Original subtitles

Jeg troede ikke, at du ville komme tilbage og bo heroppe.

Det er mit hjem.

Jeg ville bare høre, om du ville anmelde det.

Hvorfor skulle jeg det? Du ved jo, at vi løser det.

Tindra?

Hvis noget skal tjekkes, må vi vel gøre det?

Hvis de selv vil finde ud af det, så må de gøre det.

– Hvornår så du ham sidst? – I går eftermiddags.

– Og så ringede han ved ottetiden. – Hvad sagde han?

Han havde drukket en del. Man kunne knap høre, hvad han sagde.

... og ned her. Og så stoppede han.

Han har hverken set eller hørt noget.

Det er jo lidt mærkeligt. Et skud burde kunne høres i hele bygden.

Og morgenkåben? Havde hun noget at sige?

Naboen? Nej. Hun var på Royal og dansede.

Kom hjem lidt efter elleve. Hvem tror du, hun dansede med?

Sven Erik?

Ja. Jeg ringede og spurgte ham –

– og jo, de dansede, og hun nægtede at give slip.

Ser man det. Så har vi da et alibi på hende.

At dumpe en død ren ...

Hun markerede ved bilerne men så forsvandt det.

Det er sværere, når det har regnet.

Du kendte ham jo. Hvad tror du?

Kan det have noget at gøre med den renko, Per Henrik gravede ned?

Det ved jeg ikke.

Men der er to, vi skal tale med.

– Hvad er der sket? – Vi punkterede.

– Og så begyndte det at regne. – Du er helt gennemblødt.

Jeg tager på kontoret.

– Nej, vent. – Nej, det behøves ikke ...

Du kan tage den her.

Tak. Hej.

Putte satte nogle krybskytter af på fjeldet.

Vi kom til at ødelægge deres telt.

Og så smed Jon med deres mad.

Så måtte de gå tilbage. Det er fandens langt.

Ingen dækning på mobilen, ingen satellitradio og ingen mad.

Så renkoen var en hævnaktion mod Jon Åppas?

Ikke mod Per Henrik? Det var vel hans ren?

De har rener sammen.

Og som hævn for Puttes død slæbte de renkoen hen til gården –

– hvorefter Jon skød Puttes hund?

Og nogen har brændt renvogterhytten ned.

Og intet af det er blevet anmeldt?

Jeg vil have 1000.

Okay, 500 er fint.

Se. Ikke på et eneste billede er der spor af alkohol.

Faderen sagde, at Jon var skidefuld, da han talte med ham om aftenen.

Ingen flasker, ingen øldåser, intet sprut.

Det er jo mærkeligt. Forhør dig hos Pohjanen om promillen i blodet.

Jon Åppas' venner tror, at det er Putte Larsson, der har gjort det.

Som hævn for, at Jon skød Puttes hund.

Få Putte Larsson ind, og udsted en ransagningskendelse.

Lad os også få de firhjulede og bilen.

Rebecka ...

Jeg har talt med Von Post.

Han synes, at du undervurderede truslen mod familien Åppas.

– Synes du det? – Måske.

Var der andet?

Ja, jeg hørte, at Krister var en god bekendt af mordofret.

Han bør måske ikke være en del af efterforskningen.

Jeg vil beholde ham. Jeg har brug for ham.

Okay ...

Det er din beslutning.

Kan du sige, om han var fuld?

Jeg har ikke den nøjagtige promille, men det virker ikke sådan.

Han lugter i hvert fald ikke af sprut.

Ja, man skal lugte til sine lig, ved du.

Kan du sige noget om tidspunktet?

Med tanke på, at han stadig havde en kropstemperatur på 17,2 grader –

– tyder det på, at han blev dræbt om aftenen, mellem klokken 18 og 23.

Han ringede til sin far klokken 20. Vi har en mistænkt –

– så vi tjekker hans alibi mellem klokken 20 og 23.

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Jeg har et alibi. Spørg konen.

Din kone ... Skulle vi betragte hende som et objektivt og upartisk vidne?

Det behøver I ikke. Hun har det på film på mobilen.

Har hvad på film på mobilen?

At jeg brænder deres renvogterhytte ned.

Jeg ved godt, at det er kriminelt at nedbrænde en hytte –

– men I kan bede samebyen om at sende regningen til mig.

Hvad kan den være på? 10.000? Eller 15.000?

Fortæl om de krybskytter, der fløj til fjeldet i din helikopter.

Jeg ved intet om nogen krybskytter.

Jeg satte bare nogle fyre af med helikopteren.

Hvad skulle de der?

Fiske og hygge sig. Der er fint i naturen.

Hejsa.

Mirelle Rogersson er her, hvis I vil tale med hende.

– Tager du det? – Tager hvad?

"Konen."

Skulle det være noget at grine ad?

– Folk har vel forskellig humor? – Ja, det kan jeg se.

Lappen syntes, det var sjovt at dræbe hunden.

Det der var 22.18.

Og det tager en time at køre til Åppas' gård.

Så kører du ulovligt.

Vil du se igen for at være helt sikker?

Nej tak.

Jeg har kvitteringen, fra da vi købte benzindunken.

Her.

Hvad er der?

Jeg synes bare, at man skal være søde mod hinanden. Det er bare det.

– Så tænder jeg. – Nej, nej ... Sid ned.

Hvis jeg ikke må gøre det selv, lærer jeg det aldrig.

Sådan.

– Og så ... – Mere. Meget mere.

Sig nu ikke noget. Jeg er nødt til at gøre det selv.

Og så lægger vi fiskene med hovedet, for det giver mere smag.

Præcis. Du må have haft en rigtig god lærer.

– Godaften! – Nu kommer spritdoktoren.

Lukullisk, det er længe siden.

Men nu vil jeg også fortælle, hvad jeg fandt –

– da jeg savede Jon Åppas' kranium op.

Hvad fandt du?

Ingenting.

Der var et indgangshul i baghovedet, men intet udgangshul.

Ingen krudtslam og, vel at mærke, ingen kugle i kraniet.

Nu har jeg fået nok af jeres ubehageligheder.

Nu går jeg i seng. Godnat.

– Godnat, hav det godt. – I lige måde.

– Og bliv nu ikke for længe oppe. – Nej.

Godnat. Sov godt.

Hvad betyder det, at der ikke var en kugle i kraniet?

I hvert fald, at det gevær, som jeg formoder, at du har beslaglagt –

– fra en vred jæger, kan leveres tilbage.

Ud med sproget.

Boltpistolen. Det er mit kvalificerede gæt.

Man bruger den til at slagte dyr.

Boltpistolen skyder en metalstang ind i hovedet på dyret.

Så tømmes dyret for blod, og døden indtræder.

Og hvis man bruger den på et menneske?

Problemet er, at døden kan lade vente på sig.

Det synes at have været tilfældet med vores kære ven Jon Åppas.

Der var en ordentlig blodpøl på puden på køkkensofaen.

Så mit gæt er, at han blev skudt der.

Og at staklen siden kom til sig selv –

– og kravlede rundt med en ordentlig hjerneskade.

Sikkert i en time eller to.

Sådan. Her kommer jernstangen ud og går lige ind i hovedet på dyret.

Så skruer man denne del af, og så lader vi.

Man skruer på igen.

Min morfar havde en på sin gård uden for Söderhamn.

Vi plejede at stjæle den og skyde dåser. Det gav et ordentligt brag.

Så trækker man i fætteren her ... Så er den klar.

Det, der formentlig er sket ...

– Hvad fanden laver du? – Hvad har du gang i?

– Det var ikke meningen. – Er det ikke nok med én myrdet?

Det er jeg meget ked af.

Mella, Per Henrik har en bror, der hedder Olle Åppas –

– der blev taget for krybskytteri.

Ja, jeg arbejdede med sagen.

Det var ikke så sjovt. Men er det relevant her?

Terje? Terje!

Hvad var det for et brag?

Vil du finde den der efterforskning om bjørnen?

Ja, bjørnen. Kan du huske det? Olle Åppas, for to–tre år siden.

Hvad? Hovedet?

En bjørn, der blev dræbt ulovligt, med hovedet hugget af og fjernet.

Hør ... Jeg har gennemgået den her sag.

Der står, at det par, der anmeldte det, stod på ski –

– så ravne over stedet, kørte derhen og kiggede –

– og fandt fodspor, der førte hjem til Olle Åppas.

Nej, til Per Henrik Åppas.

Det var i hans fryser, vi fandt bjørnehovedet.

Okay ...

Og derefter tilstod Olle –

– og sagde, at han lånte Per Henriks scooter for at jage bjørnen.

Så det var et familieanliggende.

I øvrigt kan jeg ikke se, at de her ting er blevet sendt til analyse.

Hvilke ting?

Pisset i sneen og cigaretskoddet på gerningsstedet.

De kunne have afsløret gerningsmandens dna.

Okay ...

Nå ja ... Det der.

Vi mente ikke, at det var nødvendigt, eftersom Olle tilstod.

Så stod tingene jo klart.

Trusselsbilledet mod Jon Åppas?

Det burde renkoen afsløre. Hvem lagde den hos Per Henrik?

– Måske Putte Larsson? – Nej.

Han har et alibi for mordet og sværger på, at det ikke var ham.

Han er et svin, men han ville næppe gide at lyve om det.

Kan det være de jægere, han havde med op på fjeldet?

– Hele deres tur blev jo ødelagt. – Nej, de har også et alibi.

Da Jon blev myrdet, var de fløjet tilbage til Oslo.

Undskyld forsinkelsen.

Okay, vi må gå ud fra, at den her renko var en trussel.

– Hvem har billedet? – Det har jeg.

Her.

Tak.

Det her er vist ikke Per Henrik Åppas' ren.

– Hvor mange renmærker findes der? – Cirka 4500.

For fanden da. Det vidste jeg ikke. Spændende.

En families ligner hinanden, med mindre forskelle.

De er tre søskende: Per Henrik, Olle og en søster, der hedder Biret.

Havde Jon sit eget mærke? Måske var der konflikt mellem far og søn?

Nej, han delte mærke og rener med sin far.

Jon overtager mærkerne, når faderen dør.

Ligner det der ikke lidt?

Spidssnittet passer, men kantsnittet er ikke det samme.

Det ligner et surfbræt set oppefra.

For fanden, det er jo Maret Anna Åppas'.

– Det er hendes mærke på renkoen. – En Åppas til?

Ja, det er Olles datter. Per Henriks niece.

– Hvor er Olle Åppas nu? – I fængsel for jagtforbrydelsen.

Ikke længere. Han blev løsladt for to dage siden.

Hvad?

– Ja ... – Men hvad fanden?

Hej! Anna–Maria Mella, politiet.

Må vi tale lidt med dig?

Ella, der er is i fryseren. Du kan tage en, hvis du vil.

Hvad laver du? Sidder du og maler?

Jeg skal til at male hjemme hos mig, men jeg ved ikke hvilken farve.

– Du kan tage lilla, hvis du vil. – Det er en fin farve.

Blander man rødt og blåt, bliver det lilla.

Tak for tippet.

Ella, gå indenfor.

Jeg kommer ind senere.

Nå, hvad vil I?

Din far, Olle, blev jo løsladt for to dage siden.

– Ved du, hvor han befinder sig? – Ingen anelse.

– Du har ikke talt med ham? – Nej.

Okay. Du kan jo ringe, hvis han lader høre fra sig.

Ja.

Var der andet?

– Hvor mange rener har du? – Ikke nok.

Du har ingen plads i samebyen?

Men det havde din fætter Jon. Hvad syntes du om Jon?

Jeg kunne ikke lide ham, hvis det er det, du vil vide.

Når han er væk, kan du så få hans plads i samebyen?

Jeg vil ikke have hans plads. Jeg vil have min egen plads.

Jeg skal på arbejde nu. Var der andet?

Nej. Tak.

– Hej. Er du Olles søster? – Ja.

Vi leder efter Olle. Ved du, hvor han er?

Nej.

Hvis du hører noget fra ham, vil du så bede ham om at kontakte os?

– Ja. – Tak.

Vi må efterlyse Olle Åppas.

Er det kun rensdyrejere, der må være medlemmer af samebyen?

Men de udgør jo kun ti procent.

Og jo flere rener man har, desto flere stemmer har man.

Det svarer til, at rige havde flere stemmer i riksdagsvalget.

Hvad er du ude efter?

Jeg ved det ikke. Eller ... Jeg tænker på Olle.

Hvad var det, der skete med ham?

Olle blev mere og mere afhængig af Per Henrik.

Han kunne ikke klare sig. Det artede sig ikke for ham.

Han blev som en karl for ham.

Tintin, stille!

Jeg tror, at Olle tog skylden for Per Henrik.

Til det første forhør sagde han tit: "Det kan jeg ikke huske."

Og i de følgende forhør lyder det, som om nogen har fortalt ham –

– hvordan jagten gik til.

Så sidder han inde for en andens forbrydelse i to år.

Så kan man nå at fortryde og opbygge en vrede, der eksploderer.

Han har god grund til at være vred, men han er ingen morder.

– Hvordan ved du det? – Det ved jeg.

Han kommer ud af fængslet, og så forsvinder han.

Han er efterlyst, men ingen har set ham.

Vi må presse datteren meget hårdere. Hun må vide noget.

Har du ingen anelse om, hvad han har lavet, siden han kom ud?

Nej, for jeg har ikke haft nogen kontakt med ham overhovedet.

Det er Per Henrik, der bestemmer alt i din familie?

Har han behandlet dig skidt? Vil du fortælle om det?

Hvad? At Per Henrik har stjålet rensdyr fra mig og min far?

Mærket kalve som sine?

Så ommærker han trafikdræbte for at få erstatning fra staten.

Snart har vi ingen jord. Det kan jeg fortælle dig.

Og nu har din far hævnet sig ved at dræbe Per Henriks søn –

– der skulle overtage det hele.

Olle! Det er Krister! Olle!

Så du fandt hertil?

Jeg har vist været her. Med mor.

– Er det dig, der har ...? – Ja.

Hvorfor er de her, hvor ingen ser dem?

Hvad tror du?

Ingen skal se dem.

– De er jo flotte. – Lad være med at sige sådan noget.

Du ved lige så godt som mig, hvad de ville sige om det.

Sløjdsame. Turistsame.

Okay, vi behøver ikke at tale om det.

Skal vi tale om Jon i stedet?

Ja, der er vel sjovere ting at tale om?

Var det Per Henrik, der dræbte den der bjørn?

Og du påtog dig skylden?

Ja.

Det spiller ingen rolle længere.

Var det dig, der dræbte Jon?

Du tager fejl. Min far er ikke i stand til den slags.

Han er end ikke i stand til at tage sig af sit barn.

Og børnebørn. Det har han aldrig været.

Han er bare ... svag.

Jeg forstår, hvad du mener.

Min far var ligesådan. Men min farmor tog sig af mig.

Har du haft en anden, der har været der for dig?

Den eneste, der altid har været i stand til at tage sig af mig –

– er min fars søster.

Biret?

Vi må nok fortsætte samtalen på politistationen.

– Hvorfor det? – Din boltpistol.

– Det er ikke min. – Det er Birets.

Hvad?

– Hvor er Biret nu? – Hun og Ella skulle i kirke.

Send en patrulje, og hent Biret Åppas, Per Henriks søster.

De kører hjem til hende, så tjekker vi kirken.

Ella?

– Biret? – Ella?

Vi tager hjem til hende.

Hvad skal vi?

Hvad du end gør, Ella ... så skal du ikke finde dig i noget.

I hele dit liv. Husk det. Find dig ikke i noget.

Vent her.

Vil du skyde mig?

Skal vi ikke drikke kaffe først? Jeg kan lave det.

Du ser træt ud.

Jeg ved, at det var dig.

Mærkeligt. Når man bliver ældre, tænker man stadig mere på barndommen.

Gør du ikke det?

På vores ahku, mormor.

Hun tvang os til at skære ris til hytten. Det var aldrig nok.

Ved du, at jeg indimellem vågner –

– og hører lyde, som jeg ikke har hørt før?

Ikke i længe.

Ikke i mange år.

Jeg kan høre mor tænde ild.

Og far, der graver i sneen, for at se, hvor dyb den er.

Hundene, der gør. Renerne, der grynter.

Så det er det, du husker, når du tænker tilbage?

Jeg kan ikke huske det.

Du var altid et andet sted.

Flyttede, studerede i Umeå.

Blev underlig. Så ned på os andre, når du kom tilbage.

Du oplevede aldrig det lort, vi måtte gennemgå.

– Hvor fanden er nummeret? – Har du det?

Ja, hun sendte billedet af renen. Der.

Hej. Rebecka Martinsson. Er du hjemme?

Vil du kigge ud og tjekke, om Biret er hjemme hos Per Henrik?

Godt. Gå ikke derhen. Hej.

Birets bil står hos Per Henrik.

Jeg kom tilbage. Jeg arbejdede hårdt.

Men du regnede ikke mit arbejde for noget.

Papirarbejde ...

Jeg har arbejdet med pleje ligesom dig.

Jeg tog mig af mor og far –

– og din husholdning, da Lena forlod dig.

Mine rener blev færre og færre. Dine blev flere og flere.

Du sørgede for at holde mig ude af samebyen, da jeg kom tilbage.

Mine rener forsvandt. Jeg blev ludfattig.

I stemte mig ud, og staten droppede mit mærke.

Så endte han som slave for dig. Olle.

Vi pissede alle i samme potte. Dig, mig og ham.

Alligevel gør du sådan mod os.

Det var loven om rensdyrhold. Den har jeg faktisk ikke skrevet.

Nej, men du udnyttede den.

Du udnyttede den, og vi var intet!

Hvorfor gør du sådan?

Hvorfor gør du sådan, Per Henrik?

Hvorfor gør du sådan mod os? Det har Maret Anna vel ikke fortjent?

Biret!

– Vent, vent ... – Ella? Ella!

Ella!

Jeg tog derhen for at hente Maret Annas kalve –

– som Per Henrik havde taget.

Kalvene lå døde på gården.

Per Henrik var ikke hjemme, så jeg gik ind til Jon.

Han lå på køkkensofaen og snorkede.

Boltpistolen lå på bordet ved siden af.

Ja, jeg ...

Jeg kunne ikke lade det fortsætte.

Jon skulle overtage efter Per Henrik, og intet skulle ændre sig.

Der ville ske det samme med Maret Anna som med Olle og mig.

Jeg prøvede at bede til Gud, men han var tavs.

Sagde ingenting. Som sædvanlig.

Så jeg tog boltpistolen og skød Jon.

Så begravede jeg kalvene.

Så tænkte jeg, at der ikke var mere at gøre.

Det må gå, som det går.

– Er du ked af det? – Lidt ked af det og lidt glad.

– Skal vi jojke? – Nej, jeg kan ikke jojke.

– Biret siger, at alle kan jojke. – Gør hun?

Hallo?

– Hej. Hvordan går det med dig? – Det går fint.

– Jeg ville hente Elins trøje. – Nå ja.

Fanden tage dig.

Tekster: Lasse Petersen www.sdimedia.com