Original subtitles

I sommersol ved Den Hvide Hest

bag alperosernes flor

hvor muntert fuglene synger

der glemmer du alt hvad der tynger

her fejrer solen sin bryllupsfest

med denne dejlige jord

du dit sind og hjerte foryngre

thi her din kærlighed bor

her fejrer solen sin bryllupsfest

med denne dejlige jord

du dit sind og hjerte foryngre

thi her din kærlighed bor

(lyden af cikader og koklokker)

(en klokke bimler)

23!

Ladies and gentlemen, mesdames et messieurs! Kort frokostophold!

Take your places! Kom, kom...

Vi befinder os i det berømte alpehotel Den Hvide Hest, -

The White Horse, le Cheval Blanc, Weissem Rössel, -

europæisk berømt for sine nerveberoligende omgivelser.

Kaster man blikket nedefter, bader man øjet i den berømte Wolfgangsee.

Kaster man det op, passerer man en snedækket bjergtop, 1.682 meter høj.

Men vi må videre. Kom, kom, kom!

Betale! Betale!

Betale! Betale!

Leopold! Leopold!

Betale! Betale! Betale!

Leopold! Leopold!

Ja ja ja, nu kommer jeg De ser jeg iler

hvad kan jeg betjene herskaberne med?

må vi så betale!

ja ja ja, jeg kommer jo De ser jeg smiler

hvor kan man være mere end et enkelt sted

giv Dem nu tid og fred nyd livets landlighed

det lokker altid en bid brød og en kaffe ned

og tænk på Deres pige den hulde den eneste

må vi så betale!

ja ja ja, nu kommer jeg

Til tjeneste!

en øl fra fad og en thé russe

og tusind søde elskovskys

to gange is en smørcremestærte

et ømt farvel et honninghjerte

en bøf med løg en hånd så smal

tre gange kråser tre en halv

fem hele Münchner-øl fra fad

- Leopold! - øjeblik, øjeblik, kommer nu!

åååh...

ja ja ja, nu kommer jeg De ser jeg springer

sæt Dem ned og tag det bare lidt med ro

må vi så betale!

ja ja ja, nu kommer jeg tror De jeg har vinger?

det går så hurtigt som det kan og skal og må

nyd dog det skønne vejr og solens gyldne skær

og tænk med kærlighed på dem som De har kær

i stedet for at sidde her og skrige op, stands nu, stop!

ja ja ja, nu kommer jeg i strakt galop

nyd blot det skønne vejr og solens gyldne skær

og tænk med venlighed på ham der står Dem nær

jeg ønsker Dem en dejlig dag mange tak ska! De ha'

husk nu vognen står i bak

farvel og tak

Og Dem har man finansieret.

Hvor meget skylder jeg dig? - Godt og vel 34 schilling.

Er det virkelig så meget? - Ja, blomster er dyre. Roser isaer.

Micki, hun er jo så vidunderlig. - Hun ruinerer Dem.

Hver gang hun ser på mig, hamrer mit hjerte.

Jeg har sendt dem anonymt.

Hun er så fin og indtagende, så blid og overbærende.

Så stille.

Er du næsvis én gang til, så skal jeg varme dine ører!

Skal der smækkes med dørene, skal jeg nok selv gøre det!

Er hun ikke yndig? - Leopold, hvad ta'r vi for en omelet?

2,25. Vågn op.

Ja, to femoghalvfirs.

Hvad har vi på menuen i dag?

I dag har vi: sødsuppe, fløjlsgrød, -

farseret due, kyllingehjerter, fuglereder med gedeost, unglam i sky.

Brathuhn, Leberknödel, Rindfleisch og Eisbein mit Sauerkraut.

Prinsessebudding, arme riddere, is, jordbær, æbletærte, chokoladebudding.

Nøddekager, mandelkager, søde kager...

...store kys og små kys.

Lad være med at se på mig på den måde. Hønsene i paprika skal afsættes først.

Og nr. 4 skal gøres i stand. - Det er sket.

Jeg har nemlig reserveret nr. 4 til fabrikant Julius Müller med datter.

Hvad har De? - Det har jeg.

Ikke tale om. Det er hotellets bedste værelse, -

og det er reserveret til hr. Sigismund Sülzheimer.

Det kan ikke lade sig gøre. - Jo, det kan det.

Og vi kan vente ham hvert øjeblik.

Sådan noget ...!

Ja, bedst som jeg... Jeg manglede kun det lille stykke!

Jeg kunne smadre hele pibetøjet!

Ikke tale om. - Jamen jeg har lovet det.

Hr. Sülzheimer er en af mine trofasteste stamgæster.

Jeg kan ikke være andet bekendt end at give ham vores bedste værelse.

Hvorfor det? - Fordi...

Fordi.

Han har måske sendt Dem roser? - Ja.

Hver dag? I den sidste måned? - Ja. Hvor ved De det fra?

Josepha...

Josepha Maria Gabriella Vogelhuber.

Det er aldeles ikke hr. Sülzheimer, der har sendt Dem roser. Det er mig.

Dem? - Ja, mig.

Leopold Ulrich Joachim Brandmayer.

Jamen...

Sig mig, er De rigtigt klog? - Nej.

Årh!

(dør smækker) (dybt suk)

2,35.

Et værelse i hovedbygningen? - Det er så ligegyldigt.

Er det bedre i annekset? - Det er så ligegyldigt.

Et værelse med udsigt over søen? - Det er så ligegyldigt.

Ønsker De noget at spise? - Det er så ligegyldigt.

To paprikahøns op på nr. 13.

Nr. 13? Jamen der er jo kun én seng.

Det er så uendelig ligegyldigt.

(båthorn)

Fremad! Vi er kun få meter fra målet! Avancé!

Avancé! Hold ud, Clärchen!

(Clara stønner)

Hvorfor har De anbragt Deres hotel på et bjerg?

Fordi det er et bjerghotel.

12 hestekræfter bag denne motorhjelm kunne ikke slæbe os herop.

Hvis ikke jeg havde haft Clärchen...

Clara!

De må da gøre noget! - Gøre, ja...

Men hvad? - Nej nej nej!

De skal sgu ikke kilde hende. De skal puste liv i hende.

Puste? - Ja!

Javel.

Arh.

Jamen, øh, prøv igen.

Nu har De vel sørget for et ordentligt værelse?

Har De reserveret, hr. doktor?

Jeg er ikke doktor. Fabrikant Julius Müller, Berlin.

Åh, javel.

Til Dem har jeg værelse nr. 4, hotellets bedste.

Hent resten af bagagen op på nr. 4.

Jamen nr. 4 er jo reserveret. - Se nu bare at komme i sving.

Nu skal jeg være der.

Uh!

Aah...

(båthorn)

(båthorn)

Ja ja ja, nu kommer jeg!

Aha, den nye overkelner. - Grüss Gott.

Nå, ser De sådan ud? Hils fru Josepha og sig, jeg er kommet.

Gerne. Men hvem må jeg hilse fra? - Sigismund Sülzheimer fra Düsseldorf.

Nå, sådan ser De ud. - De har måske hørt om mig?

Hvordan har vejret teet sig i den sidste tid?

Frygteligt. Dagsregn hele dagen. - Nå nå nå.

Og natten med.

Nå, men så er det jo rart, det er et fortræffeligt madsted.

Den ny kokkepige er dranker. Hun kom skosværte i bearnaisen.

Uha dog. Brun eller sort?

Og knivspulver i gullaschen.

Nå ja, jeg skal alligevel tabe mig, så det gør ikke så meget.

Desuden er vi plaget af myg. Store, fede, giftige, blodtørstige myg.

Hvad laver De, menneske? - Det var den første.

I øvrigt stinker søen af rådden tang, og vi venter et jordskælv.

Så må jeg jo hygge mig indendørs på mit dejlige nr. 4.

Hør, sig mig engang, min herre. Hvad laver De på min balkon?

Hallo, De der!

Er det mig, De taler til? - Ja. Hvad laver De på min balkon?

Hvad mener De? - Jeg har lejet værelse nr. 4.

Javel ja. Det må være på et andet hotel.

Vil De øjeblikkeligt få den herre fjernet!

Grüss Gott, hr. Sülzheimer. Hotellet modtager Dem med åbne arme.

Kan De forlange mere? - Ja, at få mit reserverede værelse.

Hvem har vist Dem derop? - Overkelneren.

Tror De, jeg har haft bjergfører med?

Leopold, har De vist den herre op på nr. 4?

Jeg må lige tage mig af en nyankommen gæst.

Vær så god. Hvis fruen tillader.

Jeg må desværre bede Dem flytte. - Værsgo. Jeg gør det bare ikke.

Hvad skal det sige? - Jeg ripper mig ikke ud af stedet.

Der er sket en misforståelse. - Jeg bor altid på det værelse.

Ja, men ikke nu. - Det er den herres værelse.

Han bestilte det for længe siden. - Hvad kommer det mig ved?

Hent bagagen på nr. 4, og bring den herned.

Har De i sinde at smide mig ud? - Ja, når De ikke vil høre.

De har ikke et værelse højere oppe? - Nej. De er allerede under skægget.

Er frokosten med i prisen? - Nej, kun betjening og lys.

Lys har jeg ikke brug for. Jeg har stearinlys med i kufferten.

Lyset opfanges på en fotografisk plade ved hjælp af sølvnitrat.

Det er et kostbart materiale, og da fotografering er min lidenskab, -

må jeg spare, hvor jeg kan.

Papa, hvad er det, de gør? - Man forsøger at smide os ud.

Men jeg viger ikke.

Jeg anede ikke, at der også boede en dame. Det forandrer jo sagen.

Jamen det manglede da bare... - Bring kufferterne op igen.

Bring kufferterne op igen.

Men det er intet imod, hvad det koster at optage levende billeder.

Og for at kunne dyrke denne ekstravagante kunstart -

må man være overordentligt velhavende og have stærke nerver.

En film kan koste flere hundrede kroner.

Tror De, jeg underkaster mig Deres tilfældige luner?

Jeg overlader Dem gerne værelset. - Nå, så det gør De?

Hvad bilder I jer ind? Smid straks de kufferter ned igen!

(Clara skriger)

(Sigismund ler højlydt)

i sommersol ved Den Hvide Hest

bag alperosernes flor

hvor muntert fuglene synger

der glemmer du alt hvad der tynger

her fejrer solen sin bryllupsfest

med denne dejlige jord

du dit sind dit hjerte foryngre

thi her din kærlighed bor

elsker du en pige en der elsker dig

så tag og overvej kom op og se

når en pige rækker munden til sin ven

på stedet smelter den evige sne

i sommersol ved Den Hvide Hest

bag alperosernes Hor

hvor muntert fuglene synger

der glemmer du alt hvad der tynger

her fejrer solen sin bryllupsfest

med denne dejlige jord

du dit sind dit hjerte foryngre

thi her din kærlighed bor

De skal lige forstå det rigtigt.

Herreunderbeklædning "Herkules", mit patent.

Trøje og benklæder i ét, med lufthuller, knappes foran.

En verdensartikel. Hvad sker?

En fyr fra Düsseldorf udtager patent på herreunderbeklædning "Napoleon".

Ligeledes ud i ét og med lufthuller, men til at knappe i ryggen.

Han har simpelthen tyvstjålet min ide. Og han har anlagt sag mod mig.

Han påstår, det er mig, der har stjålet fra ham.

Systemet består af to låsebånd med låseled, som griber ind i hinanden.

Det åbnes og lukkes med en skyder, op og ned.

Det er uhyre praktisk. Jeg har udtaget patent.

Jeg vil kalde den skydelåsen eller måske lynlåsen.

Men jeg har ikke råd til en fabrikation, -

så måske i forbindelse med Deres undertøj...

Ganske udelukket. Vorherre bevares.

"Herkules" skal knappes, og det skal knappes foran!

Man kan vel ikke gøre for at man har charme

og rent magnetisk drager frøkner og så fruer

der bli'r for min skyld udstødt suk i mange barme

og der bli'r drømt om mig i mangt et jomfrubur

jeg lig'frem vader rundt i hvide kvindearme

så jeg må sådan gå og passe på mig selv

sku' man ha' vrøvl fordi man har en smule charme?

man kan jo ikke gøre for det kan man vel?

hvorhen jeg kommer rejsende der altid glæde bli'r

jeg ka' så godt li' pi'r jeg ved godtfolk de si'r

at jeg har piger i hver en by det' løgn i større stil

jeg mangler foreløbig en i Kiel

man kan vel ikke gøre for at man har charme

og rent magnetisk drager frøkner og så fruer

langt ned ad gaden ud ad alle vindueskarme

ja der bli'r drømt om mig på kviste og i stuer

jeg lig'frem vader rundt i skønne kvinders arme

så jeg må sådan gå og passe på mig selv

men hvad jeg end har gjort så blev det gjort med charme

jeg kan jo ikke gøre for det kan jeg vej?

Øjeblik!

Trøje og benklæder i ét? Lufthuller? Til at knappe i ryggen?

Model "Napoleon". - Hvor har De købt det?

Det har jeg ikke købt. Det laver vi selv.

Det vil sige, at De er... - Sigismund Sülzheimer fra Düsseldorf.

Det går for vidt. Det kan man ikke byde mig. Det er et komplot.

Hvorfor så ophidset? - Jeg er Julius Müller fra Berlin.

Ah, model "Herkules".

I ét, med lufthuller, men til at knappe foran.

Ih, jeg synes, han er dejlig. - Du er ikke rigtigt klog.

Det kan godt være. Han har kun øjne for fru Josepha.

Hvis jeg var fru Josepha... - Hun er heller ikke rigtigt klog.

Er I færdige med glassene? - Javel. Dér.

(suk)

Hvad er der med ham? - Han er heller ikke rigtigt klog.

Må jeg spørge om noget? - Mmh.

Tak.

Jeg har været ansat her nu som overkelner i et halvt år.

Det skal nok passe. - Hvorfor har De beholdt mig så længe?

Det er vel, fordi jeg har været tilfreds med Dem.

De plejer at skifte overkelner hver tredje måned, ikke?

Leopold, jeg har et dejligt hotel og har haft adskillige overkelnere.

Men de har alle sammen pludselig måttet holde op.

De har alle været forelsket i Dem. - Ikke i mig. I Den Hvide Hest.

Jeg ved ikke, hvordan de andre har haft det, men jeg...

Leopold, vil De blive, eller vil De ud til den første?

Vent lidt... - Pas nu på, lille Leopold.

Én gang blot hør denne ene bøn

som mig på læben altid brænder

ord som jeg så ofte skrev i løn

en drøm så dristig

og så skøn

det er det skønneste jeg ved

på dig på dig at tænke

og al min dybe kærlighed

jeg evigt vil dig skænke

af dig at elskes måtte være

en dejlig drøm at bære

giv mig dit hjerte så lover jeg dig

får du mit igen

Leopold jeg er og bliver kold

for Deres dumme rosendrømme

jeg vil ha' fred for Deres kærlighed

nu bli'r jeg snart alvorligt vred

det er det skønneste jeg ved

på dig på dig at tænke

og al min dybe kærlighed

jeg evigt vil dig skænke

af dig at elskes måtte være

en dejlig drøm at bære

giv dig tilfreds lille ven sådan noget det går over igen

Kvinder, hva'? Vorherre bevares.

Jeg har tænkt på at anskaffe mig en ged. Det ved man, hvad er.

Rolig og stille og forstående og fornuftig.

Kvinder er ulogiske. De skal altid gøre det modsatte.

Som nu Lenerl, hun skal absolut forelske sig i hr. Sülzheimer.

I Sigismund? - Men han ser kun efter fru Josepha.

Er Lenerl forelsket i Sigismund?

Ser man det!

Er du varm på Sigismund?

Hvorfor gør du så ikke noget ved det?

Han lægger slet ikke mærke til mig. - Det må du så få ham til.

Du må naturligvis være lidt imødekommende.

Hvordan gør man det? - Ja, hvordan gør man det?

Hvordan gør man det?

Nu er jeg dig, og du er Sigismund.

Er jeg Sigismund? - Ja, og jeg er dig.

Hvad gør en pige, hvis hun ønsker, at en mand skal lægge mærke til hende?

Det ligger først og fremmest i gangen.

Se på mig.

Hun lader sig slet ikke mærke med, at han er der.

Så vender hun sig tilfældigt og får øje på ham.

En bænk.

Man sætter sig, -

yndefuldt og elegant.

Anbringer det ene ben over det andet og lader ham se -

en anelse af smalbenet.

Og så kan man altså også godt tabe sit lommetørklæde.

Nej, det er gammeldags.

Nu er det din tur. - Mig?

Gør nu, som jeg viste dig, så er jeg Sigismund.

Men du ligner ham slet ikke. - Du vil gerne have ham, ikke?

Så kom i gang. Her står Sigismund, blasert og overlegen.

Lenerl, lille elskede. - Sigismund...

Hvorfor er du ikke gået i seng endnu? Klokken er mange. Se at komme af sted.

Du er jo yndig. Tænk, at jeg først opdager det nu.

Du har jo været så optaget af at kigge efter Josepha.

At man kan være så blind. Josepha er intet i forhold til dig.

Husk at lukke og slukke, inden I går i seng.

Tror du, der var noget, hun misforstod?

(harmonikamusik i baggrunden)

De øver sig nok til skyttefesten.

Ja, de siger, kejseren kommer.

(suk)

(suk)

Hvordan er det, du ter dig? Kan du se at komme ud og bestille noget.

Godmorgen, hr. Müller. - Godmorgen.

Hrmf!

Jeg havde tænkt mig at tage en lille tur med bjergbanen.

Jeg holder så meget af udsigten deroppe. Ha-ha-ha!

(tallerkner, der smadres)

Kelner!

Kelner! - Ja ja ja, nu kommer jeg.

Hvad er det her for et hotel? - Den Hvide Hest.

Hvad er det for en behandling? Man bliver smidt ud af sit værelse, -

og så bliver det overladt til den lille, gemene...

De taler om hr. Sülzheimer. Ham kan De ikke lide?

Jeg kan ikke døje ham. Han er det mest udspekulerede...

Det er De ikke ene om.

Han er jo ikke engang smuk. Han er grim. Tudegrim!

Han har flyveører og griseøjne.

Han er lille og hjulbenet. Han er dum.

Han er doven.

Han er...Han er...

Han er dejlig.

Og så tillader han sig at anlægge sag mod mig.

Ja, det er jo ikke så godt. - Det er oprørende.

Og så skal De konkurrere med ham med næsten den samme vare.

Må jeg være fri. Der er slet ingen sammenligning.

Så gør det jo ikke så meget. - Det har du ingen forstand på.

Godmorgen. hr. Müller. - Hrmf!

(det banker på døren)

Kom ind.

Har De en meget smuk kjole? - Hvorfor det?

De kan ikke tage fejl. Det er ligeud og til venstre.

Hvis De skynder Dem, kan De sagtens indhente ham.

Det er en meget fin tur med banen. Farvel. God tur.

Hvem skulle hun indhente? - Hr. Sülzheimer, naturligvis.

Åh nej!

(mild kvindelatter)

Ja tak. Tak, tak.

Mange tak. Det er næsten alt for meget.

Tak. Mange tak.

Tak.

De skal måske også denne vej? - Ja.

Så kunne vi måske følges ad? - Ja.

Her er smukt, ikke? - Jo.

Og fredeligt. - Ja.

Ikke spor larm. - Nej.

Det er vidunderligt, ikke? - Jo.

De udtrykker Deres begejstring meget telegrafisk. De siger kun ja og nej.

Kald mig Sigismund. - Nej.

Det er da et meget pænt navn. - Nej.

Vil De nu sige det. - Nej.

Jo. Jo. Jeg må hellere forklare.

Ja, det navn...

Det er sså ssvært at ssige Ssigissmund med alle de s'er i.

Jeg synes, De siger det henrivende.

Ssynes De? - Fortryllende.

Hvor er det ssødt af Dem at ssige det.

Ved De hvad? Sså ssynes jeg altsså ogsså, her er ssmukt.

Ja, ikke?

- Elsker De naturen? - er De tosset?

det gør jeg også til vanvids top

åh den fryder mit sind min sjæl

og forynger fra top til hæl

kan De bedst li' vinter eller sommer?

hvad måned kommer De helst herop?

kan De li' januar? syn 's De juli er rar?

eller februar? hvabehar?

nej hell're vælger jeg mig maj

når at naturen pynter sig

og skoven kjole skifter

og alle fugle pifter

Når søen himlens blånelse

afspejler med misundelse

så elsker jeg naturen

åh

for i maj er himlen blå

lisså snart jeg ser de søde gemser får jeg fornem 'ser af alle slags

min ærgerrighed råber rejs

- dig gå op og pluk edelweiss - åh nej

jeg vil hell're gå og klappe køerne og høre frøerne når de si'r kvaks

se den yndige sø mærke duften af hø

og forelske mig pø om pø

just derfor vælger jeg mig maj

så kan man bedst forelske sig

man iler bort fra vrimlen

og lige lukt mod himlen

man danser mod det himmelblå

man kan slet ikke stille stå

kort sagt man er på rette vej

når man sværmer lidt i maj

(Lenerl snøfter)

(suk)

Leopold, vil De sætte de her op på nr. 4?

Så, nu falder der brænde ned.

Nej. - Hvad skal det sige?

Jeg er ikke ansat her som postillon d'amour.

Måske snarere som kongelig privilegeret skørtejæger?

Josepha?

Josepha Gabriella Maria Vogelhuber, der er noget, De misforstår.

Der er endda en hel del, De misforstår.

Ved De f.eks., hvor Deres højtærede hr. Sülzheimer befinder sig nu?

På tur med bjergbanen.

Netop. Og ved De, hvad han laver dér?

(Sigismund sukker)

Sse himlen. - Det må være den syvende himmel.

Den er ssmuk.

Den er blå.

Sså blå, sså blå.

Så blå så blå

er himlen kun

hver gang du rækker mig din mund

og din røde kind røber samme sind

som de blå og alvorlige øjne

jeg mindes når jeg ser på dig

en lille blå forglemmigej

vil du være tro

tør jeg stole på

at himlen kun er blå

så blå så blå

er himlen kun

hver gang jeg rækker dig min mund

og din røde kind røber samme sind

som de blå og troskyldige øjne

jeg mindes når jeg ser på dig

en yndig blå forglemmigej

vil du være tro

tør jeg stole på

at himlen kun er blå

Det er løgn! - Sandheden.

Sandheden om fruens lille private charmetrold.

Så blå så blå som himlen men

jeg be'r Dem gør det ej igen

på din røde kind står nu prentet ind

mine fem små behændige fingre

jeg mindes når jeg ser på dig

en yndig blå forglemmigej

ak hvad skal jeg tro? tør jeg stole på

at himlen her er blå?

Vil De så være venlig at sætte de blomster op på nr. 4.

Nej. Det er på tide, her kommer rene linjer.

De må vælge mellem hr. Sülzheimer eller mig.

Enten rejser han eller jeg. - Så rejs.

Så rejs med det samme. Jeg holder sandelig ikke på Dem.

Er det rigtigt?

Er det rigtigt, at De er blevet fyret?

Så skal De altså rejse?

Men hvad skal jeg gøre uden Dem? Hvad skal vi alle sammen gøre?

Du klarer dig, Micki.

Hvor bor De? - Clärchen, "du".

Hvor bor du? - Düsseldorf.

Åh, det var ssynd. - Hvorfor det?

Der er to s'er i. - Jeg elsker dine s'er.

Det er bare noget, du ssiger. - Nej. Sig noget mere.

Du gør nar ad mig.

Jeg elsker dig.

Ssigissmund Ssülzheimer fra Düsseldorf er sskrækkeligt ussandssynligt ssød!

Du kan da ikke gøre for at du har charme

og rent magnetisk drager frøkner og så fruer

der bli'r for din skyld udstødt suk i mange barme

og der bli'r drømt om dig i mangt et jomfrubur

du lig'frem vader rundt i hvide kvindearme

så du må love mig at passe på dig selv

sku' jeg ha' vrøvl fordi jeg har en smule charme?

du ka' jo ikke gøre for det ka' du vel?

for et eneste smil af din dejlige mund

gav jeg gerne mit hele liv

blot et nik blot et blik fra den dybe grund

i dine klare øjne

for et håndtryk af dig

for et varmende ord

blot ét eneste lille et

glad jeg ofred' dig alt hvad jeg ejer på jord

men jeg ejer desværre så lidt

for rigdom har jeg ej

klogskab har jeg ej

kun et enfoldigt hjertes tro

håbet om lykken for to

fornem er jeg ej

stolt nok er jeg ej

men det ene lover jeg

troskab på livets vej

Clara, kom så!

Kom så!

Kelner!

Kelner!

Det er ikke mig, det er min kollega. - Nå ja, hvorfor ikke?

Jeg ser, De agter Dem på vandretur. - Ja, så langt væk herfra som muligt.

Må jeg så vise Dem et par fotografier fra omegnen?

Ganske vellykkede, hvis jeg må være så ubeskeden.

(Clara gisper)

Hvad er det? - Et teknisk meget vellykket...

Clara, må jeg få en forklaring. Hvad har du for med denne...

Jeg kysser ham.

Hvordan går det til, at denne skurk, denne sjover...

Han er hverken en sskurk eller en ssjover, han er ssød.

Nu skal jeg sige dig noget... - Nej, jeg sskal ssige dig noget.

Jeg elssker Ssigissmund, bassta. Sså kan du ssige, hvad du vil.

Du er ssur og sstædig som ssyv æsler. Du ssynes, jeg skal ssy og sstrikke, -

men det ssynes jeg ikke. Ssigismund er ssød og charmerende.

Vi sskal giftes, og du kan bare være ssur, hvis du ssynes, det er ssjovt.

Clara, hvad går der af dig?

Ssaftssusemig!

Nej nej...

Konkurrenten bliver nærgående. - Bliv mig fra livet.

Bevares, jeg skal ikke blande mig i noget, jeg ikke har forstand på.

Men der kunne måske være fordele ved at konkurrere med sig selv.

Eller måske med sin svigersøn.

(Micki fløjter)

(et posthorn gjalder)

Hvad er det her for et postyr? - Det er, fordi kejseren kommer.

Hvor? - Hér. I dag.

Værtshusholderne skændes allerede om hvem, der skal have ham.

Kejseren?

Mine bysbørn

i denne for vor by så glædelige stund

alle gode kræfter må stå sammen

at vi med værdighed og sønlig respekt

vil formå

at give vores kejser den velkomst som han uden tvivl fortjener

vi må nu nå til enighed om hvor vor kejser skal bo

under sit ophold

hvilket hotel der opfylder de krav

som kan tilfredsstille kejseren

så skal Hans Majestæt da bo...

kejseren skal først og fremmest bo hvor der hersker fred og ro

så må det være Blå Forel det er dog byens fornem'ste hotel

sikken snak det er jo en sur barak

akke jo tak barak

jeg ved nok hvad der gør kejseren glad

hvad der gør kejseren glad

er mad

først og fremmest den gamle stakke! trænger til at hvile

i sommersol ved Den Hvide Hest

der får han det allerbedst vor kejser

det kolde bord den varme mad

det allerbedste øl fra fad

(telefonen ringer)

Jeg har en meget vigtig meddelelse.

Der er kommet telefonisk besked fra kejserens adjudant.

Kejseren ønsker at bo i Den Hvide Hest.

(båthorn)

derfor vælger jeg mig maj når al naturen pynter sig

Vil De køre med?

Stig ind stig ind

Åh, mine roser! det er mine roser

For kejserens skyld.

Og derfor vælger jeg mig maj når al naturen...

Hvad vil De? - Ikke noget særligt.

Blot fortælle at kejseren er på vej.

Kejseren? - Ja, Kejser Franz Joseph.

Han vil bo her i Den Hvide Hest.

Er det sandt? - Ja. Jeg syntes, De burde vide det.

Det er jo forfærdeligt. Jeg mener, det er jo vidunderligt.

Hvordan behandler man en kejser? Hvad skal jeg give ham at spise?

Kråsesuppe, wienerschnitzel og kejsertærte.

Farvel. - Jamen, Leopold...

De forlader mig da ikke, vel? - Har De ikke fyret mig?

Jo, men hvem skal servere for ham og tage imod ham?

Hr. Sigismund, for eksempel. Han har jo så megen charme.

Leopold. Søde, rare lille Leopold...

De svigter mig vel ikke? - Det er Dem, der har svigtet mig.

Skal jeg ligefrem falde på knæ for Dem?

Ja.

Det kan De ikke mene.

Ikke?

Leopold!

Sådan. Nu kan vi begynde at forhandle.

Punkt 1: Hr. Sülzheimer forlader omgående nr. 4.

Næ, hør nu... - Ned med sig.

Kejseren tager ophold i nr. 4. Hr. Sülzheimer forvises til loftet -

og får fra nu af den kolde skulder. Indforstået?

Ingen blomster.

Ingen postillon.

Ingen d'amour.

Det er en aftale?

Et ord er et ord, en mand er en mand, og en kvinde er...

...en kvinde.

Nå, lad os så komme i gang.

Mere mælk. Skynd dig!

Husk tærten. To pund sukker, tre pund rosiner, fire pund mel, -

12 æg og en anelse kardemomme.

Ja, jeg skal nok.

Leopold, er De kommet tilbage? Nu skal De bare høre.

Jeg har ikke tid. - Men det er vigtigt.

Jeg skal hente kejseren. Men du kan gøre mig en tjeneste.

Jeg har fundet ud af... - En meget stor tjeneste.

Nu skal du høre.

Sig, jeg er sød. - Ssød.

Hr. Sülzheimer, jeg beklager, men De bliver nødt til at flytte.

Kejseren skal bo her.

Det skal være mig en glæde personligt at smi...

At hjælpe Dem.

Beklager.

Det er så uendelig ligegyldigt.

Når man har indstillet tændingen, så starter man motoren -

ved at dreje på håndtaget. Nu skal du bare se.

(båthorn) - Så, så, så, så.

(motorlyd)

Og når man er kommet så langt, så drejer det selv.

Hvor pokker blev han af?

Koblingen sidder til venstre, og gearet til højre. Båthornet er dér.

Hvad i alverden?

Hov, stop! Stands ham! Er han blevet vanvittig?

Han skal hente kejseren.

Kejseren? Javel.

Sig mig, hvordan standser man egentlig sådan et automobil?

Hææææj!!

Uææææææiih!

(båthorn)

(hestevrinsken)

Uååååååh!!

(tyr, der brøler)

Undskyld!

(trut)

Tak, tak. Mange tak.

(kejseren rømmer sig)

Tak, mange tak. Tak.

(tyr, der brøler)

Mange tak.

Må jeg på byens og egnes vejes, vegnes veje...

...have lov til at bide, byde Deres Majestæt hjerteligt velkommen.

Dette store, afgørende øjeblik er for os alle -

et stort og afgørende øjeblik.

Et historisk øjeblik, som vil gå over i historien.

Og derfor siger vi Deres Majestæt en rigtig, hjertelig nifoldig tak.

Hurra!!

(hornmusik)

Tak, tak. Mange tak.

(hurraråb)

Kejsertærte, sådan.

Wienerschnitzel!

Flyt dig lige lidt.

Tak, tak. Mange tak.

Selv tak, Deres Majestæt.

Er vi der ikke snart? - Det vil jeg sandelig håbe.

Hvis De slår Deres virksomhed sammen med min...

Jeg slå min virksomhed sammen med Deres? Aldrig.

Hvis jeg slår min virksomhed sammen med Deres?

Ja ja, det lyder rimeligt.

Hvad er forsskellen, papa? - Det har du ikke forstand på.

Det er forretning.

Nu kommer han!

Jesus Maria, hvordan ser jeg ud? Og tærten! Og blomster til kejseren!

Sülzheimer kom hjem med en buket. - Spring op til ham, skynd dig.

Deres Majestæt, jeg vil på egnes og vegnes og fru Josepha -

gerne have lov til at byde Dem et rigtig historisk og nifoldigt...

Øh bøh øh...

Hvad var det, jeg ville sige? Jeg er ikke taler.

Jeg vil bare sige: Grüss Gott og rigtig hjertelig velkommen.

Gud bevare kejseren.

Tak. Mange tak.

Deres Majestæt, der er sket en misforståelse

De kan ikke bo her. Vi kører et andet sted hen, lige meget hvor.

Tak. Mange tak.

Ønsker Deres Majestæt at spise nu eller senere?

Bordet er altså dækket, og maden er varm.

Jeg vil gerne spise på værelset. - Ja, naturligvis.

En pølse og et krus øl. - Jamen...

Serveret af Dem. - Ja, så gerne.

Kom nærmere.

De kan stille maden oppe på bordet.

Jeg turde vel ikke bede Deres Majestæt skrive en hilsen i min gæstebog?

Senere. Først skal du synge for mig.

Synge? Jamen ...

Sangen om Den Hvide Hest.

i som...

i sommersol ved Den Hvide Hest

bag alperosernes flor

hvor muntert fuglene synger

der glemmer du alt hvad der tynger

her fejrer solen sin bryllupsfest

med denne dejlige jord

du dit sind dit hjerte foryngre

thi her din kærlighed bor

Du synger kønt. Næsten lige så kønt som din mormor.

Og du ligner hende. Hun var kønnere end du.

Det var jeg også dengang, men det er også 60 år siden.

Jeg anede ikke... - Hvor skulle du vide det fra?

Somme tider tror jeg selv, det er noget, jeg har drømt.

Ved du, hvad jeg drømte om dengang? Om at blive kromand her på kroen.

Og hvad blev jeg i stedet? Kejser.

Men det må da være dejligt... - Jeg ville hellere være kromand.

Din mormor var en fornuftig pige. Hun kunne have fået en kronprins, -

men hun foretrak sågu' at blive gift med sin overkelner.

Jeg håber, du er lige så fornuftig som din mormor.

(hornmusik)

livet er nu engang så

alle vi det lære må

det vi ønsker mest

sjældent sker

fik vi alt fra første færd

uden kampe og besvær

ønsked' vi os blot endnu mer'

men på livets lange vej

skuffelserne melder sig

lærer os beskedenhed

smil og vær glad derved

livet er nu engang så

alle vi det lære må

det man højest ønsker sig

når man ej

(hornmusik)

livet er nu engang så

alle vi det lære må

det vi ønsker mest

sjældent sker

fik vi alt fra første færd

uden kampe og besvær

ønsked' vi os blot endnu mer'

men på livets lange vej

skuffelserne melder sig

lærer os beskedenhed

smil og vær glad derved

livet er nu engang så

alle vi det lære må

Hvis De blot vil være så venlig at skrive i min skudsmålsbog.

Her.

Værsgo.

Det er ikke sikkert, det bliver en varm anbefaling.

Jeg kender Dem også mest fra den kølige side.

"Overkelner Leopold...

Ulrich Joachim.

...Brandmayer, som har været ansat i Den Hvide Hest siden...

13. november kl. 10.34.

Har De været her så længe?

...siden sidste efterår, har i den forløbne tid -

vist sig nogenlunde villig og delvis interesseret i sit arbejde."

"Han er forstående nok til at bære over med gæsterne -

og regner ikke altid datoen med på regningen."

Har De i sinde at skrive alt det der, skal jeg ikke have noget skudsmål.

Så, nu står der alt, hvad jeg har at sige om den ting.

Jamen så farvel, Leopold, og hav det godt.

Sagde De noget? - Næ.

Leopold?

Sagde De noget? - Skal De ikke læse anbefalingen?

"... men afskediget pga. utidig indblanding i mine private forhold."

"Engageres herved på livstid som kro- og ægtemand i Den Hvide Hest."

"Engageres herved ..."

Ja...

Josepha...

Josepha Gabriella Maria...

Brandmayer.

(hornmusik)

(nifoldigt hurraråb)

Tekstet af Henrik Thøgersen Scandinavian Text Service