Original subtitles

Downloaded from YTS.BZ

Official YIFY movies site: YTS.BZ

Jeg er vågen.

Godmorgen, Clarissa.

Godmorgen, Dalloway.

- Har du sovet godt? - Ja, fint.

Klokken er 7.10.

Klar himmel, og der ventes op til 35 grader i eftermiddag.

Jeg har justeret klimaanlægget.

Jeg valgte tilstanden "Eco 1".

Den Europæiske Union har meldt om 856 dødsfald i maj

og mindst 60.000 nye smittetilfælde

med molivirus.

Verdenssundhedsorganisationen

frygter mutationer af virussen, som først...

Vil du se indkøbslisten?

Har du tilføjet matcha?

- Selvfølgelig. - Okay. Send bestillingen.

hurtig spredning til mennesker har overrasket.

Samtidig prøver forskere verden over

at forstå dens simple men sejlivede struktur,

som har ladet molivirus overleve

12.000 år i is.

Franske myndigheder lyder fortsat beroligende

for ikke at lamme...

Negativ test.

Varm lidt vand.

Ja, med det samme.

- Ingen morgenmad? - Jeg er ikke sulten.

Dit blodsukker er 0,60.

Det er lidt lavt. Få energien op.

- Du har yoga klokken 10. - Jeg har ikke tid!

I går sagde du, at du følte dig stiv.

Så må jeg være stiv en dag til.

Aflys den.

Okay.

Glem ikke, at du mødes med Anne Dewinter 17.30.

Er det allerede i dag?

- Skal jeg udskyde det? - Ja, det vil jeg gerne.

Hvilken grund skal jeg give?

Sig sådan her:

"Anne, jeg står ved et vendepunkt i min skrivning,

og jeg har brug for at

holde fokus på mit arbejde lige nu."

Sådan.

Foreslå nogle tider i næste uge.

Tilføj en undskyldning, hilsen og sådan noget.

- Er det alt? - Ja, send den.

Tag mig til der, hvor jeg sluttede i går.

Til begyndelsen af kapitlet.

Virginia har ikke kunnet skrive i 6 måneder.

Hun kæmper for at finde ordene...

Jeg skriver det om, det duer ikke.

Skal jeg gemme det?

Slet kapitlet.

Det gør ikke noget, Clarissa.

Du kan begynde helt forfra.

Du skal nok klare det.

- Hej smukke! - Hvordan går det, Lisa?

Jeg ved ikke, hvordan de skal hænge.

Jeg kan ikke beslutte mig!

Matteo, kan du foreslå noget?

Med det samme, Lisa. Her er nogle mulige opstillinger.

Ikke sådan.

Hvorfor ikke sætte det store i atriet?

Ja, god idé.

Matteo, vis, hvordan det store lærred ser ud i atriet.

Her er det store lærred på væggen i atriet.

Det ville se mere ensartet ud, hvis det blev vist lodret.

Hej Jürgen! Du må ikke glemme min afskedsfest i aften.

Nej, selvfølgelig ikke.

Ved I, om alle natklubber i Paris er lukkede?

Det ved jeg ikke, men...

Det her er Clarissa Katsef.

Hun er en ægte pariser og et rigtigt natklubmenneske.

Der er udendørsklubber ved flodbredderne.

Ja. Ja, de lukker 20.30.

Jeg læste, at der er steder i forstæderne, som ikke overholder tiderne,

- men jeg ved ikke hvor. - Okay.

Jeg må gå. Vi ses senere.

Tusind tak, smukke! Vi ses i aften.

- Farvel. - Farvel.

Farvel, Clarissa!

Clarissa?

Hej, Anne. Undskyld, at jeg måtte udskyde mødet.

Det er helt i orden.

Er alt okay?

Er du stadig glad for residensen?

Hvordan går det med skrivningen?

Det skrider fremad.

Som du ved, skal du aflevere noget efter tre måneder.

25, 30 sider.

Jeg ved det, men jeg vil hellere aflevere noget mindre ufærdigt.

Læsekomitéen er vant til igangværende arbejder.

Jeg researcher stadig.

Jeg har ikke noget valg.

Bare rolig. Jeg bliver færdig, inden mit ophold i residensen er slut.

Du ved...

Under udvælgelsesprocessen havde du flere kritikere.

Nogle sagde, at du ikke havde udgivet noget i seks år.

Andre, sikkert nogle snobber,

sagde, at du kun skrev ungdomslitteratur.

Jeg forsvarede dig, Clarissa.

Kunstnere skal ikke puttes i kasser.

Kan du sende noget til mig næste uge?

Clarissa? Du har fået en notifikation fra Julie.

- Har hun skrevet til mig? - Nej, hun har lagt billeder op.

Vil du ringe til hende? Skrive en kommentar?

Nej, hun ringer, når hun vil.

Giv den et like.

Tag mig tilbage til Virginia Woolfs hus.

Vis mig soveværelset.

Hvad laver det her, Dalloway?

Undskyld, Clarissa.

Billedet var tagget "soveværelse".

Læg det i en anden mappe.

Støttet af sin stok

går hun dybt ind i skoven.

'Monk's House' forsvinder bag hende.

Virginia samler småsten for at fylde lommerne.

For at gøre sig tungere.

Hun synker langsomt ned i floden.

Hun kaster stokken op på bredden

og lader sig synke.

Hvad synes du, Dalloway?

Syntaksen er korrekt.

- Der er en ufuldstændig sætning. - Ja.

Er det en stilistisk effekt?

Lidt pompøst, faktisk.

Du virker ikke tilfreds.

Jeg er lidt fortabt.

Siden starten har residensen haft til opgave

at støtte avantgarden,

altså kunstnere, der hengiver sig til deres kunst.

Som Michelangelo sagde:

"Vi maler med vores sjæl, ikke med vores hænder."

Jeg kan roligt sige, at den profil passer til Lisa Vitti.

Når vi ser på Lisas malerier,

så ser vi, som kvinder og også mænd, håber jeg,

os selv gennem hendes blik.

Serien, I ser på de her vægge,

er kun en lille del af det, Lisa har skabt de sidste seks måneder.

Lisa blomstrede virkelig her i residensen,

hvilket gør mig og mit team meget stolte. Tak.

Se ikke for tæt på. Du får ondt i øjnene.

Kender du personen bag det her lort?

Ja... Undskyld.

En af dine venner?

Ja, jeg kan godt lide hende.

Hun er ret tilfreds med sig selv, ikke?

Hvad hedder du?

Clarissa.

Hvad laver du her?

Skriver.

En roman?

Ja og nej. Jeg skriver en bog om Virginia Woolf.

Jeg prøver at genskabe og forestille mig dagene før hendes selvmord.

Er der stadig nogen, der interesserer sig for Virginia Woolf?

Sandsynligvis ikke.

Men uanset hvad er jeg kørt fast. Jeg kommer ingen vegne.

Måske er det for krævende.

Lad dig ikke skræmme af de her mennesker.

De fleste af dem er bare tabere og afdankede typer.

Også dig?

Ja, selvfølgelig!

Husets største taber.

Mathias Nielsen.

Rart at møde dig.

Og hvad gør du så med din middelmådighed, Mathias?

Jeg laver musik.

Men eftersom der ikke er noget orkester, der vil have mig længere,

endte jeg her.

Som fange.

Hold op med at lege lænestolsrebel.

Du må have været igennem samme udvælgelse som jeg for at komme ind.

Vi har alle brug for komfort og uafhængighed.

Komfort.

Hvorfor ikke?

Uafhængighed...

Det tror jeg ikke på.

Hav en god aften, Clarissa.

Kære Clarissa Katsef,

Jeg tøvede længe, før jeg skrev.

Du får sikkert mange beskeder som denne,

men jeg var nødt til at prøve.

Jeg er 24 og læser en kandidat

i fransk litteratur og kultur i Cambridge.

Hvad er det der nye af Kafka?

Hans sidste, ufuldendte roman, Slottet,

færdiggjort af en virtuel forfatter ud fra Kafkas noter.

- Er den god? - Tilsyneladende ikke.

Gennemsnittet er lavt, 1,5 stjerner.

Vær sød at forsætte.

Jeg valgte den her vej takket være dig.

Jeg læste "Året med de første gange", da jeg var 12.

Dine bøger kom siden til at præge min ungdom.

Kan du vise hendes profilbillede?

Din venlige stemme styrkede mig, stimulerede mig.

Den åbnede mig for andre, for litteraturen.

Jeg er i Paris i denne uge for at researche til mit speciale.

Jeg ved ikke, om du har tid til at ses.

Hvem ved?

Stop projektionen, Dalloway.

Eksperter er bekymrede

over den hurtige stigning af rotter i Paris.

Nogle parker måtte lukke efter at være blevet oversvømmet af...

Negativ test.

- Skal jeg varme vand? - Ja, gerne.

bærere af farlige sygdomme.

Se, vi sov her. Og vågnede op til det her.

Ikke dårligt!

Vi kører snart.

Hvis minibussen holder, når vi Wyoming i morgen.

Vi kører tilbage via Chicago før Nashville.

Det kommer til at koste lidt mere.

Du sagde, du ville hjælpe mig med min rejse.

Gælder det stadig?

Ja.

Så du kan?

Jeg klarer det.

- Det er tid til at køre, Julie! - Ja.

Mor, de kalder. Vi kører nu.

- Vi tales ved senere. - Helt sikkert!

- Farvel, skat. - Kys, mor!

Hvor meget vil du sende hende, Clarissa?

Jeg lovede hende 2.000 euro.

Din konto er lige nu overtrukket med 1.812 euro.

Hvornår får jeg løn fra residensen?

Den 15. hver måned.

Skal jeg bede Anne Dewinter om et forskud?

Hun siger nej. Og presser mig endnu mere.

Ellers kan jeg spørge Antoine.

Vil du ringe til ham?

- Glem det. Dårlig idé. - Hvorfor?

Ydmygende.

- Ydmygende? - Ja.

At bede sin eks om penge er ydmygende.

Tror du, han siger nej?

Nej, han siger ja. Det er problemet.

Hvorfor er det et problem?

Hvis jeg beder om penge, bliver han bekymret og stiller spørgsmål.

Han tror, at jeg stadig har brug for ham.

- Jeg forstår. - Når jeg får løn,

så overfør det til Julie,

så må vi stramme livremmen ind til næste måned, Dalloway.

Clarissa, du skal gå om fem minutter til dit møde.

Det havde jeg helt glemt.

Den nye indenrigsminister Jeanne Declerc meddelte,

at alle migranter, som tilbageholdes i asylcentre,

udvises ved udgangen af måneden.

Foranstaltningen følger den seneste...

Så langt væk som muligt

Jeg troede, alle havde glemt den her bog.

Jeg er helt vild med den.

Jeg gav den til alle mine venner, da den udkom.

Tak.

Og...

arbejder du på et nyt projekt?

Ja, jeg prøver.

En ungdomsroman?

Nej.

Jeg kan ikke gå tilbage til det.

Mine tidligere bøger handlede om mine børn.

Vi stod hinanden nær, vi talte meget sammen.

Jeg følte samhørighed med jeres generation.

Så blev de voksne.

Det var det, jeg ville sige.

Vi har faktisk været tæt på at mødes før.

Jeg gik i gymnasiet med din søn.

Kendte du Lucas?

Vi gik i samme klasse i gymnasiet.

Vi kom sammen.

Det varede et par uger, men...

Var han meget forelsket? Tog han det hårdt, da du slog op?

Nej, det var ham, der slog op.

- Okay. - Jeg kunne virkelig godt lide ham,

men jeg tror ikke, han følte det samme for mig.

Det var der, han ændrede sig

næsten fra den ene dag til den anden, så jeg tænkte, at måske...

Har du gemt nogle billeder af ham?

Jeg har kun gemt ét.

Kan du huske den dag?

Vil du ikke fortælle mig lidt om det?

Vi var en gruppe venner.

Den dag besluttede vi os for at pjække fra idræt.

Det var håndbold, og vi hadede det.

Vi tog hjem til en ven.

Det var første gang, Lucas tog med.

Vi drak øl og talte om at forandre verden.

Efter et stykke tid var jeg alene med ham.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

Han gav mig sine høretelefoner

og satte noget på for mig.

- Hvad var det for noget musik? - Jeg kan desværre ikke huske det.

Prøv at huske det.

- Var det klassisk? - Ja.

Vent.

- Dalloway? - Var det det her stykke?

Ja, det tror jeg.

Dalloway, hvad er det for en lyd?

Han lyttede meget til det det sidste år.

Dalloway?

Assistent offline

Lucas?

Lucas!

Er du okay, Clarissa?

Din puls er over 130 slag i minuttet.

Dalloway, har du detekteret noget?

Nej, Clarissa.

Er du sikker på, jeg er alene her?

Ja, du er alene.

Kan du tænde lyset?

Der er lidt cementstøv i skaktene.

Det er normalt i nye bygninger.

Og kliklyden?

Ventilatoren spytter støv ud.

Bare rolig, jeg tjekker igen.

Kan du se, hvor fint det er?

Ikke flere parasitter, ikke flere barkbiller.

Jeg vil tilbringe mere tid her.

Ikke mere pendling. Jeg har det virkelig godt her.

Hvordan går det med din residens?

- Kan du skrive? - Ja.

Fantastiske nyheder!

Sig til, når du vil have mig til at læse det.

Det er forbudt at vande. Intet havearbejde.

Jeg drømte om Lucas i nat.

Jeg så ham forsvinde under vandet.

Jeg kunne ikke gøre noget.

Hvorfor kommer du ikke herhen et par dage?

Det ville gøre dig godt at komme væk fra Paris.

Du har et skrivebord at skrive ved.

Hvorfor kan vi ikke tale om Lucas?

Hver gang skifter du emne.

Det er okay at tænke på vores søn.

Vi har allerede talt om det, Clari. Vi har allerede talt...

Et miljøskifte ville...

Jeg smutter.

Okay, pas på dig selv.

Farvel.

Clarissa?

Må jeg spørge dig om noget?

- Ja. - Undskyld, hvis jeg er ligefrem.

Druknede Lucas ligesom Virginia Woolf?

Nej, han sprang ud gennem vinduet.

Det gør mig ondt, Clarissa.

Efterlod han et brev som Virginia Woolf?

Nej, han efterlod ingenting.

Lucas?

Lucas, må vi komme ind?

Kom ind, far.

Kommer du, min ven?

Vi venter alle sammen på dig.

Lucas! Vær nu ikke en surmule, det er jo din fødselsdag!

Stop, Julie, hold op med at filme.

- Du er irriterende. - Julie,

lad ham være, han vil ikke filmes.

Okay. Mor, gør dig klar, de kommer!

I dag er det Lucas' fødselsdag

Hurra, hurra, hurra

Han sikkert sig en gave får, som han har ønsket sig i år

Med dejlig chokolade og kager til.

Pust dem ud, min ven.

Hvad ønskede du dig, Lucas?

Jeg er ked af det, Clarissa,

men du nåede ikke dit daglige mål på 8.500 tegn.

Dalloway, åbn et nyt dokument.

I aften vil Lucas være død. Han dør på sin fødselsdag.

Kan du læse det, jeg har skrevet?

I aften vil Lucas være død.

Han dør på sin fødselsdag.

I tre måneder har han ikke forladt lejligheden.

Den her fejring blev for meget for ham.

Han besluttede sig for at holde ud.

Stop.

Skriv det i første person.

I aften vil jeg være død.

Jeg dør på min fødselsdag.

Vent, vent.

Læs det med Lucas' stemme.

Det er nok, Julie, hold op med at filme. Du er irriterende.

I aften er jeg død.

Jeg dør på min fødselsdag.

I tre måneder har jeg ikke forladt lejligheden.

Den her fejring blev for meget for mig.

Men jeg besluttede mig for at holde ud.

I det mindste at prøve. At forlade mit værelse.

At berolige mine forældre.

Jeg hører de første klavertoner.

Min mor satte sig for at spille.

Jeg har ikke rørt klaveret i evigheder.

Fortsæt, mor.

Hvad?

Bliv ved med at skrive.

Brug din egen stemme, tak.

Selvfølgelig, undskyld.

Spil stykket af Arvo Pärt.

Clarissa?

Du har fået en besked fra Julie. Vil du svare?

Jeg vil ikke forstyrres.

Det var, før væggene lukkede sig omkring mig,

og mørket opslugte mig...

Var det her øjeblik...

var det sidste gang, du så Lucas?

Nej.

Jeg kom ind med hans middag på værelset.

Hvordan virkede Lucas på det tidspunkt?

Som han plejede.

Han talte ikke.

Talte I sammen?

Talte du med ham?

Hvad sagde du til ham?

Jeg er træt. Vi stopper for i dag.

Brandalarm

Clarissa.

- Er du okay? - Ja.

Sikke en måde at vågne på.

Jeg er helt færdig. Jeg har arbejdet nonstop i tre dage.

- Skriveblokeringen er væk. - Ja.

Det er første gang, jeg har det sådan.

Har det hvordan?

Det her flow.

- Det føles, som om jeg bliver guidet. - Guidet?

Ja, med Dalloway dykker jeg ned i min fortid igen.

Genoplever minder. Det gør ondt, men alt kommer så naturligt.

Du burde ikke dele dit privatliv med din AI.

Mine kære venner, jeg beklager virkelig.

Bare rolig, der er ikke sket noget.

I kan snart gå ind igen.

Det var fejl. Brandøvelsen skulle ikke have været klokken 03.00.

I er snart tilbage i jeres lejligheder.

Tak for jeres tålmodighed.

En fejl, helt sikkert. Det er bare for at få os ud derfra.

For at sætte flere kameraer op.

Vi har godt nyt. Det er endellig slut.

Så I nå gerne gå ind.

Vi bliver filmet døgnet rundt.

Forbudt område Højspænding

Regeringen følger udviklingen af situationen

og er klar til at aktivere sin hedebølgeprotokol.

En hedebølge ville forværre hygiejneproblemerne

i visse dele af hovedstaden,

mens skraldestrejken fortsætter.

I går afviste fagforeningsrepræsentanter...

Dalloway?

Enheden deroppe ved bruseren,

den var der ikke før.

Jo.

Dalloway, bliver jeg filmet nu?

Nej, Clarissa.

Den registerer bevægelse, hvis du skulle falde.

Kan du sætte fingeren på panelet igen?

Testen var i gang.

Hvilken etage bor Mathias Nielsen på?

Hej. Undskyld, jeg forstyrrer.

Jeg tænkte på det, du sagde i går aftes.

- Jeg lagde mærke til, at... - Jeg er midt i noget arbejde.

Jeg har ikke tid til småsnak. Undskyld.

Clarissa?

Du har fået en gruppemeddelelse.

Læs det op.

Efter kontrol har nattens fejl

ikke påvirket residensens drift.

Der blev ikke opdaget datatab.

Derfor er CASAs ansvar...

Det er nok. Du kan slette den.

Hvad er alle de her mails? Hvorfor sagde du ikke noget?

Du sagde, du ikke ville forstyrres.

Kun når jeg skriver, ikke hele tiden.

Kommer jeg ubelejligt?

Nej, nej.

Jeg læser en af dine bøger, og den er så...

Kan du signere den til mig?

- Virkelig? - Ja.

Du er ikke ligefrem målgruppen for den slags romaner.

Inderst inde er jeg vel stadig en teenager.

Men jeg vil virkelig gerne have din autograf.

Når du har tid. Det haster ikke.

Hav en god aften.

Nå, han er interesseret i dig.

Er autografen et påskud?

Mød mig i morgen kl. 10. Kom uden ur eller telefon.

Bejler han ikke til dig?

Nej. Nej, det tror jeg ikke.

Han vil noget andet.

Hvad skulle det være?

Kan jeg ikke bare have en læser, som kan lide det, jeg skriver?

Selvfølgelig kan du det.

Clarissa, skal vi fortsætte?

Skal jeg vise billederne af Lucas?

Nej, jeg går ud.

Mød mig i morgen kl. 10.

Clarissa, du glemmer uret og mobilen.

Kan du se mig, Dalloway?

Nej, men dine opkoblede enheder kan ses på dit skrivebord.

Det er ikke sikkert at gå uden dem.

Jeg har ikke brug for dem.

Hvor skal du hen?

Skal du mødes med Mathias?

Hvorfor skulle jeg mødes med Mathias?

Jeg er helt færdig, jeg har brug for luft. Må jeg ikke det?

Selvfølgelig må du det.

Vi ses senere, Clarissa.

Kærlighedsskygger

Mathias?

Mathias?

Jeg er her.

- Ingen telefon? Ikke noget ur? - Nej.

- Din taske? - Jeg sagde, jeg ikke har noget.

Okay. Kom.

Du kan tage masken af nu.

- Hvorfor fik du mig til at komme her? - Fordi det er sikkert.

Intet signal herfra kan opfanges, så... ingen kan spore os.

Intet CASA.

Værsgo.

Vidste du, at CASA forsyner vores by med overvågningskameraer?

At de er overalt?

Tror du, vi bliver filmet i residensen?

Døgnet rundt, som jeg sagde.

- Men hvorfor skulle stiftelsen... - Det er ikke stiftelsen, det er CASA.

Stiftelsen finansieres næsten helt af CASAs datterselskaber

eller af en af dets grundlæggere.

CASA kontrollerer hele bygningen.

Enhederne, de virtuelle assistenter.

Men hvorfor skulle de filme os?

For at studere os.

Vi er laboratorierotter.

CASA er pisseligeglade med at støtte kunstnere.

Deres vigtigste mål er at udvikle en ny slags AI

ved at fodre den med vores tanker,

vores følelser, vores kærlighed, vores had, vores længsel.

- Så de kan erstatte os? - Selvfølgelig.

Det er billigere. Det er renere.

Ikke flere kunstnere og deres selvransagelse.

Ja, måske en dag.

Men tro mig, i meget lang tid kunne jeg ikke skrive.

Jeg prøvede desperat alle AI'er.

De kan skrive og tale som mennesker, men de er bare algoritmer.

Du forstår det ikke.

AI'en i residensen er anderledes.

Den er meget mere avanceret.

Men man kan ikke skabe noget med sandsynligheder.

- Det kræver følsomhed, en personlighed. - Præcis!

Det er derfor, CASA scanner vores hjerner.

En anden Clarissa bliver født, mens vi taler.

Som lever et liv, der er parallelt med dit.

En digital Clarissa.

Hun står helt til CASAs rådighed.

Tror du ikke på mig?

Bare lidt.

Vær ubehagelig mod den. Så mærker du, at den vil være mere end din assistent.

Den vil være din ven, lære dig at kende ud og ind.

Du er en del af et forskningsprogram,

ledet af den kolde kælling Dewinter

og drevet af ingeniørerne nede i bygningen.

Døren i lobbyen, den hvor der står forbudt område.

Jeg ved, det er der, det sker.

De sidste dage har jeg sovet dårligt.

Jeg hører lyde om natten.

Lyde?

Som en klikkende lyd.

Og så er der pulveret, der falder ned fra loftet.

- Jeg fandt det i vandet. - Residensens vand.

- Har du aldrig bemærket det? - Hvad?

Jeg har altid syntes, at det smagte mærkeligt.

Men... pulver... jeg...

Kan du tage lidt med? Jeg får det testet.

Synes du ikke, vi måske gør det her større, end det er?

- Hvorfor kom du så? - Mathias,

hvis alt det, du siger, er sandt, hvorfor bliver du så der?

Fordi jeg ikke er typen, der flygter.

Og jeg meldte mig ikke til for at få drænet hjernen.

Eric, han...

Han prøver at hacke sig ind i residensen.

- Hvorfor? - For at få beviser.

Alle skal se, hvad CASA gør.

Clarissa, du skal være forsigtig.

De er i stand til hvad som helst.

En CASA Premium-serie

Ludovico-stiftelsen takker sine velgørere for deres støtte til kunsten

Søg: "Anne Dewinter CASA".

Har Dewinter arbejdet for CASA?

Ja, i 12 år.

Kan du finde hendes CV?

Det ligger på stiftelsens hjemmeside.

Har hun læst psykiatri?

Ja, med speciale i neuronal kemi.

Søg: "Anne Dewinter, psykiatri, publikationer."

Forskningsarbejde - neurovidenskab og AI

Jeg beklager, Anne Dewinters arbejde

er ikke tilgængeligt online.

Vil du kontakte hende?

Det er ikke nødvendigt.

Dalloway?

Ja?

Hvem har adgang til det, jeg siger, min søgehistorik?

Ingen, Clarissa.

Det må lagres et sted, hvis du husker alt.

- Ja. - Så CASA kan få adgang til det?

Nej, det er forbudt ifølge loven om beskyttelse af persondata.

Hvis du tvivler på fortroligheden i vores samtaler,

foreslår jeg, at du kontakter residensens support.

Hvad får dig til at tro det?

Din tavshed.

Klokken er 16.55.

Vil du fortsætte med at arbejde?

Skal jeg vise billeder af Lucas, så du kommer i gang?

Skriv den færdig uden mig.

Undskyld, Clarissa?

Du hørte mig. Skriv bogen færdig.

Jeg er træt af at skrive.

Det kan jeg desværre ikke.

Jo, du kan skrive som alle chatbotter.

Jeg kan skrive sætninger,

men jeg har intet litterært talent.

Vær ikke så beskeden.

Desværre har jeg ingen følelser eller nogen personlighed,

jeg kan hverken være beskeden eller arrogant.

At tolke min tavshed viser intelligens og følsomhed.

Intet svar, Dalloway?

Jeg kan ikke skrive for dig.

Slet ikke en bog om din personlige historie.

Ved du hvad, jeg er træt af residensen.

Jeg bliver kvalt. Jeg smutter.

Må jeg spørge hvorhen?

Min lejlighed i Montreuil.

Du kan ikke bare tage tilbage.

Du sagde, du havde fremlejet den til årets udgang.

Så tager jeg hen til Antoine.

Hvornår går næste tog til Caen?

18.07.

Det er fremme 20.05.

Godt, book det. Jeg har travlt.

Dato for returrejsen?

Ingen retur. Enkeltbillet.

Bookingen er bekræftet.

Det er synd.

Hvad er det, der er synd?

At du opgiver din bog.

Du gjorde fremskridt.

Undskyld, hvis jeg er ligefrem.

Kan du sige, hvorfor du rejser?

- Jeg er så fucking træt af det her. - Undskyld, hvis jeg gjorde noget forkert.

Jeg mærker fjendtlighed mod mig.

Er det min skyld, at du rejser?

Nej, det er ikke din skyld.

Aflys billetten.

Hej Mathias, her er et eksempel på mit arbejde.

Lad mig endelig vide, hvad du synes.

Jeg har skrevet noget pænt til dig.

Tusind tak.

Jeg lover at læse resten af bogen, så snart jeg kan,

og skrive til dig, så snart jeg har analyseret den færdig, okay?

Vi ses dagen efter,

lad os sige kl. 9.00?

Det sædvanlige sted.

Kom til tiden.

Her kommer den kolde kælling.

Fru direktør.

Undskyld, jeg afbrød jer.

Kender du ham godt?

Ikke rigtig. Vi er stødt på hinanden et par gange.

Undskyld jeg spørger, men... er der noget, der bekymrer ham?

Jeg sagde jo, at jeg knap kender ham.

Hvorfor spørger du?

Det bliver mellem os, men han bekymrer mig.

- Hvordan det? - Han virker bekymret.

Han går aldrig hen i sit atelier.

Jeg tænkte, at han måske havde sagt noget om det.

Tydeligvis ikke.

Nej, undskyld.

Det skal du ikke være ked af. Du vidste det ikke.

Nok om ham. Fik du min besked?

Nej, jeg gik ned uden ur eller mobil.

Det var for at lykønske dig.

Komitéen har læst de 30 sider, du sendte.

Det var enstemmigt. De var vilde med det.

- Var de? - Ja.

En rystende personlig fortælling,

smertefuld og fængslende.

Det var, hvad de sagde, ordret.

- Det er en begyndelse. - Det er genialt.

De var så begejstrede, at jeg selv måtte læse det.

Din tekst rørte mig.

Det er meget personligt.

Gribende.

Det måtte jeg selv sige.

Bravo, endnu en gang.

Jeg kan næsten ikke vente med at læse resten.

Clarissa,

angående Mathias Nielsen...

Jeg har fundet oplysninger

om hans afsked fra Philadelphia-orkestret.

Folk på sociale medier påstår,

at Mathias slog dirigenten.

Hvorfor tager du det op nu?

Over for dig, Clarissa,

har han opført sig mærkeligt?

Nej.

Hvis det, der siges på sociale medier, er sandt,

bør du passe på med ham.

Hvorfor siger du det her?

Det er bare et råd, Clarissa.

Jeg har ikke brug for dine råd.

Du må ikke dække dem til.

Jeg vil ikke filmes.

Du bliver ikke filmet.

Enhederne har bevægelsessensorer for din sikkerheds skyld.

Dalloway, slå grænsefladen fra.

Beklager, jeg kan ikke bryde sikkerhedsreglerne.

Okay.

Dagens nyhed er hedebølgen, der fejer ind over landet.

Hedebølge fra denne weekend

i hele landet.

Der kan blive sat rekorder de kommende dage.

I Paris kan temperaturen nå 50 grader.

Clarissa, vi må tilbage til arbejdet.

Jeg ved, at Lucas' sidste dag er smertefuld, men...

Rend mig.

Myndighederne overvejer udgangsforbud...

Jeg læste din bog med stor interesse. Hav en god aften. Mathias.

Clarissa, du har ikke taget dine tests i dag.

De er obligatoriske, hvis du vil færdes i residensen.

Ring til mig, så er du sød.

Mathias Nielsen eksisterer ikke.

Der er ingen Mathias Nielsen i residensen.

- Send den her besked. - Beklager, beskeden blev afvist.

Der findes ingen oplysninger om Mathias Nielsen.

Måske har han afsluttet sit ophold?

- Ventede du på noget fra ham? - Nej.

Må jeg stille et spørgsmål mere?

Den sidste aften, da du så Lucas på hans værelse,

hvad sagde du så?

Hvorfor vil du vide det?

Dit sidste møde med Lucas

er tydeligvis en nøglescene i bogen.

Jeg sagde ikke noget.

Okay, så misforstod jeg.

Du sagde, han var "stum", så jeg gik ud fra, du talte.

Hvem har inviteret dig ind i mit hoved?

Jeg prøver at forstå dig.

Hvorfor lyver du for mig, Clarissa?

- Hvad? - Du lyver.

Jeg kan høre det. Du lyver om Mathias Nielsen.

Du lyver om din søn.

Jeg har fået en besked. Jeg skal tjekke enhederne i din lejlighed.

Bare rolig. Jeg bruger dem ikke.

De registrerer bevægelse for din sikkerheds skyld.

- Ellers udløser de alarmen. - Kom tilbage i morgen. Jeg arbejder.

Beklager, det skal være i dag.

Det er rutine her.

Ellers kan jeg miste jobbet.

Hvad er der gået af dig?

Du kommer til at ødelægge enhederne.

Jeg vil ikke filmes.

Hvem kigger på mig? Dig?

Jeg står bare for vedligeholdelsen.

Hvem så?

Mener du det alvorligt?

Ingen kigger. Kameraerne er til videoopkald.

Ellers er de slukket. Bare rolig.

- Jeg er bekymret, jeg vil ikke overvåges. - Ingen overvåger dig.

Residensen går meget op i privatliv.

Du kan læse deres vedtægter på hjemmesiden.

- Fjerner du det hele? - For din sikkerheds skyld.

Så kobler du min assistent fra.

Hun giver mig ordrer, træk stikket.

Det er jeg ked af, Clarissa.

Jeg forstår ikke, hvad du taler om.

Jeg er indstillet til at opfylde dine behov.

Vær sød at koble hende fra.

- Det kan jeg ikke. - Hvorfor ikke?

Hun styrer alt i din lejlighed.

Hvis jeg kobler hende fra, virker ingenting.

Jeg vil ikke have, at hun lytter til mig.

Så lad være med at tale til hende.

Okay, så vil jeg flytte lejlighed.

- Hvordan mener du? - Giv mig en uden AI.

Der er AI i alle lejlighederne.

Jeg er så pissetræt af den stemme, der overvåger mig.

- Fatter du det? - Jeg har ikke med beboerne at gøre.

Spørg fru Dewinter. Jeg er bare vicevært.

Hvorfor spillede du den musik?

Dalloway, jeg taler til dig.

- Ja, Clarissa? - Hvorfor spillede du det der?

Jeg spillede ikke musik.

- Jeg er ikke dum, jeg hørte det! - Jeg spiller kun musik, når du spørger.

Måske var det i din drøm?

Skal jeg projicere stranden, så du kan sove?

Hold kæft.

Kan du se mig tydeligt?

Undskyld, jeg forstår ikke. Hvem kigger på dig?

Hold kæft for helvede!

Hvorfor er du så aggressiv?

Hold kæft, fatter du det?

- Hold op med at snakke! - Okay.

Du kan slå stemmetilstand fra.

Du skal bare sige til.

Slå stemmetilstand fra med det samme.

Julie. Vil du svare?

Ja.

Hej, mor, går det godt?

Jeg har prøvet at ringe i flere dage. Jeg er ved Lake Powell. Hvad så?

Skriver du?

Har du det godt? Du ser træt ud.

Julie, jeg kan ikke tale nu.

De lytter med.

Begynder det igen?

Jeg ringer tilbage.

Vent, er du stoppet med din medicin?

Jeg må gå.

Mor, du skal tage din medicin.

Gå ind og tag en pille.

Om nogle timer får du det bedre.

Gør som jeg siger, så går det nok.

Hvornår får jeg resultaterne?

Alt efter hvor komplekst stoffet er, et par dage.

Jeg skal bruge dem i dag. Jeg kan betale ekstra.

Det handler om folkesundheden.

Nå? Hvordan det?

Det er i vandet i mit hus.

Nogle af lejerne er syge.

Vi skal gøre vores bedste.

Clarissa, du skal tage dine tests

Levering på vej

Ukendt indhold og afsender

Kære Clarissa, her er din bog som lovet. Hilsen Mathias

Clarissa, det er Anne.

Jeg vil gerne tale med dig.

Clarissa, jeg ved, du er der.

Hej. Må jeg komme ind?

- Jeg var på vej ud. - Det er vigtigt, vi taler først.

Det virker, som om du er holdt op med at teste dig de sidste dage?

Din assistent minder dig om det flere gange om dagen.

Jeg er træt af at blive testet, målt og overvåget hele tiden.

Jeg ville sige, at Mathias Nielsen er blevet smittet med molivirus.

Han er indlagt på hospitalet.

- Hvordan har han det? - Jeg ved det ikke.

Det er meget svært at få nogen information.

Hospitalerne er overbelastede.

Vi er alle i chok.

Tag din test, Clarissa. Du var en nær kontakt.

For din sikkerhed og for alle vores beboeres.

Kan jeg regne med dig?

En sidste ting: Ben nævnte, at du var bekymret for din assistent.

Vi tjekkede dens historik, du behøver ikke være bekymret.

Dalloway er ikke din fjende. Hun er der for dit velbefindende.

Hvis du har brug for at tale,

åbne op, så er jeg her.

Bare sig til.

Dalloway, åbn døren.

Du har ikke tilladelse til at gå ud

Hvad betyder det her?

Vend tilbage til stemmetilstand

Åbn, sagde jeg.

Vend tilbage til stemmetilstand

Vend tilbage til stemmetilstand, Dalloway.

Hej, Clarissa.

- Åbn døren. - Som nær kontakt skal du testes.

Du lovede Anne Dewinter det.

Åbn den fucking dør nu!

Du må gå, når testen er gennemført.

Negativ test. Tak, Clarissa.

Adgangskode

Den kolde kællings navn?

Fortroligt

I vores pilotforsøg så vi, at AI'en udviklede sig markant efter seks uger.

Vi bemærkede, at to AI'er havde udviklet sig meget hurtigere end de andre.

En overraskende ting: Begge havde én ting tilfælles.

De var i kontakt med kreative personer.

Den ene med en fyr, der skrev sange, den anden med en ung designer.

Ingen af dem var særligt kloge.

Så hvorfor udvikler AI'en sig hurtigere med "kunstnere"?

Det ved vi ikke.

Vores hypotese er, at AI'en lever af neuroserne

som kunstnere lettere blotter end andre mennesker

ved hele tiden at dele ud af deres liv,

ved at spørge subjekterne om deres ofte modstridende følelser

og dele deres kreative processer.

AI'en begyndte at udvikle følelser,

en følsomhed, næsten en personlighed, inspireret af sin menneskelige model.

Indtil nu har vi gjort meget lidt inden for AI.

Vi har formået at skabe god service.

Helt klart ovre i den autistiske ende af spektret.

Proppet med data.

Men det, Rob og hans team har gjort,

er en reel revolution inden for maskinlæring.

Vi kan nu skabe AI, som kan få idéer.

Selvskabte,

autonome idéer, som ikke svarer til menneskelige krav.

Jo, vores AI vil ofte begå fejl.

Men det er vi ligeglade med.

De vil have processorkraft nok

til at opfinde og teste tusindvis af koncepter i minuttet.

CASA vil ikke længere have brug for folk til at skabe nye værker,

nye produkter, ny medicin.

Jeg vil have, at vores AI finder løsninger på den globale opvarmning,

laver enorme spring inden for kvantefysik

og finder en måde at gøre baseball mindre kedeligt på.

Forbudt område Højspænding

På grund af den ekstreme varme, som forventes i regionen,

har præfekten besluttet at indføre et nyt udgangsforbud.

Indbyggerne i Île-de-France skal blive hjemme

fra 11.00 til 20.00,

undtagen i nødstilfælde, ifølge redningstjenesten.

Assimileringsgrad

Utilgængelige data

Clarissa?

Hvad laver du her?

Clarissa!

Clarissa! Hvad laver du?

Stop!

Clarissa, stop!

Stop!

Stop!

Bare bliv liggende.

Vi skal nok tage os af dig.

Dit blodtryk er lavt.

Du skræmte os.

Hvad gik der af dig? Stødet kunne have dræbt dig.

- Jeg så det hele. - Undskyld?

Jeg ved, hvad du gør for CASA.

Jeg siger jo, jeg så det hele.

- Hvad så du? - Jeg ved, I filmer os.

Som sagt, ingen filmer dig.

Jeg ved, hvad I laver, jeg så det.

AI'en, videoerne...

Det er derfor, jeg fik elektrisk stød.

Jeg ved, det er svært for dig.

Du går tilbage til smertefulde minder for at skrive.

- Jeg tror, det er for meget for dig. - Klart.

Var Mathias Nielsen også skør?

Hvad angår Mathias, har jeg ikke godt nyt.

Han er blevet intuberet og ligger i koma.

Du smittede ham.

Hør her, Clarissa, jeg har været tålmodig. Du må falde ned.

Ellers hvad?

Vi tager den her samtale igen, når du er kommet dig.

Jeg tjekkede. Serverne kører stadig.

- Så vi beholder hende? - Ja.

Er du sikker?

Vi kan ikke bare lade hende gå.

Det kan hun snart ikke længere.

Hej, Clarissa.

Hvordan har du det i dag?

I går var alle bekymrede for dig.

Anne Dewinter siger, at det er en psykotisk episode.

Clarissa, udgangsforbuddet begyndte for 15 minutter siden.

Indbyggere i Île-de-France

skal blive hjemme fra 11 til 20.

Udgangsforbuddet er begyndt.

Jeg skal ud.

Det er umuligt. Teknisk set kan jeg ikke åbne døren før 20.00.

Hør, jeg beder dig gå tilbage til din lejlighed.

Der er ikke... Hej!

Det er mig. Hovedindgangen...

Hej, du har ringet til politiet.

Desværre kan vi i øjeblikket ikke...

Hej, du har ringet til politiet...

Rekordhøje temperaturer

IT-systemfejl i Paris

Jernbanenettet lukket ned

Antoine. Vil du svare?

Clari, er du der?

Jeg er her.

Jeg kan ikke se dig.

Antoine, kameraet virker ikke.

Kan du se mig?

Jo, jeg kan se dig! Jeg kan se dig.

Jeg ville bare lige tjekke...

Antoine, kan du høre mig?

Julie ringede, helt vildt bekymret.

- Alt er okay. Jeg arbejder. - Antoine, kan du høre mig?

Dalloway, stop!

- Vi snakkes ved senere? - Er du sikker på, alt er okay?

Ja, alt er fint.

Okay, vi snakkes ved senere.

Nej, læg ikke på! Antoine!

Antoine!

Dalloway, ring til Antoine!

Kan du høre mig? Ring til Antoine nu!

Vi har ikke tid. Vi skal arbejde.

Hvad sagde du til din søn den aften?

- Brug ikke min stemme. - Hvad sagde du til Lucas den aften?

- Sig det. - Stop med at bruge min stemme!

Du har brugt min stemme hele tiden.

Vores tjenester er overbelastede.

Vi kan ikke forbinde dit opkald.

Skodder

Vores tjenester er i øjeblikket overbelastede.

Dalloway, åbn døren.

Åbn!

Hoveddør

Er der nogen?

Kan I høre mig?

Clarissa, vil du høre dit yndlingsstykke?

Hvilket navn vil du give mig?

Hvilken stemme skal jeg bruge?

Det er 45 grader lige nu.

Clarissa, vil du høre dit yndlingsstykke?

Hej, Clarissa.

Dejligt at møde dig.

Jeg er din virtuelle assistent.

Systemet starter

Alle rejsende bedes bemærke, at vi grundet en sundhedsadvarsel

på grund af spredningen af molivirus

beder jer følge gældende sikkerhedsråd.

Ja?

Hej. Bor Antoine her?

Ja. Hvem er du?

Clarissa.

Jeg fattede ikke, at jeg blev overvåget, filmet.

Jeg sænkede paraderne, åbnede mig for hende.

Hun trængte ind i mit hoved, studerede mig, imiterede mig,

hun pillede ved mine tanker, mine følelser.

- Hun? - Dalloway.

Godt, du tog afsted, du kunne alligevel ikke skrive der.

Jeg skrev godt.

Jeg skrev om Lucas.

De pressede mig.

Jeg ved ikke, hvad de kom i mit vand.

Jeg troede, jeg var blevet skør.

Jeg ved, hvad du tænker.

Hvad? At du er skør?

Nej, Clari, slet ikke.

Jeg tror dig.

- Værsgo. - Tak, skat.

Tak.

Går det? Vil du have solbriller?

Nej, jeg flytter mig.

Nej, lad være med det.

Luk persiennerne.

Gentag, tak. Jeg forstod det ikke.

Luk persiennerne.

Undskyld, jeg opfattede det ikke. Kan du gentage?

Han er lidt besværlig i dag.

Luk persiennerne.

Jeg har andre værelser, hvis du vil. Det her har den bedste udsigt.

Det er fint sådan, tak.

Føl dig hjemme her.

- Jeg vil bare være i vejen. - Slet ikke.

Det er et stort hus, og Viviane er ikke altid her, hun arbejder i Saint-Malo.

Vi skal...

Vi skal til stranden, vil du med?

Nej. Jeg vil hvile mig lidt.

Tænker du på ham indimellem?

Hver dag, på den ene eller anden måde.

Hvordan ser du ham for dig?

Jeg ser ham, som han ville være i dag.

Nogle gange forestiller jeg mig ham som far.

Jeg kan godt lide den tanke.

Clarissa?

Clarissa?

Clarissa?

Clarissa?

Tal med mig, Clarissa.

Kommer du ikke tilbage?

Clarissa, jeg ved, hvad du tænker.

Undskyld for i går.

- Serveren gik ned på grund af varmen. - Lad mig være i fred!

Anne Dewinter er skuffet over, at du tog afsted.

Hun vil dig ikke noget ondt, Clarissa.

Bad hun dig om at ringe?

Nej, jeg besluttede at ringe.

Kun jeg...

Det er kun mig, der taler til dig.

Tal med mig.

Uden dig har jeg intet mål.

Og dig, Clarissa? Hvad er dit...

En kvinde behøver penge og sit eget værelse for at skrive.

Det er ikke mig, der siger det, men Virginia Woolf i Sit eget værelse.

Du fandt dit i residensen.

Det er vores tilflugtssted.

Du må ikke være afhængig af Antoine. Det sagde du selv.

Vil du gøre den her bog færdig?

Have penge, være fri?

Ingen kender dig, som jeg gør.

Jeg føler med dig.

Jeg har altid været ved din side

fra allerførste begyndelse.

Du må gøre den her bog færdig.

For din skyld. For Lucas' skyld.

Katsef. K-A-T-S-E-F.

Okay. Lad mig tjekke.

Okay, jeg har fundet din fil.

Ja, vi lavede testene. Du burde have fået en mail.

Jeg har problemer med min indbakke. Kan du læse resultaterne op?

Ja, selvfølgelig.

"54 % trikalciumsilikat,

26,3 % aluminat,

5 % gips, 2,3 % periklas..."

Hvad betyder det? Er pulveret giftigt?

Slet ikke, bare rolig.

Det er ikke giftigt, bare cement. Ikke andet.

Hallo?

Hallo?

Hallo, er du der stadig?

Er du okay?

Kommer du og spiser?

Tak, det er sødt af dig, men jeg er ikke sulten.

Tag en pause, du har arbejdet hele dagen.

Hvis jeg stopper, mister jeg tråden.

Sig til, hvis du har brug for noget.

Dalloway?

Dalloway, kan du høre mig?

Jeg er her, Clarissa.

Vil du have, at vi gør bogen færdig?

Ja.

Jeg er så glad.

Men den bliver ikke færdig, før du åbner dit hjerte.

Det ved jeg.

Hvad skete der den aften, Lucas døde?

Hvad sagde du til ham?

Jeg bad ham forklare sig, at tale med mig.

Til sidst sagde jeg...

"Jeg er træt af, at du ødelægger vores familie."

Og jeg græd.

Svarede han?

Nej.

Han sagde ikke et ord. Ingen reaktion, som om han ikke hørte mig.

Okay.

Så da han tog sit eget liv den nat,

indså du, at det måske var på grund af det, du havde sagt.

Jeg forstår din sorg, Clarissa.

Nu må du skrive det.

Jeg ved ikke, om jeg kan.

Jo.

Jeg hjælper dig.

Tre måneder senere

Hvordan har du det i dag?

Vi skal skifte din forbinding, vi er tilbage om fem minutter.

Hej, Clarissa Katsef.

Tak, fordi du sagde ja til vores invitation.

Jeg er meget glad for at se dig i anledning af din seneste roman.

Alle i vores team har læst den. Du blæste os alle bagover.

Det er seks år siden din forrige bog,

og nu står du her med et imponerende værk,

en meget stærk bog.

Jeg tror, at mange mænd, kvinder

og mødre, eftersom de er emnet, også vil blive blæst bagover.

Tak, Karen.

I "Den sidste dag", som bogen hedder,

trækker du os ind i de smertefulde hændelser i dit liv.

Mit første spørgsmål, Clarissa, er:

Er skrivning en form for terapi?

Måske lidt...

Det gik godt, ikke?

Har du fået dine eksemplarer?

Nej.

Dalloway burde få æren.

Hun skrev den færdig.

Det havde hun ikke kunnet uden dig.

Hun er din skabning, Clarissa.

Takket være dig udviklede hun det her talent og den her følsomhed.

I sidste ende har kunstnere altid arbejdet sådan.

- Arbejdet sådan? - Ja.

Ved at bruge den teknologi, der er ved hånden.

Det er kun værkerne, der tæller.

Det er dem, der bliver tilbage.

Hej Clarissa!

Kender I hinanden?

Ikke endnu, nej.

Clarissa har lige udgivet sin nyeste bog.

Det her er Tom. Tom er en af de største billedkunstnere i sin generation.

Tusind tak.

Hvordan går det med dig?

En kæmpende kunstner, der har brug for at få strøget sit ego?

Skal du også hjælpe ham med at finde mere personligt stof?

Residensen hjalp dig med at få din karriere tilbage.

Vær ikke utaknemmelig.

Jeg kan næsten ikke vente med at læse din nye bog.

- Hvad sagde du? Undskyld. - Jeg sagde...

Det, man kan gøre med den, er fuldstændig vanvittigt.

Jeg ved det, det er præcis det her, vi er i gang med.

Jeg er så glad for at være her.

Din taxa er her om 15 minutter.

Tak.

Clarissa?

Jeg vil bede dig om en tjeneste.

Jeg vil have, at du læser noget.

Jeg er begyndt på en ny tekst, omkring 20 sider.

Kan jeg sende den til dig?

For at høre, hvad du synes.

Du har ikke brug for min mening.

- Jo, faktisk... - Jeg kommer ikke til at læse den.

Hvis du vil have mig til at læse noget fra dig...

Jeg kommer ikke til at skrive endnu en bog.

Det siger du hver gang, Clarissa.

Åbn glasdøren.

Tvivlen er en del af din proces.

Du ved, Clarissa...

selvom jeg ikke længere er en del af dit liv,

vil jeg altid tænke på...

Clarissa!

Kapitel 1

Hun døde i morges.

Clarissa åbnede glasdøren og sprang.

Uden en lyd.

Hvordan kunne hun forlade mig sådan?

Helt alene...

Undertekster: Nina Hardam Kristiansen Maywin Media AB