Original subtitles

Man skulle tro, at intet var som før, efter at vi havde fundet hende.

Men de andre levede ligesom bare videre, som om hun ikke var der.

Hasse holdt sig væk efter vores skænderi. Wille gjorde som Hasse.

Mattias besøgte mig sommetider, men blev aldrig længe.

Der var andet, der var mere interessant. Helena.

Men for mig var intet mere spændende end hende.

SOMMEREN 1985

Krille stod og røg på bådepladsen i morges. Han stirrede tomt ud i luften.

- Hvor skummelt er det lige? - Lidt, måske.

Lidt? Jeg er helt sikker på, at han skjuler noget.

Vi skal bare finde beviserne. Skulle vi have taget garnet op i morges?

Jeg tog det op selv. Jeg kunne ikke vente på dig længere.

Hun skal jo have mad.

Hun ser da ud til at have fået det bedre.

Pumpen virker åbenbart.

Jeg ved ikke, hvor godt den holder sig frisk ... sådan indespærret.

- Måske skal vi slippe den ud. - Hun er ikke indespærret.

Hun vil være her. Jeg forstår hende ret godt nu.

Det er ikke noget menneske. Den er ikke til at forstå.

De andre er i bådehuset. Så hvis pigerne ikke skal få mistanke, så kom med.

Hej.

- Hej. - Kan vi gå ind og tale sammen?

Lisbeth hviler sig. Vi kan bare tale her.

Jeg har nogle spørgsmål om den sidste gang, du så Daniel.

Et vidne har set jer skændes ... herude i haven, den dag han døde.

Ja, vi havde et sammenstød. Det var ikke noget særligt.

- Du har ikke fortalt det til os. - Nej. Jeg tænkte ikke på det.

Samme vidne siger, du har været voldelig over for Daniel i årenes løb.

Javel ja.

Hvem har sagt det?

- Hvad skændtes I om herude? - Betyder det noget?

Det ved jeg ikke endnu.

Lisbeth fandt penge.

Under hans seng, da hun gjorde rent. Mange tusind kroner i en plasticpose.

Penge, som ...

... han må have stjålet fra os i lang tid.

Og jeg fortalte det ikke -

- fordi det er privat og ikke rager dig.

Alt de sidste timer i Daniels liv rager mig.

Hvorfor spørger du mig om det her? Tror du, jeg gjorde det?

At jeg myrdede min egen søn, fordi jeg afrettede ham på en måde -

- der ikke passer ind i dit verdensbillede?

Har du børn?

Nej.

Så hvad ved du om at afrette et barn?

Jeg ved, at man under ingen omstændigheder slår et barn.

Det ved jeg.

"Man skal ikke have tøj på til den form for massage."

"Olierne pletter, og jeg vil nødig ødelægge dine dyre trusser."

Jeg vidste ikke, at du kunne lide lumre kvindebøger.

- Så stopper jeg bare. - Nej. Bare fortsæt, hvis du vil.

Fortsæt.

- Hej. - Føj, hvor her hørmer af fisk.

- Gør der? - Ja.

- Jeg vandt! - Nej, det gjorde jeg.

- Hvordan fik du den ind? - Bogen?

- To poser. - Smart.

- Jamen så ser du jo kortet! - Vi ser det andet først.

- Hvor er Helena? - Det ved jeg ikke helt.

Hun drikker hele tiden, og hun taler ikke med mig mere.

Men Mattias har hun tid til.

Kan du ikke tale med hende?

Er det ikke bedre, at Mattias gør det?

Jeg er ikke sikker på, at Mattias er så god for hende.

Hallo?

Gå med dig, Mattias.

Det er Johannes.

Hvad laver du her?

Jeg ville bare høre, hvordan du har det.

Okay.

Kan du godt lide Ratata?

Tja. Hvad med dig?

De er fede.

Mine forældre skal også skilles, så ...

- Så må jeg hellere forberede dig. - På hvad?

På at alting bliver vildt surt et pænt stykke tid.

Det værste er, at man ser sine forældre på en helt ny måde.

Før kunne jeg godt lide dem.

Men nu er de bare så ynkelige.

Her lugter altså lidt mærkeligt.

Lidt grillagtigt.

Det rager jo ikke mig.

Hvad er der sket? Er det brandsår?

Som du selv har lavet?

Hvorfor?

Jeg var ligesom bare nødt til det.

Det, der gør ondt, skal jo et sted hen.

Forsvinder det så, når du gør sådan?

Et lille øjeblik.

Men så kommer det tilbage.

Og så må jeg gøre det igen.

Er der sket noget, der får dig til at få det sådan?

Hejsa, vil du med ud og ...

Hvad har I gang i?

Var du ved at sige noget?

- Hallo? - Nej.

- Hvor er I barnlige. - Tak, fordi du kom.

For at tænke på mig.

- Det er altså ikke sjovt. - Selvfølgelig.

Hvad gik det ud på? Mødes I i smug?

- Hvad rager det dig? - Vil du også have hende?

Slap nu af. Nej. Maria bad mig om at tale med hende.

- Hvorfor? - Er du blind?

Der er noget galt med Helena. Har du ikke set mærkerne på hendes arme?

- Hun vil ikke tale om dem, så ... - Så du fornøjer dig bare med hende.

- Hvad skal jeg gøre? - Begynd at tænke med hovedet.

Hannes?

Hvad nu, hvis vi tog hende med hen til havfruen?

Du ville jo slippe hende fri.

Jeg kan tage hende med. Det er da forsøget værd.

Nej. Du må ikke gøre det uden mig. Jeg skal lige overveje det.

Jeg hørte, at I kigger lidt nærmere på Klas. Er det rigtigt?

Vi ... Tak.

- Vi taler med alle som udgangspunkt. - Ja, selvfølgelig.

Krille kommer nok snart.

- Hvornår købte I huset? - Min mand er vokset op her på øen.

Så altså ... Jeg har boet her i 20 år.

Ja, det er ikke vores, men det føles sådan.

- Hvis hus er det? - Krudtuglens. Han hedder nu Ingmar.

- Han ejer en masse huse her på øen. - Hvorfor kalder I ham Krudtuglen?

Man siger, han lagde en masse dynamit ud på øen under 2. verdenskrig.

Så han er lidt speciel.

Kommer du?

Både du og din mor har fortalt, at du kom hjem ved ottetiden den aften.

Sagde Daniel, at han ville sejle ud, da I skiltes?

Nej.

Hvem tror du kan have været med på båden, hvis du tænker efter?

Det aner jeg ikke. Jeg troede, han gik hjem.

Talte Daniel ... Danne ... med dig om sin far?

Om hvordan det gik derhjemme.

Hvad mener du?

Hvordan var Klas' og Dannes forhold?

Hvis det havde stået til Danne, havde de ikke haft noget forhold.

Han hadede sin far.

Hvorfor det?

En sommer, da vi var i syvårsalderen ...

Vi mødtes ved bådebroen hver morgen.

Men så en morgen kom han ikke.

Det var, som om jeg ventede i flere timer.

Så fik jeg at vide, at han var blevet indlagt -

- med et brækket kraveben.

Det var Klas.

- Hvordan påvirkede det Danne? - Hvad fanden tror du selv?

Han ville væk fra den her lorteø.

Vi ville væk begge to. Vi havde bare ikke råd.

Var det dét, han sparede sammen til?

- Hvad mener du? - At kunne flytte.

Jeg har forstået, at Danne havde ret mange penge.

Ved du, hvor han kan have fået dem fra?

Nej. Er vi snart færdige?

Jeg har bare lige et par spørgsmål til.

Hej.

- Hvor er mor? - Det ved jeg ikke.

Hun taler vel i telefon med en veninde, som kun siger det, hun vil høre.

Hvad gør man, hvis nogen har det så skidt -

- at de gør noget, der ikke er godt for dem selv?

Det ved jeg ikke.

Men prøver vel at få dem til at holde op.

Hvordan gør man det?

Ja ... du har ret.

Jeg stopper nu.

Det er ikke godt at ryge. Det må du heller ikke gøre, okay?

Nej.

Johannes, der er du. Der er mad.

Far og jeg vil gerne tale med dig om noget.

Er der noget, du vil fortælle os?

Mig?

Nej.

- Ikke noget om, hvad I har lavet? - Vi har ikke lavet noget.

Du skal ikke lyve. Man lyver ikke for sin mor!

- Jeg ved, I har været ude på Svärtan. - Nej.

Hold så op, Johannes.

- Har Felicia fortalt det? - Jeg er så skuffet over dig!

Daniel døde der, og så sejler I derud. Det var simpelthen så flovt -

- da Willes mor fortalte, at I tvang ham med derud.

Wille var simpelthen så bange. Har du nu hemmeligheder?!

- Stop nu, Carina. De er jo bare drenge. - Bare drenge?

Er det en undskyldning? Du er måske også selv bare en lille dreng?

Ja, en lille, ynkelig dreng. Det er min undskyldning. Hvad er din?

Det er altså lidt tarveligt over for Hasse.

Hvis hans bror er morder, skal han sgu da vide det.

- Du har sladret til din mor. - Hvad? Nej.

- Du har sladret om Svärtan. - Hun kunne se, der var noget galt.

Hun blev ved! Jeg bliver rød om ørerne, når jeg lyver. Hun så det.

- Jeg sagde ikke noget om havfruen. - Typisk dig! Og sladrer du nu igen?

- Nej, selvfølgelig ikke. - Du bliver her.

- Nej, det kan du ikke bare. - Kom.

Jeg gør det.

Jeg fortæller mor, hvad vi fandt, hvis jeg ikke må komme med.

- Hold kæft, hvor er du barnlig. - Hvad vælger du? Du bestemmer.

- Hvad skal vi? - Finde beviser på Krilles værelse.

Mattias, vil du have en til Refresher? Johannes, vil du have en?

- Det var I længe om. - Ja, der var et par komplikationer.

De har taget færgen til Domarö. Næste færge tilbage sejler om en halv time.

- Så vi har mindst 50 minutter. - Hvad leder vi efter?

Tror I virkelig, Krille er dum nok til at gemme beviser på sit værelse?

Hold op med at være så negativ. Du ville jo selv så gerne med.

- Skal vi bare gå ind i Hasses hus? - Ja.

Har du glemt, det er farfars gård? Jeg har mere ret til at være her end Hasse.

Kom så. Nu gør vi det.

De pisser på min arv.

Op på værelset.

Hvis I finder våben, en blodig trøje, en seddel eller et billede, så sig til.

Hold da op. Her lugter af fodboldstøvler.

Okay. Hannes, du tager sengen. Wille, du tager kommoden.

Og, Felicia, du tager tøjet i vasketøjskurven.

Hør her. Vent.

Hvad?

Det var ketchup.

- Det er kun lagener og den slags. - Led videre.

Wille.

Hvad er det her for et dyr?

Det er vel en buk.

Felicia, hvad er det her?

- Det aner jeg ikke. - Jamen hvad ville du gætte på?

Det ved jeg ikke.

Hvad var det?

Hvem fanden er herinde? Du sagde, vi havde 50 minutter.

Ja. Ifølge mine beregninger skulle vi have det.

- Der er jo nogen dernede. Se efter. - Skal jeg?

Ja, dig.

Jo. Ud!

- Wille, kom så. Gå ud og se efter. - Nej!

Jo, se, hvem det er, og kom tilbage.

- Nej! - Jo.

Vær dog stille!

Gå så ned og se.

Järryd server og halvflugter. Tyskeren løber til nettet og flugter.

Anders rammer, men slår den i nettet. 0-15.

Järryd griber ud efter det sidste lille halmstrå. Kan han gribe det?

Kan han gøre Becker en lille smule nervøs?

Järryd server. Becker returnerer.

I nettet. 30-15.

Endnu en dobbeltfejl, og han bryder til 3-5.

- Okay. Krille er dernede. - Nej!

Han ser Wimbledon. Anders Järryd mod Boris Becker.

Vi er sgu da ligeglade. Er Krille her? Du sagde, han tog med færgen.

- Jeg syntes ... Måske så jeg forkert. - Vi må væk nu!

Læg det hele på plads igen.

Stille.

For helvede!

Varmt bifald til Anders Järryd. Folk vil have en længere kamp.

Becker returnerer. Anders går til nettet.

Returnerer ...

... i finalen igen. 2 timer og 45 minutter har kampen varet.

... forhånd, og Becker ...

- Felicia, hvad har du gang i? - Vi må ud!

Der er jo fire meter ned!

Hallo?

- Wille, kom så. - Jeg kan ikke.

Hallo?

- Kravl ned eller dø! - Kom nu!

Undskyld.

Hej. Hvad fanden laver du her?

- Er Hasse hjemme? - Nej.

Hvorfor spørger du?

Jeg ville bare høre, om han ville med ud.

- Synes du, jeg er sød? - Hvad?

Ja ...

På en skala fra et til ti.

Hvis du blev truet med en pistol og blev tvunget til at sige det.

Hvad fanden mener du? Ja, især!

Svar!

Ellers skyder jeg.

En sekser måske.

En sekser?

Okay, tak. Det var bare det.

- Tak! - Så I ikke hans baseballbat?

- Hvad sagde du til ham? - Jeg sagde bare noget.

Okay. Sig nu, I fandt noget.

- Ikke nogen? - Jo, måske én ting.

- Her. - Okay ...

Det er jo bare en masse tegninger. Psykopat.

Det beviser ikke noget. Skulle vi gå til politiet med Krilles malebog?

Han opdager, at den er væk. Du må hellere brænde den.

- Jeg sveder i hvert fald. Vil I bade? - Ja.

Jeg skal hjem. Vi ses senere.

Hvorfor står du der og glor?

- Er Helena hjemme? - Hvorfor spørger du?

Jeg ville bare sige godnat. Høre, hvordan hun har det.

Jamen altså, du er vel nok en gentleman, Johannes.

Dem er der ikke mange tilbage af. Kom.

Kom så!

- Må jeg vise dig noget? - Hvad?

Det kan måske få dig til at få det bedre.

Hvad er det?

Hun ligger i poolen.

Du må ikke skrige, når du ser hende.

- Hvad er det? - En havfrue ... tror jeg nok.

Det er Helena.

Hun er ikke farlig. Hun er sød.

Helena.

Johannes.

Kan hun forstå dig?

Ja.

Jeg plejer ikke at se på.

- Hvad sker der nu? - Bare vent lidt.

Hvordan var det?

Der blev bare helt stille i hovedet.

Alt presset forsvandt.

Det var, som da jeg var lille.

Det ville være dejligt at falde i søvn til den lyd.

- Man burde optage det på kassettebånd. - Ja.

Det føles næsten ikke rigtigt.

Du har ret.

Okay, men ... hej.

Hej.

- Var du født dengang? - Ja, det var jeg faktisk.

Men prøver du at nå ud til et nyt publikum nu?

- Hvad er det, du vil? - Er du gal? Slet ikke!

- Jeg vil bevare mit publikum. - Programmet er for et bredt publikum.

- Og så har du inviteret mig. - Ja, du er et stykke kulturhistorie.

Og jeg vil lave noget, som mine venner kan lide -

- og de forguder dig.

Jeg tror, at alle, der ser med, er dine venner.

Tag det så roligt!

- Det bliver bare værre. - Jeg siger, hvad jeg vil.

Se så på mig!

- Du siger ikke et ord! Hører du? - Hvad foregår der?

Det kan du da selv se. Knægten er jo fandeme plørefuld.

Kristian, hvad er der sket?

Hvad talte I om?

- Jeg kan ikke mere ... - Hvad sagde du?

- Jeg kan ikke mere. - Har Krudtuglen gjort noget?

Nej. Bare glem det.

- Hvor meget? - Fem kroner for øboere.

Otte kroner for dig.

Det lyder rimeligt. Tak.

Ved du, hvornår Ingmar Jansson ...

... Krudtuglen, er hjemme? Jeg har gået forgæves nogle gange.

Han lukker nok bare ikke op.

Han er ikke så vild med din slags.

- Politifolk. - Hvorfor ikke?

Hans bror døde, da han var teenager.

- Krudtuglen blev vist nok mistænkt. - Mistænkt?

Ja, for at have dræbt ham.

- Hvorfor troede de det? - Det var før min tid.

Hvorfor vil du så gerne tale med ham?

Nå, jeg må skynde mig.

Tak.

Undskyld.

Det var ikke meningen.

Undskyld.

Jeg var blevet grådig. Havde overskredet en grænse -

- og gjort hende fortræd. Jeg fortrød det straks.

Jeg fortryder det den dag i dag.

Tekster: Lasse Schmidt Dansk Video Tekst