Original subtitles

Kære venner, efter megen overvejelse -

- giver jeg Feldumgaard videre til min datter, Astrid.

Nu skal jeg fortælle dig en ting.

Enten så deltager man i familien, eller også så flytter man.

Du skal annullere handlen.

- Det er 9,2 mio., du skylder os. - Jeg har ikke pengene.

- Vi skal snakke sammen. - Slap lige af. Hey! Slip mig!

Jeg ved godt, du skammer dig. Jeg håber kraftedeme, du skammer dig!

Far?

Den her situation, Katrine, er uholdbar -

- for ham, for Malte, for dig og resten af familien.

Vi havde et megagodt bånd før, men det er forsvundet.

Kan du ikke sige godmorgen mere?

Hej, skat. Jeg troede, du var taget hjem.

- Jeg vil bare gerne tale med dig. - Jens, det skal vi ikke blande os i.

Signe, jeg vil gerne kondolere med din far.

- Hej. Kan jeg hjælpe med noget? - Jeg leder efter Gorm Feldum.

Hej, Signe.

Jeg vil ikke have, du opsøger mig eller ringer til mig. Du stalker mig!

Ja, jeg har forstået det.

Signe, vent lidt.

Hvor er far?

Mor? Ej, hvor er han?

- Oppe ovenpå. - Okay. Far?

Astrid.

Far?

Altså hvad sker der?

Du er nødt til at forklare, hvad fanden der foregår.

Hvad er der med Signe? Hvorfor reagerer hun på den måde?

Det kan være, du kan svare på det.

- Ulrich og jeg havde en affære. - Og lidt mere.

- Så vidt jeg husker. - Ja, vi var forelskede.

Smaskforelsket i min lillebror, ja. Vi kan godt sige tingene, som de er.

Ja, og derfor har far ikke talt med sin bror i 40 år.

Jeg smed din onkel på porten i rent raseri -

- og håbede på, at jeres mor ville blive hos mig.

Det gjorde hun heldigvis.

Okay.

Hvorfor er Signe så ...?

Ved hun godt, at du og Ulrich havde et forhold?

Jeg ved jo ikke, hvad hun har fået at vide.

Hvorfor skulle hun ellers være sur?

Jeg bad hendes far om at forsvinde og aldrig komme tilbage.

Ulrich har ikke haft de helt store tanker om mig -

- og har fremstillet mig som et monster over for Signe.

Ja, det kan også godt være, at han hørte, din mor var gravid -

- og måske mente, at Erik var hans søn.

- Hvad for noget? Tager I pis på mig? - Nej.

- Erik er fars søn. - Det ved vi jo faktisk ikke, vel?

Erik er din søn.

- Jamen så sig dog noget! - Ja, Erik er vores søn.

Det var sgu da godt, I kunne beslutte jer for det.

Er der mere?

Det tager jeg som et nej.

- Hej, I to. - Hej.

Jeg tager bagenden, Malte. Så kan du tage foran.

Okay?

Vent lige på mig. Sådan der.

Og så kører du, Ellie.

- Er vi okay? - Ja.

Kom.

Du må ikke smide dem. Bare læg dem.

Stille og roligt.

Yes. Lidt mere ind.

- Skal jeg gøre noget? - Ja, læg fire piller på der.

Er vi holdt op med at svare hinanden eller hvad?

Den der tavshedskultur er jeg fandeme ikke fan af.

- Hvor er far? - Han er kørt ind til Signe.

Super. Det skal nok løse det hele.

Det er jo helt vanvittigt, altså.

Hvorfor har du aldrig sagt noget?

Astrid, jeg syntes ikke, det var noget, I skulle vide.

Altså undskyld.

Det ved jeg godt, du ikke kan bruge til noget, men ...

Undskyld.

Jamen for helvede, altså.

Skam tåler ikke dagens lys. Er det ikke det, man siger?

Skammer du dig?

Det virker ikke sådan.

Vil du se ham?

Vent lige lidt.

Var du virkelig forelsket i ham?

- Jeg siger ikke noget til far. - Ja, det var jeg.

Ulrich var en rigtig flot fyr.

Og vi var så unge, du ved.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg faldt for ham, men ...

Han var så vild.

Nå, her er de.

Hvor gammel er han her?

Han var vist 24.

Han er ret meget flottere end far.

Ja.

- Smed far ham virkelig på porten? - Ja, på røv og albuer.

Med god hjælp fra hr. Edmund, deres far.

Hold nu kæft, altså.

- Far var rasende. - Og Ulrich fik slet ingenting?

Sådan var det dengang.

- Det er fandeme langt ude. - Ja.

Jeg får lidt ondt af ham, Ulrich.

Ja, det var ikke så godt.

Hvorfor tog du ikke med ham, hvis du elskede ham?

Jamen jeg elskede ham ikke.

Jeg var ung. Jeg var forelsket.

Jeg var også forlovet med Gorm.

Og da jeg først var blevet gravid med Erik, så ...

Ja, så var løbet ligesom kørt.

- Hvad hvis Erik er Ulrichs søn? - Det er han ikke.

- Det kunne han jo godt være. - Stop det, Astrid.

Jamen det er jo sindssygt, mor.

Er det så vigtigt? Kan det ikke være ligemeget, hvem det var?

Jeg tror, jeg tænkte ...

Ja, det ved jeg ikke.

Det er så mange år siden, skat.

Men det gør det jo ikke bedre, vel?

Du må ikke være sur på mig, vel?

- Hej. - Hej.

Hej. Tak, fordi du ville hente mig.

Selvfølgelig.

Åh ja.

Er der noget galt?

Jeg bliver bange, når du er sådan der.

Jeg er forelsket i Astrid.

Hej.

Er der noget galt?

- Nej. - Nej? Hvorfor kører vi så ikke?

Nå, det er her, du gemmer dig.

Hej, skat.

- Hallo? - Hvad vil du?

Jeg vil bare gerne lige snakke lidt med dig.

Jeg forstår godt, du er vred.

Har du sagt det til mor?

Det er det, jeg lige vil tale med dig om.

Mor er syg.

Ikke fysisk. Hun er ikke ...

Men hun har det ikke godt.

Hun har aldrig haft det godt, og jeg har gjort alt, hvad jeg kunne ...

Du har selv set, hvordan hun kan gå fra at være helt rolig til ...

Ja, til at eksplodere.

Men hun har stadig ret til at vide det.

Hvis hun finder ud af det ...

... hvad tror du så, der kommer til at ske?

Det kan jeg fortælle dig. Det ville knække hende.

Så hvad er det, du vil have? Vil du have, at jeg bare glemmer det?

Det var ikke noget.

Det var bare et dumt kys.

Det er bare en lille hemmelighed, vi to har.

Hey, hey, hey!

- Jeg vil ind! - Kan du trampe hårdere, tror du?

Er I søde lige at tage skoene af?

Hej, Signe.

Nej, nu stopper det. Ej, stop. Stop, stop, stop.

Der er ting omkring din far og mig, som du ikke ved.

Jeg behøver heller ikke at vide det.

Hvis du lige giver mig lov, så kan du drage din egen konklusion bagefter.

Jeg tror ikke, du kender grunden til, at han hadede mig.

Og du kom heller ikke ud på gården, hvis ikke et eller andet trak i dig.

Okay. Hvad er det, du vil fortælle mig?

Ikke herude, vel?

Hold nu kæft. Nej, så kom da indenfor. Kom ind.

Tak.

Er du sød lige at tage skoene af?

Tak.

Gå lige ind med jer. Kom nu.

Kunne vi ikke lege, I var i fængsel herinde? Skidegodt.

Så min far bliver forelsket i din kæreste?

- Ja, min forlovede. - Forlovede.

- Og prøver at købe dig ud af gården? - Ja, det var sådan, det startede.

- Det tror jeg ikke på. - Det regnede jeg heller ikke med.

Du har jo kun hørt hans version.

Han var rasende på dig. Ved du godt det?

Hele mit liv har jeg ikke hørt ham sige en eneste pæn ting om dig.

Så meget hadede han dig.

Og alt det skulle være på grund af Karin?

Ja, det var udelukkende på grund af Karin.

Han var forelsket i hende og forsøgte at gøre alt -

- for at komme til at rejse væk sammen med hende.

Men hvorfor tog hun så ikke bare med?

- Det var vist også deres plan. - Og så hvad?

Karin blev gravid med Erik, som er min søn.

Og det forpurrede det hele.

Du har ringet til Gorm Feldum. Læg en besked.

- Hvor er far? - Udenfor.

- Vil du give ham den her? - Hvad er det?

Ja, men du kan jo se selv.

Det vil du ikke eller hvad? Så kan jeg læse den op for dig.

"Et styk Massey Ferguson Ideal 8, en Massey Ferguson Dyna 8S -

- to NovAtel gps-systemer, en tipvogn og to kornvogne. I alt: 9,2 mio."

Det har vi da ikke råd til.

Nej, det har vi ikke.

Hvorfor har han så bestilt det?

Hvem har bestilt det?

Ja, far. Hvem ellers?

Det kan jeg ikke svare dig på, Astrid.

Det giver ikke nogen mening.

Vi er en del af andelshaverne i maskinfællesskabet.

Skal vi nu til at have vores egen maskinpark?

- Er den i stykker? - Den skratter.

Mor sagde, du ville tale med mig.

Ja.

Du har bestilt maskiner for 9,2 millioner.

Det har vi sgu da ikke råd til.

Var tanken ikke netop, at vi ikke skulle ...?

Glem, at du har set den her.

- Hvad mener du? - Bare glem det.

Jeg tænkte mig ikke om. Altså det ...

Man bliver jo ældre, ikke? Og jeg tager mig af det her.

Det skal jeg nok.

Jeg forstår ikke, hvad du mener.

- Hvad med pengene? - Dem skal jeg nok få tilbage.

- Det kan man ikke bare. - Det kan jeg love dig for, jeg kan.

Jeg vil sætte pris på, hvis det kan blive mellem os.

Jamen det kan det sagtens. Det aftaler vi bare.

Tak.

Men, far, kunne vi ikke ...?

Kunne du lægge firmakortet oppe på kontoret?

Så kan du bare spørge mig, hvis du skal bruge det til noget.

- Jo, selvfølgelig. - Fint.

- Du gør det godt, Astrid. - Tak.

Erik, der er nogen ude ved døren.

Bare lad dem banke.

- Er Erik stået op? - Nej, klokken er ...

Jeg ved godt, hvad klokken er. Vil du sige, at jeg venter i bilen?

- Hvad sker der? - Giv ham den her.

Du behøver ikke at læse den. Men det er nu!

Erik, din far står derude. Han gav mig det her.

Er det ham der?

Ja, det er ham.

Undskyld.

Jeg ved godt, det var forkert.

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Ved du, hvem jeg er? - Ja, selvfølgelig.

Så kender du også vores families betydning her på egnen, ikke?

Jo.

Hvis jeg ikke tager fejl, lever jeres forretning af landbruget. Ikke sandt?

Det kan jeg ikke benægte.

Hvor mange landbrugsmaskiner har maskinfællesskabet købt gennem jer?

Det ved jeg ikke. En del.

En del, ja. Og det skulle vi gerne blive ved med, ikke?

Jeg kan forstå, du og min søn har talt sammen.

Jeg har brug for, at den her handel bliver annulleret.

Øh ...

- Jeg er ikke sikker på, jeg forstår. - Jo, det tror jeg godt, du gør.

Jo, selvfølgelig.

Og udbetalingen, som I allerede har modtaget?

- De bliver ført tilbage til jer. - Gerne inden klokken 12 i dag.

- Naturligvis. - Ja.

God dag. Kom, Erik.

Ved du, hvorfor vi har startet maskinfællesskabet -

- i stedet for at have en maskinpark?

Kunne det have noget at gøre med, at det er mere økonomisk rentabelt?

Eller en solidaritet med de mindre landmænd?

Værdien af, at vi må deles om den jord, vi har.

At vi har et ansvar. At fælles, der kan vi mere.

9,2 millioner. Er det nogle penge, du har, Erik?

Hvad? Er du virkelig så dum?!

Hvad er det, jeg har sagt gennem de sidste mange år?

At vi er en familie, der er forbundet til ...

At vi ...

At vi er forbundet til jorden, og økologi giver overskud i sjælen.

Lige præcis, ja. Og det sidste sæt tøj har ingen lommer.

Vi bidrager alle sammen. Alle har en funktion.

Hvis du ikke kan forlige dig med det, så må du sgu finde dig en anden gård!

Han gør bare det, han tænker er bedst.

Erik handler enerådigt. Det gør man ikke på en gård af den her størrelse.

- Hvad fanden er det med jer? - Ej, tal pænt!

Hvis du behandler ham på den måde, så ødelægger du alt mellem jer.

Jeg havde jo for helvede advaret dig, Gorm!

Han kan ikke holde til det.

- Han er sårbar. - Arh, hold op med det der.

Du skal behandle børnene ens, og hvis du ikke kan det, så ...

- Så hvad? - Ja, så ...

Så kan det være, jeg hælder rottegift i din kaffe. Eller har gjort det.

Så kan du lige stå og tænke lidt over det.

Rottegift?

Nej, men man kunne godt få lyst til det.

- Hvor skal du hen? - Ud i nyttehaven.

Vil du med?

Var det egentlig en fælles beslutning at give gården til mig?

Ja, det var det.

- Det tror jeg ikke en skid på. - Hvorfor ikke?

Jeg tror ikke, du var imod det, mor. Men dig og Erik har bare altid ...

Det ved jeg ikke. Har I ikke altid haft noget særligt sammen?

- Du har altid taget ham i forsvar. - Det har jeg.

Men han er også ...

- Ja? Hvad er han? - Jamen han er anderledes.

- End du og Thomas. - Ja, det er han.

Og langt ude, mor. Han har jo aldrig kunnet lide mig.

- Astrid, det passer ikke. - Så viser han det på en sjov måde.

Da du blev født ... Han var ellevild med dig.

Han glædede sig til, du skulle komme. Han kunne ikke sove om natten.

Når jeg sad med dig, sad han der med sin lille bamse, som du skulle have.

Han bar dig rundt. Han ville vise dig til hele verden.

- Det lyder slet ikke som Erik. - Nej, men det blev jo også ...

- Det forandrede sig jo. - Hvorfor gjorde det det?

Du og Thomas har jo altid været så tætte sammen, ikke?

I grinede meget sammen. Han har hele tiden prøvet at komme ind.

Ind sammen med jer. Men I gad ham ikke, Astrid.

I gad ikke, hvad jeg sagde, heller. Jeg prøvede, men jeg kunne ikke ...

- Altså ... - Ja.

- Så gik han bare rundt for sig selv? - Nej, han gik med mig eller Gorm.

Og han havde dyrene.

Jamen han prøvede virkelig. Han kunne bare ikke.

Det er ikke så mærkeligt, han hader mig.

Ej, Astrid, han hader dig ikke. Men jeg tror, han savner dig.

Du bliver ved og ved og ved!

Du skal lade mig være!

Unger, I kan bare køre hjem.

Forstår du det?!

Malte!

Husk lige, at han kun er 13 år.

Det er sjovt. Jeg troede, han var 19, men nu kan jeg godt se, han er 13 år.

Du skal ikke lade det gå ud over ham. Erik, for helvede, han forsøger jo.

Hvis jeg får brug for dine råd, så skal jeg nok sige til, Hanna.

Indtil da skal du bare lade mig være i fred.

Du er fandeme tarvelig. Han forsøger jo bare ...

Erik?

Ja?

Det er okay. Nej, nej, jeg kommer.

- Undskyld, jeg ringede så tidligt. - Det er fint.

- Nu har vi balladen. - Ja.

- Kom, kom, kom. - Over mod traileren, Astrid.

- Hvis du lokker, så presser jeg. - Ja. Kom.

Godt, Jens. De kommer nu.

- Ja, det var godt. - Stille og roligt.

Tættere på dem.

Stille og roligt.

Astrid, du må godt komme lidt ...

- Kom, kom. - Ja, det var godt.

Kom, kom, kom. Kom, piger. Ja, det er godt.

Stop. Kør.

Ej, hold op. Jeg sover.

Okay så.

Jeg kan virkelig godt lide dig, Astrid.

Det er sgu ikke så godt.

Godmorgen, skat.

Kan vi ikke lige tale sammen?

Jeg kan ikke holde ud, du ikke taler til mig. Hold nu op.

Du skal sige det til mor.

Var vi ikke enige om, det var bedst ikke at sige noget?

Du ved, hvordan hun er.

Det ville ødelægge hende.

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at hun ved det? Det var en dum fejl.

Fordi det er min mor.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal lyve for hende.

Okay.

Så siger jeg det til hende. Hvis det er det, du gerne vil have.

- Men er du sikker på, det er det? - Ja.

- Selvom det vil ødelægge hende? - Stop!

Det var en dum fejl.

- Det lignede ikke en fejl. - Nej, men det var det.

Og det kommer aldrig til at ske igen. Betyder det ikke også noget?

Kan vi ikke bare glemme det og lade, som om det ikke er sket?

- Skat. - Du skal ikke ...

- Skat, hold nu op. - Nej, bare gå.

Okay.

Men jeg kommer ikke til at sige det til hende.

Det kan jeg ikke gøre mod hende.

Hvis du gerne vil ødelægge din mors liv, så må du gøre det selv.

Fuck.

Tekster: Mathias Dahlberg Skytte Dansk Video Tekst