Original subtitles

I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst

at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark

har overgivet sig.

Da befrielsen kom, var vores familie blevet splittet fuldstændig ad.

Min søn, Michael, var med i Frikorpset og kom helt ødelagt hjem fra Østfronten.

Han omkom i de sidste dage af krigen.

Aksel sluttede sig til kommunisterne og levede under jorden.

Helene stak af med en tysk ubådskaptajn

men da han blev dræbt, kom hun hjem til os igen.

Aksel trak Valdemar og Knud med sig ind i kampen

og under en aktion blev Knud dræbt

og efterlod sig sin gravide kone, Britta.

Hvordan kan du få dig selv til at samarbejde med nazister?

Jeg måtte arbejde for tyskerne, hvis min fabrik, Elektrona, skulle overleve.

Din virksomhed er jo særligt begunstiget.

Men frihedskæmperne sprang fabrikken i luften i det sidste forår af krigen.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at De ikke anklages for værnemageri.

Men det bliver ikke nemt.

Som stemningen er nu, ville jeg nok tage over og besøge familien i Sverige

hvis jeg var Dem.

Hun er derinde. Jeg forstod ikke halvdelen af, hvad hun sagde.

Hun græd hele tiden. Helene? Det er far. Hvad er der sket?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre... Rolig, min skat.

Når hun tager de der piller og drikker samtidig, går det galt.

Hvad tager hun piller for? Jeg ved det ikke, far.

Sig til hende, at hun ikke må drikke, når hun tager...

Det har jeg sagt, men hun gør, som hun vil.

Og hvad med Michaels begravelse? Den har du jo arrangeret.

Det har hun jo ikke... Det er Helene.

Men ingen præster vil hjælpe os, og jeg står bare med det alene.

Så må jeg selv tage hjem. Nej, det kan du ikke.

Undskyld, nu står Gustav også og siger noget. Øjeblik.

Du skal ingen steder. Det er alt for risikabelt.

Helene? Jeg ringer op igen om et øjeblik.

Vil du ikke godt skynde dig? Hej.

Karl, det her er vanvittigt. Tiderne har ændret sig, men slet ikke nok.

Du risikerer at komme i fængsel. Eller ende med en løkke om halsen ude i skoven.

Karl, hør lige på, hvad Gustav siger.

Jeg bliver nødt til at tage hjem. Jeg skal begrave min søn.

Så må vi skaffe dig et svensk pas med et nyt navn.

Så kører jeg med. Og jeg bliver ved Eva og prøver at få hende i bedre humør.

Så er det det, vi gør.

Må vi se Deres pas? Ja.

Tak. Værsgo.

Michael.

Du kæmpede jo.

Du var antikommunist, siden din krig i Finland.

Og det bragte dig jo desværre i et dårligt selskab.

Men Valdemar ville jo ikke stå her i dag, hvis det ikke var for dig.

Og det vil vi gerne takke dig for.

Vi savner dig, min dreng.

Hvil i fred.

Fader vor, du som er i himlene.

Helliget vorde dit navn, komme dit rige.

Ske din vilje som i himlen, således også på jorden.

Og giv os i dag vort daglige brød.

Forlad os vores skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Det gør jeg så aldrig mere.

Du skulle ikke have givet ham rigtige penge, far.

Du skulle sgu have givet ham avispapir. Ja, måske.

Hvordan går du og har det?

Jeg spiller sgu trommer inde i Tivoli. Jeg har ikke noget at klage over.

Far? Politiet har været og spørge efter dig.

Igen.

Jamen vi tager den sidste færge hjem.

Godt. Mor kunne ikke komme alligevel?

Nej, hun fik det desværre rigtig dårligt.

Og ja, så var hun bange for, at hun kom til at smitte os andre, så...

Det hele var bare så smukt, far.

Tak for al hjælpen, skat.

Stop.

Du tager venstre side af huset. Ned.

Vi skal bare selv komme til Malmø og tage toget til Gøteborg.

Og hvad gør vi så?

De skaffer os videre til Portugal og videre til Montevideo.

Montevideo? Hvor ligger det? Her. I Uruguay.

Det er hovedstaden. Lige ud til Atlanterhavet.

Skal vi så ikke have et hus ud til havet også?

Du skal have lige, hvad du vil have, min skat.

Jeg går lige en runde med Stig.

Huset er omringet. Smid jeres våben.

Nej.

Satans.

Vi skal nok få ram på det svin.

Jeg har en besked til dig. Ja?

Liva vil gerne tale med dig.

Jeg har intet at snakke med hende om. Det er dig, der er gift med hende.

Hun fik tuberkulose i kzlejren.

Hvor slemt er det?

Det er ikke godt.

Nej, vent. Jo, det er her.

Karl, vær forsigtig. Vi skal nå færgen, så maksimum 10 minutter

Ja.

Kom ind.

Må jeg forstyrre lidt? Hr. Skov? Selvfølgelig.

Tillykke. Tak. Tusind tak.

Nej...

Nej...

Han ligner sin far, ikke sandt?

Han er sund og rask. Lille Knud. 4100 gram.

Ja...

Helene sagde, at De og Deres jazzklub bliver sagt op til den første.

Ja, desværre.

Hvis De har mod på at begynde igen et andet sted, finansierer jeg det gerne.

Det er alt for meget. Nej, nu er vi jo familie.

Jeg bliver vel kampdygtig igen på et tidspunkt. Så tak.

Jeg opretter også lige en konto i banken.

Bare til det, De går og har brug for i det daglige, ikke?

Tusind tak, hr. Skov. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.

Det er jo bare penge.

Den der duft... Ja.

Jeg snuser også til ham hele tiden.

Undskyld, jeg bliver nødt til at gå.

Tak for at komme.

Og du prøver på at holde folk vågne? Jeg beklager. Jeg...

Må jeg se pas og førerbevis? Vær venlig at stige ud af bilen.

Ja, selvfølgelig.

Hvad laver De her? Jeg har været i teatret.

Og så farede jeg vild.

Jeg skal til Helsingør. Til færgen.

Har De drukket? Nej, nej.

Hov. Er De med ham? Ja.

Vær venlig at komme ud. Godaften. Deres papirer, tak.

Og De var i teatret? Ja.

Hvilket stykke har De set? Jeg kan ikke huske titlen.

Det var virkelig godt.

Ja, vældig godt.

Jeg er virkelig ked af det. Undskyld, at jeg dyttede så sent.

Det var klodset af mig. Men vi skal til Helsingør. Er det den vej?

Til venstre, og så ligeud hele vejen. Mange tak.

Vi er nødt til at køre nu. Værsgo.

Hold igen med hornet. Folk sover.

Tak. Godaften.

Godt, du kom.

Liva venter på dig.

Jeg går ud efter brystdråber.

Dav, Aksel.

Dav, Liva.

Jeg er glad for at se dig.

Folk omkring mig... De lå efterhånden bare helt stille hen.

Kvinden i underkøjen holdt bare pludselig op med at trække vejret en dag.

Og en dag kom der nogle mennesker...

der talte helt stille og turde røre ved os.

Og de bar os op i nogle hvide busser.

Og jeg tænkte

at måske skulle jeg ikke dø.

Det skulle jeg så alligevel. Det er da ikke sikkert.

Du er sød.

Der er noget, jeg gerne vil have, at du skal vide.

Og når jeg har sagt det, så skal du være sød at gå.

Lover du det?

Jeg elsker Leif.

Men jeg elsker også dig, Aksel.

Det har jeg altid gjort.

Men jeg kunne ikke klare at være sammen med dig.

Du ville have mig for dig selv. Og det...

Det kunne jeg bare ikke leve op til.

Du må godt kysse mig.

På panden.

Farvel, Aksel.

Farvel.

Jeg giver ordet til Gunnar Jensen

så vi kan høre, hvordan det går hos statsadvokaten.

Kammerater.

Som I ved, blev vi ikke mødt med vores krav om særdomstole for værnemagere.

Det er også helt urimeligt, at de dommere, som ulovligt tog vores frihed

skal være de samme, der bestemmer, om andre har gjort noget ulovligt.

Men, men, men...

Nu har justitsministeren givet mig lov til at føre tre sager for at se

om systemet kan holde.

Og den første sag bliver mod værnemageren Karl Skov.

Bravo.

Nu sender vi dem regningen.

Sådan!

Gunnar? Du skal møde Aksel Skov.

Ham venter vi os meget af. Han stod for sabotagen af Elektrona.

Det var dig, der sprang farmands fabrik i luften?

Det skulle jo gøres.

Hvad siger han til retssagen?

Vi har ikke snakket sammen i årevis, så det må han sgu selv om.

Hvornår får I ram på Ove Steffensen? Ham har vi om et øjeblik.

Men han er bare en lille fisk. Stor nok til at få sin straf.

Men de rigtig store, politikerne og entreprenørerne, freder de.

Du sagde selv, at dommerne også er forbrydere.

Nu tager vi lige en ting ad gangen.

Der er faktisk en del kammerater, der ikke forstår

hvorfor vi ikke smider de korrupte politikere ud og selv tager magten.

Børge, vi er ikke stærke nok. Politiet og Den Danske Brigade smadrer os.

Og til oktober, når der er valg

får vi et nyt flertal, og så bestemmer vi, ikke?

Og så rydder vi op.

Hvad fanden tænker de på? Vi kan da ikke have en retstilstand

hvor en flok frihedskæmpere vil fængsle alle for værnemageri.

Vores samarbejde med tyskerne var jo i samfundets interesse.

Hvad hvis vi kun går efter dem med de store fortjenester?

Kræver, at de betaler en passende del af deres fortjeneste til staten.

På den måde kan folk se, at vi gør noget ved det.

Bare vi ikke ødelægger nogen virksomheder ved det.

Ja, det siger sig selv. Erhvervslivet skal jo overleve.

Det skal vi også have skrevet ind i loven.

Jeg har allerede anbefalet politikerne at medtage ordet "anvisning".

Så der står, at hvis man arbejdede for tyskerne efter ordre

eller anvisning af danske myndigheder

så var der ikke noget problem i det.

Og vi indfører, at værnemageri kun skal straffes

hvis det er foregået på utilbørlig vis.

Det er jo så bred en formulering

at hvis man har en god sagfører, slipper man for straf.

Så hvis domsmændene i de lavere retter vil have hævn og dømmer folk alligevel

så skal højesteretsdommerne nok få sat det på plads for os.

De tager våbnene fra dem, der besatte fængslet.

Hvad gik det også ud på? Hvad mener du?

Det er landsforrædere. Det var kun godt, de smed betjentene ud og overtog butikken.

Og nu vil politikerne tage deres armbind og våben, Walther.

Ja, så nu tager vi ind på Christiansborg og viser dem, hvem der har magten.

Og hvad skal vi så gøre derinde? Smide dem på porten. Hvad tror du?

Skal vi bare vente på dem her? Det forventer de jo, at vi gør.

Gunnar siger, at vi kommer til at slås med Brigaden, politiet og hæren derinde.

Kan I ikke se, at de snyder os?

Alt det, vi kæmpede for. De er ligeglade med os.

Nu er de frie, og alle os, der reddede deres røv, er bare i vejen for dem.

Nej, fandeme nej. Walther, hold nu op.

I danskere er så brutale. Vil I nu genindføre dødsstraffen?

Det er da ikke en god idé. Det er så heller ikke mit forslag.

Det er jo ikke almindelige tider, vel?

Alting kan jo ikke være, som det var. Hvad så med dem, der skal skyde dem?

Det kan da ikke være sundt for sindet at skyde et menneske.

Hvad så bagefter? Hvordan skal de mennesker nogensinde...

Er det Dem, der er Karl Skov? Hvabehar?

Er De Karl Skov? Ja.

Vi har en arrestordre fra det danske politi.

Hvad drejer det sig om? De skal følge med os nu.

Jeg skal ingen steder, før jeg har talt med min sagfører.

Det er ikke op til Dem. Følg med. Nej, vent.

Bland Dem udenom. Karl, jeg ringer straks til advokaten.

Hvad er jeg overhovedet sigtet for? Paragraf 94, stk. 2.

Hvad handler den om? Spionage.

Karen Faber, B.T. Må jeg få en kommentar?

Ja tak, passér gaden.

Hvor lang tid har du samarbejdet med tyskerne?

Hvor mange penge har du tjent?

Hvad er det der?

Nej, nej, nej...

Vi siger til fru Skov, der ikke var nogen avis i dag, ikke?

Fru Skov er jo ikke døv.

Hvad er det?

Ja, så skal man også lige trækkes igennem det.

Og det er jo alt sammen for jeres skyld. Vorherre bevares.

Mor, det der er altså ikke fars skyld.

Fars pige forsvarer ham selvfølgelig. Mor, stop.

Jeg brækker mig.

Ved du hvad? Det der kan du simpelthen ikke være bekendt.

Opsedasse...

Vi har her Karl Orla Skov, anholdt og sigtet for landsforræderi

ved efter den 29. august 1943 at have overgivet fortrolige oplysninger

til en person i det tyske forsvarsministerium.

Vi anmoder om varetægtsfængsling, da der er føje til at antage

at sigtede vil unddrage sig ansvaret ved at flygte eller skjule sig.

Er De Karl Orla Skov? Hvorledes forholder De Dem til sigtelsen?

Jamen jeg er da fuldstændig uskyldig. Jeg aner ikke, hvad han taler om.

Jeg ville da aldrig give nogen oplysninger til tyskerne.

Det er jo det rene vås. Tak.

Hvad siger anklagemyndigheden til det? Vi er tidligt i efterforskningen.

Men sigtede har haft tæt kontakt til besættelsesmagten indtil for nylig.

Sigtede er allerede flygtet ud af landet, og det bestyrker blot mistanken.

Ja. Tak.

Retten finder det tilstrækkeligt bestyrket

at sigtede har gjort sig skyldig i et strafbart forhold

så sigtede varetægtsfængsles derfor for fire uger.

Tak. Gør noget.

Vi ønsker at kære afgørelsen til landsretten.

Dette er min gode ven K.B. Søndergaard. En af landets bedste forsvarsadvokater.

Jeg kender da navnet. Goddag. K.B. Søndergaard.

Karl Skov. Hvordan har du det?

Har du overhovedet kunnet sove? Det er ikke blevet til så meget.

Beklager, vi først er her nu, men ministeriet står på gloende pæle

efter Kommunisterne og Dansk Samling er kommet i regering.

Men måske vi lige skulle forklare Karl, hvad det er, der sker?

Nu skal landsretten jo først tage stilling til, om De skal varetægtsfængsles.

Jeg vil tro, landsretten vil mene, at der er tilstrækkelig tvivl om

De kan dømmes for denne anklage

som der jo overhovedet ikke er noget som helst bevis for.

Så med lidt god vilje, og hvis De er heldig

så kan De være på fri fod igen om nogle dage.

Du får ikke nogen bedre end ham.

Ham der. Ham der. Er han ikke blond?

Louise. Louise.

Hey. Hey.

Nu.

Nu.

Er du ramt? Mit ben.

Dæk mig.

Leif.

Rigtig godt gået. Nu skal vi bare have det svin op ad muren.

Goddag, Karen Faber, B.T. Var det jer, der fangede ham torturbødlen?

Ja. Kan I fortælle om anholdelsen?

Ja. Vi har været på jagt efter ham i noget tid.

Han fik løsnet et par skud, men det var bare strejfskud. Det begynder nu.

Hvor lang tid havde I planlagt det? Hvad sagde han, da I anholdt ham?

Vi har her Ove Viktor Steffensen, som er anholdt

sigtet for syv manddrab og 16 tilfælde af grov mishandling.

Vi anmoder om, at sigtede varetægtsfængsles foreløbigt i fire uger.

Tak. Hvordan forholder De Dem til anklagen?

Der er ikke en eneste af dem, jeg har skudt, der ikke fortjente det.

Og jeg anerkender ikke den her ret. Jeg har hjulpet landet mod terrorister.

Og hvad er takken? Kommunismen... Hr. Steffensen.

Tak. Dette er ikke stedet for at holde taler.

Jeg skal høre... De erklærer Dem så ikkeskyldig?

Godt. Tak. Retten finder af hensyn til retshåndhævelsen

at sigtede ikke bør være på fri fod. Sigtede varetægtsfængsles for fire uger.

Du er hjemme.

Så længe det varer. Velkommen hjem.

I hvert fald indtil retssagen begynder. Og der er lang kø.

Skål, far. Skål.

'På fri fod' og 'frifundet' er ikke helt det samme. Det kan man godt mærke.

Men far, Annelise laver skipperlabskovs til dig.

Fik I overhovedet noget at spise?

Det kan sgu ikke være værre end det, vi har fået herhjemme.

Det er jo næsten værre end under krigen.

Vi har da fået utrolig meget grød, synes I ikke?

Er der nogen, der ved noget om, hvordan Aksel har det?

Han laver en masse for partiet, tror jeg. Så man ser ikke meget til ham for tiden.

Nej... Jeg tror, at jeg går op og tager et bad.

Det tror jeg, at mange vil blive glade for.

Kan De mon skaffe lidt ekstra rationeringsmærker?

Mest til mad og drikke, men vi mangler også til sæbe.

Nå? Det er jo nye tider. Jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan stille noget op.

Men jeg skal gøre mit bedste. Som De altid gør, hr. Skov.

Eva?

Det kan da godt være, det er beton... Det må det da være.

Nej...

Hvor er det dejligt at se Dem igen, Sara.

I lige måde, hr. Skov.

Så er vi samlet igen alle tre. Ligesom i gamle dage.

Var det ikke dejligt at komme hjem og få foden under eget bord?

Der var så lige flyttet nogle fremmede mennesker ind i min lejlighed, så...

Lige nu bor jeg bare hos en god veninde.

Nej, vi går sammen til politiet. Og så til Københavns Kommune.

De må jo gøre noget. Selvfølgelig skal De have Deres lejlighed tilbage.

De skal jo bo ordentligt, når vi nu kommer i gang igen.

Hvor er det blevet godt. Se.

Jeg er så glad på dine vegne. Det ser godt ud, Lennart.

Halløj. Undskyld forsinkelsen. Lad os gå i gang.

Det lyder godt. Hej med jer.

Okay, Helene, du skal lige hjælpe mig med noget.

Perfekt.

Det ser ud til, at selskabet selv må stå for genopbygningen af fabrikken.

Vi må nok i hvert fald kaste nettet ud efter nogle flere nye investorer.

Og det vil jeg da gerne prøve at hjælpe dig med.

Ja tak, men har du tid til det?

Hvad med ministeriet? Jeg forlader ministeriet.

Hvad gør du? Ja...

Jeg tror, min ekspertise kan bruges bedre i det private.

Så ja, jeg søger andre udfordringer.

Og det har så den fordel, at jeg nu frit kan hjælpe dig.

Jamen det er jo fremragende. Undskyld, jeg spørger så direkte

men kunne du tænke dig at blive bestyrelsesformand i Elektrona?

Ja, det kunne da godt være, at det var en god idé.

Jeg begynder i morgen.

Sten, det er jeg så glad for.

Det manglede bare, min ven. Nej, jamen...

Så hvis Sten virkelig kan skaffe de der investorer

så kan vi jo få Elektrona i gang igen på ingen tid.

Du forstår godt, hvad jeg siger, ikke?

Det virker, som om du er fuldstændig ligeglad med det, jeg fortæller dig.

Jamen det er jeg også. Det interesserer mig ikke.

Hvis Elektrona går nedenom og hjem, hvad skal vi så leve af?

Jeg er ligeglad, Karl. Jeg er ligeglad.

Du aner jo ikke noget om, hvordan jeg går og har det.

Du spørger mig jo aldrig. Du snakker kun om Elektrona. Du tænker kun på Elektrona.

Jamen der er sgu også rigeligt at tænke på.

Jeg har mistet en søn.

Jeg har ikke nogen venner. Jeg har ikke noget liv.

Kun i Sverige tør jeg trække vejret. Jeg tør ikke engang gå på gaden her.

Her er jeg bare værnemagerens kone. Og hvis du siger, at det går over

så tager jeg det her glas og kyler det i hovedet på dig.

Er du med?

Undskyld. Undskyld...

Det var jo også for vores skyld, ikke? Jeg kan...

Du skal ikke røre ved mig.

Jeg kan ikke holde det ud mere. Jeg vil ikke mere. Nu skal du forstå det.

Hvad er det, du ikke vil mere?

Du vil ikke mig mere...?

Er det det?

Er der noget, jeg ikke ved? Er der noget, du ikke siger?

Hvad er der med dig? Der er jo ikke noget med mig.

Jamen...

Har du mødt en anden?

Er det nogen, jeg kender? Han er kunstmaler.

Jeg har truffet ham ovre hos Agnes.

Han skulle male hendes portræt.

Vi har skrevet sammen og snakket lidt i telefon.

Og ja, der er sket noget mellem os.

Så... Hvad er så dine planer?

Du vil vel over til ham? Nej, det vil jeg ikke.

Ikke på den måde...

Eller jo, det er måske det, jeg vil.

Jamen så synes jeg, at du må bede din far om at finde en dygtig sagfører

så vi kan få ordnet det her på en ordentlig måde.

Jeg går op og sover i Valdemars værelse.

Skal jeg hjælpe Dem, fru Skov? Ja tak, Annelise.

Jeg ved bare ikke, om jeg gør det rigtige.

Nej.

Jeg har jo lejet en pæn lejlighed ned til havnen.

Og så må vi jo se, om vi kan enes.

Flytter han ind?

Ja, han bor på et lille værelse på en pension.

Han er jo kunstner.

Så vi kigger også efter et atelier til ham.

Vi kommer til at savne Dem, fru Skov.

Skal du have en mere af dem der?

Aksel... Hvor er det godt at se dig. I lige måde.

Hvor er det godt, du kom. Tak for invitationen.

Er her ikke blevet flot? Jo, så flot.

Har du set, hvem der også er her? Nej.

Se dernede.

Hvad laver han her?

Det er jo ham, der har betalt for det hele.

Hvordan går det med ham?

Det er... Det er ikke så nemt lige nu.

Men skulle I ikke også tage og få talt lidt sammen?

Nej... Aksel? Hvor er jeg glad for at se dig.

Tillykke, Britta. Hvor er det blevet flot.

Det har du fandeme gjort godt. Knud ville have været så stolt af dig.

Tak, fordi I er kommet her i aften

til åbningen af Københavns første rigtige jazzklub: Stardust.

Er her ikke bare blevet flot? Det havde ikke kunnet lade sig gøre

uden hjælp fra storkapitalen, så giv en stor hånd til Karl Skov.

Her står vi igen ved en båre.

Med en kammerat, der har givet det største, man kan give.

Der har taget våben i hånd og givet sit liv

i kampen for vores frihed.

Og hende, der ligger her, er blot én

fra den hær af kvinder, der gjorde

at vi kan stå her i dag med et Danmark frit.

Og håbet om en bedre fremtid.

Æret... være hendes minde.

Tak, Liva.

Tak, gode kammerat.

Kondolerer.

Se, det kalder jeg et folketingsvalg.

18 mandater. Og vi tog dem fra Socialdemokraterne.

Så hvem er arbejdernes parti nu? Jeg spørger bare.

Ved næste valg vælter vi hele huset. Er du med?

Ja. Skål for det.

Men jeg tænkte, at nu, når vi alligevel skal aflevere våbnene

har du så ikke lyst til at arbejde videre for partiet?

Jo. Hvis det kan passe sammen med mine studier på Polyteknisk, så vil jeg gerne.

Kunne du tænke dig en tur til Stockholm?

Ja. Godt.

Hvorfor gør du det ikke oppe på scenen? Du er pissegod. Hvad er du bange for?

Jeg er da ikke bange. Mikrofonen er jo lige der.

Nu kommer hun. Ja.

Okay. Hvorfra så?

En, to...

Ja...

Hey. Vent, lige.

Hej. Godt at se dig. I lige måde.

Velkommen. Det her er Stardust.

Det her er Britta. Hun er chefen. Hej. Valdemar sagde, at du kom.

Velkommen. Mange tak. Det her er fantastisk.

Kom med mig. Mange tak.

Jeg ved godt, at Valdemar nærmest har lovet dig et arbejde her.

Du er fra New York? Harlem. Men jeg er født i Alabama.

Jeg kan ikke tilbyde dig en fast stilling

men vi kunne måske prøve det af i en periode og så tage det derfra?

Det er en aftale.

Så må vi se, hvad København siger til dig.

Og en og to, en, to, tre, fire.

Kommunisterne organiserer strejker, ønsker kaos

Har du brug for ild?

Ja tak.

Tak. Det var så lidt.

Ved du, om toget er forsinket?

Nej, vi er nok i Stockholm til tiden.

Tak.

Goddag. Jeg har fået lagt et jakkesæt til side. I uld, størrelse 50.

Størrelse 50?

Denne vej.

Tak.

Kom ind. Tak.

Giv mig jakken.

Ja....

Det er dem her, du har risikeret dit gode navn og rygte for.

Godt arbejde. Tak.

Tak for i aften. Kom godt hjem.

Godnat. Pas nu på jer selv, ikke?

Vil du sige til far, at jeg sover hos Britta?

Det skal jeg nok. Godnat. Godnat.

Må jeg bede om en øl? Ja, så gerne.

Skal du have en med?

Jo tak. Må jeg bede om en? Tak.

Tillykke med dødsdommen over ham torturbødlen Ove Steffensen.

Jo, men de anker bare til landsretten og så til Højesteret.

Jeg har hørt, der ikke er nogen dommere, der vil dømme ham til døden.

Lad os nu se. Det hænder jo, at ting går galt.

Der var en likvidering i Skovlunde i foråret '43.

En uskyldig skolelærer. Kender du noget til det?

Der var mange likvideringer. Hvad er det, du står og insinuerer?

Din småborgerlige kælling. Sig mig, er du på arbejde?

Vi skal hjem. Hold nu op. Møgdyr.

Det er ikke noget. Hvorfor kommer du her nu?

Var du ikke også med til at fange ham Ove Steffensen?

Jo. Godt gået.

Og det var din og Aksels gruppe?

Så du kender måske noget til likvideringen i Skovlunde?

Hans kone har givet signalement af gerningsmændene

men de passer jo på så mange unge herrer.

Hvad er det?

Jeg ynder at kalde det 'livets sødme'.

Har du virkelig spillet med Charlie Parker?

Ja. Jeg har spillet med Bird.

Men... Undskyld, men hvorfor er du taget hertil?

Det er den sædvanlige historie. Jeg manglede penge.

Hjertesorg. Og så tog jeg Jimmie Luncefordtoget

hele vejen rundt i Europa, og nu er jeg så her.

Hvordan virker det?

Vil du prøve?

Jeg kan ikke mærke noget.

Prøv igen.

Nej, nej, nej... Tag det nu roligt.

Jeg vil gerne ryge.

Kom ind.

Du ville tale med mig?

Har du set det her?

Det er hende Faber, der render rundt. Har du talt med hende?

Jeg sagde ikke noget.

De prøver at vende befolkningen imod os. Vi skal pilles ned igen.

Ingen fra min gruppe sladrer.

Og den der går i sig selv igen. Det vil jeg sgu håbe.

Hvis De ikke havde fulgt regeringens opfordring

til at påtage Dem arbejde for tyskerne, hvad havde det betydet for Deres ansatte?

Så havde jeg måttet lukke fabrikken og sende mine folk ud i arbejdsløshed.

Sikkert ned og arbejde i Tyskland.

De produkter, der kom ud fra Elektrona

blev stadig mere specialiserede og beregnet på militært brug.

Sig mig, tænkte De aldrig over det? Jo, selvfølgelig.

Men på det tidspunkt bestemte jeg ikke over min egen fabrik længere.

Hvordan gik det til?

Ja, tyskerne indrettede deres egen fabrik inde i min fabrik.

Og jeg fik ikke adgang, så min viden om, hvad de lavede, var meget begrænset.

Hvorfor tror De, at staten godkendte alle Deres kontrakter?

For Danmarks skyld.

Det var den eneste måde, vi kunne skaffe kobber og jern og andre råstoffer på.

Så efter Deres mening hjalp Elektronas virksomhed landets situation i øvrigt?

Ja, det kan der overhovedet ikke være tvivl om.

Jeg har ikke mere til vidnet.

Men De må jo have vidst, at De leverede højt specialiserede komponenter

til den nazistiske besættelsesmagts krigsmaskine. Ingen kan være så uvidende.

Som jeg allerede har fortalt, så tog vi samarbejdet med tyskerne på os

efter opfordring fra den demokratiske valgte regering i Danmark.

Så De vidste det, men De levede med det?

Skal jeg virkelig belæres om dette af et medlem af et politisk parti

der holdt med HitlerTyskland fra august '39 til juni '41.

Må jeg bede tiltalte om ikke at politisere her i retten?

De skal bare svare på det, De bliver spurgt om.

I 1942 ansøgte De om at få lov til

at bygge en filial af deres fabrik, Elektrona, i Baltikum.

Denne tilladelse fik De. Er det korrekt? Ja.

Vil De fortælle retten, hvorfor De valgte ikke at udnytte denne tilladelse?

Jeg fik at vide, at den skulle drives med slavearbejdere.

Det er jo nærmest idealistisk.

De vil gerne levere dele til bomber

der kan slå kvinder og børn ihjel. De må bare ikke laves af slaver.

Som jeg allerede har sagt et par gange, så tog vi det samarbejde...

Snart demokrat, snart idealist, snart pligtopfyldende samfundsborger

snart værnemager og landsforræder. Der er meget at holde styr på.

Anklageren bedes undlade at politisere. Hold Dem til at stille spørgsmål. Tak.

Med rettens tilladelse...

vil jeg gerne vise tiltalte dette fotografi.

Dette fotografi forestiller tiltalte

sammen med den tyske rustningsministers højrehånd, Dr. Koch.

Hvor ser I dog glade ud på billedet, nærmest begejstrede.

Gad vide, hvilke idealistiske fortræffeligheder I taler om her?

Det skal jeg ikke kunne sige.

De ser træt ud, hr. Skov.

Skal vi holde en pause? Skal vi bede retten om at holde en lille pause?

Næ, ikke for min skyld.

Efter en dygtig modstandsgruppe sprængte fabrikken i luften den 3. februar 1945

ser vi i bogholderiet en stor indtægt fra den tyske værnemagt den 2. marts.

Fru Meyer, var der overhovedet noget tilbage at sælge?

Nej.

Eller jo, det var der.

For der var de opfindelser, som man havde gjort på fabrikken.

Som ingeniørerne på fabrikken havde gjort.

Det havde mest med dem, som arbejdede med radiobølger at gøre.

Det er ligesom sonaren hos de allierede.

Det var det, vi så kunne tjene penge på.

Så I lå inde med visse opfindelser, som kunne gøre den tyske krigsmarine

mere slagkraftig i krigens allersidste måneder?

Og tyskerne var naturligvis klar over, at I lå inde med de opfindelser?

Nej. Jeg kan tydeligt huske, at hr. Skov fortalte

at han selv henvendte sig til dem for at spørge, om de var interesserede i det.

Det var jo, fordi vi skulle bruge penge til genopbygningen af fabrikken.

Og det hørte De ham selv sige?

Hvad? Ja.

At det var hr. Skov selv, der henvendte sig til tyskerne?

Ja.

Helt uopfordret?

Ja.

Ja, så har jeg ikke mere til det her vidne.

Gösta er simpelthen så morsom.

Du drømmer ikke om det. Jeg har ikke grinet så meget, siden jeg var 17 år.

Han er sådan en spændende kunstner.

Og tænk, så er han vild med mig.

Han kan slet ikke lade mig være.

Mor, du behøver måske ikke at fortælle mig alt, vel?

Nej, men du skal da være glad for, at din mor har fundet en, der er vild med hende.

Så behøver du ikke at bekymre dig om mig.

Du bør også finde en, der er rigtig glad for dig.

Det er så trist, når man er alene. Hvordan tager far det?

Jeg synes, at den her kaffe er lige det bitreste til mig.

Og hvad har du så af planer, Aksel? Jamen...

Jeg er begyndt at læse igen. Det lyder da dejligt.

Og hvad med dit kommunistparti?

Jeg laver lidt forskelligt arbejde for dem.

Der er heller ikke rigtig nogen fremtid for dig i den butik, hva'?

Går du aldrig i jakkesæt, Aksel?

Du ville se så vidunderlig ud i sådan et.

Walther?

Lad os bare gå ind.

Nå, det er jer?

Din kone ringede og var helt ude af den.

Jeg smed dem ud. Hende og børnene. Walther, for helvede.

Længe leve den kommunistiske mordgruppe, hva'?

Krigen er slut, Walther.

Vi forsøgte at gøre det nødvendige. Siger du det til enken?

Nu rydder vi lige op. Så laver vi en kop kaffe.

Jeg skal ikke have noget kaffe. Jo, du skal sgu, Walther.

Stalin går en tur i Moskva, og så ser han en lang kø.

Så spørger han den sidste mand i rækken: "Hvad står I i kø til?"

Manden vender sig om og siger: "Det ved jeg ikke."

"Jeg så bare en kø til ingenting og tænkte, det var vigtigt."

Stalin nikker, smiler veltilfreds.

Og så siger han: "Godt, så har du forstået partilinjen."

Kom nu, Walther, den er sgu da sjov. Ja, ja.

Walther, den der pressehetz om likvideringerne skal nok miste pusten.

Nå, men så skulle vi hilse fra Børge.

Han kan skaffe dig arbejde på Land og Folk.

Allerede fra i morgen, hvis du vil. Bare gå ind og snak med ham på bladet.

Okay.

Tak, fordi I kom.

Det er jeg glad for.

Det var sgu så lidt. Vi må holde lidt øje med hinanden, ikke?

Ha' det godt, ikke, Walther? Ja. I lige måde.

Gunnar havde en bror, der var smed på Elektrona.

Han var med på dødsmarchen sidst i krigen

hvor tyskerne prøvede at slette deres spor.

Lige et øjeblik.

Er der noget galt? Ja. Det er...

Det er Walther.

Han har...

skudt sig.

Jeg ringer til Walthers kone.

Han var en god mand, Aksel. Det var han.

Den forbandede krig.

Det er, som om...

At den aldrig holder op.

Og hende der...

Journalisten. Hun bliver bare ved.

Ja?

Goddag, hr. Holm. Petersen. Sid ned.

Der er noget, vi kan samarbejde om. De konservative er da langt fra jer.

Pressen hiver fat i nogle af modstandsbevægelsens fejl

og blæser dem helt ud af proportioner.

Krigen er jo slut. Det bør den slags artikler også være.

Men vi har ikke kontakten til den borgerlige presse.

Nu har vi jo en fri presse herhjemme. I modsætning til der, hvor Stalin regerer.

Så vidt jeg husker, trådte de borgerlige modstandsfolk også skævt indimellem.

Jeg skal prøve at lade et ord falde her og der.

Jamen så siger jeg tak.

Vi har desværre et alvorligt problem, Karl.

Altså ud over retssagen.

Jamen bare kom med det.

Produktionen i Elektrona er jo ikke rigtig kommet i gang igen efter ødelæggelserne.

Faktisk er det eneste positive, at ingeniørerne går og udvikler

på jeres patenter til den nye produktserie.

Da vi stadig ikke har kunnet finde nye investorer

må du nok selv skyde flere penge ind i fabrikken, hvis den skal overleve.

Jamen, Stig, jeg har sgu ikke flere.

Har du ikke stukket noget til side? Nej, de er væk.

Forsikringsselskabet snød os med genopbygningen.

Jeg har givet penge til Britta, til jazzklubben.

Og det bliver temmelig dyrt at købe Eva ud.

Du har da vel særeje på fabrikken?

Nej, jo, bådeog. Men jeg har i hvert fald slet ikke de penge, du snakker om der.

Jeg har ikke flere reserver.

Og du har slet ikke noget, du kan sælge fra?

Nej, bilen giver jo ikke... Jeg ved ikke... Nej.

Hvorfor sælger du ikke villaen?

Hvad skal du med al den plads nu?

Det er jo deres barndomshjem.

Ja, ja, ja, herregud.

Børnene er voksne. Eva er på vej ud.

Du kan sgu da ikke sidde der mutters alene.

Den her har du jo altid været så glad for.

Ja, den kommer med mig.

Der kommer en opkøber her og kigger på indboet senere i dag

så hvis der er et eller andet, du er særlig øm om, så må du sige det.

Jeg tror, det bliver godt at komme af med den her gamle kasse.

Jamen...

Nej, den tager jeg. Nej, nej, nej....

Nårh.

Nej, jeg har den.

Gösta Landén. Skov.

Der står en bronzebuste inde i hallen, hvis du vil hente den?

Ja. Han har da god smag i biler.

Nå, ja, den har jeg nu købt.

Du har jo ikke noget kørekort? Nej, men det har Gösta.

Jeg er god til at sidde ved siden af.

Pas på dig selv. I lige måde, Karl.

Sådan.

Og den her.

Thi kendes for ret.

Tiltalte, Karl Orla Skov, straffes med fængsel i fire år.

Hos tiltalte konfiskeres af hans fortjeneste 300.000 kroner

og tiltalte betaler sagens omkostninger.

Nu skal jeg. Tak.

Er alt vel, Aksel?

De er lige i røven på mig. De skygger mig hele tiden. På begge sider af sundet.

Næste gang tager de mig.

Du tager bare en lille pause.

Jeg bliver sgu nok nødt til at holde helt op med det. Det er ikke godt for mig.

Hvad er der med dig, Aksel? Er du syg?

Nej. Næ...

Det ved jeg ikke. Jeg sover ikke så meget...

Ja, jeg har det nok ikke helt så godt, men...

Du er ikke ved at komme i tvivl om sagen, vel?

Det er vigtigere end nogensinde før, at vi holder sammen og ikke tvivler lige nu.

Men bliver du ikke også lidt bekymret over det, der sker i Tjekkoslovakiet?

Folkefronten har da ikke noget med demokrati at gøre.

Du må ikke falde for den slags borgerlige propaganda.

Selvfølgelig går kommunisterne i Danmark og Tjekkoslovakiet ind for demokrati.

Der er uoverensstemmelser og kampe og oprør

fordi folk vil noget andet og bedre.

Det er netop det, demokrati handler om.

Er du med? Ja.

Det afslutter afhøringerne.

Nu trækker retten sig tilbage for at votere.

Jeg beder ydmygest retten om nåde for min søn.

At tage hans liv vil være et sammenbrud for barmhjertigheden og kristeligheden.

I kalder min søn for morder, men gør ikke Dem selv til netop det.

Vær barmhjertige i stedet...

Thi kendes for ret. Tiltalte, Ove Viktor Steffensen, bør straffes på liv.

I salær til højesteretssagfører Mørch betaler tiltalte 200 kroner.

Men, skat, på den måde gør du dig bare til en ting

som Gud smider rundt med. Du bliver Guds redskab.

Kigger vi efter et mørkt eller lyst jakkesæt?

Men det, Sartre gør, det er, at han gør os til subjektet.

Det er os selv, der skaber vores eksistens.

Måske både et lyst og et mørkt sæt. Ja, hvorfor ikke?

Så Gud er altså væk, og det er os selv, der skaber mening med vores liv.

Koksgrå? Marineblå? Hvad synes du?

Du kan jo lide dem begge to, ikke?

De er jo frygtelig dyre, men jeg har desværre også brug for et lyst sæt.

Vi tager dem alle tre. Du er vidunderlig.

Du er helt enestående. Fantastisk.

Så Sartre og folkene omkring ham kalder sig for eksistentialister.

Er der så ingen mening med livet?

Altså, man får jo ingen brugsanvisning, når man kaster sig ud i livet.

Det synes jeg godt, at jeg kan genkende.

Du skaber mening med dit liv gennem de valg, du foretager.

Du skal være modig.

Jeg skal også bruge et slips til hvert jakkesæt.

Der. Bare tag dem, du kan lide.

Alle sammen? Nå, okay.

Men hvordan ved jeg, om det er de rigtige valg, jeg træffer?

De valg, du træffer...

De er dig. Hvis du ikke er tilfreds med dine valg, kan du bare vælge noget andet.

Der findes ingen facitliste.

Det, der føles rigtigt for dig, det er det rigtige.

Måske er jeg eksistentialist.

Så vågner jeg...

Jeg er helt gennemblødt af sved

selvom jeg har vinduet åbent...

Jeg ved ikke... Det er den samme drøm, jeg drømmer.

Det er krigen, der sidder i dig.

Det var jo ikke alle, vi skød, som...

Det er også bare fortid nu.

Det er muligvis den smukkeste stemme, jeg nogensinde har hørt.

Du gør det godt heroppe på scenen. Mange tak.

Mange tak for Deres hjælp med omstruktureringen, Kurt Hansen.

Det var umuligt gået så gnidningsløst uden Deres hjælp.

Men dermed kommer vi jo så til Dem selv.

Da vi har tyndet ud i montageafdelingen, har vi desværre ikke brug for Dem mere.

Det gør mig ondt, og jeg er godt klar over

at det sker på et meget uheldigt tidspunkt

nu hvor Deres kone lige er død.

Deres sidste månedsløn og en bonus ligger klar til Dem i bogholderiet.

Så...

Held og lykke fremover.

De kan godt se, at tallene ser lidt pænere ud.

Det er, fordi provenuet fra villaen er kommet ind.

Men bestyrelsen er helt enig med sig selv om

at Elektrona skal moderniseres.

Han har faktisk allerede fyret alle vores gamle folk.

Sara...

Så længe jeg er der, så er Deres stilling tryg, ikke sandt?

Ja.

i Folketinget. Socialdemokratiet går frem med 9 mandater og har nu 57.

Danmarks Kommunistiske Parti går tilbage med 9 mandater.

Og Dansk Samling er helt ude. Sluk. Hvad er der galt med arbejderne?

Hvordan har Socialdemokraterne kunnet stjæle 9 mandater fra os?

De får masser af penge af fagbevægelsen.

Og De Konservative og Venstre får penge af storkapitalen.

Og fra England og USA. Vi får også hjælp. Ikke?

Sgu ikke nok åbenbart. Hvad snakker du om?

DKP får sgu da ingen hjælp. Vi er helt alene ude på de danske arbejdspladser.

Kom nu. Hvem får vi hjælp fra?

Måske skal vi hellere se på, hvad vi har gjort galt, siden det er gået sådan her?

Du skal bare ikke omgås hende mere. Så er den ikke længere.

Ebba er min eneste veninde. Det ved jeg da godt.

Og hun lagde an på mig. Det tror jeg altså ikke, hun gjorde.

Sid stille, for fanden! Billedet skal være færdigt, så det kan komme til Paris.

Jeg har for længst gennemskuet hende.

Hun er bare ude efter dine penge. Forstår du ikke det?

Jeg tror bare ikke, at Ebba er sådan, som du siger.

Du tror, at alle vil dig det godt. Men sådan er verden ikke.

Eva, det er slut med Ebba.

Nej, Gösta. Du skal da ikke bestemme...

Sid så stille, for helvede!

Ebba er et fint menneske. Du rører dig ikke. Sid stille!

Tror du, jeg er bange for dig?

Nej, du skal ikke komme nærmere.

Eva...

Eva, du må ikke gøre sådan. Jeg kan ikke klare mig uden dig.

Sådan noget vrøvl. Selvfølgelig klarer du dig uden mig.

Jeg elsker dig.

Jeg går over til Ebba, mens du fjerner alt dit pikpak.

Er du med? Og så kan du lægge din nøgle på bordet.

Eva, vær nu sød... Og så kan du hilse i Paris.

Hvis du ellers har råd til at tage derned.

Tusind tak skal I have. Og tak for i aften.

En omgang mere. I er tre, ikke?

Jo tak.

Godaften, Aksel. Godaften, Holm.

Det gør mig ondt at høre om ham Walther fra jeres gruppe.

Mange har jo svært ved at finde tilbage til hverdagen igen.

Hvad med dig? Hvorfor hænger du egentlig ud med kommunisterne?

Du er da demokrat, ikke? Vi går også ind for demokratiet.

Kommunistpartierne er kun demokrater, så længe de selv tror på et flertal.

Hitler var også demokrat, indtil han sad på politiet. Så... Ikke mere demokrati.

Nu snakker vi om Danmark. Det sker aldrig her.

Nå, det tror du ikke? Nej.

Forresten er hende pigebarnet Faber færdig med at genere jer. Den er klappet af.

Er det ikke direktør Skov?

Jo.

Nu kan jeg kende Dem.

De var ude hos os til noget Sankt Hans under krigen, ikke?

Det var jeg nemlig. Ja. De er en af Michaels venner.

Vi kæmpede sammen på Østfronten.

De var hans overordnede. Ove. Bare sig 'du'.

Karl. Michael var chefen. Ikke mig.

Nå, så er hele flokken samlet. Hvad sagde du?

Nazisvin.

Lige et øjeblik.

Aksel? Der er nogle kammerater, der godt lige vil tale med dig.

Om hvad? Kom bare med.

Vi håber jo alle sammen, at der er en god forklaring på alt.

Men taget din betroede stilling i partiet i betragtning

bliver vi nødt til at tage den her lille samtale

som Gunnar så venligt har tilbudt at ville lede for os.

Tak.

Aksel Skov, du har udført betroede opgaver for partiet. Er det korrekt?

Ja, det er jeg blevet bedt om.

Kan du fortælle lidt om, hvad de opgaver gik ud på?

Det kan jeg ikke sige noget om.

Henrik Holm. Konservativt folketingsmedlem.

Kender du ham? Ja. Men det er ikke en af mine venner.

Så han er bare en, du drikker dig fuld med på værtshusene?

Hvad snakker I om? Når han nu ikke er din ven?

Det husker jeg ikke sådan i detaljer. Det var noget partipolitisk.

Du fortæller måske Stalinvittigheder? Er det nu forbudt?

Er du utilfreds med dine opgaver? Nej, jeg er godt tilfreds.

Alligevel har du bedt om en pause? Det var ikke det, jeg mente.

Du ved vist ikke helt, hvad du mener. Men på valgnatten var du ikke i tvivl

om partiets valgnederlag, som du mente, var partiets egen skyld.

Jeg mente bare, at vi også...

Er det ikke også korrekt

at du var tæt på at afsløre, hvad din opgave gik ud på?

Over for et par partimedlemmer, som ikke ville kunne håndtere den viden.

Det har jeg ikke gjort. Tror du på revolutionen?

Tror du på proletariatets diktatur?

Nej, men i Danmark vil det jo ikke være sådan...

Det havde jeg heller ikke regnet med fra sådan en lille overklassedreng som dig.

Vi har besluttet, at du ikke længere kan være medlem af partiet.

Det kan I da ikke. Jo.

Børge, I er jo mine bedste venner. I kan jo ikke bare smide mig ud, vel?

Jeg tror, du vil få et bedre liv på Polyteknisk Læreanstalt.

Jeg er ked af det, Aksel. Men vore veje skilles her.

Hvad er det for et ansigt?

De... De har smidt mig ud af partiet.

Hvad har de? Hvorfor dog det?

Det ved jeg ikke.

Jeg var til et møde, der blev til et forhør...

Du, som har gjort så meget for dem.

Du er altid velkommen hos mig. Det ved du godt, ikke?

Skal du have en grøn? Ja tak.

Feltmadras.

Hvad siger du? Jeg siger, hun er en feltmadras.

Idiot!

Aksel!

Aksel! Stop!

Stop!

Han har fået nok.

Britta?

Hej, søde.

Er alt okay?

Morten Nielsen. Dansk digter.

Får ham Nielsen folk til at græde? Ja. Det kan man godt sige.

Er Britta her? Kan jeg hjælpe dig med noget?

Det drejer sig bare om penge. Nej, det kan jeg ikke hjælpe dig med.

Måske skulle du hellere læse noget, der var lidt mere opløftende?

Nej...

Nej, det er bare, fordi jeg har mistet den mand, jeg elsker.

Jeg var nødt til at stikke af for at være sammen med ham.

Og jeg har lige siden følt mig som en slags...

En udstødt person. Alle vegne.

Og ja, det er jeg måske stadig.

Vent. Er det derfor, du ændrede dit navn til Helen Scott?

Ja.

Ja, på en måde.

Men Helen Scott lyder...

Det lyder da meget godt, ikke? Hey...

Helen Scott lyder godt og ser godt ud.

Virkelig godt.

Hør her...

Du skal ikke bekymre dig.

Der er masser af kærlighed, der bare ligger og venter på dig.

Lige for næsen af dig.

Åh, der var du, Britta.

Kunne jeg mon få et lille forskud?

Først i aften, når jeg har fået lidt flere penge i kassen.

Og kunne vi så snart tale sammen? Ja. Senere.

Hvad gik det ud på?

Jeg tror, der er ved at ske noget imellem Eddie og Helen Scott.

Hold da op.

Der er virkelig mange, der har fået dårlig hukommelse på det seneste.

De fleste prøvede jo bare at mele deres egen kage.

Det virker, som om de oprigtigt ophidsede er dem

der ikke kunne tjene noget som helst på tyskerne.

Alle de andre, butikshandlen, bønderne, industrien og politikerne

dukker sig bare og håber på, at nogle andre kommer i fedtefadet.

Og ingen husker løfterne, som skulle holde tyskerne glade.

Hvad mener du?

Regeringen gik ind for militærkorpset, der kunne kæmpe sammen med tyskerne.

Nu straffes vi, der deltog, for det? Du har ret. Det er jo ikke retfærdigt.

Du stod da også der på Hellerup Station

og vinkede farvel til Frikorps Danmark, da vi tog til fronten.

Det var nok mere Michael, jeg vinkede farvel til, end Frikorps Danmark.

Hør her, Skov. Du lavede våben. Vi skød med dem. Hvad fanden er forskellen?

Det lyder, som om du synes, du er en lille smule finere end os.

De der jødedrab ovre østpå?

Slap du for dem?

Det tog Michael meget tungt. Nej, Michael knækkede ved fronten.

Ikke over oprydningsarbejdet bag linjerne. Det var jo fuldstændig ufarligt.

Verden bliver et bedre sted uden bøsser, sigøjnere og jødesvin.

De skulle hellere takke os.

Hvad så, Ove Steffensen? Skal du ikke snart skydes?

Hedder du Steffensen?

Ja, det er mig.

Er du dén Ove Steffensen? Ja.

Du er dømt til døden? Ja.

Nå, forskrækkede vi fabrikanten?

Michael kom hjem fra Østfronten og var helt ødelagt af alt det

han havde set med drab på børn og kvinder.

Det knækkede ham, fordi Michael var et fint menneske.

Ja, fin og lidt for blød. Ja, men du knækkede ikke.

Du vil bare blive ved med at slå ihjel. Jeg vil sgu ikke stå her sammen med dig.

Nå...

Så stikker man af, direktør Skov?

Som en kujon. Ligesom Michael.

Skal du stå og lyve om ham? Michael blev skudt af Den danske Brigade.

Nå, tror du det? Det gjorde han ikke.

Til sidst, da det gjaldt om at hjælpe hinanden

kunne han ikke klare det længere og skød sig selv.

Det er fandenedeme løgn! Og det skal du...

Tror du ikke hellere, du skal passe lidt på, hvad du laver?

Ved De noget om hr. Skov? Der er ingen adgang.

Ligger han derinde? Ja, og hr. Skov er ikke ved bevidsthed.

Hvad vil det sige?

Det må De spørge lægerne om.

Undskyld. Jeg ville bare høre, hvordan det går med hr. Skov?

Er De familie? Jeg er hans husholderske.

Jeg må kun udtale mig til den nærmeste familie...

Hvor er hr. Skov? Jeg er hans datter. Han er blevet stukket ned med en kniv.

Hvordan har han det? Vi kan ikke sige noget sikkert.

Men hvis han klarer de næste 24 timer, er chancerne bedre.

Kan vi få lov til at se ham? Desværre. Vi ringer, når vi ved noget.

Det er sådan noget rod. Jeg kunne ikke få fat på Valdemar eller på Aksel.

Jeg ved jo heller ikke, hvor fruen er.

Hr. Skov. Karen Faber, B.T. De har været udsat for et attentat i fængslet?

Hr. Skov har ingen kommentarer. Hvad mener Deres søn Aksel om det?

Hr. Skov har ingen kommentarer!

Hr. Skov, hvor er Deres familie? Vi er færdige. Stop.

Ikke alene så hjalp hr. Skov min nevø og mig.

Han betalte også for vores overfart til Sverige. Det var 20.000 kroner.

Så jeg synes godt, man kan sige, at hr. Skov er en...

Han er en god dansk mand, som altid tænker på sine egne folk før nogen andre.

Fru Meyer, De skal holde Dem til at svare på de spørgsmål, der bliver stillet Dem.

Jeg har ikke mere til vidnet.

Fru Meyer, nu skal De bare svare ja eller nej til mine spørgsmål.

Hvis De da ellers kan det. Fru Meyer, er det korrekt

at de fra 1941 udelukkende producerede for den tyske værnemagt?

Alle de andre markeder var jo... Var det et ja eller et nej?

Hvad for noget? Var det et ja?

Det var et ja.

Ja. Og er det korrekt, at de producerede

højteknologiske komponenter til den tyske krigsmarine?

Ja.

Er det korrekt, at Elektrona tyvedoblede sin omsætning i 1944

som følge af samarbejdet med Værnemagten?

Ja.

Tyvedoblede.

Jeg har ikke mere til det her vidne. Det afslutter afhøringerne.

Retten trækker sig nu tilbage for at votere.

Thi kendes for ret. Tiltalte, Karl Orla Skov

idømmes fængsel i seks måneder. Straffen gøres betinget.

Hos tiltalte konfiskeres hans fortjeneste med 300.000 kroner.

Det offentlige betaler sagens omkostninger for landsretten.

"Betinget" betyder, at De kan komme hjem, lige så snart hospitalet slipper Dem.

Og så skal De overveje, om De ikke vil søge om at komme for Højesteret.

Betinget er jo at foretrække, men... Jeg søger. Jeg har jo ikke de penge.

De får penge for den uberettigede varetægtsfængsling.

Jo længere tid der går, jo mildere bliver straffen.

Til næste år bliver alle frikendt. De har jo ikke slået nogen ihjel, vel?

Hej, min skat. Far...

Nu kan vi få dig hjem. Så finder vi ud af resten senere, ikke?

Giv mig den nu.

Jeg kan godt lide dig. Og din musik. Ja, men hvis du gav det mere...

Jeg sagde også i begyndelsen, at det var på prøve

og at vi måtte se, hvad publikum her sagde til det.

Bebop har helt sikkert en fremtid.

Bare ikke her i København. Jo, hvis du gav det noget tid...

Jeg må finde noget, folk kan danse til. Ellers må jeg lukke stedet.

Jeg beklager.

I morgen er din sidste aften her.

Jamen... Tak, fordi du kom.

Tak.

Det er ikke så skidt, som du tror. Jeg kender nogle gode mennesker i Paris.

Og jeg kan få job på Saint Germain, en af Paris' bedste klubber.

Det er fra på lørdag.

Hold da op...

Jeg tror også, at der kan være arbejde til dig der.

Mener du det? Ja.

Jeg er klar til at tage af sted her og nu.

Hey, hvad med dig, søde?

Vil du med os til Paris?

Og se, om din smukke stemme passer ind der?

Mig?

Vil I gerne have mig med? Ja.

Ja, selvfølgelig.

Selvfølgelig vil jeg det.

Vi skal til Paris. Skål for Paris.

Annelise, vi smutter sgu til Paris.

Sæt dig lige ned.

Ja?

Ja...

Der er noget, du skal vide, inden du tager med de to drenge til Paris.

Jeg ved godt, at det er usikkert. Men sådan er livet som sangerinde.

Og det kunne også være virkelig godt for mig med en ny start.

Hvad tænker du, der skal ske mellem dig og Eddie?

Hvad tror du?

Har han fortalt dig om Valdemar? Ja, at han skal med til Paris?

Det bliver bare hyggeligt. Det er helt fint.

Jeg så dem sammen ude i gården. De stod og kyssede hinanden.

Og det var ikke et kindkys.

Hvad er det, du siger?

Tror du ikke, det er bedre, at du bliver herhjemme hos os, min skat?

Ved du hvad? Du må have en virkelig god tur til Paris, Valdemar.

Jeg håber, at I får en god tur sammen.

Vent, søde.

Nej. Det er bare mig, Helene.

Jeg hørte det godt fra Annelise. Sikke noget møg.

Men når det nu skulle være, kan det her blive begyndelsen på noget helt andet.

Noget godt, der sker for dig. Hvad?

Kom. Sæt dig ned.

Jeg er sikker på, at du kan blive en stjerne.

Folk er vilde med dig. Det ved du godt, ikke?

Du skal tænke mere på dig selv og ikke bare rende efter nogle mænd.

Du har job her, så længe du vil, men du kan blive meget større end Stardust.

Til den tid har vi ikke råd til dig mere. Så er det kun i de store steder.

De største steder.

Tak, Britta. Tak.

Der er noget, jeg må sige til dig. Hvad har jeg nu gjort?

Jeg så dig og Eddie i gården sammen.

Og du må ikke misforstå mig. Jeg blander mig ikke.

Jeg ved ikke, hvad du snakker om. Hold nu op, jeg så jer.

Du er nødt til at være meget mere forsigtig.

Tænk, hvis en anden end mig havde set jer og ringet til politiet?

Du kan komme i fængsel for det, Valdemar.

Det er der faktisk nogle, der gør.

Jeg ville slet ikke kunne bære, hvis der skulle ske dig noget.

Forstår du, hvad jeg siger?

Jeg forstår, hvad du siger. Du skal være meget mere forsigtig.

Så snakker vi ikke mere om det.

Der er ikke penge til at betale selskabets mange kreditorer.

Herunder først og fremmest de ansatte.

Og så længe både amerikanerne og briterne fuldstændig boykotter Karl Skov

giver det jo ingen mening at prøve med en eller anden form for kunstigt åndedræt.

Elektrona bør lukkes.

Hvorfor siger I ikke bare ligeud, at I vil af med mig?

Det er der ingen, der vil. Men det er for sent at vende skuden, Karl.

Det er forfærdeligt trist.

Jeg synes, vi skal gå til afstemning. Er der nogen, der stemmer for

at vi sender Elektrona A/S til konkurs?

Det ser ud til at være fire.

Er der nogen, der stemmer imod?

Det er vist ikke tilfældet. Er der nogen, der hverken stemmer for eller imod?

Ja, så vil jeg straks efter det her møde indgive begæring om

at Elektrona A/S bliver taget under konkursbehandling.

Ja...

En epoke er slut for en fantastisk virksomhed.

Men måske vil det være en lille trøst i denne triste fortælling at høre

at jeg har kontaktet nogle af Elektronas tidligere konkurrenter i Storbritannien

som er parate til at afgive et bud til konkursboet

om at overtage selskabets patenter mod en betaling

som jeg er helt sikker på, at konkursboet ville acceptere.

Her er det tilbud, jeg er bemyndiget til at afgive.

Hvis konkursboet accepterer dette, vil der være penge nok til nogle af lønningerne.

Desuden vil det, når Karl Skovs person ikke længere står i vejen

være muligt at nyttiggøre de lovende patenter, vi allerede har udtaget.

Nej, satme nej. Sådan leger du ikke med mig.

Du har ikke på noget tidspunkt prøvet på at redde mig.

Skal du komme valsende forbi her og rage et helt livs arbejde til dig?

Tag det med ro. Rør mig ikke, din lommetyv! Ud.

Også dig. Hele bundtet!

Den her virksomhed er kaput. Ingen vil have noget med dig at gøre.

Du er færdig. Det er forbi. Ud!

Gå. Karl? For helvede...

Karl? Karl?

Fadervor...

Du som er i himlene.

Helliget vorde dit navn.

Komme dit rige.

Ske din vilje som i himlen, således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.

Thi dit er riget, magten og æren i evighed.

Amen.

Dine synder forlades dig.

Vi mødes igen i Guds rige.

Så få ham dog væk.

Godaften, pastor Steffensen.

Jeg ved ikke, om De kan huske mig. Mit navn er Eskebjerg.

Men De husker jo nok min søster, Karen Marie.

Ja, hun kom jo meget hos Deres naboer, brødrene Neergaard...

Deling, træd an.

Læg an!

Fyr!

Tusind tak. Tak.

Hej, Aksel.

Hej, Leif.

Jeg er ked af det, der er sket. Smøg? Nej tak.

Jeg er sikker på, at hvis vi sammen snakker med Børge...

Så kan vi godt tale ham til fornuft.

Selvfølgelig hører du til hos os.

Vi kan ikke undvære dig. Det er jo ikke op til Børge.

Det er Centralkomiteen. Vil du lade dem få det sidste ord?

Jeg ved ikke... Jeg tror måske, at de har ret.

Vi er sgu nok vokset fra hinanden, mig og Stalin.

Jeg kommer sgu til at savne dig. I lige måde, Leif.

Du skal ind ved træet. Ind ved træet. Kom.

Sådan.

Så sniger vi... Hov, hvor blev du af?

Nå, der er du. Vi sniger os...

Vi går ind bag hende der.

Bang! Bang!

Bang, bang, bang. Pas nu på.

Skov, for fanden. Og fru Møller.

Direktør Berg.

Må jeg lykønske Dem med frifindelsen i Højesteret?

Det faldt også på et tørt sted, kan jeg betro Dem.

Det manglede fandeme bare. Med det De har gjort for dansk industri gennem årene.

Tak. Hvordan går det med Dem selv?

Jeg er lige vendt hjem efter tre måneder i Detroit.

Jeg siger Dem sgu, Amerika er et fantastisk land. Fantastisk.

Det er sgu folk som Dem, man har brug for derovre.

Jeg tror ikke, de er så begejstret for mig for tiden derovre.

Frifundet eller ikke frifundet.

Ja, den krig, den krig...

Men Hitler havde sgu nogle meget interessante idéer.

Men, ja, det blev vist noget rodet der til sidst.

Hvem har vi der? Det er mit barnebarn. Knuds dreng.

Knud?

Nå ja, det var ham med...

Ja... Nå, men vi må ses til en frokost en dag, Skov.

Kan du holde dig munter? Fru Møller?

Værsartig.

Ja... Tillykke, Karl.

Tusind tak.

Ja, det er Kurt Hansens.

Han var så gæstfri og tilbød mig, jeg kunne holde min fødselsdag her.

Jeg har jo ikke nogen have der, hvor jeg bor. Så, ja.

Hvordan går det, Karl?

Faktisk godt...

Hvem skulle have troet det? Hvad med dig selv? Hvordan går det?

Jeg passer flygtningebørn fra Estland.

Så der er nok at se til.

Og du har det godt? Jeg savner jo København.

Jeg savner børnene. Men skidt med det.

Man tager nogle valg, og så tager man nogle nye valg.

Det er Sartre vist nok. Nå, ja...

Goddag, fru Skov. Goddag.

Så dejligt at se Dem. I lige måde, fru Meyer.

Ja, vi... Skal vi gå ind?

Vi har noget dejligt hvidvin på køl.

Jeg kan jo godt lide at holde tale, som flere af jer er klar over.

Og jeg havde faktisk også skrevet en tale. En rigtig fin tale.

Den ligger der, den kommer ikke frem. Den handlede...

Den handlede mest om at miste.

Fordi det er i hvert fald noget som alle vi, der sidder her rundt om bordet

ved noget om.

Vi har alle sammen mistet nogle kære.

Men så handlede den også om håb.

Om håbet for en bedre fremtid.

Og i den forbindelse fik jeg pludselig hjælp af en ung

og meget, meget spændende dansk forfatter.

En frisk stemme, som jeg er sikker på, I kommer til at høre meget mere til.

Og jeg kan ikke sige det så godt som han, og det, han siger, det er...

Skål, alle sammen. Lige præcis. Skål.

Sådan. Sådan. Skål.

Skål, du.

Sådan. Dagens mand.

Jeg har fået et postkort fra Montevideo. Louise.

Hun har mødt en diamanthandler og skal giftes.

Nej, mor, faktisk synger jeg bare med kvintetten nu.

Og vi har fået ny trommeslager, så vi øver meget.

Folk vælter ind, så det går godt i Stardust igen.

Og man kan snart betale sine lån tilbage igen.

Jeg kommer jo faktisk også fra en rig familie.

Vi har fået et par tilbud fra Sverige, så måske så tager vi derop.

Jeg ved det ikke helt endnu. Ja, nu må vi se.

Det er så ærgerligt, at Valdemar ikke kan være her.

Paris er jo en vidunderlig by.

Der er ingen andre byer med så mange unge, smukke piger.

Nej, det har du nok ret i.

Savner du Gösta? Nej.

Jeg tog ham jo tilbage.

Han var så ulykkelig.

Nej, mor. Jo.

Du ved jo, at jeg er holdt op med alkohol.

Ja. Og det er Gösta ikke.

Og når han så er fuld, så bliver han så vred...

Og han vil bestemme alting.

Og så bliver han uvenner med de få venner, jeg har tilbage.

Du bliver altså nødt til at gå fra ham. Det gør du.

Jeg er gået fra ham, Helene.

Det er helt slut.

Men det er...

Jeg synes bare, at det er så svært at være alene.

Mor...

Ved du hvad? Skal du så ikke... Skal du ikke bare tage med mig til Stockholm?

Nej. Jo, så kan vi passe lidt på hinanden.

Det lyder jo dejligt, men...

Så finder vi os nogle nye kærester. Der er mange dejlige mænd i Stockholm.

Farvel. Tusind tak. Hvor var det dejligt.

Farvel, lille mand. Skal du ud og køre bil?

Kan I komme godt hjem? Tak for i dag.

I lige måde.

Farvel, Karl. Hav det godt.

Tak, fordi du kom.

Kan du sætte dig på numsen? Skal vi vinke?

Sådan. Pas på.

Sådan... Så vinker vi.

Så...

Tillykke, far.

Aksel?

Næ...

Du må undskylde, at jeg kom for sent.

Men jeg har været i London til en konference med mit nye arbejde.

Jeg har fået en ret spændende stilling ude på Nordisk Insulin Laboratorium.

Tak. Tak, fordi du kom.

Her.

Det er Hemingways 'Farvel til våbnene'.

Selvfølgelig er det det.

Det er en lang rejse, du har været ude på.

Det har den sgu også været for mig.