Original subtitles

Downloaded from YTS.BZ

Official YIFY movies site: YTS.BZ

Undskyld. Jeg lærer stadig hvordan man bruger den her.

Det er okay. Tag den tid du har brug for.

Bånd et. Terapisession.

-Har du prøvet teknikkerne vi talte om? -Teknikkerne er værdiløse.

Det stopper ikke.

Ikke i aften, ikke næste uge, ikke om en måned.

Og når den beslutter sig, vil den tage mig.

Tage dig hvorhen?

April.

Jeg lover dig, du kan ikke dø af søvnlammelse.

-Jeg burde have taget mine løbesko. -Hej!

-Hej, Rizz, hvad er planen? -Ingen plan.

-Hvad står der? -Det er noget fint.

Crea algo que dure para siempre.

Skab noget der varer for evigt.

Sødt.

-Pigen taler tusind sprog. -Kun fire.

Fem hvis man inkluderer engelsk, men hvem ville gøre det?

-På et tidspunkt stopper sporene. -Så finder jeg nye spor.

-Jeg bad dig ikke følge efter mig. -Det ved jeg.

Gå tilbage så.

Kan vi stoppe og få noget at drikke? Det er helvedes varmt.

God idé.

Løb!

Træk i den. Drej den ikke.

-Hvorfor er det så svært? -Du gør det forkert.

Hvor ulækkert. Hvorfor drikker folk det her?

Du har aldrig misset en time, en opvisning, en kamp eller søndagsskole.

Og her er du og drikker sprut på East Side.

-Jeg har været på værre steder. -Som hvad? Keys? Hamptons?

Giv mig en.

Okay.

-Jeg kan godt lide det. -Lort. Jo jo.

Fodbold. Lacrosse. Brydning.

Kendt drenge-pige fra high school, Myles Whitlock Jr.

Hold kæft.

Hvad er det du har gået og bekymret dig om hele dagen?

Jeg har ikke engang læst det. Jeg tænkte bare du burde have en.

TIL MINDE OM JANICE KÆRLIG HUSTRU OG MOR

-Roder du i mit skrald? -Det er ikke skrald.

-Har du mit kønshår i lommen? -Selvfølgelig ikke.

-Jeg synes det var en dårlig idé. -Det gør jeg ikke.

Jeg ville ikke afsted, og jeg er glad for det.

-Hvad er pointen? -Man tager afsked.

Det har jeg allerede gjort.

Jeg var den eneste der ikke nåede frem til tiden.

Min far, mine søstre.

Selv min forbandede faster Rose, som hun hadede, nåede det.

De fik alle taget afsked mens hun stadig var der.

Stadig et menneske.

Stadig forbandet varm.

Jeg måtte tage afsked da hun var kold.

Iskold.

Da hun var grå og forslået.

Der løb blod fra hendes ører.

Jeg kyssede hende på panden og måtte vaske følelsen af læberne.

Det var ulækkert.

Min egen mor.

Og sådan vil jeg huske hende.

Min mor er borte.

Og jeg er træt af farvel.

Undskyld.

Giv mig en til.

Hvem er det?

Endnu en, min herre.

Hej.

Det er mine øl.

Jeg skaffede dem. Du kan bare lægge den fra dig.

Og skaffe dine egne.

Tak.

Skål.

Jeg tror ikke vi bør være her efter mørkets frembrud.

Du skal være mere som mig. Som en brise. Rolig, afslappet.

En brise? Du aner ikke hvor vi er, vel?

-Østpå? -Østpå? Østpå hvor?

-Du har aldrig været herned. -Som om du har.

Min fætter ejer et alment boligkompleks. Far er født her.

-Han siger det er forfærdeligt. -Det har du aldrig sagt.

Du har aldrig spurgt.

Herregud! Se dig for!

Man skal være mere forsigtig her.

Hun dukkede op fra ingensteds. Hun er som "The Walking Dead".

I nat var den værste hidtil. Næsten hele natten.

Otte timer.

Brystkompressioner er til at bære.

De siger man kan klare sig ti dage uden søvn.

Jeg har ikke sovet mere end en time i flere uger.

Jeg kan ikke holde til meget mere.

Disse bånd er min historie.

Uanset hvor den tager mig.

Det her er alt der er tilbage.

Hvad er der mere at sige?

Jeg undrer mig over hvem du er...

...der ser på det her.

Du lærer mig at kende gennem disse bånd, men...

...jeg lærer dig aldrig at kende.

Du er en fremmed for mig.

Jeg er så taknemmelig for at du tager dig tid.

Jeg tror... at dette bliver mit sidste bånd.

Jeg kan ikke klare flere torturnat ter...

...i flugten fra pensionering.

Det du har set på disse bånd er hvad jeg er blevet.

Det definerer mig. Og...hvad det gjorde ved min familie.

Jeg kan ikke arbejde.

Jeg kan ikke fungere i samfundet.

Jeg har ingenting.

Jeg har ingen.

Men du skal vide at...

Jeg var mere end det her.

Jeg var et barn.

Et elsket barn.

Et beskyttet barn.

Beskyttet mod denne rædsel.

Jeg var teenager.

En klosset teenager der elskede dårlig musik.

Jeg kan godt lide chokolade.

Og is.

Jeg kan godt lide cigaretter, kaffe og øl.

Jeg kan godt lide planter og dyr.

Men...du lader mig ikke have dem.

Du hader dem, tror jeg.

Jeg kan godt lide dårlige film. Og science fiction-bøger.

Jeg kan godt lide mennesker.

Og at svømme i havet.

Jeg ønsker jeg kunne bruge mere tid på stranden.

Jeg elsker min mor.

Og mormor.

Jeg elsker min mor.

Jeg er en sikker levering.

Jeg troede jeg kunne finde svaret.

Studere det.

Måske...

Det bør ikke forstås.

Måske...

Det bør glemmes. Jeg ved det ikke.

Men nu...når den tager mig... har den ingen andre.

Jeg er det sidste led.

Så til dig.

Min fortabte ven.

Tro på de dårlige ting.

Meget dårlige...og onde ting.

For de er virkelige.

Jeg forstår dem.

Og nu...

Så glad.

Fart slår ihjel, din idiot!

Du kan ikke køre sådan her. Du får os slået ihjel.

Jeg skal tisse.

Vi bør tage afsted. Din far bliver bekymret.

-Undskyld. -Du er en ægte glædesdrænker.

Stop. Vend om.

Vil du se mig tisse, pervo?

Er du sulten? Jeg er sulten.

Intet er åbent her tror jeg. Skal vi ikke hjem? Bestille mad.

Du kan komme hjem til mig hvis du ikke er klar til at gå.

-Jeg går ikke hjem. Ikke i aften. -Hvad? Skal du sove på en bænk?

Jeg har cirka ti ubesvarede opkald fra mor.

Hvis du svarer på det, sværger jeg...

Rizz!

-Gå hjem, Myles. -Jeg forlader dig ikke herned.

Jeg er nødt til at gøre noget.

-Hvad som helst. -Du er den mest aktive jeg kender.

Alt det der.

Svømning, atletik, piano, kirken.

Det var hende.

Alt.

Jeg ved faktisk ikke om jeg kan lide noget af det.

Hun kørte mig...kørte mig overalt.

Jeg ved ikke engang hvor halvdelen af de steder er.

Jeg ved ikke hvem jeg... Jeg vil gøre andre ting.

Som hvad?

Jeg ved det ikke.

Gå på en skummel bar. Komme i slagsmål.

Køre gennem ørkenen og drikke på et tilfældigt sunkelt hotel.

Ryge. Spise fra en automat.

Skyde pistol. Malke en ko.

Få en forbandet tatovering på anklen. Jeg ved det ikke.

Malke en ko?

Du fatter det ikke.

Fuck, jeg sagde vi ikke skulle have stjålet øllene.

Lev lidt.

Hvad? Hvad laver du?

Ophids mig.

Rizz!

Rizz. Hvad laver du?

-Jeg tror ikke der er nogen hjemme. -Hvad? Hvem gider?

-Hej! -Er du tosset?

-Hej? -Herregud. Vær sød at stoppe.

-Der er ingen her. -De kan være ude.

Der kan være en gammel mand derinde der er bange og ringer politiet.

Det her er et slumkvarter. Halvdelen af husene er forladte eller nedbrændt.

Politiet kommer ikke her.

Hvis stedet er forladt, hvem ejer så alt det lort?

Det kaldes tvangsauktion, idiot.

Om få år vil hele området bestå af ejerlejligheder.

Det sagde jeg jo.

Den vil have mig alene.

Og hvorfor tror du det er sådan?

Fordi den havde deres mærke.

Ser du? Der bor nogen her.

Den vil ikke forstyrres.

Den stopper ikke.

Ikke i aften.

Ikke næste uge. Ikke om en måned.

Og når den beslutter sig, vil den tage mig.

Tage dig hvorhen?

Vi stikker af.

Se på alle de her ting.

Hvad er det?

-Små bittesmå bånd? -Ja, bittesmå bånd. Nu går vi.

Hold op med at røre ved ting!

Hvad gør vi hvis politiet kommer? Det her er ulovlig indtrængen.

-Vi gør intet forkert. -Det er forkert, Rizz. Rigtigt forkert.

Hvis de tager os giver de os ikke bare en skideballe og sender os hjem.

Jeg ringer til mor.

Rizz, hvad laver du?

Excita me.

Rizz! Stop!

Det er damen fra tv'et.

-Lampedamen. -Fuck.

Fuck, fuck, fuck, vi er færdige!

Jeg er så ked af det, ma'am. Vi går nu. Vi har ikke rørt noget.

Nej!

Ma'am?

Har du det godt?

Vi gør noget andet. Hvad som helst så vi ikke arresteres for indbrud.

Ma'am?

Har du brug for hjælp?

Vi bør ringe efter en ambulance... Du har villet ringe hele aftenen.

De sporer nummeret. Man skal blive i linjen.

Jeg ringer til min mor.

Der er kun 30 % batteri tilbage.

Hun har måske en fastnettelefon?

De ved ikke hvem der ringer. Bed om en ambulance og læg på.

Måske er hun handicappet og en hjælper kommer forbi i morgen tidlig?

Vi kan ikke bare efterlade hende. Se på hende. Tænk hvis hun dør?

Du ville have det rigtig dårligt. Det ved jeg. Total panik.

-Jeg er ret panikslagen nu. -Led efter en telefon.

Okay. Men gør ingenting.

Ma'am, jeg vil bruge jeres telefon hvis det er okay.

Det ordner sig nok.

Vi får hjælp.

Undskyld hvis jeg var ubehagelig mod dig tidligere...derude.

Det har været en lidt...hård dag...

...uge.

Vær ikke bange.

Du er ikke alene.

Der er ingen fastnettelefon.

-Hjælp mig med at få hende op. -Nej, vi har problemer nok.

-Myles, hjælp mig. -Hvordan får vi hende ned?

Se på hende. Hun vejer cirka 40 kilo.

Hun vejer et ton.

Kom så. Hjælp mig.

Fuck.

-Vi gør det bare værre. -Du gør det værre.

Vi kan ikke blive opdaget her. Hvordan forklarer vi det?

-Rizz! -Hun er dødsbange.

Måske har nogen gjort det mod hende.

Nej da. Hun har gjort det mod sig selv. Hun er misbruger.

-Hvad gør det? -Alle stikker her. Hun sover rusen af.

Vi skaffer hende hjælp. Jeg lover. Vi kan ikke blive et minut til.

Det ved du. Kom nu!

Hej far. Fandt en kvinde på East Side. Tænkte hun kunne bo hos os.

Hvad i helvede?

Det her er mærkeligt.

-Hvad er det? -Der er nogen derude.

Den er låst. Bagdøren også. Nogen driller os. De har låst os inde!

Hej, slip os ud!

Det er som om alt er limet fast.

-Hvis du bare havde set hende. -Kan du hjælpe mig, please?

Jeg var ikke der for hende da hun havde brug for mig.

Rizz, hjælp mig. Der må være en nøgle eller noget.

Alle de gange jeg var slem ved hende.

Jeg spurgte ikke engang til hende.

Jeg vidste ikke bedre.

Der er noget i det her hus.

Jeg mærkede det deroppe.

Jeg har mærket det før.

På hospitalet.

Noget...dødt.

Den vil ikke slippe os ud.

Hvad laver du?

Den har efterladt mig med intet.

Jeg mistede mit job.

Jeg har ikke råd til en terapeut.

Hun tror mig alligevel ikke.

Hun siger bare søvnlammelse.

Hun forstår det ikke.

Jeg bebrejder hende ikke.

Jeg forstod det ikke da den tog min mormor.

Men jeg forstod det da den tog min mor.

Sluk det. Jeg bryder mig ikke om det.

Hun troede hun kunne løbe fra det.

Flytte os halvvejs rundt om verden.

Efterlade min far og mine brødre.

Men den fulgte efter os. Fulgte os hertil.

Og plagede hende ihjel.

Hun holdt ud så længe.

Meget længere end jeg har.

Hun holdt ud dag efter dag, nat efter nat,

og prøvede at blive hos mig til det sidste.

Det kan ikke stoppes.

Da den tog hende, kom den efter mig.

Det begynder som en skygge.

En indtrænger. Den vokser som en sygdom. Den bliver mere og mere sikker.

Fysisk.

Den bliver ekstremt fysisk.

Forgifter mit sind.

Griber fat i min krop.

Men det slutter med mig.

Ingen børn.

Ingen døtre.

Det har jeg sørget for.

Jeg er for træt til at kæmpe imod længere.

Alt hvad jeg har gjort er på disse bånd.

Jeg var så tæt på.

Jeg tror ikke jeg har mange nætter tilbage.

Sluk.

Hej.

Jeg optager det her hjemme. Kun mig her.

Jeg har ikke råd til sessionerne.

Hun udskrev tabletter og en spray for at lette min vejrtrækning.

Hun siger det skal få mig til at holde op med at vågne.

Og hindre mig i at huske mine drømme.

Hun forstår det ikke.

Jeg tager medicinen alligevel, men jeg vågner hver nat.

Det begynder i benene.

Jeg ser på mine tæer og kan ikke bevæge dem.

Min krop svigter mig.

Jeg bliver ubevægelig.

Så kommer det.

Sommetider sniger det sig på.

Sommetider direkte fra brystet.

Og til jeg ikke kan ånde.

En pyroman der kvæler mine lunger.

Så viser skyggen sig.

Grinsende.

Et frygteligt grin. Jeg kan lugte det.

Det er noget hadefuldt. Noget dræbende.

Jeg kan ikke forsvare mig. Jeg kan ikke råbe.

Den gør præcis hvad den vil.

Der er stor forskel på et mareridt man er vågen under

og et mareridt i virkeligheden.

Rend ad helvede til!

Den rev den fra mig. Den rev den ud af mine hænder.

-Den vil slå hende ihjel. -Den vil slå os ihjel.

Vi må hjælpe hende, Myles. Jeg er nødt til at hjælpe hende.

Hun er helt alene deroppe...bange.

Hun sagde svarene er på båndene.

Ser du? Hun gik i terapi. De troede hende ikke. Det er ikke indbildning.

Hvad nu hvis det er hende? Hvad hvis det er hende der gør det?

Noget gør det mod hende. Noget der er her.

I det her hus. Det slår hende ihjel.

Vi kan finde svarene på båndene.

Red hende.

Red os.

Min mor var vidunderlig.

Stærk som en løve.

Vild.

Men da hun så hvad det gjorde ved min mormor...

...flygtede hun.

Vi flygtede overalt... men boede ingen steder.

Det er bare svært.

Vi flyttede hele tiden. Altid på flugt.

En ny skole hvert år.

Nye lærere.

Nyt sprog.

Mærkelig mad.

Ingen venner.

Altid alene i mængden.

Jeg kunne godt lide at være hjemme.

Men det var det her mor ville.

Kanashibari, søvnlammelse.

Begrebet blev ikke skabt og dateret før i 1928.

Men det er lige så gammelt som djævelen selv.

Fuseli malede dette i 1780. 1780!

Lige her.

Det er ikke REM-søvn. Det er ikke en drøm.

En drøm kan ikke brække dine ribben og knuse dit brystkasse. Nej...

Det er en dæmon.

De vidste det dengang. Jeg ved det nu.

Alt er her inde.

De vil ikke hjælpe mig,

så jeg dokumenterer det, beviser det og udsletter det!

Ser du? Darwin beskrev i 1792 en dæmon der sad på en kvindes bryst.

I 1851 skrev Melville om et spøgelse ved sin seng.

Hardy, 1888, blev kvalt i sengen af en dæmonisk kraft.

Det var ingen drøm. Han var der.

Fitzgerald, Dickens. De så det. Skrev om det.

Det hele står her.

Sådan ødelægger jeg det.

Jeg kender det. Kender det bedre end det kender mig.

Det er på et af dem.

I aftes var det værste overstået.

Hjertekompressionerne er brutale. Disse bånd er min historie.

-Sluk. Du vækker dem. -Da hun så hvad det gjorde ved mormor.

Hun løb. Det forfølger hende som en skygge.

Jeg fortalte hende det. Hun tror mig ikke.

-Nej, nej, nej! -Hun så ingenting.

Jeg er for træt til at kæmpe imod.

Kender det. Kender det bedre end det kender mig.

Alt hvad jeg har læst er på disse bånd.

-Nu er det nok! Ingen flere bånd! -Hvorfor? Hun prøvede at hjælpe os!

-Rizz, stop! -Det må være her et sted.

Det er vigtigt for hende at holde det sikkert.

Hvorfor vil du så gerne hjælpe hende? Det der sker her sker hende!

Det er måske hende? Lad os vente til i morgen tidlig.

Så er der folk nær. Vi kan signalere til dem. Normale mennesker!

-Stop! Kan du ikke bare stoppe? -Myles, slip mig!

-Du skal stoppe og trække vejret! -Slip mig!

Der er den.

Undskyld at jeg tog fat i dig.

Gør noget nyttigt. Kig på det her.

-Hvad er alt det der? -Beviser.

Lyt.

"Angrebene var lige så uventede som de var dødelige og mystiske."

"30 ofre, alle unge og raske, blev ramt midt om natten."

"De døde i kvaler."

"Dødsfaldene sker om natten mens ofrene sover."

"Nogle er fundet kæmpende for at få luft."

"Og så..."

"...dør de."

Hvad end det er, stopper det ikke før hun er død.

Hun kan knap holde sig i live.

Hun prøvede at finde en måde at stoppe.

Lad os antage det ikke er galnings- vrøvl. Hvad vil den os?

Vil den dræbe hende, hvorfor holde os her? Hvorfor ikke lade os gå?

-Jeg ved det ikke. -Lad det være.

Noget af det her er på latin, japansk...

...fransk. Jeg kan oversætte det meste.

Jeg gør normalt ikke sådan noget. Samme skål til morgenmad hver dag.

Jeg cykler til skole. Jeg spiser det samme til frokost hver dag.

Fisk-tacos.

Ja...de minder mig om Mexico.

Jeg ser brydning to gange om ugen, selv om jeg sagde jeg stoppede i 8. kl.

Jeg spiser hjemme for jeg er tryg der og går tidligt i seng.

Sådan er jeg. Jeg er kedelig. Jeg er ikke klar til det her lort.

Jeg vil hjem. Jeg vil have os til at gå hjem.

Hvor er den erfarne øldrikkere?

Far giver mig et lille glas om søndagen. Det giver mig sans for alkohol.

Forstår du? Vi er altid kun hos dig. Hjemme. Aldrig i skolen.

Jeg tror det er fordi vi er naboer og det er praktisk for dig.

Du er alt andet end praktisk for mig. Jeg gør alt for at hænge ud med dig.

Lader som om jeg kan lide skøjter. Købte Dunklo Pandas. Ingen ankelstøtte.

Filmer de dumme dansevideoer som 40-årige mænd onanerer til.

Hvornår er min fødselsdag?

-Hvornår er min fødselsdag? -Januar.

Det er Valentinsdag! Hvor svært kan det være at huske?

-To kort på samme dag. -Hvem gider fødselsdage?

Hvad?

Det er bare en forbandet fødselsdag, Myles.

-Min mor døde lige. -Kvinden deroppe er ikke din mor, Rizz.

Har du ventet på det her?

På at noget skulle ske mig så du kunne udnytte det?

Min mors død har intet med dig at gøre. Du tager hende ikke fra mig.

Hun er ingen erstatning. At redde hende gottgør ingenting.

Du var ikke der fordi du var for bange til at acceptere hun var ved at dø.

Hun havde været syg siden jul. Ind og ud af hospitalet i uger.

Hvad troede du der skete? Dine søstre kunne se det.

Du missede det ikke. Du flygtede fra det. Og i dag flygtede du igen.

Du løb ind i det forbandede hus. Stop med at flygte og gå hjem!

Hold dig væk fra mig.

Lad mig være.

-Giv den tilbage?! -Nej!

Vi er nødt til at stoppe det her.

Du er nødt til at ignorere alt det. Det handler om hende deroppe.

Ikke om os. Vi kan vente det ud. Sammen. Herned.

Stop!

Myles?

Hvad er det? Hvad sker der?

Hvad er det?

Har du det godt?

Jeg sparker den forbandede dør ind.

Myles!

-Lad mig ikke blive her! -Jeg kan ikke komme ind!

Undskyld at jeg missede din fødselsdag.

-Stort set...alle fødselsdage. -Det er ikke noget.

Jo, det er det. Jeg har bare så travlt, du ved?

Det er ingen undskyldning. Jeg bare...

Jeg føler ikke at jeg har kontrol over noget.

Jeg bliver skubbet fra sted til sted.

Skole, atletik, lektier, pianotimer, fransktimer.

Nu er hun borte. Og jeg kan ikke fortælle hende noget af det her.

Jeg kan ikke sige til hende at hun kan rende og hoppe med pianoet.

Jeg kan bede hende rende og hoppe.

Jeg kan ikke sige jeg elsker hende og har brug for hende.

Og at jeg ikke kan sove når hun ikke er i værelset ved siden af.

Jeg er forbandet træt, Myles.

Jeg er klar til at tage hjem nu.

Jeg følger dig, okay? Din far venter, og han kommer ikke til at være sur.

Vi bestiller en masse stegt kylling. Den rigtig dryppende slags.

Og vi drikker Jarritos, for øl smager ad helvede til.

-Vi gik forbi en tankstation på vejen. -Nej!

Jeg løber derhen og er tilbage om ti minutter.

Jeg ringer til mor, eller lader telefonen op.

Far kommer og henter os, og så er det slut.

Jeg kommer tilbage og henter dig, Rizz.

Skynd dig. Okay?

DØDSFALD I SØVNEN FORBLIVER UFORKLAREDE

ET VANDRENDE MARERIDT

POLITIET FORUNDRET OVER "PLUDSELIGE DØDSFALD"

JEG SER DIG!

Myles?

Myles!

Myles!

Rizz. Jeg elsker...

Myles!

Hvad har du gjort?

Myles...

Sig hvad jeg skal gøre! Hvad skal jeg gøre?

Hvad skal jeg gøre?

Livet er væk. Kan du smage hende?

Hvad er det?

Har du det godt?

Excita me.

Excita me.

Excita me...

Væk mig.

Vågn op!

Vågn op!

Vågn op!

Vågn op!

Hvorfor vågner du ikke? Vågn op for helvede! Vågn op!

Vågn op!

Mor?

Jeg undrer mig over hvem du er, der ser på det her.

Jeg lærer dig aldrig at kende.

Du er en fremmed for mig, men jeg er så taknemmelig for din tid.

Jeg tror at dette bliver mit sidste bånd.

Jeg kan ikke holde til meget mere...

...torturen om natten.

Så til dig, min fortabte ven...

Tro på dårlige ting.

Meget dårlige.

Onde ting.

For de er virkelige.

Jeg har set dem.

Og nu...elsker jeg dig.

Nu ved jeg hvad det er.

Incubus lemo...

De har gjort dette så længe vi har været her.

Endnu længere.

Det er et ældgammelt, urtidigt kaos.

Jeg ser dig.

Jeg ved hvad du er.

"Mine vrede ånder der stiger op fra dybet"

"skal hjemsøge dig når du er vågen og forstyrre din søvn"

"Kan du le indigneret af den magiske rædselens intriger og visionære drømme?"

"Nattens trolde."

"Om helvedes nisser. Tingenes skygger. En fortryllende besværgelse."

Besværgelse.

Side tyve.

Side tyve.

"Plaget af en lystig incubus. Mishandlet i seks år."

"Udsat for utrolig lyst."

"Hvor gerne ville jeg forlade denne kvinde. Jeg pines slemt i hende."

"Hvor gerne ville jeg forlade hende, men kan ikke."

TRO PÅ DE DÅRLIGE TING

"Læs om hendes person. Ord fra en djævels tunge."

"På et dødt sprog."

Dødt sprog...

JEG SER DIG!

MIT SPØGELSE

Fortæl mig en historie.

Fortæl...

Jeg forstår ikke.

Læs det jeg ikke kan læse.

Sig det jeg ikke kan sige.

Jeg kan ikke. Jeg kan ikke oversætte det her.

Noget der stiger op?

"Solopgang". Noget med solopgang tror jeg.

Jeg skal ikke frygte noget ondt.

For du vogter over mig.

Du skabte mig.

Du vævede mig i dit skød.

I dag.

I denne time.

I dette øjeblik...

...sætter jeg min lid til dig.

Jeg ved ikke om det her er det rigtige at gøre.

Jeg ved egentlig ingenting.

Jeg forstår ikke hvad der sker med dig.

Men...der bør være nogen her.

Der bør være nogen hos dig. Du bør ikke være alene.

Jeg ønsker du var her.

Jeg ønsker du kunne sige hvad jeg skal gøre.

Mennesker.

Mor!

April.

April.

April.

April.

Tak.

Tak...

Tro på de dårlige ting.

De virkelig dårlige og onde ting.

For de er virkelige.

Hvis du er heldig kan du undgå dem.

Men du kan ikke flygte fra dem.

De har altid været her.

Og de vil være her længe efter mig.

På jagt efter hjertets ensomhed.

Jeg troede det kunne stoppes.

Men jeg tog fejl.

Vi bærer på de dårlige ting

til de æder livet ud af os.

Så min historie handler om døden.

Og den handler om ondskab

manipulation

og genfødsel.