Original subtitles

Undertekster oversat og tilpasset af Fn15

Et sted i Alperne, 1960

Der var engang...

på vinden...

der var en fugl.

Denne fortælling tilhører ham...

og til en dreng.

Jeg har lige spillet en del. Men på en eller anden måde, er det også min historie.

Jeg er Danzer,

skovfogeden.

Jeg tager mig af alle vildtlevende ting, der kalder disse bjerge for sit hjem.

Der var en tid, da jeg delte mit liv med en fugl.

Men... Jeg går for hurtigt.

Det er at springe til slutningen.

Lad os starte med begyndelsen.

Vindens Brødre

Han kom til denne verden… en prins,

det var hvad jeg troede om ham.

Fordi for mig, hans forældre var kongen og dronningen af min dal.

Tidspunktet ville snart være det rigtige for dem, til at videregive kongeriget.

Men måske ikke til ham,

fordi han var andenfødt.

En, der er ældre og stærkere venter ham.

Og så det var, at fra starten, de var ikke kun brødre...

Men rivaler til tronen.

Faderen havde også sin modstander.

En mand...

kaldet Keller.

Scout!

De vidste intet om verden, men fred og ro.

Men en dag bragte fare. Og en forandring ...

for evigt.

Hun ved, at han ikke vil vende tilbage.

Og hvad med dem ...

forældreløs.

Hvordan skal de overleve?

Jeg vil sige, at de er selv uden din omsorg,

- Danzer. - Ingen ville skåne den anden ...

Livet er grusomt.

For os alle.

Hvordan er Lukas?

Vinden er kold.

Unaturligt så.

Lukas...

Han er en mærkelig en. Han...

snakker kun med naturen.

Scout!

Lukas!

Hvor skal du hen?

Drengen var måske som den lille ørn før de nogensinde mødte hinanden.

Hjemmet var ikke nogen trøst

Og så begynder kampen mellem brødrene.

Dette var engang et hjemsted for Lukas,

men nu er det hans hemmelighed.

Et gemmested,

fra sin far.

Fra verden.

Det sted han kommer til at huske.

Hvor erindringer brænder.

Lukas!

Søndagens speciale.

Når vi er færdig med hegnet.

En tjur.

Ligesom din mor plejede at koge.

Tiden er kommet for hende at vælge:

at være overladt til sig selv, hun kan kun vælge en til at være konge.

Derefter...

dagen for ravnene ankommer.

Varsler en ulykke.

Hun hører ham græde, men ...

der er andre pligter.

Denne dag skulle have været hans sidste.

Men det var faktisk ... begyndelsen.

Scout!

Scout!

Vær ikke bange.

Du må være kold.

Jeg vil ikke skade dig.

Kom.

Har din bror sparket dig ud, hva '?

Bare rolig, jeg vil lave en rede til dig. Din egen.

Du må være sulten.

Kan du ikke lide brød?

Det er alt hvad jeg har.

Jeg kommer tilbage snart.

Med masser af mad.

Nej, nej.

Vent vent.

Vent.

Se, se!

Undskyld.

Jeg begyndte at ...

Ørne er ekstremt svære at fodre.

Pølser ...

Det er meget dårligt for ham.

Se hvad jeg har.

Andelever.

Det er godt for ham.

Tag den!

Din far må undre sig over hvor du er.

Hvorfor provokere ham, Lukas?

At du ikke snakker, skræmmer ham nok.

Og dog han ...

Han genkender ikke sin egen stilhed.

Jeg har aldrig hørt ham snakke om den dag.

Han har begravet det dybt inde i.

Og så har du.

Men en dag vil din stemme komme.

Åh, du kan lide at læse.

"Vindens Brødre"

Sollys!

Vigtigt til at udvikle sine fjer.

Hey! Hvor skal du hen?

Har du glemt vores tjur?

Kom nu!

Hey, Lukas!

Jeg taler til dig!

Er du sulten? Nej?

Så du har brug for flere gøremål til at få appetit! Kom nu

Tag den her!

Lukas!

Lukas!

Maden er klar!

Fandens!

Lukas!

Lukas!

Gå!

Gå væk! Gå!

Jeg gjorde en dårlig ting. Men noget godt kom ud af det.

Det her er til dig!

Du vokser hurtigt!

Måske faldt bogen ned på denne side ved en tilfældighed,

men hans fingre fandt det.

Historien om to brødre,

låst i kamp.

Den ældste Cain, fast besluttet på at besejre sin bror Abel.

Og så fik fuglen et navn.

Han ville kalde ham Abel.

Og denne gang, ville Lukas giver historien sin egen slutning.

Abel ville overleve.

Et sted derude,

Lukas vidste, at Kain blev fodret,

undervist og uddannet til at være konge af disse bjerge.

Abel, her.

Her. Se.

Kom her. Kom nu!

Du nødt til at lære at flyve.

Han er stadig for ung.

Han har brug for at skifte sine fjer.

Hans instinkter vil guide ham.

Jeg har talt med din far.

Du ved,

med sommeren kommer ...

Jeg kunne godt bruge en ekstra hånd.

Du kunne bo hos mig.

Holde mig med selskab i dette store gamle hus.

Og jeg har mere mad end jeg behøver.

Rigeligt til to.

Rigeligt til alle.

Lukas!

Bind denne til hans ben. Du vil være i stand til at fange ham!

Du gjorde det!

Og så...

som dette!

Du kan sove her, hvis du vil.

Jeg troede, du kunne bruge det til at træne ørnen.

Lukas,

Du er velkommen til at sove hvor du vil!

Jeg har det.

Det er til dig, Abel.

Her.

Det er til dig, kom nu. Du kan spise det.

Du er nødt til at vælge det.

Abel, du er nødt til at være hurtigere.

Ellers vl du aldrig spise dem.

Hvis du vil lære det kræver mod.

Og til at lære, en mors tålmodighed.

Hun ved, at få sin søn til at stige til vejrs, fristelsen skal være stærk.

Jeg iagttog hende ofte,

altid i undren.

Hun hviler ikke, før hun ser ham tage dette spring.

Lukas kan mangle instinktt.

Men, han er en dreng.

Og med det kommer opfindsomhed.

Abel.

Abel!

Kom.

Hop, kom nu!

Hop.

Kom Abel, hop!

Abel,

Du skal.

Du nødt til at springe!

Du er nødt til at bevæge dine vinger hurtigt ...

eller du vil aldrig lære at flyve.

Kom nu Abel,

spred dine vinger!

Ja, sådan.

Kom nu,

Du skal flyve.

Det er godt, det er godt.

Kom nu, du kan gøre det. Abel, du kan gøre det.

Kom nu, hop!

Du kan gøre det. Kom nu!

Hop!

Du gjorde det godt!

Ja, god dreng.

Abel?

Abel?

Abel!

Abel!

Ja, du gjorde det!

Abel!

Ja, Abel!

Du gjorde det!

Abel!

Abel!

Abel!

Han fortalte mig,

alt, hvad han fandt var en fjer.

Og jeg kunne se i hans øjne, han frygtede ...

dette ville være den sidste gang han så Abel.

Jeg prøvede at trøste ham ... Abel ville vende tilbage.

Han bare brug for en smag af naturen.

Men i virkeligheden,

Jeg vidste ikke, hvad skæbnen ventede ham.

Ligesom et barn som farer vild,

Abel kan finde dette eventyr, som kan koster ham livet.

I de følgende dage,

Jeg så knap Lukas.

Altid søgede.

Han kunne ikke hvile.

Hans frygt for Abel, var aldrig langt væk.

Han vidste, at der ville være to farer.

Den største var hans fars pistol,

Aldrig langt fra hans hånd.

Den anden...

Var Kain.

Altid stærkere.

Og nu...

En jæger.

3 dage.

For Lukas, en levetid.

Og stadig ingen tegn.

Abel!

Jeg ventede på dig.

Jeg tænkte...

At du aldrig vil komme tilbage.

Men...

Du fløj.

Du flyver endelig Abel!

Abel lærte at flyve.

Og Lukas lærte, at håbet aldrig skulle dø.

Kom nu, Abel!

En lektion at huske.

Men drengen vidste...

Mere træning lå forude.

Abel skal lære, hvordan man jager.

Jagt handler om hastighed og timing.

Så vi lære ham på denne måde:

Ørnen ser slagtekroppen,

Bundet til enden af rebet.

Og så venter vi...

Indtil han begynder at stige ned.

Og når han går til angreb vi... tager den!

Og ligesom en murmeldyr ind i en hule...

Han er væk!

Arbejder han for dig, eller du for ham?

- Har han dig til at lave legetøj? - Fælder!

Min eget design.

Du er en klog mand!

Til sommer, Danzer!

Det var aftalen. Forsøg ikke at snyde mig!

Så nu viser du en ønske for ham?

Han er min søn.

Aldrig glem det!

Du var hurtig.

Men han var bare hurtigere!

Lad os træne ham hårdere!

Scout!

Scout!

Stop!

Scout!

Hans første rigtige fangst.

Jeg troede han var på vej til at tage hunden.

Det er tid, Lukas.

Sommeren er forbi.

Du skal gå tilbage til din far.

Og du skal returnere Abel til hans natur.

Nej!

Et ord, omsider.

Abel har sit instinkt.

En erindring om, hvordan det var at være vild.

Hvis du beholder ham, mister han den evne.

Han vil ikke være i stand til at vende tilbage til bjerget.

Han vil aldrig være fri.

Er det hvad du ønsker?

Vi må tage ham langt,

Til bjergene, hvor Kain ikke kunne gøre krav på kongeriget

Jeg fortalte Lukas, her Abel ville have en chance, for at finde sin egen vej.

Jeg misundte drengens tro.

I mit hjerte sagde jeg mit eget farvel.

Du vil overleve.

Du vil komme tilbage.

Du vil se mig igen.

Jeg frygtede, at vinteren ville være slutningen på Abel´s historie.

Sneen det år var så grusom.

Selv et ørne øje kunne blive snydt.

Himlen og sneen...

Blev som et.

Sneen holdt Lukas hjemme.

Kan ikke flygte til sit skjulested,

Han var fanget.

Han må vente på tøvejr.

Og hvis han ikke vidste Abel´s skæbne,

Han kunne stadig redde andres...liv.

Abel!

Hans sommer med mig var blot et minde.

Men under hans frakke,

Vidste jeg han bar falkonerhandsken jeg gav ham.

I hans hjerte... bar han håb.

Lukas.

Lukas!

Lukas!

Undlad at bevæge dig!

Forsigtig!

Forsigtig, forsigtig.

Jeg er her.

Lukas.

Det er ok.

Det øjeblik for mig følte som slutningen af et kapitel.

Men naturen er klogere.

Dette var ikke et kapitel afslutning...

Men som lige er begyndt.

Abel var vendt tilbage til dalen.

Men hans udfordring var ikke forbi.

Her, i stedet for hans fødsel,

Venter en bror på ham.

Det var den bror, der tvang ham fra reden.

Kain...

Den ældre,

Den stærkere.

Tiden ville fortælle hvem der ville være konge.

Og tiden var forbi.

Vinteren blev atter til forår.

Og Lukas var helbredt... hans ben var i det mindste.

Men ondskaben mellem hans far og ham selv viste ingen tegn på bedring.

Engang var der to brødre.

Vindens Brødre.

Den sorg og stilhed... forblev som det var.

Selv var han stærkere end sin bror.

Men der er mange måder at sejre.

Deres historie, det syntes,

Være bestemt.

Så...

Hvordan er slutningen?

Der er ikke mere.

Men... hvad der skete efter?

Selv hvis vi havde den sidste side,

Jeg frygter det ville ikke fortælle os, hvordan brødrenes fjendskab endte.

Og har vi brug for slutningen?

Nogle gange i livet, Lukas,

Man skal også have sine egne slutninger.

Fortæl din egen historie.

Det var som om Abel også havde hørt disse ord.

Det sidste kapitel skal komme mellem ham og Kain.

Og det skal komme nu.

Der er mange måder at sejre.

Mod kan vinde ære.

Lukas vidste, hvad det var at være modig.

Men respekten var væk.

Og drengen fulgte sit instinkt til at gå.

Kom videre.

Den dag...

Jeg var vidne til noget vidunderligt.

En prins og hans bror...

I fred.

Jeg spekulerede...

Kunne jeg håbe på endnu et mirakel?

At tilbagelevering af Abel ville holde Lukas fra at gå.

For at finde sin ven.

Dette var grunden til at han selv pakkede sin taske.

Men jeg tror, han ledte efter noget andet.

Det er her du kommer.

Når det brændte råbte du men nu du ikke kan selv åbne munden, hva´??

Jeg husker hendes stemme.

Kan du forestille dig, hvordan jeg græd?

Stryg en tændstik for mig.

Kom!

Se på mig!

Lukas!

Lukas!

Abel!

Abel!

Abel?

Nej

Det er mig.

Jeg er ked af det.

Jeg er så ked af det.

Et par år senere

- Hey! - Jeg er ok.

Du kan se: Jeg er stærk!

Du var altid stærkere end mig.

Dette skal stoppe.

Du vil ikke finde ham.

Han er her.

- Et eller andet sted. - Men hvordan kan du vide det?

Det behøver jeg ikke at vide.

Jeg bare nødt til at tro.

- Abel døde i stormen. - Nej!

Det var hans bror!

- Abel overlevede. - Abel er væk du nødt til at acceptere det.

Denne drøm, at han vil vende tilbage,

Glem det.

Slå det ud af dit hoved.

Træk din arm ud, Lukas!

Stræk din arm!

Jeg fandt ham.

Jeg vil sige, han fandt dig.

Vi fandt hinanden.

- Hvad laver du? - Nu er han fri!

For evigt.

Det knuste endnu engang hans hjerte, at lade Abel gå.

Men nu forstår Lukas,

at give slip...

er at være fri.

Fri fra fortiden.

Frit til at tro, at skæbnen kan blive ændret.

Livets bog ...

er vores opgave at skrive.

Lad os gå.

Oversat af Fn15. Kommentarer modtages gerne.