Original subtitles

FORFØRT

Fru Millaud? Fru Millaud?

Kan jeg få en senere tid næste gang?

Jeg er sløj om morgenen på grund af aftenvaliummen.

Vi ser på det efter seancen.

Dr. Zimman forstod det. Vi sås efter frokost.

Jeg hørte Dem.

Uheldigt, at dr. Zimman lige går hen og får en hjerneblødning nu...

Hvad gør man så? Starter forfra? Jeg kommer til at gentage mig selv...

Nej, man udtrykker tingene på en anden måde, fra en ny vinkel.

Sådan et skift kan være meget gavnligt.

De vil gerne spørge ind til mit hverv. Ikke? Til min måde at arbejde på.

De hedder Catherine Bormans og har læst medicin.

De har specialiseret Dem i psykiatri og er uddannet psykoterapeut.

De har været løst ansat på offentlige hospitaler i 20 år -

- og er lige kommet til Val Dracy som afløser for dr. Zimman.

Det er sådan cirka, hvad jeg har kunnet google mig til.

Men jeg forestillede mig en helt anden type. Yngre.

De har da fået det vigtigste med.

- Hvor skal jeg starte? - Hvad vil De gerne starte med?

Ludo.

Det er nok bedst, jeg fortæller Dem om Ludo.

- Nyt byggeprojekt? - En strandbar.

Gode billeder.

Det er Alex, der har taget dem. En ven, der bor hos mig. Fotograf.

Jeg troede ikke, du brød dig om at have besøg.

Men ham har jeg kendt siden... Vi spillede rugby sammen.

- Han er lige blevet dumpet af kæresten. - Jeg kan godt lide dit udtryk der.

Kan du?

Nå, jeg er sent på den. Jeg bestiller en Uber.

- Tager du allerede af sted? - Ja. Barejeren vil se mig i morgen.

Du havde jo lovet, vi skulle tilbringe weekenden sammen.

Surmuler du?

Er du ikke blevet lidt for gammel til det?

Du surmulede da ikke lige før.

- Hvorfor gør du det her? - Gør hvad?

Ringer til mig, hvis du slet ikke nyder at tilbringe tid sammen med mig.

Jeg elsker at opnå nydelse sammen med dig.

Vil du da præsentere mig for dine sønner?

Jeg kunne være deres bror.

- Hvis du synes, vi skal droppe det... - Nej, det var ikke det, jeg mente.

Det er jo det, du siger, ikke?

Vil De sætte mig af der, tak?

Vi ringes ved, ikke?

Hvad så med Laclos efter den skandaløse udgivelse af 'Farlige forbindelser'?

Han er jo en handlingens mand.

Han er militærmand, ingeniør og drevet af stærke overbevisninger.

Den Franske Revolution giver ham rig mulighed for at skrive historie.

Han støtter hertugen af Orléans, men bliver pludselig arresteret i...

Han bliver arresteret i... Han bliver arresteret i...

I 1793?

I 1793. Tak.

... og fængslet i La Force og siden i Picpus.

Kan I gætte, hvem der bliver fængslet præcis samme sted et år senere?

Hallo?

- Goddag. Hvem er det? - Det er Ludos fyr. Hvem er du?

- Må jeg godt lige få ham? - Nej. Han er ved at åbne østers.

- Det er Claire. - Claire? Claire hvem?

- Ludo? Siger navnet Claire dig noget? - Nej, jeg kender ikke nogen Claire.

- Du har nok fået forkert nummer. - Nej. Må jeg lige få ham?

Jeg er Alex, Ludos assistent. Han ringer tilbage snarest.

Ja tak. Må jeg lige tale med Ludo?

- Han er her ikke. - Jeg har lige hørt ham!

- Jamen... Han er lige gået. - Det er ikke sjovt.

LUDO HAR IKKE ACCEPTERET ANMODNINGEN

Er De på de sociale medier, doktor?

For folk som mig er det både...

... forliset og tømmerflåden.

Man flyder ovenpå i den virtuelle verden.

Snart er man edderkoppen, snart er man den lille flue.

OPRET EN KONTO

Clara...

Clara Antunès.

24, 25...

Det var slet ikke Alex, jeg gik efter. Han interesserede mig ikke.

Jeg sendte ham kun venneanmodningen på Facebook for at nå Ludo.

TILFØJ VEN

Der gik ikke ret længe.

Glad for, at du kan lide mine billeder.

De er fantastiske.

Wow, tak!

Du har talent. Hav en dejlig nat.

Bliv! Hvilket et kan du bedst lide?

Dem alle. Jeg kan ikke vælge.

Hvad med dig? Hvad laver du?

Jeg er i modebranchen.

Model?

Rolig nu...

Jeg arrangerer modeevents.

Praktikant. Til sulteløn.

Det udtryk kender jeg ikke.

Min chef er virkelig fedtet...

... nærig.

Min chef er en fedterøv. Men det ser godt ud på CV'et.

Jeg har masser af tid, jeg er ung.

- Hvordan var det? - Okay.

- Lavede I noget særligt? - Ja, vi var ude at bowle.

- Nå? Det er da godt, ikke? - Jo.

Hvad med hende? Var hun der?

- Jeg er altså helt ovre det. - Ja, ja...

- Klart nok. - Ja.

- De var som siamesiske tvillinger. - Ja, de er pænt irriterende.

Hvem vandt så?

Hun vandt første runde, og far vandt vist anden runde.

- Ikke dig? - Han blev nummer sjok, den taber.

- Hold din kæft. - Det er tilladt at tale pænt.

Ikke ved bordet, Max.

"Barn! Misund os ej smertens alder -

- hvor hjertet er både kuet og rebelsk og latteren mere trist end jeres gråd."

"O, lad tankerne dvæle i umodenhed, nyd morgenen, nyd foråret."

"Jeres timer er blomsterblade, pluk dem ej hurtigere end tiden."

Det siger mig intet. Det er for oldinge.

Du har da forstået emnet. Det er altid noget.

- Hvordan skal jeg så strukturere det? - Det er dig, der skal op til eksamen.

Sidder stadig i møde.

Hvordan er billedsproget?

- Og hvad med rimene? - Tak for hjælpen.

Jeg vil gerne hjælpe dig, men du må også gøre dit, ikke?

Bliv nu ikke vred.

Det er krydsrim. A-B-A-B.

Der er tre former for billedsprog. Siger en metafor dig noget?

Den lille grønne prik...

... som viser, at den anden er online, at han også sidder der foran sin skærm.

Hvad følte De, når den grønne prik lyste op?

Beroligelse.

Et pust Ventoline, og jeg kunne bedre få vejret.

Jeg er...

... meget grim og meget gammel.

Ophidselse.

Og ovenikøbet sjov!

Måske kigger han på de billeder, man har kommenteret -

- eller den musik, man hører...

Det er i grunden ret vildt, hvor meget han kan vide om en.

Jeg kunne ikke finde dig på Insta?

"Insta"?

"Onlinebaseret foto- og videodelingsplatform..."

"Jeg er ikke typen, der bare følger flokken."

Køb dog billetterne på nettet...

Du kan ikke længere undvære mig...

Du skal stå i kø som alle andre, selvom de er købt på forhånd.

Alt vel, Claire? Tumler du med noget?

Nej. Eller jo... En lidt belastende fyr.

Fortæl. Hvem er det?

- Bare en ung fyr, der er overivrig. - En elev?

Han elsker at lege med ilden. Ja, altså, nej... Måske.

- Du skal vel ikke til at lege cougar? - Jeg leger skam ikke. Det er alvor.

En kvinde er cougar, men hvad siger man om en mand?

Man siger vel en mand, ikke?

Mænd med yngre kvinder er der ingen, der hidser sig op over.

Det er heller ikke det samme, vel? Det er en lidt anden boldgade.

Djævelens advokat.

Der er noget, jeg må vide. Hvad er du egentlig ude på?

Du betager mig.

Nå? Hvorfor?

Din måde at være på!

Hvordan er jeg da?

Betagende.

Hvis én uafhængig kvindelig forfatter skiller sig ud i det 20. århundrede -

- så må det være Marguerite Duras.

"Meget tidligt i mit liv var det for sent," skriver hun.

"Da jeg var atten, var det allerede for sent."

"Mellem atten og femogtyve bevægede mit ansigt sig i en uforudset retning."

"Jeg ved ikke, om det er almindeligt, men det forekommer mig -

- at have hørt om dette ryk i tid, som indimellem rammer en -

- mens man er i sin yngste og allermest hyldede alder."

Hvert eneste ord blev valgt med omhu.

Ét lillebitte fejltrin -

- en enkelt sprogfejl, og... magien kunne forsvinde.

Ved du, hvad der ville gøre mig glad?

Sig frem!

ET RIGTIGT BILLEDE AF DIG!!!

Jeg kunne ikke sige nej.

- Hvorfor ikke? - Så havde han nok fattet mistanke.

Der var ingen vej tilbage.

Det ophidsede mig, tror jeg.

Det blev...

... starten på den her spiral.

Spiral?

Jeg gav Clara Antunès et rigtigt ansigt.

Hallo?

Det er Clara.

Ringer du fra et skjult nummer?

Jeg sikrer mig lige, at du ikke er... psykopat.

Jeg forstår. Okay.

- Og lyder jeg så som Dexter? - Nej.

Din stemme er...

Den er anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Det...

- Det er jeg ked af. - Nej, det skal du ikke være. Du...

Du har en meget smuk stemme.

Jeg synes jo personligt, at min stemme er... meget irriterende.

- Det synes jeg ikke. - Det er pænt af dig.

Din stemme er... meget ung.

Hvor gammel er du egentlig? Forhåbentlig over 18?

- Du er 24, ikke? - Næsten 25 nu.

- Du lyder yngre. - Det får jeg tit at vide, ja.

Jeg har postet et billede.

Kan du ikke lide det?

Jo. Jeg er vild med det.

- Så du synes, jeg er pæn? - Ja, det går an.

Har du set min kommentar?

MAN KAN JO KUN LIKE DET HER GUDDOMMELIGE VÆSEN!!!

Tak.

Nå, må jeg få dit telefonnummer nu?

Okay, så du skjuler dig ikke kun. Nu er du også blevet stum.

Clara?

- Men hvem var det på billedet? - Ingen idé. Jeg valgte det tilfældigt.

Gjorde det Dem slet ikke noget, at når Alex tænkte på Dem -

- så tænkte han på... en anden kvinde?

Nej, egentlig ikke...

Han sagde, han kunne lide min stemme. Mine ord, min måde at tænke på...

Og det var jo mig.

Havde jeg sagt sandheden og brugt mit rigtige billede på Facebook -

- havde Alex ikke accepteret min venneanmodning.

Han havde ikke haft lyst til at lære en kvinde som mig at kende.

- "En kvinde som mig"? - Ja, en kvinde...

... med lidt tunge øjenlåg og en falmet teint.

Det er vigtigt for Dem, at folk synes, De er smuk og ung...

- Ikke? - Den glæde vil jeg ikke undvære.

Jeg elsker at blive set. Gør De ikke det?

Og alligevel sender De den mand et billede af en anden kvinde.

Ja, det er rigtigt. Jeg gjorde det stik modsatte.

Som om...

... jeg ikke havde givet mig selv chancen for at eksistere i hans øjne.

Ring til mig, når du vil. Clara den stumme.

Baudelaire ser markise de Merteuil -

- som en kvindelig Tartuffe, der altid er Valmont overlegen.

Det, der interesserer ham mest, er ikke denne åbenlyse overlegenhed -

- men hendes oprør som kvinde, hendes oprør mod et hyklerisk samfund.

Slå op i jeres bøger på Brev LXXXI.

9 UBESVAREDE OPKALD

Sammen med ham følte jeg mig levende.

Hun besluttede meget tidligt at skabe et unikt jeg.

Jeg har aldrig følt mig så levende.

Jeg foregav ikke at være 24.

Jeg var 24.

Har du kendt mange fyre?

- På Facebook? - Nej, jeg mener...

- Fyre, der har betydet noget for dig. - Det er der kun én mand, der har.

Du er ikke engang 25 endnu. Du har masser af tid.

Tænker du stadig på ham?

Jeg ville gerne kun have minder om lykkelige stunder, men...

Det er svært.

- Hvad talte I om? - Om...

Om teater, kunst... Bøger.

- Wow! En intellektuel kæreste? - Ja.

- Var han ældre end dig? - Lidt.

Du kommer til at røvkede dig med en fyr som mig.

Virker det da, som om jeg keder mig?

Ikke rigtig.

Det er længe siden...

Det er længe siden, jeg har haft det så godt med nogen.

Okay, den gik rent ind.

- Clara? - Ja?

Jeg tror, der er ved at ske noget med os.

Den slags sker jo ikke bare...

... på en dag.

Nogle gange gør det. Se selv.

- Hej! Går det godt? - Ja. Den nye frisure klæder dig.

- Tak. - Du ser godt ud.

- Det gør du også. - Jeg plejer da mig selv.

- Den 10. og 11. i Caluire... - Stop, Gilles. Din turné rager mig.

- Jeg skal nok indhente de uger senere. - Du skal ikke ændre i kalenderen.

Find ud af det med din nye dame. Hun har ikke andet at lave.

Min "dame"? Taler lærere nu sådan? Hun måtte jo ikke have dem alene.

Jeg har ombestemt mig. Jeg nyder at være egoistisk.

Det gik først op for mig efter 20 år sammen med dig.

- Hvorfor? Det ved jeg ikke. - Du har mødt en, ikke?

- Det kunne du lide at vide, hvad? - Jeg vil bare vide, hvordan det går.

Jeg har mødt en. Så ved du det. Han er flot og... omsorgsfuld.

Og sammen med ham er det hele... et frikvarter.

Tillykke.

Jeg er ved at frigøre mig fra dig. Det er virkelig optur.

- Nå, hvordan var festen? - Den var så rådden.

Nå? Hvorfor?

- Aldersgennemsnittet var 55 år. - Ej, det er løgn.

- Røvsygt, altså... - Mon ikke.

- De prøvede vel alle at score dig. - Måske.

- Er du så hjemme nu? - Ja. Jeg ligger allerede i min seng.

Hvad har du på?

En udringet trøje... En hipstertrusse.

- Er du nøgen under din trøje? - Ja.

Tag den af.

- Kan du mærke min hånd på din mave? - Ja, jeg kan mærke den.

Jeg fører den langsomt op til dit bryst.

Dine bryster er så smukke. Helt runde og faste.

- Jeg har lyst til at kysse dem. - Kys dem.

Jeg kysser dine brystvorter.

Kan du mærke, jeg sutter på dine brystvorter?

Ved du, hvad jeg kunne tænke mig, mens jeg slikker dine bryster?

- At du førte din hånd ned i trussen. - Åh ja... Det har jeg også lyst til.

Du har også lyst, ikke? Sig det.

Jeg har lyst til... at føre en finger ned i trussen.

- Gør det. - Åh ja...

- Hvordan er det? - Det er varmt.

- Er det fugtigt? - Det er helt varmt og fugtigt.

- Rører du din fisse? - Åh ja...

Ja, sådan.

Jeg elsker, når du rører ved dig selv. Bliv ved.

Jeg vil høre dig stønne.

Du gør mig stiv.

Jeg trænger op i dig.

Kom så.

Kom så.

Åh, hvor er det godt. Det er så...

Alex...

Min elskede...

Alex...

Åh, min elskede...

Jeg savner elskov.

Ikke kun at...

Men at kysse og kærtegne... Og røre.

Eller snarere blive rørt.

Hvad er kærlighed uden begær?

De kunne tale lidt om Dem selv i dag. Jeg fortæller Dem alt, og De...

De siger ingenting.

Jeg tager jo kun imod en besked her, som egentlig slet ikke er til mig.

- Så De er altså helt ufleksibel? - Nej, jeg er læge. Deres læge.

Ikke Deres ven.

Har De aldrig været i seng med en af Deres patienter?

Det sker vel tit, at... man føler sig tiltrukket af sin terapeut, ikke?

Man siger, at det sommetider er en del af processen.

- Processen? - Helbredelsesprocessen.

Ja, for patienten. Men hvad så med lægen?

Man lærer noget om sig selv med hver ny patient.

Sommetider er det en teoretisk gevinst, og sommetider er den... personlig.

Tændte det Dem?

Bliver De tændt af scenen i bilen med Alex i telefonen?

Der er grænser, som er defineret af fagets etiske retningslinjer.

- Kan vi så ikke ses? - Jeg kan ikke i næste uge.

- Jeg skal passe min lille niece. - Du lovede.

Jeg får travlt. Jeg er ked af det...

- Jeg har brug for at se dig, Clara. - Mit liv er lidt indviklet lige nu.

- Det må du forstå. - Jeg prøver.

Men sig i det mindste, at du heller ikke tænker på andet.

Mon hun husker, hun har børn?

Jeg er vild med dig, Alex. Jeg har det så godt sammen med dig.

Jeg har også brug for at se dig og mærke dig og glemme alt andet...

Men jeg er i bil lige nu. Jeg ringer tilbage, okay?

Det var jeres far.

Kom så!

Fejl! Der er fejl!

Sådan en lortedommer! Køb dig nogle briller, for fanden!

- Sæt dig ned, mor. - Jeg får blikket... Men det passer jo.

Har De børn, doktor?

En god mand, formoder jeg? Eller måske ikke?

Er det ikke frustrerende i længden aldrig rigtig at sige sin mening?

Hvis De bare vidste, hvad der af og til går gennem hovedet på mig...

... ville De falde ned af stolen.

Vi talte om børn.

Ja, mine sønner. Mine sønner.

Det var, når de var hos deres far, at det blev lidt svært.

Hvorfor svært?

Jeg lod mig rive med.

Hvordan?

Til jeg følte mig mere som Clara end som Claire.

Du tror, jeg er som alle de andre piger.

Clara...

Men du kender mig ikke.

Jeg ved, du er unik.

Ja.

Man kan ikke skære hjørner. Selvom det er svært for os to.

Jeg bliver bims af det her.

Okay, så kommer der en lille gave til den utålmodige herre.

De har stadig ikke fortalt mig, hvor det billede kom fra. Og videoen.

Jo, jeg har. Læs Deres noter igen. Jeg fandt dem tilfældigt på Google.

- Tilfældigt? Virkelig? - Hvorfor skulle jeg lyve for Dem?

Det var det ansigt, han elskede. Billedet af den unge kvinde.

Det er ikke... Det er ikke uden betydning.

Det var en fremmed.

Ja. Og De havde nem adgang til denne fremmedes billeder og videoer?

Hvilken verden lever De i? Selvfølgelig er det nemt.

Facebook, Instagram... Der er frit valg på alle hylder.

Et: Det her er ikke en afhøring.

Og to: Jeg kan ikke hjælpe Dem, hvis De ikke fortæller mig sandheden.

Godt, så skide være med det...

De vil elske det her: Det var et billede af min niece, Katia.

- Tilfreds? Nyttig viden. - Deres niece?

En smuk blondine. Alex foretrak blondiner. Det er alt.

- Er det alt? - Ja, det er alt!

- Kan De fortælle mig lidt om hende? - Ja.

Men der er ikke så meget at fortælle. Katia er min brors datter.

Da han og hans kone forulykkede i en helikopter -

- blev hun forældreløs fra den ene dag til den anden.

- Jeg forstår ikke, hvad De mener. - Katia kom og boede hos mig.

Hun var knust, jeg tog hende til mig. Men før det kendte jeg hende ikke godt.

Og ved hun, at De brugte hendes billede?

Nej, Katia fandt aldrig ud af det. Og vi ses heller ikke mere...

Så snart der kom styr på arven, flyttede Katia til Norge.

Så De overtog altså hendes ansigt, hendes alder, hendes historie...

- Hvad ville De? Leve et andet liv? - Nej, ikke et andet liv. Mit eget.

Langt om længe.

Jeg kom ikke ud i går. Det regnede hele dagen.

Også her.

Jeg tænkte: "Måske når hun at ringe til mig."

Jeg er nødt til at få sovet.

- Skal jeg lade dig være? - Jeg er helt udkørt.

Nogle gange lyder du helt moragtig.

Men vil du stadig elske mig, når... jeg bliver gammel?

- Hvor gammel? - 50 år eller...

50? Det er da ingenting. Vi har jo hele livet.

- Ventede du på mig? - Ja.

- Sødt. Hvad lavede du så imens? - Jeg planlagde min rejse.

- Hvilken rejse? - Jeg tager til Goa sidst på måneden.

- Alene? - Nej, sammen med min sambo.

Ludo, du ved. Jeg har fortalt dig om ham.

- Nå... Hvor længe? - To måneder.

Hvad så? Er du bange for ikke at kunne undvære mig?

Clara? Clara?

- Hvor længe har det været planlagt? - Længe.

- Og så siger du det først nu? - Jeg havde ikke set dig komme, smukke.

- Tag med mig. - Det kan jeg ikke. Jeg...

Jo, drop din praktik. Vi lever kun én gang, ikke?

Men hvilken forskel gør det for os, om jeg er i Goa eller et andet sted?

Tanken om, at du er så langt væk, skræmmer mig bare.

Det er jo ikke, som om vi kan holde om hinanden.

Savner du mig? Jeg mener, har du lyst til at se mig?

Selvfølgelig. Selvfølgelig. Har du ikke?

Jo, men jeg...

Jeg er så bange for... Jeg er bange for, du bliver skuffet.

Nej da. Det gør jeg helt sikkert ikke.

Og jeg er også ret nervøs for, at du bliver skuffet.

Clara...

Hvad laver De her?

Skal vi gå ud? Jeg trænger til frisk luft.

Godt, kom.

Jeg kan bare ikke glemme ham.

Hvad er det, De ikke kan glemme?

Han var blevet centrum i min verden.

Da han var i Goa, talte vi sammen hver dag, flere gange om dagen.

Gid det kunne have varet evigt.

Efter sin hjemkomst blev Alex meget påtrængende.

Det blev sværere og sværere at holde ham på afstand.

Overrasket? Jeg landede i morges.

ALEX ER PÅ VEJ OVER TIL CLARA. HAN ER FREMME OM 3 MINUTTER.

Jeg var der. I samme by som dig.

Jeg kunne ikke. Ikke i dag.

Det er for creepy. Du er jo psykopat. Har du fucket med mig fra starten?

- Du er jo skør. - Nej, jeg...

- Hallo? - Hvad laver I her?

- Det er jo søndag. - Ja! Jeg har ventet på jer.

- Jeg blev faktisk lidt urolig. - Glem det.

- Hvad sker der? - Hallo?

- Hvem var det? - Nogle venner, der kom uanmeldt.

Hvorfor hvisker du? Holder du fest?

- Jeg ringer tilbage senere, okay? - Nej! Tager du pis på mig?

Jeg er pissetræt af, at vi altid gør, som du vil. Hvad er dit problem?

- Køleskabet er tomt. - Jeg laver crepes!

- Der er jo ikke engang nogen æg. - Hvad?

Alex, der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig.

- Hvad? - Jeg er i et forhold. Jeg...

Jeg har en fyr. Vi bor sammen.

- Har det stået på længe? - Det var nok nogle måneder før dig...

Og det siger du først nu? Kunne du ikke have fortalt mig det før?

Jeg prøvede.

- Har du fortalt ham om mig? - Nej.

Nej, Gilles er meget jaloux, han er meget paranoid...

Og forholdet knager, så...

Ja, så...

Så forstår jeg bedre, hvorfor vi ikke skulle ses.

- Og jeg har ventet på dig i ugevis. - Undskyld, Alex.

- Det gør sgu ondt. - Undskyld.

Jeg tror, jeg lægger på nu. Jeg skal lige sunde mig.

Undskyld.

Clara...

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg føler mig fortabt.

Du har et helt ufatteligt greb om mig.

Jeg er helt lammet. Jeg er ved at blive skør.

Jeg kommer til Paris på torsdag. Jeg er på Montparnasse kl. 15.02.

Du skal ikke ringe eller skrive.

Holder du af mig, så bare mød op.

Du aner ikke, hvor meget jeg brænder efter endelig at møde dig.

Det var blevet uudholdeligt. Der måtte sættes en stopper for det.

Det knuste mit hjerte.

Men efter at have set ham, så ung og så sårbar -

- forstod jeg, at tiden var inde, at smerten var for stor.

Alex, der er sket noget helt uventet.

I går... friede Gilles til mig.

Jeg sagde ja. Vi flytter til Brasilien.

Han har takket ja til et job derovre. Jeg ved, det er det rigtige valg.

Vi to har drømt sammen, med åbne øjne.

Det var vidunderligt, men det var kun en drøm.

Vær ikke alt for vred på mig, Alex. Jeg vil altid bære lidt af dig i mig.

Jeg gik tilbage til mit gamle liv, som man lukker en roman.

Knust, knækket...

Gammel.

Da jeg ville genoptage kontakten, var det for sent.

Hans profil fandtes ikke længere.

Ved at forsvinde havde Alex på sin vis handlet mere radikalt end mig.

Udvist mere... styrke.

Hej.

Jeg har bare haft meget travlt.

Præcis.

Hvor skarpsindigt.

Jeg tøvede ikke ret længe.

Det var den eneste måde at opnå informationer om Alex på.

- Du er utrolig smuk. - Du er sød.

Jeg har ellers haft travlt med mine udgivelser og timerne.

- Går det godt med dine byggeprojekter? - Stille og roligt.

- Du ser træt ud. Alt okay? - Ja.

- Det er en lidt svær tid, men... - Svær?

Kan du huske min ven Alex?

- Ham fotografen? - Ja, sådan da.

Han har været ude for en bilulykke.

Han kørte direkte ud i afgrunden.

Tænk engang...

På grund af en psykopat på Facebook, som han aldrig havde set.

Politiet så det med det samme. Der var ingen bremsespor.

Han er død.

Undskyld mig...

Hallo?

Når nogen dør, hvad skal man så gøre med vedkommendes virtuelle identitet?

Lade den være, som den er? Slette den?

Hvilke valg har man?

Vent!

Den er skrevet her. Det var... livsnødvendigt.

Jeg vil gerne høre Deres mening for en gangs skyld. Det er vigtigt.

Jeg skal nok læse den.

SANDE BEKENDELSER af Claire Millaud

Længe havde tanken om, at vi aldrig ville finde sammen, været uudholdelig.

At gøre det forbi var som at give slip på livet.

Jeg var jo forgabt i den mand.

Hvorfor give op? Hvad ville det koste mig at prøve?

Frygten for ikke at kunne tage Claras plads?

Ville Alex være ulykkelig?

Så ville jeg være der for at trøste ham.

- Undskyld? Jeg synes, jeg kender Dem. - Hvabehar?

Jeg synes, jeg kender Dem. Er De ikke en af Ludos venner?

- Ludovic? Jo. - Det tænkte jeg nok.

Jeg er hans... En gammel ven.

Kan De ikke huske mig? Østersene... Kan De ikke huske vores telefonsamtale?

Nå jo! Jo...

Bor De stadig hos ham ved Sommebugten?

- Han har ikke smidt mig ud. Endnu. - Så må De jo være omgængelig.

- De er fotograf, ikke? - Det kan man godt sige, ja.

Jeg er ved at prøve at få stablet en udstilling på benene.

Ja, Ludo fortalte mig godt om det. Han viste mig nogle af Deres billeder.

De var i øvrigt virkelig gode.

Tak.

- Jeg skal af næste gang. - Laver De portrætter?

Altså ikke kun øjebliksbilleder, men portrætter af...

Ja, jeg laver portrætter, portfolier...

Jeg laver alt. Undtagen bryllupper.

Jeg får nemlig brug for et billede til min nye bog.

De plejer at sende en fotograf, men... Det her er jo et pudsigt møde.

- Måske kunne De... - Helt klart.

Jeg mangler faktisk arbejde, så det kunne være fedt.

- Super. Må jeg få Deres nummer? - Hvis De vil.

- Jeg har glemt Deres navn. - Claire.

- Jeg hedder Claire. - Claire? Okay, tak.

Men så er der især Nora i Ibsens 'Et dukkehjem'.

Dukken, den gode hustru, den ansvarlige mor.

Det er hende. Stykket iscenesætter hendes gryende bevidsthed.

En kvindes frigørelse fra en af samfundet forudbestemt rolle.

Og den dag i dag kan vi stadig godt forholde os til -

- hvorfor hun nægter at ligge under for de normer -

- som fastlåser os.

- Hvordan gjorde han det? - Hvad? Hvem?

Ludo. Hvordan fik han fingre i så smuk en kvinde?

Du er vildt fotogen.

Rigtig godt.

Kan vi mon lige... knappe lidt op?

- Blusen? - Ja.

Bogen er skrevet til akademikere, så jeg ved ikke, om...

Så skal læserne jo netop lokkes til.

Det er fint.

Super.

Og... bare slap af.

- Lidt mere tilbagelænet? - Ja.

- Undskyld, nu bevægede jeg mig. - Det gør ikke noget.

Og... er du så gift?

- Har du børn? Er du skilt? - Alt det på én gang.

- Tre på stribe. - Endda i den rigtige rækkefølge.

Og alt det, inden du rammer de 30. Du skjuler noget for mig, Claire.

Må jeg...?

Må jeg lige prøve noget?

- Skal vi holde en pause? - Nej, nej, tværtimod. Fortsæt.

Jeg har intet at skjule.

Jeg var gift i 20 år med en mand, som betød alt for mig.

Jeg havde andre fyre før ham, men jeg har næsten glemt dem alle.

Jeg har født to børn. To drenge.

Jeg tænkte, at hvis jeg ammede dem, ville det gøre mig til en god mor.

Men mine bryster og mit maveskind er aldrig blevet de samme efter det.

Min mand forlod mig til fordel for en, der kunne være min datter.

Da det skete, troede jeg, jeg ville dø af sorg.

Jeg er nok for lidenskabelig. Lidenskabelig er det rette ord.

Men jeg kan også være meget lykkelig.

Ja, så ved du vist mere eller mindre alt.

Det er skørt.

- Hvad er der? - Ikke noget. Det her møde...

Det er skørt.

Du kan ændre formatet til portræt, så det bliver lidt skarpere.

Det her kan jeg godt lide.

Og i den mere smilende version. Det er nok min favorit.

- Synes du ikke? - Jo.

Vi elskede dag og nat.

Vi måtte jo indhente det forsømte.

Vi flyttede sammen. Eller rettere: Han flyttede straks ind hos mig.

"Sluk mine øjne, og jeg vil se dig."

"Luk mine ører, og jeg vil høre dig."

"Uden fødder vil jeg komme til dig."

"Og selv uden mund vil jeg påkalde dig."

Læs du videre. Kom nu.

- Fortsæt. - Kom nu.

"Bræk mine arme, og jeg vil gribe dig med mit hjerte som med en hånd."

"Stop det hjerte, og min hjerne vil banke."

"Sæt ild til den hjerne, og mit blod vil bære dig."

Jeg elsker dig. Jeg elsker dig så højt.

Jeg elsker også dig. Ved du, hvad jeg elsker allermest ved dig?

Det er mærkeligt... Men det er din stemme.

Claires stemme. Og Claras.

Selvfølgelig tænkte Alex stadig på hende.

Var jeg naiv nok til at tro, at mit ansigt ville erstatte hendes?

Jeg var jo nok bare en trøst, fordi han havde mistet hende.

Eller værre endnu: Han elskede hende gennem mig.

Der findes ingen værre rival end hende, der ikke eksisterer.

Jeg kunne ikke glemme dig, Alex. Det er slut med Gilles. Jeg elsker dig.

Hvis du stadig elsker mig, så mød mig på Café Français mellem kl. 18 og 20.

Hvis du ikke dukker op, hører du aldrig fra mig igen.

Det lover jeg dig. Din Clara.

- Er du klar? - Ja.

- Skal vi smutte? - Ja.

- Skal vi ikke blive her? - Nej, jeg vil hellere spise ude.

Ja. Problemet er bare, at det er dig, jeg har lyst til at æde.

- Vi kunne måske nå i biffen? - Helt klart.

Tjekker du, hvad der går?

Jeg henter lige en trøje.

Jeg fryser.

VELKOMMEN TILBAGE, CLARA

Man hører skrig, hvinende bremser og et bump. Så bliver der stille.

På film kunne det godt ende sådan.

Ja. Og i virkeligheden? Hvorfor ikke lade den ende godt?

Selv i en opdigtet verden er det, som om De vil gøre Dem selv ondt.

Igen. Igen og igen.

Hvem har gjort Dem ondt, Claire?

Hvem har gjort Dem ulykkelig?

Det, jeg stjal fra Katia...

Jeg var lidt tid om at forstå det, men min niece Katia...

... blev mere og mere fjendtlig over for mig, som tiden gik.

Gilles er hendes onkel gennem ægteskab.

Jeg har hørt det ofte nok: De er ikke blodsbeslægtede.

"Vi elsker hinanden."

"Der er ingen skærpende omstændigheder, kun kærlighedens omstændigheder."

Faktisk så...

En aldersforskel på 27 år mod 20 års samliv.

Katia tog ikke tilbage til Norge. Hun flyttede sammen med min mand.

Jeg kunne ikke få det sagt til Dem.

End ikke på skrift.

De ødelagde mig. Hun ødelagde mig.

Men... det var hende, Deres rival, De valgte til at inkarnere Dem.

Ja.

Jeg ville have hendes skønhed, hendes ungdom...

Jeg misundte hende hendes lykke. Hun havde jo stjålet min.

Jeg var jaloux. Jeg...

Det er virkelighedsfornægtelse. Som om De flygter fra sandheden.

Ønsket om evigt liv, illusionen om evig ungdom. Ja...

Vi vil alle gerne skubbe den fra os... Tanken om at skulle dø.

Jeg vil gerne dø.

Men ikke ene og forladt.

Man kan være lille i alle aldre.

Jeg havde brug for omsorg, for tryghed, også selvom det var en illusion.

Hvor længe er det siden?

Hun blev indlagt på klinikken for cirka ni måneder siden.

Det gik meget vidt.

Alex var helt besat af hende.

Og en dag bad han mig lytte til en af hendes beskeder.

Jeg genkendte straks hendes stemme.

I starten slog jeg det hen.

Jeg troede, det var en lille leg.

En lidt pervers ting.

Jeg sagde ikke noget til Alex, men prøvede at få ham til at indse -

- at den her Clara var lidt for perfekt.

Til sidst kom han i tvivl.

Da Clara forsvandt, slettede han sin profil.

Nogle måneder senere ringede hun til mig.

Og jeg sagde til hende, at han var død på grund af hende.

At han havde begået selvmord.

Min ven var ved at blive skør, og hun havde været mig utro, så...

Så jeg løj.

Jeg forstår ikke helt... Så han døde ikke i en bilulykke?

Nej... Nej.

Han er faktisk lige blevet far.

Han bor i Sydfrankrig. Han er blevet gift.

Han blev far i sidste måned. Til en lille pige.

Man føler sig skyldig, og så er man det slet ikke.

Jeg er kommet for at sige farvel.

Sommetider bærer en patient på noget, man havde engang, men har mistet.

Jeg har fulgt Deres råd.

Jeg er begyndt at skrive på mit manuskript igen, og...

Det har hjulpet at vide, at alt atter er muligt.

- Der er ikke kun én slutning. - Nej.

Nej.

- Farvel, Claire. - Farvel, doktor.

Danske tekster: Carine H. Plath Oneliner