Original subtitles

- Tidligere i "The Affair": - Hvordan ved du, at han er uskyldig?

Du er den eneste, der tror, at han er uskyldig!

Vi har intet forhold! Mit hjem, dit hjem -

- min seng, din seng, mine børn, din... kaktus.

Hjem, kære hjem.

Sig farvel til din far.

Hans studievejleder vil tale med os. Du burde tage med.

Jeg skal forsøge.

Noah! Jeg er her.

- Jeg er ked af, at du blev bange. - Jeg blev ikke bange. Jeg blev vred.

Jeg havde håbet, at dette ikke ville være så kompliceret.

- Jeg vil ikke have huset. - Far gav det til dig!

- Jeg vil aldrig tage derhen. - Han prøvede at sige undskyld.

Min mor døde i det hus. Hun var syg i lang tid.

Hun sagde, at hun havde bestemt sig for at dø.

Du kan ikke huske mig? John Gunther. Jeg er fra Bloomsburg.

I Pennsylvania?

Hvad fanden ..?

www.HoundDawgs.org Newest NORDiC RETAiL!

Del et: Helen

- Tror du, at hun kommer? - Ja, hun er bare lidt forsinket.

- Hvor længe har I været sammen? - Et stykke tid.

- Du har aldrig talt om hende. - Du er jo så følsom, skat.

Du skulle ikke blive ked af det, hvis det sluttede.

Fortæl om hende.

- Hun er faktisk ret lig dig. - Mig ..?

- Hej, skat. - Mor...

Overraskelse...

- Hvad er det, der sker her? - Vi er sammen igen.

Det er rart endelig at møde dig. Vi har hørt meget om dig.

- Jeg har ikke hørt noget. - Heller ikke jeg, men...

- Han virker flink. - Godt at møde jer.

Endelig...

- Tillykke med jeres nye ægteskab. - I skal vel ikke gifte jer?

Skilsmissen blev aldrig officiel.

- I talte ikke engang med hinanden. - Nu skal vi ikke gå i detaljer.

Da Ina forlod mig, gik jeg tilbage til din mor.

- Er du ikke glad på vores vegne? - Meget lykkelig...

Jeg er lykkelig på dine vegne. Sikket kup!

Hvorfor har vi ikke mødt ham? Han er jo vidunderlig.

En flot og høflig læge. Han er på din alder, Helen!

Hun tænker ikke, før hun taler. Det er hendes indre monolog.

Jeg kan lide det, jeg hører.

Hvem som helst er bedre end din første mand.

- Ved man, hvem der dolkede Noah? - Nej.

Hvorfor tænkte jeg ikke på det? Det havde sparet os megen elendighed.

- Far... - Han spøger bare.

Det spiller ingen rolle. Sig ikke sådan om jeres barnebarns far.

Han har vel ikke set børnene så meget på det seneste?

For dem er det lige meget, om han er spærret inde eller død.

Der er forskel. Han er faktisk engageret i børnene.

Han skal med til mødet på Martins i skole i morgen.

Du gode...

Du skal jo imponere dem, ikke skræmme dem.

- Tag Vik med i stedet. - Jeg tager gerne med.

- Kan vi skifte emne? - Ja, det er en glædelig stund.

Som sædvanlig ødelægger Noah Solloway stemningen.

- Hvordan er livet som gift? - Det er vidunderligt.

- Det er sødt. - Vi havde brug for hinanden.

Når alt kommer til alt -

- kender din mor mig bedre end nogen anden.

Det er fint.

Dine forældre er skøre, men underholdende.

Det er godt, at de er sammen igen.

Min far forlod min mor for en studerende.

Nu lader hun som ingenting. Det er ikke godt. Det er ynkeligt.

Og alt det ævl om en ny chance, og at de ved alt om hinanden...

Det eneste, de ved, er, at de hader hinanden.

Jeg er glad for, at jeg mødte dem. Det føles som et stort skridt.

Hør... jeg har en idé.

- Et fælles bryllup. - Undskyld?

De kan forny deres løfter, og vi kan blive splejset.

Din far ville nok betale. Tænk på, hvor mange penge vi kan spare.

- Det er vel din spøg? - Selvfølgelig. Tag det roligt.

Du er morsom. Har du overvejet at blive komiker?

Ja, det har jeg.

- Han ved, hvor vigtigt mødet er. - Han kommer ikke.

- Jo, han kommer. - Han kommer ikke.

Desværre er pausen snart slut.

Vi må begynde uden Mr. Solloway.

Jeg forstår.

Mr. Solloways fravær fører os ind på dilemmaet, vi står overfor.

Jaså?

Martin vælger alt for ofte ikke at komme i skole.

Hvad betyder det? Har du pjækket?

De ældste elever får meget arbejde som en forberedelse til college.

Lige nu er Martins chance for at bestå eksamen...

- Det ser ikke godt ud. - Vent. Han...

Han skiftede skole. Han har gået en klasse om.

- Han er 19 og kan ikke gå om igen. - Netop. Det her er sidste chance.

Hvad sker der? Hvor har du været?

Det er selvfølgelig uacceptabelt, men jeg...

I må forstå, at Martin har besværlige år bag sig.

Da han fik diagnosen Crohns, måtte han forlade sin skole.

Er det sådan, det er, Mr. Solloway?

Føler du dig for syg til at gå i skole?

Svar ham.

Jeg har det fint.

Vi taler om det her i aften. Så vil jeg vide, hvad der foregår.

- Du kender måske til hans far... - Bland ham ikke ind i det her.

- Hele familien har haft det svært. - Jeg er bevidst om det.

- Min mand er uskyldig... - Eksmand!

- Min eksmand er helt uskyldig. - Jeg skal ud og spise nu.

- Vi er ikke færdige. - Jo, det synes jeg.

Martin burde gå ud og spise, og som du sagde, Mrs...

- Det er stadig Solloway. - I skal tale om det her i aften.

Martin, jeg tror, at du forstår, hvad der står på spil her.

- Hvad er der galt med dig? - Troede du, at han ville komme?

- Jeg ved, at han ville komme. - Det ville han ikke.

Han er lige blevet udskrevet. Der kan være komplikationer...

Jeg er ligeglad! Han burde ikke have med os at gøre.

Han har slået nogen ihjel, mor! Kan du ikke bare indrømme det?

Jeg må gå nu.

For fanden, Noah... Tag den nu!

Hej. Hvad laver du her?

Jeg var i nærheden og ville lige kigge forbi.

- Her i området ..? - Ja, i nærheden. Må jeg komme ind?

Undskyld. Jeg har lige været ude og handle.

Vil du have noget at drikke?

- Er Noah her? - Nej, det er han ikke.

Ved du, hvor han er?

- Han er vel i Livingston. - Nej.

Jeg har prøvet at ringe til ham hele dagen.

Han skulle have været til et møde på Martins skole.

Det var vigtigt, men han kom ikke, så jeg ville bare...

- Tror du, at noget kan være sket? - Hvad tid var mødet?

- Klokken tolv. Hvorfor? - Tolv?

Du var i byen klokken tolv, og nu er du i New Jersey ..?

Er alt i orden, Helen?

Ja, jeg er bare bekymret for ham.

Han blev jo dolket, og nu kan jeg ikke få fat i ham.

- Må jeg spørge om noget? - Ja.

Hvorfor betyder han stadig så meget for dig?

Fordi han er mine børns far -

- og forspilder sin sidste chance for at have et forhold til dem.

Jeg forstår virkelig det med børnene, men måske...

Måske ville det være bedst for jer alle -

- at give slip på ham.

- Hvad? - Min bror er et vrag.

- Det har han altid været. - Nej, ikke da jeg mødte ham!

Det er klart, at du ikke bemærkede det.

I var sammen i mange år, men alligevel...

- Hvad? - Det er faktisk sjovt.

Jeg forstod ikke, om du valgte ikke at se ham som den, han var -

- eller om du var så narcissistisk, at du var uopmærksom.

- Undskyld? - Han var knust, da I mødtes.

Vores mor var lige død. Du ved det måske ikke...

- Måske skjulte han det godt. - Jeg vidste, at han sørgede.

Det var tiltrækkende. Jeg er en omsorgsfuld person.

Du troede nok, at du havde fundet en usleben diamant -

- som du ville pudse og sætte på din elegante finger.

- Hvad? - Du troede, at du reddede ham.

Du placerede ham i dit dejlige lille liv.

Jeg vil fortælle, hvordan det virkelig var.

Noah udnyttede dig for at slippe for os.

Derfor giftede han sig med en kontrollerende og rig pige.

- Hvad er der galt med dig? - Hvad er der galt med dig?

Overvejede du ikke, hvorfor Noah fejrede helligdage med din familie?

- Han holdt aldrig ferie med os. - Han ville jo ikke omgås Arthur.

- Hvorfor ikke? - Jeres far var ikke sød ved ham.

- Hvorfor ikke? - Fordi han var en skiderik!

Nej, det var han ikke... Aldrig mod mig!

- Noget skete vel mellem dem... - Ja! Der skete noget!

Du aner ikke, hvad det var, og det er fandeme utroligt!

Okay... hvad var det så?

- Det kan jeg ikke fortælle... - Rend mig, Nina!

Min bror har lidt i flere år, men det havde du ingen anelse om.

Jeg kom ikke for at blive forulempet.

Det er trist, at du bærer på så megen vrede, men jeg må gå.

Helen!

Hvem kørte bilen, der dræbte Scott Lockhart?

Så vidt jeg ved, var det Noah.

- Tror du på det? - Han har jo tilstået.

Er det ikke underligt, at der ikke var et fældende bevis?

Han meldte sig frivilligt til at sidde i fængsel.

Måske havde han dårlig samvittighed.

Hvor befandt du dig den aften?

Jeg var hjemme og sov. Hav det godt.

Hej! Hej, det er mig...

Helen Solloway. Javel...

Jeg har det fint! Jeg er faktisk i nærheden og ville kigge forbi.

Jeg vil ikke forstyrre. Du har måske selskab...

Okay... fint. Vi ses snart.

Forbryderen Helen. Er det virkelig dig?

- Hej, Max. - Jeg kan ikke fatte det...

Jeg huskede, at du boede her, så jeg tog chancen.

Det var godt. Skal jeg tage dine ting?

- Vil du have et glas vin? - Nej, det bør jeg ikke.

Børnene er hjemme, og det er hverdag. Jeg vil ikke blive længe.

- Jeg hælder et glas op. - Okay...

- Flytter du? - På tirsdag. Til Brooklyn Heights.

Brooklyn Heights? Er det ikke lidt for langt ude for dig?

Vil du høre det? Jeg skal giftes.

Skål!

- Pokkers ..! - Ja.

- Danielle. Vi mødtes til træning. - Var hun din træner?

Nej, hun er faktisk redaktør.

- Hvilken slags redaktør? - Hun arbejder på Vogue.

- Fint. - Hun er klogere end mig.

Mellem os sagt er jeg den heldige.

- Mellem os ..? - Nej.

- Mig og hende imellem... - Nå, undskyld.

- Stor forandring. - Der kan ske meget på tre år.

Jeg tænkte på dig, da vi kiggede på festlokaler.

- På mig? - Vi så på Gedney Farms.

- I skal vel ikke giftes der? - Nej, Danielle valgte Ace Hotel.

Gedney er fint. Lidt slidt.

- Er det 22 år siden? - 25.

Præcis.

- I går... - Du gode.

Kan det passe? Et kvart århundrede.

Er vi så gamle?

- Er det hende? - Ja.

Så er jeg vel ikke dit livs kærlighed længere?

Hvad?

Vil du kysse mig?

- Jeg kan ikke. - Hvorfor ikke?

Jeg har kendt dig længst.

Fandens. Hvad har vi gang i?

- Er du sammen med Vik? - Ja.

Fint. Jeg ville bare tjekke.

Hør...

Hvad er der, Helen? Fortæl.

Var Noah et vrag, da jeg mødte ham?

- I college? - Ja, det første år.

- Ja, hans mor var jo lige død. - Ja, men han...

- Han snakkede ikke om det. - Nej, men det mærkede man.

- Tror du, at Noah udnyttede mig? - Udnyttede?

- Med hvilket formål? - Penge...

Adgang til en anden verden...

Jeg tror, at han elskede dig.

Han var klar over, hvem han giftede sig med.

- Hvad? Pladder! - Hvad mener du?

Alle prøver at overbevise mig om, at jeg ikke kendte ham.

Min mand, mine børns far.

Vi levede sammen i 25 år! Ja, det gik galt -

- men det ændrer ikke historien. Jeg kendte ham bedre end nogen anden!

Bedre end nogen anden vil gøre.

- Du har ret. Det er noget fis. - Hvad laver du?

Det her var en stor fejl.

Du må gå.

- Ja. - Hvordan kunne jeg falde for det?

Jeg tænkte, at det måske handlede om os denne gang -

- men det handler ikke om os. Det handler altid om ham!

- Må jeg bare spørge om noget? - Hvad er der?

Var Noah nogensinde utro på college?

Skrid med dig.

Vær sød at gå!

- Hej. - Hej.

- Du kommer sent. Alle sover. - Hvad laver du?

- Jeg læser din fars bog. - Hvorfor?

- Jeg vil lære ham bedre at kende. - Hvorfor vil du det?

Skal vi ikke have et forhold til dem? Det var vel derfor, vi mødtes?

- Det er det sidste, jeg vil. - Okay...

- Hvor har du været? - En fremvisning trak ud.

Folk ved ikke, hvad de vil have.

Det er i hvert fald godt at se dig.

- Hvad tid kom Martin hjem? - Han er ikke kommet endnu.

- Er han ikke hjemme? - Jeg troede, han var sammen med dig.

- Kunne du ikke have spurgt? - Han er 19 år gammel.

Har du ringet til ham? Jeg går ovenpå.

- Kan jeg ikke engang få et kys? - Jeg må ringe til min søn.

- Er han kommet? - Nej.

- Glem det. Jeg ringer til politiet. - Helen...

Fald ned! Martin kommer snart hjem.

- Vær ikke som din mor... - Min mor? Hvad ved du om hende?

- Du sagde, at hun ofte overreagerer. - Du ved intet om mig og min familie.

- Du har kendt mig i to år. - Fire, men hvem tager sig af det?

Du kender ikke mine forældre og knap nok mine børn.

Du virker som en fremmed, der bor i mit hus.

Jaså? Kender jeg ikke dine børn?

Er jeg her ikke hver dag?

Jeg øver replikker med Trevor og hjælper Martin med kemien.

Jeg henter Stacey efter kunstundervisningen!

Forklar, Helen!

Forklar mig, hvordan jeg har svigtet dig!

Martin!

- Hvor har du været? - Du burde have ringet.

Gå ad helvede til! Du er ikke min far.

Han har ret. Det er du faktisk ikke.

Jeg går ud. Jeg må have en drink.

Hvor har du været?

Jeg var sammen med far.

Hvad?

Hvor?

- I huset ved søen. - I farfars hus i Pennsylvania?

- Jeg er træt. Vi taler i morgen. - Nej... jeg forstår det ikke.

Du tog til Pennsylvania, hvor far var.

Ja, det sagde jeg jo.

- Hvad lavede han der? - Det kan jeg ikke sige.

Det er mellem ham og mig.

Jeg går i seng. Jeg lover at gå i skole i morgen.

Hej, Trish. Jeg har det ikke så godt i dag.

Jeg tror ikke, at jeg kan nå til fremvisningen.

Du kan nå mig på mobilen.

Noah?

Noah?

Noah?

Stop! Nej!

- Hold op! - Noah?

Hold op!

- Noah! - Hold op!

Noah!

Del to: Noah

Herhenne. Tak.

Jeg betaler det, som forsikringen ikke dækker.

Jaså? Med hvilke penge?

Det er universitetets bil. Du må tale med dem.

- Jeg elskede virkelig den bil. - Jeg er frygtelig ked af det.

Jeg er bare glad for, at du er uskadt.

- Politiet var her igen. - Jaså?

De vil vide, hvorfor jeg kom lige efter overfaldet.

Fandens...

Jeg beklager...

Nu ville du nok ønske, at du aldrig havde mødt mig.

- Hvor skal du sove i nat? - Det ved jeg ikke.

Din lejlighed er jo et gerningssted.

- Har du talt med efterforskerne? - Ja, i morges.

- Har de flere spor, bortset fra mig? - Ikke så vidt jeg ved.

Fremragende...

- Du er vel ikke nervøs? - På mine egne vegne? Nej.

Derimod er jeg bekymret for dig, men jeg vil ikke spørge om noget.

- Hvorfor ikke? - Fordi dette ikke er...

Et forhold. Det er...

Une aventure. Vi skylder ikke hinanden noget.

- Sengen er forfærdelig. - Nej.

Den er helt i orden.

Du må gerne sove i min seng.

Må jeg spørge om noget?

Er du ikke gift?

Jo.

Har du og din mand en overenskomst, mens du er her?

Min mand lider af Alzheimers.

- Jeg beklager. - Også jeg.

Vi har ingen overenskomst.

For det meste husker han ikke engang, at han har en kone.

Eller han tror, at jeg er hans første kone, som han elskede højere.

Fortryder du, at du spurgte?

Lidt.

Du glemte dem, da du rejste i går aftes.

Jeg vil have, at du binder mig.

Hvad?

Du skrev om det i din bog.

Jeg har aldrig prøvet, men tror, at jeg vil kunne lide det.

Juliette. Jeg beklager.

Jeg burde prøve at sove.

Merde, jeg valgte den forkerte mand at have et aventure med.

Væk mig ikke i morgen tidlig.

GUNTHERS JAGT & FISKERI

- Kan jeg hjælpe med noget? - Nej tak.

Pokkers... Solloway!

- Grant? Er det virkelig dig? - Ja. Hvad laver du her på bøhlandet?

Du skal sælge din fars hus. Det kan blive svært.

Markedet er trægt her. Vi har forsøgt at sælge vores hus i et år.

- Jeg beklager, forresten. - Tak.

Jeg talte med Nina et par gange, da han var syg.

- Hun ser ud til at have det godt. - Ja, hun har det godt.

- Er det 20 år siden sidst? - Snarere 30.

- Du ligner dig selv. - Det ved jeg nu ikke...

- Hvordan går det? Du arbejder her. - Ja, midlertidigt.

Kulkraftværket lukkede, og jeg har jo børn, så...

- Hvor gamle er dine børn? - 17 og 11. Du har vel også børn?

Ja, men jeg ser dem ikke så tit.

Nej, jeg hørte, at du sad i fængsel...

- Har Nina fortalt det? - Nej, det stod i avisen.

Du er berømt. Det er ikke alle, der omtales i New York Times.

Mange sidder inde, så i den henseende er du som andre.

- Jeg skal betale for dem her. - Ja...

- Er du her alene? - Ja.

- Kom til middag. - Nej tak.

Kom, så kan du møde børnene. Vi går herover.

Lucy ville blive glad for at se dig. Jeg giftede mig med Lucy Corry.

Hun så ikke til min side, men hun ombestemte sig.

Vi bor på Lake Road.

- Det er i gåafstand for dig. - Det ville være dejligt. Tak.

Hvad fanden ..?

- Far! - Martin, hvad ..?

Hvad laver du her?

- Burde du ikke være i skole? - Jo, jeg var i skole.

Vi havde jo møde med rektoren. Hvor fanden var du henne?

- Undskyld... - Ja, ja...

Du hader jo det her sted! Hvad laver du her?

- Farfar efterlod huset til mig. - Til dig?

- Ikke til Nina? - Nej, til mig.

Farfar sagde, at jeg kunne tage hertil for at være lidt alene.

- Nu må jeg leve med dig! - Martin...

Martin!

- Jeg sover her i nat. - Okay.

- Er der noget at spise? - Nej.

- Så tager jeg på Denny's. - Nej...

En ven har inviteret mig på middag i aften. Kom med derhen.

- En ven? - Ja, en gammel nabo.

Taler han stadig med dig?

Jeg er ligeglad. Det var bare en idé.

- Hvad laver du? - Rydder op.

- Vil du smide alt ud? - Det meste. Tag det, du vil have.

Jeg vil ikke have noget.

Hvad med den?

- Hvad er det? - Luk den op.

Det er hans medaljer fra Korea. Han havde nok villet give dig dem.

MIN FAMILIE

Hvad var det?

Bare nogle gamle breve.

Jeg hader skolen.

WILLIAMS COLLEGE OPTAGELSE

Hvad sagde du?

Jeg sagde, at jeg hader skolen.

Jeg vil lade mig hverve.

- Hvorfor det? - Jeg vil være som farfar.

- Er alt i orden, far? - Ja.

- Hej! Velkommen! Hvem er det? - Min søn Martin.

- Er du her ikke alene? - Vi løb på hinanden.

Godt at møde dig. Kom ind og hils på familien.

Lucy! Noah og hans søn er her nu.

- Hej, Noah. Kan du huske mig? - Lucy Corry!

Nu hedder jeg Lucy Finley.

- Hej. Hvor gammel er du? - 19.

- Lila er 17. Kom, Lila! - Vores søn er her også.

- Vil du have noget at drikke? - Der er cola.

- Klarer du det? Kom nu, Lila! - Vil du have en øl?

Nej, jeg tager medicin.

Du ligner dig selv. Din far hverken drak eller talte med piger.

- Det er min gamle ven Noah. - Hej.

- Det er hans søn Martin. - Hej...

- Din søn ligner dig. - Synes du?

Jeg kan ikke se det selv. Vi er gledet fra hinanden.

Solloway! Det var pokkers!

Det er længe siden. Kan du ikke huske mig?

- Stevie Johnson! - Stevie... hej. Godt at se dig.

- Stevie inviterede sig på middag. - Det her vil jeg ikke gå glip af.

- Er det 25-30 år siden? - Ja.

Du forsvandt bare. Jeg har læst din bog.

- Det har vi alle gjort. - Gris...

Hvor fik du det fra? Den var "50 nuancer af at bolle Solloway".

- Det er lækkert. - Det er Grants mors opskrift.

- Hun var god til at lave mad. - Ja, du spiste os ud af huset.

- Vil du se billeder af din far? - Ja.

Her vandt han delstatskonkurrencen i 1985. Du slog vist rekorden.

- Det husker jeg ikke. - Jo, det tror jeg, at du gjorde.

Her er vi til skoleballet. Fulde...

- Det ser man ikke på billedet. - Jo.

- Hvilket bal var det? - Det næstsidste, tror jeg.

Ja, det lyder rimeligt.

Det var før, Solloway blev besat af at komme ind på de riges college.

College er jo vigtigt. Hvad siger du, Lila?

- Vi må se, om jeg kommer ind. - Det gør du.

Jeg ved ikke, hvordan vi får råd, men du kommer ind.

Solloway, hvad er der sket med din hals?

Jeg fik fjernet et modermærke.

- Har du fået en brandskade? - En eksplosion på værket.

- Skrækkeligt... - Jeg behøver ikke din medlidenhed.

- Det var ikke... - Jeg blev ikke buret inde.

Jeg kan ikke se det for mig. Dig i spjældet. Morsomt...

- Hold nu op, Stevie. - Du skulle have set din far.

Han studerede, som om han var Einstein.

Det sidste år gik han ikke ud, undtagen når han skulle i skole.

- Hans mor var syg. - Det havde intet med sagen at gøre.

Solloway syntes altid, at han var lidt finere end os andre.

Se ham nu. Han er åbenbart lige så uduelig som os andre.

Sikken dejlig aften...

Vær lidt flink.

De fleste kommer aldrig herfra.

Det gjorde din far, og det er gået godt for ham.

Jeg er færdig. Må jeg gå nu? Amber skal holde fest i aften.

- Har du lavet lektier? - Ja, far.

Vil du med?

- Gå bare. Det bliver nok sjovt. - Nej, det er i orden.

Kom nu. Vær ikke en taber som din far.

- Må jeg også gå fra bordet? - Ja.

Tak for mad.

Hvorfor skal du altid opføre dig som et røvhul, Stevie?

Husker I en fyr ved navn John Gunther?

Han boede i Bloomsburg og gik på East Side.

- Hans forældre havde en våbenbutik. - Ja, jeg kørte forbi den på vejen.

- Hvorfor spørger du? - Husker I, hvordan han var?

- Vi kendte ham ikke personligt. - Vi gik jo ikke i skole sammen.

Værsgo.

Har du det godt, Noah?

Fandens!

Far! Far?

Vågn op, far!

Rejs dig op!

Hold op!

Åh gud...

Hej...

- Hvordan var festen? - Den var okay.

Hjælp mig op.

Tak.

Lækkert, lækkert.

Jeg hjælper dig. Lad mig gøre det.

Giv mig den.

Far...

Hvad er der galt med dig? Hvorfor er du så skør?

- Må jeg komme ind? - Skrid.

- Hvad er det? - Læs det.

Hvad er det?

Det er sedlen, som farmor efterlod sig, da hun døde.

Et selvmordsbrev, altså?

- Det ligner din håndskrift. - Det er det også.

Hvorfor?

Fordi...

Jeg skrev det for hende. Hun kunne ikke holde pennen.

Jeg var nødt til at hjælpe hende.

Jeg...

Jeg hjalp hende med at dø, Martin.

Hun ville slippe for sine smerter.

Jeg hjalp hende med det.

- Hvorfor fortæller du det? - Jeg ville bare...

Din farfar og jeg talte sjældent om vigtige ting.

Jeg ved, at jeg har svigtet dig. Jeg har virkelig svigtet dig.

Du vil måske aldrig kunne tilgive mig.

Jeg elsker dig.

Mere end du aner.

Du vil ikke kunne forstå det, før du får dine egne børn.

Jeg ville bare fortælle lidt mere om mig selv.

Når jeg dør, og du rydder ud mit hus -

- skal du ikke behøve at gennemtænke samtaler -

- som aldrig vil finde sted.

Du skal gå i skole i morgen tidlig.

Jeg beder dig... for mors skyld.

Lad hende se dig tage eksamen, og så kan du gøre, hvad du vil.

Okay?

Okay.

Martin! Op med dig...

Martin? Martin!

Hold op!

Nej! Hold op!

Martin!