg kunne have bestjålet ham,
men han stolede på mig.

Og jeg lærte, at dyden havde
sine fordele ligesom synden.

værsgo, sir.

Fanny...

Jeg tænkte over en ting...

Du har lyst mit liv op.

Jeg vil gerne have,
at du bliver hos mig, som min ven.

Tak, sir.

I tre måneder anstrengte jeg mig for
at fortjene den kærlighed, han gav.

Han ville have mig for den jeg var,
og ikke for min krops skyld.

Det havde jeg ikke oplevet,
siden jeg var en lille pige.

Desværre skulle det
ikke vare ret længe.

Han døde, som han levede,
fredfyldt og stille.

Jeg ved at han var lykkelig,
og jeg sørgede over ham.

Han testamenterede alt til mig,
så nu var jeg velhavende.

Jeg forlod London
og vendte tilbage til Lancashire.

Der hørte jeg hjemme. Jeg anede
ikke hvordan mit liv skulle blive-

etter, hvad der ventede
bag det næste hjørne.

Stands!

Stands!

Stands vognen, siger jeg!

Gør holdt der!

Stands.

Bliv holdende der, sir!

Charles!
-Fanny, min elskede...

Hvis du bare vidste,
hvor længe jeg har ledt.

V's begav os m nærmeste kro,
hvor han fortalte sin historie.

Jeg troede aldrig,
at jeg skulle se dig igen.

Jeg blev bortført af far og
tvunget til at arbejde på plantagerne

Det lykkedes mig at stikke af, men
vi led skibbrud ved Irlands kyst.

Jeg mistede alt, hvad jeg ejede.

Men jeg fandt dig.

Jeg fandt dig!

Du kan ikke elske mig.
Du ved ikke, hvad der er sket mig...

Jo. Jeg har fået meget at vide,
når jeg har ledt efter dig.

Det var ikke din skyld.
Hvad skulle du ellers have gjort?

Nu lægger vi fortiden bag os
og gifter os, som det var tænkt.

Det behøver du ikke.
Jeg kan være din elskerinde.

Jeg kan kun blive lykkelig,
hvis du bliver min hustru.

Så genopvækkede vi vor kærlighed
på den mest vidunderlige måde.

Sådan var det med det. Vi købte
et flot hus, hvor vi er lykkelige...

...indtil videre. Når det
handler om moralen i min historie-

er det, som om
livet er meget kompliceret-

og vi må klare os så godt, vi kan.
Dyden er at foretrække før synden-

men man kan ikke altid vælge.

Danske tekster: Kate Persson
PrimeText international AB

Tekstadmin: wwwprimetexttv
PrimeText international AB