All language subtitles for The.Ten.Commandments.1956.720p.BluRay.X264-AMIABLE

OUVERTURE

Mine damer og herrer, unge og gamle,

det virker m�ske us�dvanligt,

at jeg taler til jer,
inden filmen begynder,

men vi har et us�dvanligt emne -

historien om frihedens f�dsel.
Historien om Moses.

Som mange af jer ved,

udelader Bibelen
30 �r af Moses' liv,

fra dengang han var
en tre m�neder gammel baby,

og han blev fundet i sivene
af Bithiah, datter af Farao,

og adopteret ind i �gyptens hof,

til han fandt ud
af, han var hebr�er,

og dr�bte �gypteren.

For at udfylde de manglende �r
kiggede vi hos de gamle historikere

s�som Philo og Josephus.

Philo skrev p� det tidspunkt,
hvor Jesus fra Nazareth levede,

og Josephus skrev
50 �r senere

og s� romernes �del�ggelse
af Jerusalem.

Disse historikere havde adgang
til dokumenter, der nu er �delagt,

eller m�ske g�et tabt,
som Det D�de Havs skriftruller.

Denne films tema er,

om m�nd skal
styres af Guds lov,

eller om de skal styres af
en diktator som Ramses' indfald.

Er m�nd statens ejendom,

eller er de frie sj�le under Gud?

Det samme slag k�mpes
fortsat over hele verden i dag.

Vores hensigt var
ikke at skabe en historie,

men at genfort�lle den
guddommeligt inspirerede historie,

der blev skabt for 3000 �r siden.

De fem Moseb�ger.

Historien tager tre
timer og 39 minutter.

Der vil v�re en pause.

Tak for Deres opm�rksomhed.

DETTE V�RK ER SAMMENSAT
FRA MANGE KlLDER

OG lNDEHOLDER MATERlALE
FRA DE F�LGENDE B�GER:

DEM, DER SER DENNE FlLM -
lNSTRUERET AF CEClL B. DE MlLLE -

VlL FORETAGE EN PlLGRlMSREJSE
P� DEN SAMME VEJ, SOM MOSES GlK

FOR MERE END 3000 �R SlDEN -

I OVERENSSTEMMELSE
MED DE GAMLE TEKSTER AF

PHlLO, JOSPEHUS, EUSEBlUS,
MlDRASH OG

DE HELLlGE SKRlFTER.

Gud sagde: "Der skal v�re lys!"

Og der blev lys,

og ud af dette lys
skabte Gud livet p� jorden.

Og mennesket blev givet herred�mme
over alle ting p� denne jord

samt magten til at v�lge
mellem godt og ondt,

men hver s�gte sit eget bedste,

fordi man ikke kendte
lyset i Guds lov.

Mennesket tog
herred�mmet over mennesket.

De erobrede blev
tvunget til at tjene erobreren.

De svage blev tvunget
til at tjene de st�rke.

Og frihed forsvandt fra verden.

S�ledes fik �gypterne
lsraels b�rn til

at tjene med h�rdhed,

og deres liv blev gjort bitre
af deres strenge tr�ldom,

og deres b�nner n�ede Gud,
og Gud h�rte dem.

Og i �gypten plantedes,

i Amram og Yochabels beskedne
hytte, et menneskes fr�,

i hvis hjerte og sind
Guds lov og

Guds bud skulle st� skrevet.

En mand, der ville st�
alene mod et imperium.

Guddommelige, i aftes s�
vores astrologer en ond stjerne

tr�de ind i �gyptens hus.

Betyder det krig?

Hvilken nation ville turde
at tr�kke sv�rdet mod os?

- Fjenden er i �gypten.
- Hvad?

De hebr�iske slaver
i landet Goshen.

Jeg t�ller mine
fjender p� deres sv�rd

ikke p� deres k�der, ypperstepr�st.

K�der er f�r blevet
smedet om til sv�rd.

En sp�dom siger, at en frelser
vil lede dem ud af tr�ldom.

- Stjernen forkynder hans f�dsel.
- Lad da hebr�erne d�.

Slaver er rigdom, kommand�r.

Jo flere slaver, vi har,
jo flere mursten laver vi.

Jeg s� gerne f�rre
mursten og hebr�ere i Goshen.

Det er vores �stlige port.

Siden denne frelser
er blandt de nyf�dte,

beh�ver kun de nyf�dte at d�.

Hvert nyf�dt
hebr�isk drengebarn skal d�.

Lad det blive skrevet s�dan,
og lad det blive gjort s�dan.

S�ledes taler Ramses den F�rste.

Nej!

Nej!

Jeg beder! Nej!

Abrahams Gud,
tag mit barn i dine arme,

s� han kan leve og tjene dig.

Gud vil give ham et navn.

F�lg efter den, Miriam.
Hold �je med den fra r�rene.

Se, hvor Herren vil f�re ham hen.

Ja, Mor.

- Hvorfor sagde du ikke nej?
- Det t�nkte hun ikke p�.

Her, kast!

- Du er ved at blive fed.
- For mange sesamkager!

Fang en vandlilje,
s� m� man �nske.

Hvad �nsker du dig,
guld eller en mand?

Guld, selvf�lgelig.
S� kan jeg f� enhver mand!

Guld vil aldrig fylde et tomt hjerte.

Stille, I skr�ppende g�s.

Memnet, du er kun lykkelig,
n�r du er ulykkelig.

Fjolser! At tale om tomme
hjerter foran Faraos datter.

Hvad er der i hendes hjerte andet
end mindet om hendes afd�de mand?

Vi mente det ikke ondt, Memnet.

Se, der er noget h�r!

Se f�rst, at det
ikke er en krokodille.

Bithiah kan charmere
en krokodille til t�rer.

Hvad er det, Bithiah?

Blot en drivende kurv.

- Skal vi komme og hj�lpe dig?
- Memnet, send pigerne v�k.

Se nu, hvad I har gjort.
Tilbage til paladset med jer.

- Alle sammen. Ogs� musikerne.
- Vi ville ikke s�re Bithiah.

Bithiah er tr�t af jer,
og det er jeg ogs�.

- Du er tr�t af alting.
- Kom s�. Af sted med jer.

Kom s�. Skynd jer!
I har s�ret hende nok.

- Hvad har du fundet?
- Svaret p� mine b�nner.

Bad du om en kurv?

Nej... jeg bad om en s�n.

Din mand er i
de d�des hus.

Han har bedt Nilguden om
at bringe mig denne smukke dreng.

Kender du m�nstret
p� dette kl�de?

Hvis min s�n er indhyllet i det...

er det en kongelig kappe.

Kongelig? Det er en
hebr�isk slaves kl�de.

Han blev sat ud p� vandet for
at blive reddet fra din fars edikt.

Jeg er Faraos datter,
og det er min s�n.

Han skal vokse op i mit hus

som prinsen af De To Lande.

Min mor og hendes mor blev
br�ndem�rket til Faraos tjeneste.

Jeg vil ikke se en s�n af slaver
blive prins af �gypten.

Det vil du se, Memnet.

Du vil se ham g� med
sit hoved blandt �rnene.

Du vil tjene ham, som du tjener mig.

Fyld kurven med vand.
S�nk den ned i stilheden.

L�ft dine h�nder, Memnet.

Det, du har begravet i Nilen,
skal forblive begravet i dit hjerte.

- Sv�rg p� det.
- Jeg skal tie.

Den dag, du bryder den ed, vil v�re
den sidste dag, dine �jne ser.

Du vil blive
�gyptens stolthed, min s�n.

Stor i ord og gerninger.
Konger skal bukke for dig.

Dit navn vil leve,
n�r pyramiderne er st�v.

Og...

fordi jeg trak dig op af vandet,
skal du hedde Moses.

Han proklamerer, at han kommer
langvejsfra, g�r han ikke, min s�n?

S�dan en popularitet blandt folket
kan v�re farlig, store Sethi.

For hvem, Ramses? For mig eller dig?

Ber�mmelse kan vende
en prins mod hans Farao.

Misundelse kan vende
en bror mod hans bror.

Misundelse er for den svage.

Sk�nhed er for den st�rke.
Det er, hvad du har i tankerne.

Hvis du mener Nefretiri,
s� ja, min far.

Tiltr�kker hendes sk�nhed dig,

eller det faktum, at hun
skal giftes med min efterf�lger?

Jeg er dit eget blod.

Hvem kunne ellers
blive din efterf�lger?

Den mand, der bedst kan regere
�gypten, vil efterf�lge mig.

Det skylder jeg mine f�dre...
ikke mine s�nner.

- Da skal jeg efterf�lge dig.
- Skal du det?

Lad ikke ambitionerne barbere
din prinse-lok af.

Jeg sendte Moses for at �del�gge
en by. Han vender sejrende tilbage.

Jeg sendte dig for at
bygge en by. Hvor er den?

Den vil st�, n�r jeg har f�et de
hebr�iske slaver til at f�le frygt.

Men dette ved jeg, min far...

ingen falsk bror skal
nogensinde f� din krone...

eller Nefretiri.

Virkelig?

Den, jeg v�lger,
skal f� min krone...

og Nefretiri.

Jeg tror, at jeg kan se ham, Memnet.

Ja, jeg kan se ham!

H�r, Memnet.

Trompeterne fort�ller hele verden,
at han er kommet tilbage til mig.

H�r dem.

Alle tilr�bene druknes
af mit hjertes slag.

Kan du h�re det, Memnet?
En hel by r�ber hans navn.

Jeg h�rer dem, Nefretiri.

Den hellige Moses, prins af �gypten,

s�n af Faraos s�ster,

elsket af Nilguden,

kommand�r for den sydlige h�r.

Velkommen hjem!

Prins Moses!

Velsignet v�re du, m�gtige prins.

Han har knust
Etiopiens stolthed.

Det gamle vr�vlehoved!

Jeg er enig med ham.

M� dit navn v�re oph�jet p� jorden,

ganske som solen
er oph�jet i himlen.

Velkommen til min s�sters s�n.

Vi har h�rt,
hvordan du tog ibiser fra Nilen

for at dr�be giftige slanger,
da du belejrede byen Sabba.

M� mine arme forblive
st�rke i din tjeneste.

Hvem er denne smukke, unge gud,
der er kommet til Faraos hus?

Jeg beh�ver vel ikke at fort�lle dig,
at jeg deler hendes gl�de?

Slet ikke, min bror.

M�gtige, jeg bringer dig Etiopien!

Befal dem at kn�le
foran Farao.

Beret, hvad du har erobret.

Jeg bringer i al venskabelighed
den etiopiske konge og hans s�ster,

en allieret til at
vogte vores sydlige gr�nser.

Min s�n har forhandlet klogt
med dig, Etiopien.

Velkommen som en ven.

M�gtige konge, jeg vil blot bede
om �n tjeneste i venskabets navn.

Denne gr�nne sten
fra vores bjerge...

at jeg m� give den til din prins
af �gypten... for han er venlig...

s�vel som klog.

Det forn�jer guderne at se
en mand blive h�dret af sine fjender.

Og s�dan en smuk fjende!

S�rg for deres velbefindende.

Guddommelige, her er beviset p�
Etiopiens taknemmelighed.

B�rere!

Jeg sender 20 pramme ned ad Nilen
med denne velstand, som kan ses her.

Elfenben og myrra,
alt til din nye h�jtprisede by.

En stor hyldest, Moses.

- Men jeg har ingen ny h�jtpriset by.
- Og du skal ingen f�.

De slaver vil hellere d� end
anstrenge sig for at tjene dig.

Hvorfor?

De tror, at en frelser er kommet
for at befri dem fra deres tr�ldom.

Frelser?

Det er blevet forudsagt
siden min fars tid.

Nu bliver han undskyldningen
for din uduelighed.

Jeg giver ingen undskyldninger.

Hvis du ikke tror mig,
s� lad Moses bygge en bro.

Nej! Han pr�ver blot at
holde Moses v�k fra dig, Sethi.

Eller dig, m�ske.

Jeg tror, at vores haner ville gale
mere bl�ds�dent p� et andet tag.

Stil jer foran mig, begge to.

Vil du behage
din Farao, Moses?

- Dit �nske er min vilje.
- S� byg min by.

En klog beslutning. En �del opgave.

Ramses, tror du, at denne
slave-frelser er en myte?

Hvad jeg tror, betyder ingenting.

Hvad der betyder noget, er,
at slaverne tror p� det.

Selvf�lgelig.

S� skal du ogs� tage til Goshen.

Find ud af, om denne frelser
er en myte eller en mand.

Er han en myte,
s� bring ham hid i en flaske.

Er han en mand,
s� bring ham hid i l�nker.

Lad det blive skrevet s�dan,
og lad det blive gjort s�dan.

Din duft er som
vin fra Babylon. Jeg kunne...

Men du er prinsesse,
og if�lge Faraos lov

kan du kun gifte dig med en Farao.

Jeg gifter mig med en Farao...

dig.

Det vil Ramses nok ikke synes om.

Sethi vil m�ske. Mens du var v�k,
mindede jeg ham ofte om dig.

Men med mindre det lykkes dig,
bliver du prins af en provins,

og jeg bliver Ramses' kone.

Byg ham en by, og
Sethi vil intet n�gte dig.

Jeg vil bygge byen af min k�rlighed
til Sethi, ikke for �gyptens trone.

Men jeg er �gypten.

Nu br�nder ilden,
du t�ndte t�t ved tronen.

Din tunge vil
grave din grav, Memnet.

En besejrer,
der allerede er besejret?

Det f�rste ansigt, jeg kiggede efter,
og det sidste, jeg finder. Mor.

Jeg takker guderne for,
at du kom sikkert tilbage.

Men du er i stor fare her.

Berusende fare, Mor.

Gift dig med hende, hvis du kan,
men forelsk dig aldrig i hende.

Jeg vil v�re til mindre besv�r
end hebr�erne i Goshen.

Goshen?

Du har fyldt nok i dig.
Bring de mursten derop og forts�t.

Du, der er andre svin,
som skal vandes.

F� de mursten derop igen.

- Her! Vandlilje!
- Mit navn er Lilia.

For mig er du en lilje,
og jeg vil have vand.

Joshua...

Jeg troede,
du aldrig ville komme ned.

Vand f�r k�rlighed, min pige.

Skal hele Nilen til
for at slukke din t�rst?

Nej, blot dine l�ber.

Pas p�, min elskede.
Dathans �jne kan se gennem sten.

Dathan er en grib, der lever
af k�det af hans eget folk.

N�r han ser p� mig, bliver jeg bange.

Hvis han r�rer dig, kv�ler jeg ham.

Og bringer d�d over 1000 andre!

Er livet i tr�ldom bedre end d�den?

Joshua, vi m� have h�b.

Gud vil sende os en frelser.

H�b? I h�lene p� ethvert
h�b g�r Dathan.

Du er Dathan, den hebr�iske formand.

�verste hebr�iske formand, M�gtige.

Baka, bygmesteren, fortalte mig,
at jeg kan stole p� dig.

Jeg bev�ges af hans godhed.

Man kan stole p�, du
ville s�lge din egen mor.

Jeg kan vel ikke sige
bygmesteren imod?

Hvor er denne kommende frelser,
der vil befri hebr�erne?

Hvem ved, ud�delige prins?

De betror sig ikke til mig.

- Det er muligt at finde ud af det.
- Uden tvivl.

Du har en rottes �rer
og en sporhunds n�se.

Til at bruge i din tjeneste,
s�n af Farao.

Tilf�j en v�sels �jne,
og find mig denne frelser.

Gamle kvinde!

Mere sm�relse under stenen.

- Yochabel!
- Hj�lp mig!

Stop stenen!

Bliv ved med at tr�kke deroppe.

Yochabel er fanget. Stop stenen!

- Tr�k!
- I dr�ber hende! Stop stenen!

Vi stopper ikke en stenblok
for en gammel kvindes skyld.

Giv dem med pisken! Hold den i gang!

Stop stenen! Stop stenen!

Hold i rebene!

- Sk�r den gamle kvinde fri.
- Du d�r i en kalkkule.

- Joshua!
- L�b hen til prinsen og bed om n�de.

N�de fra Ramses?

Nej, prins Moses,
d�r p� pavillonen.

Efter hende!

Stop hende!

Stop den pige!

Vandpigen, stop hende!

Stop hende!

N�de, prins Moses!

- N�de, prins Moses!
- Kom her.

- N�de? Hvad har du gjort?
- lkke for mig selv, Herre prins.

For en slave, der reddede Yochabel
og mig fra d�den mellem stenblokkene.

En fin blomst s�dan
at presse mellem to stenblokke.

Hvordan blev du reddet?

- En stensk�rer slog formanden.
- Der kan kun v�re �n straf.

Blod bliver til ringe m�rtel. Kom.

Prins Moses!

V�k med dig!

Ville du begrave en gammel
kvinde levende i en grav af sten?

�rv�rdige, den sad fast.

Jeg havde ikke styrke
til at komme fri.

Du burde ikke b�re en byrde
over skulderen, gamle kvinde.

Herren har fornyet min styrke
og lettet mine byrder.

Han burde hellere
have fjernet dem.

De bruger de gamle til
at sm�re stenene, Herre prins.

Hvis de bliver dr�bt,
er det intet tab.

Er du bygmester eller slagter?

Stopper vi, n�r en sm�relses-kvinde
falder, bliver byen aldrig f�rdig.

Slaverne m� tvinges til at arbejde.

Deres arbejde er
langsomt af mangel p� mad.

- Du ser st�rk ud.
- Jeg er stensk�rer.

- Farao kan lide dybe udsk�ringer.
- Pisk ham ikke!

Ved du, at der er d�dsstraf
for at sl� en �gypter?

Jeg ved det.

- Og dog slog du ham?
- For at redde kvinden.

- Hvad er hun for dig?
- En gammel kvinde.

Herre prins, send ham i d�den.

Manden har mod. Du taler
ikke som en slave.

Gud skabte m�nd. M�nd skabte slaver.

Hvilken gud?

Abrahams gud, den alm�gtige gud.

Hvis han er alm�gtig,
hvorfor er I s� i tr�ldom?

Han vil v�lge tiden til at
befri os samt vores frelser.

- Det er forr�deri.
- At �nske frihed er ikke forr�deri.

L�slad ham.

Besv�rligheder med slaverne,
min bror?

Intet, der ikke kan kureres af
en ration korn og en dags hvile.

En dags hvile?

N�r heste er tr�tte,
f�r de hvile.

N�r de er sultne, f�r de foder.

Slaverne tr�kker murstenene.
Mine heste tr�kker den n�ste Farao.

- Er der noget korn i Goshen?
- lkke noget, man ville turde tage.

Tempel-kornkamrene er fulde.

Bring nogle st�rke m�nd
og nogle kvinder med kurve.

Skal ske... Store prins.

Jeg advarer dig, Moses,
tempel-kornet tilh�rer guderne.

Det, guderne kan ford�je,

vil ikke syrne
i en slaves mave.

Dig, tilbage hvor du h�rer til!

Det er prinsens ordre.
Hent 100 kvinder med kurve.

Elisheba, bring din kurv.

Kom, denne vej.

G�r plads!

Bryd dem op.

G�r plads. Tilbage.

Godt.

Guddommelige...

S�dan!

Dine hunde er tr�ngt op i en krog.

De, som er tr�ngt, er farligst.

N�r de retter ryggen
og spiser tempelkorn.

Du bringer vedvarende
anklager mod Moses,

men byen bliver bygget,
og jeg vinder spillet,

s� ulejlig os ikke med bagateller.

Inden byen er f�rdig, vil
disse bagateller overraske dig.

Livet er fuldt af overraskelser.

I dag har jeg
en til dig, min killing.

Og Ramses.

Din krokodille!

Tredobbelt. Du har tabt.
Jeg lader dig aldrig vinde igen.

Du troede, at ved at tabe til mig,
kunne du vinde for Moses.

Kroner kan tabes
af smil og smilehuller.

- Det kan t�lmodighed ogs�.
- Din?

Er mine jubil�umsplaner f�rdige?

Alt bortset fra bekendtg�relsen af
�gteskab mellem Ramses og Nefretiri.

Nej.

Er du sikker p�, det bliver Ramses?

Hvem skulle ellers efterf�lge dig?

Moses, selvf�lgelig.

P� grund af Moses er der ingen
hvede i templernes kornmagasiner.

Du ser ikke tyndere ud.

- I er begge gavmilde med r�d.
- Vil du tage imod mit?

Jeg v�lger min egen efterf�lger.

Tabte du hovedet, min s�de?

Du skulle bringe mig hovedet af
sjakalen, der vil befri slaverne.

Slaverne har ikke brug
for en frelser. De har Moses.

Er det en g�de?

Han giver dem pr�sternes korn
og hver syvende dag til at hvile.

De kalder den Moses' dag.

- Han g�r sig selv til en gud.
- Jeg foretr�kker ham som en mand.

Du ville foretr�kke ham som Farao.

- Er du bange for Moses?
- Ja.

Etiopien og Goshen
er i hans h�nder,

og du er imellem dem.

Han vil ikke drive slaverne til opr�r
imod mig. Jeg har v�ret hans far.

Ambition har ingen far.

Moses kunne ikke forr�de dig
mere, end jeg kunne.

Det kan han
fort�lle mig, n�r han kommer.

- Han kommer ikke, min far.
- Hvad?

Jeg sendte bud efter jer begge.

Han kan ikke deltage, da han
er optaget af andre anliggender.

H�rte I det? Andre anliggender?

Mit f�lge.
Jeg kommer med dig, min s�n,

for at se, om det, der rejser sig
i Goshen, er en by eller et opr�r.

Din l�gnagtige hugorm! Du
�del�gger dig selv med din egen gift,

hvis du pr�ver
at vende Sethi mod Moses.

Du ville vende Sethi mod mig.

Husk, min s�de, at du skal
v�re den n�ste Faraos kone,

at du bliver min, og min alene,
ligesom min hund eller min falk,

blot vil jeg elske dig h�jere
og stole mindre p� dig.

Du vil g�re ting for mig,
som du ville have gjort for Moses.

Jeg kender dig, min s�de.

Du er en skarp-kloet,
forr�derisk, lille p�fugl.

Men du er f�de for guderne,
og jeg vil have hele dig.

Intet af mig.

Troede du, at mit kys
var et l�fte om, hvad du skulle f�?

Nej, min h�jtravende ven, det var,
s� du kan vide, hvad du ikke vil f�.

Jeg kunne aldrig elske dig.

Betyder det noget?

Du bliver min kone.

Du vil komme til mig,
n�r jeg hidkalder dig.

Og det vil jeg nyde meget.

Om du nyder det eller ej,
er din egen sag.

Men det tror jeg, at du vil.

Den belaster stenen
alt for meget.

Vi skal bruge mere sand.

Jeg l�ber den risiko, Baka.
Der er kort tid til jubil�et.

Hvis stenen kn�kker,
kn�kker du m�ske med den.

Klar til bl�t signal.

Bl� vimpel.

Bl� vimpel!

- Den er klar.
- Gr�n vimpel.

Hammer-m�nd, v�r klar!

Hammer-m�nd, v�r klar!
Ryd hoved-trossen!

Hammer-m�nd klar.

Du er ikke glad for at se mig her.

Det er jeg, m�gtige Farao, men nu
har jeg vigtige ting at g�re.

R�d vimpel, v�r klar.

Det fort�ller Ramses mig.

Vigtigere ting end
at adlyde mine ordrer.

Du beordrede mig til at afslutte
denne by. Den sten skal flyttes.

R�d vimpel.

R�d vimpel...sl� til!

- Stenen vil g� i stykker.
- 2000 slaver er ved rebene.

D�r er din jubil�ums-obelisk.

Baka, s�t 1000 slaver
til at fjerne sandet,

indtil stenen st�r godt fast.

Er Farao tilfreds?

Med obelisken, ja,

men ikke med visse
beskyldninger mod dig.

Fra hvem?

- Plyndrede du tempel-kornkamrene?
- Ja.

- Gav du korn til slaverne?
- Ja.

Lod du dem
hvile hver syvende dag?

Ja.

Gjorde du det for
at vinde deres gunst?

En by er bygget af mursten, Farao.

De st�rke laver mange.
De sultende giver f�.

De d�de giver ingen.

S� meget for beskyldninger.

Bed�m nu resultatet.

T�rnene symboliserer
din sejr ved Kadish,

hvor du slog amoritterne.

- Er der nogen h�jere i �gypten?
- Der er ingen h�jere i verden.

Med s� mange slaver
kunne man skabe...en h�r.

Men jeg har bygget en by.

16 af disse Faraos l�ver
vil vogte dens porte.

Det skal v�re en by
til Sethis �re.

Er disse slaver loyale over
for Sethis �re eller dig, Moses?

Slaverne tilbeder deres gud...

og jeg tjener kun dig.

Lad dit eget billede vise
min loyalitet i tusinde �r.

Fantastisk!

Ramses?

Og det kalder du forr�deri?

Hvem ville tage en trone med magt,

n�r den er vundet med disse
gerninger?

Med dette og Etiopien

skal dit navn indgraveres ved
siden af mit p� ethvert t�rn.

Dit, Ramses, vil ingen steder v�re.

I min bog er du kommet med
falske anklager mod din bror.

Kom.

Store Farao,
han er dit eget blod.

Jeg beh�ver ingen hj�lp, Moses,
til at f�, hvad der er mit.

Jeg bestemmer, hvad der er dit.

Kom med mig, Moses.

Mister du tronen,
fordi Moses bygger en by?

Den by, han bygger,
skal b�re mit navn.

Den kvinde, han elsker,
skal b�re mit barn.

Lad det blive skrevet s�dan,
og lad det blive gjort s�dan.

Ja. Dette er til tempelceremonien.

Dette...

Dette...

..er til min bryllupsnat.

Du skal aldrig have det p�.

Hvorfor ikke?

Jeg har bragt dig
et mere afsl�rende kl�de.

Send dem v�k.

G� mens jeg h�rer hvad denne rynkede,
gamle daddelblomme har at sige.

Hvilke udgydelser om vores
undergang kommer du med i dag?

Du forbereder dig p� et bryllup,
der aldrig vil finde sted.

Du har drukket honningvin!

Jeg vil ikke lade Farao
og Ramses blive forr�dte.

Hvorfor tager en slave
sig af, hvem der er Farao?

I 30 �r har jeg tiet.

Nu r�ber alle konger af �gypten
til mig fra deres gravkamre:

"Lad ikke en hebr�er
sidde p� tronen."

Hvad er det, du siger?

Ramses har mange kongers blod.

- Og Moses.
- Han er lavere end st�vet.

Ikke �n dr�be kongeligt blod
flyder i hans �rer.

Han er s�n af hebr�iske slaver.

Jeg f�r dig revet i s�
mange stykker,

at selv gribbene ikke vil finde dem.

Hvem fortalte denne l�gn? Ramses?

Ramses ved det ikke...endnu.

Du vil gentage dette foran Bithiah!

Bithiah tog et slavebarn
fra Nilen,

kaldte ham s�n
og prins af �gypten,

og lukkede �jnene for sandheden
og smerten fra en tom livmoder.

Var I to alene?

En lille pige f�rte mig til
den hebr�iske kvinde Yochabel,

s� barnet kunne f� bryst
hos sin sande mor.

Pas p�, gamle fr�.

Du kv�kker for meget mod Moses.

Ville du blande slavers
blod med dit eget?

Han skal v�re min mand.
Jeg vil ikke have nogen anden.

Indsv�b din f�rstef�dte i dette.

Revet fra Levittens dragt.

Det var Moses' sv�b.

Og dit ligkl�de!

Tror du, at jeg tager
mig af, hvis s�n han er?

- Det g�r Ramses.
- Du vil ikke leve til at sige det.

Nefretiri?

Nefretiri! Har du lukket din d�r
for at g�re en prins til en tigger?

Jeg er tiggeren, Moses,

jeg tigger dig om at
holde mig i dine arme. Kys mig.

Du er ingen tigger, min elskede.

Du er en erobrer,
og jeg er din fange for livet.

En livstid vil ikke v�re halvt nok.

Du skal v�re konge af �gypten.

Og jeg vil v�re din fodskammel.

En mand, der var dum nok
til at bruge dig som fodskammel,

ville ikke v�re klog nok
til at regere �gypten.

Prinsesse! Ravnene har tabt
en sort fjer ved din d�r.

- Hvem kan...?
- Hold verden ude.

Undskyld, kongelige.

- Den gamle barnepige, Memnet...
- Jeg vil ikke h�re noget.

Hvad med Memnet?

Hun er d�d. Hun m� v�re
faldet fra balkonen.

Jeg vil ikke h�re ulykkelige
ting i aften. G�!

Gamle Memnet m� have g�et p�
den balkon tusindvis af gange.

Hvad betyder en slaves
d�d for os?

Hun var dig en tro tjener.

Kan �n s� rig p� k�rlighed
v�re s� fattig p� medlidenhed?

Hvilken kvinde er det,
som holder mig fanget?

�n, der elsker dig,
og ikke vil miste dig.

�n, der vil v�re din kone.
Intet i verden kan �ndre det.

Heller ikke Ramses' prinselige
intriger eller Memnets onde l�gne.

Memnet har altid beklaget sig.
Hvorfor tager du dig af det nu?

Fordi hun beklagede sig over dig.

Lad hendes trusler blive
begravet med hende.

Se... Nattens krone af stjerner

og m�rket, en k�be
af glemsomhed.

Lad os dele dem.
Vi bruger m�nen som scepter.

- En hebr�isk kl�de!
- Memnet m� have tabt det.

Memnet var ikke hebr�er.
Hvorfor skulle hun have dette?

- Det ved jeg ikke.
- Jo, du g�r.

Fort�l mig det.

Hun ville bringe det til Ramses...
for at �del�gge dig.

Hvordan kunne Ramses
�del�gge mig med et stykke kl�de?

Moses, hvorfor sp�rger du mig?
Hvorfor er det vigtigt? Ja!

Jeg dr�bte hende. Betyder det noget?
Hundrede slaver d�r hver dag.

- Det er glemt.
- Det er det ikke.

- Hvad har det med mig at g�re?
- Det g�r ingen forskel for os.

Hvordan kunne det g�re en forskel?

Et barn var sv�bt i det.

- Hvilket barn?
- Bithiah samlede ham op af floden.

Memnet var sammen med hende.

Hvem var dette barn?

Memnet er d�d. Ingen beh�ver at
vide, hvem du er. Jeg elsker dig.

Jeg vil dr�be enhver,
der kommer imellem os.

Hvorfor dr�bte du for mig?

Hvis du elsker mig, s� lyv ikke.
Hvem var barnet?

Hold mig i dine arme.

Hold mig...t�t mod dig.

Du blev ikke f�dt
prins af �gypten, Moses...

men s�n af hebr�iske slaver.

Tror du p� det?

Jeg tror p� alt det,
du vil have mig til at tro.

Sig, at du ikke er det,
og jeg vil tro dig.

K�rlighed kan ikke
drukne sandheden, Nefretiri.

Du tror p� det, ellers ville
du ikke have dr�bt Memnet.

Jeg elsker dig. Det er den
eneste sandhed, jeg kender.

Havde dette
barn af Nilen en mor?

Memnet kaldte hende Yochabel.

Jeg sp�rger Bithiah.

Hvordan kan du tvivle p� mig?

Du tvivlede ikke, da jeg holdt
dig, mens du tog dine f�rste skridt.

Det er en ond l�gn
spundet af Ramses.

Mor, har Ramses spundet det her?

Din mors ord mod et
kl�de Memnet fandt?

Hvem ellers? Memnet
var Ramses' barnepige.

Hun skal f� betalt
for at sprede hans l�gne.

- Hun har betalt.
- Er hun d�d?

Ved Nefretiris h�nder.

Glem al frygt eller mistanke,
du m�tte have, min s�n.

Din vilje vil v�re lov i �gypten,

n�r du bliver kronet som konge.

Memnet talte om en hebr�isk
kvinde ved navn Yochabel.

Kender du hende?

Nej.

Jeg s� dit ansigt
over min vugge,

den eneste mor, jeg har kendt.

Hvor jeg end m� g�,
eller hvad jeg end m� g�re,

vil jeg altid elske dig.

Min stridsvogn.
Jeg vil k�re til Goshen.

En stridsvogn her i Goshen?

- Ved du, hvem jeg er?
- Det er mange �r siden, M�gtige.

Hvem er de?

De af mine b�rn, der er tilbage.

Jeg vil tale med dig alene.

Hvorfor er du..?

- Hvorfor er du kommet?
- Fordi Moses er p� vej.

Min s�n?

Nej, min s�n.
Det er, hvad han m� vide.

Mine l�ber kan ben�gte ham,
men det kunne mine �jne aldrig g�re.

I skal forlade Goshen i aften.

Vi er levitter, hyrder fra lsrael.
Vi kan ikke forlade vort folk.

Vil du tage alt det fra Moses,
som jeg har givet ham?

Vil du �del�gge alt,
hvad jeg har gjort for ham?

Jeg har bragt �gyptens trone
inden for hans r�kkevidde.

- Hvad kan du give ham?
- Jeg gav ham livet.

Jeg gav ham k�rlighed! Var det
din h�nd, der t�rrede hans �jne?

Var det dit hjerte,
der smertede for ham?

Ja. Mit hjerte smertede for ham.

Mine arme smertede for at holde ham,

men jeg turde ikke engang r�re
ved s�mmen af hans kl�der.

Hans arv efter mig ville
have v�ret elendighed,

fattigdom og pisken.

Nej, jeg vil ikke tage den storhed

og rigdom fra ham,
som du har givet ham.

Der vil blive taget sig godt af jer.

Du og din familie bliver k�rt
v�k fra Goshen i aften.

Uanset hvor du sender mig hen...

hvis Gud af Abraham
har et form�l med min s�n,

vil han l�re det at kende
og fuldf�re det.

Kom, pak jeres ting. Jeg skal
s�rge for, at I intet vil mangle.

Du og dine b�rn
skal f� jeres frihed.

Har min mor glemt noget?
Kun Farao kan befri en slave.

Kom ikke ind. Der er sorg her.

Tr�ster du, min mor?

Jeg fulgte dig her for at finde
denne kvinde, Yochabel...

Du er kvinden, der sad
fast mellem stenene.

- lndtil du kom.
- Min s�n, hvis du elsker mig...

Jeg elsker dig, min mor,
men er jeg din s�n?

Eller din?

Nej, du er ikke min s�n.

Hvis du tror p�,
at m�nd og kvinder er kv�g,

der skal drives frem af pisken,

hvis man skal b�je sig
for gudebilleder af sten,

og gyldne billeder af dyr...

er du ikke min s�n.

Min s�n ville v�re en slave...

Hans h�nder ville v�re krogede
og br�kkede fra stenbruddene,

hans ryg arret
af formandens pisk,

men �nden af den levende Gud
ville br�nde i hans hjerte.

Er en arret ryg og br�kkede h�nder
prisen for en Guds billigelse?

Denne gud er de hj�lpel�ses h�b.
Din plads er i paladsets sale.

Du er fl�jet til
solen p� gyldne vinger.

Du tilh�rer mig,
Nefretiri og Sethi. Vi elsker dig.

Elsker de mindre,
dem med ringere h�b?

Vil du sv�rge ved
denne guds navn,

at du ikke er min mor?

Vi kender ikke engang hans navn.

S� se mig i �jnene, og fort�l mig,
at du ikke er min mor.

Moses, det kan jeg ikke.

Jeg er din bror Aaron.

Jeg er Miriam, din s�ster.

- Jeg er jeres bror Moses.
- Nej! G�r jeg klar til at tage v�k!

De tager v�k.
Hemmeligheden tager med dem.

- lngen beh�ver at kende skammen.
- Skammen?

P� hvilken m�de er jeg forandret?

�gypter eller hebr�er,
jeg er stadig Moses.

Det er de samme h�nder,
de samme arme,

det samme ansigt, der var
mit for et �jeblik siden.

For et �jeblik siden var du
hendes s�n, �gyptens styrke.

Nu er du min, en �gyptisk slave.
Er det ikke skammeligt?

Der er ingen skam i mig.

Hvordan kan jeg f�le skam
over for den kvinde, der bar mig?

- Eller den race, der frembragte mig?
- Mine f�dres Gud.

Moses, hvad vil du g�re?

Dette b�nd er bindende...

og her vil jeg blive.

- Moses...
- Og finde meningen med, hvem jer er.

Hvorfor en hebr�er...

eller nogen mand, skal v�re slave.

Stil jeres ting tilbage.
I tager ikke v�k.

Moses...

har hun gjort mere for dig end jeg?

Vil det liv, hun gav dig,

v�re mere nyttefuldt
i slaveriets sorte stenbrud?

Kan retf�rdighed og sandhed ikke
tjenes bedre p� en trone,

hvor alle kan nyde godt
af din godhed...og styrke?

Jeg ved ikke, hvilken kraft
der baner vejen for mig...

men jeg er tr�dt ud p� en sti,
som jeg m� f�lge.

Tilgiv mig, Bithiah.

Vores f�dres Gud,

der har besluttet at
afslutte lsraels tr�ldom,

velsignet er jeg blandt
alle m�dre i landet...

for mine �jne har set frelseren.

Man skal ikke fastt�jre oksen,
der tr�der kornet ned

og laver str� til �gyptens mursten,

eller spare armene, der ustandseligt
renser kornet i vinden,

for at adskille hveden fra avnerne,

hvede b�ret tappert
p� ryggene af utallige slaver

fra tungt l�ssede Nil-b�de
til den travle bred.

Ustandseligt tr�der de frem
under bundterne af hvede,

og ustandseligt henter de mere.

En gylden h�st til t�rskeren,

korn til at f�de herskerne,

bitterhed til at f�de slaverne,

og str� som f�de til murstenene,

der b�res p� kvindernes rygge

ned i en endel�s dal
af slid og smerte,

der str�kker sig milevidt.

Et inferno af kroppe
tils�lede i mudder,

hvor stamperens f�dder
kv�rner ler og str�

til en blanding til
Faraos mursten,

overalt findes truslen
fra formandens pisk,

der er klar til at
sm�lde over de tr�ttes rygge.

Klinger, der hakker str�.

Hakker, der hakker ler.

En uendelig cyklus
af h�rdt og ensformigt arbejde.

Gennem tr�derens f�dder

til murstenformernes h�nder

g�r den konstante str�m af mudder,
de h�je byers lave fr�,

dag efter dag, �r efter �r,
�rhundrede efter �rhundrede.

Tr�ldom uden hvile,
slid uden bel�nning.

Disse er elendighedens b�rn,

de bedr�vede
uden h�b, de undertrykte.

Og han gik ud blandt sine br�dre
og �jnede deres byrder.

Vandpige!

K�re, her er vand.

Det er en h�rd
dans, I danser, du gamle.

Vi har danset den i 400 �r.

Det er f�l musik.

Den eneste frelser, vi
har kendt, er d�den.

Tilbage til arbejdet,
I br�gende �sler.

Du er ikke vant til gruberne.

Din ryg har ingen ar.

Du bringer et varmt smil
med dit kolde vand.

Mit smil er til en stensk�rer.

- Vandet er til dig.
- Jeg takker dig.

Din stemme er ikke fremmed.

- Du er...?
- En af mange, der t�rster.

Du d�r!

Kom her.

Det er Baka, bygmesteren.

- Kalder han p� mig eller dig?
- Dig! Vandpige! Jeg er t�rstig.

Han t�rster ikke efter vand.

Sk�nhed er en
forbandelse for vores kvinder.

- Vand, �rv�rdige.
- Jeg vil have vin, sk�nhedens vin.

Hvilken sk�nhed kan min herre
finde i disse mudderhuller?

Lotusblomsten blomstrer
i Nilens gr� mudder.

- Hun vil blive en god husslave.
- Tag mig ikke fra mit folk!

Det ville betyde fare.

Fare fra s� smukke h�nder?

Der er andre h�nder, som er
st�rke nok til at dr�be.

Vores mudderblomst har en torn.

Herre Baka, jeg beder dig.

T�rer...

N�r du er blevet badet
i parfumeret vand,

og dine lemmer er blevet
k�rtegnet af s�de olier

og dit h�r k�mmet med sandeltr�,

vil der ikke v�re tid til t�rer.

Hun er dig ikke v�rdig.
Lad mine �jne...

Dine �jne m� hellere finde
frelseren, Dathan. Tag pigen.

M� Guds h�nd sl� ham.

Dans, I mudder-skilpadder, dans!

Jeres r�dnende kroppe
stj�ler h�bet fra vores sj�le.

Beh�ver I ogs� at tilsmudse
og bringe skam over vores kvinder?

Dans, din hylende ged!

Vi er ikke dyr, vi er m�nd,
skabt i Guds eget billede.

Dette vil �ndre dit billede.

Dans.

F� fat i den str�sk�rer.

Lad ham v�re, ellers
bliver du myrdet sammen med ham.

Jeg vil ikke efterlade
en mand til d�den i mudderet.

Tak, min s�n.

Men d�den er bedre end tr�ldom,

for mine dage er ovre,
og min b�n er ubesvaret.

Hvilken b�n, gamle mand?

At jeg, inden d�den lukker
mine �jne, m� se frelseren,

der vil lede alle m�nd i frihed.

Hvilken frelser kunne
kn�kke Faraos magt?

I mudderb�rere,
smid dette �dsel til gribbene.

Du, tag hans plads.

Og dans str�ene ind i mudderet,
I hunde.

Til side. G�r plads.

Giv plads.

Kom s�, tilbage. G�r plads!

Jeg skal bruge en roer
til min pram, en st�rk slave.

- Dit ord er vores vilje.
- Den store derovre.

Dig!

Nej, ikke den.
Den meget beskidte d�r.

Ja, den.
Han passer til form�let.

Dig!

Dig!

Ud af hullet!

Tr�d til side! Tilbage til arbejdet!

G�r plads!

Tilbage til arbejdet!

Bedste ven af Farao,
indehaver af det kongelige segl,

Prins af Memphis,
tyvenes prins,

elsket af Nilguden,
Etiopiens besejrer,

general over generaler,

kommand�r over den �gyptiske h�r,

og mudderets mand!

Er det, hvad du vil? V�re en slave?

Hvorfor kn�ler du s� ikke
ved en prinsesses f�dder?

Jeg er bange for, at mudderhullerne
har gjort mine kn� stive, kongelige.

Skal jeg tilkalde vagterne?

- Tror du, at de kunne b�je dem?
- Moses! Moses!

Dit st�dige,
str�lende, elskelige fjols.

Jeg kn�ler ikke for en prinsesse.

Nej. Du kn�ler for en kvinde,

der har v�ret urolig for dig
dag og nat, siden du forsvandt.

Hvad er der i mudderhullerne,
som kan holde dig v�k fra mine arme?

Mit folk.

Beh�ver du at v�lte rundt
med dit folk? Lugte som dem?

Hvis de har skampletter,
kommer de fra slaveriets mudder.

Hvis de lugter,
er det stanken af uretf�rdighed.

- Kom tilbage til paladset.
- Og skjule sandheden fra Sethi?

At jeg er hebr�er og en slave.

Sandheden ville knuse
hans k�re, gamle hjerte

og sende Bithiah
i eksil eller d�den.

Hold op med at h�re
dit folks b�nner.

Deres gud h�rer dem ikke.

Vil Ramses h�re dem,
hvis han er Farao?

Nej. Han ville kv�rne dem
i det ler, som de former,

fordoble deres arbejde.

Hvad med mig?
T�nk p� mig som hans kone.

�nsker du at se mig
i Ramses' arme?

Nej.

S� kom tilbage med mig.

Moses! Guderne har
skabt dig til storhed.

Dit navns glans vil vare
l�ngere end pyramiderne.

Som Farao kan du befri dit folk,
tilbede hvilken gud det skal v�re,

s� l�nge at jeg kan tilbede dig.

Jeg kommer til dig p� paladset
p� dagen for Sethis jubil�um.

Kom med mig nu.

Nej, min elskede.

F�rst skal jeg lige afl�gge
et visit hos bygmesteren.

Nej, nej, nej.

Ikke r�d med samil-kappen.

Mine �jne kan bruges bedre
et andet sted, herre Baka.

F�r du g�r, s� se p� det,
som du fandt uv�rdigt.

Hvem ville lade s�dan
en sk�nhed g� uset forbi?

Hvem ville lade s�dan en
blomst st� uplukket?

Dathan, du kan kun se mudder,
s� tag hendes mudrede t�j og g�.

G�, alle sammen.

Vidste du, at dette gyldne stof

blev spundet
af skaldyrs sk�g?

- Lad mig g� hjem.
- Du er hjemme.

Her, smag dette.

Blod fra thrakianske vindruer,
k�rlighedens vin.

Ingen vin kan �ndre min k�rlighed.

S� skal din k�rlighed blive min vin.

Der er brand i stridsvognshuset!

Stridsvognshuset.

Vagter!
Bring vand op p� taget.

Dathan, tag kommandoen.
Vagter, efter ham.

Tr�k dem ud fra skuret.

Tag dem v�k fra huset.

Nej, dine vinger m� ikke svides,
i det mindste ikke af denne brand.

- Joshua!
- L�b! Der er fri bane.

Bygmesteren vil ikke f�lge efter.

Det vil du heller ikke, stensk�rer.

Bind ham mellem s�jlerne.

S�rg for, at hans arme
er godt udstrakte.

Du vil d� p� dine f�dder,
stensk�rer.

Efter pigen.

Kom ikke tilbage uden hende.

Din dumme mand!

Jeg ville kun have
beholdt hende et kort stykke tid.

Hun ville v�re kommet tilbage til
dig - skal vi sige - mere v�rdig.

Hvem skal jeg nu
bringe Lilia tilbage til?

Du vil ikke v�re der, Joshua.

Du har set mig k�re min stridsvogn.

Jeg kan svirpe en
flue fra min hests �re

uden at bryde rytmen
af dens gang.

Du har set mig bruge min pisk.

Du skriger ikke, Joshua.

Men det kommer du til.

Du vil skrige efter d�dens n�de.

En dag vil du lytte
til slavernes b�nner.

I dag er ikke dagen, Joshua.

Du styrer din mund, n�sten liges�
godt som jeg styrer mit temperament.

Det er en skam at dr�be
s� st�rk en stensk�rer.

- D�d vil bringe d�d, Baka.
- Hvem er du?

�n, der sp�rger, hvilken
ret du har til at dr�be en slave.

Retten enhver herre har
til at dr�be en slave.

- Dr�b mig, din slagter!
- Moses!

Hvorfor gjorde du det?

- Hvor er Lilia?
- V�k.

Hvorfor er du kl�dt som en slave?

Hvorfor dr�ber en prins af
�gypten bygmesteren

for at redde en hebr�er?

Jeg er hebr�er.

Gud af Abraham.
I fire hundrede �r har vi ventet.

Faraos soldater kommer ikke
til at vente s� l�nge.

Du er den udvalgte.

- Jeg kender ikke til jeres gud.
- Han kender dig.

Han har bragt dig til os.
Du kan ikke vende os ryggen nu.

Du vil frelse os.
Gud vil vise dig vejen.

- Hvor blev hans lig fundet?
- Begravet i sandet, kongelige.

Det er Bakas kniv.

Der var ingen s�r p� kroppen.

Baka var en st�rk mand. Der skulle
st�rke h�nder til at kn�kke ham.

Slaven, Joshua, er stensk�rer.

Find denne Joshua.

Joshuas styrke dr�bte
ikke bygmesteren.

Nu taler rotten,
der skulle v�re mine �rer.

For mange �rer l�ser en rottes tunge.

G�. Alle sammen.

Hvem dr�bte ham?

Jeg er en fattig mand, du gavmilde.
Det, jeg bringer, er meget v�rd.

Jeg har betalt dig meget,
og du har ingenting bragt.

Nu bringer jeg alverden...
sande s�n af Farao.

Du tilbyder mig alverden, n�r du
ikke engang kan bringe mig frelseren.

Hvem dr�bte Baka?

- Frelseren.
- Er det et ordspil?

Nej, Herre prins.

Er denne morder flygtet
til et fjernt land?

Nej, Herre prins.

Giv mig hans navn!

�n, der har gjort sig
til prins og dommer over os.

Hvis han vidste, at jeg var her,
ville han dr�be mig.

Jeg h�nger dig selv,
hvis du tr�tter mig yderligere.

Der er dem, som vil betale meget
for d�t, mine �jne har set.

Tinger du med mig
som p� et marked?

Nej, jeg vil ikke tinge.
Her er dine penge.

Men for ti guld-talenter
vil jeg give dig �gyptens rigdom.

Giv mig min frihed,
og jeg giver dig scepteret.

Giv mig Lilia, og jeg giver dig
dit hjertes prinsesse.

Giv mig dette hus,
og jeg giver dig tronen.

Giv mig alt det, jeg beder om...

eller giv mig lov til at g�.

Jeg vil give dig mere
end lov til at g�.

Jeg sender dig derhen,
hvor du h�rer til.

Jeg h�rer til i din tjeneste,
�rv�rdige.

Godt.

Jeg vil forhandle med dig.

Hvis det du siger, behager mig,
f�r du din pris.

Hvis ikke, vil jeg give
dig denne klinge! Aftale?

Aftale.

Frelseren...

er Moses.

Tr�k vejret �n gang og fort�l mig,
hvorfor Moses, eller nogen �gypter,

ville frelse hebr�erne.

Moses er ikke �gypter.

Han er hebr�er.

S�n af slaver.

Jeg vil betale din pris.

Jeg f�r fortalt, min tigerlilje,
at de v�dder mod mig.

- To gyldne debere mod en.
- Ja. Jeg v�ddede selv fem!

Du taber, hvis Moses
lader mig vente meget l�ngere.

Jeg fordobler v�ddem�let. Jeg ser
efter Moses, mens du ser dansen!

Mens I venter p� at �re Moses,
vil jeg �re Sethis jubil�um...

med en gave.

En m�rkelig gave.

Du sagde, at hvis frelseren var en
myte, skulle han bringes i en flaske.

- Den er tom.
- Ja. Fordi han ikke er en myte.

- Har du fundet en s�dan mand?
- Ja, far.

Midt i forr�deri og troskabsbrud,

med bygmesterens blod
p� hans h�nder.

Skal jeg indst�vne ham for
Faraos retf�rdighed?

Indkald ham!

- Bring hebr�eren ind.
- Bring hebr�eren ind.

Store Farao,

jeg st�r i skyggen
af din retf�rdighed.

Hvis v�rk er dette?

Jeg advarede dig om hans forr�deri.

- Forr�deri?
- Bed�m nu, om jeg talte sandt.

Den onde stjerne forudsagde, at han

ville blive �gyptens �del�gger
og slavernes frelser.

Det er ikke muligt.
En �gyptisk prins!

Han er ikke en �gyptisk prins.
Han er ikke s�n af din s�ster.

Han er s�n af hebr�iske slaver.

Tal...

min s�n.

Jeg er s�n af Amram og Yochabel.
Hebr�iske slaver.

Min bror, det var mig,
der bedrog dig, ikke Moses.

- Han var kun et barn.
- G�.

Jeg vil aldrig se dit ansigt igen.

Moses...kom til mig.

Jeg er ligeglad med, hvem
eller hvad du er, men...

Jeg vil h�re fra din egen mund,
at du ikke er en forr�der,

at du ikke vil lede disse
mennesker i opr�r mod mig.

Fort�l mig det, Moses.
Jeg vil tro dig.

Jeg er ikke denne
frelser, du frygter.

Det ville kr�ve mere end en mand
at lede slaverne fra tr�ldom.

Det ville kr�ve en gud.

Men hvis jeg kunne befri dem,

ville jeg g�re det.

Hvorfor har du vendt dig mod mig?

Fra den tid, hvor min s�ster bragte
dig til hoffet, elskede jeg dig,

opfostrede dig,
satte dig f�r min egen s�n,

fordi jeg s� i dig...

et v�rd og en storhed
over andre m�nds.

Ingen s�n kunne
elske dig h�jere end jeg.

Hvorfor tvinger du mig s�
til at �del�gge dig?

Hvilket onde har gjort dette ved dig?

Det onde, at m�nd skulle g�re
deres br�dre til en byrde,

som slaver og
lider frygtelige kvaler.

At blive blottet for �nd,
h�b og tro

blot fordi de er
af en anden race, en anden tro.

Hvis der er en Gud,
var dette ikke hans hensigt.

Hvad jeg har gjort,
var jeg n�dsaget til at g�re.

S�dan m� det v�re.

Det, jeg g�r nu...

er jeg n�dsaget til at g�re.

Nej!

Ramses...

�gypten skal v�re dit.

H�r, hvad jeg siger, Ramses.

N�r jeg krydser d�dsfloden,
skal du v�re Farao i �gypten.

V�r h�rd mod dine unders�tter.

Hav ikke tillid til en bror.

Hav ingen ven.

Stol ikke p� nogen kvinde.

Jeg beskyttede de hj�lpel�se,

jeg opfostrede den for�ldrel�se.

M�gtige!

Han, der spiste mit br�d
og kaldte mig far...

ville g�re opr�r mod mig.

Hvilken d�d
skal han lide?

Det kan jeg ikke sige.

Lad det blive, som du �nsker.

Jeg vil ikke leve, hvis du skal d�!

En hebr�isk slaves f�dder
er ikke det rette sted

for den n�ste dronning af �gypten.

F�r ham v�k.

Se ikke p� forr�deren.

Lad navnet Moses blive str�get
fra enhver bog og tavle.

Str�get fra alle
t�rne og obelisker.

Str�get fra
ethvert �gyptisk monument.

Lad navnet...Moses...

v�re uh�rt og utalt...

slettet fra hukommelsen...

for evigt.

Nej, Moses.

Det er mig, som skal have hende.

T�nker du, at n�r du er i mine arme,

s� vil det v�re hans ansigt, du ser?

Ja. Kun hans ansigt.

Jeg besejrede dig i livet.
Du skal ikke besejre mig i d�den.

De d�de bliver ikke forbr�ndte
i beg�rets �rken.

De m�rker ikke
lidenskabens t�rst

og vakler ikke mod et
fatamorgana af fortabt k�rlighed.

Men du, hebr�er, vil lide p�
grund af alle disse ting...i live.

- Du lader ham leve!
- Jeg vil ikke g�re ham til martyr.

Intet sp�gelse skal komme
imellem os om natten.

Ja, min s�de. Jeg vil lade ham leve.

Som d�d...ville du f� ham.

D�r, hvor jeg sender ham til,
kan man ikke vende tilbage fra.

Og du vil aldrig vide,

om han har fundet glemsomheden
i en anden kvindes arme.

Se nu p� hinanden
en sidste gang.

Se nu for f�rste gang,
Abiram, p� guvern�ren af Goshen.

Dathan, min bror,
du har Herrens billigelse.

Jeg foretr�kker prinsens
taknemmelighed.

T�ttere.

Ja. Meget sk�n.

Ikke den lilla blomst.

Renhedens farve hvid...

vil afk�le dine kinders r�dmen.

G�. Alle sammen.
Ogs� du, min bror.

Bliv ved med at spille...
men i huset.

Ja. Det var bedre.

En blomst bag en blomst.

Dathan, hvis du
frygter Gud, s� lad mig g�.

Jeg er her, pige,
fordi jeg ikke tror p�

en �rkengud
og en mudderhuls-profet.

Jeg havde fremgang, fordi jeg
bukkede dybt for �gypterne.

Nu bukker �gypterne dybt for mig.

Joshua ville have dig.

Baka ville have dig.

Men du tilh�rer mig.

En gave fra Ramses
til Hans Excellence.

Jeg vil bukke for dig, Dathan.

Jeg vil slide mine
h�nder til blods for dig.

Men jeg beder dig...

bring ikke skam over
mig foran min herre.

Din herre er guvern�r af Goshen.

Hvilken forskel g�r
det for min skam?

Ingen forskel for dig.

Men for en ford�mt slave
som Joshua...

kunne det v�re forskellen mellem
d�den p� spyddene

og livet i
Sinais kobberminer.

Hvad ville du g�re for at f� Hans
Excellence til at mildne straffen?

Hvad som helst, Dathan.

Hvad som helst.

Joshua vil altid
v�re taknemmelig over for dig...

min lille mudderblomst.

Hans sk�bne er bedre
end den, der venter Moses.

Slaven, der ville v�re konge.

Kaptajn. Statskappen.

Hans hebr�iske mor bragte det
til f�ngslet, inden hun d�de.

Hellere det her end din rustning.

Du f�r brug for et scepter.

Giv mig den bindende stav.

Her er dit konge-scepter,

og her er dit kongerige...

med skorpionen, kobraen
og firbenet som unders�tter.

Befri dem, hvis du vil.
Efterlad hebr�erne til mig.

Giv denne prins af lsrael
en dags ration af br�d og vand.

Det vil tage mange dage
at krydse denne �rken,

hvis han kan krydse den.

Jeg overlader dig til din
hebr�iske gud, som ikke har et navn.

Hvis du d�r, bliver det
ved hans h�nd, ikke ved min.

Farvel, min forgangne bror.

Ind i den gl�dende �rken

g�r manden, der engang gik
med konger, nu alene.

Drevet fra den
kongelige magts tinde,

frataget al rang
og alle jordiske ejendele,

en svigtet mand
uden land og uden h�b.

Hans sj�l er i opr�r, som de
varme vinde og det fygende sand,

der pisker ham med
en formands pisks voldsomhed.

Han drives fremad, altid fremad,

af en ukendt gud

mod et uset land.

Ind i syndens smeltende �rken,

hvor skildvagter af granit
st�r som t�rne af levende d�de

og sp�rrer hans vej.

Hver nat bringer
omfavnelsen af den sorte ensomhed.

I vindens h�nende hvisken

h�rer han m�rkets
stemmer, der giver ekko.

Hans pinte sind overvejer, om
han ser gamle triumfer for sig

eller varsler
om kommende ulykker...

eller om �rkenens varme �nde har
smeltet hans forstand om til galskab.

Han kan ikke afk�le t�rstens
br�ndende kys p� sine l�ber,

eller slippe for solens
br�ndende vrede.

Overalt er der �de.

Han kan ikke velsigne eller forbande
den kraft, der holder ham i gang,

for han ved ikke,
hvor den kommer fra.

Han l�rer, at det kan v�re
frygteligere at leve end at d�,

han drives frem gennem
den br�ndende �rken,

hvor hellige m�nd og profeter
bliver renset

til Guds store hensigt.

Indtil han til sidst
n�sten ikke har flere kr�fter,

sl�et ned i st�vet,
som han kom fra,

s� metallet er klart
til Skaberens h�nd.

Han fandt styrke i
et frugtb�rende palmetr�

og livgivende vand,
der fl�d fra en br�nd i Midian.

- Hvis bare f�r var m�nd!
- Ugifte m�nd!

- Kan du ikke t�nke p� andet?
- Ved ikke. Jeg har aldrig pr�vet!

Du beh�vede ikke at male dine negle,
der er ingen m�nd herfra til Horeb.

- Hvad kan du se, Sephora?
- Hvad ser du p�?

- En mand.
- Hvad?

- Kun en?
- Er han flot?

- Se p� hans sandaler!
- �gypter!

- Hans kappe er ikke �gyptisk.
- Det er lige meget.

- Han har spist en masse dadler!
- Kan det v�re farligt?

- Er du sikker p�, at han lever?
- Det h�ber jeg!

Se. Nu f�r vi problemer.

Amalekitter.

- Jeg taler med dem.
- Taler? Hent nogle sten!

- Vi hentede dette vand!
- Forsvind, pige!

Dette er Jethros br�nd, vores far.
I har ingen ret til vandet!

Vores geder kender ikke jeres far!

- Jethros kendem�rke er p� br�nden.
- De kan ikke l�se!

Det kan vi heller ikke!

- Han er Sheiken af Midian!
- S� lad ham f� s�nner!

Lad dem, hvis h�nder har
hentet vandet, komme f�rst.

Den fremmede er klog...og st�rk.

Driv jeres geder tilbage,
indtil f�rene har f�et vand.

Vi burde hente vand til dig
og vaske st�vet af dine f�dder.

Lad mig f�rst fjerne hans sandaler!

Aldrig har et fortabt
f�r haft s� mange hyrder.

- Vi har intet h�ndkl�de.
- Mit sl�r vil du.

Lad mig h�lde vandet!

- Skal jeg bades eller druknes?
- Jeg holder den!

Er det sandt, at �gyptiske piger
maler deres �jne?

Ja. Men meget f� har s� smukke
�jne som dine.

Hvem er den tapre, der sagde
amalekitterne imod?

Det er Sephora. Hun er den �ldste.

Siden I allerede har delt
den fremmede mellem jer,

skal han bydes
velkommen i vores fars telt.

- Vores far er Jethro.
- Han er sheik af Midian.

Styrke til dig, fremmede.

Jeg er Moses.
S�n af Amram og Yochabel.

Godt helbred og fremgang til dig,
Jethro fra Midian.

Sephora har fortalt
mig om din godhed.

Lad os spise br�d,
mens hun bringer k�det.

Du kommer langvejs fra.

- Fra �gypten.
- Over �rkenen? Til fods?

Ham, der intet navn har,
m� have ledt dig p� din vej.

Intet navn? Kender I beduiner
Abrahams gud?

Abraham
er mange nationers fader.

Vi er lshmaels b�rn,
hans f�rstef�dte.

Vi er Guds tro tjenere.

Mit folk h�ber,
han vil frelse dem.

Men de er stadig i tr�ldom.

I morgen tager vi til de h�je
gr�sgange under Guds hellige bjerg.

Det ville v�re en �re,
om du ville slutte dig til os.

Jeg er en fremmed i et fremmed land.

Jeg er ikke rig,
og har ingen evner som hyrde.

Det betyder...d�den at give
ly til en bortl�ben slave.

Slave?

Ikke blandt vores folk. Du er
vis. Andet beh�ves ikke.

Der er syv, som kan l�re dig
en hyrdes pligter.

Sephora er den �ldste.
Du kan l�re mest af hende.

Jeg vil hvile mig i dette land.

- I dag sover han.
- Hvem sover?

Han, der intet navn har.

Boede Gud p� dette bjerg?

Sinai er
hans h�jslette. Hans tempel.

Hvis dette er Gud,

ville han leve p� ethvert bjerg.
I enhver dal.

Han ville ikke kun v�re
lsraels eller lshmaels Gud

men alle menneskers.

Det siges, at han har skabt
mennesket i sit eget billede.

Og at han opholder sig i ethvert
hjerte, i ethvert sind...

i enhver sj�l.

Det ved jeg ikke noget om.

Men jeg ved, at bjerget rumler,
n�r Gud er der.

Og jorden ryster og
himlen er r�d som ild.

Har nogen p� s�dan et tidspunkt
st�et ansigt til ansigt med ham?

Ingen har nogensinde sat sine
ben p� Sinais forbudte skr�ninger.

Hvorfor vil du se ham, Moses?

For at vide, hvad han er.

Hvis han er til, s� vide hvorfor
han ikke har h�rt slavernes b�nner.

Moses, det ville betyde
d�den, at se hans ansigt.

Hvor mange blandt mit folk er d�de,
fordi de har vendt ansigtet v�k?

Kan en mand bed�mme Gud?

Nej, Moses.
Vi kan ikke se hele hans hensigt.

Selv lshmael vidste ikke, at Gud
drev ham ud i �rkenen

for at skabe en nation.

Er det ikke nok at vide, at han
har reddet dig fra Faraos vrede?

Hvordan ved du det?

Du g�r som en prins.
Du k�mper som en kriger.

Rygtet i karavanerne fort�ller
om en m�gtig,

der blev drevet ud af �gypten.

Dette er ikke en
prins' scepter...

men en vandrers stav.

S� hold en pause med at vandre.

Min far har mange flokke,

men ingen s�n til at passe dem.

Du ville finde
�ndelig ro, Moses,

i vores telte
under det hellige bjerg.

Du har en st�rk tro p� denne Gud.

Men for mig er der
ingen �ndelig fred,

f�r jeg h�rer Guds ord...

fra Gud selv.

Jeg ville �nske, at hver
dag var en f�reklipnings-festival!

Og alle m�ndene fulgte �n,
som f�r der skal klippes!

- �n ville v�re nok!
- Hvis han var Moses!

Aldrig f�r har vores uld
indhentet s� god en pris.

Moses har solgt ulden fra
alle stammerne som en ladning.

Hans taler sandt.
Han handler retf�rdigt.

Fred v�re med jer, sheiker fra Sinai.

Hvorfor er du kl�dt s�dan?

Danser du ikke med os
for sheikerne?

Nej, jeg vil ikke danse
for sheikerne. Her.

Jeg vil ikke udstilles
som en karavanes lert�j

foran Moses eller nogen anden mand.

I aften vogter jeg f�rene.

Du skal ikke grine.
M�ske v�lger Moses heller ikke dig!

Moses skal ikke l�ngere
v�re en fremmed blandt os.

- Giv ham af vores flokke.
- Lad ham v�lge.

Jeg giver ham valget
mellem mine syv d�tre til kone.

Min snilde er forsvundet.

Kan en mand v�lge
fra himlens stjerner?

Overvej det, mens de danser.
Cohab, spil for os.

- En behagelig opgave.
- Afgjort!

En brud, et sl�r.
V�lg en, ikke alle.

Et sl�r, en kone.
Et valg for livet.

En er en stor bel�nning.

- Hvilken, Moses?
- Hvilken skal det v�re?

Foretag dit valg, Moses.

Det er en have med mange blomster.

Jeg ville �nske, du havde min alder,
og jeg havde dit valg.

I Jethros telt er der
stolthed, �re, frihed...

og sk�nhed.

Alt, hvad en mand kunne bede om.

Men mit hjerte er stadig
en fange af fortiden.

Jeg kan ikke v�lge nu.

- M� I f� styrke, sheiker fra Sinai.
- M� Gud lede dit hjerte.

I aften er han v�gen.

Hvilken af mine s�stre valgte du?

Jeg traf intet valg, Sephora.

Hun var meget smuk, ikke?

Denne kvinde fra �gypten,
der efterlod et ar i dit hjerte.

Hvis hud var hvid som m�lk.

Hendes �jne var
gr�nne som ceder fra Libanon.

Hendes l�ber tamarisk honning.

Hendes arme var bl�de
som et duebryst.

Og beg�rets vin
l�b i hendes �rer.

Ja. Hun var smuk...

som en juvel.

En juvel har en str�lende glans...
men giver ingen varme.

Vores h�nder er ikke
s� bl�de, men de kan tjene.

Vores kroppe er ikke s� hvide,
men de er st�rke.

Vores l�ber er ikke parfumerede...

men de taler sandt.

K�rlighed er ikke en kunst for os.

Det er selve livet for os.

Vi er ikke kl�dt i
guld og fine stoffer.

Styrke og �re er vores p�kl�dning.

Vores telte er ikke
som �gyptens s�jleomringede sale...

men vores b�rn
leger lykkeligt foran dem.

Vi kan tilbyde dig lidt...

men vi tilbyder dig alt, hvad vi har.

Jeg har ikke lidt, Sephora.
Jeg har ingenting.

Ingenting fra nogen
er mere end guld fra andre.

Du ville fylde
mit hjertes tomrum.

Jeg kunne aldrig
fylde det helt, Moses.

Men jeg skal ikke v�re
jaloux p� et minde.

M� guderne velsigne dig,

n�r du tilslutter dig dem
i de d�des land.

Det gamle vr�vlehoved.

Hvilket helvedes postyr.

D�den er jo blot
en del af det at leve.

Du d�r ikke, gamle krokodille.

Du snyder d�den p� samme m�de,
som du snyder mig i spil.

Jeg er bange for, at han
ikke vil lade mig snyde.

Du bliver Farao
ved solnedgang, Ramses.

Jeg h�ber, at du endelig er tilfreds.

Jeg er tilfreds med at v�re din s�n.

Du har bragt �gypten
tilbage til sin storhed.

Denne storhed skal
blive frygtet blandt nationer.

Uden tvivl.
Du kan klare alting...

bortset fra din egen arrogance.

Udmat ikke dig selv, M�gtige.

K�re M�gtige.

Hvorfor ikke, killing?

Du er den eneste,
jeg beklager at skulle forlade.

Du har v�ret min gl�de.

Og du, min eneste k�rlighed.

Nu snyder du.

- Der var en anden.
- Ja.

Jeg ved det.

Jeg elskede ham ogs�.

Med mit sidste �ndedr�t
vil jeg bryde min egen lov

og sige navnet...

Moses.

Den kongelige falk
er fl�jet op til solen.

D�de den lille
dreng i �rkenen, far?

Nej. Gud f�rte lshmael og
hans mor, Hagar, til et godt land.

Den samme Gud, der bor
p� bjerget?

M�ske, min s�n.

Din mor kalder.

Her!

Moses!
Der er en mand blandt f�rene!

Bliv her...

Bliv ved med at lade alarmen lyde.
Bliv her, indtil din mor kommer.

I kl�ften bag klippen.

Dine �jne er skarpe
s�vel som smukke.

Turfa!

Khataf! Tilbage!

Khataf, tilbage!

Kom ned!

Ned, Tokar!

Priset v�re Gud,
at jeg har fundet dig!

Joshua?

Vi troede, at du var d�d.

I kobberminerne er
de levende d�de.

Sephora! Bring noget vand.

Hvordan fandt du mig?

En k�bmand, der k�bte kobber,
s� dig i et telt i Jethro.

Her vil du ogs� finde fred.

Fred?

Hvordan kan du
finde, eller �nske, fred,

n�r Ramses bygger byer
med vores folks blod som m�rtel?

Du m� lede dem ud af �gypten!

Gud lavede en pagt med Abraham om,
at han ville frelse folket.

Er jeg Guds h�nd?

- Sephora, giv ham vand.
- Vand! Velsignet v�re du!

�rkensolen har
sat ild til hans sind.

Hans navn er Joshua.

Jeg dr�bte engang, s� han kunne leve.

De sagde, at du var ford�mt,
men jeg vidste, at du var udvalgt

til at tage Guds sv�rd
i din h�nd!

Jeg er ikke manden.

Jeg er en hyrde med flokke...

Det lys p� bjergsiden...

Kan I se den m�rkelige ild?

- En busk, der br�nder?
- Nej.

Der er ild i den,
men busken br�nder ikke.

Sephora, tag ham med.
Giv ham mad i vores telt.

Jeg vil g� derop
og se det m�gtige lys.

Moses.

Moses.

Jeg er her.

Tag dine sko af dine f�dder.

For det sted, hvorp� du st�r,
er hellig jord.

Jeg er Gud, din fader.

Abrahams Gud,

Isaks Gud
og Jacobs Gud.

Herre...

Herre, hvorfor h�rer du ikke b�nnerne

fra dine b�rn
i tr�ldom i �gypten?

Jeg har set bedr�velsen
hos mit folk, som er i �gypten.

Jeg har h�rt dem skrige
p� grund af deres plage�nder.

For jeg kender deres sorger.

Derfor vil jeg sende dig,
Moses, til Farao,

s� du kan bringe mit folk
ud af �gypten.

Hvem er jeg, Herre,
siden du v�lger at sende mig?

Hvordan kan jeg lede dette
folk ud af tr�ldom?

Hvilke ord kan jeg sige
for at f� deres opm�rksomhed?

Jeg vil l�re dig,
hvad du skal sige.

N�r du har bragt
folket hertil,

skal de tjene mig
ved dette bjerg.

Jeg vil plante mine
love i deres hjerter.

Og jeg skal skrive
dem i deres sind.

G� derfor nu.

Og jeg vil v�re med dig.

Men hvis jeg siger til dine b�rn,

at deres f�dres Gud har
sendt mig,

vil de sp�rge: "Hvad er hans navn?"

Hvad skal jeg svare dem?

Jeg er, hvad jeg er.

Du skal sige:
"Det er mig, som har sendt dig.

Er det hellige bjerg
forbudt for mennesker?

Ja. Jeg er nerv�s for ham.

S� er han mere end en mand, for se...

Se p� hans ansigt.

Han har set Gud.

Moses...dit h�r...dine sandaler.

Jeg stod p� hellig jord.

Kan du fort�lle os det, Moses?

Mine �jne kunne ikke se p� ham.

Talte han?

Han �benbarede sig for mig.

Og ordet var Gud.

Talte han som et menneske?

Han er ikke k�d, men �nd.

Den evige �nds lys.

Og jeg ved, at hans lys
er i alle mennesker.

Bad han dig om noget?

At jeg tager til �gypten.

Du er Guds sendebud! Dagen er
oprandt, hvor folket skal frelses.

Jeg henter vand og br�d,
s� vi straks kan tage af sted.

Men i �gypten venter d�den dig.

Hvis han �nsker det.

Hvor han sender dig
hen, f�lger jeg med.

Din Gud er min Gud.

Jeg vil lede m�ndene til v�benlageret
og skaffe nogle sv�rd!

Det er ikke med sv�rdet,
at han vil frelse sit folk,

men med en hyrdes stav.

PAUSE

ENTR'ACTE

Og herren sagde til Moses:

"G�. Vend tilbage til �gypten."

Og Moses tog sin kone og sin s�n

og vendte tilbage til �gypten.

Og Moses tog Guds
stav i sin h�nd.

Lad ambassad�ren fra Priam,
kongen af Troja, hilse p� Farao.

Store Farao, gaven fra Troja
er dette pr�gtige stof

fra landet med de fem floder.

Vi takker Priam.
Det er s� afgjort pr�gtigt.

- Det glimter som Nilen.
- Hvordan er det lavet?

Det ved ingen. Det er spundet
p� gudernes v�vestole.

Det kaldes for silke.

Ambassad�ren fra Jericho.

Hvilket kongerige har sendt dig?

Det h�jeste kongerige.

- Hvilke gaver bringer du?
- Vi bringer Guds ord.

Hvad er de ord?

S�ledes siger Herren lsraels Gud:

"Lad mit folk g�!"

Slaverne er mine.

Deres liv er mine.
Alt, hvad de ejer, er mit.

Jeg kender ikke din Gud,

og jeg vil ikke lade lsrael g�.

Hvad giver dig ret til at
holde dem i tr�ldom?

M�nd skal regeres af loven,
ikke af andre m�nd.

Hvem er denne Gud, der siger,
jeg skal lade dem g�?

Aaron.

Kast min stav ned foran Farao,

s� han kan se guds kraft.

Ved dette vil du vide,
at Herren er Gud.

Mor! Han forvandlede sin
stav til en kobra.

Intet af hans vil skade dig, min s�n.

Guds kraft er
et billigt tryllekunstner-trick.

Jannes.

Mor, se!

Jannes, kan du se det?

Moses' slange
sluger de andre.

Du gav mig denne stav til at
regere over skorpioner og slanger,

men Gud gjorde den til en stav,
der regerer over konger.

H�r hans ord, Ramses, og adlyd.

Adlyd?

Er der ingen
tryllekunstnere i �gypten,

siden du f�r stave til
at blive til slanger?

Eller fremtryller kaniner?

Jeg skal give din stav
et stort vidunder at udf�re.

Tag den med til dit dovne folk,

og lad dem lave
mursten uden str�.

- Hvordan kan man det?
- Lad hans stav skaffe str�.

Eller lad dem selv
sanke str�.

Men deres produktion af mursten
m� ikke blive formindsket.

S� lad det blive skrevet.
S� lad det blive gjort.

Aaron, hvorn�r
forlader vi �gypten?

Vi forlader ikke �gypten.

Men Moses lovede os det.

Men du lovede, vi ville blive frie!

Jeg har bragt jer flere onder.

M� Gud tilgive min svage
brug af hans styrke.

Moses, hvad har du gjort?

Det er Faraos ordre, at l
ingen str� f�r

til at lave jeres mursten.

Ingen str�?

Hvordan kan vi
lave mursten uden str�?

I m� sanke p� markerne om natten.

Det m� jeres kvinder og b�rn ogs�.

Er dette frelseren?

Du har bragt
Faraos vrede over os!

Du har givet dem sv�rd i h�nderne!

Sten ham! Sten ham!

Til side! Kom!

F�lg med!

Der g�r jeres frelser.
G� s�, og find jeres str�.

Produktionen skal v�re den samme.
Ikke �n mursten mindre.

Jeg forbandede dig.

Hver gang Ramses tog mig i sine
arme, forbandede jeg dig, ikke ham,

fordi jeg elsker dig.

Den Moses, som elskede dig,
var en anden mand.

Nej, han var ikke.

Du tror, at du har forandret
dig, men det har du ikke.

Du kalder dig selv for en profet,
en gudsfrygtig mand,

men jeg ved bedre.

Jeg tror ikke, at kun tordenen
fra et bjerg bev�ger dit hjerte,

som du bev�ger mit.

Jeg har st�et i det br�ndende
lys af Guds egen tilstedev�relse.

Det var ikke ham, der lige
redede dig. Det gjorde jeg.

Hvorfor, af alle m�nd, forelskede
jeg mig i fjolsernes prins?

Jeg tror alt, hvad du fort�ller mig,
n�r jeg er i dine arme.

Hvorfor forn�gte os to?

Fordi jeg er bundet til Gud

og til et folk
og til en hyrdepige.

En hyrdepige?
Hvad betyder hun for dig?

Med mindre �rkensolen
har sl�vet dine sanser.

River hun hvidl�g p� sin hud?

Eller er den s� bl�d som min?

Er hendes l�ber t�rre
som �rkensandet?

Eller er de fugtige og r�de
som et granat�ble?

Kommer der en duft af myrra
fra hendes h�r?

Eller er det lugten af f�r?

Der er en sk�nhed hinsides sanserne,
Nefretiri.

Sk�nhed er som stilheden
af gr�nne enge og roligt vand.

Sk�nhed, hvis �nd
du ikke kan forst�.

M�ske ikke.

Men sk�nhed i �nden
vil ikke befri dit folk, Moses.

Kom til mig, ellers forlader
de aldrig �gypten.

Israels sk�bne
er ikke i dine h�nder, Nefretiri.

Er den ikke?
Hvem kan ellers mildne Faraos hjerte?

Eller g�re det h�rdt?

Ja.

M�ske er du det smukke st�v,

som Gud vil
benytte i sin hensigt.

Fyld alle krukker med vand.

I syv dage vil der
ikke v�re noget at drikke.

- Denne br�nd har aldrig v�ret t�r.
- Og floden st�r h�jt.

- Hvis ord er det?
- �n som ved det.

Fyld jeres krukker eller t�rst.

- Miriam har altid ret.
- Ja, jeg henter flere krukker.

Ja, Joshua.
Hun kommer til br�nden hver dag.

Vent, og du vil se hende.

Det er klogt af Dathan
at sende dig til br�nden, Lilia,

ellers ville hans
vand blive forgiftet.

De sagde, at du var d�d.

Over for alt det,
jeg elsker, er jeg d�d.

- Dathan?
- Ja. Dathan.

Af din egen fri vilje?

Af min egen fri vilje.

Du er ingen mands slave.
Tiden er inde til at blive frelst.

Ikke for mig, Joshua.

Hil dig, du m�gtige Nilgud!

Dit vand er �gyptens blod.

Hil dig, du byggens mester,

vander af kv�g, b�rer af skibe,

den st�rste af alle guder.

Farao af �gypten!
Du har endnu ikke adlydt Herren.

Lad mit folk g�!

Sv�rdets spids...

Lad ham fable l�s,
s� man kan se, han er sindssyg.

Adlyd Herren,

eller han vil rejse sin
h�nd mod flodens vand.

Jeg er kommet for at velsigne vandet,
du er kommet for at forbande det.

Vi vil se, at en hyrdegud er
st�rkere end Faraos guder.

Livets vand, giv
�rkenen v�ske,

og g�r engene gr�nne.

Aaron.

Str�k min stav ud
over vandene.

Se!

Der, hvor han r�rte floden,
bl�der det.

Vandet bliver til blod!

Blodet flyder fra guden!

Se, hvordan det spreder sig.

Det er blod!

For at du skal kende
Herrens kraft,

vil �gypten t�rste i syv dage.

- Syv dage uden vand!
- Der vil v�re plager overalt!

Hvis det var syv gange syv dage

ville ingen tryllekunstners trick
kunne befri dit folk.

Hellige vand, g�r floden,
du kom fra, ren igen.

Og Gud sendte landet
alle slags plager,

men Faraos hjerte
var stadig h�rdt.

M�gtige, du h�rer
skrigene fra �gypten.

De ville skrige h�jere,
hvis de skulle lave mursten.

Send dem v�k.

Folket har v�ret plaget
af t�rst,

fr�er, lus og fluer.

De kan ikke klare mere.

Hvorfor bringer du mig
denne budbringer af ondskab?

Folket forlader templerne
og frasiger sig guderne.

Hvilke guder? Dine profeter
og pr�ster tilbeder guderne,

s� du kan udnytte
menneskets frygt.

Da Nilen blev r�d,
blev jeg ogs� bange...

indtil jeg h�rte om et bjerg
hinsides vandfaldene,

der spyede r�dt mudder
og forgiftede vandet.

Var det staven,
der for�rsagede dette?

Skyldtes det din gud, at fiskene
d�de og fr�erne forlod vandet?

Var det et mirakel, at fluer og lus

opsvulmede p� deres �dsler
og spredte sygdomme?

Disse ting skete bare, de blev
ikke beordret af nogen gud!

G� nu.

S� du ved, at disse
ting er Guds gerning...

skal du se hagl
falde fra en klar himmel

og br�nde som ild p� jorden.

Du skal se m�rket d�kke �gypten,

n�r solen st�r h�jest p� himlen.

Og du skal vide, at Gud er Gud,

og bukke dig for hans vilje.

Intet p� denne jord kan f�
mig til at bukke for dig, Moses.

Se, der kommer hagl.

N�r m�rket har d�kket
�gypten i tre dage,

vil dine ministre
sende bud efter mig.

I de tre dage med m�rke

har I hylet som
skr�mte b�rn om natten.

Moses sagde, at solen ville
skinne i tre dage, og det er sandt.

Lad hans folk g�,

ellers vil �gypten v�re ufrugtbart
fra vandfaldene til havet.

Vil min far befri slaverne?

Kan man indsamle skatter
af en ford�rvet h�st?

Regerer frygt
�gypten...eller g�r jeg?

Vi frygter ingen h�r p� jord,

men kan vi bek�mpe plager med sv�rd?

Det er ikke skammeligt.

Det er ikke Farao,
der overgiver sig til en slave,

men hans r�dgivere.

Jeg har tilkaldt Moses
p� jeres befaling.

Folket vil velsigne dig, M�gtige.

Bukker verden
for en tom trone?

Tom?

G�r en Farao sit hjerte
h�rdt over for sin s�n?

Hvis du lader hebr�erne g�,
hvem skal s� bygge hans byer?

Du fortalte Moses, at han
skulle lave mursten uden str�.

Nu fort�ller han dig, at du
skal bygge byer uden mursten!

Hvem er slaven...
og hvem er Farao?

Kan du h�re latter, Ramses?

Ja, kongers latter

i Babylon, i Kanaan,

i Troja...

n�r �gypten overgiver sig
til slavernes gud!

Bring hebr�eren ind.

G� ud i haven. Det er ikke
godt for en s�n af Farao

at se sin far ydmyget
af en s�n af slaver.

Min s�n, st� ved siden af mig.

Har dagene i m�rket f�et
dig til at se lyset, Ramses?

Vil du nu befri mit folk?

M�gtige, bed
skriveren l�se befalingen.

Giv mig papiret.

Du kan ikke modst�
hans guds styrke!

Jeg kender ikke hans gud!
Jeg vil ikke lade hans folk g�.

Hvor l�nge vil du n�gte at
ydmyge dig selv over for Gud?

Hvis du bringer os endnu en plage,

er det ikke din gud, men jeg,

der vil g�re Nilen
r�d af blod.

Som din farfar gjorde

med vores drengeb�rns blod!

Hvis der kommer �n
plage mere over �gypten,

er det ved dit ord,
at Gud skal bringe den.

Og der vil g� s� stort et
skrig gennem landet,

at du med sikkerhed
vil lade folket g�.

Kom ikke og se mig igen, Moses,

for den dag,
du ser mit ansigt igen,

vil du med sikkerhed d�.

S� lad det blive skrevet.

Jeg vil give denne samling slaver

og hans gud et svar,
som verden ikke vil glemme!

H�rens kommand�r,

hidkald stridsvognene fra Talis.

Der kommer �n til plage...

men den vil komme
over slaverne fra Goshen!

Den f�rstef�dte i hvert hus skal d�,

Moses' s�n som den f�rste.

Er du hyrdepigen, som
Moses giftede sig med?

Dronningen af �gypten er smuk...
ganske som han sagde.

Min mand er her ikke.

Er det Moses' s�n?

Ja, det er vores s�n.

Hvad vil du have af os?

Du beh�ver ikke at frygte mig.

Jeg frygtede kun hans minde om dig.

Har du v�ret i stand
til at slette det?

Han har glemt os begge.

Du mistede ham, da han drog
bort for at finde sin gud.

Jeg mistede ham,
da han fandt sin gud.

I det mindste har han efterladt
dig en s�n, du kan opfostre.

Jeg er her for at redde hans s�n.

Fra hvad?

Fra Faraos forordning om,

at lsraels f�rstef�dte skal d�.

D�?

Abrahams Gud!

Lad ham ikke g�re det!
Ikke mod b�rnene!

En karavane til Midian
venter p� dig og din s�n.

Min stridsvogn
vil bringe jer til den.

Hvilken overraskelse
at du bem�rker mig.

Det gjorde du ikke
p� paladset i morges.

Hvorfor? Var du
bange for at se p� mig?

Hvad vil du have, Nefretiri?

Dig, Moses. Alt omkring os
er ved at bryde sammen!

Du vil �del�gge �gypten,
eller �gypten vil �del�gge dig.

Jeg tilh�rer dig, Moses.

Hun er taget til Midian med din s�n.

Hvorfor tog hun af sted?

Hun vidste, at du ville redde de
andre b�rn inden din egen s�n.

Fra hvad?

Ramses samler libyske soldater,
stridsvogne og f�gtere fra Sardinien.

Hvorfor? Fort�l mig hvorfor!

For at �del�gge lsraels f�rstef�dte.

Gud!

Gode Gud! Ud af hans
egen mund kommer din dom!

Men jeg har reddet din s�n!

Det er ikke min s�n, der vil d�!

Det er �gyptens f�rstef�dte!
Din s�n, Nefretiri!

Du ville ikke vove
at dr�be Faraos s�n!

Med hans hjertes h�rdhed bringer
Farao d�den over sin egen s�n!

Men han er min s�n, Moses.
Du ville vel ikke skade min s�n?

Jeg er ingenting. Guds kraft bruger
mig til at lade hans vilje ske.

Det ville du ikke
lade ham g�re imod mig.

Jeg reddede din s�n.

Jeg kan ikke redde din.

Din gud lytter til dig, Moses.

Omkring midnat vil �del�ggeren
komme midt ind i �gypten,

og alle de f�rstef�dte skal d�,

fra Faraos f�rstef�dte

til hans slavers f�rstef�dte.

Dengang du var prins af �gypten,
holdt du mig i dine arme.

Da du var en ford�mt slave,

kastede jeg mig selv for dine
f�dder ved Faraos hof.

Fordi jeg elskede dig, Moses.

Det er Herren,
der udf�rer dommen, Nefretiri.

G� tilbage til din s�n.

Din k�rlighed til mig er
st�rkere en nogen guds kr�ft.

Du vil ikke dr�be min s�n.

Vend dig fra din
voldsomme vrede, O Herre.

D�den kommer til mig

For at s�tte mig fri

D�den kommer til mig...

Nej, Lilia,
d�den vil ikke komme til dig.

Joshua, du s�tter livet
p� spil ved at komme her.

- Du er en f�rstef�dte.
- Det er du ogs�.

Jeg medbringer et lams blod til
at markere d�rkarmene...

s� d�dsenglen
vil passere forbi jer.

Joshua, det er nok,
at du er kommet til mig.

Jeg er udst�dt af vores folk.

Red mig ikke fra d�den, Joshua,
red mig fra livet.

Dagen i morgen vil bringe en ny
verden

Nej! Og intet blod p� denne d�r!

Dathan, det vil redde hendes liv!
Moses har Guds l�fte!

Moses har ord, Farao har spyd.

Husk, Joshua, hun er
min af hendes egen fri vilje.

"P� trods af, at vi
st�r i d�dens skygge,

"er Herren vor Gud.
Herren er �n."

"Herren er �n."

"Beskyt os gennem denne nat
af r�dsler, O universets konge."

Hvorfor er alle bange?

Hvorfor er denne aften
anderledes end alle andre?

Fordi p� denne nat vil Herren
befri os fra �gyptens tr�ldom.

I skal ikke v�re bange
for r�dslerne om natten

Faraos soldater!

Eller noget v�rre!

Hold �je med pilene,
der flyver om dagen

Bithiah!

Af frygt for din gud
har de befriet mig.

M� en fremmed komme indenfor?

Der er ingen fremmede blandt
dem, der s�ger Guds n�de.

Mine b�rere?

Alle, der t�rster efter frihed,
m� komme med os.

D�dens m�rke vil
passere over os i aften.

I morgen skal frihedens
lys skinne p� os,

n�r vi vandrer v�k fra �gypten.

Jeg vil g� med dig, Moses.

- En prinsesse af �gypten!
- Fra Faraos hus!

En gudebilledetilbeder!

Denne kvinde hentede mig fra Nilen

og satte mine f�dder
p� visdommens sti.

Mered, bring en stol
til Faraos datter.

Der skinner et m�gtigt
lys fra dit ansigt.

M�ske vil jeg forst�
det en dag.

Han er Guds budbringer, prinsesse.

Det er forbudt at se p�
det �del�ggende �ndedrag,

s� se, for den er her.

Kig ikke, Eleazar.

Luk d�ren, Joshua,
og lad d�den passere forbi.

Vil den passere forbi, Moses?

Det var Guds l�fte, Elisheba.

"Velsignet er du, O Herre vor Gud,

"der bringer br�det frem
fra jorden."

L�b! L�b!

Der vil intet ondt ske jer...

og ingen plager skal komme jer n�r.

Tusinde skal falde
ved dit blik

Hvorfor spiser vi usyret
br�d og bitre urter?

Hurtigere! Tag den anden vej!

Urterne minder os om
bitterheden ved fangenskab, Eleazar.

Dette er hastens br�d,

s� I vil huske denne nat

fra generation
til generation for evigt.

Giv mig mit barn tilbage!

- Det er mit folk!
- Alle er Guds folk.

D�den er omkring os!

Men den passerer forbi dem,
der har troet p� Herren.

Husk altid, Eleazar...

han passerede forbi dit hus.

Er �gyptens kaptajner
bange for lidt aften-dug?

- D�dens skrig er overalt.
- En dj�vels forbandelse! Se!

Jeg har kendt til slag i
30 �r, Farao,

men aldrig frygtet f�r i aften.

Tjener.

Bed kaptajnerne
tilslutte sig deres m�nd.

Ved daggry sl�r vi til.

Ingen f�rstf�dt hebr�er skal leve.

Lad hebr�erne g�, M�gtige,

ellers er vi alle d�de m�nd.

Var han din s�n?

Min f�rstef�dte.

Der findes ingen magisk kur,
ingen trylleformular.

Han er Faraos f�rstef�dte.

Vi evner intet
over for denne...plage.

Min far.

Min s�n.

Din egen forbandelse er over ham.

- Hvor h�rte du det?
- Fra Moses.

Jeg ville ikke lade hans folk g�,

fordi din slange-tunge
gjorde mit hjerte h�rdt.

Du t�nkte kun p� at
beholde Moses her.

Du var ligeglad med min trone...

eller min s�n.

Jeg bad Moses om hans liv.

D�dens skygge er p� hans ansigt.

Nej... Han skal ikke d�.

Kaptajn.

Tag min hurtigste stridsvogn.
Bring Moses til mig.

Jeg henter ham, m�gtige Farao.

Han er min eneste s�n.

Du har sejret, Moses.

En slaves fod
klemmer �gyptens hals.

Du blev reddet fra Nilen for
at blive en forbandelse for mig.

Din skygge faldt
mellem mig og min far,

mellem mig og min ber�mmelse,

mellem mig og min dronning.

Nu fylder din skygge
alle ting med d�d.

G� v�k herfra,
du og dit folk.

Jeg s�tter jer fri.

Det er ikke ved dit ord

eller ved min h�nd,
at vi er frie, Farao.

Guds kraft har befriet os.

Nok med dine ord!

Tag dit folk, dit kv�g,
din gud og dine plager.

Tag, hvad du vil fra
�gypten! Men g�!

Herre Gud...

med en st�rk h�nd
bringer du os ud af tr�ldommen.

I morgen g�r vi
frem som en fri nation.

For hver mand skal h�ste
fordelen af sit eget arbejde

og kun b�je sit kn� i b�n.

Vi vil g� med vores unge
og med vores gamle,

med vores s�nner
og med vores d�tre...

I flok og med
vore hjorder vil vi g�,

for jeg ved, at Herren er m�gtig,

og at vores Herre er over alle guder.

Han er d�d.

Soca, store herre
over underverdenen...

Jeg, som har forn�gtet
�gyptens guder,

bukker for dig nu.

Vis, at I har magt
over Moses' gud,

og giv det liv tilbage,
han har taget fra min s�n.

F�r hans sj�l over
d�dsrigets flod

til de levendes sted,

og jeg vil bygge dig et tempel
m�gtigere end pyramiderne.

H�r mig, m�rkets herre...

Rejs jer, O lsrael!

Se frihedens daggry bryde frem!

Og s�ledes skete det,
at efter natten med r�dslerne

oprandt dagen, verden
aldrig havde set mage til.

Fra �st til vest,
fra nord til syd,

kom de med alt hvad de ejede,
med deres flokke,

deres hjorder og kameler.

I tusindvis,

uendelige str�mme af
mennesker, dyr og byrder

og endog meget kv�g,

str�mmede ned ad Sfinksernes All�.

Neden for stenf�dderne af de fire
store statuer af Ramses,

som de med deres
sved, blod og kr�fter

havde udhugget fra massive sten,

rejste en nation sig,
frihedens f�dsel i verden.

Far, har du Rebekka?

Nej, jeg har ikke Rebekka.

Her er truget.
Kast det over dine skuldre.

Dette er en velsignet dag!

- Her er Rebekka!
- Tak!

- Kan vi tage koen med?
- Vi g�r mod byporten.

Rachel, hj�lp mig med dette sten�g.

Glem ikke olie til badene!

Hvor skal vi hen?

Til et land, der flyder
med m�lk og honning!

Jeg har aldrig smagt honning.
Kender nogen vejen?

Det er langt fra pisken! Frihed
vil fugte jeres ganer i �rkenen.

Dette er guvern�rens hus!
I kan ikke bare g� ind.

Ud! Alle sammen!

Hvorfor kommer soldater her?
Jeg malede ikke blod p� min d�r.

S� bl�der stenen!

Din stensk�rer gjorde det mod mig!

Alt dit guld kan ikke
vaske den plet fra din d�r...

eller fra mit hjerte.

For det skal du
g� hele vejen til...

Hvor skal vi hen?
Ved du, hvor vi skal hen?

Til helvede, h�ber jeg!

Ligesom Dathan vidste de ikke,
hvor de var p� vej hen,

og var ligeglade som deres hjorder.

Nu brugte de sten�gene
i en anden hensigt.

Iblandt dem var

vinranke-plantere
og fr�-s�ere,

som hver is�r �nskede, at sidde under
egne vinranker eller figentr�er.

Ud af dette pr�gtige kaos

er det Joshua,
som bringer orden og mening.

Lad folket se hver
stammes sande ansigt!

Levite ind i midten, Judah til
h�jre, Hephron til venstre. Af sted!

Se jer for!
Pas p� mine g�s!

Aaron og de �ldre b�rer p�
en ligkl�dt krop, bedstefar!

Det er Josephs knogler, s�
de kan hvile i hans eget land.

Nubiere, bedstefar!

- Her kommer skatvognene!
- �gyptens skatkammer.

Alle, som deler sliddet,
vil dele guldet! Her, dreng!

Til den blinde!

En lille, gylden kalv,
bedstefar, med horn!

Et gudebille.
For gudebilledetilbedere.

D�r er ildb�rerne!

Plant ilden ved siden
af fanerne om aftenen,

s� alle kan t�nde deres fakler!

Eleazar, h�ng denne p� vognen.

Nu vuggen...

Jeg har vogne til
jordem�dre og l�ger.

Plac�r dem ved 5000 cubitter...

Jeg vil betale hvert slag,
du gav mig, tilbage, Dathan!

- Er dette en dag for h�vngerrighed?
- Jeg har f�et din pisk at f�le!

Lilia er ingen slave, Dathan!
Du kan b�re din egen kasse.

Lad hende k�re!

Se nu, min bror,
vi har nye form�nd.

Vi tjener ingen herrer nu!

Ja, men det varer ikke l�nge.

- Her. Gamle kvinde. S�dan.
- Joshua!

G�r plads til guvern�ren!

- Du ved, hvem jeg er.
- Jeg ved, hvem du var.

Sig til Ramses, at jeg
kommer tilbage til mit hus.

Det rak f�lger nok Moses
ind i �rkenen i dag,

men n�r deres �jne
er svedet r�de af solen,

og n�r deres sprukne l�ber
bl�der af t�rst,

n�r de har mavekramper
af sult,

vil de forbande
Moses' navn samt hans gud.

S� vil jeg f�re dem tilbage
til Farao og stenbruddene.

Der er s� mange.

S� mange.

Hvordan skal jeg finde vejen
gennem �rkenen, Herre?

Hvordan skal jeg finde vand
i �rkenen til alle de mange?

Moses...folket er samlet.

Lad os g� hen til
Guds bjerg,

s� han kan skrive sine bud
i vores sind og hjerter for evigt.

Vi g�r frem og
priser hans m�gtige navn.

- Hvad nu, Joshua?
- Lad trompeterne lyde!

H�r, O lsrael! Husk denne dag,

da Vorherres st�rke h�nder
f�rte dig ud af tr�ldommen!

Vorherre er vores Gud!
Vorherre er �n!

Vorherre er vores Gud!
Vorherre er �n!

- Kom!
- Ja! Kom!

400 �rs tr�ldom og
i dag vil han ikke flytte sig!

Herren er �n!
Priset v�re Gud...

Tak, O Herre...

Han kan v�re i min b�restol.

Jeg er dr�net for alle kr�fter,

min styrke er t�rret ind
og er blevet til...d�dens st�v.

- Vi planter dit figentr�!
- B�rn skal spise dets frugter!

H�rer du det?

Du har en st�rk, ny s�n!

Og han f�rte folket frem
med lykke og gl�de.

Han bar dem ud af �gypten,

som en �rn b�rer sine
unger p� sine vinger.

Men igen...
Faraos hjerte var h�rdt.

Hvor mange flere dage og
n�tter vil du bede?

H�rer han dig?

M�rkets herre,

er du ikke m�gtigere end Moses' gud?

Jeg har talt til dig,

og der er endnu ikke
kommet liv i min s�ns krop.

- H�r mig!
- Han kan ikke h�re dig.

Han er blot et stykke sten
med en fugls hoved.

Han vil h�re mig.

Jeg er �gypten.

�gypten? Du er ingenting.

Du lod Moses dr�be min s�n.
Ingen gud kan bringe ham tilbage.

Hvad har du gjort ved Moses?
Hvordan d�de han?

Bad han om n�de,
da du torturerede ham?

Bring mig til hans lig!
Jeg vil se det, Ramses!

Det er min s�n.

Han skulle have v�ret Farao.

Han skulle have regeret verden.

Hvem s�rger over ham nu?

Ikke engang du.
Du kan kun t�nke p� Moses.

Du skal ikke se hans lig.
Jeg drev ham ud af �gypten.

Jeg kan ikke bek�mpe hans gud.

Hans gud? Pr�sterne siger,
at Farao er en gud,

men du er ikke en gud,
du er end ikke en mand.

H�r p� mig, Ramses,

du syntes, at jeg var ond, da jeg
bes�gte Moses, og du havde ret.

Skal jeg fort�lle dig,
hvad der skete, Ramses?

Han afviste mig h�nligt
som en sk�ge p� gaden.

Jeg, Nefretiri, Dronning af �gypten!

Alt det, du ville have af mig,
ville han ikke engang tage.

H�rer du latter, Farao?

Ikke kongers latter,

men latter fra
slaver i �rkenen!

Latter?

Latter?

Min s�n, jeg skal bygge din
grav over deres knuste lig!

Hvis de undslipper, skal deres fr�
spredes og forbandes for evigt!

Min rustning. Krigskrone.

Latter?

Jeg skal vende slavernes
latter til r�dselsskrig!

Jeg vil kun huske
navnet Moses for,

at han d�de under
hjulene p� min stridsvogn!

Dr�b ham med dine egne h�nder.

Lad trompeten lyde.
Giv udkigst�rnene besked.

Saml alle stridsvogne
ved byporten.

Javel!

G�r min stridsvogn klar.

Jeg skal bringe din
tempelskat tilbage!

Bring det tilbage til mig
plettet med hans blod.

Det vil jeg g�re!

Til at blande med dit eget!

V�r hilset!

Hil!

Hil!

Husk jeres f�rstef�dte!

D�d over slaverne!

D�d over deres gud!

Hil!

Fremad!

Kan du h�re torden? Over havet?

Nej, det kommer fra �rkenen.

Det er torden fra heste!

Se! Faraos stridsvogne!

Vi er fanget mod havet!
Caleb, advar de nordlige telte!

Joshua?

Det er Joshuas horn!

Alle m�nd til passet! Hent
heste og vogne! Dan en barriere!

Hvad er der galt?

Faraos stridsvogne!
Blok�r passet med vogne!

Kvinder og b�rn, til havet!

Bring skovle! Tr�hammere!

H�r mig!

Kan tr�hammere standse pile?
Kan I standse Faraos stridsvogne?

Kvinder, �nsker I jeres m�nd dr�bt?

Moses! Faraos stridsvogne!
Jeg har beordret passet blokeret!

- Vi kan ikke bek�mpe stridsvognene.
- M�ndene m� tr�kke sig tilbage.

Tilbage? Hvortil? I havet?

Til Guds h�nder.

Frelser?
Han har ledt jer i d�den!

Se! Se!

Bebrejd Moses dette!
Aflever ham til Farao!

Ja! Sten ham!

Moses' gud er en ringe general...
at han intet tilflugtssted har givet.

Ti gange har I set
Herrens mirakler!

Og stadig har I ingen tro!

Han leder jer i d�den!

Sten ham! Sten ham!

H�r p� Moses!
Han taler Guds vilje!

- De vil stoppe for mig!
- En stridsvogn kender ingen rang.

Var det, fordi der ikke
var nogen grave i �gypten,

at du f�rte os ud
i �rkenen for at d�?

Frygt ikke!

St� blot stille,
og I skal se Herrens frelse!

- En s�jle af ild!
- Guds v�rk!

Gennem den!

Nej, M�gtige! Man kan ikke
lave en revne i Guds ild!

Saml jeres familier og hjorder.
Vi m� af sted med hast.

Hvorhen? Ned at drukne i havet?

Hvor l�nge vil ilden holde?

Efter denne dag skal l
aldrig mere se hans stridsvogne!

Nej! I vil v�re d�de under dem!

H�rskarens Herre
vil f�re slaget for os!

Se hans m�gtige h�nd!

Vindene �bner havet!

Gud �bner havet med et
pust fra sit n�sebor!

- Led dem gemmen havene.
- Lad hans vilje ske!

Han �bner havene for dem,
og han sp�rrer vores vej med ild.

Lad os g�. M�nd kan
ikke bek�mpe en gud!

Bedre at d� i kamp med en gud
end at leve i skammen.

Velsign Gud, og g� derned!

Gud har frelst os!

- Hj�lp os!
- Lad hjulet ligge!

Tr�k! Tr�k for livet!

Er dit liv s� meget v�rd?

Red br�det, hvis du kan!

F� Caleb til at hj�lpe med vognene!

Moses! St� p� stenen, hvor folket
kan se dig, det giver h�b.

Over os!

Ilden d�r ud!

Lad trompeten lyde!

Stridsvogne, holdt!

Dette er en opgave for en slagter,
ikke for en Farao.

Dr�b dem alle.

Men bring mig Moses i live.

S�nk spyddene! Fremad!

- Her! Tag ham!
- Vent! Vent!

Bedstefar, se,
hestene kommer!

Stridsvognene! L�b!

Bedre at tjene end at d� her!

Hvem kan
modst� Guds kraft?

Du bl�ste med dine vinde,

og havet d�kkede dem!

Der er ingen som dig, O Herre.

For evigt og
i al evighed...du er Gud!

Herren er �n!
Herren er �n!

F�r du sl�r...
vis mig hans blod p� dit sv�rd.

Du kunne ikke engang dr�be ham.

Hans gud...er Gud.

Og Moses ledte lsrael
fra Det R�de Hav

ind i Sinais �rken.

De slog lejr foran
det hellige bjerg.

Og da folket s�,

at Moses var l�nge
om at komme ned fra bjerget,

samlede de sig.

Hvem kunne leve p� det bjerg
i 40 dage og n�tter?

- Ja! Ved Guds vilje!
- Hvem kender Guds vilje?

G�r du? Eller jeg? Eller du, Sephora?

Hans s�rgende hustru.

Hun kom tilbage for
at finde sin mand.

Selv hun kan ikke h�be, at han lever!

Moses gik op p� den forbudte
jord for at modtage Guds lov.

Man han er ikke vendt tilbage!

Vi deler din smerte.
Du har vores medf�lelse.

Vil medf�lelse lede os til landet,
der flyder med m�lk og honning?

Nu har vi ingen leder!

Moses vender tilbage...

Ville en Gud, som har
vist jer s�danne vidundere,

Iade Moses d�,
inden hans arbejde er fuldf�rt?

Hans mor!
S� smukt er en mors h�b!

Men der er andre
m�dre blandt jer!

Hvad skal der blive af jeres b�rn?

- Vi m� bevare troen!
- Troen p� hvad? Dig, Aaron?

Kan du lede os
til dette forj�ttede land?

- Ved du, hvor det er?
- Gennem �rkenen!

- Hvem f�rer os s� til det?
- Dig, Dathan!

Jeg kunne kun bringe jer til �gypten.

- Hvor der er d�d?
- Nej! Hvor der er mad!

- Farao ville dr�be os.
- lkke med en �gyptisk gud foran os!

- Lav en, Aaron.
- Aaron kender templets kunst!

Det vil jeg ikke!

Han vil ikke!

Han vil hellere se vores
k�d r�dne i �rkenen.

Du vil lave en gud til os!

En gud af guld! En gylden kalv!

Korah skal v�re ypperstepr�sten!

Hent kurve! Spande! Sjal!
Alt, hvad I har!

Tag jeres �renringe, armb�nd
og halsk�der af...

Aaron vil lave os en gylden kalv!

- Guldet, vi tog fra �gypten!
- D�r!

Fra den br�ndende busk, O Herre,

bad du mig bringe dette folk
til dette hellige bjerg,

s� de kunne se din storhed
og modtage din lov.

Hvad har jeg undladt at g�re?

Jeg er...

Jeg er...

Jeg er Herren din Gud.

Du m� ikke have
andre guder end mig.

Du m� ikke lave dig
noget gudebillede.

Og de belagte figuren
med �gte guld.

Og Aaron snittede den og
udj�vnede den med hammeren

med stor kunstf�rdighed.

Han fastgjorde den med s�m,
s� den ikke flyttede sig.

Og han slog mod ambolten,

og slog det smeltede
guld til tynde plader.

For de havde samlet deres skat
midt i ildstedet,

og de pustede ilden hen
p� den for at smelte den.

De udsmykkede sig selv i
bekostelige kl�dninger,

bl�, lilla og r�de sl�r,
og fint linned v�vet i �gypten.

Og kvinderne tr�dte
vindruerne til ny vin.

Du m� ikke bruge Herren
din Guds navn til l�gn.

Husk sabbatsdagen,
og hold den hellig.

�r din far og mor.

Du m� ikke beg� drab.

Og folket begik en stor synd,

for de lavede
en gud af guld.

De bar ham p� deres
skuldre og jublede

og sagde:
"Dette er vores gud, O lsrael."

Er l, der s�rger over Moses,
bange for at tilbede den nye gud?

De var som b�rn,
der havde mistet deres tro.

De var trodsige og
opr�rske over for Gud.

De spiste af det ugudelige br�d

og drak voldsomhedens vin

og opf�rte sig d�rligt
i Herrens �syn.

Og folket r�bte:

"Det udsk�rne billede
har bragt os gl�de",

og de tilbad den gyldne kalv
og ofrede til den.

Her er dit offer!

Du m� ikke bryde et �gteskab.

Du m� ikke stj�le.

Du m� ikke vidne falsk

mod din n�ste.

Du m� ikke beg�re
din n�stes hus.

Skrevet med Guds finger.

G�! G� ned med dig,

for dit folk
er demoraliserede.

Og folket rejste sig for at
more sig, spise og drikke.

De opf�rte sig som naragtige b�rn

og tog deres t�j af.

De syndige var som et opr�rt hav,

hvis vand kastede mudder og snavs op.

De sank ned i ondskaben
og var uslere end jorden.

Og der var tumult
og druk,

for de var blevet syndens tjenere.

Alle former for ugudelighed
og uanst�ndighed r�dede.

Selv hor og vellyst,

urenhed, afgudsdyrkelse og orgier,

forf�ngelighed og vrede.

De opfyldtes af uretf�rdighed
og nederdr�gtige f�lelser.

Og Aaron vidste, at han
havde bragt dem til skam.

Abiram! Korah!
Bind offeret fast med snor!

Til hornene p� alteret!

Guds lys skinner
fra dig, Moses.

Kn�l ikke for mig, Joshua.

Disse tavler af sten...

Guds skrifter.

Hans Ti Bud.

Der er en st�j af krig i lejren.

Det er ikke en st�j af krig.

Det er en st�j af sang og gilde.

Moses!

Joshua!

Ve jer, lsrael.

I har beg�et en stor
synd i Guds �syn!

I er ikke v�rdige
til at modtage De Ti Bud.

Aaron!

Vi er samlet imod dig, Moses!

Du har taget for meget p� dig!

Vi vil ikke leve efter dine
bud. Vi er frie!

Der er ingen frihed uden loven.

Hvis lov? Din?

Indgraverede du tavlerne,
s� du kunne blive vores prins?

Hvem er p� Herrens side...
Iad ham komme til mig!

Jeg er!

- Du har bragt forbandelse over os.
- De fik mig til at g�re det.

Han viste jer ingen m�lk og honning!
Jeg viser jer en gud af guld!

Kom med mig! F�lg mig!

Gudebespottere! Gudebilledetilbedere!

For dette skal l
drikke bittert vand!

Gud har denne dag sat foran jer

hans love om liv og godhed,

d�d og ondskab.

Dem, der ikke vil
leve efter loven...

skal d� if�lge loven!

Og Herrens vrede
blussede mod lsrael.

Og for at pr�ve, om de kunne
leve efter hans bud eller ej,

fik han dem til at
vandre i �rkenen i 40 �r,

indtil den generation, der havde
opf�rt sig slet i Herrens �syn

var g�et bort.

Men Moses' syn var ikke sl�ret
eller hans naturlige styrke d�mpet.

Og han gik op p�
Moabs sletter til bjergene,

og Herren viste ham alt det land,

der l� hinsides floden Jordan.

Herren var gal p� mig,

fordi jeg ikke adl�d ham
ved stridens vande.

Og han sagde til mig:
"Se det nye land med dine �jne.

"Du skal ikke krydse
denne flod Jordan."

S� jeg skal blive.

Herren har kaldt p� mig, Sephora.
Jeg g�r alene.

Se, Moses.

Folket er kommet
til floden Jordan.

I Arken b�rer de
den lov, som du har bragt dem.

Du l�rte dem ikke
at leve af br�d alene.

Du er Guds fakkel,
der oplyser vejen til friheden.

Jeg elsker dig.

Joshua, jeg beskytter dig
og giver dig styrke,

for du skal lede
folket over Jordan.

Hos mig i mit hus
skal vi tjene Herren.

Mered, giv mig b�gerne.

Eleazar...s�t disse fem
b�ger i Pagtens Ark

ved tavlerne
af De Ti Bud,

som Herren har givet til os.

G�. Erkl�r frihed
i alle landene

til alle indbyggere.

S�DAN BLEV DET SKREVET,
S�DAN BLlVER DET GJORT