Original subtitles

Downloaded from YTS.BZ

Official YIFY movies site: YTS.BZ

Slut

Sådan slutter alle film.

Undtagen den her.

For den begynder nu.

Slip fangerne ud, det er vår.

Hvert men'ske i sin sjæl i grunden vil så vel.

Det tror jeg nu aldrig går på grund af sociale skel.

Men var jeg betjent, så ville jeg gerne

åbne porten på Fridas milde bud.

De løb ud i trav. Så vilde ud de fór.

Og åndede den lune luft og så vårens skrud.

Slip fangerne ud, det er vår. Hvert men'ske i sin sjæl vil vel.

Når grøn naturen står.

Når natten er inde ... Er Frida nu med på mit ræsonnement?

Alle forskrækkes af ringen fra kirketårnets top.

Og i det fjerne mod syd: Se røgsøjlen stige mod himmelen op.

Det ulmer og gløder, og brandkorpset iler af sted.

Slip fangerne ud, det er vår! Hvert men'ske i sin sjæl vil vel.

Når grøn naturen står.

Og dommeren er vågen, ved vinduet han skælver i kølig vind.

I stearinlysets skær står datteren så bleg om sin kind.

Det banker på døren, ud af mørket træder en sortskægget mand.

Hit med et par hundrede! Det haster, gammelfar!

Slip fangerne ud, det er vår. Hvert men'ske i sin sjæl vil vel.

Når grøn naturen står.

Med lommerne fulde af penge, han styrter mod døren, og hør.

- Han vender sig: - Giv mig et smækkys, min tøs.

Men dommeren brøler, så skurkens blod bliver koldt som is:

Tag hellere mit sølvservice!

Slip fangerne ud, det er vår.

Hvert men'ske i sin sjæl i grunden vil så vel.

Jeg tvivler, som Frida forstår på grund af sociale skel.

Men var jeg betjent, så ville jeg gerne

åbne porten på hendes milde bud.

Men lige derpå ville jeg flygte fra byen

Og vaske mine hænder for følgerne, ved Gud.

Slip fangerne ud, det er vår. Hvert men'ske i sin sjæl vil vel!

Når grøn naturen står.

Slip fangerne løs! Det er forår!

Slip fangerne løs! Det er forår!

En charmerende idyl fra Fridas tid

Lad os male om.

Kom nu og hjælp.

Vi kan lige så godt gøre det lidt pænt til de næste lejere.

Slip fangerne løs!

Det er umenneskeligt at bure folk inde i bure.

-Laver I vrøvl, bliver det isolation. -Endnu mere umenneskeligt.

-Te dig som folk. Ligesom din ven. -Slip fængerne løs!

Nu skal vi bestemme noget her.

Erlandsson, vi sætter dem i enecelle i nat.

Desuden skal teksten "slip fangerne løs" fjernes fra fængselsmuren.

-Undskyld, hvilken tekst? -"Slip fangerne løs."

Det hedder "Slip fængerne løs".

-Nej. "Slip fangerne løs." -Fængerne.

-Hvad hedder det så? -Slip fangerne løs!

Slip fangerne løs!

Javel.

Tak, kære hr. direktør.

Jamen...

Lyset! Erlandsson!

Ind i cellen med jer. Kom her, Erlandsson!

Lås godt. Disciplin er vigtigt. Nu kan I sidde der og tænke lidt.

Jeg er så vred, jeg kunne revne! Men du sidder bare der helt roligt.

Det er bedre at tænke først og blive vred bagefter.

Alle ved, det er umenneskeligt at sætte folk i fængsel.

Tænk, hvis du og jeg havde siddet der i en celle hver og rådnet i årevis.

Egentlig er der ingen grund til at gå rundt og være vred på alt.

Man skal jo gøre noget ved det, man er vred over.

Hvad kan vi gøre ved, at folk sidder i fængsel?

Der skal jo være politi, som opretholder lov og orden.

-Hvad nu? -Lov og orden.

Folk bestemmer unødvendigt meget over andre.

Politiet for eksempel. De tager ikke alle. Kun dem, der overtræder loven.

Ja, men alle mennesker er jo også unødvendigt politi.

Hvad mener du med det?

Vi kan se tv.

Godaften, det er program 1.

Nu viser vi et program, der hedder "Unødvendigt politi".

-Tænker du? -Ja.

Tænk på dengang, du var barn.

-Du skal tænke ordentligt. -Ja, det prøver jeg også på.

Tænk på dengang, du var barn. Da var alle, som var større end du, politi.

Hallo, du. Saml papiret op.

Varme pølser.

Smut med dig. Møgunge!

Bestem dig for, hvad du skal have. De voksne skal også handle.

Tis, før vi går ind. Ellers ved vi, hvad der sker.

-Pas på, dit pjok. -Har du ble på?

-Har du fået gylp? -Må du være så sent oppe?

-Den er jo halv tre om eftermiddagen. -Gå hjem i seng med dig.

Hvad er der galt?

Er du ked af noget?

Du kom hjem til den eneste, som ikke var politi.

Kan du huske, at så var det dig selv, der tog uniform på?

Hvad er der?

Det skal du ikke blande dig i.

-Har vi bananer? -I hvert fald ikke før vi skal spise.

Du køber aldrig bananer, selvom jeg siger det!

Lad mig være i fred.

Slut.

-Hvad syntes du så? -Det var ikke noget godt program.

-Hvorfor ikke? -Det var uretfærdigt mod politiet.

Vent, så skal du se.

Så tænd for det.

Det er program 2. Først en melding.

Ikke alt politi er unødvendigt. Her er programmet "Nødvendigt politi".

Tænk på, at politiet er almenhedens tjener.

Du tænker forkert. Vi har jo farve-tv.

Politiet er almenhedens tjenere. De hjælper os jo med alt.

-Så er den repareret. -Er det politiet? Hjælp!

Hvis betjenten venligst vil skrælle kartoflerne til at begynde med.

Og nogen skal jo hjælpe os med at fange tyveknægte.

Tegne... b-o-g.

"Tegnebog."

Og hvornår blev den væk?

For fem måneder siden. Lige før vi begyndte at skrive anmeldelsen.

Ja, det er klart, nogen skal hjælpe os mod tyve.

Fang tyven!

Kom nu!

Du opdigter bare en masse væmmelige ting.

Vi skal have politi. Det er godt med politi. Til en vis grad.

Hvad siger du?

At det er slemt at tænke på, der er unødvendigt politi inde i alle folk.

-I hvert fald ikke inde i os. -Det skal du ikke sige.

Jeg er for eksempel verdens sødeste og fredeligste menneske.

-Netop. -Jeg har haft en travl dag.

Og så kommer jeg hjem, træt og irriteret.

Mørket falder bare på, og jeg har ikke fået en bid mad hele dagen.

Og så er det oven i købet fuldmåne.

Og så kan jeg mærke, at det klør over hele kroppen.

Se!

Det klør sådan overalt.

Det klør på maven.

Jeg kan mærke, at noget presser på i panden.

Så får jeg en uimodståelig lyst til-

-at bestemme over andre.

Behøver du gå på tæppet med beskidte sko?

Jeg har jo sagt, at du ikke må bruge min kam!

Hvor tit skal jeg sige, jeg ikke vil have våde badebukser i skabet?

Tør dem! De skal være tørre nu!

Marcher! Løb! Godnat! Sov godt!

Hold nu op. Så er du sød.

Men når nogen siger noget pænt til mig, som du gjorde-

-bliver jeg mig selv igen. Lige så charmerende og sød som før.

Nu skal du sige noget pænt til mig igen.

Hvor er du sød.

Sådan, ja.

Hvor bliver man træt af at bestemme så mange unødvendige ting.

I morgen tager vi på jagt efter unødvendigt politi.

Hallo, du! Græsset må ikke betrædes!

BETRÆD GRÆSSET

Hallo, der må I ikke gå!

GRÆSSET MÅ IKKE BETRÆDES

Nu rider vi hen til politiet.

Se der! Her er sukkerskålen jo.

Den sukkerskål, skurken tog fra rådmanden.

"Sukkerskål."

-Nå, nu kan I bruge politiet, hvad? -Ja. Nu er politiet jo nødvendigt.

Rådmandens sukkerskål? Har De ikke set ham siden?

Nej, da. Tror De, vi omgås tyve og banditter?

Nemlig. Det tror De da ikke, vel?

Nej. Så siger vi mange tak.

Undskyld. Vi vil spørge om noget.

Spørge om noget.

Er han her, eller er han her ikke?

Ja. Det er han ikke.

-Indrøm, at du har svært ved at lyve. -Det gør jeg ikke. Har jeg... ikke.

Kan han være i skabet?

I skabet er han... Ikke.

Eller er han, mener jeg.

Hjælp!

Jeg kan ikke svømme! Hjælp!

Jaså? Nå, sådan.

Hvad har vi dog gjort?

-Du? Vi må få ham ud igen. -Nu har vi jo lige fået ham sat ind.

-Umenneskeligt at sidde derinde. -Må han så bare ødelægge guitarer?

Nej. Man skal jo fange folk, der stjæler, myrder og smadrer guitarer.

Men i samme øjeblik, man fanger dem, skal man begynde at hjælpe dem.

Du... Vi må få ham ud igen.

Dav igen, Erlandsson. Går det godt med helbredet og kærligheden?

Er der ledige værelser? Dobbeltværelse til mig.

Der er dans i aften for de modne unge. Man ved jo aldrig.

Fangernes tyv. Foråret er kommet tidligt i år.

Det er smukt vejr i aften.

I må ikke kilde mig.

Hr. direktør, hvor har jeg længtes efter Dem.

De ser strålende ud, hr. direktør. De grå tindingers charme.

Det er ikke charme, men maling. Skal jeg beslutte mere, før jeg går?

-I hvilken celle... -24!

...skal vi anbringe Hansson? Den er optaget.

Hugosson.

Det går ikke. Vi kan ikke sammen. Han er alt for impulsiv.

Det bliver 24. Hvis vi ombestemmer os, taber vi ansigt.

-Hvad med Hugosson? -Find nu bare en celle!

Ikke 24, for der bor Hugosson jo.

Sådan! Hvis nogen flygter, er jeg i rådhuskælderen.

Og hvis ingen flygter, er De stadig i rådhuskælderen.

Nej... Jo. Så er jeg færdig med at beslutte ting.

Skal vi glemme titlerne? Det er upersonligt bare at være en fange.

Sig Harald.

-Hvorfor skal jeg sige Harald? -Fordi jeg hedder Harald. Sig Harald.

-Kære Gudrun... -Aldrig!

De prøver at narre mig. Stille!

Her er det mig, der bestemmer. Nu går jeg.

Gør du det, Gudrun. Det er jo faktisk dig, der bestemmer.

Skat? Endelig er vi alene.

24.

Jeg holder den frem, så han kan se den.

-Hvorfor? -Det er planen.

Vi må have ham i godt humør.

Hold den frem, så han kan se den.

Hallo der! Hvad skal det betyde?

Vi vil så gerne hilse på en fange, der hedder Harald Hansson.

Jeg kan se jer!

Jeg så jer. Jeg ser alt. På internt tv.

-Dem kender jeg. -Det er den samme dame.

I kommer ikke ind!

Hvad er det der?

I er mistænkte.

Jeg ser alt! Mig narrer I ikke.

Tænk, at jeg var så dum at tro, at en snu mand som fængselsdirektøren-

-ikke ville afsløre mig.

Ja... Man passer jo sit arbejde. Men I kommer ikke ind.

Nej, det er klart. Undskyld os.

Det er en sød pige.

Men hun er ude på et skråplan.

Hvad skal vi have at spise i dag?

Siger du det? Tavs mad. Fisk måske?

Så er vi begyndt på det sjove straffearbejde.

Det er nok sundt at sy postsække og lime adventskalendere sammen.

Det er konstruktivt og giver en indre tilfredsstillelse.

Læg dine sorger i en gammel sæk.

-Hvad sidder du så inde for? -Jeg slog konen ihjel.

-Hun snakkede for meget. -Siger du det? Så kan...

Jeg ser alt! Hvad er der nu? Jeg så jer.

Jeg ser jo alt... Nå? En sav?

Der er da pokkers, så tavse I er, gutter.

De kan kun lide en, når man er pacificeret.

Rolig, passiv, apatisk.

Glade og livlige personer forstyrrer. De kommer i isolation.

Ved du hvad? Vær stille og spis. Vær nulstillet.

Det var så venligt af dig at tale til mig. Mange tak.

Nu skal vi beslutte noget. I kommer ikke ind. Ud! Farvel!

Farvel.

Nu er vi færdige med at beslutte ting.

Hvor er mine venner? Hvor er Aben? Segovia? Professoren?

Dem kunne jeg altid tale med. På en apatisk måde. Abe-atisk måde!

De er helt korrekt i isolation. De afveg.

Afveg... Stak af?

Nej, de afveg fra mængden. Forstyrrede. Latter. Støj. Upassende.

Så kommer jeg også i isolation.

Hallo! Hør, hvordan jeg forstyrrer!

Jeg er et forstyrrende element. Hærværk, som I kan se.

Et skår har løsnet sig fra tallerkenen. Fy for fanden!

Hov, jeg bandede. Det er upassende! I må hellere isolere mig!

-Tilkald direktøren. -Medborgere!

Hvor længe skal vi finde os i den råben på bordet?

Det skal der slås hårdt ned på. Ikke sandt, lille Gudrun?

Man tager stole. Man bærer stole.

Man synger også.

Nu skal der besluttes noget. At Hansson skal isoleres. Eller ikke.

-Så beslutter vi det. -At han skal isoleres?

Hvad? Ja. Eller... Nemlig. Nøjagtig.

Jeg er politisk farlig. Dansen var russisk. Jeg er en ubehagelig fyr!

Ned med Gudrun og hele etablissementet!

Enkeltværelse, tak.

Er I her igen? Hvad drejer det sig nu om?

Må jeg få guitaren? Giv mig guitaren!

-Det burde vi have vidst. -Ja, det burde vi have vidst.

Hvad er meningen?

Jeg har moret mig med at samle ting sammen, som I har smuglet ind.

Jeg har lavet et lille museum. Vil I se?

Se. Men hvad er meningen?

Her er en hammer. Og en sav. Og her er... sådan en.

Og her er det sammenbundne lagen! Hvad er meningen?!

Vi vil hjælpe Harald med at blive et bedre menneske.

Nu, hvor vi har forstået, hvor klog du er-

-ville vi spørge, om vi må underholde fangerne.

Synge lidt for dem, så livet bliver lidt lettere for dem.

Vi er jo meget humanitære i fængselsvæsnet.

Nu må jeg beslutte noget... Det er i orden. Torsdag klokken fem.

Men Harald Hansson kan ikke være med, for han er isoleret.

Han er isoleret, fordi han er et forstyrrende... Varmtvands...

Et forstyrrende element.

Det kan de da ikke gøre.

De har ombygget isolationsafdelingen, så den er fuldstændig isoleret.

Professor!

Kan du høre mig?

Ingen kan høre mig. Fordi her er så forbandet lydisoleret!

Før kunne man sludre, hvis man hævede stemmen. Det kunne man før...

-Jeg kan ikke holde det ud. Luk op! -Ja ja, jeg kommer.

-Sagde du noget? -Det er bare Harald.

Godt. Så kommer psykologen snart.

Så får jeg en banan.

-Jeg kan ikke holde det ud. -Nej, du skal sidde inde.

Kartofler? Det var Jonas Alströmer, der indførte kartoflen i Sverige.

Han kommer nu!

Sæt den på gulvet.

Klar bane!

Nej, du må ikke gå, Erlandsson! Elskede publikum! Musik!

Jeg vil aflevere den her til Harald Hansson.

Jeg kan se Dem! Jeg ser alt!

Hvad har vi så her?

Den samme, gamle historie igen.

Ikke helt. Det er vestgøtsk franskbrød med duft af kommen.

Lille De. De burde have vidst, at jeg ville finde den seddel.

"Kæreste, nu tør jeg sige det. Du er den eneste i verden for mig."

Jeg ved ikke...

Nu skal vi beslutte noget.

Det er nok bedst, at De går nu.

Kom snart igen, lille De.

-Må han læse sedlen? -Ja da, lille ven.

Han må læse sedlen.

Han har faktisk allerede læst den.

Isolationscelle. Forstår du, hvad det betyder?

Ingen at tale med. Ingen kontakt.

Fire tavse vægge og en tavs rædsel, som sidder her, her, her... Overalt.

Kan du forstå det?

Sig noget. Svar!

Godaften.

Eftersom fangevogteren låser fangerne inde kl. 19.30 efter børne-tv-

-og isolationsfanger ikke må se tv-

-vil vi vise Dem en typisk tv-aften.

Så skal De ikke tro, De er gået glip af noget. Er der striber i billedet-

-er det bare forstyrrelser på senderen.

Vi begynder med nyhederne.

Krig. Pest. Lill-Babs og kongen skal forloves.

Men ikke med hinanden. Godaften.

Her kommer Melodi Grand Prix.

Nul point til Italien. Dum konkurrence.

Aftenens amerikanske krimi.

Undskyld, jeg er kommissær Columbo.

Morderen er klædt ud som politimand.

Hvem kan det så være? Er det Dem?

Ja, det er.

Mit navn er Edvard Persson. I kan se mig i to timer-

-for det er en gammel spillefilm. Nu er der gået to timer.

Godaften og hjertelig velkommen til karrusellen.

De skal ikke bare se på, men være aktiv og gøre mange ting.

Og ved De, hvad De først skal gøre? Slukke for tv'et.

Og så vejret. Det bliver stiv kuling overalt. Tak herfra.

Det var alt for i aften. Godnat. Sov godt.

Hvad laver I her? Det var jo jer...

-Nu skal vi have dig ud af fængslet. -Det var jo jer, der fik mig sat ind!

-Nu skal vi have dig ud. -Her er båndoptager og mikrofon.

Vi optager dig. Syng en sang. Kan du "Den förste gång jag så dig"?

-Ja, men hvorfor? -Du skal ikke spørge.

Det er en del af planen. Båndet kører.

Syng.

Smut.

-Godmorgen, hr. direktør. -Jeg har set jer. Jeg ser alt.

Må vi byde på en cigar?

Det ved jeg ikke. Nu skal vi beslutte noget.

Tak.

Kunne vi måske få lov at tale med Harald Hansson?

Prøver I at bestikke mig? Ikke tale om.

En embedsmand lader sig ikke så let bestikke.

-Endelig kager til kaffen. -Det er til Harald Hansson.

Jeg er helt med. Tak.

Stor kuvert, langt brev.

Se, se, se...

Se, her kommer det.

Hvor er det spændende.

Nej, De må ikke læse det. Det må Harald kun.

Det er til ham. Jeg er med. Kun han må læse det.

Generte, kære, bedårende menneske.

"Hold ud. Jeg venter på dig."

-Hvorfor er der ikke noget navn? -Jeg turde ikke.

Kære, generte menneske.

-Hvad hedder du så? -Flora.

Flora... Det lyder som musik. Det er bedårende.

-Hr. direktør... -Nej, ikke direktør. Sig Frans.

Frans... Det lyder som musik. Det er bedårende.

Elskede, jeg vil have, du skal vide, at dine følelser er gengældt.

Jeg tror, jeg dør!

Hun blev så glad.

Godt, direktøren tror du er forelsket i ham. Hjælp os med at få Harald ud.

Jer? Det var jo jer, der fik ham sat ind.

-Det ved vi. Nu skal vi få ham ud. -Han sidder i isolering.

Min egen Harald.

Ikke noget pjat nu. Tag båndoptageren.

Du skal besøge Harald og indspille "Den förste gång jag så dig".

Nej, ikke du. Det er Harald, der skal synge.

Herligt. Hvad skal det hjælpe?

-Vi har en plan, forstår du. -Vi vil underholde fangerne.

-En halv times luftning. -Luk døren, jeg spiller!

Erlandsson, hvor fanden er mine tøfler?

Unge mand, undskyld jeg bandede i Deres nærvær.

Ørerne tåler ikke så grove ord. De kan falde af.

Det var slutreplikken i "My Fair Lady".

Lerners musical af Shaws "Pygmalion".

Om Eliza der af professor Higgins lærer at sige: "The rain in Spain..."

Gentag! Fint vejr i dag. Jeg har ikke været ude og kan jo ikke vide det.

Beklager, at ikke hele jeg sidder i fængsel i dag.

Jeg er lord Nelson. Der har været et søslag ved Trafalgar.

Halvdelen af mig er skudt af. Hajmad. Trist for sådan en flot fyr. Fremad!

Må jeg læne mig op ad dig? Tak. Værsgo. Det var venligt.

-Behøver du lege abe hele tiden? -I dag er jeg hund.

Jeg er slet ikke tosset, Erlandsson.

Som du ved, er jeg en stor advokat med speciale i svig.

Man skal lyse op i tilværelsen nogle gange. Ellers bliver man... gal.

Nu er jeg en abe.

Før var jeg hund. Abe: Lange ben. Hund: Korte ben. Vigtig forskel.

I 1939 rejste 38.000 turister til Gotland. Deraf 36.100 svenskere og...

-Jeg går her som en orangutang. -Det er grimt at abe efter!

Hallo, I må ikke tale med hinanden.

Vi taler ikke med hinanden. Vi taler med Gud.

Gud, vil du være rar at spørge Harald, hvorfor han er her igen?

Jeg stolede på en kvindes kærlighed.

Det var dumt gjort.

Men jeg har et vist håb om at forlade den her jammerdal om kort tid.

Sådan er livets gang.

Ingen samtaler, har jeg sagt.

Vi må vi så udstøde strubelyde?

-Er direktøren her? -Ja. Sæt Dem endelig ned.

Jeg kan se dig.

Jeg så dig.

Og fra den her dag er det kun dig, jeg ser i denne verden.

-Hovsa, hr. direktør. -Nej, ikke direktør. Sig Frans.

-Frans. -Flora.

Må jeg besøge Harald Hansson, Frans?

Jalousien raser i mig. Hvorfor vil du besøge ham?

-Af rent humanitære årsager. -Hvad betyder humanitære?

Nu ved jeg det. "Menneskelige" har jeg besluttet, "humanitære" betyder.

Så besøg ham dog.

Dejlige pige. Erlandsson går med og sørger for, alt går rigtigt for sig.

Du forlader dem ikke. De må ikke være for humanitære ved hinanden.

Forræderske. Du førte politiet til skabet, hvor jeg elskede dig i skjul.

Elskede mig?

-Harald, det sagde du jo ikke. -Vær glad for det. Politiet kom jo.

Harald, det var jo dig, der gik ud af skabet.

Ja, jeg tilgiver dig.

Harald, syng "Den förste gång jag så dig".

Du skal ikke spørge. Syng.

Ingen flugtforsøg! Kom så.

Hvad er det, du laver?

Jeg kan se dig. Jeg så dig.

Om fem minutter: Underholdning. Det ved jeg. For jeg har besluttet det.

Du kommer med og ser på. Sig, at du vil. Sig det, sig det!

-Gerne, Frans. -Jeg skal låne en fangedragt.

Det kommer ikke på tale! Det kommer på tale. Hvorfor?

-Det er en del af underholdningen. -Lån ham en fangedragt.

-Jeg skal låne direktørens jakke. -Det kommer ikke på tale!

Det kommer også på tale. Er den en del af underholdningen?

-Nemlig. -I kan se, jeg altid har ret. Altid!

Tag den på, så du ikke bliver forkølet. Jo, det kommer på tale.

Jeg er også en del af underholdningen. Hørte I det?

Jeg vil give buketten til Harald Hansson.

Jeg forstår, kære, generte menneske. Tak.

-Må jeg bede dig om noget? -Lige hvad du vil, kære.

-Lad Harald se underholdningen. -Alt, hvad du vil, undtagen det.

Du kan ikke nægte ham den glæde, når du har stjålet hans buket.

Stjålet Harald Hanssons buket?

Sikken humor, Flora.

Han må se underholdningen for at have det sjovt, har jeg besluttet.

Det er kun ret, når jeg har stjålet hans buket. Jeg rimede!

-Jeg besluttede mig for at rime. -Og det var et godt rim.

Hvad? Ja, ja. Men vi skal følge alle kunstens regler.

Erlandsson, giv mig håndjernene. Jeg tager selv ansvaret for Hansson.

Erlandsson, du viser markedsgøglerne vej.

Må jeg følge Dem til festsalen? Første dans er min.

Erlandsson.

-Vi skal låne fil-museet. -Det kommer ikke på tale.

-Det hører jo til underholdningen. -Det kommer på tale. Hørte I det?

Der var jo ingen tale!

Her skal være stille! Sid ned.

Goddag, goddag. Hjertelig velkommen.

Lad os præsentere orkesteret.

Værsgo, kapelmester.

Lås op, Frans.

Jeg så jer. Jeg ser alt. Sid ned.

I behøver ikke rejse jer, bare fordi der kommer en fængselsdirektør.

Det har jeg lige besluttet. Jeg beslutter så godt. Hvor var vi?

Lån mig direktørens briller, så jeg ligner mere.

-Aldrig. Det kommer... -Frans.

På tale.

Jeg kan se jer. Jeg ser alt. Og nu ser jeg meget bedre.

Nu skal jeg beslutte noget. Alle bagere bør spærres inde.

Det har jeg besluttet nu. Alle bagere bør spærres inde.

Hvorfor bør alle bagere spærres inde?

Fordi de ikke undersøger dejen ordentligt!

Se, hvad jeg har fundet i bagværket på bare en uge.

Hammer. Sådan en, sådan en, sådan en...

To sammenbundne lagener!

Hvad er meningen med det?

Derfor har jeg besluttet, at alle bagere skal afsone på vand og brød.

Desuden skal der være en hel isenkræmmer i brødet!

-De har det så sjovt. -Derfor er du så populær, Frans.

-Jeg skal have mine briller. -Nu begynder der noget nyt.

Her er en ny imitation.

Min ven vil imitere en meget kær ven.

Nemlig vores kære Harald Hansson.

-Kom så, Harald! -Ti stille, Harald. Sæt dig ned.

Goddag. Mit navn er Harald Hansson.

Jeg er fange her og vil gerne synge en vise af Birger Sjöberg.

Det lignede ikke ret meget.

Nu er det meget bedre. Bravo!

Det er ligesom at høre ham.

Han imiterer perfekt, men han spiller dårligt guitar.

Det er ligesom at høre hans stemme.

Nu skal jeg have mine briller igen.

Han ligner jo også Harald Hansson!

Den bedste imitator, jeg har set.

Se! De har endda også imiteret håndjernene.

Det er fantastisk. Bravo!

Harald, det ligner dig faktisk mere, end du selv gør.

Harald, nu skal du i cellen.

Til isolationscellen. Du går først, så jeg kan se dig ordentligt.

Jeg er vist populær.

Er vi der allerede?

Pokkers god imitation. Utroligt tæt på.

Hvordan gør... kunstneren...?

Flyt dig, Frans, så Harald kan komme ind i sin celle.

Undskyld.

Ind i cellen med dig. Og så låser vi grundigt.

Sådan, ja.

Hvor er han?

Der er han, ja. Så kan du sidde der og tænke dig om.

Så går vi. Skat?

Jeg er jo låst inde.

Erlandsson!

-Tak for lån. -Er du ikke lige gået forbi her?

-Nej, jeg er her. -Er imitationen færdig?

Jeg må takke for en god optræden. Det lignede virkelig.

Tak for lån.

Blød. Hest.

Silkeblød. Menneske.

-Vi har travlt. Tag den her. -Og båndoptageren.

Jeg har optaget direktørens stemme. Jeg vil lære at imitere ham hjemme.

Det lyder som musik. Bedårende. Elskede, dine følelser er gengældt.

Den får du nok brug for. Gør det, vi har sagt.

-På gensyn, Harald. -Farvel, bløde menneske.

Kom nu, Harald.

Der er mad, Harald! Hør efter!

Endelig.

-Luk mig ud, Erlandsson. -Den går ikke.

Erlandsson, det er en ordre. Husk, at jeg er fængselsdirektør.

Nemlig. Og jeg er Shirley Temple.

I går prøvede han at bilde mig ind, han var Nelson ved Trafalgar.

I dag skal jeg tro på, han er fængselsdirektør. Den går ikke.

Krysantemum tilhører kurvplantefamilien.

Det er da ikke synd. Han har blomster i cellen. Det har de andre ikke.

Grønt!

Mærk... Blødt.

Hør... Fugle! Se... Blåt!

Lugt...

Komøg!

-Bor I her? -Ja.

-Eller boede. -Nu bor vi i teltene.

-Men der er jo tre telte. -Det tredje er dit.

Det var jo mig, der...

Du blev hjulpet ud af fængslet for at få menneskelig kontakt.

-Vi har brug for din hjælp. -Det var mig, der...

-...skulle hjælpe til her. Tag den. -Det går aldrig.

De fanger mig hvert øjeblik, det skal være.

-Drivert. Du slipper ikke. -Ingen har opdaget, du er flygtet.

Det har vi ordnet. Nemlig.

Kom, så går vi ind på kontoret, elskede.

Nej, skat. Ikke så hårdt og ikke, når Erlandsson ser på.

Hr. direktør, jeg vil...

Søde skat.

Direktøren vil ikke forstyrres. Ikke på vilkår.

Og ikke i meget, meget lang tid.

-Jeg kan jo ingenting! -Jo, du kan så.

Det er bare, fordi du tager for hårdt fat hele tiden.

Du er jo alt for vred indeni.

I må hellere give op. Det nytter ikke at hjælpe en som mig. Det går aldrig.

Hold nu op. Nu går I to ind og laver middag!

Hallo, der. Hvad er der så nu?

Man kan ikke bare leve af kærlighed, Erlandsson.

Direktøren vil ikke forstyrres. Hvor er jeg sulten.

Du ror, mens jeg...

Så gør dog noget! Ræk ham en åre!

Nå, sådan?

Er det noget at grine ad, når jeg tror, han er ved at drukne?!

Tror du, det er sjovt at tage sig af en som dig? Som ingenting kan.

Som kun fumler. Som gør alt galt.

Jeg sagde jo, det var håbløst!

Stå du bare der og hav ondt af dig selv. Du kan jo ikke andet.

Ingen andre har ondt af dig!

Hvem skal have ondt af en, der ødelægger hus, blomster og guitarer!

Så sæt mig dog i fængsel igen!

Tog I mig med hertil bare for at skælde mig ud?

Så sæt mig tilbage i cellen. Det er det, I vil. Så slipper I af med mig!

Sæt mig tilbage i cellen!

Du er en skurk, bandit, et fjols! Jeg skal...!

Du skal ikke lave ansigter ad mig! Nu har du gjort mig vred.

Forbandede, satans bådebro!

SVÆRT

Der kan du se. Det gik, som jeg sagde. Ad h... til.

Du... Hvis man tror, det går ad h... til, så gør det også det.

Hun sagde, hvad hun mente. Hun sagde sandheden.

Hun var sur. Det går over. Det værste er snart overstået.

Jeg forstår hende godt. Jeg vil ikke hjælpe en, der ødelægger alt for mig.

Hvorfor gjorde du det?

Jeg blev så forfærdelig vred, da jeg så, hvor pænt I havde det.

-Må vi ikke have det? -Sådan får jeg det aldrig.

Du kan selv se hvorfor. Jeg kan jo ingenting.

-Lærte I ikke noget i fængslet? -Jo, at sprænge kasseapparater.

Det er af sine venner, man lærer.

Tror du, det er så sjovt ikke at kunne noget i min alder?

Tænk, hvis du ender i fængsel og det eneste, du kan-

-er at bryde ind hos folk og stjæle. Dit erhverv.

Så er man forbryder. Nogle tror, at fængslet er en slags omskoling.

Men det er bare en forbandet videreuddannelse.

Så må vi jo lære dig noget.

Hvad?

-At bage. -Og vade i spande med maling.

Nej. Det eneste, vi er gode til. At bage.

Fridas og hendes vens bageri og konditori.

Jeg vil vædde på, at når professor Higgins-

-på en måned lærte en blomsterpige at tale som en fin dame-

-så kan jeg lære den her fyr fra samfundets bund-

-at bage de bedste vaniljedrømme og mandelmakroner på 14 dage.

Top, professor Higgins.

Hit med menneskevraget, oberst Pickering.

Han kan tage det ilde op. Han kender ikke stykket.

"Pygmalion" af George Bernard Shaw om blomstersælgeren Eliza-

-som Higgins lærte at sige: "The main in sane stays rainly in the plain."

-Hvor har du lært det? -Af professoren i fængslet.

Harald, om 14 dage skal du godkendes som bagermester-

-af den bedste samling kageeksperter i den vestlige verden:

Det svenske småkageakademi.

Jeg skal tale med direktøren.

Direktøren vil ikke forstyrres, har jeg sagt. Ikke på vilkår.

Skat, her kommer jeg med middagen fra rådhuskælderen.

Skal vaniljedrømme være så mørke?

Det er måske mareridt.

Erlandsson, nu må det være slut med det her pjat.

Du skal stå til ansvar for det. Kom ind på mit kontor.

-Der er allerede en direktør. -Hvilken direktør?

Fængselsdirektøren. Samt rådmandsdatteren.

Det er mig, der er fængselsdirektøren!

Hør her. Se på mig. De kan da se, det er mig, der er fængselsdirektøren.

Ja da, Harald. Jeg kan bevidne, at Harald her er fængselsdirektøren.

-Gå, ellers bider jeg dig i benet. -Er alle mennesker blevet gale?

Det er ikke let. Man skal spille abe for ikke at blive gal.

Ved du, hvem jeg forestiller i dag?

Et æsel på to ben.

Hallo, der. Æsel på to ben...!

En, to. Det stemmer jo!

Sådan må man ikke gøre mod mennesker!

Du bruger for meget gær, Harald.

-Torsdag betyder ærter og varm punch. -Der er noget skummelt ved...

Mere mel, Harald.

Elskede, dine følelser er gengældt.

-Frans, jeg tror, Erlandsson lytter. -Det er, som om jeg har hørt det før.

Man gentager sig selv, når man er forelsket.

Måske.

-Smør, hvedemel, fløde, vand, sukker. -Karl 15.-kringle.

Smør, sukker, kartoffelmel, hvedemel, pisket æggehvide, mandler.

-Uppår... Fattigmandskager? -Uppåkra-kager. Gentag efter mig.

Æggehvide i mandelkager, ja eller nej?

Nu har I været derinde i 12 dage. Er I fuldstændig gale?

Er det så længe? Tiden flyver på kærlighedens vinger.

Flot, Harald.

Sundt for tænderne.

Nu tror du ikke længere, at du er fængselsdirektør, vel?

Det er godt, Harald!

Så er tiden inde, oberst Pickering.

Tør vi det, professor Higgins?

Distriktsgartner Wendin.

Hofjuveler Levin med sin elegante kone.

Frøken Rasmusson.

Ja, så er alle atten her.

Og nu vil jeg ønske alle de atten hjertelig velkommen-

-til torsdagsmødet i Det svenske småkageakademi.

Nu venter vi med spænding på, hvad Frida og hendes ven har præsteret-

-af smagfulde overraskelser.

I dag er det ikke os. For i dag har vi en fornem gæst.

En bagermester, for ikke at sige mesterbager-

-med uhyre fint håndelag.

Velkommen, monsieur Harald.

Her har vi en yndig, lille kreation fra Paris.

En porøs sag med små udringninger.

Eller hvorfor ikke den her i pistaciegrøn-

-og chokoladebrun?

Måske det skrækkeligt søde arrangement-

-med små bærestykker omkring selve bollerne.

Eller hvorfor ikke gå over til det traditionelt romantiske?

Hjerter med roser i rosa.

Frida, hvor har du fået fat i sådan en mesterbager?

I fængslet.

I fængslet. Han har nemlig siddet i fængsel.

Tænk, hvad de lærer i fængslerne nu for tiden.

Det var noget andet, da jeg sad inde. Vi syede sække og holdt kæft.

-Arvid Levin, bedrageri. -Harald Hansson, tyveri og hærværk.

Asta Nilsson, sysager.

Værsgo at tage for jer.

Jeg vil aflevere det sølvservice og de penge tilbage, jeg fik den nat.

Tak for lån.

Det var slemt at tage det, men det er mindre slemt at aflevere det tilbage.

Samtidig vil jeg anmode om Deres datters hånd, rådmand.

-Hånd? Det går ikke. -Hvorfor ikke?

Fordi hun ikke er her.

Hun har boet hos den usle fængselsdirektør i et par uger.

Hun er fortabt. Jeg vil ikke se hende mere!

Fængselsdirektøren er der ikke. Din datter er bare på hans kontor.

-For at hjælpe os. -Kom og se, svigerfar.

-Hvis jeg må sige svigerfar. -Ja.

Tag servicet. Det er medgiften.

Se her. Sådan.

Goddag, Erlandsson. Jeg har en lille gave til dig.

Jeg har selv bagt den.

Franskbrød.

Bolle.

Drøm.

Hvor er min datter?

Derinde. Sammen med fængselsdirektøren.

-Så passer det. Du narrer mig. -Svigerfar...

Hit med bakken. Det bliver ikke til noget.

Elskede Frans.

Elskede, dine følelser er gengældt.

Hvad?

Jeg vidste, der var noget galt, men jeg vidste ikke hvad.

Han var der altså ikke. Så var det ikke noget frækt.

Det var bare apparatet, som var der.

Tag bakken.

Svigerfar.

Elskede.

Så er det jo direktøren, der...! I guder!

Direktør?

Kan De nogensinde tilgive mig, direktør?

-Hvilken direktør? -Kan De...?

Navnet er Harald Hansson. Jeg afsoner min fængselsstraf. De forstyrrer.

Du tager fejl, Harald. Du er ikke Harald. Direktøren er direktøren.

-Skal jeg være fængselsdirektør? -Ja.

Så kan jeg jo beslutte noget.

Som at mine venner Aben og Professoren skal ud af isolation.

Ja, den går jo, hvis direktøren bestemmer.

Det beslutter jeg. Det føles på en måde naturligt at beslutte ting.

Vi må undersøge sagen. Det beslutter jeg.

Det gik jo fint. Jeg er måske fængselsdirektør.

Tak, Harald.

Erlandsson, kom her et øjeblik.

Foretag en enkel identificering.

Hvis her er en fange ved navn Harald Hansson, så peg på ham.

Javel. Der var én ting til.

Hvis her er en fængselsdirektør, vil du så pege på ham?

Tak, Erlandsson. Så er det altså sandt.

Ja. Lad mig afsone resten af straffen, så jeg kan blive gift.

Stakkel. Kan De tåle at sidde inde efter alt det, De har været igennem?

-Altså at sidde inde. -Det kan jeg.

Jeg har fået selvtillid. Jeg er elsket og kan bage.

Elsket. Bage. Mandelflarn?

Så beslutter vi det. Mandelflarn. Dejligt at beslutte noget.

-Og efter det? -Det har vi besluttet. Mandelflarn.

Fængslet, ja. Men De må ikke afsone i isolation. Det er ikke godt.

Jeg vil bede om, at Professoren og Aben får udgang til mit bryllup.

Skal De giftes?

Med hende? Jamen, jeg elsker jo hende.

Mister man én, får man tusind igen. Godt, jeg er så storsindet.

Ellers kunne der opstå problemer. Jalousidrama... Bliver jeg inviteret?

-Det må svigerfar beslutte. -Her er det mig, der beslutter ting!

Jeg er hjerteligt inviteret til brylluppet. Kom i kjole og hvidt.

Rådmanden: Hvid natskjorte. Som eks-borgermester kan han vie jer.

Hvad så? De sagde jo kjole og hvidt.

Må jeg kysse bruden?

De stikker af!

Vi må forfølge dem. Erlandsson tager den vej, og jeg tager den.

Kom ned igen!

Vi tog os jo kun af en fange.

Et almindeligt menneske orker ikke flere.

Og knap nok det. Samfundet skal tage vare på fanger.

Samfundet kan ikke tage vare. De kan kun tilbyde varetægt.

Det har du ret i. Ellers ville fængsler ikke se ud, som de gør.

Isolationsceller ville ikke se sådan ud. Gårdene ville ikke se sådan ud.

Nej, det kan ikke være godt.

Hej!

I kan tage jer af mig til en forandring.

Og mig. Jeg er en svale!

-Hvordan laver man det? -Hvad?

Mandelflarn.

Farvel

Danske tekster: www.broadcasttext.com