Original subtitles

Kære venner. Efter megen overvejelse -

- har jeg besluttet at give Feldumgaard til min datter, Astrid.

Hun har ingen lederevner eller autoritet. Hun er en fucking luder!

Du skal annullere handlen.

- Det er 9,2 millioner. - Jeg har ikke pengene.

Jeg vil ikke have noget med dig at gøre.

Hvad nu hvis jeg kan ændre det mellem os?

Kan vi det her?

- Vi kunne bruge din hjælp. - Det er også dine køer.

Det er gårdens køer, og gården er Astrids. Så hvis køer er det?

- Erik ... - Hold nu kæft!

Kom. Hep, hep, hep.

- Den piber og hyler. - Ja, den er genstridig.

Ja, det er godt! Kom, kom, kom.

Ja, det var godt.

Så er der serveret.

Ja, hallo?

Det er det. Det er Astrid.

Hvem er det?

Passér gaden, de herrer.

- I har set en ko rende rundt herude? - Dernede.

- Jeg var lige ved at skyde den. - Det er jeg glad for, I ikke gjorde.

- God dag. - I lige måde.

Kom ... kip, kip, kip, kip, kip!

Der var du! Kom, kom, kom, kom!

Ej, du! Kom!

Så har jeg dig, basse.

Kom så. Kom så.

Slut ... med at være så stædig.

Ikke? Nu går vi. Kom, kom.

Nu går vi, blev der sagt.

Nu går vi! Du er fandeme værre end Erik.

Kom så.

Tag vi tage den af? Er den dum?

Den er dum.

Kom så. Så skal vi hjem.

Nu gider jeg fandeme ikke rende rundt herude mere.

Det var godt.

Det er jo ikke, fordi jeg vil blande mig i dit og Eriks liv.

- Men ... - Det gør du så alligevel.

Du kan bruge det som gode råd ... eller lade være.

Det er ikke nogen holdbar situation.

Det kan du roligt sige.

Jeg har sådan en drøm om, I ville komme til sankthansfrokost i dag -

- som I plejer.

Det ...

Jeg kan prøve, men ...

- Han er ... - Den her situation er uholdbar.

For ham, for Malte, for dig -

- og mig, for resten af familien.

I kan ikke rende rundt derovre og lege gemmeleg.

Vi skal også videre.

Op på hesten igen, ikke?

Godmorgen.

Kan du ikke sige godmorgen mere?

Hvor er mor?

Undskyld.

Så tænder du bare.

Så slukker du.

Vil du prøve at køre saven?

- Øhm ... okay. - Okay? Så bytter vi plads.

Yes.

- Kan du huske, hvordan man gør? - Det tror jeg.

Yes. Og så en tomme ned, så vi rammer syv.

Siger du stop?

En omgang mere og så derop øverst. Ind igennem den der split.

- Du kører vand. - Yes.

Så tænder jeg.

Så slukker du bare.

Super. Det var godt nok naturligt for dig.

- Ja. - Det gik bedre end for mig.

Yes.

- Hey, Malte. - Hej.

- Han lader dig køre saven? - Ja.

Skal du med ud og køre en tur?

Øhm ...

Det er fint. Jens kommer om lidt.

- Har du fat? - Ja.

Værsgo.

Det er noget lort, det hele, hvad?

Når du har drukket din kaffe, skal du gå ind i bad.

- Hvorfor det? - Fordi vi skal til sankthansfest.

- Det gider jeg ikke. Jeg gider ikke! - Det kan du ikke sige.

Vi må vise flaget og vise, vi stadig lever.

- De kommer alle sammen. - Ja. Lige præcis!

De bor her! Vi kan ikke gå og skjule os.

Det er også mit liv, det her.

Og det er heller ikke godt for Malte.

Du må rette ryggen, Erik, og tage dig sammen.

Det er simpelthen for langt ude.

Du skal gå ind og tage et bad, og så skal vi til fest.

- Lad mig være. - Nej, for det ...

- Lad mig være! - Hold kæft, hvor er du barnlig.

- Bare hæng den der. - Okay.

- Har du smuttet med sten før? - Nej.

Min rekord er 12-13.

- Den var dårlig. Skal du prøve? - Ja.

Tak.

Prøv at se. Buk i knæene og stil dig lidt sidelæns.

Kast sådan her, så den får spin på stenen.

Og så skal du sådan give slip.

Okay.

- Årh! - Ja, sådan!

Jeg sagde ikke noget.

Men snakker du så med din far igen nu?

En lille smule.

Vi havde et megagodt bånd før, men nu er det forsvundet.

- Hvad siger din mor til det? - Hun er på min fars side.

Hun vil også have gården. Jeg tror, hun er ked af, vi ikke ser de andre.

- Tak, fordi du viste mig stedet. - Det var så lidt.

- Det er meget eventyragtig. - Ja, lidt sådan verdens ende.

Ja! Vi sidder her og kigger ud over verden, der er ved at smadre.

Ja.

Store stygge blindebuk. Kan du fange os?

1, 2, 3!

Så er jeg den.

Thomas? Har du sat de kasser op?

Ja, det har jeg, men der er ikke mere cider.

Jamen hvad gør vi så med dem, der ikke drikker?

Hej.

- Det ser flot ud. - Tak.

- Hvor er far? Jeg så, bilen var væk. - Ja. Han kommer lidt senere.

Okay.

Ja, det siger jeg også. Okay!

- Det må være vigtigt for ham. - Ja. Det forstår jeg.

- Han kunne også prioritere det her. - Ja, jeg er enig.

- Tak. - Mere vin?

- Skal vi ikke spørge Wojciech? - Han vil ikke.

- Tak. - Det må han jo selv om.

- Skal du have? - Ja tak.

Her, skat.

- Hej, Erik. - Hej, mor.

- Katrine. Det er dejligt at se jer. - I lige måde.

- Kom og sæt jer ned. - Tak, men ...

- Vi bliver bare et kort øjeblik. - God ide.

Ikke tale om!

Han er voksen. Hvis Erik gerne vil gå, så lad ham.

Nu skal I høre efter. Jeg vil have, vi spiser sammen som en familie.

Sæt dig ned.

Sådan bliver det.

Det er mig, der bestemmer.

- Mor bestemmer. - Ja.

Det skal nok blive hyggeligt.

Godt at se jer.

Eller ...

Vil du have vin, Katrine?

Tak.

Går det ellers godt?

Jeg troede, I var ude at rejse. Det er jo evigheder siden.

Det går fint.

Hvad med dig? Du har fået køer. Jeg hører, de var stukket af.

- Vi fandt dem jo alle sammen igen. - Alle sammen?

- Erik ... - Jeg hørte ellers noget andet.

- Er der en pointe med det? - Næh, jeg prøver at konversere.

Nå, okay. Den havde jeg ikke lige fanget.

Skål.

Så synes jeg, du skal fortælle alle, hvad du tænker om mig?

Astrid.

- Jeg vil gerne have, I stopper. - Ja, nu spiser vi lige.

Ja, nu spiser vi lige lidt.

Ikke, Erik?

Kartofler? Skal du ikke have kartofler?

To? Tre?

Du får sgu fire. Det er jo sankthans. Sovs?

Skal jeg hælde?

Astrid ...

Asparges? Ej, hvor er de flotte, mor.

Du har gjort det igen. Sådan. Erik elsker asparges.

- Så er der serveret. - Stop!

- Skal jeg stoppe? - Ja, det skal du!

- Undskyld, mor. Jeg kan ikke. - Sæt dig ned.

- Vi går. - Så gå. Det er også det nemmeste.

- Vi klarer den fint uden dig. - Ikke tale om.

- Det er sgu da rigtigt. - Stop!

- Du er blevet overflødig. - Nu er det nok, Astrid.

Erik, sæt dig ned. Sæt dig ned.

Der er ikke nogen, der er overflødige her. Forstår du det?

Det er klart, at man kan være skuffet. Okay?

Nej, det er det faktisk ikke.

Et er, hvad han og andre tænker, at jeg formår.

Men nu skal jeg fortælle dig en ting. Enten så deltager man i familien.

Eller også så flytter man.

Astrid, det kan du fandeme ikke være bekendt!

Og dig! Du sagde, du ville hjælpe os. Det er på grund af dig, vi er her.

I er så fulde af lort. Føj!

- Katrine ... - Tak for i dag!

Erik!

- Hjælpe med hvad? - Gå hen og sig undskyld.

Hvad skulle du hjælpe dem med?

Jeg bad Katrine om at tage Erik med herover.

Hvorfor?

- For at få det lidt hyggeligt! - Hyggeligt?!

Hyggeligt?!

Erik, hvad laver du? Hvor skal du hen?

Erik!

Erik!

Erik, for helvede!

Kom.

Fuck.

Signe?

Er du der?

Jeg vil gerne kondolere med din far.

- Hvem var det? - Hvad?

- Hvem var det? - Det var ikke nogen.

Men pas på, for nu kommer kildemonstret!

Hvor kan de være henne?

Åh nej. Nu er kildemonstret blevet træt.

Åh, jeg må hellere lægge mig ned.

Det var en mærkelig dyne. Kilde, kilde op og ned!

Nej! Det er mig, det er mig. Nej!

Løb!

Astrid kan godt en gang imellem.

Hvor er det irriterende. Hvor er det irriterende, mand!

Hey, farmor! Farmor! Hallo! Jeg har farmor.

Sådan!

- Sådan, Jens! - Vent på mig, Ebbe!

Hvor er det irriterende!

- Ja! - Nej!

Der blev løbet. De er døde. Vi skifter.

Løb, løb, løb!

Tag det roligt. Der er masser af tid.

- Nå, er du klar? - Det er jeg.

- Det var du ikke så god til. - Den var også lidt hurtig.

Du skal bare have fokus på bolden. Næste!

Idiot.

Hej.

Jeg bliver nødt til at ringe tilbage.

- Hej. Er alt okay? - Ja tak. Jeg har det perfekt.

Det er jo sankthans, og høsten står for døren.

- Ja, det gør den. - Vi to skal lige snakke sammen.

- Synes du ikke? - Så kom hen på kontoret.

Det har vi prøvet. Jeg synes, vi skal snakke nu. Har du et problem med det?

Hvad er der sket med din hånd?

Det skal du ikke vride din lille hjerne med. Du kunne spørge dig selv:

Hvordan kan jeg tage Eriks penge for noget, Erik ikke vil have?

- Noget, Erik ikke har råd til. - Slap lige af.

- Hey, hey! Slip mig. - Jeg håber, du skammer dig.

Jeg håber kraftedeme, du skammer dig!

Far?

Skat, bare sæt dig ind i bilen. Jeg kommer om lidt.

Undskyld.

- Undskyld. - Ja.

Undskyld.

Du er sindssyg, mand. Du er helt væk.

- Undskyld. - Du skylder mig 9,2 millioner.

Hvad så? Hvad sker der?

De kan ikke finde Ebbe og Liva.

Ebbe?

Liva?

Unger?

Hej, skat. Nej, de er heller ikke herovre.

Nu går jeg over til Erik og ser, om de er der. Jeg ringer tilbage.

Ebbe?

Liva?

Liva?

Ebbe?

Børn!

Ebbe?

Erik, hvad sker der?

Hvorfor sidder du her?

Luk døren.

Luk døren!

Gå din vej, Astrid.

- Jeg orker ikke mere lige nu. - Det forstår jeg godt.

Lad være med at sige det.

Hvordan kan du tro, at du forstår, hvordan jeg har det?

Bare gå.

I enhver anden situation lod jeg dig sidde her i fred.

Men Ebbe og Liva er væk.

Alle leder efter dem, og Hanna er i total panik.

Så er hele flokken jo samlet. I klarer den sikkert fint uden mig.

- Vi ses. - Det er sgu da ikke for sjov.

Der kan være sket noget med dem.

Det tvivler jeg på.

Det er børn. De er sikkert bare ude og lege.

Det håber jeg da også, men de kan også ligge og drukne i en brønd.

Kom nu, Erik! Hvorfor skal du altid være så stædig?

Kom nu!

Kom nu.

Du er simpelthen for meget, du er.

Kom så.

Så flyt dig, så jeg kan komme ud!

Ebbe!

Liva!

Ebbe!

Liva!

Ebbe!

- Liva! - Ebbe!

Ebbe!

Liva!

Liva!

Ebbe!

Ebbe!

Liva!

Ebbe!

Liva!

Liva!

Liva?

Hanna!

Hanna, stop! Hanna!

Nej, nej ...

Hanna, stop!

Hanna!

Det er bare noget tøj. Det er bare noget tøj.

Det er ikke dem. Det er ikke dem.

Det er bare noget tøj.

Det er bare noget tøj. Det er bare en jakke.

Det er en jakke!

Ebbe?

- Liva! - Ebbe!

- Liva! - Ebbe!

Ebbe!

Ebbe!

- Liva! - Ebbe!

- Hjælp! - Ebbe!

- Mor! - Ebbe!

Prøv lige at være stille.

- Det kommer altså herovrefra. - Ebbe!

Vi er herovre.

- Ebbe! - Vi kan ikke komme ud!

- Mor! - Unger!

- Liva! - Vi er her!

- Vi er her. Vi vil gerne ud! - De er derinde. Er I okay?

- Vi kan ikke komme ud. Hjælp! - Astrid!

- De er derinde. - Derinde?

De er okay. Erik, kan du hente teleskoplæsseren?

Ebbe? Hør lige her, skat.

I skal blive siddende derinde helt stille.

- Vi vil ud nu! - Det stikker.

I er elskede, og I er ude lige om lidt.

- Liva? Liva? - Jeg er bange.

Det kan jeg godt forstå. Bare tag Ebbe i hånden, ikke?

Det er godt, Ebbe.

Vi kommer nu!

- Hvad tænker I? - Start med den øverste.

Helt ind og lodret op.

- Hanna, gå lidt væk. - Nej, jeg vil ikke!

Det skal du sgu!

Helt ind, Erik!

Helt ind!

Åh ...

Ja, ja, ja. Skidegodt!

Sådan, Erik, for fanden!

Hej! I må ikke kravle herind.

- Undskyld, far. Det ved vi godt. - I skal ikke være hernede.

- Hold kæft, Erik! Sådan! - Tak, Erik!

Mor! Mor ...

- Mor. - Ja.

Er du okay? Der sad I længe nede, hvad?

Hvad skulle I dernede?

Det var godt, vi fik jer ud. Kom så over til far.

Liva, var det slemt? Godt gået, Astrid.

- Det var Erik, der fik dem fri. - Men det var dig, der fandt dem.

Vi ved godt, hvad nogen tænker, når vi siger ordet landmand i dag.

Der er ikke meget romantik i det billede.

For folk, de skæver til os.

Hos frisøren, hos slagteren, i Brugsen.

Selv vores børn i skolerne skæver de til.

Deres blikke fortæller os, at vi er dem, der ødelægger jorden og miljøet.

Vi pumper markerne fulde af kemi, vi suger fjorden tom for liv.

Vi vil bare have profit og tænker ikke på konsekvenserne.

Men hvor ville vi ønske, at I vidste, hvor langt fra sandheden det er.

For vi elsker jorden. Ikke bare den jord, vi dyrker.

Vi elsker den jord, som er under alles fødder.

Fjorden, skovene, luften, kloden.

Det hele hænger sammen. Det ved vi bedre end de fleste -

- for vi lever af den og med den.

Så når I ser en landmand -

- så se ikke bare traktoren eller gyllen.

Se ikke bare nyhedsoverskrifterne. Se nu mennesket, se familien bag.

Se bekymringen i deres øjne -

- og se trætheden, se stoltheden, se kærligheden!

Vi er ikke perfekte. Det ved vi da godt, men vi er her!

Og vi kæmper og ikke bare for os selv.

Vi kæmper for noget. Noget, der rækker bredere.

Vores fælles jord.

Glædelig sankthans, alle sammen.

... men den skønneste krans bli'r dog din sankte Hans

den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans

den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Hvad så?

Er du okay?

Nej.

Nej.

Undskyld, jeg skriver til dig. Jeg ved godt, du er her med familien.

De er taget hjem.

Det er okay.

Det er jo ikke okay, vel?

Jeg savner dig.

Jeg savner også dig.

Det må vi ikke. Det skal vi ikke.

Astrid ...

Hej, skat.

Jeg troede, du var taget hjem.

- Skat ... - Du kan godt holde dig væk.

Lisa ...

Jeg skal ...

Lisa.

Lisa!

Skat? Lisa?

Må jeg ikke lige komme ind? Jeg vil gerne tale med dig.

Jeg vil bare gerne lige tale med dig.

Ikke?

Jens.

Jens. Kom.

Prøv at høre. Jeg tror, du skal lade hende være.

Der foregår et eller andet, som vi ikke skal blande os i. Ikke?

Ja. Du har ret.

Jeg ved ikke, hvad det er, så ... ja ...

Hallo?

Hej.

Kan jeg hjælpe med noget?

Jeg leder efter Gorm Feldum.

- Bor han her? - Ja, det er hans hus.

Hvem skal jeg sige spørger?

Signe.

Signe?

Er du Signe?

Nej, hvor er det vildt.

Jeg hedder Astrid. Jeg er ... ja, din kusine, tror jeg.

Gorm er min far.

Far!

Ja?

Vi har fået besøg.

Hej, Signe.

- Skal du ikke sige noget? - Nej. Du behøver ikke sige noget.

Du skal holde dig væk fra mig.

Jeg vil ikke have, du opsøger mig, ringer til mig og skriver til mig.

Du skal blive væk.

Du skal ikke komme på mit arbejde eller derhjemme.

Jeg mener det.

Du stalker mig!

Ja.

Ja. Jamen jeg har forstået det.

Signe, vent lidt.

Tekster: Kirsa Hage Dansk Video Tekst