Original subtitles

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

- De vinder ind! - Du er for langsom.

Der er ly!

Vent!

Kan det passe?

Sært tidspunkt for et møde.

Hvorfor kommer de ikke?

De ser bange ud.

For hvad?

Slægten lader dem ikke gå.

De er døde inden aften.

Mister vi den eneste, der kan oldsprog, så er det vores tur.

Vender vi om, fejler vi, fortsætter vi, dør vi.

Er der andre bud?

Tal med Slægten.

Alene.

De dræber mig straks.

Rolig, Raxion.

De har allerede set os.

Kom. Afsted.

Hvad vil du?

Jeg kommer med et tilbud.

Ikke kigge.

Tre fanger er flygtet.

Jeg vil…

Chefen ønsker, at I fanger dem.

At fange guder er dyrt.

Det er prisen.

Er de hos os, er de døde.

Dræb guderne, men jeg vil have munken.

Tager du mennesket, hvad spiser vi så?

Der er nok her til at købe noget.

En ting til.

Jeg tager med.

Stoler du ikke på os?

Nej.

Lad mig forstå ret.

Du ville have en krone, og det kastede verden ud i mørket?

Jeg blev forrådt.

Du lærte, at du blev forrådt?

- Jah. - Og jeg er snæversynet.

Den, der skabte problemet, skal nu løse det.

Meget passende.

Skønt, at kronen, du ville stjæle,

sidder evigt fast.

Er der andet, du vil prædike?

Eller skal vi fortsætte med at undgå at dø?

Hvor er Tripitaka?

Han letter sig nok bag træerne.

Han er genert.

Han faldt i.

Måske en fælde.

Hvordan finder vi ham ellers?

Hvem er du? Hvad vil du?

Leder du efter klosteret?

Det er ødelagt. Munkene blev spist.

Hvad hedder du?

Tripitaka!

Jeg kender dig.

Abe.

Jeg har ventet længe.

Jeg troede, jeg så syner.

Hvem er mosdamen?

Hun reddede mig.

Du må være Tripitaka.

Vent. Dig har jeg set før.

Ved Abes retssag.

Hun burede mig inde.

Jeg tog fejl. Det gjorde vi alle.

Det har jeg prøvet at rette i 500 år.

Jeg burde have troet dig. Tilgiver du?

Jeg hader dig nok mindre end alle de andre.

- Hvad er det? - Hurtigt.

Jeg får jer ud af skoven.

Hvorfor skulle vi stole på dig?

Før an.

Vi ved, hvor de er.

Hvad venter vi på?

En af vor egne er faldet.

Fang munken, så kan I finde en ny ven.

Hvad?

Forsigtig.

Vi tåler ikke mellemledere.

Hvor skal I hen?

Udstyr.

Godt tænkt. Vi kan gøre modangreb.

De tilhører vist ikke hende.

Hvad er det her?

Hvor du var endt.

De dæmoner er Skovens slægt,

knogle-dæmondronningens vagter.

De stjal en hellig skat fra hende,

så hun tryllede deres ansigter væk.

Fair nok.

Og ikke det værste.

Hun gav dem nogle nye.

Man siger, de har dyreansigter, andre siger insekter eller gnavere.

Sandheden er,

at ingen har set deres ansigt og overlevet.

De trak sig tilbage fra verden og bor i skoven.

Længe nok til at få smag for andet end frugt.

Bark?

Slyngplanter?

Mennesker.

Kommer de igen?

De gør de, ikke? Afsted.

Vi må videre. De får styrke fra skoven,

men det ender med skoven.

De kommer ikke ud.

Vi har langt endnu. Følg med.

Hvad vil dæmonen med Tripitaka?

Han så os ikke.

Rovdyrets regel: Tag først de svage.

Det skulle måske lokke mig.

Ikke alt handler om dig.

Mon dog, efter alt det.

Jeg kan måske ikke redde dig igen.

Og skal du det?

Der kommer flere.

Den er i træerne.

Kom frem!

Og det har virket?

Meget effektivt, ikke?

Hvad laver de?

De deler jer. Hold jer sammen!

Lidt hjælp?

Hvorfor? De havde os jo.

De har en plan. Hurtigt.

Det var din plan?

Jeg sagde ingen gift.

Munken havde et uheld,

men kan helbredes for det dobbelte.

Ved du, hvis sølv det er?

Se på mig, når jeg taler!

Jeg mener, han…

…kommer, hvis han vil klage.

Tripitaka!

Han er forgiftet.

Nej. Jeg skal bare hvile.

Tilbage!

Hold øje. Spred jer.

Er han okay?

Han skal hvile.

Vi slår lejr her.

Jeg har boet her længe og ventede på Abekongen,

som rejser med en krigermunk.

Du er ingen kriger.

Du er nok ikke munk.

Hvem er du?

Tripitaka.

Navnet bærer gudernes håb og verdens fremtid.

Det er vigtigt.

Hvem er du?

Han rystede, som var det vinter.

Han klarer den.

I morgen er vi ude, så leder vi videre.

Hvad gør modstandsbevægelsen

nu Abe er skyld i alt det her?

Tror du ikke, de ved det?

Det vigtige er, hvordan vi løser situationen.

Det ved modstandsbevægelsen.

Og de ved, vi har brug for Abe.

Hvordan har han det?

Overlever han?

Godt eller dårligt nyt?

Hvad sagde Vismanden om Tripitaka?

Jeg kendte ham ikke.

Der var bare munken.

Uden hår. Trist ansigt.

Spørgsmål. “Vesterlandsbjergene” osv.

Befriede munken dig?

Han er stædig som en kæmpe…

…men han kan noget.

Nok til at få os ud af mareridtet.

Reddede han dig fra Shamanen?

Ja.

Hvor kom du fra?

Vismanden opdrog mig.

Han havde kronen.

Jeg kendte ham.

Da han døde…

…gik verden under.

Jeg måtte blive Tripitaka.

Befri Abe.

Jeg ville ikke lyve.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre.

Stille nu.

Du gjorde mere, end du ved.

Det glemmer vi aldrig.

Træk vejret.

Han skal hvile sig, men er stædig igen i morgen.

Han er ikke den eneste.

Sov. Jeg holder vagt.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente.

Måske lidt mere fanfare.

Men der var intet.

Ingen guder, ingen velkomst.

Intet. Kun dig.

Et sølle menneske.

Nej, det…

Det var ikke sådan ment.

Det lyder forkert.

Da min mester døde,

troede jeg, jeg aldrig ville få chancen for at være en del af noget større.

Indtil jeg mødte dig.

Dø ikke.

Abe?

Ja?

Du er hos os igen.

Gør det aldrig igen!

Jeg skal prøve.

Jeg er glad for, du har det bedre.

Sov du godt?

Jep.

Jeg har hørt, at feber

kan give sære drømme og stemmer.

Jeg følte mig svimmel,

Gwen passede på mig og så ingenting.

Godt.

Følg med, så. Dæmonerne har ikke glemt os.

Spis op. Du har brug for kræfterne.

Tak.

Utroligt, du er nået så langt,

men:

Den, der rejser mod vest, er ikke pigen i brevet,

ellers bringer du liv i fare.

Vi er ved skovkanten.

Hvorfor stopper vi?

Tripitaka, kom med.

Halløj.

Hvad er der?

Giften.

Du tog den.

Det er for sent nu.

Hvorfor ofrer du dig for mig?

- Ned. - Hvad?

Ned!

Abe!

Gør det nu ikke sværere.

Gwen!

Abe.

Pas på Tripitaka, uanset hvad.

Ikke?

Vi kan ikke gå.

Jeg er her ikke længe.

Min rejse er slut.

Din ligger forude.

Skam dig ikke over den, du er.

Fornægt ikke dit sande jeg.

Gwen.

Hendes sjæl er væk.

Hun døde for mig.

Jeg vandrede fra Nordensøen.

Tekster af: Camilla Kieliger