All language subtitles for 2018 - Before the Frost

Så, så.

Vi tager hende for 20.

- 35.
- 20.

Så lover vi også at holde tæt med,
at I sidder hårdt i det.

Hun hedder Marie.

- Held og lykke med høsten, Ko-Jens.
- I lige måde.

I Jesu navn går vi til bords,
at spise, drikke på dit ord.

Gud til ære, os til gavn,
så får vi mad i Jesu navn. Amen.

Amen.

Det bliver man jo ikke mæt af.
Det er jo bare skaller.

Det var, hvad jeg kunne få for
mønten. Hønsene giver ikke mere.

- Og vi må spare på mælken.
- Hvorfor solgte vi så Marie?

Der var ikke foder til tre køer.
Det var bedre at sælge hende, -

- end at hun sultede ihjel. Vi køber
en ny ko, når vi får solgt høsten.

Vi åbner dem.
Peder! Vi åbner dem.

Kom nu!

Så må det bare ikke regne!

Det gør det heller ikke.

Mads, derover.

(kirkeklokker)

Kom, kom.

- Nabo. Guds fred til dig.
- Guds fred, nabo.

- Du skal rykke en gang baglæns.
- Det er vores pladser.

Kristiansen rykker ind foran,
så du skal rykke en gang bagud.

- Vi har mere jord, end de har.
- Men de har flere høveder end dig.

Nu har du kun to. Kom, Jens.
Der er kun den plads, der er.

Kom, Jens.
Vi gør plads til jer heromme.

- Kom, Jens.
- Vi rykker bare tilbage.

Værsgo.

Det er Dorte Kristiansen,
smedens datter.

Hun er forlovet med Vestergård,
og så rykker hun op.

Man vil nødigt tænke på,
hvordan de børn kommer til at se ud.

Velkommen, alle sammen.
Jeg håber, I har fået hø på lade.

Vi vil bede for tørre lofter
og godt mel. Lad os alle bede.

Vor fader, du, som er i himlen.

Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.

Ske din vilje som i himlen,
så på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød, -

- og forlad os vor skyld,
som vi forlader vore skyldnere.

Og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.

Thi dit er riget, magten og æren
i evigheden, amen.

Så vil jeg gerne bede alle familier
give en skærv til de trængende.

(klirren)

Tak.

Guds fred. Guds fred.

Guds fred.

Guds fred.

op al den ting
som Gud har gjort

hans herlighed at prise

det mindste
han har skabt er stort

og kan hans magt bevise

- Er en af jer Jens Mosegård?
- Du har stadig neg ude, Jens?

Mit korn skal høre kirkeklokker
tre gange.

- Mit har været på loft i tre uger.
- Er du Jens Mosegård?

Det er mig.

Vi skal snakke sammen.

Jeg hedder Holger.
Det der er Gustav Wollter.

- Gustav vil købe din jord.
- Alt sammen?

Nej. Bare det lille stykke her
mellem Nørremosen og Nyholm.

- Det er jo græs til køerne.
- Det er vist mere mose end græs.

- Hvad skal sådan en våd klat koste?
- Den er ikke til salg.

Du kunne ellers få råd til
nye søndagsbukser. Eller en fin hat.

Tænk over det.

- Vil han købe dig ud?
- Nej!

Satans svensker. Han kommer kun
i kirken for at lave forretninger.

Han fik råd til Nyholm
ved at brænde købmandsgården ned -

- og få en stor forsikring.

(fjern torden)

- Jeg tager den her!
- Mads, tag de små!

Her, morbror.

(fjern torden)

Skynd dig.
(torden)

Peder, vi kører nu.
Vi kører nu!

(pibende vejrtrækning)

Kom så!

(hoster)

- Bliver der såsæd til næste år?
- Det skal nok nå at tørre.

- Ellers må vi sælge græsset.
- Vi skal ikke sælge noget.

Var det så dejligt
at blive pustet i nakken, -

- at du ikke så,
hvad der skete i kirken?

Vi endte på rækken lige foran
drukkenboltene og daglejerne.

Hvis vi sælger mere,
hvor ender vi så?

Vi er selvejere! Husk det.

- Godnat.
- Godnat, Signe.

(snorker)

(brøler)

- Hvad er der?
- Jeg fryser.

Kom bare.

Gå ind og malk.
Gå ind og malk!

- Goddag, nabo.
- Goddaw.

Ole har en gave med.

Værsgo. Det er ost.

Den er ikke lavet på restmælk.
Jeg malkede en spand kun til den.

Og så har vi en af vores køer med,
som I kunne have god brug af.

Ole har aldrig været syg.
Han har alle sine tænder.

- Har Signe bedt jer komme?
- Ole kommer af egen fri vilje.

Han kan vel tale selv.
Får du noget af gården?

Øhm ...

Laurits er jo ældst, så ...

- Så Signe får kun den her ost?
- I får Karen.

- Men ingen medgift?
- Oles hænder er skruet godt på.

Ja ja, men altså, det er pengene,
det drejer sig om. Det ved du.

Penge er ikke den eneste vej
til ægteskabelig lyksalighed.

Han har vel ret til noget af gården.
Skal du ikke hjælpe din bror?

Jeg kan kun holde skindet på næsen.

Så skal Signe ikke have Ole.

- De er jo glade for hinanden.
- Det bliver de ikke mætte af.

Lad os deles lidt om arbejdet.
To familier sammen, Jens.

Så kan du spare lidt på drengene.

Mine søstersønner skal ingen steder.

Du har hverken mad
eller arbejde til dem.

Det skal du blande dig i?

Jens, høsten har været våd for alle.

Det bliver svært at få alle igennem
vinteren. Og hvad med næste år?

Næste år er min familie her.
Hele min familie.

Signe skal ikke slæbe rundt på Ole,
bare fordi I har fået vådt korn.

Og vi rykker for jer i kirken.
Det her er svaret.

Ole.

- Ole!
- Behold osten.

Hils Ingolf.

Signe!

- Du vil gerne giftes?
- Hvad skal jeg med den?

Vi finder noget bedre til dig.
Du skal ikke stå i kirken med Ole.

- Er du lun på ham? Er du?
- Nej.

(hoster)

- Det spirer.
- Ja.

- Hvor meget af det?
- I hvert fald halvdelen.

Vi løber tør for mad før nytår.

I Jesu navn går vi til bords,
at spise, drikke på dit ord.

Gud til ære, os til gavn.
Så får vi mad i Jesu navn.

- Amen.
- Amen.

Det skal være før jul.

Og hvis jeg ikke har Peder,
skal nogen hjælpe med at tærske.

Næste år skal jeg på aftægt. Hver
måned tredive æg, tre pægle øl, -

- kørsel til kirken, varmt sted
at skide. Samme vilkår som din far.

Det kan vi ikke klare.

Sådan er det.
Så må Signe blive en andens.

- Der er andre interesserede.
- Vi kan ikke selv overleve.

- Jeg kan gå med til halvdelen.
- Nej.

Jeg ved godt,
hvorfor du har skiftet mening.

- Din høst er slået fejl.
- Sludder.

Jeg giver dig et godt tilbud, Jens.
Ingen kommer til at sulte.

Du får halvdelen af fatters aftægt.

Tre fjerdedele.

To tredjedele.

For det gode naboskab.

Er I kommet overens?

Det er Oles ko.
I er kommet overens!

- Hvad hedder hun?
- Det er Karen.

- Gå du ind til de andre.
- Er der foder nok til hende?

Ja! For Laurits og Ole hjælper.

Jeg skal giftes. Og dig og Peder
skal være mine brudepiger.

- Du kan tro nej!
- Jo! Du skal i kjole, Mads!

Jeg spørger Kristine,
om jeg må låne hendes kjole.

Hun lånte den også til Ester Karlsen.

Vi gør føring lige efter slagtning,
så alle har flæsk at give.

Hvad med efter brylluppet?
Er der plads til os alle sammen?

I to bliver nødt til
at tage ud og tjene fra nytår.

- Du sender os væk?
- Jeg kan ikke gøre andet.

I Jesu navn går vi til bords ...

Vi bliver nødt til at hjælpe dem.

De ender på fattiggården.

Vi kan give dem et godt skudsmål
og give dem lidt penge med.

De klarer sig jo.
Jeg finder en god løsning.

Tænk du hellere på brylluppet.

Jeg har noget til dig.

- Er det mors?
- Ja.

- Må jeg prøve det?
- Ja.

Gå, gå, tjom, tjom, tjom.
Gå, gå, og så ...

(nynner takt)

Gå, gå.
Og tilbage igen.

Sådan. Det er rigtig godt.

Og så en, to, tre.
En, to, tre.

Og en. Det er mig, der fører.
Jeg kommer til at rive i båndet.

- Det er lidt svært for mig.
- Var mor egentlig forelsket i dig?

Jeg var sgu nok mere forelsket
i hende. Jeg havde jo gården.

Sådan.
(banker på døren)

Jens.
Der er brug for dig på Nyholm.

Stalden er herovre.

(ko brøler)

Hun er varm.

- Hvor langt er den henne?
- Ni måneder.

Godt. Så kan kalven overleve,
hvis vi er hurtige.

Hjertet er svagt.

8 rigsdaler.
10, hvis de begge to overlever.

- Du kan få 6.
- Signe, kom. Vi går.

Fint. Du får 10.

- Skal vi komme i gang?
- Tag fat, drenge!

Hold den!

- Hvad hedder hun?
- Ikke noget. Det er en ko.

- Jeg skal lige til her.
- Hold hende stående.

- Kom nu i sving, for helvede!
- Det går kun den gale vej.

Signe, hold øje med hjertet.

- Hold den, Karl-Oskar!
- Flyt dig!

Den ligger forkert.
Vi skal have hende ud nu.

- Hold den stille.
- Gør, som han siger!

- Ja, ja, ja.
- Hold fast!

Hold hende i ro!

Hjertet bliver svagere.
Vi skal have hende ud nu.

- Jeg har fat i en klov.
- Få den nu ud, Jens.

Hold hende!

- Jeg kan næsten ikke mærke hjertet.
- Hold den!

Nu kommer den.

Lever den?

Lever den?

- Jeg skal have hjælp.
- Tag fat.

Den skal op over her.

Sådan, ja. Hold den der.

Hvorfor siger den ikke noget?

Ja, kom.

Det var så 10 rigsdaler.

- Overlever den? Og hvad med koen?
- Den har det jo godt.

Pengene får du inde hos Gustav.
Kom.

Bliv hos kalven.
Få den op at stå.

- Mange tak, frue.
- Hun er sgu ikke frue.

- Jeg troede ...
- Jeg er enkemand.

- Det gør mig ondt.
- Det er længe siden nu.

Nu er vi kun mig og min gamle mor.
Tak for hjælpen.

- Aftalen var 10.
- Den er god nok.

- Har du tænkt over tilbuddet, Jens?
- Ja. Tak. Men svaret er det samme.

- Du er ikke forretningsmand.
- Hvabehar?

- Smag på kaffen.
- Ja.

Der er sukker i.

- Det smager godt, ikke?
- Jo.

Sukkerroer.

"Det hvide guld"
kalder tyskerne det.

Du har levet i gode tider, Jens.

Kornpriserne var gode, men
amerikanerne sejler mere herover nu.

Priserne vil falde,
mange bønder vil bukke under.

- Den knold der er fremtiden.
- Sukkerroer er fremtiden.

Så kan jeg jo bare sætte roer,
så bliver jeg også rig.

Så mange mænd får du aldrig. Du gør
klogt i at tage imod Gustavs tilbud.

Han kan godt få jorden.

Han skal bare tage det hele.

- Hvad mener du?
- Han skal tage alt sammen.

Gården, al jorden, køerne,
stalddrengen, karlen, -

- mig på aftægt
og min datter til ægte.

Du vil have,
at jeg gifter mig med din datter?

Hun er enearving
og har passet gården de sidste to år.

Han finder ikke
en bedre husbestyrerinde.

Du er jo forretningsmand.

Men jeg køber
ikke nogen jord ubeset.

Han skal skynde sig, hvis han
vil pløje, inden frosten kommer.

Vi kommer i morgen.

Så har jeg papirerne klar.

Tag det her med hjem.
Det er sukker.

- Her. Mads.
- Ja.

- Hvad sker der?
- Vask dig, og tag dit søndagstøj på.

- Nu?
- Ja, nu!

(stønner)

(hoster)

Signe, må jeg lige se dine hænder?

Skrub dem ordentligt.
Og pas på halsen.

Lad være med at stramme den så meget.
Du kommer til at se så tynd ud.

Morbror, de kommer nu.

- Goddaw!
- Vi starter lige med jorden.

Ja, den er jo, som den er.
Våd og leret.

Men en af
de største jordlodder heromkring.

Det er i hvert fald
den største sump.

- Ja ...
- Hvad er dit ud over mosen?

Jeg har fire tønder korn her.

Så har jeg lidt rug og havre,
fem en halv tønde.

- Og så mosen og græsset.
- Det er jo ikke meget.

- Det er nok til at leve af.
- Med nød og næppe vist.

- Holger.
- Vi går ind.

Pas på hovedet.

- Er der kun ét ildsted?
- Ja.

Men der er tørt og lunt
hele vinteren.

Alle papirerne er i orden.
Ingen gæld. Forsikringen er betalt.

Tak. Vi har set rigeligt.

I har ikke set hende, det handler om.
Signe, kom hurtigt. Kom!

Min herre.

Hun kan ikke tage fra
med de tynde arme. Tænder, kom.

Tak, det rækker.

- Undskyld. Tak for gæstfriheden.
- Hvad sagde han?

Det bliver et nej tak til tilbuddet.
Guds fred.

- Vent. Vent.
- Din gård er pilrådden.

Forsikringen ...
Den er forsikret for 600 rigsdaler.

De penge kan han få,
hvis han tager Signe.

- Alt skal væk.
- Det løser vi. Det løser vi!

Hvad er det for et tilbud?

- Du skal giftes.
- Hvad?

- Hvad med Ole?
- Glem Ole.

Gustav har råd til at beholde
Mads og Peder. Det har Ole jo ikke.

- Du lavede en aftale med Laurits.
- Det skal du ikke tænke på.

Tænk på dine fætre.
Du sagde selv, vi skulle hjælpe dem.

Det bliver så godt nu.
For os alle sammen.

Ved I, hvad I skal?
I skal smage det her.

- Kom, Mads. Bare stik fingeren ned.
- Hvad er det?

- Smag på det.
- Er det sukker?

Må jeg få noget mere?

Uhm!

(Mads og Peder griner)

Jens. Af med huen.

Nu er du en mand med hat.

Lad dem bare glo.

Kom.
Kom og hils på storbønderne.

Må jeg præsentere Jens Mosegård?

Jens! Jens!
Hvad helvede laver du?

Vi gav håndslag.
Så gør du min bror til grin.

- Det gør han da helt selv.
- En aftale er en aftale, dit svin!

Stop! Hvad i Guds navn
foregår der her?

- Han overfalder mig.
- Fortæl dem hvorfor.

Uanset hvad, er vold
foran Guds hus uacceptabelt.

Laurits. Du er velkommen igen
næste søndag. Ikke i dag.

- Men ...
- Næste søndag! Afsted med dig.

Ole, bliv hos far.

- Fanden tage dig, Jens!
- Jeg beklager, Jens.

Han kommer ikke ind i dag.

Gør porten bred.
Derinde er varmt og godt.

Og Guds ord
klinger så sødt i alle ører. Kom!

Er der flere friere,
jeg bør bekymre mig om?

Nej nej. Slet ikke.
Det er bare en nabostrid.

Velkommen, Jens.

Velkommen, Jens.
Velkommen.

Velkommen, alle sammen.
Vi vil nu synge salme nummer 19.

op al den ting
som Gud har gjort

hans herlighed at prise

det mindste
han har skabt er stort

og kan hans magt bevise

gik alle konger
frem på rad

i deres magt og vælde

de mægted ej
det mindste blad

at sætte på en nælde

Hald! Hold pinden væk fra kroppen!

Prøv at kigge engang. Det vigtige er
at lave et trefodsfald over 600 fod.

Hver markering er to fod.
Kan du se det?

- Vil I dræne hele mosen?
- Vi kommer til at svømme i roer.

- Mosebunden er fuld af næring.
- I har pløjet stien væk.

Vi pløjer kant til kant. Og lidt til.

Der har altid været en sti der.

Hey! Det skal gå hurtigere!

- Forstår du? Det skal gå stærkt!
- Lortesvensker! Giv mig den der!

- Kom i gang! Op med dig!
- Han ryger på natholdet.

Næste gang du ser en arbejde
langsomt, så smid hans spade.

Du er ikke på aftægt endnu.

- Er I da vanvittige? I pløjer stien!
- Den ligger på min jord!

- Vi skal bruge den sti.
- Lav en sti inde på din egen jord.

Det kan du ikke bare gøre.

Har du solgt din sjæl
til den satans svensker?

- Gå nu hjem, Lau.
- Degnen vil høre om det her.

- Fanden tage jer!
- Fanden tage dig, Laurits!

- Kig i hans brune øje!
- I hører fra os!

Ved du, hvad det bedste er?
Vi leder vandet ned til Laurits.

Han får sig en våd overraskelse,
og vi køber hans jord billigt.

I får hele sognet på nakken.

Du har forstand på køer.
Vi har forstand på jord.

Du skal ligge ti favne tørt halm her.
Og så ti i stuen, og ti i stalden.

Ikke noget af det våde lort her.
Jeg skal hurtigt tilbage til festen.

Hvad med Mads? Han plejer
at blive tilbage og passe dyrene, -

- når vi er til fest.

Han skal da med. Han skal da ikke
gå glip af sin kusines forlovelse.

Køerne binder du løst,
så de selv kan trække sig fri.

Gå nu væk.

- Gå nu væk. Kom nu.
- Mads. Få dem nu væk.

Når du tager sådan en mose
og tager alt vandet væk, -

- så er jorden neden under vandet
den bedste jord, du kan finde.

Det er det, Gustav vil.

Så vi fire kommer aldrig
nogensinde til at sulte igen.

- Får jeg min egen slagbænk?
- Du kan få dit eget karlekammer.

- Det kender jeg ingen, der har.
- Det har man på Nyholm.

Kun hvis man kan spise ordentligt.
Man har en kniv og en gaffel. Se her.

Der tager du en gaffel.
Her har du en kniv.

Der har vi et stykke
med lækker fedtkant.

Så stikker du gaflen ned i kødet
lige ved siden af fedtkanten.

- Så skærer du fedtkanten af.
- Er det sådan her?

- Det er rigtig, rigtig godt.
- Jeg kommer ikke til at passe ind.

Det er noget fint stof, hva'?
Gad vide, hvad den har kostet ham.

Godmorgen, frøken. Tillykke.

Brændevin.

- Nej, jeg tror ...
- Drik nu, Jens.

Det er ikke hver dag,
din datter bliver forlovet.

Må jeg også prøve?

Vil du sidde oppe hos mig, Mads?
Kom her. Du skal sidde foran.

Så er vi der.

den første nat vi sammen lå
vi kyssedes og vi klappedes

den anden nat vi sammen lå
vi nippedes og vi nappedes

tra la la la la
tra la la la la la

for jeg fik aldrig
nattero for kællingen

Skål!

- Hej, Mads.
- Er der mere brød?

- Ned i en køre. Det kan du godt.
- Nej! Mads, ud.

Det skal han ikke have.

Tak for visen. Og tak,
fordi I alle sammen er kommet.

Jeg vil holde min tale på dansk.

Så nu vil min mor fortryde, at hun
ikke lærte mig mere af sit sprog.

Men da jeg valgte
at rejse til min mors fødeland, -

- havde jeg slet ikke troet,
at jeg ville finde en ny kone her.

Så det er jeg meget taknemlig for.

Signe, jeg glæder mig meget
til at lære dig ... bedre at kende.

Så skal vi ikke skåle en enkelt gang
på min smukke forlovede?

Signe.

Rejs dig op!

Må Signe længe leve.
Hurra! Hurra! Hurra!

Hurra! Hurra! Hurra!

Skål.

(klapsalver)

Ind med dig.
Så skal der jo ryddes lidt op.

Ja. Hvad er det?

Der skal gøres orden. Der skal stå
en seng. Så skal du feje der.

Så skal der stå din kiste derovre.

Min?

Så har du jo et karlekammer.

- Mit?
- Ja!

- Alene?
- Ja.

Hvem skal så bo hos os?

Det skal svenskerne.

- Må jeg sove her i nat?
- Der er jo ikke engang en seng.

Vi løser det i morgen.

- Tak.
- Så så.

Det er godt. Kom så her.

Kom nu.

- Heja! Heja! Heja!
- Kom så, Ole!

(høje råb og latterbrøl)

Kom så, Ole!

Kom så, Ole!

Den vej, Ole!
Den vej! Den vej!

Kom så, din lille lort!

Sådan! Sådan! Sådan!

(spillemandsmusik)

- Kom nu med ud og dans.
- Nej.

- Kom nu.
- Jeg vil ikke. Hold op!

Brand!
Mosegården brænder!

Brand! Brand!

Kom nu! Kom nu!

(hoster)

Kom nu!

Kom nu, gutter!

(muhen)

Der var du jo!
Åh, lille skat.

Fatter!

- Fatter!
- Her!

Mads!

Kan du ikke finde et tæppe?
Noget, han kan ligge på.

Mads? Mads. Mads.

Jeg er lige her.

Flyt dig!

Hvad fanden lavede han derinde?

- Hvor skal jeg ...
- Stadsstuen er gjort klar.

(mumler)

Tak.

Gode Gud,
velsign maden i Jesu navn.

- Amen.
- Tak.

- Hvad vil mor have?
- Bare lidt pølse.

Tak, søde.

Spis. Spis, lille pige.

Også i sorgen må man spise.

Signe, spis nu noget.

Signe.

Se på hende.
Se det lille skravl.

- Hun overlever jo ikke vinteren.
- Mor.

Vil du have noget andet?

Hr. Jens, De er nødt til at komme!

- Peder, læg den!
- Pas på!

- Indrøm det!
- Peder!

Bliv væk fra mig! Det svin
skal indrømme, han gjorde det.

- Jeg har ikke gjort noget.
- Indrøm det!

Tag ham!

- Peder, hør nu.
- Morder! Grib morderen, Jens!

Der er ikke nogen morder,
så hør dog efter!

Der er ikke noget mord!
Det var en ulykke.

Ole og Laurits var til gilde
hele natten.

Kun du ved det ikke,
fordi du var så fuld.

Du sov!

- Jeg troede ...
- Ja, du troede. Hold nu op.

Det var en ulykke.

Nu går vi hjem. Kom så.

Så. Kom så. Op at stå.

(hulker)

Så. Kom nu her.

Kom her.

Det var mig,
der sendte Mads hen til gården.

Han var fuld og lå og sov
i sit nye kammer.

Jeg sagde, han skulle smutte hjem.

Det er min skyld.

Det er ikke nogens skyld.

Find noget tørt tøj til ham.

Put ham i karlekammeret, giv ham
brændevin. Sørg for, han bliver der.

Så så.

Vi finder noget tøj til dig.

- Hvad laver du her?
- Må jeg sove her?

Nej, det må du da ikke.
Du skal sove hos Gustav.

- Signe?
- Jeg kan ikke gå derind.

Du kan ikke blive her.
Han leder efter dig.

- Du skal sove hos din forlovede.
- Jeg vil ikke.

- Du skal.
- Måske var mor forelsket i dig.

Men jeg bliver aldrig forelsket i
den ækle svensker!

Hvis du ikke bliver gift,
så har vi ingenting!

Nu går du ind til Gustav.

Er alt, som det skal være?

Du må sove med pigerne
på deres kammer i aften, hvis du vil.

Fint. Jeg beder dem om
at rede op til dig.

I mit hus slår vi ikke kvinder.

(Signe gisper)

Undskyld!

O Värmland du skønne
du herlige land

du kronen
blandt Sveriges lande

og kommer jeg engang
til det forjættede land

til Värmland tilbage
jeg dog vender

ja der vil jeg leve

ja der vil jeg dø

og skulle jeg fra Värmland
så tage mig en mø

så ved jeg
at aldrig jeg det angrer

Jens. Degnen er her.

- Goddag, Jens.
- Goddag, degn.

- Jeg kondolerer.
- Tak.

Hvorfor tror du,
din gård brændte?

Det er der jo ingen, der ved.

- Tror du, den var påsat?
- Nej. Hvem skulle dog gøre det?

Sladderen går. Laurits overfaldt dig
ude foran kirken.

Han troede, hans bror skulle giftes
med Signe. Måske var det hans hævn.

Nej, han er en god nabo.
Det er helt utænkeligt.

Jens. Den smerte, du føler,
må være ubærlig.

Efter at have fundet Mads ...
brændt ihjel.

600 rigsdaler læger ingen sår,
men kan være starten på noget nyt.

Guds dør står altid åben.

Guds fred.

Guds fred, Jens.

Godt klaret, Jens.

Den der. Og også den her.

Hent den. Kom nu.

Har Søndergård
givet noget til brylluppet?

- De siger, høsten er slået fejl.
- Det siger de bare for at slippe.

Jeg synes bare,
du skal sætte den der.

Hvad søren? Jeg synes,
han lyder lidt hæs, din bror.

- Vil De ikke købe den her?
- Hvad vil du have for den?

Jeg samler penge
til en billet til Amerika.

Vil herren give sit bud?

- Tre rigsdaler.
- Tre?

Den koster syv på markedet.

Så må du gå på markedet med den.
Vi har slagtet for i år.

Jeg skal have mindst seks.

Jeg kan kun give dig tre.
Den skal jo fedes op, Ole.

- Fire.
- Du kan få tre.

Josefine? Tager du grisen her?

Ja, hr. Jens.

Kom.

Jeg vil bede hr. Jens
om en tjeneste.

- Vil han give den her til Signe?
- Det vil jeg da gerne.

- Goddag, Ole.
- Jeg har noget til dig.

- Hvad er det?
- Jeg har selv snittet den.

Ole er på vej til Amerika.

- Forlader du os?
- Det er vist omvendt.

Den må du gerne beholde.
Jeg banker ikke tøj længere.

Du må have en god rejse.

Ole. Her er lidt ekstra til Amerika.

(banker på dør)

Hvem er det?

(banker igen)

Ja ja!

- Er du fuld?
- Se, hvad jeg har fundet.

Hvad er det?

Den lå ved Kirstens plads i stalden.

Du har været hjemme på gården?

Vi har aldrig haft
sådan en olielampe.

Det er en lampe her fra gården.
Det var ikke nogen ulykke.

- Har du snakket med nogen om det?
- Nej.

Jeg tror, vi er nødt til at tale
med degnen. Men nu skal vi sove.

- Ja.
- Godnat, min dreng.

(køer brøler)

De står for tæt.
Vi må have dem ud.

Kom så.

Ja, du er så ked af det.
Det kan jeg godt forstå.

- Du er også helt våd.
- Vi malker altid inde i stalden.

- Der er for mange køer herinde.
- Hent fruen.

- Hvorfor har I ikke set det?
- Det ved jeg ikke.

Det er jo levende væsener!

Hvad er der?
Jeg øver lige med Agnes.

- Øver hvad?
- Klaver.

De står for tæt.
De får sår. Se.

- Det tager svenskerne sig af.
- Nej, de aner ikke noget om køer.

- Jeg skal ind til Agnes.
- Det her er vigtigere!

- Der er for mange køer.
- De andre køer får ikke sår.

- Maren er svagelig.
- Nej!

- Hvad er der sket?
- Han tog koen ud.

Vi malker altid i stalden.

De kan ikke passe deres arbejde
på grund af dig.

Skal Maren dø af det her?
(pigerne griner)

Hent dem ind igen. Nu!

Griner de af dig, griner de af mig.

(højt skrig)

- Av, for satan!
- Morder!

- Hvad sker der?
- Han bed mig i øret.

Han grinede, da jeg sagde,
jeg havde fundet lampen.

Det er hans lampe, Jens.

- Du er en skide morder!
- Slip mig, for helvede!

Holger!

- Hvad foregår der her?
- Han angreb mig.

- Rolig nu.
- Vis dem lampen.

- Hvad er det for en lampe?
- Olielampen, Signe!

- Jeg fandt en på Mosegården.
- Er det sandt?

Jeg aner ikke, hvad han snakker om.
Peder er ikke helt sig selv.

- Måske forestiller han sig ting.
- Han kan ikke blive her. Få ham ud.

- Hvad er det, der sker?
- Kom nu ud med dig!

Morbror! Er du bare ligeglad nu,
hvor du har alt, du vil have?

Skam dig! Signe!

Signe!

Så, slendrianer.
Tilbage i hullerne.

Kom nu i sving, for helvede!

Kom nu! En, to, en, to!

(spiller Beethovens måneskinssonate)

- Bravo.
- Godt, min pige.

- Smukt.
- Vi har øvet meget.

Ja, du har jo tiden til det.

Jens, jeg vil gerne
vise dig noget.

Her er en mønt.

Hold nu godt øje med den.

- Kan du se mønten her?
- Nej.

- Hvad med nu?
- Nej.

Og nu?

Du skulle se dig selv.
Du er helt hvid i hovedet.

- Du skal ikke gøre nar ad mig!
- Tag det roligt.

- Bland dig udenom, svensker.
- Det er mit hus. Sæt dig ned.

- Jeg siger tak for i aften.
- Lad mig hjælpe dig, mor.

Jens skal følge mig op
på værelset.

Godnat, min pige.
I er så gode sammen.

Godnat, min søn.

Jeg vil gerne have,
du hjælper mig med støvlerne.

Jens. Jeg tror,
der er én ting, vi to har til fælles.

Vi vil begge gøre alting
for vores børn.

Men der er en rotte, som står i vejen
for vores børns lykke.

En meget stor rotte. Den drikker
for meget, den taler for meget.

Og så bider den
stakkels Holger i øret.

- Hvad skal jeg gøre?
- Den sover rusen ud nu i svinestien.

Rotter skal fjernes.
Ellers spreder de sygdomme.

Tænk, hvis nogen blev syge,
og brylluppet ikke blev til noget.

Er vi enige?

Væk, væk! Væk.

Åh nej.

(Peder hoster)

- Her er til dig.
- Og hvor skal han hen?

Samme vej som roerne.

Du sørger for, han kommer
om bord på båden, når han vågner.

Piger! Hvor er Maren?

Koen? Holger tog den med derind.

Kom så!

- Skål! Tillykke!
- Tak skal du have.

Tillykke.

Peder?

Forsigtig med den der.

Det var dig.
Du brændte gården ned.

Du er en morder.

Det her skaffer os ikke Mads tilbage.

Hvad med Signe?
Det er hendes bryllup.

Det er jo ikke det, du vil.
Vel, Peder?

Lad mig nu tage den der.

Nu tager vi det helt roligt.
(flasker klirrer)

Peder ...

Nej. Det må du ikke.

Stop ham!

Han er død.

Han skal langt ud.

Han lever jo.

Peder?

Kom, Jens. Hjælp mig.

Hammeren.

Giv mig den, gamle mand. Nu skal du
hjem og danse med din datter.

Se, hvor de er lykkelige, hvad?

Tænk, hvad vi gør for vores børn.

Gør plads for brudens far.

Tak.

Musik!

Danske tekster: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service