Original subtitles

"Vi er som planeter og kometer, der støder sammen, skaber og ødelægger.

Længe efter vi er forsvundet, ændrer vores påvirkning universet."

Et sort hul er, når noget, der engang var stort, kollapser, -

- og alt omkring det bliver slugt.

Jo tættere du kommer på et sort hul, jo langsommere går tiden, -

- og lige inden du bliver slugt, varer det for evigt.

Afventer bekræftelse.

301, det er modtaget. Hvor mange ture har vi tilbage?

- Chef? - Undskyld?

Jeg har lovet Gustav at komme op i cockpittet.

- Hvor er du sød. Det når vi nok. - Modtaget.

Vi finder ud af det.

- Hvor galt ser det ud? - Vi har busted to bor allerede.

- MTB'en og hvad mere? - De er ved at grave TCI'en ud nu.

Godt at se dig.

Vi får ingen læsninger. Det må være jernmalm.

- Hvad siger Laust? - Han vil gå udenom.

- Hvor langt? - Hvem ved?

- Hvad tænker du? - Jeg er bange for det nedenunder.

- Scanningerne viser ingenting. - Lad os sige, vi kommer igennem.

Og på den anden side har vi en lomme af H2S, eller der er en trykændring.

Vi har ikke engang justeret mudderet. Er du klar til en blowout?

Ansvaret som klasselærer er at lade, som om jeg ikke har en favorit.

Men jeg ser en masse forældre her i salen, -

- og vi kan blive enige om, at det er bullshit. Vi har alle en favorit.

Og det er mig en stor ære at invitere min favorit herop.

Formand for sin årgang, opfinderen af videnskabsdagen -

- og nu også vinderen af DTU's Young Star-pris for bedste essay.

Mine damer og herrer, Gustav Mølgaard.

Jeg tror lige, han vil læse lidt af sit essay op.

Vi kender ingen af de mennesker.

Man inviterer to, og så kommer hele landsbyen.

- Det er en gave, vi må være her. - Ja, det var sødt af dig og mor.

- Hvad skal du så nu, Gusse? - Gustav?

Undskyld. Jeg har overvejet bioteknologi eller rumteknologi.

Han skulle jo nødig blive noget andet end sin far.

- Vi kan altid bruge en dygtig mand. - Rolig nu, far.

- Herinde? - Måske.

Wow.

Nej, hvor er her flot.

- Måske under bordet? - Nej...

- Hvem er det? - Anna Sophie. Spøgelset.

Den eneste almindelige pige i Danmark, som blev dronning.

- Hvad med Mary? - Hun er ikke dronning.

- Prøv at se. - Er du sikker på, det er en god idé?

- Den er ikke ladt. - Din morfar går amok. Læg den.

En Mauser HSc.

- Sorry. - Det er fint.

Nysgerrighed er starten på alt godt.

Må jeg få et øjeblik alene med Gustav, piger?

- Boede hun virkelig her? - Ja.

Vi skulle bare lede efter Livs gave til mig.

Kan du lide den?

Jeg kan se formålet med hvert modul.

Åh, du er din fars søn.

Vær sød at åbne skuffen.

Hvad er det?

Det er til en lejlighed, når du får lyst til at få dit eget.

Det kan jeg ikke tage imod, morfar. Det er alt for meget.

Tak.

Ja, så så.

- Hvad sker der herinde? - Morfar har givet mig en lejlighed.

- Det var godt. - Jeg går ud og ringer til far.

- At bore udenom tager ekstra dage. - Eller uger.

Vi sætter ikke gang i en wild-goose chase. Det skal baseres på data.

At lægge låg på er heller ikke en løsning. Vi er tre uger bagud.

- Det skal ikke påvirke sikkerheden. - Vi er ledelse nu.

Men har der i alle de år været noget, vi ikke kunne løse?

Bestil nogle diamantbor, så har vi dem, uanset hvad vi gør.

Fuck, altså.

Gå væk.

Du skulle have set ham.

Jeg ville ønske, jeg havde været der.

Fløj du hjem alene?

Olivia, det orker jeg simpelthen ikke.

- Du skal gå op og tale med ham. - Er han her?

- Han er ikke ude at fejre det? - Næ.

- Hold kæft, en nørd. - Ja, han er sgu ligesom sin far.

Så går jeg lige op og taler med ham.

- Hej, far. - Hej.

- Forstyrrer jeg? - Næ.

- Laver du julepynt? - Nope.

Det er Livs gave til mig. Noget, jeg skal bygge til hende.

En lang historie. Lad være med at spørge.

- Hvordan var arbejdet? - Det var noget lort.

- Nå. Hvad så? - Ikke så meget.

Jeg ville bare hellere have været der med dig i dag, ikke?

- Det er sgu okay. - Mener du det?

Ja, det gør jeg.

- Kom I igennem? - Nej.

Nej, ikke endnu. Vi skifter bor.

Igen? Fuck.

Hvad siger morfar til det?

Hvad skete der med den arm?

Ja, armen brændte jeg af.

Jeg skulle have brugt en større servo, som du sagde.

Hvorfor helvede... Hvorfor gjorde du det?

Mor siger, det var en rigtig god tale i dag.

Hm, det gjorde hun vel.

- Må jeg høre den? - Talen?

- Ja. - Nej.

- Må jeg ikke høre den? Hvorfor ikke? - Du må gerne læse den.

Jeg ved godt, jeg ikke var der. Hvis jeg nu spurgte, om jeg må høre den.

Please... For din far.

For din gamle far.

Okay, for min gamle far.

- Okay. Er du klar? - Jeps.

"En dag ..." Lad være med det der. Du skal ikke kigge på mig.

- Luk øjnene eller kig... - Skal jeg kigge væk eller på dig?

- Kig væk. Luk øjnene. - Jeg kigger væk og lukker øjnene.

Nej, lad være...

Godt.

"En lærer sagde, opdagelsesrejsende ikke var en karrieremulighed.

At hele verden var blevet opdaget.

Jeg blev trist, for jeg fandt ud af, at han havde ret.

I 1904 præsenterede Halford Mackinder det verdenskort, vi kender i dag.

Og selv om der gentegnes grænser, og satellitter tager billeder, -

- så præsenterer Mackinders kort mere eller mindre verden, som den ser ud.

Her var enden af floden, siden er vendt på det sidste kapitel, -

- den sidste tone er spillet på eventyrernes sang, -

- og i stilheden vokser apatien, mens vi kigger hinanden i øjnene, -

- af frygt for at der ikke var mere for enden af spillemandens vise.

Men jeg er her for at fortælle jer og dig, -

- at intet er længere fra sandheden.

Alt, hvad vi behøver, er at kigge op. Vi er først lige begyndt.

Jeg ser en fremtid, hvor vi vil stirre tilbage på en bleg, blå plet -

- og undre os over, hvor beskedne vi var.

Dengang vi var så uenige om linjerne på et stykke papir -

- og vendte vores satellitter i den forkerte retning.

Vi vil stirre tilbage på den blege, blå plet og tænke: Her er jeg fra.

Her er alt, hvad jeg elsker. Og så vende blikket tilbage -

- mod universet og sætte skibet i kurs mod nye floder og stjerner.

Et nyt kapitel og en ny sang at danse til."

- Hvad er kroppens største organ? - Hjertet.

- Huden. - Det er ikke et organ.

Hvad er det så? Godmorgen. Er far taget af sted igen?

- Yes. Der er krise derude. - Jeg har sagt, jeg gerne vil med.

Jamen du kunne blive suget ned i røret og ende på bunden af havet.

Nej, jeg ville bare komme op igen.

- Godmorgen. Det er Frederik. - Hey, lillebror.

Dårligt signal.

- Det må være varmen i Afghanistan. - Hej, onkel Frederik.

- En til, vi skal slå Gustav. - Okay. En til.

- Hvilken planet har flest måner? - Jupiter.

Det er snyd, fordi Gustav altid har de der rumting i sit hoved.

Husk den her.

- Hvornår kommer du hjem? - Det gør jeg snart.

Må jeg gerne?

Efter tre læsninger ved vi ikke, hvad der gemmer sig dernede.

Det svarer til at banke en hammer i en hård overflade uden at vide, -

- om det er vand eller gas, der sprøjter op.

Så øg mudderet med 10-20 % og bor med diamanten.

- Hvad med trykket eller gas? - Gas?

Vores folk kan komme til skade.

- Hvordan påvirker det tidsplanen? - Vi snakker tre uger oveni.

Ja tak. Jeg tror, vi har forstået problematikken. Tak for rapporten.

- Har du mere? - Nej.

Så vil jeg gerne lige have lov til at være alene med Harald.

Tak.

Hvad tænker du?

Leo, du sidder ikke i Frederikshavn med ti ansatte længere.

Du leder en af de største organisationer i hele Norden.

For herfra ser det faktisk ud, som om dine ansatte leder dig.

De var fandeme ikke glade, da jeg indstillede dig som direktør.

En ingeniør fra maskinrummet.

De venter kun på, at du begår en fejl.

De venter på, at vi begår en fejl. Du har slet ikke plads til følelser.

Og slet ikke plads til tre ugers forsinkelse. Pas dit hus.

- Skulle I ikke heppe på mig? - Kom så, Gustav.

- Sådan, Gustav. - Ind i bolden.

- Hvordan kan han være så dårlig? - Det ved jeg ikke.

Dit hår er helt fantastisk, Liv.

- Tak, jeg gror det selv. - Gør du det?

Ja, der er mål!

Gustav! Gustav!

Gustav! Gustav!

Gustav!

Ring efter en ambulance! Gustav!

- Det er fucking dumt. - Det er min beslutning.

Din eller Haralds? Få dem i det mindste til at gøre mudderet tættere.

- Laust har allerede opjusteret 10 %. - Det er ikke nok.

Hallo?

Hvad? Skat, jeg kan ikke høre, hvad du siger.

To sekunder. To sekunder.

Hvad siger du?

- Undskyld, må jeg lige låne jer to? - Ja.

Jeres søn har haft et alvorligt hjerteanfald.

- Vi har stabiliseret ham for nu. - For nu? Hvad mener du med "for nu"?

Vi er i gang med de indledende undersøgelser.

Der har været en forstyrrelse på Gustavs hjerte.

Der er forhøjede enzymer, og en MR-scanning viser ændringer i vævet.

- I ved ikke, hvad det handler om? - Vi vil være sikre.

Er der en historik af hjerteanfald i familien?

Ja. Min mor døde af et hjerteanfald.

Jeg kan helt klart sige, at Gustavs tilstand stadig er meget kritisk.

Jeg kan ikke holde det ud længere.

Skat, de arbejder så hårdt, de kan.

Der står en derhenne.

Dig... Dig... Ja, dig! Har du ikke nogen, du skal hjælpe?

Jeg tror, det ville være godt, hvis vi fik noget søvn.

- Jeg skal ikke hjem. - Ville det ikke være en god idé?

At hente nogle ting, så han har andet end det sterile rum at stå op til.

Kan I ikke køre pigerne hjem?

Tag hjem og hvil dig lidt. Så tager du hans MacBook og noget tøj med.

Det bliver han glad for. Jeg ringer, hvis der sker et eller andet.

- Du ringer? - Selvfølgelig.

- Vil du skrive... - Jeg skriver.

Hej.

Du behøver ikke blive her, far.

Kan du huske, dengang din mor ringede ned til stationen og sagde, -

- at du var blevet indlagt på sygehuset?

Dan fortalte, at jeg styrtede ud af toget og lod det blive holdende.

- Kan du huske Dan? - Ja.

Toget var fyldt med passagerer, der blev stiktossede.

Din mor nåede ikke engang at få sagt, at det bare var en brækket arm, -

- før jeg var på vej til min dreng.

Gustav...

Gustav...

Hej.

Hvad er der sket?

Du besvimede på fodboldbanen.

Er du tørstig?

- Jeg finder lige noget at drikke. - Tak.

Er jeg okay?

Ja, for helvede. Du er okay.

Det er bare...

De skal bare se på dit hjerte. De skal lige finde en løsning.

- En løsning? - Ja.

- Men de kan godt fikse det, ikke? - Jo, det kan du tro.

Jeg spiste æg -

- og bevægede mig i kulden og er allergisk over for jordbær.

- Har du sagt det til dem? - De ved det hele.

Hvad er der? Gustav?

Kan vi få hjælp!

- Jeg vil ikke dø nu. - Rolig. Du kommer ikke til at dø.

- Kan vi få noget hjælp! - Jeg må bede Dem om at gå ud.

Jeg må bede dig forlade stuen nu. Gustav...

Jeg skal have noget hjælp! Kom så ud!

- Gustav! - Der skal stødes.

Gustav! Far er her!

Alle væk. Der stødes.

Gustav! Far er her!

Igen. Alle væk.

Kom så, Gustav. Kom så!

Du har ringet til familien Wilke Mølgaard. Læg en besked...

Du har ringet til Olivia. Læg en besked.

Hr. Mølgaard... Er din kone her?

Hun er hjemme.

Gustavs hjerte er ramt af endnu et svigt. Vi har fået svar på prøverne.

Gustav har en hjertesygdom. Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati.

Hjertemusklen omdannes til fedtvæv, og hjertets funktionsevne nedsættes.

Han har aldrig haft problemer før.

- Er han en aktiv dreng? - Om Gustav er? Nej.

- Det kan være forklaringen. - Hvad har I tænkt jer at gøre?

Fortsætte den medicinske behandling og afvente eventuelle forbedringer -

- eller en akut kateterablation. Det er et minimalt indgreb.

Man fører et kateter ind i hjertets højre hovedkammer.

Vi forsøger at destruere de celler, der skader. Vi har gode resultater.

Men når det kommer til hjertet, så er der altid alvorlige risici.

- Skal jeg tage den beslutning nu? - Ja.

Men... Det kan jeg jo ikke...

Han har haft to hjerteanfald på én dag.

Jeg ved ikke, om han overlever et tredje.

Du har ringet til Olivia. Læg en besked.

- Du har ringet til Olivia ... - Åh, for helvede.

- Jeg er nødt til at have et svar... - Kan jeg lige få to sekunder? Tak.

Hvis du indvilliger, gør vi operationsstuen klar med det samme.

- Leo... - Du har ringet til familien...

Og du anbefaler en operation?

- Det er absolut den bedste løsning. - Godt, så er det det, vi gør.

Godt. Jeg er nødt til at forberede Gustav med det samme.

Hvad så? Jeg faldt i søvn. De vækkede mig ikke. Hvad sker der?

Hvad?

Vi er på vej.

Liv... gå du med farfar ind i huset. Kom.

Jeg er ked af det formalia.

Det er fint. Lad os få det overstået.

Det meste er forsikringspapirer og attester til underskrift. Værsgo.

Har hospitalet kontaktet jer i forbindelse med sorgterapi?

Ja. Tak.

Hvad er det her?

Det er samtykkeerklæringen vedrørende Gustavs operation.

Jeg forstår ikke.

Da Gustav fik sit andet anfald, besluttede vi sammen med din mand -

- at operere frem for at fortsætte ad medicinsk vej.

Medicinsk vej?

Ja. Alt det drøftede vi med din mand inden.

Det var den eneste mulighed.

Uden tvivl den bedste mulighed for Gustav.

Siger du, at der var en chance for, at Gustav kunne have overlevet?

- Nej, det er ikke det, hun siger. - Der er altid en teoretisk mulighed.

Men det er min klare professionelle vurdering, -

- at udfaldet ville have været det samme et par timer eller dage senere.

Hold op. Nej, jeg mener det. Hold op.

Olivia...

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. - Der er ikke noget at sige.

Olivia, hold nu op. Hør, hvad jeg siger.

Hold op.

- Du skal slappe af nu. Skat... - Nej!

- Olivia... - Nej!

Min søn...

Giv mig min søn tilbage. Giv mig min søn tilbage.

Giv mig min søn tilbage.

Giv mig min søn tilbage.

Giv mig min søn tilbage.

Giv mig min søn tilbage.

Giv mig min søn tilbage.

Liv!

Onkel Frederik.

- Har du savnet mig? - Ja.

- Hvor længe bliver du? - Jeg bliver noget tid.

Det tror jeg, mor bliver glad for.

Hvad med dig? Hvordan har du det?

- Går du stadig til svømning? - Ja.

Men jeg vred om på min fod, så jeg tager den med ro i øjeblikket.

Det skal bare svømmes væk. Er det ikke det, morfar plejer at sige?

Så købte Gustav en stjernekikkert, så jeg havde noget at lave.

Det var sgu da sødt af ham, hvad?

Hm.

- Kan du se stjernerne? - Det er ikke blevet mørkt endnu.

Men den står godt.

- Prøv selv at se. - Ja.

Ja, det kan jeg godt se. Eller det kan jeg sgu faktisk ikke se.

Her har ikke været en stjernekikkert. Ikke da mig og din mor var børn.

Hvordan føles det at dø?

Det er der faktisk ikke rigtig nogen, der ved.

Men...

Jeg har en kammerat, som blev skudt lige her.

Og lægerne sagde til ham bagefter, -

- at han havde været død i to minutter, før de genoplivede ham.

Han sagde, det var ligesom at blive sænket ned i et badekar.

Først benene... så armene -

- og overkroppen...

Varmen, der bare spredte sig.

Og til sidst hovedet.

Fra næsespidsen... til læberne...

...og den mindste lille fold inde i ens øre -

- sænket ned i lunkent vand.

Han sagde, det var rart.

Er han okay nu?

Ja... Det er han.

Hey, det er mig. Jeg prøvede at rydde op på Gustavs værelse, -

- som du bad mig om...

Jeg... Jeg kan ikke...

Frederik er hjemme, så vi er taget ud på godset. Hey.

Jeg tror, vi sover her et lille stykke tid.

Hvad er et lille stykke tid?

Jeg kan hente nogle af jeres ting.

- Måske vil Liv have sin taske. - Giv slip.

- Hvad? - Giv slip.

Jeg har også en del arbejde.

Kan du... overhovedet mærke, at han ikke er her mere?

Jeg har givet vores sidste anvisninger til holdet.

Vi må pumpe langsommere for at være sikre på, der ikke er brud i røret.

Nå nå.

Svendsen siger, du har insisteret på at øge trykket.

- Vi har en tidsfrist at overholde. - Jeg tvang dig ikke på pension.

- Og så har du sat mig i dit sted. - Ja.

Hvorfor er det så, jeg føler, du stadig kører firmaet?

De har brug for at se stabilitet nu. Fuldstændig uanset hvad du føler.

Jeg sørger for, at vi overholder vores kontrakter.

Skal jeg blive?

Det er bedst, hun får lidt ro og kommer til at sunde sig lidt.

Godt. Vi snakkes bare.

Her.

Tak.

- Skål. - Skål.

Tror du ikke bare, hun har brug for lidt tid?

- Jo, det siger alle. - Hvem er alle?

Eller det siger Harald.

Der kan du se. Det er direktørråd, jeg giver dig.

- I øvrigt, ikke? - Hvad?

Så er det her verdens bedste sofa.

Og det der, det er verdens bedste tv.

Og du kan blive her, så længe du har lyst, og se "Storage Wars" med mig.

Tak.

Hvis jeg så bare fandt ud af, hvad det program handlede om.

- De har ligesom en auktionsstrategi. - Men så mange penge og så få tænder.

Det giver ikke mening, at man ikke prioriterer anderledes.

Så, så, så. Så, Frederik.

Der skete ikke noget. Du er her. Du er hjemme hos din familie.

Så så. Frederik, prøv at trække vejret.

Hej, Frederik. For helvede.

Frederik?

Hvad sker der?

Olivia?

Hvad så?

Hvor har du sovet i nat?

Jeg kom hjem for at sige undskyld, og bilen holdt i latinerkvarteret.

- Lad være! - Lad mig lige høre.

- Du har tjekket bilen. - Det er der, Frida bor, ikke?

- Jeg er pisseligeglad. - Må jeg forklare?

Når jeg tænker på dig, mærker jeg ingenting. Og når jeg ser på dig...

Hver eneste gang jeg ser på dig... så dør han igen.

Sikke noget pis. Hvem er ikke kommet sig over, hun ikke var på hospitalet?

- Du er så syg! - Fordi jeg ikke reagerer som dig?

Fordi jeg ikke går og råber og skriger?

Er han tilbage nu? Er han?

Hvor er I gode.

Kom så, kom så. Og ned til højre.

Folk tror, at et sort hul er, -

- når noget er væk, når noget forsvinder, -

- men det passer ikke.

Et sort hul er en ting, du kan mærke, -

- ligesom solen er en ting, du kan mærke.

Hun tager det da meget pænt.

Ja, hun har godt af Frederik.

Så... I bliver bare lige så længe, I har lyst.

Jeg tror, han går fra mig.

Og Liv...

Hvad skal der blive af hende?

Mænd er ligesom glas. De formes i varme.

Ellers knuser du dem, og de skærer dig.

Olivia, Liv spørger efter dig.

Den er umulig.

Gustav kunne løse den på to minutter.

- I bør gøre det der sammen. - Det skal bare pakkes væk.

Har du nogensinde talt med hende om alt det her?

Bare en enkelt gang sådan rigtig talt om det?

Hun er ikke lige til at tale med.

- Hvis jeg var dig... - Hvad så, far?

Så var jeg flyttet med ud på godset. Jeg havde aldrig givet slip på hende.

- Om hun havde kradset mine øjne ud. - Det ved du absolut intet om.

Men det gør Harald?

Du bliver aldrig hel igen.

Men den del af dig, der er væk, den er ikke tom.

Det er noget andet, og den er mørk.

Men det er ham.

I må selv om, hvad det handler om. Det skal være minimum otte linjer.

Hej. Undskyld. Liv...

Hej, far.

- Har du dine ting? - Ja.

- Madkasse? - Hm.

Jeg forstår ikke, hvorfor du henter mig i dag.

- Vi har heller ikke krydset ud. - Jeg har en overraskelse til dig.

- En overraskelse? - Så skal du jo gætte, hvad det er.

- Skal vi op til farfar? - Nej.

- Skal vi i sommerhus? - Nej.

- Tivoli? - Vil du i Tivoli? Det er det ikke.

- Til Michael Jackson-koncert? - Den kan far ikke klare.

Det er noget med at flyve.

- Flyve? - Hm.

Skal vi så det? Skal vi det? Yes!

Jeg har aldrig set dem så tydelige før.

Næ, det er ret vildt, ikke?

- Orion! - Hvor?

- Der. - Nå ja.

Man har fundet udskæringer af Orion i huler, som er 38.000 år gamle.

- Wow. - Det er vildt, ikke?

- Går det godt hos mormor og morfar? - Hm.

Og mor har det godt?

Jeg tror, hun er ked af det.

Hvornår kommer vi hjem?

Snart, håber jeg.

Du ved godt, at hvis det stod til mig, så jeg dig hver dag, ikke?

- Det er ikke så anderledes. - Hvordan det?

Jeg ser dig jo lige så meget, som da vi boede hjemme.

Men jeg savner mit værelse.

Far?

- Far? - Hvad sker der?

- Far? - Skat, jeg er lige her.

Der er ikke noget at være bange for. Det er bare en alarm.

Det er sikkert bare en øvelse, ikke?

Men jeg skal slukke for alarmen, og du skal vente her.

Hvis der er noget galt, er det farligt.

- Du kan jo ikke efterlade mig. - Tag dig sammen. Du er en stor pige.

Far kommer tilbage. Jeg skal ud at slukke for den alarm. Vent her.

Far, du kan jo ikke bare gå fra mig, vel?

Far! Far!

Kom væk derfra. Kom væk!

- Hvad foregår der? - Der er brud flere steder på røret.

- Jeg kan ikke høre dig. - Jeg kan ikke lukke!

Hvad siger PSI'en?

- Sluk for BOP'en! Få alle væk. - Alle er væk på nær Laust...

- Få ham væk nu! - Røret er sprunget.

Han skal manuelt aktivere BOP'en. Hiver jeg ham ud, er vi færdige.

- Hvad er status på nord? - Vi skal cleare nord.

Vi har clearet syd.

Leo, så sig, hvad vi skal gøre. Hvad skal vi gøre?

Laust, aktiver BOP'en, og find vej af den sydlige udgang.

Modtaget!

Der er en lille pige på station 4.

- Hvad siger du? - En lille pige på station 4.

Pas på!

Christian, få folk af dækket. Få dem væk!

- Har du set en lille pige? - Derovre.

- Liv, er du okay? Er du okay, skat? - Ja, far.

Må jeg se din arm? Har du brækket den?

- Nej, far, nej. - Er du okay? Det er godt.

Der meldes om fire kvæstede, heraf en i kritisk tilstand.

Det vides endnu ikke, om der har været nogen miljømæssig konsekvens.

Hr. Mølgaard, jeg hedder Amleth Wagner, -

- og jeg er din advokat.

- Hvor er Morten? - Morten kender ikke til strafferet.

Så medmindre du vil spare på årsopgørelsen, er jeg din advokat.

- Hvor er min datter? - Hun er i sin mors varetægt.

Så du kidnapper børn?

- Hvorfor kidnappe mit eget barn? - En halvfuld benzintank til Norge?

- Jeg har haft hende med på arbejde. - Og hvad så?

- Hvorfor kidnappe mit eget barn? - Måske er du dum og gået i panik.

Forklar det, så jeg forstår det. Hvad handler det her om?

- Hvornår har du talt med din kone? - Det er nogle dage siden.

- Du har været på en olieplatform? - Ja, stort set.

De her papirer blev udsendt til dig på din hjemmeadresse.

Jeg vil ikke kalde det begynderfejl, men kidnapning bliver det ikke til.

Det betyder, at du bliver løsladt igen, hr. Mølgaard.

Hvad så med min datter? Kan jeg se hende?

- Nej. - Hvad så?

- Hvad er det, du spørger mig om? - Hvad helvede foregår der?

Leo...

Du skal skilles.

Og det er ikke det værste, hvis jeg må sige det sådan.

Det er en klassisk strategi for at fratage dig forældremyndigheden.

Det kunne Olivia ikke finde på.

- Normalt skal der gå... - Det kunne Olivia ikke finde på.

Normalt skal der gå et halvt år fra separation til skilsmisse.

Men din arrest har skabt en "særegnet omstændighed".

Hun kan begære en hurtig skilsmisse og få fuld forældremyndighed.

Jeg skal lige...

Hvis forholdene vurderes som potentielt traumatiske, -

- så bortfalder skyldspørgsmålet, og moderen får forældremyndigheden.

Men jeg...

Hvordan kan det lade sig gøre?

Du er far, Leo. Du har ingen rettigheder.

- Har du fået nogen nye tusser? - Kør mig ud på godset.

Olivia har ikke noget med det at gøre.

Hvis du havde fokuseret på dit job og din familie, -

- så var det ikke endt i flammer.

Hvad fanden snakker du om?

Liv skal ikke kastes rundt. Hun har det bedst hos sin familie.

- Jeg er hendes familie! - Nu dæmper du dig.

- Far! - Olivia!

Far!

Hvad laver du, din psykopat?

Fucking test mig, Leo!

- Frederik... - Stop, Frederik!

- Far! - Hvad tænker du på?

Frederik...

Er det det, du er blevet til?

I passer fint ind her.

- Slip mig! Far! - Liv!

Far! Far! Far!

Far!

Far! Far...

Jo tættere du kommer på et sort hul, jo langsommere går tiden.

Og lige inden du bliver slugt, varer det for evigt.

- Dav. - Hej.

Er du Liv? Hej. Jeg hedder Sissel.

Jeg skal se lidt på din arm og den skade, du har på den.

Må jeg gerne det? Må jeg prøve at se?

Av. Gør det ondt?

Det var godt. Og så skal jeg også lige se, om du er sund og rask.

- Vil du give mig lov til det? - Okay.

Så kom du med mig.

Jeg må bede dig om at blive herude.

Nå, Liv. Nu skal jeg lige kigge lidt på dig -

- og se, om du har nogen skader og så videre.

Okay? Og så skal jeg bede dig om at tage alt tøjet af.

Åh, for helvede. Pis.

Lige om lidt skal du rejse dig op.

- Hej. - Hej, min dreng.

- Hvordan er det, du ser ud? - Det er en lang historie.

Værsgo at sidde ned.

- Olivia Wilke? - Ja, dommer.

- Og Leo Mølgaard? - Ja, dommer.

Parterne er ikke nået til enighed under de forberedende møder.

Det er korrekt.

Hr. Mølgaards sag har ikke fået retmæssig tid til at blive behandlet.

Er parterne nået til anden enighed, som retten bør have kendskab til?

I bilag 1 redegøres for fuld forældremyndighed til Olivia Wilke.

Uden om farens eller den børnesagkyndiges vidnesbyrd.

Vi vil belyse, hvorfor Leo Mølgaard ikke egner sig som forælder, -

- og hvordan hans mangler har bragt fare på hans arbejde -

- og ledt til den tragiske konklusion for parrets søns liv.

Vi har igangsat en retsmedicinsk undersøgelse for en rapport -

- om parrets datter, Liv, om skader og et muligt misbrug.

- Hvad fanden snakker du om? - Hr. Mølgaard.

- Har jeg misbrugt min datter? - Hold en sober tone.

- Er du seriøs omkring det her? - Hr. Mølgaard!

Bare tag den helt med ro.

Jeg håbede på en civiliseret løsning, men det kan ikke lade sig gøre nu.

Vi holder en pause og vender tilbage, -

- når alle parter kan forholde sig civiliseret.

Du skal ikke tro, at jeg får nogen nydelse ud af det her.

Altså af at se dig sådan. At se jer sådan.

- Hvorfor gør du ikke noget ved det? - Hvad kan jeg gøre?

- Droppe det her pis. - Pis? Nu skal jeg sige dig noget.

Jeg tror faktisk, at alt det her er mægtig godt for jer begge to.

Det ser måske ikke sådan ud i øjeblikket, men med tiden...

Og det må du vel være enig i, ikke?

- Du ville gå fra min datter. - Hvad snakker du om?

Sådan skal Liv ikke vokse op. Hun er en Wilke.

Du kommer aldrig til at tage Liv fra mig.

Du er jo ikke i stand til at passe hende, vel?

Og du er slet ikke i stand til at passe Patrol.

Nu vil du blive stillet en masse spørgsmål. Dem skal du svare på.

Men hold dig til det, vi har talt om.

Til det, vi har øvet. Det var rigtig fint.

Det må du love mig. Vi skal holde fokus hele vejen -

- og prøve ikke at lade tingene glide os af hænde.

Men det er rigtig fint.

Prøv at lade...

Er du stolt af dig selv?

Det kan man godt kalde det.

Hvor meget får du for at ødelægge en familie nu til dags?

Væsentlig mere end dig.

Burde du ikke være sammen med din datter?

Hey.

Jeg er ked af, jeg ikke kunne være der i dag.

- Det er okay. - Nej, det er ikke okay.

Der er ikke noget af det her, der er okay. Men du er så stærk.

Og mor er rigtig stolt af dig. Det ved du godt, ikke?

Hvorfor hader du far?

Jeg hader ikke far.

Jeg vil gerne være lidt alene.

Skal det være en trappe eller en stige?

- Hvad synes du, Maj? - En stige.

- Trappe er mere ekstravagant. - Hvordan vil du lave en?

Det finder vi ud af. Det er åndssvagt. Vi gør det for dig, Liv.

- Det er lidt åndssvagt. - Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Fru Bering, De behandlede Gustav, da han akut led af hjerteproblemer.

Ja, det er korrekt. Gustav blev hasteindlagt efter et hjertesvigt.

Det er en meget sjælden...

Kan De huske, hvem af Gustavs pårørende der først ankom?

- Hans lillesøster og hans kæreste. - Hvad med forældrene?

Det var hans mor. Fru Wilke.

Kan De huske, hvornår hr. Mølgaard ankom?

- Det har været få timer senere. - Seks timer. Seks timer.

Hr. Svendsen vil tilsmudse min klients karakter.

Jeg etablerer, hvordan forældre reagerer i en akut situation.

- Ja. Fortsæt, hr. Svendsen. - Hr. Mølgaard fik nogle muligheder.

Hans valg førte til Gustavs død. Det lyder meget simpelt i mine ører.

- Gustav havde to anfald på én dag. - Hvad var der sket uden operation?

- Højst sandsynligt det samme. - Nu taler vi sandsynlighed.

Hvad havde sandsynligheden været? Havde det været 1, 4, 8, 20 %?

Har De børn, fru Bering?

Nej.

Så skal jeg fortælle Dem en ting.

Uanset hvor stor sandsynligheden var. Om den bare havde været 1 %...

Den sandsynlighed stjal De og hr. Mølgaard fra Olivia.

Om det bare havde været 1 %, det havde været det hele værd.

Nu har jeg ikke mere. Tak.

Du er maler...

- Nej, jeg er billedhugger. - Ja.

- I sten? - I ler.

Ler, ja.

Men ler er jo også meget nemmere at forme, som man har lyst.

Hvor lang tid?

I 15 år, siden universitetet.

Er det et erhverv, som har en høj indkomst?

- Det har aldrig handlet om penge. - Det forestiller jeg mig ikke.

Jeg tror, at de fleste af os herinde genkender efternavnet.

- Det må have været en let barndom? - Vi har ikke manglet noget.

Da du blev gift, kan jeg forestille mig, du heller ikke manglede noget.

- Nej. - Det må jo være skønt.

Hvor var du, da Gustav gik bort?

- Jeg var på vej. - På vej?

Ankom du ikke på hospitalet før min klient?

Jeg var hjemme at skifte tøj og hente nogle ting til Gustav.

Jeg kan se her i opkaldslisten fra min klients telefon, -

- at du har været uden for rækkevidde i over tre timer.

- Jeg sov. Jeg ville have været der. - Men det var du ikke.

Ved du, hvem der var der? Din mand, Leo, der sidder lige der.

Ligesom han var der, da der skulle træffes en beslutning om Gustavs liv.

Ligesom han var der, mens du legede med ler. Tak.

Jeg har ikke flere spørgsmål.

Det er aldrig let at forholde sig til familiers komplekse dynamik, -

- men opgaven påhviler ikke desto mindre denne ret.

Det er min og domsmændenes opfattelse, -

- at Liv Mølgaard Wilke er bedst tjent med -

- at være i sin mors varetægt i den nærmeste fremtid.

Givet de særlige omstændigheder med pressens interesse i hr. Mølgaard -

- og hans arbejde finder jeg det som det mest stabile og ansvarlige valg.

Vi mødes om to uger afventende den retsmedicinske undersøgelse -

- og også for at imødekomme Deres ønske om en bedre forberedt retssag.

Det var det hele. Tak for i dag.

Så langt, så godt.

Ræk mig lige en avis derovrefra.

Hvad fanden, du ryster jo.

Leo...

Ikke lige nu. Ikke lige nu, far. Nej, nej, nej.

Ikke lige nu. Ikke lige nu.

Okay?

Leo...

Leo... kom nu.

Rolig, rolig, rolig.

Jeg forstår ikke, du kan holde ud at være her. Minder alt dig ikke om mor?

Jo. Netop.

- Jeg kendte ham ikke. - Gustav?

Jeg havde en forestilling i mit hoved om, at vi var sådan et makkerpar.

Men jeg kendte ham ikke.

Jeg tror aldrig, vi talte sammen. Jeg talte bare altid nær ham.

Du er hans far... ikke hans makker.

Alt det der ingeniørræs, var det noget, jeg pressede ned over ham, -

- eller var det noget, han selv ville?

Jeg pressede ham hele tiden uden at lytte til ham.

Kan du huske, da du var dreng, og jeg tog dig med til togmuseet?

Vi var der hele søndagen.

Og jeg ævlede løs om det der tog og det der tog...

Du ville jo bare dele din begejstring med din dreng.

Hun har brug for sin far.

- Ligesom Gustav? - Præcis ligesom Gustav.

Hvordan kan du overhovedet tvivle på, hvor vigtig du var for ham?

Du sagde, du havde set hans tale, ikke?

Ja. Han læste den op for mig.

Javel ja.

...Young Star for bedste essay. Gustav Mølgaard.

En lærer sagde, opdagelsesrejsende ikke var en karrieremulighed.

At verden allerede var blevet opdaget.

Jeg blev trist, for han havde ret.

I 1904 præsenterede Halford Mackinder det verdenskort...

- Behøver vi se det her? - Vent nu bare.

...intet er længere fra sandheden.

Alt, hvad vi behøver, er at kigge op. Vi er først lige begyndt.

Jeg ser en fremtid, hvor vi stirrer tilbage på en blå plet -

- og undrer os over, hvor beskedne vi var.

Dengang vi var uenige om linjerne på et papir -

- og vendte vores satellitter i den forkerte retning.

Vi vil kigge tilbage på en blå plet og tænke:

"Her er jeg fra. Her er alt, hvad jeg elsker."

For så at vende blikket mod universet -

- og sætte skibet i kurs mod nye floder og stjerner.

Et nyt kapitel og en ny sang at danse til.

Det er en fin tale.

Min far...

Min far, han kunne ikke være her i dag.

Han er tre kilometer ude på det åbne hav -

- for at bygge noget, som endnu ikke er på et kort.

Han fortalte mig engang:

"Alle taler om, hvad de vil gøre, hvis de kan rejse tilbage i tiden.

Alligevel er der ingen, der tror, de har indflydelse på fremtiden."

Så jeg lover dig nu, far.

Jeg vil gøre alt for at blive en halvt så god mand som dig, -

- og det vil være nok. Tak.

Ja... Ja.

Så. Det er da ikke så svært, vel?

Kom så i gang.

Harald?

En succeshistorie er blevet til et politisk mareridt for Patrol.

Den danske energigigant er underlagt en undersøgelse, -

- efter flere dokumenter er blevet lækket.

Ved samme anledning fratræder direktør Leo Mølgaard, -

- og det sender aktien i styrtdyk.

- Hvad? - Der findes måder, vi kan redde det.

Det er intet her, der gør nogen forskel. Forstår du?

Jeg har bygget det hele op fra grunden, -

- og så giver jeg det i hænderne på en taber.

Nej, nej, nej. Det her er, hvad jeg fortjener, du.

Er der noget, jeg kan gøre, far?

Wow, far!

Med trapper... og stjernekikkert.

- Hey. - Hey.

Tak for videoen.

Det var en god tale. Jeg syntes, du skulle have den.

Hvad synes du?

- Mor, prøv at se. - Hvad er det?

Hvad det er? Det er et observatorium til at se på stjerner.

Han havde tænkt sig at lave den selv, eller at vi skulle lave den sammen.

Jeg blev bare træt af at smide ting ud.

- Havde du dem der med? - Ja.

- Tak. - Det ser ud, som om hun hygger sig.

Jeg henter hende i morgen.

Far?

- Kommer du ikke op? - Jeg kommer op nu.

Der?

Hvad?

Ja.

Så sidder de der alle sammen.

- Er du klar? - Ja.

Prøv at se.

Prøv at se der.

- Ja. - Det er Orion.

Far, i gamle dage brugte man stjernerne i Orion -

- til at sende beskeder til guderne.

Værsgo at sidde ned.

Jeg kan forstå, at forældrene er nået til enighed uden om retten.

Hvad?

Det er til rettens glæde at opleve forældre, -

- der er i stand til at finde hinanden igen.

Så med det for øje er der kun tilbage for mig -

- at ønske jer al mulig held og lykke med at finde et nyt sted...

Kom med, far. Lad os tage hjem.

Tak, Vincent. Liv, har du noget, du vil læse op?

Olivia, der... der skete noget til svømning i dag.

Liv prøvede at holde sig selv under vandet, -

- og da jeg prøvede at trække hende ud, så gik hun fuldstændig i panik.

- Hvor er hun nu? - Hun er inde i klasseværelset.

"Et sort hul.

Et sort hul er, når noget, der engang var stort, kollapser, -

- og alt omkring det bliver slugt.

Jo tættere du kommer på et sort hul, jo langsommere går tiden, -

- og lige inden du bliver slugt, varer det for evigt.

Folk tror, at et sort hul er, når noget er væk, når noget forsvinder, -

- men det passer ikke.

Et sort hul er en ting, du kan mærke, -

- ligesom solen er en ting, du kan mærke.

Og hvis du erstatter solen med et sort hul, -

- vil verden blive ved med at dreje, som den gør, -

- bare uden lys og varme."

Jeg savner min bror. Jeg savner min far.

Jeg savner min mor.

Hey...

Er du klar?

Ja.

Ja, mine damer og herrer. Giv hende en stor hånd, Liv Mølgaard.

Danske tekster: Louise Munk Alminde Scandinavian Text Service