Original subtitles

- Lì, vil du ikke nok stoppe? - Nej.

- Hvad skal vi? - Det får du at se.

Lad nu være. Kan du ikke se, hvordan alle kigger på os?

Så lad dem dog.

Du skal få at se. Og det skal alle andre også.

Hold nu op. Vi går tilbage.

- Goddag! - Goddag!

- Hvad skulle da være? - En bakke med kager.

Gigliola, en bakke med kager til fru Carracci.

Marcello, kom og sig goddag.

Mærkeligt at høre dig blive kaldt fru Carracci.

Også for mig.

Vi så dig. Ikke sandt, Gigliò? I går eftermiddags.

- Det er rigtigt. - I går eftermiddags?

- På Rettifilo. - I syerskens butiksvindue.

Der var et foto af dig i brudekjolen.

Hun bad om et, men jeg troede ikke, det skulle udstilles.

- Så havde hun ikke fået det. - Hvorfor ikke? Du var fin.

- Jeg vil også udstilles. - Hvis du er så heldig at blive gift.

- Kan jeg ikke få dig? - Elena skal også giftes.

Jeg ville gerne giftes med dig, selv om du er en brilleabe.

Beklager, Michè. Hun er allerede forlovet.

- Med Antonio. - Bland dig udenom.

Men stakkels Antonio skal ind og aftjene sin værnepligt.

Hvis han skal, så skal han.

Det er ikke godt, Michè.

Vi kender alle situationen hjemme hos Antonio.

Melina er, som hun er. Hvordan skal de klare sig uden ham?

Hvor vil du hen med det?

Ingen i kvarteret kan hjælpe ham. Kun brødrene Solara.

- Tager du gas på os? - Nej, det er sandt.

Antonio har ikke fortjent hjælp.

Men for at glæde Lenù, som er en god pige -

- kan vi spørge vores ven, om han kan gøre noget.

Tak, Marcello.

Værsgo.

Du har fået de bedste.

Og nogle af dem, din mand synes om.

Tak.

Nej, Lì. Det er ikke nødvendigt.

Hold nu op, Marcè.

Bare rolig, han for lov at betale af egen lomme bagefter.

Nå, men vi hører fra jer. Fortsat god dag.

- Du var smuk på fotoet. - Tak.

- Skoene var også pæne. - Dem husker jeg ikke.

- Det gør jeg. - Vil du da også have et foto?

- Herinde? - Nej, ikke her i kvarteret.

Jeg vil have et stort billede i den skobutik, vi skal åbne med din mand.

På Piazza dei Martiri.

Hvad for en skobutik?

Jeg ved intet om, hvad I laver.

Alle andre ved det? Ved du ikke, hvad din mand laver?

Du er jo ikke dum.

Hvis syersken reklamerer med dit fotografi -

- kan vi vel også gøre det for at sælge Cerullo-sko.

Det må du tale med Stefano om. Det er ham, der bestemmer.

Jeg ved intet, og bestemmer intet. Fortsat god dag.

Farvel.

Lila!

Du og jeg fik ikke hinanden, og sådan måtte det blive.

Men jeg vil ikke have, at der er uklarheder mellem os.

Og jeg vil ikke have skylden på et fejlagtigt grundlag.

Din mand påstår, at jeg tog imod skoene for at såre dig.

Men jeg sværger over for Lenuccia, at han og din bror gav mig dem -

- for at vise, at alt gammelt nag var glemt.

I er som børn, der skyder skylden på hinanden.

- Tror du mig ikke? - Jo, jeg tror dig.

Men hvad du siger, og hvad min far, min bror og min mand siger -

- er jeg fuldstændig ligeglad med nu.

Hej, Lenù.

- Har du det godt? - Ja tak.

Hvorfor er du hjemme nu?

Hvorfor var du på Solaras café?

- Jeg købte kager. - I det tøj?

Ja, hvorfor ikke? Er jeg ikke pæn?

- Vil du have en kage, Lenù? - Nej tak. Jeg skal hjem og spise.

- Hvem var på caféen? - Dine venner.

De gav mig en masse komplimenter. Ikke sandt, Lenù?

Lila ...

De gloede, som om de aldrig havde set en kvinde før.

De sagde, at syersken har sat et foto af mig i butiksvinduet.

Og Michele vil have et i butikken på Piazza dei Martiri.

- Gik du med til det? - Jeg sagde, at han måtte spørge dig.

For jeg vidste intet om den butik.

Lenù, du som har et godt hoved.

Kan du forklare din veninde, at jeg arbejder dagen lang -

- for at hun ikke skal mangle noget?

Jeg forsørger hele bundtet. Både min familie og hendes.

Og fordi jeg arbejder i kvarteret, må du ikke bringe skam over mig.

Enten siger du det, eller også gør jeg det.

Det er blevet sent, Lenù. Vi har ting at tale om.

Hils dine forældre.

Jeg kan blive, hvis du vil.

Han er bare et røvhul.

Hvis du provokerer ham, slår han dig ihjel.

Slagene generer mig ikke. Efter en tid har jeg det bedre end før.

Han kan tjene alle de penge, han vil -

- men den kvinde, han har i tankerne, kan han ikke få.

"Jeg skal arbejde her i kvarteret!"

"Jeg forsørger hele bundtet. Både min familie og hendes!"

Nu kommer du herhen! Din forbandede luder!

Lì! Luk op!

Stefano, stop! Gør hende ikke fortræd!

Lì! Luk op!

Lì ...!

- Lenù ... - Hvad?

Du er så smuk.

- Der er noget, jeg må sige dig. - Er det godt eller dårligt?

Der er noget, jeg har gjort for dig.

Hvad er det, Lenù?

Lila ville tale med brødrene Solara.

Hun bad dem om at hjælpe dig med at slippe for militærtjeneste.

Marcello ville se, hvad han kunne gøre. De ordner det.

Bare vent og se.

Hvad har du dog gjort?

Hvad har du gjort, Lenù?

Jeg har aldrig bedt dig om at tale med dem! Forstår du ingenting?

Nu ser jeg ud som en, der sender sin kvinde for at bede om tjenester.

Og det af de personer, jeg foragter mest!

- Det passer ikke, jeg... - Klap i!

Du og din veninde, som tror, at hun nu er kvarterets dronning ...

Hvis Pasquale og Enzo hører det, spytter de mig i ansigtet.

Du har ydmyget mig, Lenù.

Gå du bare hen til digterens søn. Det er slut mellem os to.

Jamen, Antò, jeg gjorde det for din skyld. For vores skyld.

Det er slut. Det er slut for altid.

Jeg var vred på Lila og ville ikke se hende et stykke tid.

Hun havde udnyttet mig for at provokere brødrene Solara -

- og hævne sig på sin mand.

Ydmygelsen og lidelserne gjorde hende ondskabsfuld.

Siden hun var blevet fru Carracci, forandredes hun mere for hver dag.

Ingen klager. Indvolde er det eneste kød, vi har råd til.

- Bliv bare siddende. - Jeg hjælper dig.

Nej, lad bare mig.

Stefano Carracci spurgte, om du kunne tage med ind på Rettifilo i dag.

- Hvorfor det? - Det ved jeg ikke.

- Hvad svarede du? - Jeg var da nødt til at sige ja.

Hvorfor tager han ikke sin kone med? Gad vide, hvad de laver om aftenen?

Spiller de kort? Ser de fjernsyn hele aftenen?

- Er det derfor, hun ikke er gravid? - Hun har vel andet at lave.

Og vi må holde os på god fod med dem.

De giver mig altid kredit, når jeg køber ind.

Jeg siger ingenting. Men sig mig lige:

Har jeg nogensinde sagt, at jeg var for træt og helst ville spille kort?

Nej, men du er heller ikke et anstændigt menneske.

- Skal jeg nu til at være anstændig? - Lidt. Bare du ikke overdriver.

- Mor, vi går ned. - Fint.

- Må jeg hænge tøj op med dig? - Okay, men jeg bærer det.

- Nej, det vil jeg. - Du kan bære klemmerne.

- Hvem kan det være nu? - Gå ud og luk op, Vittorio.

- Stefano! Goddag! - Undskyld, jeg trænger mig på.

Jeg har lidt travlt senere, så jeg tænkte på, om Elena kunne nu.

- Kom ind! - Goddag, Stefano!

- Vil du have kaffe? - Tak, men jeg har lidt travlt.

Ja, du har jo også mange vigtige ting at ordne.

Lenuccia er færdig. Kom så, Lenù!

Kom så!

- Hej, Stè. - Hej, Lenù.

- Hvad skal vi? - Vi skal ind til syersken.

Jeg har brug for dine kompetencer.

- Jeg skulle egentlig læse i dag. - Åh, kør nu en tur.

Af sted med dig!

Tusind tak, don Vittorio. Fortsat god dag.

- I lige måde. - I får hende snart tilbage.

- Lad os køre. - Hav det sjovt!

Hvis du ikke flytter dig, skal vi blive her hele dagen!

Hun er den smukkeste og mest intelligente kvinde, jeg kender.

Men hun vil ikke være kvinde. Forstår du, hvad jeg mener?

Hvordan skal jeg forklare folk, hvordan min kone er?

De ved intet om mit problem.

Ved du, hvad hun plejer at sige? At jeg kun tænker på penge.

Hun har måske ret. Men hvorfor tror du, jeg gør det?

For familien. For hendes far og bror. Og vore fremtidige børn.

Skal de ikke have lov at leve som mig, eller bedre?

Gør jeg noget forkert, Lenù?

Du er så veluddannet. Sig, hvis jeg tager fejl.

Jeg forstår ikke, hvad hun vil. Vil hun tilbage til ghettoen?

Er det kun familien Solara, der må tjene penge her i kvarteret?

Så flyt jer dog! Kør!

Den her bil, den nye lejlighed, charcuteributikken, skobutikken ...

Burde en kvinde ikke påskønne det? Burde hun ikke være så glad?

Burde hun ikke omfavne sin mand om aftenen og sige: "Kom her!"?

Du siger intet, men du er enig med mig, Lenù.

For jeg har ret.

Der er en grund til, at man gifter sig, men hun vil ikke.

Vi sover sammen, men jeg må ikke røre hende eller vise min kærlighed.

Jeg ved ikke, om hun siger noget til dig?

Jeg har brug for røre ved hende, Lenù. Jeg er en mand.

Vi er gift, men det har hun vist ikke forstået.

Lila har en kraft inden i sig, som jeg ikke kan forklare.

En ond kraft. En gift.

Hvorfor bliver hun ikke gravid? Jeg er ved at blive skør.

Alle spørger. Venner, slægtninge, tilmed kunder.

De kommer med det der lille smil og siger: "Noget nyt?"

Jeg lader, som om jeg ikke forstår. For hvad skulle jeg sige? Sandheden?

Min kone dræber børnene i maven med sine onde kræfter.

Hun gør det med vilje, Elena.

Hun vil ydmyge mig for øjnene af hele kvarteret.

Men nu må Lila begynde at arbejde i den nye charcuteributik.

Hun må klare bogføringen.

Så bliver hun måske voksen og holder op med det pjat.

Jeg var målløs. Jeg havde aldrig hørt en mand tale på den måde.

Han talte følelsesladet, uden at forsvare sig, som i visse sange.

Jeg værdsatte den betydning, han tillagde mig.

Som om han i mig så en gunstig kraft -

- i stand til at overvinde Lilas onde kræfter. Jeg var smigret.

Ada! Sig til mor, at jeg kommer om en halv time!

Det skal jeg nok.

- Tak. - Det er mig, der takker.

Vi siger intet til Lila om det her. Det er unødvendigt.

Men prøv at tale med hende.

Få hende til at komme til fornuft.

Hjælp hende med at opføre sig som min kone og ikke som en fjende.

Hjælp mig med at få hende til at forstå.

Jeg vil gøre alt for at hjælpe jer med at blive lykkelige, Stefano.

- Hvem er det? - Elena.

- Det er længe siden. - Jeg har hjulpet Lisa med lektierne.

De to andre er her, men de er færdige og går om lidt.

- Hej, Pinù. - Hej, Lenù! Hvordan går det?

Godt.

Træk vejret

Hvis du også mærker kærlighedens smerte

Lad os blive sådan med hjerte og sjæl

- Hej, Lenù. Hvordan går det? - Fint. Og du?

Sikket sammentræf. Hver gang du kommer, er de her.

Åh, hold op med at spille teater.

Hvor skulle vi ellers ses? Ude på marken?

- Er der noget mad? Jeg er sulten. - Der er ingenting.

Bliver han ikke vred, hvis du ikke laver mad?

- Skal jeg også forklare mig for dig? - Hold op, Rino.

Hvad er der? Er du nervøs?

- Hvad? - Hold op.

Er min søster ikke fin?

Vidste du, at brødrene Solara vil have et foto af Lila i skobutikken?

- Det er ikke en god idé. - Hvorfor ikke?

Det burde være i charcuteributikken. Den skal du bestyre, ikke?

Ja. Og Carmela skal arbejde der med mig.

- Du har jo allerede ansat Ada. - Jeg skal også bruge Carmela.

Da min bror har sagt, at jeg skal arbejde i skobutikken -

- bestemmer jeg, om det billede skal være der. Sig det videre.

Det skal jeg nok.

Men det med fotografiet er måske ikke så dumt.

Det har stort kommercielt potentiale.

Den fine dame svarer ikke.

Det er måske bedst, du går. Jeg er træt af det med det fotografi!

Så går jeg.

- Vi kommer tilbage i morgen. - Du gør. Vi taler senere.

Hej med jer.

Synes du, at Lilas foto skal hænge i skobutikken?

Jeg tror ikke, at Stefano tillader det.

Han hentede det fra syersken i går.

Næppe for at give det til brødrene Solara.

Hvor er du kvik, Lenù.

Du tager fejl.

Hvis brødrene Solara vil have det, får de det.

Nej, Lì. Sådan er Stefano ikke.

Skoene er en anden ting, men han elsker dig. Overdriv ikke.

- Det er sandt. - Hvor meget vil du vædde?

Jeg har ingen penge, Lì.

Hvem taler om penge?

Hvis du taber, må du aldrig mere få et gennemsnit på under ug-.

Jeg ved ikke engang, om jeg dumper til sommer.

Netop. Du må aldrig komme så langt bagud igen.

- Og hvis du taber? - Så begynder jeg på privatskole.

Så tager jeg eksamen sammen med dig. Med bedre karakterer.

Vi vædder.

Nu er du tosset igen.

Du har jo en ny butik. Hvad skal du læse for?

For resten spekulerer jeg på, hvornår jeg bliver faster.

Hvem ved?

Med den fart bliver jeg mor før dig.

Ja, sådan som du klistrer dig til Rino.

Hvor vover du? Hvorfor taler du sådan til mig?

Er du gået fra forstanden? Du tror, at du er så skide fin nu!

- Det gider jeg ikke engang svare på. - Kan man ikke betro dig noget?

Jeg går også nu.

- Farvel, Lenù. - Farvel, Pinù.

Overvejer du virkelig at begynde at studere igen?

Det ville være godt.

Jeg mødte Pasquale og Ada forleden.

Vi gik ud og spiste pizza.

Hvad? Med Stefano?

Nej, kun mig.

- Inviterede de dig? - Jeg inviterede dem.

Siger Stefano ikke noget til, at du går ud alene?

At gifte sig betyder ikke, at man skal leve som pensionist.

Hvis han vil med, så fint. Hvis han er træt, går jeg alene.

Jeg spiste også is med Antonio.

- Hvornår? - I går eftermiddags.

- Hvordan har han det? - Fint.

Han skal af sted til september.

Sagde han noget om mig?

Hvorfor sagde du, at du havde talt med Marcello?

Jeg sagde jo, han ville blive vred.

Og Marcello ville aldrig gøre noget for Antonio.

Det er synd.

Jeg forstår ham godt.

Han vil ikke indlade sig med dem. Men det vil Stefano.

Hold nu op, Lila! Stefano elsker dig.

Han lader dig gå ud med dine venner og arbejde i charcuteributikken.

Han arbejder hele tiden, fordi du skal kunne leve godt.

Hvad ved du om, hvordan Stefano er?

Hvad ved du om, hvad jeg udholder hver dag og hver nat?

Du ved ingenting!

Jeg er på din side! Jeg vil bare hjælpe dig.

Hvad ved du?!

Han beder dig kun om det, han har ret til.

Det ville enhver ægtemand gøre.

Jaså? Og hvad beder han om?

Det ved du godt! Hvorfor anstrenger du dig ikke?

I er gift, og alle venter på, at I får børn.

Ved du, at Melina næsten ikke spiser, og det, hun spiser, kaster hun op?

Giuseppina Peluso har hjertebanken og kan ikke sove.

Når hun har besøgt sin mand i fængslet, er hun utrøstelig.

Bare tanken om at blive gravid frastøder mig!

Lige nu er jeg meget træt. Jeg håber, du forstår.

Jeg vil gerne være alene.

Vi ses.

Giuseppina!

Lenù! Hvor er du blevet køn.

- Hvordan går det? - Tja, hvad kan man forvente?

- Vi kan kun vente og se. - Ja.

Hvis det ikke var for Carmela og Pasquale ...

Det er svært.

Hils dine forældre.

Elena, kom lige!

Hvor er han sød!

- Hvordan går det i skolen? - Nogenlunde.

Men du er dygtig, og skolen er snart forbi.

Til sommer må du hjælpe mig med pigerne.

Tag dem med på stranden som sidste år.

Du kan endda få en lønforhøjelse. Det fortjener du.

- Jeg ved ikke ... - Jo, jo.

- Husk det nu! Vi ses. - Farvel.

Bliv her ... Kan du så blive her!

Når jeg får fat i dig, river jeg hovedet af dig!

Du er værre end din skamløse far! Alt det onde er gået i arv!

Hvis du gør det igen, brækker jeg dine ben ét ad gangen!

Cirù! Hvor skal du hen?

Pludselig indså jeg, at jeg ubemærket havde overtaget Lilas følelser.

Hun kæmpede en mærkelig kamp -

- for at ødelægge det liv, Stefano tvang hende ind i.

Hun ville ikke være som vores mødre, naboer og slægtninge -

- der så ud til at have mistet alle kvindelige træk.

De var blevet opslugt af deres ægtemænd, fædre og brødre -

- så de til sidst begyndte at ligne dem.

Begyndte denne forvandling med graviditeten?

Med husarbejdet? Med tæskene?

I Lilas fine træk ville hendes far komme til syne -

- og ud af min krop ville mine forældre træde.

BESTÅET

Greco ... Greco!

- Er du glad? Du kan vel smile lidt? - Ja.

Frøken Galiani har lagt nogle bøger til dig. Jeg henter dem lige.

- Frøken! - Vi ses senere.

Hej!

Jeg lagde nogle bøger til dig hos Nando. De kan vejlede dig.

Tak, frøken. Han er inde for at hente dem.

- Du har ikke været så flittig i år. - Jeg ved det godt.

Du må tage studierne alvorligt, Elena.

Jeg mener det. Spild ikke din gode forstand. Det vil du fortryde.

Jeg må op. Eksamen begynder nu. Kom med, hvis du har lyst.

- Er det Sarratores klasse? - Ja, de ældste.

Vi ses deroppe.

- Her er bøgerne. - Tak.

- Godaften. Er frk. Oliviero hjemme? - Doktoren er her lige nu.

- Attilia, hvem er det? - Greco, en gammel elev.

- Det er Greco! - Send hende ind.

Jeg kan komme igen en anden gang.

Nej, kom bare. Hun skal indlægges.

Elena, kom her.

- Godaften, hr. doktor. - Godaften.

- Hvordan går det, Elena? - Jeg har det fint.

Hvordan går det i skolen? Har du bestået?

Ja. Men tænk ikke på mig.

- Hvad er der sket? - Det er ikke noget.

Elena ... du er dygtig. Du er meget dygtig.

Tja ... jeg fik ikke noget stipendium i år.

Det var ikke så godt.

Nej, lig endelig stille.

Jeg beklager, men i år kan jeg ikke give dig bøger. Tilgiv mig.

Vær ikke urolig for mig. Tænk De hellere på at blive rask.

Nu skal jeg indlægges.

Så bliver jeg rask. Bare rolig. Jeg skal nok blive rask.

De skal ikke bekymre Dem.

- Gå nu ikke for langt ud, piger! - Okay, Lenù.

- Gæt, hvem det er! - Marisa.

- Hej, Alfò. - Hej, Lenù.

- Hvad laver I her? - Vi skal bade.

- Skulle I ikke til Ischia? - Nej, Alfonso blev her.

Og jeg ville blive hos ham.

Hvordan skal jeg sige det, Lenù?

Siden Lilas bryllup er vi blevet glade for hinanden.

Ja, det havde jeg forstået.

Og Nino? Hvordan gik det til studentereksamen?

Kun ug- og ug.

Så snart han fik resultatet, tog han til England uden penge på lommen.

Han vil arbejde der, til han har lært engelsk.

- Og universitetet? - Måske økonomi og handel.

Men han skifter hele tiden mening.

- Er det ikke Lila og Antonio? - Jo.

Stefano har travlt i butikken og bad Antonio tage med os.

Lila har noget at fortælle dig.

- Hej. - Hej.

- Antonio! - Grazia, hvordan går det?

- Godt! Skal vi bade? - Ja!

- Har du lært at svømme? - Kunne jeg ikke det før?

- Så kom! - Jeg tager en dukkert, Lila.

- Skal vi ikke også gå i? - Jo.

- Vil I med? - Nej tak.

17 lorteår.

- Hvad er det? - En bog om ulighedens oprindelse.

- Hvem har du fået den af? - Min lærer i latin og græsk.

Hvorfor har du intet sagt?

Jeg troede ikke, du var interesseret.

- Ved du, hvad der interesserer mig? - Tag det nu roligt, Lì.

Du kan låne den, når jeg har læst den.

Vidste du, at Nino er rejst til England?

- Hvilken Nino? - Hold nu op.

Ham fra fotoet fra brylluppet. Marisas bror.

- Ham den grimme, du er glad for? - Jeg er ikke glad for ham.

- Men han gør gode ting. - Hvad?

Han rejser og studerer. Nu lærer han også engelsk.

Det kunne du og jeg også gøre.

Rejse og arbejde som servitricer.

- Er han færdig med skolen? - Han tog studentereksamen i år.

- Er han dygtig? - Lige så dygtig som dig.

- Det er kaos i skobutikken. - Hvorfor?

Michele vil ansætte Gigliola, og Rino vil ansætte Pinuccia.

De rev hinanden i håret.

Og hvordan endte det?

Stefano lagde sig imellem. Nu skal de begge arbejde der.

Godt.

Der var kun én betingelse.

- Hvilken? - Gæt selv.

Hvor skulle jeg vide det fra?

Stefano gav sig angående det med fotografiet.

Du tabte væddemålet. Jeg sagde jo, at det kun var et spørgsmål om tid.

Så du må hellere være flittig næste år. Du skal have ug- i alle fag.

Lenù ...

Jeg er gravid.

Tekster: Neel Rocco www.sdimedia.com