All language subtitles for 1917.2019.DKSubs.1080p.WEB-DL.H264-UNiTAiL

Udgivet af UNiTAiL
www.DanishBits.org

Blake.

Blake!
- Undskyld, Hr. sergent.

Vælg en mand. Tag oppakning med.
- Javel, Hr. sergent.

Ingen smølen!
- Nej, Hr. sergent.

Kom de med mad til os?
- Nej. Kun post.

Så er der te!

Myrtie skal have hvalpe.

Var der noget til dig?
- Nej.

Jeg er skrupsulten. Hvad med dig?
Jeg troede, vi ville få god mad her.

Kun derfor fravalgte
jeg præsteseminariet.

Hvad har du der?
- Skinke og brød.

Hvor fandt du det?
- Jeg har gode forbindelser.

Her.

Det smager af gamle sko.

Op med humøret. Om en uge
får du kylling til aftensmad.

Jeg gør ikke.
Min orlov er annulleret.

Sagde de hvorfor?
- Jeg aner det ikke.

Det er lettere slet ikke at tage hjem.

Pas på!

Der er noget i gære.

Har du hørt noget?
- Nej.

Det må være angrebet, ikke?

Ti shilling på, at vi angriber.

Det vil jeg ikke vædde om.
- Hvorfor ikke? Fordi jeg har ret.

Nej. Fordi du ikke har ti shilling.

Giv jer endelig god tid.

Er der nyt?
- Om hvad?

Det store angreb. Det er flere
uger forsinket. Vi skulle hjem til jul.

Ikke for at forpurre dine planer,
men officererne vil ikke kæmpe i sne.

Jeg kunne ellers godt spise lidt kalkun.

Det skal jeg meddele overkommandoen.

Hvad skal der ske?
- Prøjserne er ude på noget.

Ved De hvad?
- Nej.

Men det skal nok ødelægge
vores weekend.

Hør her. Erinmore er derinde,
så I skal se ordentlige ud.

Man ved aldrig. Måske bliver
jeres indsats nævnt i en rapport.

Hvis I ikke klokker i det.

Det er noget stort,
når generalen er her.

Overkonstabler Blake og Schofield.

Hvem af jer er Blake?
- Det er jeg, Hr. general.

Din bror er løjtnant i 2. bataljon?
- Javel. Joseph Blake. Er han...?

I live. Så vidt jeg ved.
Med din hjælp forbliver han i live.

Sergenten siger, du er en god kortlæser.
Er det korrekt?

God nok, sir.
- Godt...

Vi er her.

2. bataljon, Devonshire rykker frem her.

Hvor lang tid vil det
tage jer at nå dertil?

Jeg forstår ikke, Hr. general...
- Tyskerne har erobret området.

Tyskerne er væk.

Men glæd jer ikke for tidligt.
Det er en strategisk tilbagetrækning.

De har tilsyneladende lagt en ny
slaglinje 14 km længere tilbage.

Oberst Mackenzie har kommandoen.

Han meddelte i går, at han vil
angribe tyskerne på tilbagetoget.

Han tror, han har jaget dem på flugt
og nu kan vende krigslykken.

Han tager fejl.

Han har ikke set luftfotografierne
af fjendens nye linje.

Kom, mine herrer.

Næsten fem kilometer dyb,
feltbefæstning -

- og et artilleri,
hvis mage vi aldrig har set.

2. bataljon vil angribe i morgen
kort efter daggry.

De aner ikke, hvad de har i vente.

Og vi kan ikke advare dem.
Fjenden har kappet alle telefonlinjer.

I skal nå 2. bataljon
i Croisillesskoven, -

- sydøst for byen Écoust.

Overbring dette til Mackenzie.
Det er en ordre til at afblæse angrebet.

Når I det ikke, bliver det en massakre.

Vi mister to bataljoner.
1600 mand, deriblandt din bror.

Kan I nå frem i tide?
- Javel, Hr. general.

Spørgsmål?
- Nej, Hr. general.

Værsgo, Hr. løjtnant.

Forsyninger, mine herrer.

Kort, lygter, granater
og lidt godt at spise.

Gå straks mod vest
ad Sauchehall Street -

- og så nordvest ad Paradise Alley.

Fortsæt langs frontlinjen,
til I finder Yorkshireregimentet.

Giv denne besked til major
Stevenson i ingenmandsland.

Der krydser I over.
- De vil se os i dagslyset.

I bør ikke møde nogen modstand.

Hr. general, er det kun os to?

"Ned i helvede eller op til den ene."

"Han rejser hurtigst, som rejser alene."

Ikke sandt, Hr. løjtnant?
- Jo, Hr. general.

Held og lykke.

Blake. Vi må lige tale om det.
- Hvorfor?

Blake!

Vi må tænke over det.
- Nej. Det er min storebror.

Vi må vente, til det bliver mørkt.
- Erinmore bad os gå straks.

Han har aldrig set ingenmandsland.
Vi dør inden for ti meter.

Hvis vi venter...
- Han sagde, kålæderne er væk.

Og derfor fik vi granater med?

Se dig for!
- Undskyld.

Jeg foreslår bare, at vi venter.
- Ja, for det er ikke din bror.

Sidst jeg fik at vide,
tyskerne var væk, gik det galt.

Du var der ikke, Blake.

Undskyld! Undskyld!

Du går den forkerte vej, din idiot.
- På generalens ordre.

Godt. Vi antager, kålæderne er væk.

De 14 kilometer vil tage os
omkring seks timer. Højst otte.

Så vi kan vente, til solen går ned.
- Vi aner ikke, hvordan der er.

Hvis vi ikke tænker os om,
når ingen frem til din bror.

Jeg gør.

Nu er vi her. Det er frontlinjen.

Vi skal finde Yorkshireregimentet.

Undskyld, makker.
- Pas på, hvem du skubber til.

Hvad bilder du dig ind
at skubbe til de sårede?

Slip mig!
- Svinet skubbede vores sergent ned!

Undskyld!
- Vi har en opgave for generalen.

Lad mig komme forbi.
- Af vejen.

Godt. Men se dig for.

Fjolser.

Her er forbandet stille.
- Var det sådan lige før Thiepval?

Det husker jeg ikke.

Husker du ikke slaget ved Somme?
- Ikke rigtig.

Du klarede da skærene.
Du kunne i det mindste gå med medaljen.

Jeg har den ikke længere.
- Hvad? Har du mistet din medalje?

Ned med hovederne, drenge.

Kom så, drenge. Grav videre!

Hold dig nede.

Pas på. Du træder på de døde.
Det er vores sergent.

Det var nemmere at skylle
dem ud med en slange.

Ved du, hvor Yorkshire er?
- Lidt fremme træder du på dem.

De blev skudt sønder og sammen
for to nætter siden.

Yorkshire?
- Javel, Hr. overkonstabel.

Hvor er major Stevenson?
- Han blev dræbt forleden nat.

Løjtnant Leslie har kommandoen nu.
- Hvor finder vi ham?

I næste dækningsgrav.

Her.

Sir? Løjtnant Leslie?
- Hvad er der?

En besked fra general Erinmore.
- Er I vores forstærkning?

Nej.
- Hvornår fanden kommer de?

Det ved vi ikke. Vi skal krydse her.
- Det er tyskernes frontlinje.

Det ved vi.
- Tag brevet.

Vi væddede om, hvilken dag det er.
- Det er fredag.

Ingen ramte plet så.
Kvajet der troede, det var tirsdag.

Er de da fuldstændig gale?

Én stille nat, og de tror,
prøjserne er taget hjem.

Tror De, de tager fejl?

Vi mistede en officer og tre mænd,
der blev skudt i laser.

Vi trak to af dem ind igen.
Hvorfor?

Generalen ved, de har trukket sig
tilbage. Luftfotografier viser...

Klap i!
Vi har kæmpet for hver en centimeter.

Nu giver de os flere kilometer.
Det er en fælde!

Men I skal da nok få en medalje.
Det kan altid opmuntre enken.

Godt.

Hvor er den nærmeste passage?
- Der er da en form for sti.

Rushworth! Lad dem se.

Til venstre forbi de døde heste.
Der er et hul lige bag dem.

Bliver det mørkt,
kan I bare følge stanken.

Der hænger en fyr ind over
det andet pigtrådshegn.

Der er et lille hul ved siden af ham.
Tyskerne er omkring 135 meter derfra.

Kraterne er dybere, end de ser ud til.

Falder I i, kommer I aldrig op igen.
Denne vej.

Vågn op, Kilgour.
Hvad fanden skal vi med dig?

Kan vi finde dække?
- Nej.

Løbegraven er sprængt i luften
og fuld af lig.

Jeres chance er lige der.

Hvis I bliver skudt,
så prøv at nå til hegnet.

Vi henter jer først om natten.

Hvis I ved et mirakel klarer det,
så send en signalraket op.

Vi har ingen signalpistol.
- Hent dog en, Kilgour.

Javel, Hr. løjtnant.

Med denne hellige salvelse må Herren
tilgive jer jeres fejl og synder.

Jeg hader,
de falder i prøjsernes hænder.

Så når de begynder at skyde på jer,
så smid pistolen tilbage til os.

Adjø.

Er du sikker?
- Ja.

Erfaring før skønhed.

Klarer du den?

Find et skjulested.

Løbegrav.

Sid stille.

Det er vores.

Videre. Vi er halvvejs.

Der er et hul i hegnet.

Sco!

Det er frontlinjen.

Det var satans.
De er virkelig forsvundet.

1 GASBLÆSER 1 SPAND
1 STANG 1 SPADE

Hvordan går det med hånden?

Jeg fik den sgu i prøjsernes hegn.

En forbinding på, så kan du
snart spille den af igen.

Det er den anden hånd.

De gik for kort tid siden.

Det går ikke.

Blokeret.

Måske kan vi komme igennem her.

Du milde!

Se.

Det er jo enormt.

De har bygget alt det her.

Her kan vi gå igennem.
- Sco!

Hvad siger du til den her?

Det var pokkers!

Selv deres rotter er større end vores.

Hvad tror du, der er i poserne?

Så sulten kan du umuligt være.

Se ham lige. Hvor er han fræk.

Du kan godt spise det her.
- Hvad er det?

Prøjsisk hundekød.

Hvad er der i de andre kasser?

Hvad er der galt?
- Snubletråd.

Stå helt stille.
- Hvor er den?

Den går herfra og til døren.

Åh nej!

Sco!

Sco?

Sco!

Sco!

Vågn op! Vågn op!

Rejs dig op! Rejs dig op.

Kom så. Rejs dig op!

Kom så! Rejs dig op!

Det hele styrter sammen. Kom.

Hold fast i mig!

Vi må ikke stå stille! Kom så!

Jeg kan ikke se noget!

Stop, stop, stop!

Det er en mineskakt.

Vi er nødt til at springe over.
Kom så!

Du skal springe! Bare gør det!

Jeg kan ikke se noget!
- Stol på mig! Spring!

Du må ikke slippe mig!

Lys! Der er lys.

Stop, stop.

Lad mig lige stå lidt.

De møgsvin!

Pas på. Der kan være flere fælder.

Gud i himlen...

Støv. Jeg har så meget støv i øjnene.

Her. Tag noget af mit vand.

Gid jeg havde skudt den rotte.

Gid du havde valgt et andet kvaj.

Hvad?
- Hvorfor i guds navn valgte du mig?

Jeg vidste ikke, hvad vi skulle.
- Nej, det gjorde du ikke.

Det er dit problem.

Så gå tilbage.
Der er intet, der hindrer dig i det.

Du kan sgu gå hjem, hvis du vil.
- Hold op.

Jeg vidste ikke,
hvad jeg valgte dig til.

Jeg troede, vi skulle hente
mad eller sådan noget.

Jeg troede, det var en nem opgave.

Jeg kunne ikke forestille
mig noget som det her.

Vil du gå tilbage?

Send nu den forbaskede signalraket op.

Op i røven, Hr. løjtnant.

Ved du, hvor vi er?

Écoust er stik sydøst.

Og hvis vi holder den kurs,
bør vi kunne nå det.

Så kom.

Se. De har ødelagt deres egne kanoner.

Og deres egne skyttegrave.
- Hvad mener du?

De ville have os til at gå den vej.
Og begrave os dernede.

Fordømte rotter!

Har du forresten hørt historien om,
hvordan Wilco mistede sit øre?

Det er jeg ikke i humør til.

Hold blikket mod træerne
deroppe på højderyggen.

Han har nok fortalt dig,
det var en granatsplint.

Hvad var det da?

Hans kæreste er jo frisør, ikke?

I sine breve jamrede han over,
hvor forfærdelig hygiejnen er her.

Kan du huske Arras'
stinkende latriner?

Nå, men hun sender ham en hårolie.

Den lugter godt.

Lidt som sirup.

Wilco elsker lugten,
men vil ikke slæbe rundt på den.

Så han pjasker det ud over hele
knolden og lægger sig til at sove.

Midt om natten vågner han, -

- og der sidder en rotte
på hans skulder -

- og slikker olien af hans hoved.

Wilco går i panik og springer op, -

- og rotten bider saftsuseme
hans øre af og løber væk med det!

Han gik helt bersærk.
Han råbte og skreg.

Men det bedste var,
at han pøsede så meget olie på, -

- at det ikke kunne vaskes af.
Han tiltrak dem som en magnet.

Rotterne lod os andre være,
men kunne ikke få nok af staklen.

De er på vej hjem.
Gad vide, hvad de så.

Hold øje med højderyggen.

Nu er din medalje da sikret.
- Hvad mener du?

Overkonstabel Blake udviste stort mod -

- og reddede sin kammerat
fra den sikre død. Bla bla bla.

Tror du det?
- Ja.

Det ville da være rart.
Nu du mistede din.

Jeg har ikke mistet min.

Hvad skete der så med den?
- Hvorfor går du op i det?

Hvorfor gør du ikke?

Jeg byttede den væk
til en fransk kaptajn.

Byttede den væk?

For hvad?
- En flaske vin.

Hvorfor i alverden gjorde du det?
- Jeg var tørstig.

Sikke et spild.

Du skulle have taget den med hjem
og have givet den til din familie.

Mænd er døde for den.

Hvis jeg fik en medalje,
ville jeg tage den med hjem.

Det er bare et stykke blik.
Den gør dig ikke til noget særligt.

Den gør ingen forskel for nogen.
- Jo, den gør.

Og det er ikke bare blik.
Også et bånd.

Jeg hadede at være hjemme igen.

Når jeg vidste, jeg ikke kunne blive.

At jeg måtte tage afsted,
og de måske ikke så mig igen...

Jøsses.

De fældede dem alle sammen.

Kirsebærtræer.

Fuglekirsebær.

Eller måske prydkirsebær.
Svært at se, før de bærer frugt.

Hvad er forskellen?
- Folk tror, der kun er én slags.

Men der er mange sorter.
Cuthbert, Royal Anne, Montmorency.

Moreller, surkirsebær.
- Hvor ved du dog alt det fra?

Min mor har en frugthave.
Bare et par træer.

På den her årstid ser det ud, som om
det har sneet med blomster overalt.

Og til maj skal vi plukke dem.
Mig og Joe.

Det tager en hel dag.

Så de træer er døde nu?

Nej. Der vokser nye op,
når stenene rådner.

Så kommer der faktisk
flere træer end før.

Det ser forladt ud.
- Det må vi håbe, det er.

Vi må være sikre.

Jeg tager fordøren,
du tager bagdøren.

Finder du noget?
- Nej.

Har du fundet noget mad?
- Nej.

Jeg kan ikke lide det her sted.

Ifølge kortet...

... skal vi over højderyggen,
og så ligger Écoust lige fremme.

Godt.

Er det vores venner igen?
- Det ser sådan ud.

Luftduel.

Hvem vinder?
- Det gør vi vist.

To mod en.

De fik ram på ham.

Mit ben! Mit ben!

Jeg vil ikke dø.

Vand! Må jeg bede om vand?
- Vi må gøre en ende på hans pinsler.

Nej, han skal have vand.

Det skal nok gå. Bare lig stille.

Stop. Stop!

Nej!

Svin!

Dit møgsvin!

Åh gud! Nej!

Åh gud! Åh nej!
- Vi må standse blødningen.

Hold op!
- Det skal nok gå.

Nu rejser vi os op.
- Ja.

Nej, jeg kan ikke.

Vi må til et felthospital.
- Jeg kan ikke!

Jeg bærer dig. Der er ikke langt.
- Skaf en læge.

Nej. Vi er nødt til at gå alle sammen.

Nu får vi dig på benene.

Nej, stop! Læg mig ned!
Læg mig ned, dit svin!

Læg mig ned!

Du må prøve at bevæge dig videre.
- Lad mig sidde lidt.

Nej, vi skal jo finde 2. bataljon.

Og din bror. Vi må videre.
- Gå i forvejen. Jeg indhenter dig.

Du kan ikke blive her.
Vi er nødt til at gå videre.

Det er vi nødt til. Kom så!

Kom så. Kom så. Sådan, ja.

Kom så.

Vi skal jo finde din bror.

Du genkender ham nemt.
Han ligner mig.

Han er bare lidt ældre.

Hvad er det?

Bliver vi bombet?

Det er gløder. Laden står i flammer.

Jeg er blevet ramt. Hvad var det?

Du blev stukket ned.

Skal jeg dø?

Ja.

Ja, det tror jeg.

Er det den her?
- Kig indeni.

Vil du skrive til min mor for mig?

Ja.

Fortæl hende, at jeg ikke var bange.

Er der andet, jeg skal skrive?

Jeg elsker dem. Jeg ville ønske...

Jeg ville ønske...

Tal til mig.

Sig, at du kender vejen.

Jeg kender vejen.
Jeg går mod sydøst, til jeg når Écoust.

Jeg går gennem byen og mod øst
til Croisillesskoven.

Til den tid er det blevet mørkt.
- Det vil ikke hindre mig.

Jeg finder 2. bataljon.
Jeg giver dem beskeden.

Og så finder jeg din bror.

Han ligner dig. Bare lidt ældre.

Skal du have hjælp, kammerat?

Bare rolig, alt er i orden.
- Kom, vi hjælper ham.

Du godeste.
Hvad er der sket med ham?

Var det flyet? Vi så røgen.
- Ja.

Hent hans ting.
- Javel.

En ven?

Hvad laver I her?

Vi har en vigtig besked til 2. bataljon.

Ordre til at afblæse angrebet i morgen.

Hvor er de udstationeret?
- Lige uden for Écoust.

Kom med mig.

Kom med, Hr. overkonstabel.
Det er en ordre.

Vi passerer Écoust og kan tage
dig med noget af vejen.

Javel.

Hr. sergent! Flere mænd nederst!
Træet er jo tungest ved stammen!

I må stuve jer sammen.

I kan ikke bare løfte det.
Drej toppen mod venstre.

De gør det ved gud ikke nemt for os!

Svinene kunne godt have trukket
sig tilbage med mere stil.

Oberst Collins.
- Du er ikke en af mine mænd.

Nej.
- Han har en besked til 2. bataljon.

Kan du komme forbi nu?
- Nej.

Få det nu flyttet!

Der er plads i de meniges vogn.
- Så lad gå.

Nu kan du da godt komme forbi.

Hvordan kommer De hertil?

Vi krydsede ingenmandsland
uden for Bapaume.

Det tog os en hel nat.

Vi rendte på et par kålædere,
som var noget af en plage.

Skal De op til den nye frontlinje?
- Vi gør forsøget.

Newfoundland har bedt om forstærkning.

Det gør mig ondt med din ven.

Må jeg fortælle dig noget,
du nok allerede ved?

Det nytter ikke at dvæle ved det.
- Nej, Hr. kaptajn.

Stig på.

Gør plads deroppe.

Ind med jer.

Så er det på den igen, drenge.

Velkommen i natbussen til gud ved hvor.

Er det en død hund?

Har du en smøg?
- Her.

Butler. Fortæl videre på din historie.

Da vi stod af toget, kom Beaufoy
og gav os en ordentlig røffel.

"Hr. overkonstabel,
uanset hvad holder man på formerne."

Så kommer Scott ud fra latrinet og
tørrer hænderne i Beaufoys jakkeryg.

Han har lort hele vejen ned ad ryggen.

Skulle det lyde som Beaufoy?
- Du kan sgu ikke gøre det bedre.

"Jeres riffelskæfter er en fornærmelse
mod ekspeditionsstyrken!"

Nej.
- I er begge to elendige.

Du kan knap nok tale engelsk.
- Da bedre end dig, Cooke.

Så lad os høre, Jondalar.
- Kom nu, Jonny.

"Rossi! Aldrig i mine
200 år som soldat -

- har jeg set en så ussel
undskyldning for et latrinhul!"

Det var umanerligt ringe.

Hov, hov! Pas lige på mine tænder.
- Du kunne ellers godt bruge nye.

Har du et sted, du skal være?

Nej!
- Han skal have flere køretimer.

Han skal bakke.
- Ja.

Prøv med bakgear.

Bakgear!

Nej, stop. Stop!

Alle skal stå ud. Alle mand ud!

Kom nu!
- Ja ja. Tag nu ikke sådan på vej.

Godt.

En, to, tre!

Vi må lægge træ under hjulene.
- Der er ikke tid. Vi må skubbe.

Kom nu!

Kom nu. Jeg skal straks videre.
Hjælp mig.

Kom, drenge. Kom så!
- Kom, drenge.

En, to, tre!

Kom så, drenge!
Ét sidste skub! En, to, tre!

Ind igen. Sæt jer ind. Nu.

Har du det godt?

Og prøv nu lige at blive på vejen.
- Du kan rende og hoppe.

Hvor skal du hen?

Jeg skal til 2. bataljon,
Devonshire uden for Écoust.

Hvorfor?

De vil angribe ved daggry.
Jeg har ordre til at afblæse angrebet.

Hvorfor?

De går i en fælde.
- Hvor mange?

1600 mand.

Jøsses.

Hvorfor sende de kun dig?

Det gjorde de heller ikke.
Vi var to.

Og nu skal du klare det alene.
- Ja.

Det klarer du da ikke.

Jo, jeg gør.

Tak.

Se jer omkring, for fanden.

I tre år har vi kæmpet om det her.
Lad dog møghundene beholde det.

Hvem pløkker køer ned?
- Kålædere med kugler tilovers.

Møgsvin.

Det er klogt af dem. Hvis de ikke
skød køerne, ville I spise dem.

De er stadig nogle svin.
- Det er ikke engang vores land.

Hvor langt væk er de mon?
- Er du bange for, vi indhenter dem?

Sgu da ikke med den her fart.
- De er nok lige om hjørnet.

Gu er de da ej.

Hvorfor fanden giver de ikke bare op?

Vil de ikke hjem?
- De hader deres koner og mødre.

Tyskland må være et lokum.

Nu har de da trukket sig langt tilbage.
Vi tvang dem i knæ.

Nej. Det gjorde vi ikke.

Hvad dælen er det nu?
- Ikke et til forbandet træ!

Broen et styrtet sammen.
- En skam.

Jeg må stå af her. Held og lykke.

Behold lidt selv.
Du har mere brug for det end os.

Held og lykke.
- Klok nu ikke i det.

Jeg håber, du når frem.
- Tak.

Der er næsten ti kilometer til
næste bro. Vi må lægge anden rute.

Det har jeg ikke tid til, Hr. kaptajn.

Det forstås. Held og lykke.

Tak, Hr. kaptajn.

Hr. overkonstabel. Hvis du når
frem til oberst Mackenzie, -

- så sørg for at have vidner.

Jeg har direkte ordre, Hr. kaptajn.
- Det ved jeg.

Men visse mænd vil kæmpe
for enhver pris.

Tak, Hr. kaptajn.

Chauffør! Så kører vi!

Der er ikke noget her.

Der er ikke noget her for Dem.
Jeg beder Dem.

Englænder. Ikke tysker.

Ven. Jeg er en ven.

Denne by... er det Écoust?

Er det her Écoust?
- Ja.

Hvor er de andre?

Andre? Her er kun mig.

Kun mig.

Jeg skal nå hen til et sted.

Jeg skal finde en skov
sydøst for byen.

Træer. Les arbres?

Croisette...
- Croisilles?

Ja.

La rivière...
- Floden.

Flod. Den går der.

Træer. Croisilles.

Sæt Dem ned.
Asseyes-vous, monsieur.

Tak.

Lille skat.
- Er det en pige?

Ja.

En pige.

Hvad hedder hun?
- Det ved jeg ikke.

Hvem er hendes mor?

Det ved jeg ikke.

Jeg har mad. Her.

Jeg har de her. De må få dem.
Tag dem alle sammen.

Til Dem og barnet. Her.

Hun kan ikke spise det.
Hun skal have mælk.

Mælk?

Tak.

Goddag.

Goddag.

Har De børn?

Children?
Dem?

Alt er fint.

Hun kan godt lide Dem.

Bliv ved med at tale.

"De stak til søs i en si, åh ja

i en si stak de til søs

trods mangen protest fra venners lag

en vintermorgen
en stormfuld dag

i en si stak de til søs

fjerne og få
fjerne og få

er de lande hvor tumlerne bor

med ho'der grønne og hænder blå

og de stak til søs i en si."

Dagen gryr.
Soldaterne vil se Dem.

Der er alt for lyst. De må vente.

Bliv. Vil De ikke nok blive?

Jeg er nødt til at gå.

Bliv.
- Jeg beklager.

Englænder!

Min gud, Baumer.
Det var dumt af os.

Vi må gå tilbage i aften.

Ingen opdager det.

Hvor er brandyen?

Baumer, din lille lort.
Ve dig, hvis du er rendt med den.

Baumer? Er det dig?

Baumer?

Baumer, hvad dælen laver du?

Baumer!

Englænder!

kun mørke sky'r

over mit hoved

og vejen er

så barsk og stejl

men gyldne marker

vil jeg skue

hvor Guds små lam

vil sove sødt

jeg vandrer hjem

til min mors hytte

og mine kære

som gik bort

jeg vandrer mod

et skyggerige

jeg vandrer til

jeg finder hjem

jeg er en stakkels ensom strejfer

på vandring i

en verden grum

dog ingen sygdom

eller fare

i dette land

som er mit mål

jeg ta'r dertil

til min fars hytte

jeg ta'r dertil

og søger ro

jeg vandrer mod

et skyggerige

jeg vandrer til

jeg finder hjem

Kompagni D, afsted!

Har du det godt, makker?
Hvor er du fra?

Det er nok granatchok.
- Han er ikke en af vores.

Han er gennemblødt.

Vi tager ham med.
- Jeg skal finde Devonshire.

Hvad siger han?
- Hvad siger du?

Devonshire.
Jeg skal finde Devonshire.

Vi er Devonshire.

Er I Devonshire?
- Ja, Hr. overkonstabel.

Hvorfor er I ikke i angreb?
- Vi er anden bølge.

De sender ikke alle samtidig.
- Vi er kompagni D.

Vi gravede hele natten.
Vi er de sidste.

Har du det godt?
- Hvor er oberst Mackenzie?

Han er ved frontlinjen.

Hvilken vej?
- Denne vej. Vi skal derop nu.

Tag det roligt. Hvor skal du hen?

Flyt jer!

Lad mig komme forbi!

Lad mig komme forbi!
- Husk at følge jeres delingsfører!

Spred jer, og afvent hans ordre!

Hvor er jeres befalingsmand?
- I bunkeren.

Ræk signalflaget i vejret eller
affyr signalpistolen, -

- når I har erobret jeres
del af tyskernes linje.

Hør efter! På første signal
rykker kompagni A frem.

Kompagni B rykker til frontlinjen.

Jeg har en besked fra general Erinmore.

Hvem fanden er du?
- General Erinmore afblæser angrebet.

Sludder. Vi skal til at angribe.
Vi drev dem på tilbagetog.

Nej! Send ikke mændene ud.
- Væk!

Det er en direkte ordre!
Hvor er oberst Mackenzie?

I guder! Tal med kaptajnen!
Vi skal hurtigt til frontlinjen.

Er det forstået?
- Javel, Hr. løjtnant!

Stop. Stop!

Sektion 9 og 10 holder sig klar!

Vi rykker ind ved første fløjt.

Ingen tøven.
Hvis sidemanden falder, så fortsæt frem.

I skal bryde gennem fjendens linjer.
- Hvor er kaptajnen?

Derovre.

Hr. kaptajn. Hr. kaptajn!

Hr. kaptajn. Jeg har en besked.

Angrebet er afblæst.
De må standse det.

Hvor er oberst Mackenzie?
Hvor er Mackenzie?!

Stands! Tilbage til jeres sektioner!

Hold positionen!
- Deling 7, om et minut!

Jeg har ordre til at
standse dette angreb.

Hvad?
- Hvor er oberst Mackenzie?

Længere fremme.

Hvor langt?
- 275 meter. I tunnellen.

Du må vente,
til første bølge er overstået.

Det kan jeg ikke.

Deling 7, om 30 sekunder!

Ikke den vej. Er du vanvittig?

Hvad laver du, Hr. overkonstabel?
Nej, nej, nej!

Anden bølge, gør jer klar!
Klar!

Oberst Mackenzie?
- Han er derinde.

Om to minutter!
- Lad mig komme ind!

Lad mig komme ind!

Jeg skal tale med oberst Mackenzie.
Angrebet skal afblæses!

Der er signalraketter.
Venstre flanke har nået tyskernes linje.

Hr. oberst!
- Hold ham.

Hør på mig. Jeg har et brev.
Jeg skal tale med oberst Mackenzie!

Du får ikke lov til at gå derind.
- Hr. sergent, klar til næste bølge.

Nej!
- Anden bølge, klar.

Oberst Mackenzie!
Dette angreb må ikke fortsætte.

De har ordre til at afblæse angrebet.

Hvem fanden er du?
- Overkonstabel Schofield.

Jeg har ordre fra generalen
til at afblæse dette angreb.

Du kommer for sent.
- Det er en ordre fra hærlederen.

De skal læse beskeden.

Skal vi holde anden bølge tilbage?
- Nej.

Sejren er få hundrede meter væk.
- Jeg beder Dem! Læs brevet!

Jeg har hørt det hele før.
Jeg venter ikke på tusmørke eller tåge.

Jeg kalder ikke mænd tilbage
for at starte forfra i morgen.

Ikke når vi har drevet dem på flugt.

Det er tyskernes fælde.
De har planlagt det i månedsvis.

De ønsker, at De angriber.
Læs brevet.

Hr. major?
- Javel, Hr. oberst.

Indstil angrebet.
- Javel, Hr. oberst.

Tilkald ordonnansen. Tilse de sårede.
Hold linjen i tilfælde af modangreb.

Indstil angrebet!

Indstil angrebet!

Jeg havde håbet,
i dag blev en god dag.

Håbet er lunefuldt.

Nu bliver det sådan, og næste
uge sender de en anden besked.

"Angrib ved daggry".

Denne krig kan kun ende på én måde.

En enkelt mand står tilbage.

Få en til at pleje dine sår.

Og skrid så med dig, Hr. overkonstabel.

Sygebærere!

Sygebærere!

Godt skuldret, min dreng.
- Tak, Hr. major.

Ved De, hvor løjtnant Blake er?

Blake?
- Vi var to.

Jeg blev sendt ud med hans bror.

Hvis jeg kender løjtnant Blake ret,
gik han i frontlinjen med sine mænd.

I første bølge.

Hvor finder jeg ham?
- Prøv blandt de sårede bag linjen.

Ellers...

Tak, Hr. major.
- Major Hepburn!

Kom dog op!

Videre, videre.

Hr. sergent.
Jeg skal finde løjtnant Blake.

Ved De, hvor han her?
- Nej.

Gør plads for bårerne!
Mindre skader til fjerneste plads!

Sårede til bens til samlingsstedet!
Gør plads for sygebærerne!

Væk!

Er løjtnant Blake her?
- Det aner jeg ikke.

Gå videre, Hr. overkonstabel.

Hvis du kan gå,
skal du til visitationen.

Læg dig ned.
- Lad mig komme hjem.

Løjtnant Blake!

Af vejen, for pokker!

Blake!

Har nogen set løjtnant Blake?

Han forbløder! Find en kirurg!

Amputation! Straks!

Mit ben! Mit ben!

Hjælp mig! Hurtigt!

Du må ikke lade mig dø.

Kom, drenge. Han er blevet skudt
i benet og har mistet meget blod.

Løjtnant Blanke?
- Ja.

Skal du tilses af en læge?
- Nej, Hr. løjtnant.

Jeg er fra 8. bataljon.
- Hvad hulen laver du her?

Jeg kommer med en besked.
- 8.? Så kender du min bror.

Jeg blev sendt ud sammen med ham.
- Er Tom her? Hvor?

Det gik hurtigt.

Det gør mig ondt.

Hvad hedder du?
- Schofield, Hr. løjtnant.

Undskyld, hvad?
- Schofield. William Schofield.

Will.

Du skal have mad.
Gå til messen.

Med forlov...
Jeg vil gerne skrive til Deres mor -

- og fortælle hende,
at Tom ikke var alene.

Naturligvis.

Han var...
Han var en god mand.

Han fortalte altid sjove historier.

Han reddede mit liv.

Jeg er glad for,
at du var sammen med ham.

Tak, Will.

KOM HJEM TIL OS

Tilegnet overkonstabel
Alfred H. Mendes, -

- 1. bataljon, kong Georg 5.s
infanteriregiment, -

- som fortalte os historierne.

Udgivet af UNiTAiL
www.DanishBits.org

Oversættelse: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service