Original subtitles

Man vil elskes, i mangel derpå beundres, —

— i mangel derpå frygtes, i mangel derpå afskyes og foragtes.

Man vil vække en følelse hos andre mennesker.

Sjælen gyser ved tomrummet, vil have kontakt for enhver pris.

Hjalmar Söderberg, "Doktor Glas"

Manden er tydeligvis meget, meget syg.

Og bør ikke slippes ud blandt folk igen.

Jeg vil se hendes rædsel. Når hun skal dø. Hug, hug.

Konklusionen må være, at min klient har begået forbrydelsen.

Vi har fra Sätermanden ...

... for anden gang tømt søen i Örjeskoven.

Borte for altid. Borte for altid.

BASERET PÅ VIRKELIGE BEGIVENHEDER

Jeg tilstår. Det var mig, som dræbte hende.

Jeg myrdede hver eneste af dem.

— Far? Far? — Ja?

— Så tager manden katten over floden. — Okay.

Vent! Han tager hunden tilbage.

— Så tager jeg den. — Nej! Han tager mælken med tilbage.

Skal jeg sætte vovsen igen?

— Beklager. — Møgopgave!

— Undskyld, øjeblik. — Vi prøver bare igen. Tak.

Vi prøver igen.

Er det Hannes Råstam, journalisten?

Ja.

Husker du brandene i Falun 1975—76?

— Nej. — Et par håndfulde unge blev dømt.

— Selvom de var uskyldige. — Ja, hvordan ved du det?

Det ved jeg, fordi den, som antændte dem ...

... det var mig.

— Okay. — Tjek det.

Tak.

Hvorfor vil du have jobbet?

Undersøgende journalistik er enormt spændende. Og enormt vigtig.

Hvis jeg siger, jeg fik et anonymt opkald fra en mulig pyroman, —

— som er gået fri i 30 år, hvad siger du så?

Enormt spændende?

Så skal vi ikke sky nogen midler. Så snupper vi ham.

Her er næste.

Problemet er, at sagen har været forældet i 20 år.

Så må vi skide på det.

Hvis det passer, er der en gruppe 45—årige i Falun, —

— som tog skylden på sig som teenagere og blev dømt.

Dem må vi snakke med.

Der står her, at du læser 1100 ord i minuttet.

Virkelig?

De flestes CV'er begynder omkring de 20, dit, da du var 12.

Der flyttede jeg hjemmefra.

— Da du var 12? — Min familie er Jehovas vidner.

Javel. Og så?

De har lært mig at elske ... sandheden.

JENNY KÜTTIM Researcher og journalist

Februar 76. Mange brande i Dalarna. Hærger en pyroman i Falun?

Jeg vil ikke være med.

— Der er to eller tre sager ... — Hør nu, hvad jeg siger. Nej.

13—årig mistænkt

Så vi må godt filme et interview med dig? Tak.

— Ja! — Tak. Supergodt. Fint.

Tak skal du have.

Hvordan går det ellers? Travlt?

Vi burde samarbejde og afsløre de løgnere, —

— som siger Thomas Quick er uskyldig.

— Blev han ikke dømt for ti mord? — Otte!

Men hvis han virkelig er skyldig i de otte drab, —

— er det vel ikke svært at bevise, at dommene er korrekte.

Han er skyldig, og de lyver.

— Tak for nu. — De vildleder offentligheden.

Hvis jeg tilstår, og jeg ikke har gjort det, hvad sker der så?

Han sagde: "Det skal du ikke gøre." Men hvis du tilstår, må du gå.

Vent, stop her. Spol lidt tilbage.

— Vi sætter musikken på tidligere. — Endnu tidligere?

Her. Kør.

"Så må du gå. Så kommer du hjem." Det var det, han sagde.

Ja.

Hele sandheden om Falunbrandene kommer nok aldrig frem.

Det står klart, at flere af de medvirkende i dette program —

— har tilstået brande, som de aldrig har været med til.

Og så sagde Molly, at jeg var grim, og at Sara var dum, —

— og at jeg også var dum, men ikke lige så dum som Sara.

— Det var da godt. — Overhovedet ikke. Og desuden ...

— Quick igen? — Hallo?

Altså, at du ikke var lige så dum som Sara, det var vel godt.

— Molly er dum i hovedet. — Sådan noget skal man ikke sige.

Det passer.

— Du har sagt, at sandhed er godt. — Har jeg det?

Det har jeg vel.

"Sagen Thomas Quick skildres i alle dens bloddryppende detaljer.

Den mest indgående beskrivelse af Sveriges værste seriemorder.

Quick dræbte af lyst —

— og for at få afløb for sine sadistiske tilbøjeligheder.

Hans ofre, deriblandt flere børn, gik en grusom skæbne i møde, —

— når psykopaten og kannibalen Quick slog til.

Bogen for alle, som vil med ind i sjælens mørkeste kroge.

Et sted, hvor grænsen mellem monster og menneske udviskes."

Far!

"Quick fik tidligt diagnosen sadistisk pædofil —

— og blev vurderet som værende til fare for andres sikkerhed og liv."

Det skrev de allerede i 1970.

Ét år efter en ret grov forulempning af fire små drenge.

Blandt andet da han var ansat på et sygehus.

Rolig nu. Jeg undersøger dig bare.

— Hold så de hænder i ro. — Lad være!

Og tre år før han næsten knivmyrdede en mand i Uppsala.

— Men hør her. — For helvede da.

Quick blev dømt for otte mord, men har tilstået omkring 20 yderligere, —

— før han igen tog sit fødenavn, Sture Bergwall, —

— og blev helt tavs for syv år siden.

Her. Johan Asplund, 11 år.

Forsvandt på vej til skole.

Ægteparret Stegehuis.

De blev knivmyrdet på en ferie i Appojaure.

Yenon Levi. Ung israeler.

Dræbt med en trækæp.

Charles Zelmanovitz.

Forsvandt på vej hjem fra et skolebal.

Og her. Therese Johannessen. I Norge.

Ni år. Forsvandt, da hun var ude i gården og lege.

Trine Jensen.

Gry Storvik.

Også i Norge. Seksualmord begge to. Er du med?

Forskellige geografiske steder, fremgangsmåder og køn.

Forskellig alder. Alt er forskelligt. Han må være helt unik i verden.

Det er jo helt utroligt.

— Hvordan fanden har du nået alt det? — Lidt natarbejde.

Interessant ...

Hvordan kan man blive dømt for mord, —

— når det ikke engang er sikkert, at der er begået et mord?

Når der ikke er noget lig. Som i Johan—sagen.

Der er jo ingen, som har set ham. Vi skal grave lidt i det her.

Undersøge fakta. Jeg snakker med Erik.

— Han siger nej. — Han siger ja.

Nej.

Hvis ikke vi graver i det her, er der ingen, der gør det.

Quicksagen er næstefter Palmemordet den mest omtalte i nyere tid.

Alt er fundet.

— Og alle sår er stadig åbne. — Vi kunne køre det ved siden af.

— Nej. — Jo, for ...

Nej!

Jeg skal bare lige kigge hurtigt.

Du, hvor er arkivrum 4?

Arkivrum 4. Værsgo.

Smæk døren efter jer.

Ja?

Hør her. Så tog de afsted.

De kørte ikke langt, men standsede et sted, hvor vejen var bredere.

De tog liget ud af bilen, og Quick bar det ...

Hannes ... Hvad er det, vi leder efter?

Beviserne. Jeg vil bare se ordentlige beviser.

Jeg vil bare se, at han er skyldig, så kan vi stoppe.

Säter. Afdeling 31.

Hej, det er Hannes Råstam igen fra Sveriges Television.

Jeg ringede tidligere for at høre, om det er muligt —

— at møde Sture Bergwall ...

Vent nu. Han har afvist alle besøg og journalister i mange år.

— Det er jeg med på. — Jeg kan desværre ikke hjælpe.

— Hvordan er du til breve? — Hvad?

Måske ville han sætte pris på at få et lille brev.

Kære Sture.

Jeg ved, du for mange år siden vendte journalisterne ryggen.

Det ser jeg som et højst forståeligt valg.

Men jeg vil alligevel spørge, —

— om jeg muligvis må mødes med dig.

Intet, vi diskuterer, vil blive offentliggjort.

Jeg beder dig bare om et helt uforpligtende møde.

Jeg er overbevist om, at en samtale kunne være givende, —

— ikke bare for mig, men også for dig.

Med venlig hilsen Hannes Råstam.

Har han kørt ad alle de småveje?

For han er kommet derfra og dertil på femten minutter.

Ved du hvad? Nu gør vi sådan her.

Fem minutters konspirationsteori.

Tænk, hvis vidnet har ret i, at Quick ikke kunne køre bil.

Så falder alle anklagerens beviser ...

Hvad laver I?

Vi arbejder videre på en opfølgning til ...

... pyromandokumentaren.

— Er der mere at hente der? — Det er i hvert fald værd at tjekke.

Godt.

Josefsson, hvornår kan jeg se noget? På onsdag?

— Tak. — Vi skal se beviser, og det er det.

— Hej. — Hej.

Jeg tænkte, at vi kunne lave ... Pølse Stroganoff måske?

Det lyder godt.

Hvor er Emma? Emma?

Emma?

— Hannes ... — Hej, Hannes Råstam.

— Hvor er Emma? — Jeg har læst dit brev.

Og så din film om Falun—pyromanen på tv.

— For helvede! — Seriøst?

Du virker meget seriøs.

Du må gerne besøge mig på Säter til et uforpligtende møde.

Med venlig hilsen.

— Hej, Emma. — Sture Bergwall.

Bergwall er røget ind og ud på Säter siden 70'erne.

Han sad der, da han begyndte at tilstå mord.

En Göran Källberg var overlæge på det tidspunkt.

Siden sidste dom i 2001 har han ingen kontakt haft uden for institutionen.

Bergwall har været tavs i syv år nu, så ...

Held og lykke i morgen.

Jeg kvalte hende.

Overlægen siger, du får ti minutter.

Går det godt, kan du blive længere næste gang.

Hvis du vil ud, trykker du på den her.

Så kommer vi hurtigere, end du kan blinke.

— Hej. — Sture.

— Hannes. — Hej. Hyggeligt, du kom.

— Har du haft en god rejse? — Ja.

— Der var meget skov. — Den er flot.

Jeg kan godt lide at løbe i skoven.

— Løber du? — Nej ... eller nej.

— Skal vi måske sætte os? — Ja.

— Drikker du kaffe? — Ja tak, gerne.

— Jeg tog lidt med til kaffen. — Nej, hvor godt.

Tak.

Wienerbrød.

Er det der sådan en, du optager med?

Det er en mobiltelefon.

— Jaså, en mobil? Må jeg se den? — Selvfølgelig.

Jeg har aldrig talt i mobiltelefon.

Snakker man bare sådan her? Hallo, hallo?

Den Hemmelige Armé. Har du set den?

Nå, Sture. Du ...

Da du kom hertil, var Gorbatjov stadig ved magten i Rusland.

— Ja. — Der fandtes ikke noget internet.

Kurt Cobain levede endnu. Hvordan overlever man en så lang isolering?

Herinde overlever man kun ved at blive utrolig vanepræget.

— Helt igennem vanepræget. — Hvad laver du om dagen?

— Kan du beskrive en dag? — Skal jeg bare fortælle?

— Ja tak. — 05:29 står jeg op.

Efter mine morgenrutiner —

— går jeg ud i køkkenet 05:54 og henter min morgenmad.

Jeg er så punktlig, at vagterne siger, de kan stille uret efter mig.

06:05 ringer jeg på en anden klokke.

For at blive lukket ud i gården, hvor jeg går morgentur.

Turen varer en time og 20 minutter.

07:25 tager jeg brusebad, for jeg bliver ret så svedig.

Derefter tager jeg fat på arbejdet med at løse krydsogtværs.

Jeg abonnerer på krydsogtværsblade og løser selv de sværeste opgaver.

Nogle af dem kan tage flere dage. Men jeg løser dem altid.

Klokken 21.30 går jeg i seng og slukker lyset.

Og så bliver det jo mørkt. Pitch black, som de siger.

Du lever under ekstremt strenge sikkerhedsforanstaltninger.

Men vil du, Hannes Råstam, ikke fortælle lidt om dig selv?

Har du familie?

— Hvordan ser din dag ud? — Jo ... Ja, jeg har familie.

— Hyggeligt. Har du børn? — Ja.

Ser man det. Drenge eller piger?

— Det er en pige. — Åh, så fint. Piger.

— Det må være fantastisk sjovt. — Ja, det er ...

Hvad hedder hun?

— Hun hedder Emma. — Sikke et smukt navn.

Ja, det er ...

— Sådan, folkens. Det var det. — Okay.

Jeg ved ikke rigtig. Han er meget svær at læse.

Han er psykisk syg, det kan der ikke være tvivl om.

Og ærlig talt aner jeg ikke, hvad fanden vi laver.

— Hvad hed ham overlægen på Säter? — Källberg?

Jeg tror sgu, jeg lige kørte forbi ham.

Hold nu kæft.

— Göran Källberg? — Ja.

— Hej. Hannes Råstam. Jeg er ... — Ja, jeg har set dig i tv.

Du var chefoverlæge på Säter i Quick—tiden. Ikke sandt?

Ja. Vi blev her.

GÖRAN KÄLLBERG Tidligere chefoverlæge på Säter

Kunne du tænke dig at tale lidt med mig om Thomas Quick?

Der har jeg tavshedspligt.

— Jeg har lige mødtes med Sture. — Aha.

— Hvordan har han det? — Det ved jeg ikke.

— Det er svært for mig at bedømme. — Ja. Det er svært for alle.

Held og lykke.

Hvis Bergwall ophæver tavshedspligten, vil du så tale?

Jeg føler stor loyalitet over for Säters retspsykiatriske klinik.

Men jeg vil dog ikke være med til at mørklægge en retsskandale.

Källberg kaldte det en retsskandale, men der er et teknisk bevis.

Knoglestumperne fra Theresesagen. Quick udpegede selv stedet i Norge.

Vi taler om knoglestumper fra et barn, Hannes. Her.

Jeg kan fortælle, at teknikerne har fundet knoglefragmenter —

— på netop det sted, Thomas Quick udpegede.

Og det siger anklageren.

Og i denne knoglestump fandt man et hak efter noget.

På stedet fandt man også et blad fra en nedstryger, som passede i hakket.

Nå nå. Der har vi jo beviserne.

Godt. Godt.

Kan man mon få fat i knoglestumpen, tror du?

Det virker jo helt umuligt, men ...

... man må jo sige, det er ret graverende.

— Hvad fanden laver vi? — Han er dømt for otte mord.

Fuldkommen syge mord.

Gry Storvik i Oslo.

Voldtaget, og, som du kan se, fuldstændig skamferet.

Hej.

Er du alene i aften? Vil du have selskab?

Har du et sted, vi kan tage hen? Du siger ikke så meget.

Sture, du har jo tilstået et stort antal mord.

Og er dømt for otte af dem.

Står du stadig fast ved dine tilståelser?

Tilståelserne står fast, ja, det gør de.

Det er klart.

Hvad ville der mon ske, hvis du blev sluppet ud i samfundet?

Ville du myrde og skamfere børn igen?

Nej. Det ville jeg ikke gøre.

Hvad ville der ske, hvis du fik lov til at leve frit?

Under et vist opsyn naturligvis.

Lægerne mener, at jeg bør holdes i retspsykiatrisk pleje.

Ja, jeg har hørt, hvad de siger. Nu spørger jeg dig.

Du virker som en ganske normal person.

— Det mener du? — Ja. Fornuftig ...

Hvor morsomt. Og det skulle jeg ikke være?

Nej.

Du betragtes jo som Sveriges farligste og mest gale patient.

Ja.

Måns ...

Jeg ville bare hente en gammel kagedåse med billeder, —

— som jeg tænkte, du måske kunne være interesseret i at se.

De er først og fremmest af min tvillingesøster.

Her er Gun. Hun er helt normal.

— Hun er ikke nogen patient. — Så det er Gun.

Her er et billede af mig.

— Jeg var ret så sød som barn. — Må jeg se?

— Hvor gammel er du her? — Tre.

Se her.

— Ja, det her er lidt flovt. — Hvorfor er det flovt?

Den kvinde er den eneste kvinde, jeg nogensinde har haft samleje med.

Den eneste?

Det var i en periode, hvor jeg gjorde mig håb om —

— at kunne leve sammen med en kvinde og få børn.

Se her! Patrik og jeg er på vej hjem fra Iron Maiden i Globen.

Må jeg låne nogle af dem?

— Du får dem tilbage. — Jeg vil have det af Lina igen.

Måske kan vi også begynde at filme vores møder?

Hvis det er i orden med dig.

Svaret er ja.

Det her er den eneste kvinde, Sture har haft samleje med.

Ifølge ham selv.

— Hvad for noget? — Netop.

Det er ikke Gry Storvik.

Hvor ofte plejer homoseksuelle pædofile —

— at voldtage og dræbe voksne kvinder?

— Tror du, han forsnakkede sig? — Ja, eller ...

Eller også forsøgte han at manipulere med mig.

Var det Sture Bergwall, der antændte Falunbrandene?

— Det er bare en ting, vi tjekker. — Det er faktisk mit ansvar.

Virkelig? En af Sveriges mest kendte massemordere nogensinde.

Anklageren, ham van der Kwast, fik ham jo dømt for ti mord.

Otte.

— Og det er helt forkert? — Det er ikke det, vi siger.

— Men det er det, I tror. — Vi ser bare på beviser.

Familierne har slået sig til ro med, at en galning dræbte deres kære.

Det her berører hundredvis af mennesker.

— Se på mit ansigt. — Jeg ser på dit ansigt.

— Hvad ser I? — Man aner en vis tvivl.

Det er en kæmpestor tvivl.

Det er ret enkelt. Enten lyver Bergwall, eller også taler han sandt.

Taler han sandt, har vi ingenting. Men hvis ikke ...

— Så er det årtiets scoop. — Ja, noget i den retning.

Pis. Det er Eva. Hun sidder i taxaen og venter.

Vi skal i teatret. Det er jeg også i tvivl om.

— Det ses meget tydeligt. — Tak for det.

Okay, for helvede. Men skaf håndfaste beviser. Bundsolide.

Man skal kunne bygge mit nye hus på dem.

Det lyder bare perfekt.

Ja ja, jeg kommer.

Bundsolide. Han skal kunne bygge sit nye hus på dem.

Vi må få fat i nogen, som var på Säter fra begyndelsen, —

— før Sture begyndte at tilstå mord.

Hvor finder vi det?

— Mia Ekberg? — Ja.

Hannes.

— Ja, anonymt. — Klart.

— Er det i orden, at jeg tager noter? — Ja, det er fint.

— Du arbejdede som plejer på Säter? — Ja.

Ja, jeg var der fra 91.

Sture kom tilbage dertil et par måneder senere.

Efter det der bankrøveri.

Han var nedtrykt.

Næsten helt apatisk.

— Går det godt? — Nej, jeg har det dårligt.

Prøv at hvile dig lidt.

Jeg tror, Sture var det mest ensomme menneske, jeg har mødt.

Han savnede nogen at snakke med.

Og så kom Birgitta Ståhle til Säter.

Og Margit Norell naturligvis.

Kære kolleger.

BIRGITTA STÅHLE Chefpsykolog på Säter

Med største respekt giver jeg ordet —

— til stifteren af Holistisk Forening.

Kvinden, som i årevis er gået i front for den psykiatriske udvikling.

Kvinden, som skabte metoder —

— til at trænge dybere ind i menneskets inderste hemmeligheder.

Vores alles ledestjerne og læremester. Margit Norell!

Tak for de fine ord, Birgitta.

MARGIT NORELL Vejleder for Quicks terapeuter

Jeg vil gå direkte til sagen.

Det, vi ved, venner, det er ...

... at mennesket ubevidst kategoriserer andre mennesker —

— i lyset af tidligere relationer.

Tænk lidt over, hvad det betyder i praksis.

Personlighedsforstyrrelser kan forklares via objektrelationsteori.

Menneskets evne til at finde passende repræsentationer —

— og dermed oprette holdbare relationer er forstyrret.

Eftersom alle senere relationer har rødder tilbage til moderen, —

— er den voksnes voldsforbrydelser næsten altid en gengestaltning —

— af de overgreb, han selv blev udsat for i barndommen.

Mange års erfaring med objektrelationer har lært mig, —

— at i det mest stille vand svømmer de største fisk.

Og de sygeste.

Dem, som allermest trænger til vores hjælp.

— Og hvad skete der så? — Ja ...

Sture fabler stadig om, at han vil "snakke det ud", som han siger.

Der er ikke noget ondt skabt i Sture, han savner bare en ven.

Er der en af jer, der har tid til at være Stures ven?

Vi kom godt ud af det sammen, Sture og jeg. Jeg tror, han ...

... kunne lide mig.

— Som en ven altså. — Selvfølgelig.

Hvad ville I mon synes om mig, —

— hvis I fandt ud af, at jeg havde gjort noget virkelig, virkelig groft?

Hvordan groft?

Jeg kan give dig en ledetråd.

Okay.

M ... U.

— Mu? — Ja.

Jeg traf en af dine gamle venner. Mia, som arbejdede her.

— Fine Mia! — Kan du godt huske Mia?

Hun var faktisk et af de rareste mennesker, jeg har mødt.

Hun sagde, du var ...

... begyndt at fortælle hende om stygge ting, du måske havde gjort.

— Og så talte hun om Margit Norell. — Nå, gjorde hun det?

Margit, hun ... Hun var som en mor.

For os alle.

Tænk dig, Birgitta og Margit har faktisk skrevet en bog sammen.

— Om mig. — En bog? Hvad er det for en bog?

Deres tanke var vel, at den skulle revolutionere psykiatrien.

Det var en opfølgning til Freuds analyse af ulvemanden, sagde de.

Den blev aldrig udgivet.

Men jeg fandt en kopi på mit værelse, da jeg ryddede op forleden.

Fandens også.

— Hej. Jeg glemte mobilen. — Norell har skrevet en bog om Sture.

— Nå, for fanden. — Den er god nok. "Hun er utrolig."

"Tænk dig, hun har skrevet en bog om mig."

Og hvor er den? Lige her for næsen af mig.

Hallo?

Det er mere ligesom inden i hånden.

Jeg kan jo bevæge tommelfingeren ...

— Hej. Hvordan går det? — Det var jo et ordentligt slag.

Men det gik vist fint alligevel.

Nogen sagde, jeg ikke behøver ... Jeg bliver jo gerne i nat, —

— men det ville være fint at slippe, for jeg har travlt.

Vi vil tage et røntgenbillede.

Vi fandt noget på CT—scanningen, som vi skal undersøge nærmere.

Som ikke har med ulykken at gøre.

Et stykke væv, som ikke skal være der.

— Okay? — Der kommer en og hjælper dig.

Jeg ser en ny dokumentar hver uge om folk, som overlever kræft.

Kræft i medierne og virkelig kræft er desværre ret forskellige ting.

Ja ja. Men hvis nu du skulle give et slag på tasken ...

Hvis det er den form, der er mistanke om, —

— så er det vanskeligt at operere.

Så må vi se på alternativ behandling.

Og jeg skal være helt ærlig ... når den sidder der ...

Hvis det har spredt sig, kan du ikke blive helt helbredt.

Hej, Emma. Det er far. Hvordan går det?

— Godt. Kommer du hjem? — Ikke i dag.

Jeg når desværre ikke med til fodbold.

— Hjælp! Husker du ikke ... — Hvad laver du?

— Din lillefinger ser sær ud. — Nej.

— Jo! — Nej!

— Den er helt normal! — Helt normal?

— Emma! — Den er da grim!

Nej, den er ej!

— Du kan snakke med mor. — Nej, jeg vil snakke med dig.

Hør nu på mig, lille skat.

For fanden da.

Jeg var lidt distræt. Jeg skulle have været mere opmærksom.

— Nu tjekkede de dig vel grundigt? — Ja ja. Alt i orden.

Jeg orkede bare ikke tage hjem. Så tak.

Jamen det var da så lidt.

Fortæl lidt om dig selv.

Om mig selv? Der er ikke meget mere end det, du ser.

Hvornår var du sidst lykkelig?

Det var vel ... da du ansatte mig.

— Hvad for noget? Hold da op! — Hvad med dig?

I dag, da jeg talte i telefon med min datter. Det var fint.

Det her, vi laver, det, vi har gang i ...

Det skal være vigtigt.

— Selvfølgelig. — Hvad er vigtigt for dig?

Det er sandheden.

Så finder vi den.

Det gør vi.

Men først ... min livret.

Grøntsagsgratin.

Det første knivhug åbner torso, og så tages højre ben af.

Patienten gengestalter her. Han forsøger at reparere Simon.

Sture, hende Mia, som arbejder her ...

Kan du huske den samtale, du havde med hende nede ved stranden?

Samt... Ja.

Hvad betyder MU?

MU.

Ja, det er jo, fordi jeg har ...

... kan have gjort mig skyldig i nogle væmmelige ting.

— Visse minder er dukket op. — Godt. Fortæl om de minder.

Jeg har ...

... svage minder om en biltur.

— En biltur? — Til Sundsvall.

— Jeg har minder om ... blod. — Blod?

— Og en lille dreng. — En dreng?

En lille gut.

Jeg mener, han sagde, at han hed Johan.

Og MU? Hvad betyder det?

Det har med det her at gøre.

— Sture? — Murder.

— Hvad ...? — Murder.

Har du myrdet nogen?

— Har du dræbt Johan? — Det er det, jeg ikke ved.

Sture.

— Borte for altid. Borte for altid. — Rolig nu.

Hallo, babyface.

"Cliff" taler engelsk, selvom Sture ikke gør det.

Det er jo ikke så usædvanligt, at de alternative identiteter —

— i en persons krop taler et fremmedsprog.

I like the feeling of your deadline!

Men det er Ellington, som knurrer, altså?

SVEN—ÅKE CHRISTIANSON Politisagkyndig i Quicksagen

— Sture. — Rolig, Sture.

Nej!

Ikke halsen, mor! Ikke Simon.

Samtidig med at de misbrugte ham seksuelt, —

— slagtede moren og faren Stures lillebrors foster, Simon, —

— og tvang altså Sture til at spise dele af ham.

Igen gengestalter Sture.

Han har internaliseret sine skræmmende oplevelser.

Det er helt fantastisk, at han er begyndt at huske.

Den voksnes voldsforbrydelser er næsten altid gengestaltninger —

— af de overgreb, han selv blev udsat for i barndommen.

CHRISTER VAN DER KWAST Chefanklager i Quicksagen

Christer van der Kwast var et nul før Johan Asplund—sagen.

Så fik han at vide, at en gal mand havde talt om Johan Asplund—mordet.

GIV LYD, JOHAN!

Hvad har han sagt?

Kort efter skabte han Sätermanden.

... har udpeget steder, hvor han gemte Johan Asplunds kropsdele.

Teknikerne leder netop nu efter hænderne uden for Falun.

Vi håber og tror, at hans forsvinden snart kan opklares, —

— så Johans forældre kan få svar.

Men forældrene troede aldrig, at Quick stod bag.

Vi slår os aldrig til ro med, at Sture Bergwall dræbte vores søn.

Sandheden må findes andetsteds. Det har vi sagt til politiet.

Det har vi sagt til Christer van der Kwast.

Men de fandt aldrig liget.

Bare fordi vi ikke finder noget, betyder det ikke, at det ikke findes.

Blomgren.

Vi har desuden fået oplysninger fra Sätermanden om, —

— at han i 1964, da han var 14 år gammel, —

— dræbte den jævnaldrende Thomas Blomgren i Växjö.

— Hvad siger Johans forældre? — Er det en seriemorder?

Sture kunne i detaljer beskrive stedet, hvor Blomgren blev dræbt.

Seppo Penttinen var van der Kwasts tro væbner.

SEPPO PENTTINEN Forhørsleder hos politiet

Kan du forsøge at vise, omtrent hvor du befandt dig den morgen?

Altså, vi kommer kørende sydfra, som jeg husker det ...

Bare så jeg forstår ...

— Du var ikke alene? — Nej.

Så du myrdede sammen med en kammerat? Hvem var det?

En herre, som hed Sixten Eliasson.

Han kørte bilen.

CLAUS BORGSTRÖM Thomas Quicks advokat

Stures påstand om medskyldige blev ikke fulgt ordentligt op.

Knoglestumperne i Theresesagen er altså det eneste tekniske bevis.

Måske er det på tide, at du tager en lille tur til Norge.

Drammen Politi filmede alle turene med Quick i Theresesagen.

Du må låne båndene i 24 timer, så længe du ikke forlader landet.

Så turen går mod First Hotel Ambassadeur i Drammen.

Jeg har bestilt sen udtjekning.

Hvordan går det? Har du taget din medicin?

— Vil du have lidt vand? — Nej, jeg har cola.

Sover han? Kan du vække ...

Peger du på noget, Thomas? Er det noget, du ser?

Det var jo det der, jeg ikke ville se!

— Hvad ville du ikke se? — Nej, rodvælt!

Nomis!

Kom og hjælp mig! Hjælp mig!

Nomis? Hvad er det, Thomas? Genkender du stedet?

Jeg kan ikke sige, hvor vi skal dreje, bare pege.

Kan du pege, hvor vi skal dreje? Vi drejer til højre næste gang.

— Sagde jeg det? — Ja, det gjorde du lige.

— Okay. — Du er rigtig dygtig nu.

— Hjerte og mave og nyre ... — Genkender du stedet, Thomas?

Sture? Er det her, du dræbte hende?

Ja ja.

Rygraden er ligesom knækkelig.

Sven Åke, hvad fanden siger han?

Gå ind i mindet, når du dræber hende.

— Ved du hvad? — Din satan!

Tag det roligt!

Thomas, Thomas! Hvor har du gemt Therese?

— Borte for altid. — Er det dig, Ellington?

Gennem den indledende regression kan Sture få kontakt tilhændelsen.

Vi kan få et helt erindringsbillede af hændelsen.

Hvor gjorde du af liget?

— Her. — Er det stedet?

— Søg efter dine skjulte minder. — Får du angst, når du ser søen?

Jeg må ind i det svære.

— Kan vi stoppe nu? — Ja, vi tager en pause. Borgström?

Sture har altså ved punkt 1 fuldkommen massakreret kroppen.

Jeg åbner Therese med en kniv.

Så svømmede han ud midt i søen og smed kropsdelene der.

— Godt. — Tal, så vi forstår det.

— Det er det her, som er rædslen. — Søen er rædslen?

Ser du stedet herfra? Er du sikker? Smed du hende i søen?

— Hvordan var Norge? — Norge var Norge.

Hvad er det her for noget? Det lå på dit bord.

Hvad er det for noget? Er du syg?

Det kan du da ikke være, vel?

Så ville du jo have fortalt det.

Du ville have sagt det til din kone og din datter, ikke sandt?

Det er jo det, man gør. Man snakker med hinanden.

— Skal du dø? Hvad? — Hold nu op.

Sig noget, Hannes.

Sig noget.

Undskyld.

— Du sprang fra efterforskningen. — Ja, det gjorde jeg.

Hvorfor det?

Fordi det var den rene farce.

For mig er det ganske enkelt.

Hvis efterforskningen kunne præsentere et eneste bevis på, —

— at Sture Bergwall har gjort det, han har tilstået, —

— ville jeg muligvis holde kæft.

Han kunne udpege stedet, hvor Gry Storvik blev dræbt.

Han vidste, hvor knivsårene sad i Appojaure.

Og så er der knoglestykkerne i Theresesagen.

Men tag nu de gemmesteder med ligdele, som han snakker om.

Hvorfor har man aldrig fundet dem?

Og en ting til, som du bør tjekke.

Har Sture nogensinde givet politiet en eneste oplysning, —

— som de ikke kendte til i forvejen?

JAN OLSSON Pensioneret politiefterforsker

Sikke en indsats, du lægger i det! Du har været i Norge ...

Jeg må sige, —

— at rejsen til Norge og alt, jeg så der har gjort mig meget ...

... i tvivl.

— Jaså? — Jeg så politiets videooptagelser.

Du fik rigtig meget medicin, ikke?

På de ture virkede du ekstremt påvirket.

Ærlig talt virkede du som en, der aldrig havde været der før.

Sture, kan du forstå, at det er det, jeg ser på videoen?

Hvis det er sådan, —

— at jeg ikke er skyldig i nogen af alle disse mord ...

Hvad skal jeg så gøre?

Hvis du ikke er skyldig, Sture, så har du dit livs chance nu.

Alle her er sikre på, at jeg er skyldig.

Seks forskellige domstole har dømt mig skyldig i otte mord.

Det ved jeg godt. Men er du uskyldig og klar til at fortælle sandheden, —

— så spiller alt det andet ikke nogen rolle.

Jeg tror, at vi stopper nu.

Det er Sture.

Hej, Sture. Jeg ville bare høre, hvordan du har det efter vores møde.

Jo ... Altså, det føles godt.

— Hvordan har du det? — Jeg?

For nylig spurgte min kollega mig, hvornår jeg sidst var lykkelig.

Og jeg sagde, at det var, da jeg snakkede med min datter.

Som man nu siger.

Og jeg elsker hende selvfølgelig og alt det der, det er ikke ...

Det er bare så sjældent, jeg virkelig er nærværende med hende.

Jeg mener, jeg ... Jeg tænker på andre ting.

Og hvornår er du lykkelig?

Lige nu.

Sture, jeg er stadig her i Säter.

Må jeg komme igen i morgen?

Ved du hvad? Du er meget velkommen.

Hej.

Sture?

Du har jo sagt, at du har begået tredive mord.

Ja.

Men der er ingen vidner, intet DNA, ingen tekniske beviser ...

Hvordan er det muligt?

Du har fortalt om seksuelle overgreb fra din far og mor.

At du blev tvunget til at spise dele af din bror Simons foster.

Og alt dette skal have fundet sted, uden resten af familien opdagede det.

Hvem lyver?

Jeg har ikke begået —

— nogen af de mord, jeg er kendt skyldig for, —

— og heller ikke nogen af alle de andre, jeg har tilstået.

Det er sådan, det er.

Men hvorfor, Sture? Hvorfor tilstod du så?

Det ...

... har jeg jo faktisk også selv tænkt meget over.

Da jeg kom hertil efter bankrøveriet, havde jeg ingen kontakt med familien.

Jeg følte mig værdiløs.

Jeg havde længe været interesseret i psykoanalyse og især psykoterapi.

Jeg vil bare informere om, —

— at jeg går med selvmordstanker.

Vil du sige det videre til terapeuterne derinde?

Og det første hug rammer overkroppen ...

Jeg indså, at det her på Säter gælder om at hente grusomme minder frem.

Mor tager en bid kød og lægger den i min mund.

Og jeg siger: "Nej, mor! Mor, jeg er ikke sulten!"

— Sture gengestalter her. — Og benet skæres af.

Han vil reparere sin lillebror Simon —

— med de kropsdele, han gemmer fra de individer, han har dræbt.

Jeg forsøger ... at tage Simons hånd.

Jeg tager hånden og opdager ...

At hånden er afskåret.

Og det er det, alle disse mord handler om.

Den lille dreng.

Det er fantastisk, at han er begyndt at huske nu.

Det er meget logisk, Birgitta. Så vanskelige ting må man fortrænge.

Barnet forsøger at overleve.

Og nu har han brug for din hjælp til at sortere i hele det her kaos.

Tak.

— Goddag, Sture. — Hej.

Jeg vil vældig gerne præsentere min rigtig gode ven.

Sven—Åke Christianson. Og han arbejder for politiet.

— Hej, Sture. — Hej.

Hyggeligt endelig at møde dig.

Jeg skal hjælpe dig med at huske ting, du nok har fortrængt.

Jeg hjælper tit politiet.

— Han er virkelig dygtig til det. — Den bedste.

Det er lidt sjovt. Du og jeg er næsten lige gamle.

— Er vi det? — Jeg har været gæsteforsker i USA.

Virkelig?

Og der har vi en ting, som kaldes "seriemorder".

Det lyder ikke rart.

Og en kendt seriemorder er Jeffrey Dahmer.

Og han er ikke helt ulig dig.

Må jeg spørge ... Hvad tror du, han følte, når han parterede sine ofre?

Jeg ville nok sige, at den primære følelse var en ...

... kolossal ... afmagt.

Uhyre interessant. Så flot, Sture.

Vi to skal snakke meget om det her. Det glæder jeg mig til.

Så snart jeg begyndte at finde på minder, fik jeg en utrolig respons.

— Sture har det rigtig dårligt. — Så må han få mere Xanor.

Og så det med værelset ...

— Altså en utrolig respons. — På hvilken måde?

— I form af terapi og medicinering. — Hvilken slags medicin?

Først og fremmest benzodiazepiner. Xanor.

Jeg fik endda et større værelse.

16—årig mordgåde

Birgitta? Vil du sætte dig?

Og det var jo sådan her:

Jo mere jeg kunne fortælle, desto flere benzoer kunne jeg få.

Og jo flere benzoer jeg kunne få, —

— desto mere hæmningsløs kunne jeg være, når jeg fortalte.

Hej, Sture.

Jamen goddag. Hej med dig.

Nå.

Hvad sidder du og skriver i dag?

Jeg er begyndt at skrive en lille tekst, —

— som måske kan blive til en bog om alt det fæle, der er sket.

Nej, hvor sjovt!

Jeg har faktisk også tænkt mig at skrive en bog om det her.

Jeg har snakket med Margit og Birgitta.

Og de sagde, at du måske ville snakke ...

... om en lille dreng.

Det vil jeg ikke. Jeg vil derimod gerne dele information —

— om en rejse, som gik til Norge, hvor jeg kan have ...

... kidnappet, voldtaget, dræbt og parteret en pige.

En pige?

Det kommer lidt uventet, Sture.

— Hvorfor holdt du op med at tilstå? — De skar ned på medicinen.

Lige før Asplund—dommen.

Tag det lige fra begyndelsen. Fortæl om terapien.

Jeg skal myrde Thomas!

Terapeuterne pressede enormt meget på for, at jeg skulle fortælle.

Var det Cliff eller Ellington, som dræbte Yenon?

Sture! Var det Cliff eller Ellington, som dræbte Yenon?

Jeg lå sådan her og rystede. Har du set nogen blive afruset?

Så når Ellington gestalter sig og prøver, —

— men ikke formår at tage magten igen, —

— er det første gang i sit liv, —

— at Sture oplever objektkonstans.

Det er jo uhyre interessant.

Vi må huske, at den eneste periode med tryghed, —

— som Sture havde med sin mor, må have været i livmoderen.

Men der lå tvillingesøsteren Gun jo også.

Hende kunne moderen knytte sig til, men aldrig til Sture. Aldrig.

— Jeg tror, hun ønskede ham død. — Ja.

Den lille dreng.

— Du kan godt slukke nu. — Jeg er helt svedig.

Det ville være en stor hjælp for mig at få indsigt i dine journaler.

— Det tror jeg ikke, jeg vil have. — Hvorfor ikke?

Det føles så forfærdelig flovt at lade udenforstående se —

— alt det, jeg har sagt og gjort igennem alle disse år.

Alle har jo læst om, hvordan du har dræbt børn og spist af deres lig.

Hvad kan der være tilbage, som kunne være flovt for dig?

Det hele er jo allerede så flovt, som det kan blive.

— Nej, men ... — Nej, Sture. Ved du hvad?

To regler, hvis du vil have, jeg fortsætter.

1. Lyv aldrig for mig.

Fra og med nu taler du kun sandt. Er du med?

Ja ja.

2. Jeg skal have en fuldmagt.

— Er vi enige? — Ja, helt klart.

Godt.

Her, tag den her.

— Men gem den et sikkert sted. — Selvfølgelig.

Nej.

Jeg har lagt gulvvarme ind, men så læste jeg, —

— at ved for høj temperatur kan betonen suge fugt op fra jorden.

Så man må ikke skrue for meget op.

Og man må ikke skrue op og ned, for temperatursvingninger er skadelige.

— Kan du stoppe her? — Lige her?

Källberg!

— Jeg har prøvet at ringe til dig. — Det ved jeg.

— Vil du ikke snakke med mig? — Nej.

Bare ét sidste spørgsmål. Jeg har læst journalerne.

Man ser det tidssammenfald, at da Sture fik mindre medicin, —

— holdt han op med at tilstå mord. Er det korrekt?

Jeg opdagede, at Sture havde fået alt for meget medicin alt for længe.

— Så jeg skar ned på medicinen. — Og så holdt han op med at snakke?

Ja.

— Hvad tænker du om det? — Jeg tænker en hel del om det.

— Men ingen klokker ringede? — Alle mulige klokker ringede.

Men du syntes ikke, du skulle gøre noget ved det?

Du syntes måske, han havde godt af det? At han bare kunne sidde der?

At det var en del af "integrationen" på Säter?

Hvorfor gjorde du ingenting?

Jeg undersøgte, om det var muligt at få sagerne genoptaget.

— Det gjorde du? — Ja. Men de sagde, det var umuligt.

— Så held og lykke. — Vil du sige det her på film?

På den positive side kan vi se, —

— at din krop tolererer cellegiftbehandlingen.

Hvor lang tid har jeg igen? Et år? Et halvt år?

Det er et spørgsmål, vi ofte får.

Vi kan som regel ikke angive nogen nøjagtig tid, —

— for det er utrolig individuelt.

Og vi vil fokusere på din livskvalitet.

Sture har trukket sine tilståelser tilbage.

Og jeg har fået alle hans journaler.

Find en, der kan gøre det her forståeligt.

Hvordan går det med knoglestumperne?

— Kwast afviser nye eksperter. — Men det har vi brug for.

— Men ... — Uden dem kommer vi ikke videre.

Den skide knogle bærer nøglen til, om det svenske retssystem —

— har dømt en psykisk syg for otte mord, han ikke har begået!

— Eller om vi er totalt på vildspor. — Det ved jeg, tak.

Hvorfor siger du ting til mig, som jeg allerede ved?

Hvad er det her?

Undskyld.

Afhøringsprotokollen fra Theresesagen. Interessant læsning.

I forbindelse med turen kom du med en oplysning —

— om en form for ardannelse på Therese, på hendes arm.

Eller arme, jeg husker det ikke helt. Hvis du kan uddybe det, er det fint.

Nej ... Det ved jeg ikke.

Et hudproblem?

— En opblussen ... — Altså en slags opblussen?

Ja.

Men du ...

Nu kan jeg se på dit ansigtsudtryk, at det vækker et minde.

Du er meget dygtig, Sture.

Som du kan se, var det lutter ledende spørgsmål.

Jeg håber, vi mener det samme, når vi siger "en opblussen".

Er det, som om hun har en sygdom?

Eller er det en naturlig opblussen kun i det øjeblik?

Det kan jo godt være en opblussen kun i det øjeblik.

Det kan også være permanent. Jeg husker det som en tydelig blussen.

Nu peger du på oversiden af armen.

— Er det der, du ser den? — Ja.

Og her. Stures advokat nævner det ikke med ét ord.

Therese er som sagt en blond pige.

Hun har rosa joggingbukser på. Hun har store fortænder.

Og hun går på en græsplæne, når jeg tager hende.

— På græs? — Jeg ser meget græs for mig.

— Hvordan ser husene ud? — Almindelige.

— Store eller små? — Enfamilieshuse, villaer og ...

Nu har vi jo snakket en hel del om bevidste afvigelser.

Kan det være forkert at tale om pigens udseende lige præcis i dag?

Af den grund?

Ja.

Har du nogen kommentar?

Konklusionen må være, at min klient har begået forbrydelsen.

— Vil I anke dommen? — Det må jeg drøfte med min klient.

Men det er nok ikke sandsynligt.

Det siger en, som bliver betalt af staten for at hjælpe Sture.

Må jeg spørge, hvad din vinkel er?

I begyndelsen var der ingen vinkel, men jeg må tilstå ...

... at jo mere jeg læser om sagen, desto mere skeptisk bliver jeg.

Hvor lang tid har du brugt på det her?

— Nogle måneder. — Vel ikke på fuld tid?

Jo. Og med en vis assistance.

Taxi.

Hvorfor sagde Quick, at Therese Johannessen —

— havde rosa joggingbukser på, da hun forsvandt?

Og hårbånd ... og laksko.

Store fortænder.

Ja. Ja, det ...

Undskyld ... Kan vi tage en pause?

— Hvad laver du? — Stures journaler.

En professor i farmakologi sagde, at med den dosis benzodiazepin —

— kan man ikke forholde sig til verden på velfungerende vis.

Godt.

Var du klar over, at Sture misbrugte narkotisk medicin, —

— såkaldt benzodiazepin, under hele efterforskningen?

Det vil jeg ikke udtale mig om.

Jeg ved, at han havde haft misbrugsproblemer.

— Men ikke mens han var på Säter. — Jo, det havde han.

På Säter kaldte man det "medicinering ved behov".

Det vil i praksis sige, han kunne forsyne sig med alle slags stoffer.

— Jeg godtager ikke den påstand. — Undskyld?

Jeg godtager ikke påstanden.

Det er den daværende chefoverlæges vurdering, ikke min påstand.

— Og jeg godtager ikke påstanden. — Nej.

Et stykke væv, som ikke skal være der.

Vi vender tilbage til Theresesagen. Du sagde ...

— Han forandrede sig. — Ja. Og fik mere og mere ret.

Men efter 20 måneder påstod han, at Therese havde et hårbånd på.

— Sådan kan det indimellem være. — Kan det?

— Sådan kan det indimellem være. — Okay.

Din tidligere klient Thomas Quick har trukket alle tilståelser tilbage.

Han hævder nu, at han er uskyldig.

Hvis du påstår, at politiet og psykologerne —

— fik de svenske domstole til at dømme en uskyldig, —

— siger jeg, at det aldrig er forekommet i svensk retshistorie.

Nej.

Og hvad tyder på, at han taler sandt nu?

Jeg ved snart ikke. Det er, som om ...

Vi er kommet for tæt på hinanden.

Det er, som om han er blevet min bedste ven.

Er det sådan? Er Sture Bergwall min bedste ven?

For fanden da, Hannes.

Ja, hvorfor ikke? Han vil så gerne stille folk tilpas.

Han vil være flink, han vil hjælpe mig, han vil ...

Han vil passe ind der, hvor han er, for eksempel på Säter.

Han er så utrolig jeg—svag og let at indoktrinere.

Når selv hans egen advokat siger, han er skyldig, så er han vel det.

Det er et kedeligt synspunkt, synes jeg.

Men måske er det sandheden. Husker du den? Sandheden?

Du virker tvivlende.

— Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. — Husker du ægteparret Stegehuis?

Du ved, dem, som ... blev knivmyrdet i deres telt.

Ja.

Jeg kommer fra den her side.

Jonny tager over.

Så tager jeg kniven tilbage.

— Thomas. — Sådan.

— Nej! — Nu må du holde op.

Hvad fanden ...

— Hjælp nu til her! — Thomas!

Træk ham ud!

— Sture, kom tilbage. — Hold fast der.

— Må jeg tale med Sture? Ellington? — Vi stopper her.

Ja, det var en kolossal fordybelse.

Det er vigtigt, at vi optimerer forudsætningerne, —

— så han får adgang til de fortrængte minder.

Gå ind i følelsen af, hvordan det er at være morder.

Hvordan det føles at holde kniven og påføre disse knivstik.

Sådan finder du ind til minderne. Skal vi prøve det?

Sture, kan det være, at du nærmede dig teltet fra en anden side?

Så vil jeg jo nok sige højre.

Men i den aktuelle situation tror jeg, det var venstre.

— Godt, Sture. — Skal vi prøve igen?

Det var sgu noget af et cirkus.

I den efterforskning tolererede man ikke, at nogen tænkte anderledes.

Så røg man ud. Det var som en forbandet sekt.

Og jeg har stadig ikke fortalt dig det værste. Levi.

Ham, som de fandt på en skovsti i Rörshyttan.

De havde en anden mistænkt, men beviserne mod ham tryllede de væk.

Og i den her fase er israeleren bevidstløs.

Men jeg løfter ham alligevel ud på den her måde.

Sådan. Og for en sikkerheds skyld banker jeg hovedet imod her.

Mod bilen.

Hold op, hvor er den tung! Sådan.

Og nu fornemmer jeg noget med en donkraft og en sten.

Tak.

Og nu får jeg et erindringsbillede af en kniv.

En kniv?

Som jeg lige i dag ikke kan placere i sammenhængen.

Så tager jeg en donkraft. Der!

Han sætter sig op.

Og i den fase beslutter jeg mig for at give ham et spark. Sådan!

Nu nulstiller vi. Helt nulstillet. Nu er der kun fokus på Yenon Levi.

Tag det hele ind: naturen, dufte, løvet, som rasler.

Erindrer du noget om jorden, træstrukturer eller træ?

Ja, ja, ja. Ja, nu gør jeg.

Det blev ligesom ...

Eller du ...

Kan du se noget, som længdemæssigt stemmer med det, som du ...

Der var den. Sådan.

Nu står det klokkeklart for mig.

— Kan vi stoppe nu? — Enormt flot, Sture.

— Hvordan går det med knoglen? — Jeg arbejder på det.

— Godt. — Til dig, Jenny.

Hold da kæft.

Fra Stures søster.

Hun og Sture blev konfirmeret den dag, Blomgren blev dræbt.

Pinseweekenden 1964.

To dage i folkedragter med dans, fest, vidner, fotografier.

500 kilometer fra Blomgren.

Stærkere alibi findes ikke.

Det har hun fortalt politiet, men de fulgte aldrig op på det.

Jo, de fulgte op på det, men ...

Seppo Penttinen fulgte op på det, men de fandt aldrig stedet.

Hvad?

— Hvilket sted? — Stedet, hvor ...

Stedet, hvor de var ...

Hvad fanden har jeg ...

Sture havde jo netop sagt ...

Han havde sagt, hun havde hårbånd og store fortænder.

— Skal du dø? — Vi fandt noget.

— Det ville du have fortalt. — Jeg sagde det jo til ham.

— Til hvem? — Til hvem? Til hvem?

Hvorfor har du ikke sagt noget?

Du gør alting grundigt.

Når du arbejder, så knokler du fandeme på.

Og når du får kræft, får du ikke bare en hvilken som helst lortekræft.

Hvem ved det?

Familien.

Emma spørger, hvem der skal følge hende til fodbold, nu hvor jeg ...

De ved ingenting, de skide læger. De gætter bare.

Der er mennesker med min diagnose, som lever i tre måneder.

Og så er der nogle, der overlever, til de dør en naturlig død.

Det nytter ikke at spekulere på det.

Hjælp mig ud herfra.

Hvad var dit livs bedste tid, Sture?

Jeg må nok sige, at det var i Grycksbo.

— Grycksbo var nok den bedste tid. — Hvorfor det?

Jeg var ædru for første gang i femten år.

For eksempel kunne jeg fejre jul hos min ven Patrik og hans familie.

Hvad er det her? En sweater!

Og damerne i bingohallen var meget glade for mig.

46.

Men det sluttede ikke så godt?

Tag det roligt, Patrik, for fanden! Tag det roligt!

— Det endte med en grusom tragedie. — Med røveriet?

Find nøglerne til bankboksen! Så tager I i banken og henter pengene!

Jeg bliver her, og jeg skal dræbe hver eneste en i din familie!

Hvis ikke du kommer tilbage med penge!

Er det dig, Sture?

For fanden i helvede!

— Og det var det, der fik dig hertil. — Ja, det var vældig dumt.

Kan du fortælle om mordretssagerne?

Det var et mareridt. Det var en rædselsfuld periode.

Quick blev voldtaget af sin far, fra han var fire år gammel.

Han fik stjålet sin barndom og kan ikke udholde rædslen.

Han tror, han kan ødelægge et liv og dermed genskabe sit eget.

Men lindringen er kortvarig. Han må dræbe igen.

Erindringsbillederne fra drabene var desværre fragmentariske, —

— og det var til tider ...

Du sagde tidligere, at du lokkede Yenon Levi ind i bilen.

Hvordan kunne du tale med ham med dine begrænsede sprogkundskaber?

Fordi jeg blev Cliff, og han taler udmærket engelsk.

Hallo, babyface!

Tidligt i vores terapiarbejde kom Simonhændelsen under en regression.

Det var Thomas' højeste ønske at få sin lillebror tilbage.

At "reparere Simon", som han siger.

GIV LYD, JOHAN!

Manden er seriemorder, pædofil, nekrofil.

Johan Asplunds mor.

Vi har kunnet fastslå, at det fundne brændte materiale —

— nok må stamme fra et menneske. Formodentlig en ung person.

Jeg stiller mig 100 % bag professor Helmer i denne sag.

— Kan vi tage en pause snart? — Lige om lidt.

Der er én ting, Sture, som jeg har tænkt længe over.

Hvad lavede du, når du var på udgang i Stockholm?

Jeg tog på biblioteket.

Ved du, hvor mikrofilmrummet er?

Det kongelige bibliotek i Stockholm. Og gennemså mikrofilm.

— Om? — Mordet på Thomas Blomgren, jo.

For der kunne jeg styrke min egen fortælling.

Jeg fandt fotografier af udhuset, hvor Thomas blev dræbt, —

— og tegnede dem af for at fremstå troværdig.

Og så kunne jeg jo få flere benzoer.

— Værsgo. — Tak.

Jeg går og overvejer at tage et nyt navn.

Et nyt navn?

Quick. Hvad synes du om det?

— Det var mors pigenavn. — Sture Quick.

Nej nej. Thomas Quick.

Thomas? Ligesom dit første offer?

I Zelmanovitz—sagen var det en jæger, —

— som fandt resterne af liget. Hvordan kunne du vise dem stedet?

Det kunne jeg heller ikke. Det var Sven—Åke Christianson, som ...

— Vi trænede her på Säter. — Trænede i hvad?

Ni, ti, elleve. Stop! Og så drejer du mod venstre.

Godt. Mærk også, at du bærer Charles' lig.

En, to, tre, —

— fire, fem, seks ...

Som jeg har forstået det, —

— så havde du jo et alibi i Johan Asplund—sagen.

— Hvor fik du fat i oplysningerne? — Det var en utrolig omtalt sag.

I november 1980 forsvandt 11—årige Johan Asplund fra dette hus.

På en anden udgang fik jeg fat i et kort over Sundsvall.

Og så satte jeg mig også ind i forundersøgelsen inden rettergangen.

Hvordan kunne du vide noget om hans tøj?

Det havde jeg fra en bog, jeg læste om sagen.

Den fik jeg faktisk af en journalist fra Dala—Demokraten.

Gubb Jan?

— Gubb Jan Stigson? — Det hedder han.

Lars, vi stopper lige her. Vær sød at give os to minutter.

Hvad tænkte du, Sture, da politiet tømte den sø i Norge?

Ikke så meget. Jeg ville give politiet noget at arbejde med.

De havde jo ikke fundet noget.

Hvis de fik lov til at tømme en sø, ville de nok blive glade.

— Blev de glade? — De blev enormt glade.

De tømte jo søen to gange.

Det endte som en af Nordens dyreste politiindsatser gennem tiderne.

De pumpede 35 millioner liter vand op og filtrerede det.

Og de nåede ned til 10.000 år gamle aflejringer i bundsedimentet.

Men de fandt jo ingenting, og så måtte jeg forklare det med —

— bevidste afvigelser.

Og så sagde jeg, at jeg havde brændt Therese.

Og så fandt van der Kwast pludselig noget.

Jeg kan fortælle, at teknikerne fandt knoglefragmenter på det sted, —

— som Thomas Quick udpegede.

Der var glæde overalt her på Säter, og jeg fik en masse medicin.

Og hvordan forklarer du de brændte knoglestykker?

Det kan jeg ikke.

Nej.

Sture, din nye advokat er god. Han er virkelig dygtig.

Han har søgt om genoptagelse af sagen.

— Ingen ved, hvordan det vil gå. — Det er så godt!

Og jeg er så utrolig taknemlig. Jeg vil have, at du hjælper ham.

En ting til, Sture, jeg er syg.

Jeg har kræft. I bugspytkirtlen.

Så du og jeg må vel simpelthen bare håbe på det bedste.

Hvad er det, du siger?

Jeg skrev et brev til Thomas Quick.

Selvom han ikke havde talt med journalister i flere år.

Hvordan kan det være, at du i efterforskningsperioden —

— gav Quick udgangstilladelse, —

— selvom han var mistænkt for flere mord?

Man kan synes, det er uforståeligt.

Men spørgsmålet er i virkeligheden, om det er korrekt.

Er der ikke andre aspekter, man bør kigge på? Det er det, der er sagen.

Kan du huske, om I interesserede jer for, —

— hvad Sture Bergwall lavede på sine udgange?

Det husker jeg ikke.

Hvis jeg siger, han sad på et bibliotek i Stockholm.

— På avisafdelingen. — Nå, og hvad læste han?

Om Thomas Blomgren blandt andet.

Han sad der og læste op på mordet på Thomas Blomgren.

Sture Bergwall har nu trukket sine tilståelser tilbage.

Så må han jo gøre det.

Det er jo en overraskende nyhed for mig.

— Han skal ikke have gjort noget? — Nej.

Den, som kan bevise det, har verdens største scoop —

— med manipulation af retssystemet.

Jeg siger helt uden tøven, at sådan hænger det ikke sammen.

Vi skriver 2008. Han sidder der.

Han slipper aldrig ud, uanset om han kræver en ny retssag eller ej.

Jeg har ikke begået nogen af de mord, jeg er kendt skyldig for.

Og heller ingen af alle de andre, jeg har tilstået.

Det er sådan, det er.

Thomas Quick, en af vore værste massemordere —

— eller den største retsskandale.

Det er ikke fastslået, at det var en retsskandale.

Det er optakten til den største skandale i svensk retshistorie.

... otte fejlagtige morddomme. Det er unikt i vor retshistorie.

— Har du nogen kommentarer? — Er det en retsskandale, Christer?

Vidste du, at Bergwall trak sine tilståelser tilbage?

Ligesom alle andre så jeg Hannes Råstams dokumentar i går.

Som chefanklager i efterforskningen af Quick må jeg sige, —

— at den er ... fermt skruet sammen.

Men at den desværre ikke fortæller sandheden.

Thomas Quick, nu Sture Bergwall, —

— er ikke fejlagtigt dømt.

Der var ingen retsskandale. Beviserne mod Bergwall er solide.

Man kan bare pege på knoglestykkerne fra Therese Johannessen.

Medicinske eksperter, ikke jeg, —

— har slået fast, at de ud over al rimelig tvivl er ægte.

Tiden vil give mig ret. Tusind tak. Tak.

— Sten, saks, papir. — Sten, saks, papir.

Sten, saks, papir.

— Sten, saks, papir. — Sten, saks, papir. Ej, altså.

— Sten, saks, papir. — Sten, saks, papir. Sidste gang.

— Sten, saks, papir. — Sten, saks, papir.

Mollys far er også død.

Men hun mærker det kun, når det er lørdag.

Nu er jeg jo ikke helt død endnu, vel?

De plejede at være sammen.

De gik i biffen og spiste slik og drak sodavand.

Men det går jo ikke længere.

Men du ... måske kan Molly gøre det med sin mor i stedet for.

Hun er kedelig.

Ikke som dig, mor.

Jamen dog. Ja, så er det ikke så let.

QUICK FÅR NY RETSSAG

Hallo, det er Jenny.

Hvornår?

De eksperter, som sagde, at dette var en knogle fra et barn, —

— har bare kastet et enkelt blik på den og gættet.

Hvad er det så?

— Hvordan går det? — Jeg tror, de vinder.

Flot arbejde.

Og hvordan går det med dig?

I dag går det godt.

Sidder du med en spændende sag?

— Ja, selvfølgelig. — Må jeg læse det?

Du må læse det, når jeg er færdig.

Så skal du skynde dig.

Jeg ser at lyset brænder ned

jeg ser at hver sjæl finder fred

de strålende blus

som lyste for os

får fred

de brænder alle ned

jeg ser at livet svinder bort

at tiden altid er for kort

den endeløse sti

som skulle bli' mit liv

er slut

min sti den slutter her

1955—2012

Hannes var den direkte årsag til, at alle sager blev genoptaget, —

— og at Sture Bergwall i dag er en fri mand.

Råstam fik den store journalistpris i 1998 og i 2005.

I 2012 blev han tildelt Guldspaden posthumt —

— for sin bog "Den falske seriemorder".

Han nåede ikke at se Sture fri.

Efter Råstams død fortsatte Jenny Küttim arbejdet med Quicksagen —

— og blev tildelt den store journalistpris i 2014.

Hun arbejder i dag som journalist og researcher i Stockholm.

På grund af Quicksagen vil omkring 30 mord —

— og forsvindinger sandsynligvis aldrig blive opklaret.

De efterladtes smerte hviler tungt på det svenske retsvæsen, —

— retspsykiatrien og på Sture Bergwall selv.

Under arbejdet med Råstams dokumentar —

— trak Sture Bergwall samtlige mordtilståelser tilbage —

— og krævede genoptagelse af de otte sager, han blev dømt for.

De blev genoptaget, og han blev frikendt i alle sager.

Mordsagerne er i dag fortsat uopklarede.

De begivenheder, som skildres i denne film, —

— har ikke fået retslige følger for øvrige indblandede.

STURE BERGWALL KUN JEG VED HVEM JEG ER

— Tak, Anette. — God vind fremover.

— Hej. — Hej. Og du hedder?

— Conrad. — Med C eller K?

— C, tak. — Med C.

Kom så, lille ven. Ja.

Nej, Seppo, ikke der.

Oversættelse: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service 2019