Original subtitles

Jeg kan ikke lide, at min mor er alene hjemme. Men far er ikke hjemme.

Men han kører om en halv time. Det er jo fredag.

Der er en time til.

Vi er 20 minutter om at komme hjem.

Min far hjuletæpper også på luft.

Så er du en virkelig?

Nej.

Nå, men hvad er det, der går med din mor?

Er hun blevet rask?

Hun er jo ikke syg på den måde.

Fagten, som har lugter af kaffe.

Det bliver næsten mit børste.

Come on, come on, come on, come on, baby now.

Twist and child.

Du er tosset.

Jeg tror også, jeg er langt hård.

Så du om sangen?

Jamen, du kommer til at lide en pige.

Åh, hvad for dig selv, mand.

Twist and child.

Jeg har fået en hej til mit tromsæt. Nå, I har nok lavet ud af mor, ja.

Erik, jeg synes godt, du kan passe i tiden, når du ved, jeg skal gå.

Jeg går nu, Erik, og husk, din mor skal på toilettet, inden hun skal sove.

Og hvis I så kunne lave det mindre langt.

Hvor skal han hen?

Han går til at møde.

Hvad er det for et eller?

De har dejlige underbukser. Og så er der gyld i hænderne. Så det er med en pæn

tak. Nu skal du se, Henning. Nu skal jeg lære dig, hvordan man siger tak. Kom.

Sådan. Sådan.

Flot. Det kan du godt lade være med.

Skal du overtage en klippør?

Hej, Johnny.

Hej.

Hvad er det her for meget? Det er en god idé, vi fandt ud af at holde det

hernede, hva', Henning?

Det er også for dårligt, at man ikke engang har plads til at have gæster i

sin egen lejlighed.

Nu er det også snart slut med det. Så kommer vi hen til kunden, der skulle

have støvsugeren repareret.

Ved I, hvad der var galt? Hun havde sat flanken i det forkerte hul.

Hun pustede den. Hun havde pustet i tre år.

Der var en, der pustede i tre år.

Ja,

så vi flytter hen i modeparken i næste måned.

Men herregud, det har du da ikke fortalt noget om. Tre værelser med bedre

centralvarm. Derfor noget.

Ja.

Jeg gik simpelthen op i andelsboligselskabet.

Ja, gjorde du?

Ja, det gjorde jeg.

Jeg kan ikke holde det her ud.

Jeg er ved at få spaddet den lille lejlighed.

Ellers så... Så flytter jeg selv derhen med børnene. Det må jeg nok sige.

Synes du ikke, vi skulle have snakket om det her inden?

Far,

du kunne da tage med mor og se på lejligheden. Hvad er huslejen?

En halv gang mere, end vi betaler nu.

Jamen, kan I klare det til den rente økonomi?

Ja. Selvfølgelig.

Det er sgu da dyrt at flytte.

Istandsættelse og... Jamen, istandsættelsen taler selskabet for.

Og så har vi fri telefon.

Fri telefon? Ja. Og Svend, han skal nemlig være varmemester.

Far, du er blevet glad for det. Det må jeg sgu nok sige, Svend.

Varmemester. Varmemester.

Kunne du da godt have givet mig en chance?

Det er varmemesteren, der bestemmer. Det kan jeg godt sige dig, Svend. Nå ja,

selvfølgelig.

Ellers var det jo aldrig blevet til noget.

Godmorgen!

Hvorfor gør de det?

Jeg så dem jo i haven.

Sådan. Pludselig gik det hele i stykker.

Har hun skåret sig? Nej.

Jeg synes, at de gjorde det. Nej, det vil jeg ikke se. Hende i hendes månskab.

Jeg så dem lige. Åh, nej, nej. Bliv her, så du ikke sker det.

Hvorfor kan de ikke lade mig være?

Sådan, sådan, sådan.

Rolig, rolig.

Så får du ikke det vinde, lad det. Så får du det bedre.

Jeg kunne gøre for det. Ja, du kunne ikke gøre for det.

Sådan. Sådan. Tak.

Ja, tak. Og så drik.

...konkurrencer, vil jeg nu have lov til at præsentere fire unge sødeådere fra

Brøndshøj.

Mine damer og herrer, The Sea Land!

Danske tekster af

Jesper

Buhl Scandinavian

Text Service 2018

NOOOOOO!

Det var godt til at tage med dig ind.

Jeg har ikke tid.

Ikke tid?

Men så du slet ikke?

Hva'? Du kunne stå omhen.

Jo, hun er da meget fin.

Fin?

Det er bare fuldstændigt fantastisk.

Dag, Bjørn.

Tag nu med.

Jeg skal købe ind.

Vi ses.

Hvor skulle Bjørn hen?

Hvorfor render han altid inde i byen?

Han kender vel en derinde.

Hvor er du sød, sådan at købe hende.

Nå, men...

Det

var hyggeligt at føle sig.

Vi ses.

Jamen, ser du mig ikke indenfor?

Hvad?

Jamen, det er... Vi er ved at få gjort et salg.

Med et eller andet salg?

Måske skulle vi vente til en anden dag.

Er du alene hjemme?

Ja. Nej.

Prøv nu mine øjne.

Har du smækket derude?

Nej, det er bare... Er det ikke den der?

Nå jo.

Men det er kældernøglerne.

Er det det, du spørger? Ja.

Nu er det bare spørgsmålet, om jeg har fået den rigtige nåle med.

Kirsten?

Kirsten, kan vi ikke... Min

mor er syg.

Ja, det siger Bjørn.

Hvad siger han?

Er din mor syg?

Jamen, hvad har han sagt?

Ikke andet, at hun er syg og ligger i seng det meste af tiden.

Kan vi ikke gå op og lave te? Nej,

men du kan sætte dig ind i mit værelse, så skal jeg nok ordne det.

Kan jeg lige tage kopperne? Nej, jeg skal nok ordne det.

Kom nu med. Kom nu med.

Kom nu med. Kom nu med.

Jeg er ked af det.

Tiden er løbet fra mig.

Tror du, han er inde i byen?

Hvem? Bjørn.

Du sagde, han var inde i byen, ikke?

Nå ja, det ved jeg ikke.

Kan du ikke omkende ham? Nej, det behøver jeg ikke.

Hvorfor skulle du komme rende nu?

Hvorfor kan du ikke blive på dit værelse? Men Erik... Hvorfor giver ikke

han nogen mere hjælp, uden at du straks skal ødelægge det hele?

Hvad skulle du i køkkenet efter?

Jamen Erik, jeg hørte bare, at du kom. Hvorfor kan du ikke bare... Du skulle

snakke, skulle du.

Bare indrømme det.

Undskyld det.

Hvor er hun smuk, Erik.

Du skal fortælle mig, hvad hun hedder.

Hun hedder Kirsten.

Mor.

Bare for den ene gangs skyld.

Jeg ved godt, det er forkert.

Vi siger ikke noget om det til far, vel?

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom nu! Kom nu!

Kom nu!

Henning, prøv at se.

Ærmerne, kan vi godt lægge lidt mere op? Ja, det gør jeg til.

Og så har vi bænksæder, der passer til.

Jeg kan ikke skynde at gå

i.

Tak for træet. Jeg vil holde alt på.

Tag på skoen.

Så kommer du ikke hjem til middag? Ej, det tror jeg ikke.

Det var det, jeg tænkte om. Det var det, jeg tænkte om. Vi skal ud og se.

På søndag.

Så kunne jeg tage ud og ro.

Sådan nogle.

Både, ikke?

Ja, det har jeg engang gået ud til roning.

Og meget på lille kvinder engang. Jeg har jo lukket mig nu.

Jeg fik ikke modstand nok.

Så... Bagefter kunne vi...

Det forstår du ikke, mand.

Jeg har aldrig haft det sådan før.

Det er kun hende.

Jeg tænker ikke på andet.

Men for fanden, Erik.

Jeg fatter ikke, hvor den heldede, jeg kunne leve før.

Hvad med Kirsten?

Kirsten?

Erik, du skal se hende, mand.

Hun er fantastisk god.

Lad mig være til at bætte op, alora.

Lad mig bruge min sidste del forretning.

Om du ikke ville med op og have en kop te?

Det er sådan, at min mor faktisk har fået det lidt bedre.

Hun vil gerne hilse på dig.

Giv det hyggeligt.

Det bliver hun glad for.

Kom bare, mor.

Du skal ikke være bange.

Goddag. Hvor er det længe siden?

For du er blevet lang.

Var det rart at se dig igen?

I lige måde.

Du ser så glad ud.

Har du mødt en pige?

Det bliver så varmt indeni, når jeg hører sådan noget.

Erik, han er jo også mor.

Undskyld, det var bare fordi, at jeg har fået det meget bedre.

Jeg skal også have ordnet hår i dag.

Det er også alle de lyde, jeg bliver.

I må da også have hørt det. Det er ikke det, fordi de altid er herinde.

Hvis de kunne komme lidt ud en gang med ham.

Nu er de der.

Kan I ikke høre dem?

Kom, mor.

Nu skal jeg tage hende.

Er det bedre, jeg går?

Okay, vi ses til festen.

Hej.

Far.

Far.

Mor, kan du ikke hjælpe mig? Jeg kan syre mig.

Jeg bliver der tættere.

Kan du huske, hvad vi aftalte over på skolen?

På skolen? Ja, ingen fremmede, kun klatten.

Åh ja.

Du er skide tagelig, er du!

Ja, jeg synes altid, at du har været bekendt.

Jeg havde regnet med, at vi skulle være sammen, ikke?

Den regnede med?

Hvad med Erik?

Erik, det er en nar.

Sig mig, hvem tror du egentlig, jeg er?

Så, så.

Har mig helt syg, mor.

Du skulle da ikke komme for godt i gang.

Jeg skulle overhovedet ikke blive stemt. Du kan det ikke.

En ting er, at du klipper hende der med, men du skal fandme ikke komme og sige,

hvad du gør i mit eget hus.

Har du forstået?

Du skal bare ikke tale dårligt om andre. Jeg gør nøjagtigt, hvad der passer mig.

Jeg behøver heldigvis ikke dig til at fortælle mig, hvad jeg skal gøre.

Altså, jeg synes, du skulle tage din gråde veninde og skride.

Lige med det samme.

Så kan det være, vi andre kan få lov til at more os lidt. Ja, ja, for helvede.

Du skal nok slidt på mig.

Det kan du altså heller ikke være bekendt.

Bekendt? Det er sgu da helt, der ikke kan være det bekendt.

Det er din egen skyld. Det kan sgu godt være. Du skal fandme ikke ophøre dig

sådan. Nå nej, men vi havde jo aftalt det over på skolen.

Du skal bare ikke være så skide grov.

Jeg tror, du skal komme med ind igen.

Jeg sætter ikke mine ben i det hus igen.

Nå, det må du også selv om.

Erik, du var sgu da ude i køkkenet.

Du hørte, hvad hun sagde.

Også om dig.

Gå ned og hent dit tøj, så skrider vi alle tre.

Du går da ikke derind igen.

Hun bruger dig jo bare, mand.

Hold nu op.

Du hører sgu da, hvad hun sagde.

Om din mor.

Hent dit tøj.

Hvorfor finder du dig i sådan noget?

Ja, for helvede, mand.

Du skal ikke have dig ydmyg på den måde.

Klip så.

Hvad fanden, mand? Det er også om din far. Han er bindegal.

Sådan godt!

Jeg ville jo bare hjælpe dig, mand.

I er ikke kommet nu med os.

Kan du lide det?

Nej, ikke rigtigt.

Det lyder, som at man trækker en kat i hælen.

Det er også bedre ligesom noget med rygmeri.

Prøv at høre en gang.

Ja.

Det er ligesom de to instrumenter, som leger med hinanden.

Ja.

Lige smukt.

Hvem er det med?

Bab.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Bjørn.

Der er noget, jeg har glemt at sige til dig.

Jeg skal regne.

Regne?

Vindborg. Vindborg?

Tre dage.

Tre dage?

Jeg skal tilbryde dig.

Det har du ikke tre dage.

Det kan højst tage to timer.

Du bliver nødt til at blive hjemme.

Det kan jeg ikke lade sig gøre.

Tre år, mand.

Nå, men... Kan du ikke blive hjemme?

Jeg bliver stående her og venter på dig.

Øst for Svendborg, hvor temperaturen i de strengeste måneder kan komme ned

under de 40 grader, og hvor ikke det levende synger at kunne føre normal

tilværelse.

På en anden side, det er sgu også meget rart at være ondkaldt et par dage.

Jeg troede, du savnede hende.

Hold op, mand.

Tre dage betyder sgu ikke noget.

Man kan snart ikke se dine øjne mere.

Han ligner mig også.

Kan du huske dig mere?

Mig er der hjemme på gården.

Hvad er klokken?

Lidt i et.

Vi er nødt til at løbe nu.

Tak for i dag.

Jeg slipper dig aldrig, aldrig, aldrig.

Åh, Svendborg.

Mor, det bliver ikke, at Svendborg er nede for at besøge far et par dage.

Hans skib ligger i anferden for tiden.

Det der, det var første gang, mor var ude at sejle.

Hun serverede i officersmessen, for det skib, hvor min far sejlede.

Han var sådan en flot kaptajn dengang, og hun gåede rigtig stort for ham.

Det siger, at jeg blev lavet på Suezkanalen.

I 40 grader var ham.

Siden så blev mor hjemme for at passe mig.

på Suezkanalen.

Det er hendes?

Pines? Ja, hun glemte den sidst.

Jeg tror, hun ønskede, du skulle have noget hende. Jeg fandt de her piber

ansatte sidst over.

Jeg skal stå og se ud over byen.

Har du husket gulderen?

Jeg tror, jeg skal dø.

Hvad er det her?

Se på mig, Erik.

Hvad laver de bøger her?

Det er nogen, jeg har lov på... Tal tydeligt! Jeg kan ikke høre, hvad du

siger, når du mumler.

Hvad laver de bøger på din mors værelse?

Jeg lovte den pæne.

Hvad bøger? Nå, kom.

Det troede jeg kunne stole på dig, Erik.

Det kan du også. Nej, åbenbart ikke.

Jeg troede også, vi havde en aftale med hensyn til din mor.

Og jeg troede, vi kunne snakke fornuftigt sammen, vi to.

Erik, det er så utroligt vigtigt, at du forstår det her.

Navnlig for din mors skyld. Sæt dig ned, min ej.

For mange år siden, dengang din mor lige var kommet til København, da jeg

lige havde truffet hende.

Dengang skrev hun digte.

Ikke almindelige digte. Ikke sådan nogle digte, som du kender dem fra skolen.

Det var nogle mærkelige, næsten sygelige små historier.

Hun havde en bizar forkærlighed for en helt speciel slags litteratur.

Og hun skandrede sig ikke over det.

Hun elskede at snakke om det.

Navnligner der var andre til stede.

Hun blamerede sig.

Hun udleverede sig selv over for andre.

Det var pinligt.

Til sidst kunne hun ikke kende forskel på bøgerne og virkeligheden.

Det var sygeligt.

Forstår du, Erik?

Jeg brugte lang tid, virkelig lang tid, på at få hende drejet væk fra den måde

at tænke på.

Jeg brugte mange år.

Derfor var der også et slag i ansigtet på mig at komme ind på hendes værelse og

finde dem der under hendes seng.

Og videre, at du havde skadet hende dem.

Det er så utroligt nødvendigt, at du forstår det her, Erik.

De bøger her vil bare...

Forvær hendes sygdom.

Det er da ikke det, du vil.

Jeg kan cykle op med dem med det samme, hvis du... Vi er ikke færdige.

Hvor kommer den fra?

Det er en hue.

Ja, jeg kan godt se, det er en hue, men hvor kommer den fra?

Fra en pige.

Jeg kender.

Hvor er du nu?

Jeg skal bare på toalettet. Så gå du bare ud. Der kommer ikke nogen mennesker

nok i øvrigt.

Rampi, du kender os, sagde du?

Ikke kender, men... Jeg var lavet nede i værkstedet.

Hun var herhjemme en dag.

Og hvad så?

Hvad så I ikke?

Så glemte hun den.

Så hun din mor?

Nej, ikke rigtigt. Hvad mener du med ikke rigtigt?

De talte ikke sammen.

Det er altså en pige, som du ser.

Nej, hun var for... Kommer I... Ja, jeg ved ikke, hvad I kalder det. Hedder det

kom sammen?

Nej, overhovedet ikke.

Faktisk, så er det en, Bjørn kender.

Jamen, der må da være noget med en dej af den pige, siden du ikke har afleveret

hugen.

Erik, jeg kunne godt tænke mig at vide, om du... Ja, jeg ved ikke. Jeg synes jo

stadigvæk, du kun er et barn.

Og nu har jeg jo kun dig nu, hvor din mor er så syg, så...

Ved du, hvor hun

bor?

Ja, hun går jo i min glatte.

Det betyder ikke noget.

Jeg kører over med hunen med det samme, hvis du vil.

Godt.

Skal vi dog komme igen.

Yes. Det var han.

Det er en af dine trækammerater.

Sådan.

Tak skal du have.

Jeg prøvede sgu ind til dig.

Er der noget af vejen?

De sagde, prøv at høre noget positivt.

De kan jo have taget fejl.

Jeg vil ikke have det, barn.

Vi kan ikke have det, vel?

Nej.

Nej, det er klart.

Jeg kører hjem nu.

Kan du huske det brev, du sendte mig for nogle måneder siden?

Du skrev, du elskede mig lige så højt, som himmelen var blå.

Det gør jeg endnu.

Jamen, det er da for sent at komme nu, Anna.

Du bliver da nødt til at hjælpe mig.

Far kommer til at anvære dem igen om 14 dage.

Jeg tager ned og møder ham.

Han må aldrig få noget at vide, Anna. Aldrig.

Aldrig nogensinde. Er du med?

Ja, værsgo.

Jeg ved ikke noget om det.

Anna.

Anna.

Anna, min lille skat.

Hvad havde du forespillet dig?

Omkring 500 kroner.

Det har de kostet.

Det er guld.

Du kan få 100.

Men jeg skal bruge 500.

Hvad med 200?

Det vil jeg kunne klare.

Tak for det.

Du får dem snart igen.

Ja, det går nok.

Vil du have sukker? Nej tak.

Jo tak.

Ja, det var nu man skulle have været i Norge.

Men i Sverige?

Ja, Kirsten tager til kulden en gang her efter jul.

Vil du ikke med?

Hvorhen? Op til Sverige på Nødegård.

Kirstens søsters forlovet har han gået derom.

Der er meget smukt om foråret.

Vi kørte op i et kortsbil.

Nå, hvad siger du så?

Kan jeg låne mig nogle penge?

Hvor mange?

320 kroner.

Vær så ikke sikker på, at jeg har så mange.

Hvad siger du til det med sverigesduren?

Julia?

Det er blevet det.

Få den igen efter nytår.

Alle trapperne skal væltes.

Vi ses.

Anna, vi venter til en anden dag.

Du kan tage pakken af.

Og du kan gå derind.

Du kan godt tage underbogseren af.

Og læg dig op på bordet.

Læg dig ind.

Og du skal have benet op.

Slap bare af.

Gør det meget ondt?

Ikke hvis du slapper af.

Tag det bare helt roligt og slap af.

Så gør det ikke ondt.

Og når det kommer ud, så husk at ringe efter en ambulance. Du skal ind og have

en udskrabning.

Og gør så, som jeg har sagt.

Det er det.

Skal jeg have noget til dig?

Hvad?

Mor?

Mor?

Er du slet ikke interesseret i at høre, hvordan det er gået?

Jeg gik ud fra, at det var gået godt.

Ja, at du måske ikke var.

Jeg er så glad for, at vi skal tale om det mere.

Hvorfor kunne du ikke have hjulpet mig, da jeg behøvede dig?

Kære Bjørn, jeg har skrevet det her brev tusind gange, lyttet

til mine ord om og om igen.

Vi havde så meget sammen, så uendelig meget, som pludselig på

så kort tid lukkede sig og blev til en lille hård klump af smerte.

Jeg elsker dig og savner dig.

Jeg savner den utrolig lykkelige tid, som jeg ved er forbi.

Vi er blevet mange år ældre på den tid.

Vi er blevet så meget klogere.

Men vores følelser kunne ikke følge med.

Jeg græder hver aften, når jeg tænker på det, vi har mistet.

Jeg vil altid elsker dig.

Lev vel.

Elsket Bjørn.

Kærlig hilsen, Anne.

Hvis I er på ledning, så hun ikke falder ind.

Okay, Kirsten, sæt den bare på. Kom, Bjørn.

Vi går herned. Nu skal du bare se, du.

Du kan ikke forestille dig, hvor meget træning det kræver.

Fire timer dagligt. Mindst.

Kom.

Prøv at se hende.

Hvad siger du så?

Er det fagøst med dig og Kirsten, mener jeg?

Kirsten, skru lidt op!

Tænk, at vi står og oplever det.

Det er flot, ikke?

Bjørn, skal vi gå en tur? Er der øjeblik? Vent lige lidt.

Hvad er det, du skal lige se?

Se den der.

Man er helt målløs, ikke?

Bjørn, kom.

To kubber libra. Før kubber libra, tak. Kan det være lime eller citron? Citron.

Hurra libra.

Før i tiden kunne vi overhovedet ikke slå plænen for kogler uden at ødelægge

klingen. Skal det være, I siger?

Ja, I siger.

På seks dage, seks dage, fældede vi 11 graner og to hyretræk. Se

der.

Se lige, mand.

Hvad med nogle dejlige piger, de to.

Var vi heldige?

Jeg er glad for, at jeg lærte dig at kende.

Er det seriøst med dig og Kirsten?

Se for dig officielt.

Det andet duer ikke.

Det er her, I skal gå ind. Så skal du se forlåelsesringen.

Hvad siger du om det kommer fra?

Jeg får 20 procent.

Du også, Odessa, Nielsa.

Er det hende du tænker på?

Hallo Diana?

Kom, Erik.

Erik, du er gammel nok til at forklare beskid.

Endelig tror jeg ikke, du nogensinde har forstået, hvad det er, din mor fejrer.

Og hvad det har kostet mig at have hende herhjemme i stedet for at sende hende

væk.

Efter fødselen fik hun det, der hedder en fødselspsykose.

Hun blev fuldstændig hysterisk.

Hun ville ikke vide, at hun ikke ville se mig.

Hun råbte og skreg.

De måtte give hende noget beroligende.

Og efter samråd med lægerne fik jeg hende kørt væk fra fødeafdelingen, så

længe hun var så nærhedsvækket.

Så lige pludselig, så fik hun den idé, at du var vandskabt.

Du måtte tage hende til ruden, så hun kunne se dig i din vugge og forsikre sig

om, at det ikke var dig, der var noget galt med.

Det var hende, der var syg.

Fejre, ligesom.

Ja, så faldt hun til ro, eller... og signerede, eller... Ja, hun blev

fuldstændig apatisk.

Vi havde en barnevejske til at være her om dagen.

din mor fik ordineret noget næromedicin.

Og samtidig så var hun begyndt at få en sygelig angst for lyde.

Jeg opdagede, at jeg i den vej kunne holde hende indendør.

På hvilken måde er det min skyld, det her?

Jeg fører ind et sted hen og tænker sådan, det der er sket, er sket.

Men uger er jeg må virkelig godt dårlig på hinanden.

Uger er også den svar.

Hvor tid er det ikke?

Jo, øh... København og jeg... Vi... Vi øh...

Vi skal på låsen næste morgen.

Det var det nok, Norge har haft. De har jo haft en anden sang, hvor det var

hende.

Tillykke, mor.

Tillykke.

Prøv at se, hvad Kurt og Inger får æret.

Jeg vil nok sætte af dem.

Bjørn.

Bjørn.

Læg dig lidt om på mig.

Jeg synes ikke, vi behøver at vente til efter forlovelsen, hva'? Hold da op med

mig.

Jeg elsker dig.

Hvor længe har du tænkt dig, at det her skal blive ved?

Kom, nu spiser du det her, du mand.

Kom, spis det.

Har du stadig ikke bidt noget?

Ikke noget unbestemt.

Jeg tænkte, måske det var en god idé at få en læge til at se på hende?

Jamen alt, hvad du siger, Erik.

Jeg tænkte, hvis nu... Alt, hvad du siger, Erik. Få en læge til at se på

hende. Som om vi kan klare det selv.

Noget rigtig pyntet, det var.

Og så dyre havsbær.

Sjov nok. Jeg tror, hun er ved at være en eneste gang i livet. Kommer der

aldrig mere.

Hvem skal du sammen med?

Bjørn og hans pige.

Ej, hans pige?

Slæber han sin pige med på bakken?

Der kommer ikke nogen pæne piger til næste sted.

En helt bestemt kategori af mennesker, der søger det her ud.

Men der er selvfølgelig nogen, der aldrig kan få nok, som kommer ved at

priske at prøve det hele.

Vi kan bare prøve de nye ting.

Jeg synes, du begynder at farte så meget omkring, jeg ikke.

Hvad er det egentlig, du går og laver?

Jeg laver ikke noget.

Kære, jeg forventede i hvert fald, at du var hjemme halv ti. Og ikke i aften.

Det er fredag.

I er perfekt, far.

Jeg har længe vil sige det.

For mor er jeg også glad for, at det er dig, der kommer sammen med Kirsten.

Hun er fantastisk.

Du er heldig, Bjørn.

Hvis der skulle ske noget, vil jeg altid hjælpe jer. Det skal du bare vide,

Bjørn.

Jeg vil altid være der og forsvare jer.

Det er ikke, fordi jeg har drukket.

Du kan regne med mig.

Altid. Jeg lånte nogle penge af dig.

Ved du, hvad jeg blev brugt til?

Til en abort.

Anna havde et lille barn, inden maven skulle ud. Det er jo lovligt.

Forstår du ikke en skid, mand?

Jeg savner hende.

Mine damer og herrer, lad os afdænke.

Lige siden antikkens dage har de kvindelige former skabt grå bund for

mandens vildeste fantasier.

Verdens største malere og skulptører har kappet som at forevige de skønne linjer

og de lækre former.

Thorvaldsen fik vafler på fingrene for at tage hensyn til os andre almindelige.

Men hvorfor skal vi nøjes med marmor, gips og brændte, når vi kan få det

rigtige levende liv?

Hvorfor nøjes med biler og fotos, når vi her i Palas Athene, direkte fra Paris,

kan præsentere dem?

Mademoiselle, Stadanella, Lulu og Sissi.

Klokken er mange.

Tusind tak, mange.

Jeg synes virkelig ikke, du kan være bekendt efter kirsten med en til sådan

noget spineri.

Spineri? Jeg slap dig af. Hvad? Du er overhovedet ikke sød, det er en.

Kom nu.

Du skal lige nærme dig en øl.

Hvad fanden?

Det er lige meget, hvad vi laver. Skal du have det hjem?

Hvorfor bliver du ved med at følge efter mig?

Du skulle hellere tage dig lidt af kirsten.

Hvad skulle da vi aftale? Jeg sagde jo, at jeg havde lovet min far at være

hjemme.

På en fredag aften.

Det er også fordi, at min mor er blevet dårligere. Så må din far sgu da passe på

hende.

Han skal til møde om fredagen.

Kom nu. Jeg gider heller ikke snakke mere om det.

Farvel.

Jeg synes, du skal tage ind til Nordhavn i fredag aften, Erik.

Se, hvad din far laver.

Din skide herlige far.

Det er en hovedbog.

Hørte du det, Erik?

Den hårder på!

Ja, ikke for helvede.

Du må ikke gå fra mig nu.

Hallo? Er det dig, mormor?

Det er I ikke?

Nej.

Nej, overhovedet ikke.

Ja, det ved jeg godt.

Men jeg ville bare ringe og spørge, om... Om mor og jeg ikke kunne komme

over og bo hos jer et stykke tid?

Hun har det faktisk ikke så godt.

Hun spiser ikke noget på tiden.

Jeg vil helst ikke have, at de ringer til lægen.

Jeg synes bare, hun er blevet så tynd og afkræftet på det sidste.

Så var det, jeg tænkte, at...

Men jeg tror ikke, det kan finde kraft meget længere.

Okay.

Jamen, det er jeg glad for.

Jamen, det finder jeg ud af.

Ja.

Ja.

Farvel, mormor.

Hils.

Hvem er det, du ringer til midt om natten, Erik?

Hvad er det, du er i gang med, Erik?

Nej, jeg... Hvad er min ryg?

Hvad snakker du med din mormor om?

Når man var mor.

Helt dårligt.

Hun spiser jo ikke noget mere.

Det kan jo ikke blive ved på den her måde.

Hvad er det, der ikke kan blive ved?

Jeg havde mad. Og så vil du køre hen til Jylland?

Nej, jeg tænkte bare... Du må da sige et eneste ord om det til mig.

Som en tyv om natten.

Se på mig, Erik.

Jeg sagde, se på mig, når jeg talte til dig.

Du må forstå, at jeg kan ikke stole på dig mere.

Du kan godt stole på mig. Nej, jeg kan ikke stole på dig.

Overhovedet ikke.

Jeg bliver nødt til at træffe nogle forholdsregler.

Jeg vil ikke have, at du benytter telefonen mere.

Har du forstået det?

Og så må du foreløbig blive på dit værelse, når du kommer hjem fra skole.

Har du også forstået det?

Ja. Og her har vi så far, og dig, Kirsten, og fjern.

Ja, så tror jeg, vi skal bede.

Hvor bliver jeg ikke af?

Hvordan er det, du ser ud?

Jeg ved ikke, hvad du ligner.

Kan du ikke blive hjemme?

Bare ja.

Men du ved da, det er fredag.

Men du kan da selv se, hvordan hun har det.

Far, jeg har også inviteret over til Bjørns. Så du kan opføre dig som et

barn, Erik.

Som en barn?

Ja, som et lille, stædigt barn.

Jeg har aldrig opført mig som noget barn.

Jeg har aldrig været noget barn.

Hvad i alverden er det for noget brød?

Du har simpelthen taget min... ...min... ...barn op med det flæberi.

Jeg skulle også have været til fest hos Bjørn. Forstod du slet ikke, hvad jeg

sagde til dig i forgårs?

Hvorfor kan du ikke bare blive hjemme?

Bare i aften? Gå ned på dit værelse.

Jamen, hvorfor?

Gå ned på de værelsesager.

En dag, så løser du vel også mig inden?

Ja, vi er to piger hernede, helt nede på gulvet, og så ud med kjolerne, ud med

kjolerne, ligesom åkernet. Og vi vil også være søde at gå ind i siden af,

mens vi lige tager et billede.

Op med hovedet, det er en fed sted. Kom op med hovedet, begge to. Ja, det er

fint.

Ja, og så tror jeg næsten, vi lige vil have været der, og brugen er også på

plads. Ja, så tror jeg vi er der, og så er det helt burt, kom så.

Ja.

Ja, gå på kornet først nu, mand. Jeg ved godt, jeg er præstyrer.

Præstyrer overhovedet ikke.

Hold kæft, hvor er jeg glad for at se dig.

Er du sikker, Pina?

Der er noget, du må fortælle mig.

Hvad er sket noget?

Det er min mor.

Det er blevet rigtig galt med hende.

Hun må væk i aften.

Jeg har ordnet det med mine bedstforældre i Jylland.

Men af dig først. Det bliver ikke noget problem at komme derop.

Det ordner vi.

Bjørn.

Bjørn, du sagde noget om... Du sagde, du vidste, hvor min far var hen om

fredagen.

Jeg vil gerne vide præcis, hvor det er.

Vend her.

Vend her, Hjalte.

Jeg gider det, Kirsten.

Ja, det er en ulejlighed.

Men jeg kan ikke.

Undskyld allesammen.

Erik?

Hvad laver du her?

Hvad laver du her, Erik?

Skrub dig ud, min muskel.

Skrub ud, sagde jeg!

Hvad sagde dit?

Han gik rart af til mændene.

Nu hører du efter.

Det er meget muligt, at du gør dig visse tanker om... Men du forstår overhovedet

ingenting.

Gør du efter, Erik?

Jeg behøver ikke at finde mig i... Du skal ikke tro, at jeg behøver at finde

mig i den svinske måde, du ser på mig på.

Erik, der er visse ting, som... Hvis du tror, at du... Jeg rejser med mor til

Jylland nu.

Vi rejser nu far.