Original subtitles

Hvert år, på årsdagen for Linns forsvinden –

– tager jeg hjem til hendes forældre og lover aldrig at give op.

Jeg skal nok finde hende.

Gud, hvor skønt, at I fandt hende. Tak.

Nu har vi ikke blot en morder.

Vi har endelig kunnet oprette en anmeldelse om mord.

Jeg vil lede overalt efter det våben, du dræbte Linn med.

Og så ryger du ind.

Hej, Nelly.

Hej.

Du ved måske ikke, hvem jeg er, men ...

Jeg efterforskede din mors forsvinding for 16 år siden.

Må jeg gå med, så vi kan snakke lidt?

Ja ...

Er det dig, der forfølger min far?

Det handler ikke om din far, men om din mormor og morfar.

Og din mor.

– Kendte du min mor? – Nej, jeg mødte hende aldrig.

Men din mormor og morfar kender jeg.

– Godt for dig. – Vil du ikke mødes med dem?

Det ville betyde meget for dem. Og måske for dig.

– Men far siger ... – Giv det en chance.

Hvis det ikke går godt, så har du i det mindste forsøgt.

– Jeg skal i skole. – Hvad læser du?

– Medielinjen. – Det lyder sjovt.

Det fandtes ikke i min tid.

– Hvor er de fine. Hvor gamle er de? – Fire uger.

Nå, det var det med plasten. Byggeplasten.

Det var jo Johnny, min mand, der stod i butikken.

Jeg tog mig kun af det økonomiske.

Det er vel heller ikke så lidt?

Nej, men jeg mødte aldrig Jesper Haapalahti, da han var i butikken.

Selv om man talte meget om ham, da Linn forsvandt.

Og Johnny fortalte, at Jesper og Linn –

– var i butikken og købte ind for at bygge en væg –

– i lejligheden og få et ekstra værelse –

– til deres pige, så ...

I overvejede aldrig at kontakte politiet?

At han havde købt byggematerialer var vel ikke noget at fortælle?

Nej, selvfølgelig. Og din mand, han gik bort?

Ja, det var nogle år efter, at vi lukkede firmaet.

Så skulle vi endelig slappe af og nyde livet.

Ja ... Du er et kattemenneske. Det kan jeg se.

Ja, jeg havde to.

En døde, hun blev påkørt. Og den anden forsvandt.

Det var frygteligt. Frygteligt, som man kan savne dem.

Ja, jeg forstår dig.

Vi ved, at det er kaliber 22. Vi har prøveaffyret alt.

For at matche kuglen i Linns hoved.

– Men intet match. – Fandens.

Vi gennemgik alt, der blev samlet ind under sidste våbenamnesti.

– 183. – Præcis. Her er listen.

En anden ting fra da Jesper boede i Haparanda.

Der kom en anmeldelse fra en parkeringsvagt.

Gunilla Karlsson anmeldte ham for trussel mod tjenestemand.

– Og ...? – Han fik dagbøder.

Vi må tale med hende parkeringsvagten.

– Ja, gør det. – Hun bor i Haparanda.

Telefonen er opfundet.

Vi må tale med hende under fire øjne.

Jeg henter hende ikke ind fra Haparanda –

– fordi han blev vred over en bøde.

Så har vi den plast, Linn blev svøbt i.

Han købte den plast et par dage inden mordet.

Man køber jo byggematerialer, når man bygger om.

I hører vel, hvad vi siger? Vi må overvåge hvert er skridt, han tager.

Det er ligesom med Palme–mordet. Vi skal bruge mordvåbnet.

Skal vi vente, indtil han gør noget mere, inden vi agerer?

Han er farlig. Vi må få ham ind.

Det har vi hverken årsag eller ressourcer til.

Jeg kan bede ham om at blive i landet –

– da han indgår i efterforskningen. Mere kan jeg ikke gøre.

– Pladder! – Slap af.

Hvad laver hun her, hvis hun ikke vil hjælpe til?

Så kan hun lave papirarbejde for Von Posten.

Tag dig af fartbøder i stedet, hvis det her er for besværligt.

Det er godt, Moa! Godt tempo.

Det er godt, piger! Kør på!

– Hej. – Hej, det er mig. Hvad laver du?

Jeg fodrer hunden.

Jeg vil gerne tale med dig. Kan du komme forbi?

Nej, det kan jeg jo ikke.

Hej.

Vi kan ikke fortsætte sådan her. Det forstår du vel?

Ja.

Jeg skal nok alligevel flytte.

Nå?

Sivving ejer farmors hus, og niecen –

– vil have Sivving på plejehjem og sælge husene.

Det går Sivving aldrig med til.

Nej. Men jeg kan ikke presse ham angående det lige nu.

Nej, det er klart.

Du og Elin vil vel ikke have en logerende?

Rebecka, jeg beder dig. Ring ikke til mig igen.

Hvorfor kommer du så og går i seng med mig?

Hvorfor kommer du og går i seng med mig?

Det var en fejl. Det sker ikke igen.

Det siger du hver gang.

Ja, for det er en fejl hver eneste gang!

Hils Elin!

– Hej. – Hej.

– Hvad laver du? – Træner.

Du ved, hvad jeg mener. Der kom et opkald –

– fra Jesper Haapalahtis advokat om, at du forfølger ham.

– Advokat? – Hold nu op!

Jesper Haapalahti, forfølger du ham?

Jeg ved, hvad han har gang i. Jeg ved, hvem han er.

Han omgiver sig med piger, der ikke aner, hvad han er i stand til.

Hold afstand, ellers må jeg fjerne dig.

Jeg finder mordvåbnet, og så moser jeg ham.

Som en skide lus skal jeg mose ham.

– Du må ikke forfølge ham. – Jeg ved, at jeg har ret!

En ting er at vide, at man har ret. Noget andet er at få ret.

Jeg er bekymret for dig. Jeg har ikke set dig sådan før.

Vil du ikke med i aften? Vi tager en øl efter arbejde.

– Så kan du tænke på lidt andet. – Nej, det vil jeg ikke.

Nej, nej ...

Godt, du tog med, Terje.

Ja, jeg dopede mig med Echinagard. Vi må se, hvordan det går.

– Jeg starter. Hvad skal I have? – En lille øl.

– En lille øl. Bajer. – Jeg går med op til baren.

Herregud, se ...

– Det er jo Von Post! – Ja, han sidder der helt alene.

– Hent ham. – Nej, for fanden!

Jo. Hvad ville du gøre, hvis det var dig?

Jeg går hen og henter ham.

For helvede. Jeg har drukket så meget.

Nej, men hun sagde bare, at hun nu havde været 30 år –

– i den her afkrog og var træt af det.

Og hvis jeg ville være sammen med hende, kunne jeg flytte med.

Gud, hvad gør du så?

Det ved jeg ikke.

I synes sikkert bare, det er skønt, at jeg forsvinder.

– Hold nu op. – Jeg kender jer.

Her kommer shotstoget.

Det her var en klassiker, da jeg var bartender på Rhodos.

I mine unge år.

For fanden da! "Unge år"? Hvor gammel er du? 24 1/2?

Jo, man takker.

– Jeg giver en omgang til. – Ja.

– Hvad fanden var det der? – Det der? Det var lidenskab.

Hvad laver du?

Prøver at komme ind i bilen, men den vil ikke.

Men ... Har du trykket på knappen?

Tak.

Hør ... Hvordan går det?

– Hvor skal du hen? – Haparanda.

Hvad?

– Jeg må tale med parkeringsvagten. – Nej, det går ikke.

Jeg kan se på dig, at du har det skidt.

Ja, men hvad skal jeg gøre? Jeg er nødt til det.

Jeg kører dig.

Er det Gunilla?

Det var ikke første gang, nogen gik amok.

Det er jeg vant til. Men han ... Han var speciel.

Han havde virkelig udtænkt, hvad han ville gøre ved mig.

Hvad sagde han?

Han sagde, at han ville pille mit øje ud med en kniv.

Han vidste, hvilken kniv han skulle bruge og ...

Hvad for en kniv?

"Jeg ved præcis, hvilken kniv jeg skal bruge. Sådan en lang –

– smal japansk kniv, som jeg plejer at skære fisk med."

"Rigtig skarp og fin. Det bliver alle tiders."

Tror du, at han ville være i stand til at gøre sådan noget?

– Ja, det tror jeg. – Gunilla, jeg tager den her.

Nej, lad være. Det er politiets.

Ja, nu går jeg, for kollegaen er ivrig og ... Tak.

Det er os, der takker.

Hej! Nelly!

– Hej. – Kom ind.

Kristina? Kristina? Du må komme.

Hvad er der?

Hun ligner mig.

Må jeg kramme dig?

– Hejsa. – Hej.

Jeg har fået en anmeldelse om et stjålet våben.

Lad mig se. En Anschutz. Kaliber 22.

Præcis.

På Furuvägen? Furuvägen. Hvor fanden har jeg ...?

Jeg er sikker på, at jeg har hørt det et sted.

Okay ... Jesper Haapalahti voksede op der.

Bum.

Havde du det stjålne våben for 16 år siden?

– Ja. – På den der?

Nej. Jeg havde det i skabet derhenne.

I skabet med vaskemidlet ved siden af vaskemaskinen.

Så alle, der kendte til den, kunne have brugt den?

Men det er kun mig, der bor her.

– Kender du Jesper Haapalahti? – Ja, han er vokset op her.

Han boede ved siden af med sin far. Legede tit med vores dreng.

Men så blev jeg skilt fra konen.

Hun tog drengen med sig og rejste.

Siden har jeg ikke set så meget til Jesper.

Jeg ringer til teknisk.

Men hans far blev boende, indtil han døde.

– Vi rører ikke ved mere nu. – Hvad vil I gøre?

Du kan vente udenfor, så finder vi ud af det.

Men det er jo mordvåbnet. Det er mordvåbnet.

Det er det gamle mordvåben, der blev stjålet.

Ja, formentlig.

Da han hørte, at liget var fundet, vendte han tilbage –

– og stjal det våben, han brugte for 16 år siden.

Det er koldt ikke at skille sig af med våbnet lige efter mordet.

Så har han fjernet våbnet, nu hvor tampen brænder.

Den tekniske undersøgelse hos naboen gav ingenting?

– Nej, ingenting. – Okay.

Hvor har han gjort af våbnet?

Ja, det er spørgsmålet.

Snoris! Hvad laver du herude? Hvad laver du herude?

Hej. Der var ikke låst, og jeg orkede ikke at vente ude længere.

Har du arbejdet sent?

Ja, jeg var i Haparanda i går.

Og så kørte jeg lige til stationen.

– Der har jeg boet. – Det ved jeg godt.

Nå, jeg havde ikke låst, siger du.

Nej, typisk politifolk. De stoler på alle.

– Vil du have slik? – Godt.

Jeg ... Jeg ville fortælle dig noget.

Samme dag som nyheden om, at I havde fundet liget ...

Mors lig under firmahotellet.

Den dag var jeg ude at køre med far.

Pludselig blev han helt underlig. Han ...

Eller først var han glad og sagde, at jeg skulle holde ... foden ...

Lade, som om jeg havde et råt æg mellem foden og speederen og sådan.

Lige pludselig sagde han, at jeg skulle stoppe bilen.

Jeg steg ud, og så kørte han.

Han havde vildt travlt. Han efterlod mig bare der.

– Hvor skulle han hen? – Det ved jeg ikke.

Der skete noget med ham.

Jeg ved bare, at det var noget vigtigt. Jeg ved det bare.

Den 14. kom det ud i lokalnyhederne, at Linns lig var fundet.

Vi har tjekket Jespers telefon den dag.

Og her og her har telefonen været koblet på.

Men det her er Furuvägen.

– Hos naboen. Da han stjal våbnet. – Netop.

Og efter det kørte han til søen, Sautusjärvi.

20 kilometer nord for byen.

For fanden da også.

Kom, der er et hul her.

Her er det. Det var ikke gammel is.

Flot.

– Hej. Hvordan går det? – Jo, de er i gang.

Jeg har det!

Yes! Der har vi det!

Men hej, skat. Hej, hej!

Vil du lade hunden være?

Rør ikke ved hende på arbejdet.

Er du misundelig? Han er så dum, din herre.

Vil du bo hos mig i stedet?

– Vil du lege med Snoris? – Tintin, kom. Kom!

Krister? Kør nu forsigtigt. Lad ikke følelserne påvirke din kørsel –

– så du kan komme sikkert hjem til Elin.

Altså, de to ...

Ti stille! Du må holde op med det der.

Hold dig fra hende. Hun er for fanden ikke rigtig klog.

Men Elin, hun er god.

Den bedste, faktisk.

Er du med, køter?

Velkommen til mobilsvar ...

Ifølge Nelly slukker han telefonen, når han trænger til fred og ro.

Han skal fandeme ikke have nogen fred og ro!

Okay. Men han er efterlyst.

Gällivare har sendt forstærkning, så der er mange patruljer, der leder.

Tommy og Dennis, I bliver og tager nattevagten.

– Jeg bliver også. – Godt.

Jeg tager også hjem. Men ring, så snart der er noget.

– Sov godt. – Sov godt.

Men hej, Rebecka. Du er sent på den. Jeg troede aldrig, du ville komme.

Hvad laver du her?

Jeg kan se, at du har papirer om Nelly.

De er til efterforskningen.

– Vil du sætte lidt te over? – Hvad?

Sætter du lidt te over? Jeg har ventet længe på dig.

Jeg har nået at læse udredningen om dig her.

Den var interessant. Der er meget, jeg ikke vidste om dig.

Der er tydeligvis noget galt med dig.

Det bemærker man, så snart man møder dig.

Du er forskruet på en eller anden måde. Det står i panden på dig.

Nu forstår jeg.

Nej.

Sæt dig.

Jo, jeg forstår. Det er noget besværligt noget.

Følsomme ting, det med skyld. Tro mig, jeg kender det.

Der er også mange ligheder med Nelly.

Hun mistede også sin mor, da hun var helt lille.

Men så ... Så mistede du også din far, kan jeg se.

Det var en ulykke. Eller var det også selvmord?

– Det var en ulykke. – Ulykke?

Et langtrukkent selvmord, hvis du spørger mig.

Det blev vist værre for ham, efter ... Lad os se.

Efter at du flyttede. Var det ikke lige grumt nok?

Hold op.

Ja, men der er jo en del af den slags.

De tager livet af alle omkring sig. Skader dem.

Jeg kender typen.

Nogle bør ikke have folk tæt på sig.

Fandens! Nej!

Nej, det er jo ikke kun din skyld. Det er fint nok.

Jeg kan sige, at Nelly har fået alt, hvad man kan forlange af mig.

Mad. Fint tøj. Rejser til Thailand. Guitarlektioner.

– Men hun har også fået løgne. – Ja.

Man lyver vel, når det er nødvendigt?

Jeg gjorde det, der var bedst for Nelly.

Havde det ikke været for dig og ham stodderen med overskæg –

– der rev op i det hele –

– havde Nelly kunnet fortsætte med at have det godt.

Den tager jeg mig af. Du finder teposerne.

– Jeg kan ikke finde nogen. – Hvad?

Jeg kan ikke finde nogen.

Sikke en idiot, du er. Du kan ikke engang byde på te. Sæt dig!

Men se, du har jo te.

Nelly kan også lide Earl Grey.

Vi har alt, hvad vi skal bruge på dig. Fingeraftrykkene matcher.

Okay.

Der er jo også noget godt i det.

Den følelse, at man ikke har noget at tabe.

Jeg har intet at tabe.

Jeg har tænkt meget på dig.

Hvad skal vi gøre?

Vil du gøre noget med mig?

Du er efterlyst i hele landet. Du kan ikke undslippe.

Så du bor i din farmors gamle hus i Kurravaara? Alene.

Er det ikke lidt taberagtigt?

Hvorfor har du ingen kæreste? Du burde have en, der tager sig af dig.

Er du fuldstændig blæst?

Ja, åbenbart. For fanden da.

Slap nu af. Jeg vil ikke gøre dig noget.

Du er allerede så skadet, så det er ikke nødvendigt.

Stop, dit svin! Stop, for fanden!

Det er fint. Alt er i orden.

Tak.

Vi har fået et match. Det er hans fingeraftryk på geværet.

– 100 procent? – 100 procent.

Og kuglen i Linns krop matcher geværet?

– Så har vi alt. – Vi har alt.

Ikke flere indicier.

Man kan ikke få bedre tekniske beviser end det her.

Halleluja! Tak!

Du ved vel, at løbet er kørt?

Det afhænger vel af, hvad man mener med "kørt"?

De vil sende breve til mig. Med hjerter på brevpapiret.

Hvorfor det?

Kvinder mellem 15 og 70. De vil skrive breve til mig.

De vil forelske sig i mig og besøge mig.

Så udvælger jeg nogle, som jeg finder sammen med.

Det kan være, jeg forlover mig. Jeg får sex.

Jeg får rigtig meget sex.

Du er virkelig ynkelig. Ved du godt det?

Hej!

Jeg kom til at købe kattemad.

Jeg havde glemt, at jeg ikke længere har en kat.

Jeg er lidt omtåget. Og så havde jeg ingen kvittering.

Og så tænkte jeg, at det var synd, hvis det ikke bliver brugt. Ja.

Elsker du mig?

Hvad er der med dig? Det er femte gang, du siger det i dag.

Hej!

De slipper mig ud herfra!

– Er det rigtigt? Må jeg komme? – Nej, rolig nu.

I morgen siger de. Efter stuegang klokken 9.30.

– Kan du komme? – Selvfølgelig. Jeg kommer.

Jo, en ting til ... Jeg hørte, at Marie og Tomas –

– havde været onde mod dig. Det skal du ikke bekymre dig om –

– for jeg har ordnet det hele. Jeg har overdraget Elinas hus til dig.

Ja, det var jo allerede dit, syntes jeg.

Men nu er det også formelt dit. Med papir og det hele.

– Hvad vil du have til middag? – Pølser og makaroni!

Det kan du tro! Farvel.

Hvad er der egentlig med dig og Krister?

Ikke noget. Det var Sivving, jeg talte med.

Han kommer hjem.

Tillykke. Hvordan har han det?

Bedre. Han skal begynde på fysioterapi.

– Føj, hvor det stinker. – Hvad mener du? Fiskesuppen?

Ja ...

Hør ... Kom og sæt dig.

Tekster: Lasse Petersen www.sdimedia.com