Original subtitles

Tror du, at der findes en anden person i et menneskes spejlbillede?

Hvad mener du? Noget i stil med Peter Pans skygge?

Tak.

Jeg ved godt, at jeg lige er kommet, men jeg skal altså videre igen.

Jeg har besluttet mig.

Kai og jeg. Vi tager af sted.

Du vil altid være min bror.

ET ÅR SENERE...

Jeg sidder på toget på vej til hytten sammen med Sonja.

- Hej. - Og Harald.

Hvordan føles det at dele navn med det norske kongepar?

Det føles... Jeg har det fint med at hedde Sonja.

Er det din bror, du tænker på?

Vi har ikke set dig i hele året. Hvor har du været henne?

Jeg har trænet. Og så har jeg mødt ham her.

- Jeg kan slet ikke huske dit navn. - Harald.

Vi har ikke set dig længe, og så kommer du med en landsmand.

- Hvor er du fra? - Jeg bor på Nørrebro. Hvad med dig?

Jeg er oprindeligt fra Frederiksberg.

Min far er diplomat, så vi flyttede herop, da jeg var 12. Med den her skøre flok.

Hvilke teorier læser du om nu, Bernhard?

Jeg laver research. Til podcasten om det overnaturlige.

Jeg har tænkt mig at lave et afsnit i hytten -

- om norske folkesagn. Huldren og nøkken og den slags.

Vil du overbevise os om, at nøkken eksisterer?

Hvis I begynder på det eksistentielle pis igen, ryger der en akillessene.

- I bedste "Misery" -stil? - Frem med forhammeren.

- Gør det ondt? - Nej, men jeg kan ikke dyste længere.

Jeg har fået min kandidat i psykologi, så kom til mig, hvis du vil snakke.

- Er hun okay? - Jeg er glad for, at jeg overtalte hende.

Det er vigtigt med closure. Hun har ikke haft en episode i lang tid.

- Hvad skete der med hendes bror? - Tvillingebror.

Bjørn tog på en skovtur, som han gjorde hvert år.

Men denne gang kom han ikke tilbage.

De ledte efter ham i skoven i flere uger, men de fandt ham aldrig.

Han efterlod sig et brev, så... Det er svært at sige.

Lillian kan ikke lide at snakke om det. Jeg ville ikke have nævnt det.

Hej.

Lillian og Bjørn er... var forældreløse, og huset var det eneste, de havde sammen.

- Men nu sælger hun det? - Ja.

- Det bliver godt med en sidste tur. - Toto, kom!

Hej.

- Harald. - Kai.

Hej, hej.

- Bernhard. - Kai.

Kan vi tage ind til centrum og købe lidt ting først?

- Til centrum? - Ja, eller en kiosk på stationen.

Stationen bliver nedlagt nu, så der er ikke spor tilbage.

"Man fandt kun nogle optagelser fra før deres forsvinden."

- Hvor langt skal vi? - Langt.

- Har du været her før? - Masser af gange.

Jeg trænger til et bad. Jeg er helt gennemblødt.

Ved du, hvor Sonja mødte Harald?

Et stævne uden for København, tror jeg.

Toto.

Toto, hvad er der galt med dig?

Bernhard, jeg troede, du sank til bunds. Kan du ikke svømme, eller hvad?

- Kom nu. - Vent lidt.

Vil du ikke i vandet? Det er varmt.

Vandet er nok 30 grader. Men det er iskoldt længere nede.

- Hvor dybt er der? - Det er der ingen, der ved.

Det siges, at den er bundløs.

Her er så smukt.

Der findes en ting ved navn Stendhalsyndromet -

- hvor man bliver så fascineret af et kunstværk -

- at man mister grebet om virkeligheden.

Gad vide, om det også gælder naturoplevelser.

Jeg føler mig næsten svimmel.

Hej.

Perfekt! Må jeg stille nogle spørgsmål til min podcast?

- Podcast? - Ja.

- Hvad handler den om? - Jeg laver noget om det overnaturlige.

Gabriel er en stor fan. Han har alle afsnit. Hallo. Et, to.

- Er det okay? - Ja.

Jeg har hørt, at der er noget særligt ved søen her.

At den er hjemsøgt? Det ved jeg ikke noget om.

Jeg har hørt, at folk er blevet vanvittige her eller sådan noget.

- Ja. Gruvik. - Prøv at sige noget om det.

Han skulle have boet i en hytte her tilbage i 1920'erne -

- med sin kone og deres søn.

Han var krigsveteran.

Det siges, at han blev forhekset. Han blev besat af søen.

Til sidst sad han bare hernede og kiggede ud over vandet.

- Han rejste sig aldrig. - Hvad skete der så?

Konen blev træt af den gamle mand. Hun fandt sig en elsker.

En ung fyr oppe i skoven.

Da Gruvik hørte det, siges det, at han skar halsen over på sin kone.

Og på hendes elsker.

Så tog han en robåd og roede ud midt på søen.

Han bandt sten fast til sine fødder, sprang i og druknede sig selv.

Hvad skete der med deres søn?

Godt spørgsmål. Det ved jeg ikke.

Er hytten her stadig?

Den skulle være her i området et sted, men mere ved jeg ikke.

Det er som sagt bare en historie.

"Lidet anede de, at de skulle tilbringe weekenden i ondskabens hytte."

Det er ret interessant at finde ud af, hvordan sådan nogle sagn er opstået.

Gennem tiden er søen blevet associeret med død, sygdom og ulykke.

Før i tiden, da de ikke havde medicin, var det hverken økonomisk -

- eller hygiejnisk forsvarligt at holde deres syge børn i live.

Så forældrene druknede dem bare.

De fastholdt sig i sagnet om, at dem, der sank til bunds, ville leve for evigt.

Det var vist noget med, at de fløjtede for at lokke børnene op i båden.

Her kalder Werner-hytten. Kan I høre mig? Skifter.

Her kalder Werner-hytten. Er der nogen, der kan høre mig? Skifter.

Jeg ved det godt. Det er længe siden.

Hvordan har du det?

Godt.

Jeg har noget, der tilhører dig.

Den er ikke min. Den var Bjørns.

Tak.

- Var det en fejl at komme hertil? - En fejl?

Nej... Det ved jeg ikke.

Nu har jeg ventet i et år på at se dig igen.

Og så vil du bare forsvinde?

Efter det med Bjørn kunne vi ikke...

Skal vi bare opgive det hele?

Det er ikke din skyld, Lillian. Det må du forstå.

Modtaget, hvem der? Skifter.

- Det er Werner-hytten. - Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Vi tester bare hyttens udstyr.

- Jeg hører dig klart og tydeligt. - Det er godt.

Tak for hjælpen.

Der har i øvrigt været nogle indbrud i området.

Du skal ikke være bange, men nu ved du det.

Bliver du her?

- Jeg skal videre - Okay.

Men jeg kommer tilbage for at hente jer.

- Hvornår kommer du? - Om tre dage.

I har styr på det hele, ikke?

- Klarer du dig? - Ja.

Jeg har savnet dig.

Hallo?

Lillian.

Lillian? Lillian?

Lillian?

- Hvad foregår der? - Jeg fandt hende sådan her.

Åh nej, ikke nu igen.

- Væk ikke en, der går i søvne. - Hvorfor ikke?

Hvis hun drømmer, at hun bliver dræbt, så kan hun dø i virkeligheden.

"Jeg er din kæreste nu, Nancy."

Så bange var jeg altså heller ikke.

Hej.

Alle tiders.

Godmorgen. Hvor er det lækkert.

- Hej, godmorgen. - Hej.

Har du sovet godt?

- Er det dig, der har lavet morgenmad? - Nej.

- Har nogen af jer set Toto? - Nej.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Hvad så?

- Har du været ude at svømme? - Nej.

Jeg er lige vågnet. Hvorfor ligger der jord på gulvet?

Dækkede du bord og gik i seng igen?

- Nej. - Hvem har så dækket bord?

Hvis plads er det?

Jeg spiser ikke mere, før nogen siger, hvem der dækkede bord.

- Spiser du chips til morgenmad? - Ja.

Okay. Men hvem er det, der har gjort det?

- Hvad er der? - Du gik i søvne i nat.

Jeg lagde dig i seng igen.

Jeg ville ikke stresse dig med det.

- Det er for sjov. Jeg har det fint. - Hvad fanden tænker du på?

- Jeg ville bare lette stemningen. - Synes du, det er sjovt?

Bernhard, det er ikke okay.

Det er jo sikkert Lillian, der har...

Så Lillian skulle være stået op og lave morgenmad i søvne?

Der må være en, der laver sjov på os.

Eller laver du små stunts til din podcast for at gøre den mere spændende?

Det er fedt gjort. Fedt.

Jeg har integritet. Jeg fabrikerer ikke noget.

Folk gør sære ting i søvne.

Spis.

Mangler du noget, skat?

Jeg holder mig til chips.

Du har noget i panden.

- Hvad er det? - Tusch.

- Har nogen tegnet en penis i mit ansigt? - Nej, der står "dau".

- Dau? - Ja. Det betyder "dø" på norsk.

Creepy. Må jeg få juicen?

Har I holdt fest og tegnet på hinanden uden at sige det til mig?

Der er du slet ikke gammel nok til at vide noget om.

- Hej. - Hej.

Kan du huske vores tid sammen heroppe?

Du skal ikke tage dig af Bernhard.

Det er bare hans måde at tackle vanskelige temaer på.

Jeg ved godt, at det er smertefuldt. Men du bliver nødt at lade det ligge.

Har du brug for at snakke?

Måske.

Hør...

Du ved godt, at jeg kun tog med herop på grund af dig.

Hvad vil du gøre efter sommeren, når du ikke kan konkurrere mere?

Det ved jeg ikke.

Jeg kan jo bo alle steder.

- Nå, så det kan du? - Du skal bare sige til.

Vi kan snakke om det...

...hvis du kan indhente mig.

Din ferskvandshaj!

- Nej, stop. - Jeg gør jo ikke noget.

- Du skal ikke kilde mig. - Jeg gør altså ikke noget.

Det er ikke mig.

Hjælp! Hjælp!

Harald... Hvor er I henne? Harald!

Hvad er der sket?

Han blev trukket ned, da vi svømmede! Hent håndklæder!

Harald? Harald? Tak.

Harald. Hallo, Harald.

Jeg ringer efter en ambulance. Jeg gør det nu.

Harald, er du okay? Hvad er der sket?

Er du okay?

- Hvad er der sket? - Jeg ved det ikke.

Jeg blev hevet ned under.

- Af hvad? - Jeg blev hevet ned, og så blev det sort.

Hvad var det? Kunne du mærke noget?

En gedde. Det kan godt have været en gedde.

De bliver op til halvanden meter og vejer næsten 20 kilo.

På en spejderlejr blev en fyr bidt af en gedde. Der var blod overalt.

Han klarede sig, men det var bare...

Du fik nok krampe. Det gør ondt og føles, som om nogen hiver i en.

- Det er helt normalt. - Det føltes overhovedet ikke som krampe.

Lad os få dig op i seng.

- Så kan vi gøre rent hernede. - Lad os lige fjerne det tæppe.

Det er fyldt med bræk.

Hvad er det? En kælder?

- Er det her en kælder? - Det ved jeg ikke.

Tager du den? Det minder om "Evil Dead".

Bernhard, der er noget, der hedder sensibilitet. Hold nu op.

Det er måske en vinkælder. Måske finder vi noget godt.

- Du plejer ikke at kunne lide vin. - Jeg kan lide at være stilfuld.

Han kommer til at brække nakken dernede.

Okay...

Vi har lige fundet en kælder i huset.

Her står et uhyggeligt dukkehus, hvor der sad syge dukkepatienter -

- som hamrede sig til blods mod væggene.

Deres negle faldt af, når de blev slæbt fra rum til rum.

Hallo? Hvem slukkede lyset?

Det var slet ikke Gruvik.

Okay, vi har fundet en kælder i huset, hvor vi bor.

Der er et klamt børnebillede, som vi kan hænge op.

En gammel, ækel dukke, som er dækket af spindelvæv.

Har du aldrig vidst, at I havde en kælder her?

Nej.

En sav. Den blev sikkert brugt til amputationer før i tiden.

Før man fik bedre udstyr, brugte man save.

Skoblokke til børn med store fødder -

- som blev muteret efter radioaktiv stråling...

En bog.

Hvad fanden?

Er du okay?

- Har jeg sagt noget forkert? - Jeg ved det ikke.

Harald skal nok blive frisk igen.

Jeg så den slags hele tiden, da jeg var livredder.

Folk gik i panik i vandet. Det er helt normalt.

Jeg vidste, at jeg ikke skulle være taget hertil.

Er du bange for, at det skal begynde igen?

Det er allerede begyndt.

Da Bjørn og jeg var små, boede vi på børnehjem i lang tid.

Jeg har aldrig fortalt nogen, at jeg var den eneste, der blev adopteret.

Så jeg tog med dem.

Jeg forlod Bjørn.

Jeg var så lille. Jeg ville bare væk fra det sted.

Så jeg forsvandt.

Det eneste, jeg hørte, var Bjørns gråd.

Jeg hørte ham hele tiden.

Jeg var nødt til at tage tilbage.

Da jeg kom tilbage, var han holdt op med at snakke.

Og jeg begyndte at gå i søvne.

Fra den dag har jeg altid hadet ham lidt.

Nu er han borte, og det er min skyld.

Kom her. Det skal nok gå.

- For helvede. Fandt du hende? - Ja, jeg gjorde.

Er det sandt?

På en eller anden måde skal vi...

Nu kommer hun.

Du kan jo ikke engang svømme. Du kunne være druknet.

En af os skal være vågen om natten.

Det kunne have været rigtig farligt.

- Jeg tager den første vagt. - Dig?

Så du kan banke i væggene og lege med lyset igen?

- Hvad? - Nej tak.

- Jeg har hørt om cabin fever, men... - Apropos filmen "Cabin Fever"...

Vi kan bure ham inde i skabet. Sig til, hvis han kaster blod op på dig.

Harald?

Har du det godt?

Hvad glor du på?

Toto. Toto!

Hun er her! Kom!

Hej. Så, Toto. Hej, min ven.

Han har det fint. Nogen har bare bundet ham. Det er fint.

Hvad fanden sker der?

- Hvor har du været? - Hvad?

- Hvorfor kommer du nu? - Hvad mener du?

- Hvad? Jeg har været i huset. - Hvorfor kommer du nu?

- Hvorfor jeg kommer nu? - Hej, drenge. Hallo.

- Vi skal ringe til politiet. - Piece of shit.

- Jeg kan ikke finde min telefon. - Jeg kan heller ikke finde min.

Harald! Min er også væk.

- Alle vores telefoner er væk. - Jeg kan heller ikke finde min.

Radioen.

Nogen har hugget en økse i radioen. Kan vi ikke bare tage af sted?

Vi er så langt væk fra alt. Det er alt for langt at gå ned.

Helt umuligt. Der er alt for langt. Men der er ingen grund til panik.

Har du styr på, hvad du laver, når du går i søvne?

Hvad mener du?

Jeg spørger, om du har styr på det. Stop, jeg snakker lige.

Skulle jeg have skadet min egen hund?

Nej. Hun var på sovepiller hele natten.

Var jeg det?

Hvad skulle jeg ellers have gjort?

Jeg ville bare hjælpe dig med at sove.

Sovepiller og sindssyge er jo en fantastisk kombination.

- Seriøst? - Ligger det ikke til familien?

Du og din bror. Lidt kuk-kuk.

- Svar mig, din heks! - Hej, Harald! Du slapper af nu.

Jeg har ikke gjort noget. Det er ikke mig, der har gjort noget.

- Jeg tror, det er dig. - Det er mig? I er så fucked.

Harald, stop nu. Okay?

Fucking heks. Jeg sagde, hun var en heks.

Du slapper af, okay?

Hvorfor anklager du Lillian? Du er alligevel aldrig her. Hvor er du?

Må jeg heller ikke sove? Det er ikke nok, at du banker i væggene.

Nu skader du også hunden for at overbevise os om, at det spøger.

- Du har altså ikke taget telefonerne? - I to, ro på.

Nogen heroppe er syge i hovedet og bliver tændt af at skræmme os.

Kai sagde, der har været indbrud i hele området op til foråret.

Okay. Deres leg begyndte sikkert allerede der.

Der var dækket op til en for mange ved morgenmadsbordet.

Måske har Bjørn rodet sig ud i et eller andet sidste år.

- Hvad fanden gør vi så? - Jeg går ikke alene ud i skoven nu.

Vi går igennem hele hytten og sikrer os, at der ikke er nogen, der gemmer sig.

- Okay? Godt. - Okay.

Hvornår ville Kai være her?

I morgen. Kai kommer i morgen.

Salt i alle hjørner, hvor dødningene kan gemme sig.

Hvis det skifter farve, har det trukket noget til sig. Så kan vi få det ud.

Der findes ikke spøgelser i form af døde mennesker.

Når mennesker dør, går deres sjæl ikke hvileløse rundt på jorden, vel?

Hvorfor skulle nogen skræmme andre, efter de er døde? Det giver ingen mening.

Jeg taler ikke om spøgelser i hvide lagener, der svæver rundt.

Der er mange videnskabelige teorier om negative energier, der samles.

Tænk, hvis Gruvik er sådan en energi. Først tog han Bjørn, og nu os.

- Hvad er det for en bog, du læser? - Det er Bjørns dagbog.

- Er du helt væk, eller hvad? - Den lå i kælderen.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

"Mandag den 4. juni. Jeg har stirret ud over søen hele dagen."

"Det er, som om søen stirrer tilbage på mig."

Bogen er fuld en masse sære tegninger, som han har lavet.

Og så ændrer både håndskriften og sproget sig fuldstændig.

Den sidste side mangler. Den er blevet revet ud.

Du må være lidt fintfølende. Lillian føler, at det er hendes skyld.

At hvis hun havde været her, så...

Hør her. Det er fra dengang, vi stod på molen med Kai.

Da Gruvik fik det at vide, siges det, at han skar halsen over på sin kone.

Og på hendes elsker. Så tog han en robåd -

- og roede ud midt på søen. Han bandt sten fast til sine fødder -

- sprang i og druknede sig selv.

Det er menneskeskabt, Bernhard. Come on, det er jo en joke.

Tænk, hvis der er noget med søen. Og derfor blev Bjørn og vi...

Det er jo pinligt, at du tror på det scenarie, som nogen har sat op.

Dem, der har gjort det mod Toto, skal straffes på retslig vis.

Er det kun mig, der bliver paranoid?

Der er nogen, der har gjort det her mod Bjørn.

Han har rodet sig ud i et eller andet, som han ikke skulle have rodet sig ud i.

Vi skal ikke afskrive kriminelle deres ansvar -

- bare fordi du synes, det er sjovt med spøgelsesteorier.

Kan det ikke lige så godt være en af os?

Tag det roligt, og lad være med at drikke. Det gør det bare værre.

I morgen ser vi, hvad der er sket. Så tager vi af sted.

Det er den sidste aften. Hold jer i ro.

Hvorfor er du altid så flink og sød ved alle folk?

Men så sidder der med hovedet fyldt af sindssyge vrangforestillinger.

Hvad fanden snakker du om? Hvem er du egentlig?

- Hvad ser du i ham? - Hvad er jeres problem? Så hold dog op.

I skræmmer livet af mig. Vi har en skide aften tilbage her.

- Opfør jer nu pænt. - Selvfølgelig.

- Det er fandeme utroligt. - Fint nok.

- Må jeg nu ikke ryge en fed? - Gør endelig det.

Du kan også gå ned i kælderen og tude lidt igen.

Du kan jo godt, Bernhard.

Hallo?

- Jeg troede, jeg var alene. - Alle har lagt sig.

Du skal ikke være bange for at sove.

Hvad mener du?

Jeg tror, det er blevet for meget for dig.

Ikke?

Jeg kommer altid til at passe på dig.

Hvad fanden laver du, din klovn?

Jeg tror, jeg faldt i søvn på gulvet, eller...

Godnat, Lillian.

- Vil du prøve? - Nej.

- Skal jeg tage den første vagt? - Ja. Godt.

Gruvik...

Hallo?

Lillian, er det dig?

Harald!

Vi må tilbage til hytten, før Kai kommer.

Han burde have været her for længst. Der må være noget galt.

- Kan han have noget med det her at gøre? - Hvad?

Er det nogen, så må det være Harald. Hvor længe har han kendt Sonja?

- Ved du det? - Nej.

Harald!

- Harald? - Harald!

- Han ville ikke bare forlade mig. - Nej, det tror jeg heller ikke.

- Harald! - Harald!

Gruvik havde en søn, ikke sandt?

Jo... jo.

Hvis han vil skræmme os, så er det lykkedes.

Ja, men hvor er Kai henne?

Hvad laver den der?

Sidder der nogen i bilen?

- Er der nogen derinde? - Nej. Kom.

Led efter nøglerne. Kom.

Altså... de er gennemblødte.

Hvad sagde jeg?

Her.

Fuck, den vil ikke starte.

- Hvad? - Ikke noget.

- Jeg går ud og fikser det. - Ja.

Det ser ud til, at ledningerne er klippet over.

Kan du ikke holde de to sammen, mens jeg starter den?

Jeg ved ikke rigtig. Vi må hellere gå tilbage nu.

Hold nu bare de to, så vi kan komme af sted.

Vi får aldrig bilen fri, og pigerne er alene i hytten.

Kan du ikke give mig fem minutter, hvis vi skal have en chance for at komme væk?

Du tager bilen. Jeg giver pigerne besked. Du ordner det, og så kan jeg...

De er jo helt alene i hytten.

Harald? Harald!

Harald?

- Harald! - Harald!

Harald!

Lillian...

Nej! Sonja!

Sonja! Kom!

Hallo?

- Læg dem fra dig. - Vi må jo forsvare os.

Læg knivene, og kom med mig. Læg dem nu.

Kom.

Træk vejret dybt.

Hvor er Gabriel?

Vi fandt Kais bil i skoven.

Vores mobiler lå i bilen. De var helt ødelagte.

Der var blod i bilen.

Gabriel opførte sig underligt, så jeg løb væk.

Jeg... kan ikke slippe væk.

- Jeg slipper aldrig væk. - Hold nu op.

Nej. Ikke når jeg går i søvne, sover eller er i bad...

Gabriel insisterede på, at vi kom hertil. Han har måske styret os hele tiden.

Han havde nogle episoder, da I slog op.

Men han har været flink længe nu, så...

Hallo, du må ikke bryde sammen nu. Se på mig.

Vi ender ikke som Harald.

Jeg ved, hvad vi skal gøre.

Sonja, vi to starter bilen og sørger for, at Lillian ikke går i søvne.

Lillian?

Hvorfor er du bundet?

Fordi jeg ikke må gå i søvne.

Hvor er de andre henne?

- Nede i stuen. - Nej, det er de ikke.

- De ligger på sofaerne. - Der har jeg kigget.

De er i kælderen. De må have gemt sig i kælderen.

- Vi må finde dem. - Okay.

Gabriel, se der.

Lillian, åbn døren! Hvad laver du?

Lillian? Åbn nu bare døren, for helvede.

Hvad er det, der sker? Hvad er det, I har gang i?

- Vi har fundet Kais bil. Det var ham. - Jeg ved, hvad du har gjort.

- Hvad? - Gabriel, du er syg.

Hvad snakker du om? Lillian.

- Du er syg. - Please, åbn døren.

Jeg elsker dig.

Please.

Gabriel?

Gabriel?

Gabriel?

Bjørn...

Bjørn!

Det er slut nu. Jeg passer på dig.

Tænk, hvis han har boet helt alene heroppe.

Nede i kælderen.

Han må være blevet vanvittig.

Det vil altid være dig og mig.

Nej, Bjørn. Jeg vil ikke med i vandet. Du ved, at jeg ikke kan svømme.

Giv slip.

Det må du ikke gøre.

Jeg vil ikke.

Du er nødt til at lade mig gå.

Tekster: Torben Grønbæk Jensen www.sdimedia.com